Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2073361_0001.png
Den 6. september 2019
MFVM 882
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er
fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x
GA21 samt genetisk modificeret majs, der kombinerer to, tre, fire eller fem af
enkeltbegivenhederne Bt11, MIR162, MIR604, 1507, 5307 og GA21 i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk
modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs Bt11 x
MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 samt underkombinationer heraf i henhold til GMO-
forordningen (komitesag). Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af majsene i EU. Godkendelsen
gælder krydsninger mellem seks forskellige genmodificerede majs, der i forvejen er risikovurderet og
godkendt i EU. Majs Bt11 er gjort modstandsdygtig over for angreb af visse skadelige insekter og
tolerant over for ukrudtsmidler med aktivstoffet glufosinat. Majs MIR162 udtrykker et protein, der
beskytter planten mod skadegørende sommerfuglearter, og har fået tilført evnen til at anvende suk-
kerstoffet mannose som kulstofkilde. Majs MIR604 er resistent over for angreb af visse billelarver.
Majs 1507 er resistent over for angreb af den europæiske majsborer og Sesamia spp (møl), samt
tolerant over for sprøjtemidler baseret på glufosinat. Majs 5307 er resistent over for visse skadelige
biller. Majs GA21 er tolerant over for ukrudtsmidler baseret på glyphosat. Egenskaberne kombineres
i krydsningerne. Majsene indeholder ikke antibiotikaresistensgener. Vurderingen i forbindelse med
godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt
der er en nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at
de genmodificerede majs er lige så sikre at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs med
hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anven-
delser. De rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i
denne vurdering. En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at ville berøre beskyttelsesniveauet i
Danmark og i EU. Forslaget forventes at komme til afstemning på møde i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 16. september 2019. Regeringen agter på den baggrund at
støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret majs
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 141: Notat om komitésag om markedsføring af 6 typer genetisk modificeret majs
Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 samt underkombinationer heraf efter reglerne i Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modifi-
cerede fødevarer og foderstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.
Beslutningen træffes på grundlag af et forslag fra Kommissionen, som forelægges Den Stående Komité
for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (Stående Komité) efter undersøgelsesproceduren. Hvis komitéen
afgiver en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget. Opnås der ikke
kvalificeret flertal for forslaget i komitéen, vedtager Kommissionen ikke forslaget, idet Kommissionen
inden for to måneder kan forelægge et ændret forslag for komitéen eller inden for en måned kan fore-
lægge forslaget for appeludvalget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse
om forslaget, kan Kommissionen ikke vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal
en positiv udtalelse eller ingen udtalelse, vedtager Kommissionen forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den
16. september 2019.
Formål og indhold
I december 2011 indsendte Syngenta Crop Protection en ansøgning om godkendelse af fødevarer, foder
og andre produkter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk
modificeret majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 samt underkombinationer heraf i
henhold til reglerne i GMO-forordningen. Ansøgningen omfatter ikke dyrkning af majsene i EU.
Majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 kombinerer egenskaberne fra seks genmodifice-
rede majs, der hver især i forvejen er risikovurderet og godkendt. Majs Bt11 har fået tilført generne,
Cry1Ab og pat, som gør planten modstandsdygtig over for angreb af visse skadelige insekter og tolerant
over for ukrudtsmidler med aktivstoffet glufosinat. Majs MIR162 her fået indsat genet Vip3Aa20, som
udtrykker et protein, der beskytter planten mod skadegørende sommerfuglearter, og genet pmi, der
tilføre evnen til at anvende sukkerstoffet mannose som kulstofkilde og er anvendt som selektivt mar-
kørgen under konstruktionen af planten. Majs MIR604 har fået indsat genet mCry3A, som giver resi-
stens over for visse billelarver, samt markørgenet pmi. Majs 1507 indeholder genet Cry1F, der giver
resistens over for angreb af den europæiske majsborer og Sesamia spp (møl), samt genet pat, der giver
tolerance over for sprøjtemidler baseret på glufosinat. Majs 5307 har fået indsat genet eCry3.1Ab, der
giver resistens over for visse skadelige biller, samt markørgenet pmi. Majs GA21 er dannet ved indsæt-
telse af mEPSPS-gener, som gør majsen tolerant over for ukrudtsmidler baseret på glyphosat. Majsene
indeholder ikke antibiotikaresistensgener.
