ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 52
Offentligt

Evaluering af lov om næring

September 2019

Indhold

Indledning

Sammenfatning

Har loven skabt øget konkurrence og innovation?

Har loven sikret lige konkurrencevilkår i forhold til tilsyn og kontrol?

Har loven sikret effektiv registrering?

Har loven sikret forbrugerne relevant information?

Næringsloven

Modernisering af de næringsretlige regler

Ændring af næringsloven i 2011

Oversigt over næringsloven

Evaluering af næringsloven

Har loven skabt øget konkurrence og innovation?

Har loven sikret lige konkurrencevilkår?

Har loven sikret effektiv registrering af mobile udsalgssteder?

Har loven sikret forbrugernes adgang til oplysninger?

Baggrund: Udviklingen i registreringer af mobil handel siden 2011

MobiltReg

Fødevarestyrelsen

Københavns Kommune

MobiltReg

Nærmere om de enkelte myndigheder

Fødevarestyrelsen

Skattestyrelsen

Københavns Kommune

Baggrund: Erfaringer og synspunkter fra interessenter

Har loven skabt øget konkurrence og innovation?

Har loven sikret lige konkurrencevilkår?

Har loven sikret effektiv registrering?

Har loven sikret forbrugerne relevant information?

Baggrund: Andre myndigheders erfaringer omkring tilsyn og kontrol på basis af oplysninger i

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

Indledning

Næringsloven stammer tilbage fra 1857 (Lov om Haandværks- og Fabriksdrift samt Handel og Be-

værtning m.m.) og har igennem tiderne reguleret danskernes mulighed for at drive erhverv.

Med tiden er lovens anvendelsesområde imidlertid blevet indskrænket og færre og færre fag er ble-

vet reguleret af næringsloven. I dag gælder loven for næringsvirksomhed ved salg af varer og for

retten til at anvende betegnelsen mester i forbindelse med angivelse af et håndværksfag.

I 2011 blev loven liberaliseret af den daværende regering (Venstre, Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemokraterne. Formålet var at fremme konkurrence og innova-

tion gennem øgede muligheder for nye mobile forretningskoncepter. Med liberaliseringen afskaffede

man blandt andet kravet om, at handel kun måtte foregå fra et fast forretningssted. Det var en væ-

sentlig forudsætning, at man samtidig sikrede lige konkurrencevilkår mellem salg fra fast forretnings-

sted og mobile udsalgssteder gennem myndighedernes tilsyn og kontrol, at man sikrede forbrugerne

adgang til oplysning om identiteten på den handlende, og at man sikrede at alle mobile udsalgsste-

der m.v. blev registreret.

Med lovændringen i 2011 blev det besluttet, at loven skulle evalueres i 2015. Man har beklageligvis

ikke været opmærksom på den angivne frist, hvorfor evalueringen i stedet er gennemført i 2. halvår

af 2018 og 1. halvår af 2019. Med afsæt i forudsætningerne fra lovændringen i 2011 følger evalue-

ringen fire hovedtemaer:

1) Øget konkurrence og mulighed for innovation og iværksætteri

2) Lige konkurrencevilkår gennem tilsyn og kontrol

3) Effektiv registrering

4) Forbrugersikkerhed

I forbindelse med evalueringen har Erhvervsstyrelsen afholdt et dialogmøde med en række myndig-

heder for at drøfte registrering af mobile udsalgssteder. Formålet med dialogmødet var at klarlægge

myndighedernes nuværende registreringsløsninger i forhold til mobile udsalgssteder, herunder bru-

gen af Erhvervsstyrelsens registrerings-løsning.

Der har endvidere været afholdt møder med særligt berørte myndigheder og interessenter for at få

så mange inputs som muligt, herunder data om omfanget af den mobile handel og erfaringerne

hermed.

