EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 118
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

23. august 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-71/18

Titel og kort sagsresumé

KPC Herning (forelagt af Vestre Landsret)

Sagen vedrører: 1) Er det foreneligt med

momssystemdirektivets artikel 135, stk. l, litra j, jf. artikel

12, stk. l, litra a, og stk. 2, sammenholdt med artikel 135,

stk. l, litra k, jf. artikel 12, stk. l, litra b, og stk. 3, at en

medlemsstat under omstændigheder som de i hovedsagen

foreliggende betragter en levering af en fast ejendom,

hvorpå der på leveringstidspunktet er opført en bygning,

som et momspligtigt salg af en byggegrund, når det er

parternes hensigt, at bygningen skal rives helt eller delvist

ned for at gøre plads til en ny bygning?

La Quadrature du Net m.fl.

1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,

som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i

artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,

der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den

nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses

for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig

sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn

til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er

eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union?

2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige

foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på

indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

(repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Processkri

Dom

Dato

04.09.19

Forenede

sager

C-511/18

C-512/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Mundtlig

forhandling

09.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk

kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en

specifik forpligtelse til lagring af deres data?

3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af

procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af

opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte

personer, når en sådan underretning ikke længere kan

skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller

kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige

henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige

garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er

effektiv?

C-520/18

Ordre des barreaux francophones et germanophone

e.a.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for

personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel

52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for

operatører og udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafikog

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

som ikke kun har

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den

nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige

sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af

ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller

gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,

stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er

undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende

lagring af data og adgangen dertil?

2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der

fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

såfremt denne lovgivning bl.a.

har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der

påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,

der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en

effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv

retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,

og som rent faktisk gør det muligt at identificere

gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der

gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Mundtlig

forhandling

09.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af det første og det andet

præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov

er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af

de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour

constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt

opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om

indsamling og lagring af data i den elektroniske

kommunikationssektor med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet

indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

C-94/18

Chenchooliah

1. Når en ægtefælle til en EU-borger, som har udøvet

retten til fri bevægelighed i henhold til artikel 6 i direktiv

2004/38/EF, er blevet nægtet opholdsret i henhold til

artikel 7, med den begrundelse, at den pågældende EU-

borger ikke udøver, eller ikke længere udøver, rettigheder

efter EUtraktaten i den pågældende værtsmedlemsstat, og

når ægtefællen påtænkes udvist fra denne medlemsstat, skal

denne udvisning da ske i henhold til og i overensstemmelse

med bestemmelserne i dette direktiv, eller henhører den

under medlemsstatens rent nationale lovgivning? 2. Hvis

svaret på ovenstående spørgsmål er, at udvisningen skal ske

i henhold til direktivets bestemmelser, skal udvisningen da

ske i henhold til og i overensstemmelse med kravene i

direktivets kapitel VI, herunder især dettes artikel 27 og 28,

eller kan medlemsstaten under sådanne omstændigheder

påberåbe sig andre bestemmelser i direktivet, navnlig dettes

artikel 14 og 15?

Nederlands Uitgeversverbond et Groep Algemene

Uitgevers (Tom Kabinet)

Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 4, stk.

1, fortolkes således, at der ved det der omhandlede udtryk

»enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på

anden måde af deres originalværker eller eksemplarer

heraf« også skal forstås tilrådighedsstillelse online ved

download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det

vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede

bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et

vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af

eksemplaret af det ham tilhørende værk? 2. Såfremt

spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er spredningsretten

for så vidt angår originalværket eller eksemplarer heraf da

udtømt i EU som omhandlet i ophavsretsdirektivets artikel

4, stk. 2, såfremt det første salg eller anden overdragelse af

dette materiale

–

hvorved der her skal forstås

tilrådighedsstillelse online ved download til brug i en

ubegrænset periode af e-bøger (det vil sige digitale

eksemplarer af ophavsretligt beskyttede bøger) til en pris,

hvormed rettighedshaveren modtager et vederlag, der

svarer til den økonomiske værdi af eksemplaret af det ham

tilhørende værk

–

sker i EU af rettighedshaveren eller med

dennes samtykke? 3. Skal ophavsretsdirektivets artikel 2

fortolkes således, at overdragelse mellem på hinanden

følgende erhververe af det retmæssigt erhvervede

eksemplar, for hvilket spredningsretten er udtømt, udgør et

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

10.09.19

C-263/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Kulturministeriet

10.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

samtykke til de der omhandlede reproduktionshandlinger,

for så vidt som disse reproduktionshandlinger er

nødvendige for den lovlige anvendelse af dette eksemplar,

og i bekræftende fald, hvilke betingelser gælder der herfor?

4. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5 fortolkes således, at

rettighedshaveren ikke længere kan modsætte sig de

reproduktionshandlinger, der er nødvendige for en

overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af

det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket

spredningsretten er udtømt, og i bekræftende fald, hvilke

betingelser gælder der herfor?

