Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 50
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
20. september 2019
Skriftlig orientering om forslag til taksonomi til fremme af
bæredygtige investeringer
Denne skriftlige orientering vedrører forslaget til forslag til taksonomi til fremme
af bæredygtige investeringer. Sagen er ikke på dagsordenen for et rådsmøde, men
forelagt for Europaudvalget 20. september 2019.
Taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer
EU’s klimamålsætninger kræver mobilisering af private investeringer til at under-
støtte den grønne omstilling. EU har i nogle år arbejdet på tiltag til såkaldt
bæredygtig
finansiering,
som netop har dette fokus.
Kommissionen fremsatte i maj 2018 tre lovforslag på området. Der er siden opnået
politisk enighed om to af forslagene (Det drejer sig om bæredygtige finansielle
benchmarks samt oplysningskrav til finansielle virksomheder, som begge blev fore-
lagt udvalget i januar).
Der ventes snart enighed i Rådet om det tredje forslag
–
en
”taksonomi” –
som skal
skabe fælles definitioner af, hvad der udgør bæredygtig økonomisk aktivitet.
Målet med taksonomien er at skabe større gennemsigtighed i forhold til bæredyg-
tighed for potentielle investorer, både private og offentlige investorer. Taksono-
mien skal generelt øge omfanget af bæredygtige investeringer. Investorer, der øn-
sker at investere bæredygtigt, vil i kraft af en fælles taksonomi få sikkerhed for, at
deres investeringer lever op til stringente krav om bæredygtighed. Ensartede defi-
nitioner af bæredygtighed på tværs af hele EU (hvor der i dag er forskellige defini-
tioner) kan øge investeringsmulighederne for de investorer, der ønsker at investere
bæredygtigt.
En økonomisk aktivitet er ifølge forslaget
’bæredygtig’, hvis den bidrager substan-
tielt til mindst ét af seks kriterier:
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk