ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, høringsnotat, sammenfattende redegørelse af miljørapporten og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 53
Offentligt

NOTAT

9. september 2019

Høringsnotat vedr. forslag til ændring af bekendtgørelsen om plan-

lægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller

1. Indledning

Med ændring af bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til op-

stilling af vindmøller ophæves den eksisterende bekendtgørelses højde-

begrænsning for almindelige produktionsmøller på 150 meter.

Baggrunden for ændringen er energiaftalen af 29. juni 2018. Her fremgik

det bl.a., at ”Parterne

anerkender nødvendigheden af at give kommuner-

ne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vindmøller i

henhold til gældende praksis.”

Som følge heraf er den gældende bekendt-

gørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller revi-

deret, således at højdekravet på 150 meter ophæves.

Forslag til ændring af bekendtgørelse har været i høring fra den 19. marts

til den 13. maj 2019.

Der er gennemført en miljøvurdering både af den eksisterende bekendtgø-

relse og af den foreslåede ændring af bekendtgørelsen, der er offentlig-

gjort og sendt i høring samtidig. Der vedlægges en sammenfattende mil-

jøredegørelse.

Der er modtaget 18 høringssvar, hvor 11 myndigheder, organisationer,

borgere m.v. har haft bemærkninger til bekendtgørelsen.

Bemærkningerne fra de hørte parter gennemgås og kommenteres neden-

for.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet, at ophævelsen af højdebegrænsningen i be-

kendtgørelsen bliver positivt modtaget og kan være med til at fremme den

grønne omstilling. Fra flere sider gøres der dog tillige opmærksomt på

eventuelle konsekvenser for bl.a. naboer, natur og landskab.

Wind Denmark (sammenlægning af Vindmølleindustrien og Danmarks

Vindmølleforening) støtter op om, at kommunerne med ophævelse af

tiphøjdebegrænsning fremover kan vælge at planlægge for højere møller

på baggrund af en samlede afvejning af de forskellige faktorer og interes-

ser, der er for den konkrete lokation. Wind Denmark fremhæver, at den

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 53: Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, høringsnotat, sammenfattende redegørelse af miljørapporten og høringssvar, fra erhvervsministeren

teknologiske udvikling betyder, at vindmøller bliver højere og kan produ-

cere mere grøn energi. Det danske hjemmemarked er af stor betydning

som udstillingsvindue. Muligheden for opstilling af tidssvarende møller,

der ikke er underlagt en højdebegrænsning, er centralt for dette udstil-

lingsvindue og for at opretholde den danske styrkeposition inden for vind.

Den nuværende begrænsning af tiphøjden begrænser vindmølleproducen-

terne i at fremvise den nyeste teknologi ved opstilling i Danmark. En tek-

nologi som optimerer energiproduktionen samtidig med, at der er sket en

reduktion af lydniveauet. Wind Denmark oplyser, at nye møller i vores

nabolande i gennemsnit er 190 meter høje eller højere.

Dansk Energi finder, at hvis målene med Paris-aftalen skal opnås, er det

vigtigt, at de planlægningsmæssige rammer gøres mere fleksible. En op-

hævelse af tiphøjdebegrænsning er et skridt i den rigtige retning. Dansk

Energi støtter op om indholdet af Wind Denmarks høringssvar.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at vindenergi sammen

med sol og geotermisk energi i fremtiden skal udgøre rygraden i den dan-

ske energiforsyning. DN gør dog opmærksom på, at højere møller kan

have en negativ påvirkning af omgivelserne, herunder natur og landskab,

og henviser til, at højere møller bør kalde på en national planlægning.

KL, Kommunernes Landsforening udtrykker bekymring for, at det vil

blive sværere at finde områder til vindmøller, der kan overholde lovgiv-

ningen på området, bl.a. afstandskravet. Samtidig vil højere møller samlet

i færre kommuner betyde, at de enkelte kommuner kan have svært ved at

opfylde deres egne CO

-mål. KL mener, at der er behov for en række

andre incitamenter og rammevilkår, hvis kapaciteten af landvindmøller

skal øges i Danmark. KL ønsker en økonomisk høring af bekendtgørel-

sen.

Haderslev Kommune er positiv over for ændringer og har ingen bemærk-

ninger i øvrigt.

