ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 49
Offentligt

Center for Plan & Miljø

Postadresse:

Plan

Frederiksgade 9 - 4690 Haslev

Telefon:

56 20 30 00

Telefax :

56 20 30 01

www.faxekommune.dk

Kontoradresse:

Frederiksgade 9 - 4690 Haslev

Direkte:

Mail:

Dato

j./sagsnr.

56 20 37 53

[email protected]

19-02-2019

01.01.00-P15-2-18

Erhvervsstyrelsen

Sendt på mail til:

[email protected]

Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen

I det udsendte forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen er fem af Faxe Kommunes ansøgte udviklingsområder

medtaget. To af disse er beskåret i forhold til det ansøgte. Det er

områderne:



Vindbyholt-Roholte

Faxe Ladeplads

Faxe Kommune havde søgt om yderligere tre udviklingsområder, som ikke

er medtaget i forslaget til landsplandirektivet. Disse er:



Feddet Strand Camping

Vemmetofte Strand Camping

Vemmetofte Kloster

Beskårede udviklingsområder

Vi er i Faxe Kommune tilfredse med måden hvorpå de to

udviklingsområder er beskåret. I Faxe Ladeplads er det tildelte område

fokuseret omkring byzonen og det kan således rumme de ønskede

udviklingsmuligheder for byen.

I Vindbyholt- Roholte er fredningen omkring Roholte kirke klippet ud af

området. Der er ingen planer om udvikling inden for det fredede område,

og den nye afgrænsning er derfor passende.

Udviklingsområder, der ikke er medtaget i landsplandirektivet

I det høringsbrev kommunen modtog 21. januar 2019 fra Erhvervsstyrelsen

står der at:

”Områderne Feddet Strand Camping, Vemmetofte Strand og

Vemmetofte Kloster er for nuværende omfattet af bestemmelserne om

Natura 2000-områder og er ikke medtaget. Udviklingsområder er områder

inden for kystnærhedszonen der ikke omfatter arealer med særlige natur-,

miljø- og landskabsinteresser, jf. planlovens § 5 b, stk. 2.”

Faxe Kommune har, efter landsplandirektivet kom i høring, været i dialog

med Erhvervsstyrelsen om dette. Kommunen har gjort opmærksom på, at

afgrænsningen af Natura 2000 områderne blev ændret den 1. november

Side 1 af 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

2018. De tre ansøgte udviklingsområder er derfor ikke længere omfattet af

Natura 2000 udpegninger. Faxe Kommune ønsker på den baggrund fortsat

at få områderne udpeget som udviklingsområder.

Kommunen er klar over, at Erhvervsstyrelsen har annonceret en ny

ansøgningsrunde for udviklingsområder med ansøgningsfrist 1. december

2019. Faxe Kommune finder det dog uhensigtsmæssigt at skulle afvente at

ansøge om områderne igen i næste runde af flere årsager.

For campingpladsernes vedkommende er der sendt et nyt camping-

reglement i høring frem til 5. marts 2019, som giver campingpladserne nye

udviklingsmuligheder, især uden for strandbeskyttelseslinjen. Netop disse

muligheder vil pladserne få nemmere adgang til at udnytte, hvis de

udlægges som udviklingsområder.

Ved Vemmetofte Kloster opleves der en stor interesse for at indrette flere

boligenheder i den eksisterende bygningsmasse omkring klosteret. Dette vil

også blive lettere, hvis området udlægges som udviklingsområde.

Udviklingsområderne er afgrænset nær ved de eksisterende

lokalplangrænser eller den eksisterende bygningsmasse. Formålet er

således ikke nye store anlæg i kystnærhedszonen, men i stedet forbedrede

muligheder indenfor de eksisterende rammer.

Med udgangspunkt i ovenstående ønsker Faxe Kommune derfor, at de

ansøgte udviklingsområder Feddet Strand Camping, Vemmetofte Strand

Camping og Vemmetofte Kloster medtages i landsplandirektivet.