Desuden har Erhvervsstyrelsen foretaget en offentlig høring på høringsportalen den 22. november

2018, som løb frem til den 16. december 2018. Der er indkommet høringssvar fra Dansk Erhverv, De

Samvirkende købmænd og Forbrugerrådet Tænk. Derudover har Erhvervsstyrelsen modtaget udta-

lelser fra Københavns Kommune, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

2. Sammenfatning

Ved ændring af næringsloven i 2011 blev det tidligere krav om, at detailhandel kun måtte foregå fra

et fast forretningssted afskaffet. Formålet var at fremme konkurrence og innovation gennem øgede

muligheder for nye mobile forretningskoncepter. Samtidig var det et mål at sikre lige konkurrence-

vilkår mellem faste forretningssteder og mobile udsalgssteder i forhold til myndighedernes tilsyn og

kontrol. Desuden skulle forbrugernes adgang til oplysning om de handlendes navn, adresse og even-

tuelt CVR-nummer sikres.

Ovenstående formål og forudsætninger fra lovændringen i 2011 udgør de respektive evalueringste-

maer i nærværende evaluering. Evalueringen følger således fire hovedtemaer;

1) Øget konkurrence og mulighed for innovation og iværksætteri

2) Lige konkurrencevilkår gennem tilsyn og kontrol

3) Effektiv registrering

4) Forbrugersikkerhed

I forbindelse med evalueringen er der gennemført en offentlig høring, ligesom Erhvervsstyrelsen har

afholdt møder med en række særligt berørte myndigheder og interessenter.

På baggrund af de indhentede data om mobil handel, bidrag fra berørte myndigheder samt udtalel-

ser fra interessenter, jf. afsnit 5-7, har evalueringen ført til følgende hovedkonklusioner inden for de

respektive fire evalueringstemaer:

1. Har loven skabt øget konkurrence og innovation?

Tilbagemeldingerne fra interessenterne tyder på, at der er kommet øget konkurrence og innovation.

Tilbagemeldingen fra interessenterne har været, at udviklingen i mobil handel siden liberaliseringen

af næringsloven i 2011 har været positiv. Interessenterne anfører bl.a., at loven kan medvirke til større

konkurrence mellem de erhvervsdrivende til gavn for forbrugerne. Herudover anføres, at loven bi-

drager til udvikling af nye innovative forretningskoncepter m.v. og understøtter levende byer og tu-

rismeoplevelser.

Registreringerne af mobile handelsvirksomheder i Erhvervsstyrelsens register MobiltReg viser, at der

er stor variation af de varer og ydelser, som tilbydes. Derudover vises en stor geografisk spredning

samt variation af virksomhedsform. Registreringerne viser også, at der siden 2011 er sket en stigning

i antallet af mobile handels-virksomheder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

2. Har loven sikret lige konkurrencevilkår i forhold til tilsyn og kontrol?

Fødevarestyrelsens kontrolresultater viser en højere grad af regelefterlevelse for mobile fødevare-

virksomheder i forhold til detailhandelen generelt (91,1 pct. mod 83, 4 pct. i 2018), men også at der

i mange tilfælde er behov for særlig vejledning af mobile fødevarevirksomheder. Erfaringerne fra

Fødevarestyrelsens kontrolindsats peger således på et væsentligt behov for vejledning af mobile fø-

devarevirksomheder, men at størstedelen af de handlende overholder de væsentlige lovkrav til fø-

devaresikkerhed.

Skattestyrelsen har ikke en særskilt indsats målrettet mobile udsalgssteder, men kontrollen af disse

foretages som led i Skattestyrelsens øvrige kontrolaktiviteter, som prioriteres efter risiko og væsent-

lighed.

Københavns Kommune har indført en ordning, der angiver en række områder, hvor mobilt salg pga.

færdselsmæssige hensyn kræver en særlig tilladelse, som kun kan opnås efter udbud. Der udbydes

to gange årligt et begrænset antal pladser i disse områder. Udenfor disse særlige områder kræver

gadehandel på offentlig vej i kommunen blot en almindelig tilladelse, som udstedes efter forudgå-

ende høring af politiet.

Interessenterne tilkendegiver, at der i et vist omfang synes at være problemer med at sikre, at mobile

handlende overholder lovgivningens krav i almindelighed og de særlige krav i næringsloven til mo-

bile udsalgssteder. De efterlyser derfor en øget indsats fra myndighedernes side i forhold til tilsyn og

kontrol, gerne i et samarbejde mellem de berørte myndigheder.