Herning Kommune finder, at med større møller er der tale om tekniske

anlæg, som har betydning over kommunegrænser. Større møller kan ska-

be øget konflikt mellem kommuner med modsatrettede interesser, herun-

der landskabelige kontra energipolitiske interesser.

3F kan støtte den foreslåede ændring, da den vil være med til at fremme

den grønne omstilling.

Otto Kjær finder, at der bør ske en samlet landmæssig helhedsvurdering

af, hvor møller over 250 meter må opstilles, hvor der bl.a. tages hensyn til

borgernes levevilkår. Otto Kjær har tillige bemærkninger til miljørappor-

ten med forslag om, at kommunerne skal tage hensyn til natur og land-

skab, herunder fugle og flagermus, kirker m.m. Der henvises til den

sammenfattende miljøredegørelse.

Kommentarer

Af energiaftalen af 29. juni 2018, som alle Folketingets partier indgik,

fremgår det, at ”parterne anerkender nødvendigheden af at give kommu-

nerne mulighed for at give tilladelse til at opføre tidssvarende vindmøller

i henhold til gældende praksis”.

Ændring af bekendtgørelsen åbner for, at kommunerne i fremtiden kan

planlægge for vindmøller højere end 150 meter i overensstemmelse med

energiaftalen. Efter planlovens § 11a, nr. 5, påhviler det i dag kommu-

nerne at fastlægge retningslinjer i kommuneplanen for placering af tekni-

ske anlæg, bl.a. vindmøller. Kommuneplanens retningslinjer for place-

ring af vindmøller skal være i overensstemmelse med bekendtgørelse om

planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Ændring af be-

kendtgørelsen ændrer ikke på dette.

Planlægning for vindmøller er fortsat et kommunalt anliggende. Det er

kommunerne, der ud fra de lokale interesser skal foretage en afvejning af

de forskellige hensyn og interesser, der er inden for et konkret område

samt foretage en vurdering af vindmøllernes påvirkning af mennesker,

natur, miljø og landskab. Kommunernes planlægning skal fortsat tage

hensyn til nationale interesser.

Hvis et anlæg i nabokommunen har væsentlig betydning for kommunens

udvikling, har kommunalbestyrelsen mulighed for at gøre indsigelse mod

nabokommunens planforslag.

Påvirkningen af nye, højere møller på natur og landskab skal sikres i

forbindelse med kommunernes planlægning for de konkrete projekter.

Kommunerne skal bl.a. i forbindelse med en ansøgning om et vindmølle-

projekt foretage en vurdering af, om planen og projektet kan påvirke mil-

jøet væsentligt. Det sker i henhold til reglerne i bekendtgørelsen af lov

om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter

(VVM). Øvrig lovgivning, fx naturbeskyttelsesloven, skal tilsvarende

overholdes. Med gældende planlægningsprocesser tages der således alle-

rede hensyn til afvejningen af natur- og landskabsmæssige interesser.

I forbindelse med at det tidligere cirkulære om planlægning for vindmøl-

ler blev erstattet af en bekendtgørelse om samme emne, blev dele af det

tidligere cirkulæres bestemmelser overført til vejledningen, som blev ud-

sendt samtidig med udstedelse af bekendtgørelsen. Det gælder bl.a. hen-

syn til nabobeboelse og de interesser som er knyttet til det åbne land,

bl.a. natur, landskab og kulturmiljø interesser.

Den gældende vejledning til bekendtgørelse om planlægning for og tilla-

delse til opstilling af vindmøller blev offentliggjort i januar 2015. Der vil

bliveforetaget et eftersyn af vejledningen, senest når de forskellige ele-

menter om landvindmøller fra Energiaftalen af 29. juni 2018 er blevet

implementeret.

Kommunernes opgaver i forbindelse med planlægning for vindmøller er

ikke ændret ved ophævelse af højdebegrænsningen af almindelige pro-

duktionsvindmøller. En særskilt økonomisk høring af bekendtgørelsen om

planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller vil foregå efter

sædvanlig proces for bekendtgørelser.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommentering af høringssvarene sker med udgangspunkt følgende opde-

ling:

3.1. Opfølgning på Energiaftalen

3.2. Natur og landskab

3.3. Afstand til nabobebyggelse

3.4. Nedlæggelse af boliger

3.5. Hensyn til luftfart

3.1 Energiaftalen

KL finder, at der er behov for en række andre incitamenter og rammevil-

kår for planlægningen for vindmøller, hvis kapaciteten af landvindmøller

skal øges i Danmark, f.eks. en afløsning for den grønne ordning, bedre

ekspropriationsredskaber, kommunal opkøbsmulighed, jordfordeling i

regi af multifunktionel jordfordeling og erstatning til de nærmeste naboer.