Med venlig hilsen

René Tuekær

Formand for Plan & Kulturudvalget

Side 2 af 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Vækst og Udvikling

Plan

Toftevej 43, 9440 Aabybro

Tlf.: 7257 7777 Fax: 7257 8888

[email protected]

www.jammerbugt.dk

Kell Agerbo

Direkte 7257 7641

[email protected]

11-03-2019

Sagsnr.: 01.02.00-P00-1-17

Svar på høring fra Jammerbugt Kommune vedr. forslag til

landsplandirektiv for udviklingsområder

Jammerbugt Kommune har d. 21. januar 2019 modtaget forslag til landsplandirek-

tiv for udviklingsområder. Der er fastsat en frist for høring til 18. marts 2019.

Jammerbugt Kommune kan konstatere at 5 af de 7 ansøgte områder er medtaget i

forslaget. Dog er 4 området blevet beskåret pga. særlige landskabsinteresser af

national betydning.

Jammerbugt Kommune har ikke bemærkninger til forslaget til landsplandirektiv og

vil når forslaget er endelig vedtaget indarbejde de nye udviklingsområder i den

kommende kommuneplan.

Venlig hilsen

Kell Agerbo

Afdelingsleder

PLAN

Adresse ved personlig henvendelse: Lundbakvej 5, Pandrup

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerupsvej Pakhus

2100 København Ø

Sendt til: [email protected]

18. marts 2019

Brevid: 4278986

Sagsnr.: 356434

Lolland Kommune

Teknik- og Miljømyndighed

Postadresse

Jernbanegade 7

4930 Maribo

Tlf.: 54 67 67 67

Fax: 54 67 67 68

[email protected]

www.lolland.dk

Kontaktperson

Helle Lone Vanman

Jørgensen

Planer og Kort

Tlf.: 54676430

[email protected]

Høringssvar fra Lolland Kommune

– ”Forslag til Landsplandirektiv for

udvikligsområder i Kystnærhedszonen”.

Lolland Kommune fremsender hermed høringssvar til

”Forslag til

Landsplandirektiv for udviklingsområder i Kystnærhedszonen, med

bemærkninger til følgende ansøgte udviklingsområder i forslaget:



§ 21 Dannemare Strand, Lollands Sydkyst (side 21)



§ 22 Hestehoved, Nakskov (side 22)



§ 24 Kramnitse Nord, Lollands Sydkyst (side 24)



§ 25 Kramnitse Øst, Lollands Sydkyst (side 25)



§ 26 Reersnæs, Smålandshavet (side 26)



Bandholm, Smålandshavet, indgår i Lolland Kommunes ansøgning,

men er ikke med i forslaget til landsplandirektivet.

Generelt

Lolland Kommune er opmærksom på, at der ligger mindre § 3 arealer inden

for nogle af udpegningerne, og mindre områder, der er omfattet af

landskabsinteresser. Disse områder tages der hensyn til i planlægningen, når

udviklingsområderne indarbejdes i kommuneplanen, hvor der samtidigt skal

ske en revision af udpegningerne i Grønt Danmarkskort. Denne proces vil også

være i overensstemmelse med

”Tillæg til Plan-

og Udviklingsstrategi 2016-

2030”.

Lolland kommune er uforstående over for, at Lolland kommunens gældende

landskabsudpegninger, som fremgår at Kommuneplan 2017, og som er

medsendt ansøgningen ikke er anvendt i forbindelse med behandling af de

ansøgte udviklingsområder.

Lolland Kommune havde gerne set, at Erhvervsstyrelsen havde kontaktet

Lolland Kommune, for at afklare uoverensstemmelser mellem planstrategi og

detailkort, og mellem Miljøstyrelsens og Lolland Kommunes

landskabsvurderinger, således at forslag til landsplandirektiv ikke blev sendt i

offentlig høring med et forkert kortgrundlag.

Endelig havde det været ønskværdigt hvis Erhvervsstyrelsen og

Kystdirektoratet havde koordineret udpegningen af udviklingsområder med

Kystdirektoratets mulige ophævelser/reduceringer af strandbeskyttelseslinjen.

Lolland kommune håber på, at Erhvervsstyrelsen vil genbehandle Lolland

kommunes ansøgning om Udviklingsområder i forhold til både gældende

landskabsudpegninger, og i forhold til Lolland kommunes ansøgning om

ophævelse af strandbeskyttelseslinjer, og håber at begge myndigheder i deres

Side 1/5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

sagsbehandling forholder sig til, at lempelserne i både planloven og

naturbeskyttelsesloven havde til hensigt, at give kystkommuner en ny mulighed for at

fremme vækst og udvikling i de kystnære områder, samtidig med at rammen for at

sikre udvikling af sammenhængende naturområder, styrkes.

§ 21 Dannemare Strand og § 24 Kramnitse Nord

De to udviklingsområders afgrænsning i, forslag til landsplandirektiv, stemmer ikke

overens med afgrænsningen i det, til ansøgningen,

tilhørende ”Tillæg til Plan-

Udviklingsstrategi 2016-2030”.

Forklaringen kan være, at der er sket en teknisk fejl ifm. oploadningen af de tekniske

kort, idet det fremsendte kort, er det samme, som det der indgår i Lolland Kommunes

ansøgning til omplacering af sommerhusområder.

Afgrænsningen af Dannemare Strand er mindre end det ansøgte, og afgrænsningen af

Kramnitse Nord er større end det ansøgte. De ønskede afgrænsninger er tænkt i

sammenhæng med afgrænsningerne for ansøgning om omplacering af

sommerhusområder, for at skabe muligheder for at planlægge for en bedre

sammenhæng og synergi imellem sommerhusområderne Dannemare Strand,

Hummingen og Kramnitse, på den sydlollandske kyst.

Hensigten er at styrke områderne, som helhed, ud til Femern Bælt og realisere

potentialeplanen ”Hele Danmarks Sydkyst”, med de muligheder der skabes med den

kommende Femern Bælt forbindelse, og den stigende tyske interesse for Lolland.

Derfor ser Lolland Kommune gerne, at Erhvervsstyrelsen imødekommer dette, ved at

ændre afgrænsningen,

til det der fremgår af ”Tillæg til Planstrategi 2016-2030”, som er

den korrekte i henhold til den politiske beslutning og borgerinddragelsesprocessen. Den

korrekte afgrænsning for § 21 Dannemare Strand og § 24 Kramnitse Nord fremgår af

kortene nedenfor:

Afgrænsning for udviklingsområde for Dannemare Strand

Side 2/5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Afgrænsning for udviklingsområde for Kramnitse Nord

§ 22 Hestehoved, Nakskov (side 22)

Afgrænsningen ved Hestehoved i Nakskov er en del mindre end det ansøgte.

Erhvervsstyrelsens forklaring er, at store dele af det ansøgte område ligger inden for

særlige landskabsinteresser, på baggrund af Miljøstyrelsens høringssvar. Lolland

Kommune er uforstående over for denne forklaring”,

da der jf. Kommuneplan 2017-

2029 for Lolland Kommune, ikke er værdifulde landskabsinteresser inden for det

ansøgte udviklingsområde, ved Hestehovedet.

Miljøstyrelsen henviser i deres høringssvar til, at den nordlige del af området kan

reduceres

”… i overensstemmelse

med den lokalplan, som friholder det for bebyggelse

af hensyn til landskabet.”

Lokalplanen, der henvises til, er

”Lokalplan

367-39 (G19-III) - Området ved

Hestehovedet”, som er en rammelokalplan. I Miljøstyrelsens høringssvar i

”Skema –

Bemærkninger til udviklingsområder”,

henviser styrelsen til

redegørelsen på side 9 i

lokalplanen, hvor der står

”for

i videst mulig udstrækning at bevare områdets smukke

landskabelige karakter”,

men den tekst henviser ikke til, at der er nogen af områderne

der skal friholdes for bebyggelse, lige som der ikke er nogen bestemmelser eller

kortbilag i rammelokalplanen der underbygger en sådan udpegning.

