EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 108: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-336/19, Central Israëlitisch Consistorie van Belgie m.fl

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 108
Offentligt

NOTAT

Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og

Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens

præjudicielle sag C-336/19, Central Israëlitisch Consistorie van

Belgie m.fl.

1. Indledning

Den belgiske forfatningsdomstol har forelagt EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål om

fortolkning af aflivningsforordningens

artikel 26, stk. 2, litra c). Efter denne bestemmelse kan

medlemsstaterne vedtage nationale regler, der har til formål at sikre en mere omfattende

dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet end den, der følger af forordningens regler om rituelle

slagtninger. Det centrale spørgsmål i sagen er, om denne bestemmelse giver medlemsstaterne

mulighed for at indføre et krav om bedøvelse af dyr forud for slagtning, som også gælder for slagtning

efter religiøse ritualer.

Desuden drejer sagen sig om, hvorvidt en sådan mulighed efter artikel 26, stk. 2, litra c), vil være i

strid med reglerne om religionsfrihed og ligebehandling i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder

(herefter ”chartret”).

Særligt første del af det forelagte spørgsmål 1 samt spørgsmål 2 er relevante i forhold til dansk ret.

Første del af spørgsmål 1 vedrører, om artikel 26, stk. 2, litra c), i aflivningsforordningen skal fortolkes

således, at medlemsstaterne kan udstede forbud mod slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse,

der også gælder rituelle slagtninger, når formålet er at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på

aflivningstidspunktet.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønsker den forelæggende ret med spørgsmål 2 svar på, om

denne mulighed efter artikel 26, stk. 2, litra c), er i strid med retten til religionsfrihed i henhold til

chartrets artikel 10, stk. 1.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, ønsker den forelæggende ret med spørgsmål 3 svar på, om der

i givet fald er tale om en forskelsbehandling af rituel slagtning i forhold til jagt og sportsfiskeri samt

kultur- og sportsarrangementer, som er i strid med chartrets artikel 20, 21 og 22, idet

aflivningsforordningen ikke her fastsætter krav om forudgående bedøvelse.

2. Nærmere om bestemmelserne i aflivningsforordningen

I henhold til artikel 4, stk. 1, i aflivningsforordningen må dyr kun aflives efter bedøvelse i

overensstemmelse med de metoder og specifikke krav, der fremgår af forordningens bilag I. Disse krav

finder i henhold til forordningens artikel 4, stk. 4, ikke anvendelse i forbindelse med dyr, der slagtes

Rådets

forordning (EF) nr. 1099/2009 af 24. september 2009 om beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet.

Miljø-

og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216

København K

Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 108: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-336/19, Central Israëlitisch Consistorie van Belgie m.fl

ved særlige metoder, der er foreskrevet af religiøse ritualer, forudsat at slagtningen finder sted på et

slagteri.

Undtagelsen fra kravet om bedøvelse i forbindelse med rituel slagtning er indført med henblik på at

respektere religionsfriheden og retten til at udøve sin religion eller tro som omhandlet i chartrets

artikel 10, stk. 1, men det følger af forordningens artikel 26, stk. 2, litra c), at medlemsstaterne kan

vedtage strengere nationale regler for slagtning af dyr, herunder for rituel slagtning, hvis reglerne har

til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet end den, der følger af

forordningen.

3. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger

Baggrunden for den belgiske sag er, at de flamske myndigheder den 7. juli 2017 udstedte et dekret, der

forbyder slagtning uden forudgående bedøvelse, som også omfatter slagtning som led i et religiøst

ritual.

I januar 2018 anlagde en række muslimske og jødiske foreninger sag ved den belgiske

forfatningsdomstol med påstand om annullation af dekretet.

Sagsøgerne har bl.a. gjort gældende, at medlemsstaterne ikke må bruge artikel 26, stk. 2, litra c), til at

udhule undtagelsen fra pligten til forudgående bedøvelse for så vidt angår rituel slagtning.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at et forbud som omhandlet i det flamske dekret krænker

religionsfriheden, idet det gøres umuligt for jødiske og muslimske troende dels at slagte dyr i

overensstemmelse med forskrifterne i deres religion, dels at skaffe sig kød fra dyr, der er slagtet i

overensstemmelse med disse religiøse forskrifter.

Sagsøgerne har endvidere gjort gældende, at dekretet er i strid med lighedsprincippet og princippet

om ikke-forskelsbehandling som garanteret i chartrets artikel 20, 21 og 22, idet personer, der afliver

dyr i henhold til særlige slagtemetoder foreskrevet i et religiøst ritual uden saglig begrundelse

behandles forskelligt fra personer, der afliver dyr under jagt eller sportsfiskeri.