Den sundheds- og ernæringsmæssige kvalitet af majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21
adskiller sig ifølge ansøgningen ikke fra konventionel (ikke-genmodificeret) majs.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) er den 5. april 2019 kommet med en udtalelse
om sikkerheden af
majs
Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 og dens underkombinationer
til de ansøgte formål. Udtalelsen er udarbejdet som led i ansøgningsproceduren for godkendelse af
genmodificerede organismer til fødevare- og foderbrug i henhold til forordning (EF) 1829/2003 om
genetisk modificerede fødevarer og foder.
EFSA har i sin vurdering taget hensyn til de specifikke spørgsmål og bekymringer, der var indsendt af
EU-medlemsstaterne i forbindelse med høringen af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6
2
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 141: Notat om komitésag om markedsføring af 6 typer genetisk modificeret majs
2073361_0003.png
og 18 i GMO-forordningen.
EFSA’s konklusion vedrørende risikovurderingen er, at majs
Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x
GA21 og dens underkombinationer er lige så sikre at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret
majs.
Godkendelsens omfang
Kommissionens forslag lægger op til, at der gives tilladelse til import, forarbejdning og markedsføring
af fødevarer og foder og andre produkter end fødevarer og foder, som indeholder, består af eller er
fremstillet af majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 samt 34 underkombinationer heraf,
der ikke allerede er godkendt. Godkendelsen omfatter ikke dyrkning af majsene i EU.
Godkendelsen vil gælde fra datoen for offentliggørelse af en eventuel beslutning om godkendelse i EU-
Tidende. Beslutningen vil gælde i 10 år fra denne dato. Såfremt godkendelsen ønskes opretholdt efter
udløb af 10 års fristen, vil der skulle ansøges om re-godkendelse.
Mærkning
Produkter til fødevare- og foderbrug, der består af, indeholder eller er fremstillet af majs Bt11 x
MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 eller dens underkombinationer skal i henhold til forslaget
mærkes til den endelige forbruger med ”genetisk modificeret majs ” eller ”fremstillet af genetisk modi-
ficeret majs” i overensstemmelse med de almindelige GMO-mærkningsregler.
Teksten ”Ikke til dyrkning” skal fremgå af mærkningen af foder og produkter til andre formål end fø-
devare- og foderbrug, hvis disse indeholder eller består af spiredygtige frø af majs Bt11 x MIR162 x
MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 eller dens underkombinationer.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
En vedtagelse af forslaget kræver ikke implementering og har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser i
Danmark, idet området overordnet er reguleret af en forordning, og dermed er reglerne umiddelbart
gældende i Danmark. De enkelte beslutninger er rettet til bestemte virksomheder og umiddelbart gæl-
dende for disse.
Konsekvenser
Forslaget har ikke samfundsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser og vurderes ikke at inde-
bære administrative byrder for erhvervet. Det vurderes, at forslaget kan have positive erhvervsøkono-
miske konsekvenser for den animalske produktion i Danmark, idet en manglende godkendelse vil
kunne afskære erhvervet fra forsyningen af gængse råvarer på verdensmarkedet. Godkendelsen af de
konkrete GM majs forventes desuden ikke at medføre ændringer af det eksisterende importmønster.
Med hensyn til de sundheds- og miljømæssige konsekvenser af anvendelsen af
majs
Bt11 x MIR162 x
MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 og dens underkombinationer konkluderer EFSA, at majsene ved de
påtænkte anvendelser er lige så sikre som tilsvarende konventionel, ikke-genmodificeret majs med
hensyn til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet. Dette indebærer bl.a., at
3
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 141: Notat om komitésag om markedsføring af 6 typer genetisk modificeret majs
2073361_0004.png
de nye proteiner, der dannes som følge af genmodificeringen, vurderes at være sundhedsmæssigt
uproblematiske.
Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes
markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf.
Fødevarestyrelsen bemærker, at sikkerheden ved brug af ukrudtsmidler og rester heraf i fødevarer og
foder vurderes og reguleres under EU’s pesticid-regler,
ikke under GMO-reglerne. Eventuelle restind-
hold af pesticider skal overholde de samme grænser som konventionelle (ikke genmodificerede) afgrø-
der.
DTU Fødevareinstituttet har vurderet det fremsendte ansøgningsmateriale. Instituttet kan tilslutte sig
EFSA’s vurdering af, at
majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 og underkombinationer-
ne er lige så sikre som konventionel ikke-genmodificeret majs.
Landbrugsstyrelsen har den 24. april 2019 bedt Aarhus Universitet om at vurdere de miljømæssige
konsekvenser ved en godkendelse af genetisk modificeret majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 ×
5307 x GA21 og dens underkombinationer til fødevare- og foderbrug. Universitetet har vurderet, at der
ved import af levende frø af majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 til andre formål end
dyrkning over tid vil ske tab af spiredygtige majsfrø til omgivelserne. Spredningen vil dog have en neg-
ligerbar sandsynlighed for effekter på natur og miljø, da majs gennem forædling har mistet evnen til at
spire uden for dyrkningssystemet og yderligere har en negligerbar sandsynlighed for at etablere be-
stande uden for dyrkningssystemet. De indsatte egenskaber vurderes desuden ikke at have ændret
majsens vinteroverlevelse, sprednings- eller etableringsevne. Universitetet har endvidere vurderet, at
den foreslåede generelle overvågning er tilstrækkelig.
De danske eksperter har ikke fundet anledning til at indsende bemærkninger til EFSA i forbindelse
med behandlingen af ansøgningen om godkendelsen af majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x
GA21.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er indkommet følgende bemærkninger:
DI Fødevarer anbefaler, at de genetisk modificerede majs godkendes, idet EFSA har konkluderet, at de
er lige så sikre at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret majs.
Biodynamisk Forbrugersammenslutning er imod godkendelsen. Foreningen er ikke enig i vurderingen
af, at markedsføringen af majsene ikke vil have negative effekter på menneskers og dyrs sundhed. For-
eningen
er af den opfattelse, at GMO’er generelt er farlige for sundhedens opretholdelse.
De Samvirkende Købmænd har ingen bemærkninger til godkendelsen.
DAKOFO støtter forslaget på baggrund af potentiel fremme af konkurrencedygtigheden.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Hidtidige komiteafstemninger
blandt medlemsstaterne om godkendelse af GMO’er under GMO-
forordningen har hverken vist et kvalificeret flertal for eller imod. Forslaget kan på den baggrund for-
ventes at blive sendt til appeludvalget.
4
EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 141: Notat om komitésag om markedsføring af 6 typer genetisk modificeret majs
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det er regeringens generelle holdning, at afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende genmodifice-
rede afgrøder skal træffes på baggrund af en sundheds- og miljømæssig risikovurdering som fastsat i
GMO-forordningen.
Den sundheds- og miljømæssige vurdering af anvendelse af fødevarer og foder bestående af eller frem-
stillet af majs Bt11 x MIR162 x MIR604 × 1507 × 5307 x GA21 giver ikke danske og internationale ek-
sperter anledning til bemærkninger.
Der er ikke krav i lovgivningen om, at ansøgere skal redegøre for den samfundsmæssige nyttevirkning
af GMO’er. Dette aspekt indgår ikke i forordningens kriterier
for godkendelse.
Regeringen noterer sig, at betingelserne for opnåelse af en godkendelse er opfyldt, og at der på den
baggrund ikke er fagligt eller juridisk grundlag for at modsætte sig en godkendelse. Regeringen agter
på den baggrund at støtte forslaget.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5