Herning Kommune finder, at der er et behov for oprydning i eksisterende

vindmøller for at skabe plads til nye større møller. Herning Kommune

foreslår, at kommunerne inddrages i udarbejdelse af den plan, som Ener-

gistyrelsen, jf. energiaftalen, skal udarbejde for en reduktion af det sam-

lede antal vindmøller.

Kommentarer

Energiaftalen af 29. juni 2018 om landvindmøller indeholder forskellige

undersøgelser og eftersyn, som Energi- Forsynings- og Klimaministeriet

er hovedansvarlig for at gennemføre. Det omfatter bl.a. et eftersyn af

køberetsordning og afstandskravet til naboer, en plan for gradvis reduk-

tion af antallet af landvindmøller, en mulig indførelse af en salgsoptions-

ordning for berørte lodsejere efter den model der er anvendt ved testcen-

trene i Østerild og Høvsøre. Der arbejdes endvidere med en fondskon-

struktion, der kan skabe kommunale incitamenter for VE-udbygningen

sammen med industrien som erstatning for den grønne ordning.

3.2 Natur og landskab (herunder fugle og flagermus og placering i

skov)

DN, finder at der bør være skærpede krav til opstilling af vindmøller,

samt at hensynet til natur og landskab bør skærpes i bekendtgørelsen, når

tiphøjden på vindmøller ophæves. Samtidig vurderer DN, at planlægnin-

gen ikke bør ligge i de enkelte kommuner, men i staten, bl.a. på grund af

påvirkning af nationale natur- og landskabsinteresser, påvirkning over

kommunegrænser m.m.

KL udtrykker ønske om, at der sker en national afvejning af beskyttelses-

hensyn i forhold til skovplantager og herregårdslandskaber.

Herning Kommune finder, at det bør være muligt at se på opstilling af

vindmøller i skov, samt at der bør ske en afvejning mellem fredskov og

rekreativ anvendelse over for øget andel af vedvarende energi.

Otto Kjær finder, at det bør fremgå, at kommunerne skal tage hensyn til

fugle og flagermus og det mulige tab af habitat, som højere møller vil

betyde, at kommunerne skal tage hensyn til kulturmiljøer, lavbundsarea-

ler og kystnærhedszonen i planlægningen, samt at der bør reguleres for

større beskyttelse af kirkerne.

Kommentarer

Der henvises til den sammenfattende redegørelse af miljørapporten. Der

vil blive foretaget et eftersyn af vejledningen til bekendtgørelsen om plan-

lægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, senest når de forskel-

lige elementer fra Energiaftalen af 29. juni 2018 om landvindmøller er

blevet implementeret. I den forbindelse vil de hensyn, som kommuner skal

inddrage i forbindelse med den konkrete planlægning blive præciseret.

3.3 Afstand til nabobeboelse

KL finder, at der bør ses på afstandskrav til boliger langs motorveje.

Herning Kommune finder, at det bør overvejes, at afstandskravet på fire

gange totalhøjden øges til f.eks. mellem 6 og 8 gange for at mindske de

mulige negative visuelle konsekvenser samt støjen og skyggekast fra

møllerne.

Træskibssammenslutning finder at begrebet nabobeboelse i forbindelsen

med afstandskravet bør udvides, så det fremadrettet også omfatter bebyg-

gelse, hvor mennesker opholder sig flere timer hver dag.

Kommentar

Det fremgår af Energiaftalen af 29. juni 2018 om landvindmøller, at der

skal foretages et eftersyn af afstandskravet til nabobeboelse. Dette efter-

syn af afstandskravet vil ske sammen med eftersyn af køberetsordningen

og undersøgelse af muligheden for indførelse af en salgsoptionsordning

for berørte lodsejere efter en model, der er anvendt ved testcentrene i

Østerild og Høvsøre. Der arbejdes endvidere med en fondskonstruktion,

der kan skabe kommunale incitamenter for VE-udbygningen sammen med

industrien som erstatning for den grønne ordning.