C-458/18

GVC Services

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

A e.a

1) Skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 853/2004 af

29. april 2004 om særlige hygiejnebestemmelser for

animalske fødevarer (EUT L 139 af 30.4.2004), fortolkes

således, at en fjerkræslagtekrop efter udtagning og

rengøring ikke må indeholde nogen form for synlig

kontaminering? 2) Omfatter bilag III, afsnit II, kapitel IV,

nr. 5 og 8, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) kontamineringer med fækalier, galde og

kroindhold? 3) Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende: Skal bilag III, afsnit II. Kapitel IV, nr. 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) i så fald fortolkes således, at rengøringen skal

ske umiddelbart efter udtagningen, eller må fjernelsen af

synlig kontaminering ifølge denne bestemmelse også ske

under køling eller partering eller ved pakningen?

4) Må den kompetente myndighed i henhold til bilag I,

afsnit I, kapitel II, del D, nr. 1, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 854/2004 af 29. april 2004 om

særlige bestemmelser for tilrettelæggelsen af den offentlige

kontrol af animalske produkter til konsum (EUT L 139 af

30.4.2004) i forbindelse med kontrollen fjerne slagtekroppe

fra slagtelinjen og kontrollere dem ud- og indvendigt samt

under fedtvævet for synlig kontaminering? 5) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende, og der således må

restere synlig kontaminering på en fjerkræslagtekrop:

Hvordan skal bilag III, afsnit II, kapitel IV, nr. 5 og 8, i

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

853/2004 af 29. april 2004 om særlige

hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer (EUT L 139

af 30.4.2004) i så fald fortolkes? På hvilken måde nås i så

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Mundtlig

forhandling

11.09.19

C-347/17

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Fødevarestyrelsen

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

fald denne forordnings mål, nemlig at sikre en høj standard

for beskyttelsen af folkesundheden?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-686/17

Titel og kort sagsresumé

Zentrale zur Bekämpfung unlauteren Wettbewerbs

Frankfurt am Main

1. Skal der med henblik på definitionen af begrebet

»oprindelsesland« i henhold til artikel 113a, stk. 1, i forordning

(EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i forordning (EU) nr.

1308/2013 tages udgangspunkt i definitionerne i toldkodeksens

artikel 23 ff. og EU-toldkodeksens artikel 60? 2. Har

champignoner, der høstes på det nationale område, i henhold til

artikel 23 i forordning (EØF) nr. 2913/92 og artikel 60, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 952/2013 indenlandsk oprindelse, når

væsentlige produktionstrin finder sted i andre medlemsstater i

Den EuropæiskeUnion, og champignonerne først indføres på

det nationale område tre eller færre dage før den første høst? 3.

Skal forbuddet mod vildledning i artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i

direktiv nr. 2000/13/EF og i artikel 7, stk. 1, litra a), i

forordning (EU) nr. 1169/2011 anvendes på den obligatoriske

oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 1308/2013? 4. Kan der til den

obligatoriske oprindelsesbetegnelse i henhold til artikel 113a,

stk. 1, i forordning (EF) nr. 1234/2007 og artikel 76, stk. 1, i

forordning (EU) nr. 1308/2013 tilføjes præciserende angivelser

med henblik på at forebygge en vildledning, der er forbudt i

henhold til artikel 2, stk. 1, litra a), nr. i), i direktiv nr.

2000/13/EF samtartikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) nr.

1169/2011?

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/1144 af 26. juni 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering

af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (1), annulleres, for så vidt som den

anvender en finansiel korrektion over for Litauen på 4 207

894,93 EUR.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Hamas mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/475 af 21. marts

2018 om ajourføring af listen over personer, grupper og

enheder, som er omfattet af artikel 2, 3 og 4 i fælles holdning

2001/931/FUSP om anvendelse af specifikke foranstaltninger

til bekæmpelse af terrorisme, og om ophævelse af afgørelse

(FUSP) 2017/1426 (EUT 2018, L 79, s. 26), og

—

Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/468 af 21. marts 2018

om gennemførelse af artikel 2, stk. 3, i forordning (EF) nr.

2580/2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse

personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme og

Interessent

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

04.09.19

T-603/17

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

04.09.19

T-308/18

Udenrigsministeriet

Dom

04.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

om ophævelse af gennemførelsesforordning (EU) 2017/1420

(EUT 2018, L 79, s. 7) annulleres, for så vidt som disse

retsakter vedrører Hamas, herunder Hamas-Izz al-Din al-

Qassem.

—

Rådet tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.

C-28/18

Verein für Konsumenteninformation

Skal artikel 9, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 260/2012 af 14. marts 2012 om tekniske

og forretningsmæssige krav til kreditoverførsler og direkte

debiteringer i euro og om ændring af forordning (EF) nr.

924/2009 (herefter »SEPA-forordningen«) fortolkes således, at

betalingsmodtageren forbydes at gøre betaling ved direkte

debiteringsordning afhængig af, at betaleren har bopæl i den

medlemsstat, hvor også betalingsmodtageren har sin bopæl eller

sit hjemsted, når betaling også tillades på anden måde, f.eks.

med kreditkort?

Regards Photographiques

- Skal bestemmelserne i artikel 103 og 311 i Rådets direktiv

2006/112/EF af 28. november 2006 samt dets bilag IX, del A,

nr. 7), fortolkes således, at kravet om, at fotografier skal tages af

ophavsmanden, aftrykkes af denne eller under dennes tilsyn,

signeres og nummereres i et antal på op til 30 eksemplarer,

uanset formater og underlag, er det eneste krav, der skal være

opfyldt for, at fotografierne kan være omfattet af den nedsatte

momssats?

- Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, kan

medlemsstaterne da alligevel undtage fotografier, der i øvrigt

ikke har kunstnerisk karakter, fra den nedsatte momssats? -

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, hvilke

andre betingelser skal fotografier da opfylde for at kunne være

omfattet af den nedsatte momssats? Skal de navnlig have en

kunstnerisk karakter?

- Skal disse betingelser fortolkes ensartet i hele EU, eller

henhører de under de enkelte medlemsstaters ret vedrørende

især intellektuel ejendomsret?

AMS Neve e.a.

Under omstændigheder, hvor en virksomhed er etableret og har

hjemsted i medlemsstat A og har taget skridt til i dette område

at reklamere for og udbyde varer til salg under et tegn, der er

identisk med et EU-varemærke, på et websted, som er rettet

mod erhvervsdrivende og forbrugere i medlemsstat B: i) har en

EU-varemærkedomstol i medlemsstat B da kompetence til at

påkende en påstand om krænkelse af et EU-varemærke i

forbindelse med annoncering og udbud til salg af varer i dette

område? ii) hvis dette ikke er tilfældet, hvilke andre kriterier skal

den pågældende EU-varemærkedomstol da tage hensyn til ved

afgørelsen af, om den har kompetence til at behandle denne

påstand? iii) for så vidt som svaret på nr. ii) kræver, at den

pågældende EU-varemærkedomstol fastslår, om virksomheden

har taget aktive skridt i medlemsstat B, hvilke kriterier skal der

da tages hensyn til ved afgørelsen af, om virksomheden har

taget sådanne aktive skridt?

Finanstilsynet

Dom

05.09.19

C-145/18

Kulturministeriet

Skatteministeriet

Dom

05.09.19

C-172/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

C-228/18

Budapest Bank e.a.

1) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at den kan være til hinder for en eneste

adfærd, der har både et konkurrencebegrænsende formål og en

konkurrencebegrænsende virkning, idet begge disse elementer

udgør selvstændige retsgrundlag? 2) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at den i

hovedsagen omhandlede aftale mellem ungarske banker, som

med hensyn til de to betalingskortselskaber MasterCard og Visa

fastsætter en fælles størrelse på det interbankgebyr, der skal

betales til de kortudstedende banker for brugen af de nævnte

selskabers kort, udgør en aftale med et

konkurrencebegrænsende formål? 3) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at

kreditkortselskaberne, der ikke deltog direkte i fastlæggelsen af

aftalens indhold, men gjorde det muligt at vedtage denne aftale

og accepterede og anvendte den, også skal betragtes som parter

i en interbankaftale, eller skal det vurderes, at disse selskaber

samordnede deres adfærd med de banker, som indgik aftalen?

4) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at det for at vurdere, om der foreligger en

overtrædelse af konkurrencereglerne, henset til sagens

genstand, ikke er nødvendigt at afgøre, om der er tale om

deltagelse i en aftale eller om samordning med adfærden hos de

banker, der deltog i aftalen?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Den Portugisiske Republik har

tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 4, i direktiv

92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og

planter, idet den ikke hurtigst muligt og inden for højst seks år

har udpeget syv lokaliteter af fællesskabsbetydning i det

atlantiske biogeografiske område, som blev anerkendt ved

Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7. december 2004,

og heller ikke 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning i det

mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt ved

Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006, som

særlige bevaringsområder.

—

Det fastslås, at Den Portugisiske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6,

stk. 1, i direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, idet den ikke har iværksat de nødvendige

bevaringsforanstaltninger, der opfylder de økologiske behov for

naturtyperne i bilag I og de arter i bilag II, der findes på de syv

lokaliteter i det atlantiske biogeografiske område, således som

anerkendt ved Kommissionens beslutning 2004/813/EF af 7.

december 2004, og på de 54 lokaliteter af fællesskabsbetydning

i det mediterrane biogeografiske område, som blev anerkendt

ved Kommissionens beslutning 2006/613/EF af 19. juli 2006.

—

Den Portugisiske Republik tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

Pohotovosť

Kan en domstol i henhold til retssikkerhedsprincippet

–

forbindelse med gennemførelsen af den indirekte virkning af et

direktiv i de horisontale relationer mellem borgere og med

henblik på at sikre den fulde virkning af dette direktiv ved en

anvendelse af samtlige fortolkningsmetoder og national

lovgivning

–i

en tvist vedrørende en forbrugerkreditaftale, der

er indgået før den 1. maj 2018, afsige en afgørelse, hvis

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

05.09.19

C-290/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.09.19

C-331/18

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Finanstilsynet

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

virkninger er de samme som de virkninger, der følger af den

lovændring, der blev foretaget af lovgiver med virkning fra den

1. maj 2018 med henblik på at opfylde dommen i sag C-42/15?