Samlet set viser evalueringen således, at de særligt berørte myndigheder gennemfører en kontrol

med mobile udsalgssteder, som dog for Skattestyrelsens vedkommende foretages som led i styrel-

sens øvrige kontrolaktiviteter. Der er ikke fremkommet indikationer på, at der generelt skulle være

problemer med, at mobile udsalgssteder ikke overholder lovgivningen. Der kan dog være udfordrin-

ger på nogle områder, og tilbagemeldinger fra både myndigheder og interessenter peger på, at der

kan være behov for og fordele ved et øget samarbejde mellem de berørte myndigheder om tilsyn

og kontrol.

3. Har loven sikret effektiv registrering?

Erfaringerne fra myndighedernes registrering af mobile handlende og tilbagemeldinger fra interes-

senterne om registreringer af de handlende tyder på, at de relevante myndigheder ikke som forudsat

i næringsloven af 2011 har behov for et særligt centralt register. Erhvervsstyrelsen har et centralt

digheder, som Føde-varestyrelsen og Københavns Kommune, har imidlertid deres egne registrerin-

ger af mobile handelsvirksomheder. Når man sammenholder antallet af registreringer på tværs af

Erhvervsstyrelsens MobiltReg, Fødevarestyrelsens register og Københavns Kommunes register er der

markante forskelle. Dette tyder på, at de handlende ikke husker at lade sig registrere hos alle myn-

digheder. Skattestyrelsen har ikke en særskilt registreringsløsning for mobile udsalgssteder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

Interessenterne har givet udtryk for, at der er behov for klare regler og systemer, hvori erhvervsdri-

vende let og enkelt kan lade sig registrere. Det er for interessenterne ikke afgørende om det sker i

Erhvervsstyrelsens MobiltReg eller hos de myndigheder, der fører udgående kontroller. Myndighe-

derne bør efter interessenternes opfattelse samarbejde om at sikre registrering af alle handlende.

4. Har loven sikret forbrugerne relevant information?

Evalueringen viser, at nogle interessenter oplever, at de handlende ikke altid lever op til næringslo-

vens regler om information af forbrugere i forbindelse med mobil handel. Dette kan gøre det van-

skeligere for forbrugerne fx at klage over køb af udvalgsvarer, der bliver solgt af handlende på en

messe eller et kræmmermarked.

Interessenterne anbefaler, at myndighedernes indsats på området styrkes. Evalueringen viser, at det

er uklart, hvordan næringslovens regler om information til forbrugerne om mobile handlende skal

håndhæves, idet loven ikke angiver, hvilken myndigheder der er ansvarlig herfor.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

5. Næringsloven

Modernisering af de næringsretlige regler

Næringsloven stammer fra 1857 og har igennem tiderne reguleret danskernes mulighed for at drive

erhverv.

Med tiden er lovens anvendelsesområde imidlertid blevet indskrænket og færre og færre fag er ble-

vet reguleret af næringsloven.

Der blev ved lov om ændring af næringsloven i 2007 indsat bestemmelse om et såkaldt ”omførsels-

registrere hos den daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse (nu Erhvervsstyrelsen). Styrelsen ud-

stedte ved anmeldelse et bevis for registreringen, en såkaldt omførselsgodkendelse. Beviset skulle

medbringes ved omførsels-salg og forevises myndighederne på forlangende. Salg ved omførsel

måtte ikke overstige en nærmere fastsat beløbsgrænse.

Ændring af næringsloven i 2011

Ændringen af lov om næring i 2011 skete på baggrund af liberaliseringen i 2007, hvorved det blev

muligt med visse begrænsninger at sælge dagligvarer fra mobile udsalgssteder, de såkaldte omfør-

selsregler.

Lovforslaget til lovændringen i 2011 blev udarbejdet som et led i udmøntningen af Aftale om Kon-

kurrencepakken mellem den daværende regering, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Kristendemo-

kraterne. Konkurrencepakken havde til formål at fremme konkurrencen og produktiviteten i den pri-

vate og offentlige sektor.