Den flamske regering og den vallonske regering har argumenteret for, at dekretet er lovligt og i

overensstemmelse med såvel artikel 26, stk. 2, litra c), i aflivningsforordningen som de påberåbte

bestemmelser i chartret. Den flamske regering har til støtte herfor anført bl.a., at det i artikel 26, stk. 2,

litra c), i aflivningsforordningen udtrykkeligt bestemmes, at medlemsstaterne kan vedtage nationale

regler, der har til formål at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse på aflivningstidspunktet,

herunder i forbindelse med rituel slagtning. Regeringen har endvidere anført, at det af retspraksis fra

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol følger, at religionsfriheden ikke omfatter en ret til selv at

slagte dyr i overensstemmelse med religiøse forskrifter, og at der ikke er tale om forskelsbehandling.

4. Regeringens interesse i sagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål kan have

betydning for opretholdelsen af det danske krav om, at slagtning af dyr efter religiøse ritualer skal

foregå med forudgående bedøvelse.

Kravet om forudgående bedøvelse ved rituel slagtning blev indført i den danske bekendtgørelse om

slagtning og aflivning af dyr

i februar 2014 og er begrundet i hensynet til dyrebeskyttelse på

aflivningstidspunktet.

Bekendtgørelse

nr. 135 af 14. februar 2014 om slagtning og aflivning af dyr.

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 108: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-336/19, Central Israëlitisch Consistorie van Belgie m.fl

Regeringen anser det for væsentligt, at et generelt krav om bedøvelse forud for slagtning fortsat kan

opretholdes, idet forudgående bedøvelse er nødvendig for at sikre et højt niveau af dyrebeskyttelse.

Regeringen er overordnet enig i den flamske og vallonske regerings synspunkter i

forelæggelseskendelsen.

I indlægget argumenteres der derfor for, at det er i overensstemmelse med aflivningsforordningens

artikel 26, stk. 2, litra c), og chartret, at indføre et nationalt krav om forudgående bedøvelse, som også

gælder for slagtning efter religiøse ritualer.

I relation til det forelagte spørgsmål 1 lægger regeringen vægt på, at ordlyden og formålet med artikel

26, stk. 2, litra c), giver medlemsstaterne mulighed for at indføre nationale regler, der har til formål at

sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse, end forordningen kræver i relation til rituel slagtning, og at

det er anerkendt af EU-Domstolen, at bedøvelse udgør den teknik, som er mindst skadelig for

dyrevelfærden på aflivningstidspunktet.

Det er på den baggrund regeringens opfattelse, at et krav om

forudgående bedøvelse også kan omfatte dyr, der slagtes ved særlige metoder som foreskrevet efter

religiøse ritualer, når formålet er at sikre en mere omfattende dyrebeskyttelse.

For så vidt angår spørgsmål 2 og 3 er det endvidere regeringens opfattelse, at selve muligheden for at

indføre et krav om forudgående bedøvelse ikke er i strid med chartrets artikel 10, 20, 21 og 22, idet

aflivningsforordningens artikel 26, stk. 2, litra c), overlader det til medlemsstaterne konkret at vurdere

behovet for strengere nationale regler om dyrebeskyttelse. Det påhviler i den forbindelse

medlemsstaterne at sikre, at fastsættelse af sådanne regler sker under iagttagelse af chartret.

For så vidt angår spørgsmål 2 er det videre regeringens opfattelse, at et nationalt krav om bedøvelse

forud for rituel slagtning ikke udgør et indgreb i retten til religionsfrihed, som omhandlet i chartrets

artikel 10, når kravet ikke gør det umuligt for medlemmerne af bestemte religiøse samfund at skaffe og

indtage kød fra dyr, der er slagtet i overensstemmelse med de religiøse forskrifter. Dette vil

eksempelvis være tilfældet, hvis behovet kan opfyldes via import. Det bemærkes i den forbindelse, at

EU-Domstolen i en sag angående gyldigheden af aflivningsforordningens artikel 4, stk. 4, har fastslået,

at denne bestemmelses krav om, at rituel slagtning skal finde sted på et slagteri, ikke udgør et indgreb i

religionsfriheden efter chartrets artikel 10.

Selv hvis et krav om forudgående bedøvelse ved rituel slagtning, der sikrer en mere omfattende

beskyttelse af dyrevelfærden end aflivningsforordningens artikel 4, stk. 4, måtte anses for at udgøre et

indgreb i retten til religionsfrihed som omhandlet i chartrets artikel 10, er det regeringens opfattelse,

at et sådant indgreb i givet fald er begrundet i hensynet til dyrevelfærd og er et egnet og proportionalt

middel med henblik på at forfølge dette formål.

I forhold til spørgsmål 3 og ligebehandlingsprincipperne er det regeringens opfattelse, at der ikke er

tale om sammenlignelige situationer i relation til jagt og sportsfiskeri samt kultur- og

sportsarrangementer. I den forbindelse lægger regeringen navnlig vægt på, at aflivning af dyr i disse

sammenhænge specifikt er undtaget fra aflivningsforordningens anvendelsesområde.

Sag C-497/17,

Oeuvre d’assistance aux bêtes d’abattoirs,

præmis 47-48.

Sag C-426/16,

Liga van Moskeeën.