ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 55
Offentligt

26. september 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 10. oktober 2019

1) Moms- og afgiftsfritagelser til fremme af militær mobilitet

KOM(2019)192

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Rapport af højniveaugruppe om den europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Udenrigsministeriet og Erhvervsmini-

steriet

3) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Evaluering af det europæiske semester 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forberedelse af IMF- og G20-møder i Washington, 17.-19. oktober 2019

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Udnævnelse af nyt direktionsmedlem i Den Europæiske Centralbank (ECB)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) EU-sortliste over tredjelande fsva. rammerne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinan-

siering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Makrofinansiel assistance til Jordan

KOM(2019)411

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10)

EU’s 2020-budget

i tilfælde af en britisk udtræden af EU uden aftale

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Rapport af højniveaugruppe om den europæiske

arkitektur for udviklingsfinansiering

1. Resume

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes en højniveaugruppe vedr. den europæiske arkitektur for

udviklingsfinansiering at præsentere sin uafhængige rapport, der snart ventes offentliggjort. Rap-

porten skal informere og bistå Rådet i dets drøftelser af den europæiske udviklingsfinansielle arki-

tektur og instrumenter, og skal bl.a. redegøre for udfordringer og mulige anbefalinger til forbedringer

på området. Der må på ECOFIN ventes en overordnet drøftelse af rapportens anbefalinger og

forslag, men Rådet ventes først på et senere tidspunkt at tage stilling til konkret opfølgning på

rapporten.

Regeringen vil tage præsentationen af rapporten til efterretning. Rapporten ventes ligeledes præsen-

teret og drøftet i FAC/Udvikling på et møde den 25. november. Regeringen vil tage nærmere

stilling til opfølgningen på rapporten i takt med de videre drøftelser.

2. Baggrund

Frankrig og Tyskland lancerede i efteråret 2018 et forslag om etablering af højni-

veauarbejdsgruppe til at gennemgå den europæiske udviklingsfinansielle arkitektur.

Rådet vedtog på den baggrund i april 2019 at nedsætte en højniveaugruppe af vise

personer (Wise Persons Group) vedr. den europæiske arkitektur for udviklingsfi-

nansiering. Hensigten er at få en uvildig vurdering af denne arkitektur, som kan

danne grundlag for drøftelser i Rådet og evt. DER, om hvordan EU fremover sikrer

de rigtige og mest effektive instrumenter til at adressere de store udviklings- og

klimamæssige udfordringer i lande uden for EU og naboskabslandene. Højniveau-

gruppen har til opgave at udarbejde en uafhængig rapport, der bl.a. ser nærmere på

alle eksisterende udviklingsinstrumenter som forvaltes af hhv. Kommissionen, Den

Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den Europæiske Bank for Genopbygning

og Udvikling (EBRD). Rapporten skal b.la. indeholde:



En vurdering af den nuværende europæiske arkitektur for udviklingsfinansie-

ring og dens

kapacitet til at levere på EU’s prioriteter.

En analyse af hhv. fordele og ulemper ved udviklingsfinansielle instrumenter

fra alle involverede aktører.

En vurdering af hver af de enkelte institutioners muligheder for styrke udvik-

lingen af den private sektor og dens långivning, herunder i de mindst udvik-

lede og sårbare lande.

Anbefalinger af forbedringer, herunder evt. mere grundlæggende reformer af

den samlede europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering.

Højniveaugruppen består af 9 uafhængige og uvildige eksperter,

jf. bilag 1,

der b.la.

er blevet udnævnt på grundlag af faglig og teknisk ekspertise og erfaring inden for

udviklingsfinansiering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

3. Formål og indhold

På ECOFIN 10. oktober 2019 ventes højniveaugruppen at præsentere sin rapport.

Rapportens indhold, herunder anbefalinger, er ikke offentliggjort, men ventes at

pege på forskellige udfordringer med den eksisterende europæiske udviklingsfinan-

sielle arkitektur, herunder overlap, manglende koordination og transparens i aktivi-

teter mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt andre internationale og nationale

aktører. Rapporten ventes tillige at præsentere en række forslag til forbedringer og

reformer, som vurderes ift. løsning af de identificerede udfordringer.

Præsentationen på ECOFIN 10. oktober 2019 vil evt. give anledning til en over-

ordnet drøftelse af den europæiske arkitektur for udviklingsfinansiering pba. rap-

porten, herunder dens anbefalinger og forslag. Rådet ventes først på et senere tids-

punkt at tage stilling til konkret opfølgning på rapporten, herunder ift. en evt. drøf-

telse heraf på DER.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

Rapporten kan indebære senere tiltag, der kan have statsfinansielle konsekvenser.