Såfremt Domstolen besvarer det første spørgsmål således, at en

domstol ifølge retssikkerhedsprincippet i forbindelse med

gennemførelse af den indirekte virkning af direktivet i de

horisontale relationer mellem borgere med henblik på at sikre

den fulde virkning af direktivet kan afsige en afgørelse, der har

samme virkninger som dem, der følger af den ændring af loven,

der blev foretaget af lovgiver med henblik på at opfylde dom af

1. maj 2018 i sag C-42/15, ønskes følgende spørgsmål besvaret:

2. Skal Den Europæiske Unions Domstols dom af 9. november

2016 i sag C- 42/15, Home Credit Slovakia mod Klára Bíróová,

og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.

april 2008 om forbrugerkreditaftaler og omophævelse af Rådets

direktiv 87/102/EØF fortolkes således, at Den Europæiske

Unions Domstol har fastslået, at direktiv 2008/48/EF ikke

alene er til hinder for en national lovgivning, som kræver en

specificering af afdragene for tilbagebetaling af kapitalen i form

af en amortiseringsplan, men for en hvilken som helst anden

lovbestemt specificering af beløbet, antallet og hyppighed af

afdragene for tilbagebetaling af kapitalen? 3. Skal Den

Europæiske Unions Domstols førnævnte dom fortolkes

således, at den ud over hvad der er fastslået vedrørende

kapitalen, også afgør spørgsmålet om, hvorvidt en

medlemsstats lovgivning, der fastlægger forbrugernes ret til en

specificering i en forbrugerkreditaftale af beløbet, antallet og

fristerne for betalingen af renter og andre omkostninger, går

videre end direktiv 2008/48? Såfremt dommen ligeledes

vedrører renter og omkostninger, går et lovkrav om

specificering af tilbagebetalingen af renter og omkostninger i en

anden form end en amortiseringsplan da ligeledes videre end

dette direktiv, navnlig dets artikel 10, stk. 2, litra j)?

C-333/18

Lombardi

Skal artikel 1, stk. 1, tredje afsnit, og stk. 3, i Rådets direktiv

89/665/EØF om samordning af love og administrative

bestemmelser vedrørende anvendelsen af klageprocedurerne i

forbindelse med indgåelse af offentlige indkøbs- samt bygge -

og anlægskontrakter, som ændret ved Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2007/66/EØF af 11. december 2007, fortolkes

således, at de ikke er til hinder for, at vurderingen af, om den

interesse i hovedsøgsmålet, som er gjort gældende af den

tilbudsgiver, mod hvem der er blevet anlagt et særskilt

udelukkelsessøgsmål, der er blevet anset for at være begrundet,

er konkret i et tilfælde, hvor flere virksomheder deltager, og

hvor de samme virksomheder ikke er blevet indstævnt (og der

under alle omstændigheder ikke er blevet iværksat appel mod

tilbuddene), forelægges retten i medfør af den processuelle

autonomi, som medlemsstaterne er tillagt, under anvendelse af

de processuelle instrumenter, som retten råder over i henhold

til lovgivningen, hvorved beskyttelsen af dette subjektive

synspunktsikres i forhold til de etablerede nationale principper

om en parts ret til at anlægge søgsmål (artikel 112 i codice di

procedura civile (den civile retsplejelov)), om bevis for, at der

foreligger den påståede interesse (artikel 2697 i codice civile

(den civile lovbog)), og om de subjektive grænser for dommen,

der kun har virkning i forhold til sagens parter og ikke kan

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Energistyrelsen

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

vedrøre retsstillingen for parter uden for tvisten (artikel 2009 i

codice civile)?

C-371/18

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis

der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb

som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,

der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre

ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke

uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og

tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje

spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev

indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,

ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af

despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til

hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede

varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks

Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes

forgængere?

Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik

Påstande: 1) Det fastslås, at Den Italienske Republik

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 2,

litra c), i gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789 (1), idet den

ikke i inddæmningsområdet har sørget for omgående at fjerne

som minimum alle planter, der er fundet inficeret med Xylella

fastidiosa, hvis de befinder sig i det inficerede område inden for

20 km fra grænsen mellem dette område og resten af Unionens

område

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 7, stk. 7, i

gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/789, idet den ikke i

inddæmningsområdet har sikret overvågning af forekomsten af

Xylella fastidiosa ved hjælp af årlige undersøgelser på passende

tidspunkter af året

—

har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 6, stk. 2, 7

og 9, artikel 7, stk. 2, litra c), og artikel 7, stk. 7, i

gennemførelses-afgørelse (EU) 2015/789, forpligtelserne i

henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 2000/29/EF (2) og

forpligtelsen til loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, i traktaten

om Den Europæiske Union, idet Den Italienske Republik hele

tiden har undladt omgående at træffe foranstaltninger mod

spredning af Xylella fastidiosa, hvorved den gentagne gange har

tilsidesat de specifikke forpligtelser i afgørelse (EU) 2015/789

med hensyn til de inficerede zoner, hvilket har ført til en

yderligere spredning af sygdommen.

2) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Patent- og

Varemærkestyrelsen

05.09.19

C-443/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

05.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

C-559/18

TDK-Lambda Germany

Skal den kombinerede nomenklatur i bilag I til Rådets

forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og

statistiknomenklaturen og Den Fælles Toldtarif som ændret ved

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

1218/2012 af 12. december 2012 om ændring af bilag I til

Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og

statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 351 af

20.12.2012, s. 36-39) fortolkes således, at statiske omformere

som de omhandlede kun skal tariferes i underposition 8504

4030, når de hovedsagelig anvendes sammen med

telekommunikationsapparater, automatiske

databehandlingsmaskiner og enheder dertil, eller er det med

henblik på opfyldelsen af kriteriet »af den art der anvendes«

tilstrækkeligt, at de statiske omformere ud fra deres objektive

beskaffenhed foruden andre anvendelsesområder ligeledes kan

anvendes sammen med telekommunikationsapparater,

automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil?