I rammelokalplanen, er der ikke udpeget et område der skal friholdes for bebyggelse af

hensyn til de landskabelige interesser, lige som etableringen af en golfbane i området vil

betyde en større eller mindre landskabsmodellering, inden for det område Miljøstyrelsen

ønsker udtaget.

Desuden er lokalplanen fra december 1992, og der er sket meget i landskabet siden da.

Lolland Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2017-2029, revideret

udpegningen af

”områder med landskabelig værdi” der i kommuneplanen hedder

Værdifulde jordbrugslandskaber. Revisionen skete på baggrund af en

landskabskarakteranalyse af hele kommunen, som ikke mødte indsigelser fra

Miljøstyrelsen, da kommuneplanen var i høring.

Side 3/5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Lolland Kommune mener der er tale om en uheldig fejl i Erhvervsstyrelsens

vurderingsgrundlag, og forventer derfor, at der tages hensyn til dette i den endelige

vedtagelse af landsplandirektivet, hvor en eventuel reducering af det ansøgte

udviklingsområde tager udgangspunkt i de gældende landskabsudpegninger.

Ved Hestehovedet er der et høj-aktuelt behov, konkrete planer og potentiale for øget

turisme i relation til Naturpark Nakskov Fjord, Projekt Naturlandet, Hestehoved bypark,

lystbådehavn og strandpark, og i tilknytning til Nakskovs historiske bymidte, og den

levende erhvervs- og havneby, som Hestehovedet grænser op til. Hestehovedet rummer

i dag mange funktioner i relation til Nakskov by, bl.a. bypark, strandpark, camping- og

lystbådehavn, restaurant- og spisested, minigolf mv.

Ønsket om at udlægge Hestehovedet til udviklingsområde udspringer af de aktuelle

planer, interesser og udviklingspotentialer, og behovet for at udvikle

turismeinfrastrukturen i Nakskov og på Lolland som helhed.

Der arbejdes derfor målrettet på, at fremtidssikre Nakskov som en stærk hovedby til

gavn for hele Lolland, hvor Hestehovedet indgår som en væsentlig del af denne plan. På

Hestehovedet realiseres en række konkrete projekter i 2019 gennem donerede

fondsmidler, herunder en naturformidlingsplatform for Naturpark Nakskov Fjord, et

strandtorv, som vil give en bedre naturmæssig og landskabelig sammenhæng, mellem

Naturpark Nakskov Fjord og Hestehovedet.

En del af den ansøgte afgrænsning mod syd er beliggende inden for strandbeskyttelses-

linjen. Lolland Kommune er opmærksom på, at der ikke kan ansøges om udlæg af

udviklingsområder inden for strandbeskyttelseslinjen, men idet der netop er ansøgt

Kystdirektoratet om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, inden for dette område,

havde Lolland Kommune en forventning til, at Erhvervsstyrelsen tog hensyn til dette

sammenfald, i samråd med Kystdirektoratet.

Det er således Lolland Kommunes ønske, at dette område kunne indgå i afgrænsningen

af udviklingsområdet såfremt Kystdirektoratet efterfølgende ophævede

strandbeskyttelsen herfor.

Lolland Kommune ser gerne, at Erhvervsstyrelsen drøfter dette forhold med

Kystdirektoratet inden den endelige vedtagelse af landsplandirektivet.

Kramnitse Øst ved Lollands Sydkyst

de stedsspecifikke bemærkninger til ”§ 25 området Kramnitse Øst” står, at

”Udviklingsområdet er placeret således, at det kan påvirke Ringsebølle og Tågerup

Kirker”,

hvilket må være en fejl, da der er over 10 km til den nærmeste af kirkerne der

er beliggende på den modsatte side af Rødby og motorvejen.

Reersnæs, Smålandshavet side 26)

de stedsspecifikke bemærkninger til ”§ 26 området Reersnæs” står, at

”…udviklingsområdet i gældende kommuneplan er omfattet af landskabsinteresser

(større sammenhængende landskab

og bevaringsværdigt landskab)…”,

hvilket ikke er

helt korrekt, da området kun grænser op til bevaringsværdigt landskab, jf.

Kommuneplan 2017-2029.