Det er ikke muligt at vurdere disse konsekvenser på nuværende tidspunkt. Der vil

blive taget stilling til eventuelle konsekvenser, såfremt der på et senere tidspunkt

måtte blive foreslået konkrete tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten er endnu ikke fremlagt, og der er derfor ikke kendskab til andre landes

holdninger.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side støttes formålet med højniveaugruppens arbejde, der kan være vigtigt

for indretningen af en mere effektiv europæisk arkitektur for udviklingsfinansiering,

herunder for at sikre et EU, der er mere slagkraftigt udadtil i forhold til at hjælpe

udviklingslandene med at skabe arbejdspladser og forbedring af levevilkårene samt

udvikle lavemissions-vækst og skærme mod effekterne af klimaforandringerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Fra dansk

side lægges der vægt på, at EU’s udviklingsfinansiering indrettes med

størst mulig udviklingseffekt og organisatorisk effektivitet for øje. Det indebærer

styrelsesstrukturer, der understøtter effektiv gennemførelse af udlån og andre ope-

rationer samt bidrager

til gennemførelsen af EU’s eksterne politikker. Det er en

forudsætning herfor at der undgås overlap og at transparensen øges i aktiviteter

mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale aktører.

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelserne af rapporten og dens anbefalinger

ikke foregriber de overordnede forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme,

idet regeringens hovedprioritet for denne er at realisere et samlet udgiftsniveau sva-

rende til 1,00 pct. af EU’s BNI.

Regeringen vil i den kommende tid tage nærmere stilling til dansk holdning til an-

befalingerne fra højniveaugruppen.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Liste over medlemmer af højniveaugruppen om den europæiske arkitek-

tur for udviklingsfinansiering

Navn

Thomas Wieser, formand

Susan Ulbæk

Monique Barbut

Erik Berglöf

Land

Østrig

Danmark

Frankrig

Sverige

José Antonio Alonso Rodríguez Spanien

Jacek Dominik

Nanno D. Kleiterp

Norbert Kloppenburg

Franco Passacantando

Polen

Nederlandene

Tyskland

Italien

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Status for handlingsplan mod hvidvask

Rådet ventes på ECOFIN 10. oktober 2019 at gøre status på en handlingsplan for bekæmpelse

af hvidvask. Handlingsplanen blev vedtaget på ECOFIN 4. december 2018 og skal ses i forlæn-

gelse af Kommissionens meddelelse af 12. september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af

en række alvorlige hvidvask-sager i EU.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til

starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn og hvidvasktilsyns-

myndigheder samt de fælles EU-tilsynsmyndigheder

(ESA’erne, herunder især EBA for bank-

området), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene. Generelt er der siden

vedtagelsen af handlingsplanen sket fremskridt med implementeringen heraf. Kommissionen frem-

lagde i juli 2019 en evaluering af de seneste alvorlige hvidvasksager i nogle EU-lande.

Regeringen finder det afgørende at bekæmpe hvidvask i den finansielle sektor og støtter handlings-

planen, hvor man vil tage den konkrete status på ECOFIN til efterretning.

2. Baggrund

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask.

Hvid-

vaskdirektivet er blevet opdateret to gange de seneste år, bl.a. for at styrke indsatsen

mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2015

EU’s

4. hvidvaskdirektiv, som havde

frist for national implementering i midten af 2017. I 2018 blev der opnået enighed

om 5. hvidvaskdirektiv, som er implementeret i dansk ret i maj 2019 med fuld ikraft-

træden fra januar 2020. Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv,

der gør det muligt for EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med

hvidvask og terrorfinansiering sker i dag på nationalt niveau i alle EU-lande.

Rådet vedtog på ECOFIN 4. december 2018 rådskonklusioner med en handlings-

plan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i lyset af en række al-

vorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæs-

sige tiltag frem til starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale

finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyn samt de europæiske tilsynsmyndigheder, men som

også involverer Kommissionen og ECB.

EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er

et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,

som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og

tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I Danmark er hvidvaskmyndighederne Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK) samt Spillemyndigheden.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Handlingsplanen indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, der overord-

net har otte mål:

Identificere hvilke faktorer der bidrog til de seneste hvidvask-sager i EU-ban-

ker, hvilket skal danne grundlag for evt. kommende initiativer.

Kortlægge relevante risici ift. hvidvask og terrorfinansiering (hvidvask mv.)

og bedste praksis for, hvordan de såkaldt prudentielle tilsynsmyndigheder (I

Danmark Finanstilsynet, som fører tilsyn med overholdelse af kapitalkrav og

lign.), også kan bidrage til at håndtere disse risici.

Styrke tilsynsmæssig konvergens vha. fælles vejledninger om hvordan be-

kæmpelse af hvidvask mv. kan inkorporeres i det prudentielle tilsyn.

Sikre effektivt samarbejde mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvask-tilsynsmyndighederne mv.

Klargøre aspekter ift. inddragelse af tilladelser, dvs. hvornår brud på hvid-

vaskregler kan føre til, at en banktilladelse inddrages.

Forbedre tilsynet med hvidvask mv. og forbedre udvekslingen af information

mellem de relevante myndigheder.

Dele bedste praksis ift. tilsyn med hvidvask mv. mhp. konvergens under hen-

syntagen til nationale specificiteter.

Forbedre ESA’ernes kapacitet til at gøre bedre brug af de eksisterende tilsyns-

mæssige kompetencer og værktøjer.