Instituto Nacional de la Seguridad Social

Udgør det en krænkelse af princippet om ligebehandling, som

forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som

er anerkendt i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde samt i Rådets direktiv 76/207/EØF af

9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til

beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt

arbejdsvilkår og i direktiv 2002/73 om ændring heraf, som

omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, når en

national retsforskrift (nærmere bestemt artikel 60, stk. 1, i lov

om social sikring) som følge af deres demografiske bidrag til

den sociale sikringsordning anerkender retten til et

pensionstillæg for kvinder, der har fået biologiske eller

adopterede børn, og som i henhold til en hvilken som helst

ordning under den sociale sikringsordning modtager

bidragsbaserede ydelser i form af alderspension, enkepension

eller pension ved varig uarbejdsdygtighed, mens mænd, der

befinder sig i en tilsvarende situation, derimod ikke indrømmes

en sådan ret?

Simpson mod Kommissionen og HG mod Kommissionen

Den fornyede prøvelse skal vedrøre spørgsmålet, om Den

Europæiske Unions Rets domme af 19. juli 2018, Simpson mod

Rådet (T-646/16 P, ikke trykt i Sml., EU:T:2018:493) og HG

mod Kommissionen (T-693/16 P, ikke trykt i Sml., EU

:T:2018:492), navnlig henset til det almindelige

retssikkerhedsprincip, påvirker EU-rettens ensartede

anvendelse eller sammenhæng, idet Retten som appelinstans

fastslog, at det dommerkollegium, der afsagde Retten for EU-

Personalesagers kendelse af 24. juni 2016, Simpson mod Rådet

(F-142/11 RENV, EU:F:2016:136) og dom af 19. juli 2016,

HG mod Kommissionen (F-149/15, EU:F:2016:155), ikke var

lovligt sat på grund af en ulovlighed, der påvirkede

udnævnelsesproceduren for et af medlemmerne af dette

dommerkollegium, som medførte en tilsidesættelse af

princippet om en domstol oprettet ved lov, der er fastsat i

artikel 47, stk. 2, første punktum, i Den Europæiske Unions

charter om grundlæggende rettigheder. Den fornyede prøvelse

skal navnlig vedrøre spørgsmålet, om udnævnelsen af en

Toldstyrelsen

Dom

05.09.19

C-450/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

10.09.19

C-542/18

RX-II

C-543/18

RX-II

Nævnenes Hus

10.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

dommer, i lighed med de retsakter, der er omhandlet i artikel

277 TEUF, kan være genstand for en indirekte legalitetskontrol,

eller om en sådan indirekte legalitetskontrol - principielt eller

efter at der er forløbet en vis periode - er udelukket eller

begrænset til bestemte former for ulovligheder for at sikre den

retlige stabilitet og retskraften.

T-883/16

Republikken Polen mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 28. oktober 2016 om

ændringen af betingelserne for Opal-rørledningens undtagelse

fra forpligtelsen til at anvende reglerne for tredjepartsadgang og

de tarifreguleringer, der er godkendt på grundlag af direktiv

2003/55/EF, annulleres.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

Caseificio Sociale San Rocco e.a.

a) Skal EU-retten i en situation som den beskrevne, og som

udgør hovedsagens genstand, fortolkes således, at den

omstændighed, at en national bestemmelse er i strid med artikel

2, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EØF) nr. 3950/92, har som

konsekvens, at producenter ikke er forpligtet til at betale

tillægsafgiften, såfremt de i den nævnte forordning anførte

vilkår er opfyldt? b) Skal EU-retten, og særligt det almindelige

princip om beskyttelse af den berettigede forventning, i en

situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens

genstand, fortolkes således, at den berettigede forventning ikke

kan beskyttes hos personer, som har opfyldt en af en

medlemsstat fastsat forpligtelse, og som har draget fordel af de

virkninger, der er forbundet med overholdelsen af denne

forpligtelse, såfremt denne forpligtelse har vist sig at være i strid

med EU-retten? c) Er artikel 9 i forordning (EF) nr. 1392/2001

af 9. juli 2001 og det EU-retlige begreb »prioriteret kategori« i

en situation som den beskrevne, og som udgør hovedsagens

genstand, til hinder for en medlemsstats bestemmelse, såsom

artikel 2, stk. 3, i lovdekret nr. 157/2004 vedtaget af Den

Italienske Republik, som fastlægger forskellige metoder til

tilbagebetaling af den overskydende tillægsafgift, idet der med

hensyn til tilbagebetalingstider og -metoder sondres mellem de

producenter, som har forladt sig på pligten til at overholde en

national bestemmelse, der har vist sig at være i strid med EU-

retten, og de producenter, som ikke har overholdt denne

bestemmelse?

