Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 108
Offentligt
NOTAT
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag C-336/19, Central Israëlitisch Consistorie van
Belgie m.fl.
1. Indledning
Den belgiske forfatningsdomstol har forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om
fortolkning af aflivningsforordningens
1
artikel 26, stk. 2, litra c). Efter denne bestemmelse kan
medlemsstaterne vedtage nationale regler, der har til formål at sikre en mere omfattende
dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet end den, der følger af forordningens regler om rituelle
slagtninger. Det centrale spørgsmål i sagen er, om denne bestemmelse giver medlemsstaterne
mulighed for at indføre et krav om bedøvelse af dyr forud for slagtning, som også gælder for slagtning
efter religiøse ritualer.
Desuden drejer sagen sig om, hvorvidt en sådan mulighed efter artikel 26, stk. 2, litra c), vil være i
strid med reglerne om religionsfrihed og ligebehandling i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder
(herefter ”chartret”).
Særligt første del af det forelagte spørgsmål 1 samt spørgsmål 2 er relevante i forhold til dansk ret.
Første del af spørgsmål 1 vedrører, om artikel 26, stk. 2, litra c), i aflivningsforordningen skal fortolkes
således, at medlemsstaterne kan udstede forbud mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse,
der også gælder rituelle slagtninger, når formålet er at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på
aflivningstidspunktet.
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønsker den forelæggende ret med spørgsmål 2 svar på, om
denne mulighed efter artikel 26, stk. 2, litra c), er i strid med retten til religionsfrihed i henhold til
chartrets artikel 10, stk. 1.
Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønsker den forelæggende ret med spørgsmål 3 svar på, om der
i givet fald er tale om en forskelsbehandling af rituel slagtning i forhold til jagt og sportsfiskeri samt
kultur- og sportsarrangementer, som er i strid med chartrets artikel 20, 21 og 22, idet
aflivningsforordningen ikke her fastsætter krav om forudgående bedøvelse.
2. Nærmere om bestemmelserne i aflivningsforordningen
I henhold til artikel 4, stk. 1, i aflivningsforordningen må dyr kun aflives efter bedøvelse i
overensstemmelse med de metoder og specifikke krav, der fremgår af forordningens bilag I. Disse krav
finder i henhold til forordningens artikel 4, stk. 4, ikke anvendelse i forbindelse med dyr, der slagtes
1
Rådets
forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk