Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 145
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Bilag
1
Sagsnummer
2019-511
KOMITÉSAG
Kontor
EKN
9. september 2019
Godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til hårdforkromning
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Miljø- og Fø-
devareministeriets revideret notat vedrørende Kommissionens forslag til
gennemførelsesretsakt om godkendelse af anvendelsen af chromtrioxid til
hårdforkromning i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1907/2006 (REACH).
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komiteen den 17.-18.
september 2019.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen agter ikke at støtte forslaget i sin nuværende form, idet der
lægges afgørende vægt på, at risikoen for arbejdstagerne skal reduceres
væsentligt, ved at der for flere arbejdsprocesser og i prioriteret række-
følge stilles skærpede krav om brug af indeslutning, lokal udsugning og
åndedrætsværn for at reducere enhver risiko for udsættelse. Regeringen
lægger endvidere afgørende vægt på, at forslaget bliver revideret i betyde-
lig grad i forhold til konsekvenserne af dommen (T-837/16), så det bli-
ver vanskeligere for Kommissionen at afvise alternativer, samt at den
fuldt ud belyser, hvordan den har taget højde for dommens elementer,
før forslaget sættes til afstemning.
Jeppe Kofod