Sandoz et Hexal

I tilfælde, hvor den eneste aktive ingrediens i genstanden for et

supplerende beskyttelsescertifikat udstedt i henhold til

[forordning (EF) nr. 469/2009] tilhører en gruppe af kemiske

forbindelser, som falder inden for en Markushdefinition i et

patentkrav, og hvor samtlige medlemmer af gruppen omfattes

af det centrale nyskabende tekniske element i patentet, er det da

tilstrækkeligt til at opfylde betingelserne i forordningens artikel

3, litra a), at forbindelsen omgående ville blive genkendt som

faldende inden for gruppen (og derfor omfattet af patentet

ifølge national patentret) ved en granskning af dens struktur,

eller skal de specifikke substituenter, som er nødvendige for at

danne den aktive ingrediens, være blandt dem som en fagmand

ville kunne udlede af patentkravene på baggrund af den

almindeligt tilgængelige viden på området?

Udenrigsministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

10.09.19

C-46/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

11.09.19

C-114/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

C-143/18

Romano

1. Skal artikel 6, stk. 2, litra c), i direktiv 2002/65/EF fortolkes

således, at den er til hinder for en national bestemmelse eller

praksis som den i hovedsagen omhandlede, som i forbindelse

med låneaftaler indgået ved fjernsalg ikke fastsætter en

udelukkelse af fortrydelsesretten, såfremt aftalen efter

forbrugerens udtrykkelige ønske allerede er blevet helt opfyldt

af begge parter, inden forbrugeren udøver sin fortrydelsesret? 2.

Skal artikel 4, stk. 2, artikel 5, stk. 1, artikel 6, stk. 1, andet

afsnit, andet led, og artikel 6, stk. 6, i direktiv 2002/65/EF

fortolkes således, at der for så vidt angår korrekt modtagelse af

de oplysninger, der er fastsat i national ret i henhold til artikel 5,

stk. 1, artikel 3, stk. 1, nr. 3, litra a), i direktiv 2002/65/EF, og

forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten i henhold til

national ret ikke skal tages udgangspunkt i andre end en

almindeligt oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet

gennemsnitsforbruger i betragtning af alle relevante

kendsgerninger og samtlige omstændigheder i forbindelse med

indgåelsen af denne aftale? 3. Dersom det første og det andet

spørgsmål besvares benægtende, spørges: Skal artikel 7, stk. 4, i

direktiv 2002/65/EF fortolkes således, at den er til hinder for

en national bestemmelse, som efter erklæret fortrydelse af en

ved fjernsalg indgået forbrugerkreditaftale fastsætter, at

udbyderen ud over det beløb, som han har modtaget af

forbrugeren i henhold til fjernsalgsaftalen, også skal betale

forbrugeren erstatning for værdien af anvendelsen af dette

beløb?

PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA) (appel)

Påstande:

— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom

ophæves.

—

Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger,

som EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til

forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre

behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter

høring af PTC.

— EMA tilpligtes at betale PTC’s sagsomkostninger og andre

udgifter i forbindelse med denne sag.

MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-

national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(appel)

Påstande:

—

Appellanternes appel tages til følge, og Rettens

dom ophæves.

—

Den afgørelse, som EMA meddelte

appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse

oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.

—

EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og

andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Lexitor

Sagen vedrører: Skal artikel 16, stk. 1, sammenholdt med artikel

3, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om

ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT 2008, L 133,

s. 660, med senere ændringer) fortolkes således, at en forbruger

ved indfrielse før tiden af sine forpligtelser i henhold til en

kreditaftale har ret til reduktion af de samlede

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

11.09.19

C-175/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

11.09.19

C-178/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Lægemiddelstyrelsen

11.09.19

C-383/18

Finanstilsynet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

kreditomkostninger, herunder også de omkostninger, hvis

størrelse ikke afhænger af den pågældende kreditaftales løbetid?

C-397/18

Nobel Plastiques Ibérica

Sagen vedrører: Skal arbejdstagere, der er kvalificerede som

særligt sårbare over for bestemte risici, anses for personer med

handicap som omhandlet i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27.

november 2000 om generelle rammebestemmelser om

ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, således

som fortolket i Den Europæiske Unions Domstols praksis, når

de som følge af deres personlige kendetegn eller kendte

biologiske tilstand er særligt sårbare over for arbejdsrelaterede

risici, og de af denne grund ikke kan bestride bestemte

stillinger, eftersom disse udgør en risiko for deres eget eller

andre personers helbred? Såfremt det første spørgsmål besvares

bekræftende, rejses følgende spørgsmål: Udgør beslutningen

om at afskedige en arbejdstager på grund af økonomiske,

tekniske, organisatoriske og produktionsmæssige

omstændigheder en direkte eller indirekte forskelsbehandling i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 2, stk. 2, litra

b), i direktiv 2000/78, når den pågældende person har fået

anerkendt et handicap, for så vidt som vedkommende er særligt

sårbar i forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som

følge af hendes fysiske lidelser, og af denne grund har

vanskeligt ved at nå de produktivitetsniveauer, som er

påkrævede for ikke at være kandidat til at blive afskediget?