Formålet med lovændringen i 2011 var at skabe endnu bedre muligheder for udvikling af nye inno-

vative forretningskoncepter, der skulle give eksempelvis iværksættere bedre mulighed for at afsætte

deres varer. Nye, mere fleksible rammer ville endvidere medvirke til at øge konkurrencen blandt de

erhvervsdrivende til glæde for forbrugerne og ville i sidste ende være til gavn for produktiviteten.

De tidligere regler i næringsloven om, at varer som udgangspunkt kun måtte afsættes fra fast forret-

ningssted, blev oprindeligt indført som forbrugerbeskyttelse. I 2011 vurderede Folketinget imidlertid,

at flere forbrugerpolitiske hensyn blev varetaget i anden lovgivning, og at kravet om ”fast forret-

ningssted” helt kunne udgå af loven. Det medførte navnlig, at der også fra mobile udsalgssteder

måtte ske salg af udvalgsvarer (dvs. sko, bøger, tøj mm.).

For at sikre den fortsatte forbrugerbeskyttelse blev der indsat bestemmelser om, at den handlende

altid skal skilte tydeligt både med virksomhedens CVR-nr. og indehaverens navn og adresse samt på

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

forlangende udlevere disse oplysninger til kunden. Kunden vil således altid kunne rette en eventuel

reklamation til indehaveren. I forbindelse med salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved

lagersalg, salg på markeder, udstillinger og messer blev der indført skærpede oplysningsregler, så

det blev en pligt at udlevere de nævnte oplysninger til kunden.

Med ændringerne til loven i 2011 blev det omførselsregister, som blev indført ved liberaliseringen i

2007, udvidet til også at omfatte salg, der finder sted i forbindelse med lagersalg samt på markeder,

udstillinger og messer. Endvidere blev både salg af dagligvarer og udvalgsvarer, der finder sted fra

mobile udsalgssteder, også omfattet af omførselsregistret.

Det fremgår af den gældende lov om næring at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillin-

ger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal lade sig registrere i et offentligt tilgængeligt

mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Re-

gistrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal

registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i § 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervsstyrelsen.

Reglerne om Erhvervsstyrelsens register er nærmere fastsat i bekendtgørelse nr. 1147 om registrering

af mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer i henhold til § 5 i lov om næring

af 8. december 2011.

Det fremgår af bemærkningerne til den pågældende bestemmelse, at registreringen skal ske, således

at myndighederne har mulighed for at kontrollere fødevaresikker-heden og skattemæssige forhold

mv. Efter næringsloven fører Erhvervsstyrelsen ikke tilsyn på området eller træffer afgørelser baseret

på oplysninger i registeret. Det anføres endvidere i bemærkningerne, at Økonomi- og Erhvervsmini-

steriet (nu Erhvervsministeriet) vil drøfte med de relevante myndigheder, hvordan en målrettet kon-

trolindsats kan tilrettelægges. En sådan drøftelse har tilsyneladende ikke fundet sted.

Med vedtagelse af lov nr. 486 af 9. juni 2004 om næringsbrev til fødevarebutikker og lov nr. 487 af 9.

juni 2004 om ændring af lov om restaurations- og hotelvirksomhed m.v. blev de særlige regler om

næringsbrev til fødevarevirksomheder gennemført. Lovgivningen trådte i kraft den 1. juli 2005. Re-

gelsættene indeholdte krav om erhvervsuddannelse eller aflæggelse af en særlig næringsprøve inden

opstart i de omfattede brancher. Endvidere var der mulighed for frakendelse af retten til at drive

virksomhed i de omfattede brancher og til at være stifter af selskab, forening, fonde m.m. i en til fem

år. Endelig indeholdt loven en bestemmelse om, at Erhvervsstyrelsen skulle føre et offentligt tilgæn-

geligt register, der indeholdt oplysning om personer og selskaber m.v. (juridiske personer), der havde

et næringsbrev, herunder oplysninger om eventuelle overtrædelser af lovkrav.