Handlingsplanen indebærer konkret bl.a., at der i løbet af 2019 skal foretages en

såkaldt post-mortem analyse af de seneste hvidvask-sager i EU, at der skal udarbej-

des vejledninger for tilsynet med hvidvask mv. og at der skal indgås aftaler mellem

tilsynsmyndighederne om udveksling af information.

Der er generelt sket fremskridt med implementeringen af handlingsplanen. Kom-

missionen offentliggjorde 24. juli 2019 en AML-pakke med en meddelelse og fire

rapporter, herunder post-mortem rapporten (punkt 1 i handlingsplanen), en rapport

indeholdende en supranational risikovurdering (dvs. risikovurdering på tværs af for-

skellige sektorer, herunder den finansielle sektor og spillesektoren), en rapport om

sammenhæng mellem nationale centrale registre vedr. bankkonti, samt rapport om

rammerne for samarbejdet mellem FIU’s (Financial Intelligent Units).

I post-mortem rapporten analyseres 10 af de seneste hvidvasksager om europæiske

banker, herunder Danske Bank. Bankerne omtales ikke ved navn, idet der blot er

fremhævet case-studier. Kommissionen konkluderer i rapporten bl.a., at der var

lovgivningsmæssige og tilsynsmæssige svagheder, at en sammenhængende og effek-

tiv gennemførelse af fælles regler endnu ikke er sikret i EU og at der ikke er tilstræk-

kelig klarhed over tilsynsforpligtelser, særligt i grænseoverskridende situationer.

Kommissionen bemærker, at de identificerede udfordringer bl.a. kan håndteres ved

at lave ensartede regler gennem en EU-forordning, samt ved at etablere et EU-

organ med kompetencer på hvidvaskområdet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

EU-landene er generelt enige om at styrke de eksisterende rammer for grænseover-

skridende bekæmpelse af hvidvask, og det er forventningen, at der i de kommende

år vil ske en udvikling på hvidvaskområdet i EU. Der ventes tiltag i retning af yder-

ligere centralisering under den kommende Kommission. Det er uklart, hvornår for-

slag vil blive fremsat og hvorvidt det vil omfatte bankunionen eller hele EU.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) offentliggjorde også 24. juli 2019

en rapport om samarbejdet mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og hvidvask-

myndigheder om at imødegå hvidvask (punkt 4c i handlingsplanen). De europæiske

finansielle tilsynsmyndigheder (EBA, ESMA og EIOPA) er derudover ved at fær-

diggøre en fælles rapport om risici for hvidvask i

EU’s finansielle system

(punkt 6e

i handlingsplanen), og der arbejdes også med at klargøre aspekter ift. tilbagetræk-

ning af banktilladelse (punkt 5 i handlingsplanen). Retningslinjer

fra ESA’erne

vedr.

samarbejde og informationsudveksling mellem prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvaskmyndigheder (punkt 6d i handlingsplanen) er ligeledes under udarbejdelse.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen består af ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask i EU kan have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Handlingsplanen har ikke været i ekstern høring.

EBA er en af de tre EU-tilsynsmyndigheder på det finansielle område, der understøtter lovgivningsarbejdet på de relevante

ressortområder og bidrager til en mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfaringsudveks-

linger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er repræsenteret

i EBA. De øvrige to europæiske tilsynsmyndigheder er EIOPA på området for forsikring- og arbejdsmarkedspensioner og

ESMA som har ansvar for værdipapirer og markeder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til handlingsplanen og generelt bred opbakning fra EU-lan-

dene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter handlingsplanen for bekæmpelse af hvidvask og kan tage en sta-

tus på ECOFIN til efterretning.

Regeringen lægger stor vægt på en styrket indsats for bekæmpelse af hvidvask mhp.

at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system. Regerin-

gen finder, at hvidvask er et grænseoverskridende problem, og er derfor positiv over

for forslag, der styrker EU's indsats på området.

Regeringen støtter konkret implementeringen af handlingsplanen, som indeholder

en lang række relevante ikke-lovgivningsmæssige tiltag på området, herunder at

styrke samarbejdet mellem relevante myndigheder på området på tværs af grænser.

Regeringen lægger desuden vægt på, at der sikres implementering og håndhævelse

af allerede vedtagne tiltag på området, og at arbejdet prioriterer tiltag, som har størst

mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask, og spiller effektivt sammen med andre tiltag,

herunder særligt ift. det globale samarbejde i FATF.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Samlenotat om rådskonklusionerne inkl. handlingsplanen blev forelagt Folketingets

Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN 4. december 2018.

Samlenotat om status på handlingsplanen blev oversendt ifm. ECOFIN 14. juni

2019, hvor sagen blev taget af dagsordenen for ECOFIN.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

1. At identifiere de

faktorer

der

bidrog

til

seneste hvidvask

sager

EU-

banker,

hvilket

skal

danne

grundlag for evt.

yderlige tiltag på

længere sigt.

Kortlægge

relevante risici ift.

hvidvask

terrorfinansiering

(hvidvask mv.) og

’best

practices’

for, hvordan det

prudentielle tilsyn

kan

håndtere

disse risici.