Der er ikke planer om at ændre afstandskravet til nabobeboelse, hvor der

sker overnatning, til også at gælde erhvervsejendomme uden overnat-

ning.

3.4 Nedlæggelse af boliger

Herning Kommune finder, at det bør undersøges nærmere, hvilke mulig-

heder der er for at ekspropriere i forbindelse med vindmølleprojekter for

at virkeliggøre et vindmølleprojekt. Herning Kommune vurderer, at for at

kunne opstille nye større møller er det nødvendigt at kunne benytte plan-

lovens § 47, stk. 1, til virkeliggørelse af en lokalplan.

KL finder, at der bør sikres bedre rammevilkår gennem bedre ekspropria-

tionsredskaber og kommunal opkøbsmulighed.

Kommentar

Folketinget vedtog ændringer af planlovens regler om ekspropriation,

som trådte i kraft den 1. januar 2019. Formålet med ændringerne var at

gøre retstilstanden for kommunernes adgang til at ekspropriere efter

planloven mere gennemskuelig og styrke retsstillingen for borgerne. Der

henvises til lov nr. 1714 af 27. december 2018 og vejledning om reglerne

for ekspropriation efter planloven (april 2019). Der kan fortsat ekspro-

prieres med henblik på at virkeliggøre en lokalplan, hvis alle betingelse

for ekspropriation er opfyldt.

Der har tidligere været etableret en kommunal opkøbsordning, som ikke

blev udnyttet. Der henvises til de yderligere tiltag, som fremgår af ener-

giaftalen af 29. juni 2018, herunder undersøgelse af muligheden for ind-

førelse af en salgsoptionsordning for berørte lodsejere.

3.5 Hensyn til luftfart

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) finder, at der ikke er taget

hensyn til vindmøllers placering i nærheden af flyvepladser. Både højden

og den turbulensmæssige virkning af en vindmølle kan have stor betyd-

ning for luftfarten.

Aalborg Lufthavn vil sikre, at reglerne ift. flyvepladser altid overholdes.

Kommentarer

Der henvises til vejledningen til bekendtgørelsen om planlægning for og

tilladelse til opstilling af vindmøller afsnit 4.7.12, offentliggjort i januar

2015, hvor de hensyn, kommunerne skal varetage i forbindelse med plan-

lægning for vindmøller, beskrives, herunder regler for afmærkninger af

vindmøller.

Følgende kommuner, organisationer, borgere m.fl. har haft be-

mærkninger til forslaget:

Haderslev Kommune, Herning Kommune, 3F, Danmarks Naturfrednings-

forening, Dansk Energi, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Kommu-

nernes Landsforening, Træskibs Sammenslutningen, Wind Denmark,

Aalborg Lufthavn og Otto Kjær.

Følgende har ingen bemærkninger til forslaget eller har tilkendegivet, at

de ikke ønskede at afgive bemærkninger:

DA, Dansk bilbrancheråd, Danske Kloakmestre, Finanssektorens Ar-

bejdsgiverforening, Grundejernes investeringsfond, Institut for menne-

skerettigheder, Ældresagen.

4. Oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v:

Alle kommuner

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, As-

sens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms

Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kom-

mune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov

Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kom-

mune, Frederiksberg Kommune; Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune,

Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,

Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,

Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune Hvidovre

Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande

Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kom-

mune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune Lan-

geland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kom-

mune Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord

Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommu-

ne, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-

ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommu-

ne, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,

Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs

Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommu-

ne, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands, Kommune, Viborg

Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommu-

ne, Aalborg Kommune, Århus Kommune.

Kommunale organisationer

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening.

Foreninger, organisationer m.v.

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akade-

mikerne, Akademirådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation,

Antenne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arkitektforeningen ,

Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batte-

riforeningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandler-

nes Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl,

Biologiforbundet , BL

–

Danmarks almene Boliger, Booking.com, Born-

holmstrafikken Holding A/S, BOSAM, Branchearbejdsmiljørådet Jord til

Bord, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen SPT, Bran-

chen Forbruger-Elektronik (BFE), Bryggeriforeningen, By & Havn, BY-

–

Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark,

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskul-

tur Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingstjerner, Canal Digital