Loven, og dermed kravet om et særligt næringsbrev til fødevarevirksomheder, blev afskaffet igen ved

lov nr. 1370 af 16. december 2014 efter en evaluering. Evalueringen viste bl.a., at det offentlige regi-

ster over fødevarevirksomheder med næringsbrev ikke blev anvendt i væsentlig grad af de relevante

kontrolmyndigheder som Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen. De pågældende myndigheder var

selv i besiddelse af de relevante kontrol- og sanktionsmuligheder. Det anføres således i lovforslaget,

at: ”Afskaffelsen af næringsbrevsordningen betyder desuden, at Erhvervsstyrelsen ikke længere skal

føre et selvstændigt register over visse overtrædelser af fødevare-, skatte- og afgifts-, pant-,

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

arbejdsmiljø- og alkohollovgivningen. Kontrollen med og sanktionering af fødevarevirksomheders

lovovertrædelser vil ske efter lovgivningen under de enkelte myndigheders områder.”

Oversigt over næringsloven

Den gældende næringslov indeholder et generelt krav om skiltning og udlevering af oplysninger om

identitet som gælder for alle næringsdrivende både med og uden fast forretningssted. Loven inde-

holder endvidere nogle enkelte særregler om salg fra mobile udsalgssteder og kontrol hermed, en

særlig regel om et offentligt register over mobile udsalgssteder m.v. samt en særlig regel om anven-

delse af betegnelsen mester:



§1: lovens anvendelsesområde

§ 2, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.: generelle regler for alle næringsdrivende om skiltning med CVR- nummer,

navn og adresse og udlevering af skriftlige oplysninger på forlangende af kunden.

§ 2, stk. 2, 2. pkt.: særregel om pligt til at udlevere oplysninger om den handlende ved salg af ud-

valgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på markeder, udstillinger og messer

også selvom kunden ikke anmoder om det.

§ 3, stk. 1: særregel om salg af afgiftsbelagte varer som tobak, alkohol, mineralvand, chokolade- og

sukkervarer: salg af sådanne varer må som udgangspunkt kun foregå fra steder, hvorfra der foregår

salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på 4 måneder. Undtagelse for salg af

sådanne varer på markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel og lign.

§ 3, stk. 2: stk. 1, 1. pkt., gælder ligeledes for detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek.

§ 4: særregel om at der ikke i bymidter og bydelscentre må ske salg af udvalgs-varer fra mobile ud-

salgssteder, medmindre der er tale om et arrangement af kortvarig karakter.

§ 5: særregel om at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2 dage

før påbegyndelse af salg skal lade sig registrere i et offentligt tilgængeligt register i Erhvervsstyrel-

sen.

§§ 6-7: særregel om at SKAT (nu Skattestyrelsen) fører tilsyn med overholdelse af særreglen i § 3 stk.

1, og har ret til uden retskendelse at udføre kontrol på stedet, og kan foretage beslaglæggelse.

§ 8: særregel om anvendelse af betegnelsen mester.

§§9-11: sanktions- og ikrafttrædelsesbestemmelser.



ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

6. Evaluering af næringsloven

I 2011 blev næringsloven liberaliseret. Det primære formål med liberaliseringen var at skabe øget

konkurrence og mulighed for innovation og iværksætteri. Dette blev blandt andet tilvejebragt ved at

afskaffe kravet om fast forretningssted og tillade salg af daglig- og udvalgsvarer fra mobile udsalgs-

steder, lagersalg og home parties samt markeder, messer og udstillinger. Det var en væsentlig for-

udsætning, at man samtidig sikrede lige konkurrencevilkår mellem salg fra fast forretningssted og

mobile ud-salgssteder gennem myndighedernes tilsyn og kontrol. Herudover var det centralt, at man

også sikrede forbrugerne adgang til oplysning om identiteten på den handlende og at man sikrede

at alle mobile udsalgssteder m.v. blev registrerede.

Ovenstående formål og forudsætninger fra lovændringen i 2011 udgør de respektive evalueringste-

maer i nærværende evaluering. Evalueringen følger således fire hovedtemaer:

Øget konkurrence og mulighed for innovation og iværksætteri

Lige konkurrencevilkår gennem tilsyn og kontrol

Effektiv registrering

Forbrugersikkerhed

1) Har loven skabt øget konkurrence og innovation?

Mobile udsalgssteder omfatter mobil gadehandel især af dagligvarer som street foods eller drikke-

varer, lagersalg af udgåede kollektioner eller nedlagte produktioner, såkaldte home-parties med salg

af især udvalgsvarer til private, samt boder ved messer og udstillinger, herunder julemarkeder og

lignende. Evalueringen af loven, herunder i forhold til arten af registreringer i MobiltReg og tilbage-

meldinger fra interessenterne, indikerer, at der siden 2011 er sket en udvikling i nye mobile forret-

ningskoncepter, navnlig i forhold til mobilt gadesalg og afholdelse af markeder og lignende. Det

gælder især i forhold til variationen af de varer og ydelser som tilbydes.

Registreringerne i MobiltReg (Erhvervsstyrelsens register over mobilt gadesalg, la-gersalg samt mar-

keder og messer) viser, at mobil gadehandel primært har fokus på salg af fødevarer. Produktsorti-

mentet spænder bredt med forskellige former for street foods, økologiske fødevarer og drikkevarer,

navnlig kaffe. Endvidere er der også eksempler på forskellige former for mobil gadehandel med ud-

valgsvarer. Salg på markeder, messer o.lign. omfatter forskellige former for både udvalgsvarer og

fødevarer. Vurderet ud fra registreringerne i MobiltReg synes der også at være tale om en stor geo-

grafisk spredning af de nye mobile forretningskoncepter, som ikke er forbeholdt store byer som Kø-

benhavn, Odense, Århus og Ålborg, men med registreringer i en række kommuner over hele landet.

I forhold til omfanget af handlende er der nogen usikkerhed om udviklingen vurderet ud fra myn-

dighedernes registreringer og forskellene heri. Vurderet ud fra registreringerne i MobiltReg, Fødeva-

restyrelsens registreringer og Københavns Kommunes registreringer synes der at være sket en vis,

omend ikke betydelig, stigning i antallet af handlende.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

Både erhvervs- og forbrugerinteressenter har tilkendegivet, at de grundlæggende ser det som posi-

tivt, at der er skabt mulighed for nye innovative forretningskoncepter, som understøtter levende byer

og turismeoplevelser, og at liberaliseringen har udvidet markedet og medvirket til større konkurrence

mellem de erhvervsdrivende til gavn for forbrugerne.

Lovens formål om at skabe øget innovation og konkurrence gennem flere muligheder for nye mobile

forretningskoncepter synes således at være blevet opnået i praksis. Set i forhold til det samlede bil-

lede for detailhandelen har udviklingen af nye mobile forretningskoncepter kun haft begrænset be-

tydning, hvilket især skyldes den betydelige vækst i internetbaserede handelsformer, som langt over-

skygger mobile forretningskoncepter både i forhold til omfang, konkurrence og innovation. I forhold

til den fysiske handel har udviklingen i mobile udsalgssteder dog synligt bidraget til mere liv i byerne

og dermed større turismeoplevelser, som også påpeget af interessenterne.

2) Har loven sikret lige konkurrencevilkår?

Liberaliseringen af næringsloven i 2011 byggede på en forudsætning om, at de nye forretningskon-

cepter skulle overholde relevante lovkrav, så man sikrede en konkurrencemæssig ligestilling i forhold

til salg fra fast forretningssted. Der er navnlig tale om lovkrav relateret til færdsels- og trafikhensyn,

hensyn til byplanlægning, fødevaresikkerhed og betaling af moms- og afgifter. Der blev derfor lagt

vægt på at sikre myndighederne adgang til oplysninger til brug for tilsyn og kontrol med erhvervs-

drivende, der ikke har et fast forretningssted. Dette skete ved at indføre et krav om, at alle mobile

udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest to dage inden de påbegynder salg,

skal registrere sig i et offentligt tilgængeligt register i Erhvervsstyrelsen.