Styrke

tilsynsmæssig

konvergens vha.

fælles

vejledninger om

hvordan

bekæmpelse af

hvidvask mv. kan

inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i

samar-bejde med

ECB, EU-

landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

Fremskridt

Foretage en grundig analyse af

de seneste skandaler på

området (”post-mortem”)

der

involverer EU-banker.

Midt-2019

Kommissionens rapport

offentliggjort juli 2019.

a) identifiere relevante aspekter

af bekæmpelse af hvidvask mv.

for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne

ift. disse risici hvor der er behov

for styrket tilsyn fra de

prudentielle tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift.

at inkorporere hvidvask mv. I

det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de

prudentielle tilsynsmyndigheder

bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr

for a) tilladelse, b) vurdering af

akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d)

gennemgang af den interne

risikostyring.

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Kortlægnings-arbejde

undervejs i EBA/ESA-

arbejdsgrupper.

Udgangen af

2019

Resultaterne af EBA’s

’Breach of Union Law’

(BuL) sager, samt

hvidvask-reviews og post-

mortem arbejdet vil

informere dette arbejde.

Udviklingen af fælles

vejledning er i gang med at

blive sekvenseret med

kortlægningsarbejdet under

punkt 2, som vil blive brugt

til at identifiere hvor, og i

hvilken form, fælles

vejledning er mest

nødvending

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Udgangen af

2019

a) Samarbejde gennem de

forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at

etablere tilfredsstillende kanaler

for løbende informations-

udveksling, på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne.

4. Sikre effektivt

samarbejde

mellem

prudentielle

tilsynsmyndighed

erne ift. hvidvask

mv.

b) Kortlægge hvilke

tilsynsmyndigheder ift. hvidvask

mv. er de relevante modparter

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende

koncerner.

ESA’erme

Samarbejdet vil blive

styrket gennem:

Hvidvask-kollegier

Kontaktpunkter som er

oprettet på linje med

den multilaterale aftale

Januar 2020

mellem ECB og de

hvidvask-kompetente

myndigheder

Sikring af effektivt link

med de prudentielle

kollegier

Relevante lister over

myndigheder er i gang med

at blive opført, i to faser:

Først en overordnet

liste, som EBA

Udgangen af

allerede har opført.

2019

Dernæst vil der blive

udført en yderligere

kortlægningsfase i takt

med oprettelsen af

hvidvask-kollegierne.

c) Sende et klart signal til

sektoren om, at de prudentielle

tilsynsmyndigheder også vil

tage højde for risici ift. hvidvask

mv., under hensyn til de to typer

tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et

tæt samarbejde mellem de to

typer tilsynsmyndigheder.

d) Konkludere en bred

multilateral aftalememorandum

mellem alle relevante

tilsynsmyndigheder for hvidvask

mv. på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv.

ECB,

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

Midt-2019

EBA opinion offentliggjort

juli 2019

10. januar

2019

Gennemført.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

e) Sikre velfungerende

muligheder for i praksis at sikre,

at tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kan kommunikere

bekymringer til ECB, samt at

ECB kan tage højde for disse i

sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle

tilsynsmyndigheder grad af

diskretion ifm., samt kriterierne

for, inddragelse af tilladelse ved

konstatering af seriøse brud på

reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske

rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af

bestemmelserne om seriøse

brud på reglerne for hvidvask

mv. i kapitalkravsdirektivet

(CRD)

Ansvarlige

ECB, prudentielle

tilsynsmyndighed

er samt

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne

Tidshorisont

Fremskridt

Midt-2019

Status ikke kendt.

Der er opstartet et arbejde

med at forstå, hvorledes

hensyn ift. hvidvask har

spillet en rolle ift. hidtidige

inddragelser af

banktilladelser.

EBA anfører arbejdet:

Gennem AMLC (en ny

permanent Anti-

Hvidvask Komité,

bestående af de

nationale anti-

hvidvask myndigheder

og EBA), mhp. at

udvikle en fælles

forståelse for, hvad

der udgør et seriøst

brud på hvidvask

reglerne i EU

Sammen med de

prudentielle bank-

tiladdelses eksperter

og ECB, mhp. at

udvikle en fælles

fortolkning af det

fælles sprog fsva.

seriøst brud på

hvidvask reglerne ift.

overvejelser om

inddragelse af

banktilladelse.

Dette arbejde vil informere

tiltagene under punkt c) og

d).

Der er begyndt

overvågning gennem

drøftelser i AMLC samt

workshops organiseret af

EBA samt på baggrund af

EBA’s

erfaringer ifm.

reviews af de nationale

hvidvask-tilsyn på tværs af

EU.