Udgør beslutningen om at afskedige en arbejdstager på grund

af økonomiske, tekniske, organisatoriske og

produktionsmæssige omstændigheder en direkte eller indirekte

forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende

person har fået anerkendt et handicap, for så vidt som det er

blevet anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i

forbindelse med bestridelsen af bestemte stillinger som følge af

hendes fysiske lidelser, og beslutningen

–

blandt andre

vurderingskriterier

–

træffes under hensyntagen til alsidigheden

i samtlige stillinger, herunder dem, som personen med handicap

ikke kan bestride? Udgør beslutningen om at afskedige en

arbejdstager på grund af økonomiske, tekniske, organisatoriske

og produktionsmæssige omstændigheder en indirekte

forskelsbehandling i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i

artikel 2, stk. 2, litra b), i direktiv 2000/78, når den pågældende

person har fået anerkendt et handicap, og det dermed er blevet

anerkendt, at vedkommende er særligt sårbar i forbindelse med

bestridelsen af bestemte stillinger som følge af hendes fysiske

lidelser, der har medført lange perioder med fravær eller

sygeorlov forud for afskedigelsen[,] og beslutningen

–

blandt

andre vurderingskriterier

–

træffes på grundlag af den

pågældende arbejdstagers fravær?

Azarov mod Rådet

Påstande:

—

Rådets afgørelse (FUSP) 2018/333 af 5. marts

2018 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 48) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2018/326 af 5. marts 2018 om

gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive

foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på

baggrund af situationen i Ukraine (EUT L 63, s. 5) annulleres i

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Social- og

Indenrigsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

Dom

11.09.19

T-286/18

Udenrigsministeriet

Dom

11.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de vedrører

sagsøgeren.

—

Der træffes i henhold til artikel 64 i Rettens

procesreglement bestemmelse om visse foranstaltninger med

henblik på sagens tilrettelæggelse.

—

Rådet tilpligtes at betale sagsomkostningerne i medfør af

artikel 87, stk. 2, i Rettens procesreglement.

T-34/19

Orkla Foods Danmark mod EUIPO (PRODUCED

WITHOUT BOILING SCANDINAVIAN DELIGHTS

ESTABLISHED 1834 FRUIT SPREAD)

Påstande:

—

Den anfægtede afgørelse annulleres.

—

EUIPO tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

VG Media

1. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder

kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle

udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre

–

heller ikke kommercielle

–

brugere, at gøre presseprodukter

eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små

tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, i henhold til artikel 1,

nr. 2) og 5), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med

hensyn til tekniske standarder og forskrifter (som affattet ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/48/EF af

20.7.1998) en forskrift, der ikke specifikt tager sigte på de i

samme nr. definerede tjenester, og, såfremt dette ikke er

tilfældet:

2. Udgør en national forskrift, der udelukkende forbyder

kommercielle udbydere af søgemaskiner og kommercielle

udbydere af tjenester, der behandler indhold, men ikke andre

–

heller ikke kommercielle

–

brugere, at gøre presseprodukter

eller dele heraf (undtagen enkelte ord og meget små

tekstuddrag) tilgængelige for almenheden, en teknisk forskrift

som omhandlet i artikel 1, nr. 11), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en

informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og

forskrifter (som affattet ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 98/48/EF af 20.7.1998), dvs. en bindende forskrift, der

vedrører leveringen af en tjeneste.

Cofemel

1) Er Den Europæiske Unions Domstols fortolkning af artikel

2, [litra] a), i direktiv 2001/29/EF til hinder for en national

retsforskrift

–

i det foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel

2, stk. 1, [nr.] i), i Código de Direitos de Autor e Direitos

Conexos (CDADC)

–

hvorefter der ydes ophavsretlig

beskyttelse til de brugskunstværker, industrielle mønstre eller

designværker, som ud over deres funktionsmæssige formål

frembringer en særegen og karakteristisk visuel effekt set ud fra

en æstetisk synsvinkel, idet deres originalitet udgør det

grundlæggende kriterium for ydelsen af beskyttelse på det

ophavsretlige område? 2) Er Den Europæiske Unions

Domstols fortolkning af artikel 2, [litra] a), i direktiv

2001/29/EF til hinder for en national retsforskrift

–

i det

foreliggende tilfælde bestemmelsen i artikel 2, stk. 1, [nr.] i), i

CDADC

–hvorefter

der ydes ophavsretlig beskyttelse til

brugskunstværker, industrielle mønstre eller designværker,

såfremt de, på baggrund af en særlig krævende bedømmelse

med hensyn til deres kunstneriske træk, og under hensyntagen

til den dominerende opfattelse i de kulturelle og institutionelle

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

C-299/17

Kulturministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

12.09.19

C-683/17

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

kredse, kan kvalificeres som »kunstnerisk frembringelse« eller

»kunstværk«?

C-688/17

Bayer Pharma AG

Sagen vedrører: 1) Skal udtrykket »yde […] passende erstatning«

i artikel 9, stk. 7, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv

2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af

intellektuelle ejendomsrettigheder fortolkes således, at

medlemsstaterne skal fastsætte materielle retsregler om

parternes erstatningsansvar samt om beløbets størrelse og

formen på erstatningen, i henhold til hvilke medlemsstaternes

retter kan pålægge en rekvirent at betale erstatning til rekvisitus

for det tab, der er lidt som følge af foranstaltninger, som retten

efterfølgende har ophævet eller som efterfølgende er bortfaldet

som følge af en handling eller undladelse fra rekvirentens side,

eller hvis retten efterfølgende har konstateret, at der ikke forelå

nogen krænkelse eller trussel om krænkelse af en intellektuel

ejendomsrettighed?

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det

nævnte direktivs artikel 9, stk. 7, da til hinder for en

medlemsstats retsregler, hvorefter medlemsstatens almindelige

regler om civilretligt ansvar og erstatning skal anvendes på den

erstatning, der fremgår af den nævnte direktivbestemmelse, og

hvorefter retten ikke kan forpligte rekvirenten til et erstatte det

tab, der er lidt som følge af en midlertidig foranstaltning, der

efterfølgende viste sig at være ugrundet, fordi patentet var

ugyldigt, idet tabet opstod, fordi rekvisitus ikke handlede, som

det almindeligvis kan forventes i en situation som den

omhandlede, eller fordi rekvisitus af samme grund er ansvarlig

for, at det opstod, forudsat at rekvirenten, da denne anmodede

om en midlertidig foranstaltning, handlede som det

almindeligvis kan forventes i en sådan situation?

Mestrovic m.fl.

Sag C-64/18 vedrører: 1. Skal artikel 56 TEUF samt Europa-

Parlamentet og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december

1996 om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for en national

bestemmelse, som fastsætter meget store bøder for

overtrædelser af formelle forpligtelser i forbindelse med

beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne, såsom

manglende opbevaring af lønbilag, navnlig store

minimumsbøder, som idømmes kumulativt pr. berørt

arbejdstager? 2. I tilfælde af, at det første spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 56 TEUF samt Europa-Parlamentet

og Rådets Direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv

96/71/EF fortolkes således, at de er til hinder for idømmelse af

kumulative bøder for overtrædelser af formelle forpligtelser ved

beskæftigelse af arbejdstagere på tværs af grænserne uden

absolutte maksimumgrænser?

Sag C-146/18 vedrører: 1. Skal artikel 47 og artikel 49 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at de er til hinder for en national

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

Forenede

sager

C-64/18,

C-140/18,

C-146/18

C-148/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

bestemmelse, som obligatorisk fastsætter et bidrag til

sagsomkostninger for klagesagen på 20% af den idømte bøde?

Sag C-148/18 vedrører:Skal artikel 49, stk. 3, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således,

at den er til hinder for en national bestemmelse, som for

overtrædelser begået ved uagtsomhed fastsætter store bøder

uden begrænsninger, navnlig store minimumsbøder og

forvandlingsstraffe på flere år?

Spørgsmålene i sag C-140/18 er identiske med spørgsmålene i

sag C-50/18 og sag C-148/18.

Forenede

sager

C-199/18,

C-200/18

C-343/18

Pollo del Campo et Avi Coop m.fl.

Sagen vedrører: 1

–

Skal artikel 27 i forordning (EF) [nr.

882/2004], hvorefter medlemsstaterne skal sikre, at der

opkræves et gebyr i forbindelse med de aktiviteter, der henvises

til i bilag IV, afdeling A, og bilag V, afdeling A, fortolkes

således, at betalingspligt pålægges samtlige landbrugere, også

såfremt »de udfører slagtning og opskæring af kød som en

aktivitet, der udgør et middel og har tilknytning til opdræt af

dyr«?

–

Kan en medlemsstat, såfremt den har indført et system til

opkrævning af gebyrer, der som helhed kan sikre dækning af de

faktisk påløbne omkostninger for officiel kontrol, undtage en

række kategorier af erhvervsdrivende fra betaling af gebyrer for

sundhedskontrol eller anvende lavere takster end de i

forordning (EF) nr. 8[8]2/2004 fastsatte?

Dr. Willmar Schwabe

1. Skal artikel 10, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1924/2006

fortolkes således, at en henvisning til generelle, uspecifikke

gavnlige sundhedsmæssige virkninger er »ledsaget« af specifikke

sundhedsanprisninger, der er opført på de i artikel 13 eller 14 i

forordningen fastsatte lister, allerede når henvisningen står på

forsiden og de tilladte anprisninger på bagsiden af varens

emballage, og indholdet af anprisningerne efter den almindelige

opfattelse ganske vist klart vedrører henvisningen, men

henvisningen ikke selv, f.eks. ved en asterisk, indeholder nogen

entydig reference til anprisningerne på bagsiden?

2. Skal der også ved henvisninger til generelle, uspecifikke

gavnlige virkninger som omhandlet i artikel 10, stk. 3, i

forordning (EF) nr. 1924/2006 foreligge dokumentation i

henhold til denne forordnings artikel 5, stk. 1, litra a), og artikel

6, stk. 1?

Deutsches Patent- und Markenamt

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

spørgsmål vedrørende fortolkningen af Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/95/EF af 22. oktober 2008 om

indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om

varemærker (EUT 2008, L 299 af 8.11.2008, s. 25) til

præjudiciel afgørelse: Har et tegn det fornødne særpræg, når der

findes praktisk vigtige og nærliggende muligheder for at

anvende det som oprindelsesangivelse for varerne og

tjenesteydelserne, også selv om dette ikke er den mest

sandsynlige form for anvendelse af tegnet?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

12.09.19

C-524/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

12.09.19

C-541/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

12.09.19

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 118: Liste over judicielle aktiviteter pr. 23/8-19 i sager af dansk interesse

C-666/18

IT Development

Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke

overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en

prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere

eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan

anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af

softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er

forbeholdt den oprindelige indehaver):

- en immaterialretlig krænkelse (som omhandlet i direktiv

2004/48 af 29.4.2004), som indehaveren af ophavsrettigheder

til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv

2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-

programmer, har lidt

- eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som

f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for

kontrakt?

Kulturministeriet

12.09.19