Evalueringen viser, at det primært er nogle få myndigheder, som er direkte berørt af udviklingen af

mobile forretningskoncepter. Det drejer sig om kommunerne, som efter vejloven skal give tilladelse

til anvendelse af offentlig vej til mobilt gadesalg og markeder o.lign., Fødevarestyrelsen som regi-

strerer og fører tilsyn med mobil fødevarehandel samt Skattestyrelsen, som dels generelt fører kon-

trol med virksomheders betaling af moms og afgifter, dels efter næringsloven fører tilsyn med over-

holdelse af den særlige bestemmelse i næringsloven om salg af afgiftsbelagte varer som tobak, al-

kohol, mineralvand samt chokolade- og sukkervarer. Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for det særlige

offentlige register over mobil handel, lagersalg samt messer, markeder og lignende, men fører efter

næringsloven ikke tilsyn med eller kontrollerer virksomheder omfattet af loven.

Fødevarestyrelsen benytter sig af deres egen registreringsordning over mobile føde-varevirksomhe-

der, fordi man ved registreringen af fødevarevirksomheder får oplysninger, som anvendes til at vur-

dere risikoprofilen på de enkelte virksomheder. Alle registrerede mobile fødevarevirksomheder bliver

kontrolleret 4 uger efter registreringen. Samtidig gennemfører Fødevarestyrelsen særlige kontrol-

kampagner vedrørende mobil fødevarehandel, som ikke er registreret, fordi det falder under baga-

telgrænsen, fx lejlighedssalg på messer og markeder. Kontrolresultaterne viser en højere grad af re-

gelefterlevelse for mobile fødevarevirksomheder i forhold til detailhandelen generelt (91,1 pct. mod

83, 4pct. i 2018), men også at der i mange tilfælde er behov for særlig vejledning af mobile fødeva-

revirksomheder. Erfaringerne fra Fødevarestyrelsens kontrolindsats peger således på et væsentligt

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 52: Orientering om evaluering af lov om næring, fra erhvervsministeren

behov for vejledning af mobile fødevarevirksomheder, men at størstedelen af de handlende overhol-

der de væsentlige lovkrav til fødevaresikkerhed.

Skattestyrelsen har om deres tilsyn og kontrol oplyst, at Skattestyrelsen ikke har en selvstændig re-

gistreringsløsning rettet mod mobilt gadesalg. Skattestyrelsen er på den baggrund ikke i besiddelse

af statistik omhandlende udviklingen i omfanget af mobile udsalgssteder. Skattestyrelsen har oplyst,

at Skattestyrelsens kontrol bygger på krav i skatte- og afgiftslovgivningen. Skattestyrelsen har ikke

en særskilt indsats målrettet mobile udsalgssteder, men kontrollen af disse foretages som led i Skat-

testyrelsens øvrige kontrolaktiviteter, som prioriteres efter risiko og væsentlighed.

Københavns Kommune har tidligere ønsket mulighed for at kunne stille yderligere krav til mobilt

gadesalg og faste stadepladser i form af en antalsmæssig begrænsning. Den daværende Erhvervs-

minister og Trafikminister svarede i 2016, at der i vejlovens § 80 allerede findes et effektivt redskab

til at regulere anvendelser af gade-rummet i en afvejning med vejens primære formål som færdsels-

areal. Vejdirektoratet har således tilkendegivet, at kommunen efter vejloven godt kan melde ud, at

hensynet til færdslen på vejen, hensynet til tilgrænsende forretningsdrivende m.v. som udgangspunkt

medfører, at der kun er plads til et vist antal mobile udsalgssteder på givne vejstrækninger. Ministrene

fandt derfor ikke, at der var behov for at ændre den gældende regulering i næringsloven eller vejlo-

ven. Københavns Kommune har nu indført en ordning, der angiver en række områder, hvor mobilt

salg pga. færdselsmæssige hensyn kræver en særlig tilladelse, som kun kan opnås efter udbud. Der

udbydes to gange årligt et begrænset antal pladser i disse områder. Udenfor disse særlige områder

kræver gadehandel på offentlig vej i kommunen blot en almindelig tilladelse, som udstedes efter

forudgående høring af politiet.