ESA’erne, i

samarbejde med

de prudentielle

Klargøre

c) sikre konsistent fortolkning af tilsyns-

aspekter

ift.

konsekvenserne af inddragelse myndigheder

inddragelse

af licens, særligt ift. behovet for samt

tilladelse

at videreføre kritiske funktioner i tilsynsmyndighed

banken, involveringen af

er ift. hvidvask

afviklingsmyndighederne,

mv.

beskyttelse af indskud, samt

mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere

udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at

adressere prudentielle hensyn

som følge af risici ift. hvidvask

mv. samt brud på reglerne

herfor

a) Overvåge implementeringen

af ESA’erne fælles vejledning

om risiko-baseret tilsyn, og

udvide disse fsva.

administrative sanktioner for

brud på reglerne for hvidvask

mv. Dette uht. forskellig praksis

og juridiske rammer i EU-

landene samt uden at ændre på

EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige

sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles

ESA’erne

vejledning om risiko-baseret

tilsyn vedr. fælles procedurer og

metoder for

tilsynsmyndighederne for

hvidvask mv. med finansielle

institutters overholdelse af

reglerne om hvidvask mv.

c) Opfølgning på

Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den

Supranationale risikovurdering

fra 2017, samt update af

rapporten

Midt-2019

Udgangen af

2019

Forbedre

tilsynet

med

hvidvask

terrorfinansiering

forbedre

udvekslingen af

information

mellem

relevante

myndigheder

Udgangen af

2019

Overvågning og analyse

under a) vil informere

forbedringen af

vejledningerne vedr. risiko-

baseret tilsyn. Arbejde

herpå vil opstarte ved

udgangen af 2019.

Færdiggjort. ESA’erne har

sendt et fælles svar til

Kommissionen 18. januar

2019.

Januar 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

d) Færdiggøre vejledning om

samarbejde og

informationsudveksling mellem

prudentielle tilsynsmyndigheder

og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere

hvidvasktilsyns-kollegier, uht.

bredest mulig

informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-

udtalelse [om risiciene for

hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal

udgives hvert andet år], der

følger af artikel 6(5) i

hvidvaskdirektivet

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Høring herom er overstået.

Det overvejes nu yderligere

hvorvidt vejledningen

korrekt fanger linket mellem

prudentielt og hvidvask-

tilsyn.

Midt 2019

Januar 2019

Endnu ikke offentliggjort.

7. Dele ’best

practices’ ift. tilsyn

med hvidvask mv.

og finde grund for

konvergens heri

under forståelse

for

nationale

specificiteter

relation

til

hvidvask mv.

Udvikle programmer for

regelmæssig udveksling af

medarbejdere mellem

tilsynsmyndighederne og

potentielt med ESA’erne

Tilsynsmyndighed

erne for hvidvask

mv., i samarbejde

med ESA’erne

Midt 2019

AMLC drøftede og blev

enige om at fremme

udvekslings-programmer.

EBA vil føre en intranet-

side med dette formål, som

vil være klar i 2. kvartal

2019.

a) Foretage strikse, ikke-

overlappende, evaluerin-ger af

tilsynsmyndighederne

(prudentielle og ift. hvidvask

mv.) for at identifiere svagheder

og best-practices

EBA har påbegyndt en

flerårig proces med

evalueringer. De første tre

evalueringer er i forskellige

faser.

EBA er begyndt at give

bilateral feedback til de

kompetente

tilsynsmyndigheder som

den har evalueret, mhp. at

styrke deres hvidvask-tilsyn

med banker.

Erfaringerne fra

evalueringerne vil blive

brugt til:

At udvikle EBA’s

træningsprogrammer

At informere

tilpasningen af

ESA’ernes hvidvask-

vejledninger vedr.

risikobaseret tilsyn

Igangværende.

Igangværende. AMLC

agerer allerede som et

forum for udveksling af

information, nuværende og

opstående hvidvask-risici

og gode praksis. ESA’erne

har drøftet med AMLC

hvordan denne funktion

kan styrkes.

Igangværende. ESA’erne

har i november 2018

udgivet vejledninger der

skal forbedre samarbejdet

og informationsudveksling

mellem hvidvask-

myndigederne i EU. EBA’s

stående komité med ansvar

for prudentielle

tilsynskollegierovervejer

aktuelt, hvorledes der kan

gøres yderligere.

b) Baseret på ovenstående

evalueringer, forøge antallet af

kurser med fokus på hvidvask

mv. tilgængelige for

tilsynsmyndighederne, samt

give tematisk vejledning til

myndighederne

Forbedre

ESA’ernes

kapacitet til at

gøre bedre brug

c) Løbende overvåge behovet

eksisterende

for at undersøge brud på EU-

tilsynsmæssige

retten fsva. hvidvask mv.

kompetencer og

værktøjer

d) Gøre større brug af anti-

hvidvask kommittéen (AMLC)

som forum for udveksling af

synspunkter vedr. tilsyn med og

risiko ift. hvidvask mv.

ESA’erne

Med det

samme

e) Fremme brugen af de

eksisterende tilsynskollegier til

at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om

konkrete sager med hvidvask

mv. samt samspillet mellem

kollegier for prudentielt tilsyn og

tilsyn med hvidvask mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

f) Bruge artikel 33 i ESA-

forordningerne i dets

nuværende form som juridisk

basis for at udvikle en strategi

for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask

mv. i tredjelande

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Igangværende. EBA

overvejer hvordan der kan

udvikles en strategi for

interaktionen med

tredjelandes hvidvask-

myndigheder.