Bandholm ved Smålandshavet, Nordlollands kyst

Det ansøgte udviklingsområde ved Bandholm indgår ikke i forslaget til

landsplandirektivet, da det er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen.

Side 4/5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Lolland Kommune er opmærksom på, at der ikke kan ansøges om udlæg af

udviklingsområder inden for strandbeskyttelseslinjen, men idet der netop er ansøgt

Kystdirektoratet om ophævelse af strandbeskyttelseslinjen, inden for dette område,

havde Lolland Kommune en forventning til, at Erhvervsstyrelsen tog hensyn til disse

sammenfald i samråd med Kystdirektoratet.

Det var således Lolland Kommunes ønske, at dette område kunne indgå i

afgrænsningen af udviklingsområdet såfremt Kystdirektoratet efterfølgende ophævede

strandbeskyttelsen herfor.

Lolland Kommune ser gerne, at Erhvervsstyrelsen drøfter dette forhold med

Kystdirektoratet inden den endelige vedtagelse af landsplandirektivet.

Med venlig hilsen

Trine Kristoffersen

Teamleder for Plan & Kort

(Dokumentet er ikke underskrevet, da det er fremsendt digitalt)

Side 5/5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Sendt på mail til

[email protected]

Center for Byråd, Personale og Strategi

Nordre Kajgade 1

9500 Hobro

Tlf. 97 11 30 00

[email protected]

www.mariagerfjord.dk

Journalnummer:

01.01.00-P17-1-17

Ref.: Allan Hassing (alhas)

Direkte tlf. 97113041

[email protected]

Dato: 14-03-2019

Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen

Mariagerfjord Kommune har ansøgt om 26 udviklingsområder i kystnærhedszonen, for at

udnytte de nye muligheder i planloven og give de bedst mulige rammevilkår for vækst og

udvikling i hele kommunen.

De ansøgte udviklingsområder i Mariagerfjord Kommune er udpeget for at sikre

udviklingsmuligheder i forbindelse med de eksisterende byer og for at skabe bedre

muligheder for virksomheder, boliger og anlæg i det åbne land. Her er det især de

umiddelbare rettigheder for borgere og virksomheder, der er vigtige for Mariagerfjord

Kommune. Det er blandt andet mulighederne for at indrette virksomhed, mindre butikker og

bolig i eksisterende, overflødiggjorte bygninger.

Mariagerfjord Kommune ønsker samtidig at beskytte de store natur- og landskabsværdier,

der findes i hele kommunen og naturligvis også i kystnærhedszonen. Der er derfor ikke

ansøgt om udviklingsområder i områder med særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

De ansøgte udviklingsområder er på i alt 6.541 hektar. I forslaget til landsplandirektivet er der

kun medtaget 19 områder, hvoraf de otte udviklingsområder er medtaget i beskåret form. Det

samlede areal af udviklingsområderne i forslaget til landsplandirektivet er på kun 2.296 ha.

Mariagerfjord Kommune ønsker, at alle ansøgte udviklingsområder indgår i den endelige

udgave af landsplandirektivet.

Mariagerfjord Kommune gennemførte i 2015 en landskabskarakteranalyse. Analysen er

udarbejdet efter en metode, der er udviklet og beskrevet af staten. Formålet med analysen er

at skabe en overordnet viden om kommunens landskaber som grundlag for den kommunale

planlægning og sagsbehandling i det åbne land. I analysen vurderes de enkelte landskaber

ud fra de karaktertræk, der gør dem særlige og adskiller dem fra de andre omkringliggende

landskaber. Derudover beskrives landskabernes rumlige og visuelle forhold, der tilsammen

definerer de bærende karaktertræk.

Side 1 af 3

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Udpegningen af udviklingsområderne i Mariagerfjord Kommune er baseret på

landskabskarakteranalysen. Analysen viser, at de ansøgte udviklingsområder ikke

indeholder områder med særlige landskabsinteresser. For eksempel er udviklingsområde 17,

19 og 20 beliggende i et småbakket landbrugslandskab, der er vurderet til middel tilstand

uden oplevelsesrige landskaber. Det strategiske mål er vedligeholdelse og ændringer bør

ske med hensyn til den bærende karakteristik og skala. De tre områder er repræsentative

eksempler på de større udviklingsområder, som Mariagerfjord Kommune har ansøgt om i det

åbne land. Det er Mariagerfjord Kommunes vurdering, at de tre udviklingsområder er i

overensstemmelse med Planlovens krav.