Danmark A/S, Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralor-

ganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA

(Dansk Kompetencecenter for Affald), Danish Airline Pilots Association,

Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks

Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskerifor-

ening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union ,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfred-

ningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfisker-

forbund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, DANSAM,

Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil

Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund,

Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørfor-

ening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyk-

listforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Ener-

gi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk

Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjernvarme,

Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl,

Dansk Gartneri, ,Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Jule-

træsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak For-

bund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk

Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning, (DLBR), Dansk Land-

skabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mil-

jøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPASystem),

Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening,

Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Stan-

dard, Dansk Supermarked I/S, Dansk Transport og Logistik, Dansk

Træforening, Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater, Danske Anlægsgartnere,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Falke-

jagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Hav-

nevirksomheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Dan-

ske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,

Danske Medier, Danske Museer (ODM), Danske Rederier, Danske Revi-

sorer, Danske Råstoffer, Danske Speditører, Danske Svineproducenter,

Danske Tegl, Danske træindustrier, Danske Tursejlere, Danske Udlejere,

Danske Vandløb, DanWEC, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og

Jordbrug, DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Frie

Autocampere, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd,

DELTA, Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening,

Den Danske Landinspektør-forening, Den Danske Nationalkomité for

Geologi, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Økolo-

giske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF, Dk4,

DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, DR, Dykkerfirma-

ernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-

overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energi- og Olie-

forum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,

Erhvervslejernes Landsorganisation og, Esbjerg Lufthavn, FAB

–

For-

eningen af byplanlæggere, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag og

Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeri-

foreningen, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fi-

skeriets Arbejdsmiljøråd, Focus Advokater, Forbrugerrådet, Forbundet

arkitekter og designere, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknolo-

giske Industrier i Danmark, Foreningen af Bæredygtige Byer og Bygnin-

ger, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Brøndborer,

Foreningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privat-

havne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fred-

ningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedar-

bejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen Biogasbranchen,

Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen Digitale Publicister,

Foreningen for Danmarks Fiskemel og Fiskeolieindustri, Foreningen for

Dansk Internet Handel, Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen

Ugeaviserne, Foreningen Vandværker i Danmark, Forsikring og Pension,

Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Færgerederierne (tidl. Bil-

færgernes Rederiforening), Færgesekretariatet, GEUS, GI

–

Genvindings-

Industrien, Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM

ApS, Grakom, Greenpeace Danmark, Grundejernes Investeringsfond,

Grønne Familier, Havbrugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Her-

regårdsjægerne, HK Danmark, HK Handel, HK-Kommunal, HOFOR,

HORESTA, Huslejenævnsforeningen, Høreforeningen, Håndværksrådet,

I/S DIGI-TV, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Center Planlægning,

ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International Transport Dan-

mark (ITD), ITEK, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KIMO Danmark, Kla-

genævnet for Ejendomsformidling, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæ-

redygtig Kystkultur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi

A/S, Konpa, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling, Køben-

havns Lufthavne A/S , LandBo Ungdom, Landbrug & Fødevarer, Land-

distrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter,

Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fuglefor-

eninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsfor-

eningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen

Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsforeningen -

Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation , LO, Lodstilsynet ,

Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselska-

bet I/S, Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselska-

bet, Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for kommunal

skadedyrsbekæmpelse, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark Kongernes

Nordsjælland, Nationalpark Mols Bjerge, Nationalpark Skjoldungernes

Land, Nationalpark Thy, Nationalpark Vadehavet, Natur og Ungdom,

Naviair, Nordicom, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk A/S,

Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes

Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiserende Landinspek-

tørers Forening, Radio 100FM, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Ram-

bøll Danmark, RealDania, Realkreditankenævnet, ReturBat, Rådet for

Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af

Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, Skov &

Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerforeningerne, Smås-

kovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spildevandstek-

nisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet),

Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerforening, Strandingsmuseum St

George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, Søn-

derborg Lufthavn, Søspejderne

–

Det Danske Spejderkorps, TDC, Tekno-

logi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, Tele-

nor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutningen, Turisterhvervets

Samarbejdsforum, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV

2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, TV Midt

Vest, TV Syd, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnaturfonden (WWF),

Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet, Vindmølleindustrien,

Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensnaturfonden, YOUSEE, Ældresa-

gen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Lufthavn, Ålborg Port-

land, Aarhus Lufthavn. Landsforening naboer til kæmpevindmøller.

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet,

Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Køben-

havns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universi-

tet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitets-

center, Syddansk Universitet.