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde:

Rådskonklusionerne, Kommissionen, ESA’erne og egen

tilvirkning

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

EU-sortliste over tredjelande fsva. rammerne for be-

kæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering

1. Resume

Kommissionen vedtog 13. februar 2019 en delegeret retsakt (forordning) med en liste af lande uden

for EU (tredjelande), hvor Kommissionen vurderer, at der er strategiske mangler i deres rammer for

bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, i et omfang der i væsentlig grad truer

EU’s finansielle system.

Rådet gjorde imidlertid enstemmigt indsigelse mod den delegerede retsakt, idet

EU-landene ikke var enige i metoden og kriterierne for Kommissionens vurderinger samt processen,

herunder særligt manglende høring af de respektive tredjelande og utilstrækkelig involvering af EU-

landene. Listen trådte derfor ikke i kraft.

Kommissionen har siden genovervejet processen for at opdatere listen og ventes på ECOFIN 10.

oktober 2019 at præsentere status for arbejdet med vedtagelse af en ny liste.

Fra dansk side støttes listen som et vigtigt redskab i kampen mod hvidvask og terrorfinansiering.

Samtidig lægges der fra dansk side vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation af høj-

risikotredjelande ift. forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering er transparent

både over for EU-lande og berørte tredjelande, og at EU-landene bliver systematisk inddraget og

hørt i god tid. Endvidere lægges der vægt på konsistens af EU-arbejdet ift. arbejdet i multilaterale

organisationer såsom Financial Action Task Force, FATF, og at arbejdet baseres på fælles in-

ternationale standarder.

2. Baggrund

Gældende internationale standarder og henstillinger vedr. bekæmpelse af hvidvask

og terrorfinansiering er forankret i arbejdet i Financial Action Task Force (FATF).

FATF blev etableret i 1989 og er et mellemstatsligt samarbejde om bl.a. bekæmpelse

af hvidvask og terrorfinansiering.

En stor del af arbejdet i FATF består i løbende

peer-reviews af dets medlemmer

ift. efterlevelse af FATF’s

anbefalinger, samt ved-

ligeholdelse af en sortliste og en gråliste over højrisiko-jurisdiktioner (aktuelt hhv.

2 og 12 jurisdiktioner,

jf. bilag 1).

Listerne indeholder lande, hvor der efter FATF’s

opfattelse er en forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. På grå-

listen er lande, der indgår i en dialog med FATF om en handlingsplan for at styrke

rammerne for bekæmpelse af hvidvask i landet. På sortlisten er lande, der ikke ind-

går i en dialog med FATF om en handlingsplan.

I EU er arbejdet med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering især forankret

i hvidvaskdirektivet og den løbende opdatering og implementering af dette direktiv.

Reglerne har til formål at skabe en solid, klar og forudsigelig retlig ramme til beskyt-

telse af bl.a. EU's finansielle system. De gældende regler på området er 4. hvidvask-

direktiv. EU vedtog i maj 2018 det 5. hvidvaskdirektiv, der indeholder en række

yderligere stramninger af reglerne, og som vil være gældende fra 10. januar 2020.

Danmark har været fast medlem af FATF siden 1991. Herudover er Kommissionen og 14 andre EU-lande medlemmer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

4. hvidvaskdirektiv indebærer bl.a., at Kommissionen gives beføjelse til at vedtage

en EU-liste over højrisikotredjelande med strategiske mangler i deres ordninger for

bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, der i væsentlig grad

truer

EU’s

finansielle system. I henhold til direktivet skal Kommissionen ved iden-

tificeringen af højrisikotredjelande tage hensyn til relevante evalueringer, vurderin-

ger eller rapporter, der er udarbejdet af internationale organisationer og standard-

sættere med kompetence på området.

EU’s liste

over højrisikotredjelande blev ved-

taget første gang i juli 2016 og er siden blevet revideret tre gange, senest i juli 2018.

Den nuværende EU-liste og Kommissionens forslag til ny liste af 13. februar 2013

fremgår af

bilag 1.

De virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven (fx kreditinstitutter, finansie-

ringsinstitutter, revisorer, ejendomsmæglere og advokater), skal ifølge hvidvaskdi-

rektivet anvende skærpede kundekendskabsprocedurer ved etableringen af forret-

ningsforbindelser eller udførelsen af enkeltstående transaktioner, der involverer

højrisikotredjelande

på EU’s liste.

Der er to måder, hvorpå et land kan identificeres som et højrisikoland

på EU’s liste:

1) ved at være opført på enten FATF's sort- eller grå-liste over forhøjet risiko for

hvidvask eller terrorfinansiering (hvis Kommissionens selvstændige analyse bekræf-

ter FATF’s vurdering af landet)

og 2) ved at Kommissionen, på grundlag af eksterne

informationskilder vurderer, at der i væsentlig grad i landet er strategiske mangler i

landets ordninger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering, som truer EU’s

finansielle system.

Kommissionen anfører, at der som følge af 5. hvidvaskdirektiv er en klar retlig for-

pligtelse med henblik på en mere uafhængig vurdering fra EU’s side. Som

følge af

ændringer med 5. hvidvaskdirektiv blev kriterierne for vurderingen under 2) oven-

for ændret til bl.a. også at omfatte et kriterium vedrørende adgang til og udveksling

af oplysninger om selskabers reelle ejere, som går videre end

FATF’s kriterier for

højrisikotredjelande.

Seneste opdatering af EU-listen

Kommissionen vedtog 13. februar 2019 en opdatering af listen (i form af en dele-

geret retsakt) med 23 jurisdiktioner på listen (se bilag 1). Af disse var 12 jurisdikti-

oner fra FATF’s offentlige lister

. På grundlag af gennemgangen af yderligere infor-

mationskilder konkluderede Kommissionen, at der i 11 jurisdiktioner som ikke stod

på FATF’s lister

var strategiske mangler i deres ordninger for bekæmpelse af hvid-

vask og terrorisme, når der ses på trusselsniveauet og deres risikoprofil

Bahamas, Botswana, Etiopien, Ghana, Iran, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Pakistan, Sri Lanka, Syrien, Trinidad

og Tobago, Tunesien og Yemen.

Afghanistan, Amerikansk Samoa, Guam, Irak, Libyen, Nigeria, Panama, Puerto Rico, Saudi-Arabien, De Amerikanske Jom-

fruøer og Samoa. Af disse er fire (Samoa, Guam, Puerto Rico og De Amerikanske Jomfruøer) amerikanske territorier.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Rådet gjorde imidlertid indsigelse ift. den delegerede retsakt

, idet EU-landene en-

stemmigt var imod Kommissionens opdatering af listen. Indsigelsen skyldes i høj

grad manglende gennemsigtig om udarbejdelsen af listen, herunder ift. utilstrække-

lig inddragelse af EU-landene og manglende konsultation af berørte tredjelande. På

baggrund af afvisningen af listen har Kommissionen påbegyndt overvejelser om en

ny metode til at opdatere listen, der tager højde for EU-landenes kritik.

3. Formål og indhold

Kommissionen arbejder på en opdateret metode til at udpege højrisikotredjelande.

Metoden bliver drøftet med EU-landene og er fortsat under udarbejdelse. Metoden

indeholder otte såkaldte byggesten, som Kommissionen bruger til at vurdere ram-

merne for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering i tredjelandet:

Hvorvidt tredjelandet har kriminaliseret hvidvask og terrorfinansiering;

krav om rettidig omhu (due diligence) ift. kunder og krav om rapportering af

mistænkelige transaktioner i den finansielle sektor;

krav om rettidig omhu (due diligence) ift. kunder og krav om rapportering af

mistænkelige transaktioner i den

ikke-finansielle

sektor;

effektive sanktionsbestemmelser i tilfælde af brud på hvidvasklovgivningen;

kompetente myndigheders beføjelser og procedurer på området;

tredjelandets praksis for internationalt samarbejde på området;

eksistensen af og muligheden for at udveksle information om reelle ejere;

gennemførelse af målrettede finansielle sanktioner vedtaget i FN-regi.

Derudover drøftes det bl.a. hvordan Kommissionen skal gå i dialog med et tredje-

land, førend det kan placeres på højrisikolisten (f.eks. ved at drøfte foreløbige ana-

lyseresultater og ved at indgå i dialog med tredjelandet om at rette op på eventuelle

mangler), hvordan listen skal relatere sig til FATF-listerne samt hvornår Kommis-

sionen skal drøfte listen med EU-landene i regi af Kommissionens ekspertgruppe

vedr. hvidvask og terrorfinansiering (EGMLTF), og hvornår der skal gives meldin-

ger til offentligheden om opdateringer af listen.

Efter flere konsultationer af EU-landene i ekspertgruppen fremsendte Kommissi-

onen et udkast til opdateret metodologi til landene 13. august 2019. I den reviderede

metodologi er der lagt særligt fokus på transparens, inddragelse af EU-lande samt

behørig konsultation med tredjelande. Kommissionen har til brug for dette udar-

bejdet tidsplaner og arbejdsgange for det videre arbejde med listen.

Af den opdaterede metodologi fremgår bl.a., at tredjelande, der fremgår af FATFs

grå og sorte

liste, i udgangspunktet også vil fremgå af EU’s liste. Fsva. lande, der

bliver taget af FATFs grå og sorte liste, vil Kommissionen vurdere, hvorvidt tred-

jelandets handlingsplan (der skal opfyldes før det kan overvejes at tage dem af listen)

Dette i overensstemmelse med proceduren hvorefter Rådet (med kvalificeret flertal) eller Europa-Parlamentet (med flertal)

kan gøre indsigelse mod en delegeret retsakt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

er tilstrækkelig, set i forhold til EU-specifikke krav om fx reelle ejere, og om en

sådan handlingsplan skal yderligere udbygges med EU-specifikke krav/punkter.

Kommissionen har oplyst, at man har igangsat arbejdet med at konsultere de i den

delegerede forordning foreslåede tredjelande til EU-listen.

Kommissionen har endnu ikke fremlagt sit nye bud på liste.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens forslag til revideret me-

tode. Europa-Parlamentet støttede Kommissionens oprindelige delegerede retsakt.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

4. hvidvaskdirektiv er implementeret i dansk ret i lov om forebyggende foranstaltnin-

ger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven) af 8. juni 2017. Den

danske implementering af 5. hvidvaskdirektiv (Lov om ændring af hvidvaskloven og

lov om finansiel virksomhed) blev offentliggjort 8. maj 2019 og træder kraft 10. januar

2020. Visse bestemmelser trådte imidlertid i kraft 1. juli 2019.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser, men vedtagelse af

den delegerede retsakt vil medføre, at enheder omfattet af hvidvaskloven i Danmark

vil være forpligtede til at anvende skærpede kundekendskabsprocedurer ved etable-

ringen af forretningsforbindelser eller udførelsen af transaktioner med lande på EU-

listen. De erhvervsmæssige konsekvenser forventes dog at være begrænsede.

8. Høringer

Kommissionens forslag til revideret metode har ikke været i ekstern høring. Den

delegerede retsakt af 13. februar var umiddelbart efter fremlæggelsen i skriftlig hø-

ring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor. Der blev ikke modtaget be-

mærkninger.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle EU-lande støtter op om en transparent og forudsigelig proces for udpegelse af

højrisikotredjelande. Idet Kommissionens metode til at udpege disse fortsat er under

udarbejdelse er det endnu uklart, om metoden kan støttes af EU-landene.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Kampen mod hvidvask og terrorfinansiering er en høj prioritet for regeringen. Fra

dansk side støttes listen over højrisikotredjelande som et vigtigt redskab i kampen

mod hvidvask og terrorfinansiering.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionens arbejde med identifikation af

højrisikotredjelande ift. bekæmpelse af hvidvask og forebyggelse mod terrorfinan-

siering respekterer arbejdet i multilaterale organisationer såsom FATF og bygger på

fælles internationale standarder. Hvis Kommissionen udvider eller begrænser sin

liste i forhold til FATF’s lister, bør

der være en klar begrundelse.

Fra dansk side findes det i den forbindelse væsentligt, at Kommissionens arbejde

med listen skal være transparent både over for EU-lande og berørte tredjelande, og

at disse bliver systematisk hørt i god tid, samt at Kommissionen inddrager og lytter

til EU-lande i tilstrækkeligt omfang.

Fra dansk side lægges vægt på, at Kommissionen skal vurdere højrisikotredjelande

ud fra klare og objektive kriterier og i videst muligt omfang baseret på information,

som kan deles fortroligt med EU-landene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret skriftligt om den delegerede retsakt 26. fe-

bruar 2019.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren

Bilag 1. Lister over lande med forhøjet risiko for hvidvask og terrorfinansiering

Tabel 1

FATF-lister og Kommissionens tidligere udkast til liste

FATF-sortliste, FATF-gråliste, juni Gældende EU-liste, juli

Kommissionens forslag til liste af 13/2/2019

juni 2019

2019

2018

Den Demokrati-

ske Folkerepu-

Bahamas

Afghanistan

blik Korea

Bosnien og Herzego-

Iran

Botswana

Amerikansk Samoa

vina

Den Demokratiske Fol-

Cambodia

Bahamas

kerepublik Korea

Etiopien

Ghana

Pakistan

Panama

Sri Lanka

Syrien

Trinidad og To-

bago

Tunesien

Yemen

Etiopien

Guyana

Iran

Irak

Laos

Pakistan

Syrien

Uganda

Vanuatu

Yemen

Botswana

Den Demokratiske Folkerepublik Korea

Etiopien

Ghana

Guam

Iran

Irak

Libyen

Nigeria

Pakistan

Panama

Puerto Rico

Samoa

Saudi-Arabien

Sri Lanka

Syrien

Trinidad og Tobago

Tunesien

De Amerikanske Jomfruøer

Yemen

Anm.:

FATF’s sortliste og gråliste er senest opdateret 21. juni 2019, hvor Serbien blev taget af grålisten og Panama

tilføjet grålisten. På sortlisten er

lande, hvor der efter FATF’s opfattelse er forhøjet

risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme, og hvor det enkelte land ikke er i dialog med FATF om en handlingsplan. FATF

anmoder sine medlemmer og andre jurisdiktioner om at tage foranstaltninger for at beskytte det internationale

finansielle system mod den løbende og omfattende risiko for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme,

der udspringer fra de jurisdiktioner, der er på den sorte liste. På grålisten er

lande, hvor der efter FATF’s

opfattelse er forhøjet risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, men hvor det enkelte land er i dialog

med FATF om en handlingsplan.

Kilde: FATF og Kommissionen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 55: Samlenotat vedr. ECOFIN 10. oktober 2019, fra finansministeren