Udpegningen af udviklingsområderne i Mariagerfjord Kommune er desuden baseret på

kommuneplantillæg nr. 21 fra 2016. Kommuneplantillægget omhandler det åbne land og er

udarbejdet på grundlag af landskabskarakteranalysen. Tillægget indeholder blandt andet

retningslinjer for bevaringsværdige landskaber og større sammenhængende landskaber. Det

må understreges, at alle områder med særlige landskabsinteresser er udpeget som

bevaringsværdige landskaber i kommuneplantillægget. De bevaringsværdige landskaber

indgår ikke i de ansøgte udviklingsområder i kystnærhedszonen.

På trods af kommunens analyser, vurderinger og redegørelser har Miljøstyrelsen anbefalet,

at de større udviklingsområder i landzonen reduceres kraftigt eller udelades af

landsplandirektivet. Miljøstyrelsens hovedargument er, at styrelsen vurderer, at Mariager

Fjord generelt udgør karakteristiske og oplevelsesrige landsskabstræk af national betydning.

Miljøstyrelsen vurderer samtidig, at de udtagne og reducerede udviklingsområder indeholder

særlige landskabelige interesser. Miljøstyrelsen vil endvidere ikke acceptere, at

udviklingsområderne indeholder større sammenhængende landskaber .

Det er Mariagerfjord Kommunes opfattelse, at Miljøstyrelsens kendskab til landskaberne i

Mariagerfjord Kommune er af general karakter og ikke baseret på en egentlig

landskabskarakteranalyse eller besigtigelser. Kommunens viden om landskaberne er mere

indgående og detaljeret og bør være udgangspunktet for planlægningen.

Miljøstyrelsen anfører i notat af 16. maj 2018, at der ikke bør udlægges udviklingsområder i

de større områder, som ligger i det åbne land mellem byerne. Efter Mariagerfjord Kommunes

opfattelse modarbejder Miljøstyrelsen dermed planlovsrevisionens intention om at fremme

vækst og udvikling, også i landzonen i kystnærhedszonen. De store sammenhængende

udviklingsområder i kystnærhedszonen fremgår da også som en specifik mulighed i

Erhvervsstyrelsens vejledning om udviklingsområder fra 2018.

Mariagerfjord Kommune mener samtidig, at Miljøstyrelsen tillægger den kommunale

udpegning af de større sammenhængende landskaber en forkert betydning. De større

sammenhængende landskaber er ment som en strategisk udpegning uden klart defineret og

begrundet grænsedragning. Formålet er at sikre en overordnet blå-grøn landskabsstruktur.

Det er kommunens vurdering, at udviklingsområdernes fremtidige anvendelse ikke kan være

i strid med kommuneplanens retningslinje for de større sammenhængende landskaber.

Mariagerfjord Kommune oplever, at Erhvervsstyrelsen prioriterer balancen mellem udvikling,

vækst og beskyttelse af det åbne land, og ønsket om, at give kommunerne større ansvar for

den lokale planlægning, som var intentionen bag revisionen af Planloven. Det er derimod

oplevelsen, at Miljøstyrelsen ikke har samme forståelse for behov for udvikling og vækst i

landdistrikterne.

Side 2 af 3

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Resultatet er, at forslaget til landsplandirektivet stort set kun indeholder udviklingsområder

ved byerne i Mariagerfjord Kommune. Landsplandirektivet giver dermed kun få nye

udviklingsmuligheder for meget begrænsede områder i det åbne land. Processen har været

omfattende og ressourcekrævende og vil kun få ringe effekt. Det er Mariagerfjord Kommunes

vurdering, at det vil være langt mindre ressourcekrævende at planlægge for byvækst og

andre anlæg efter Planlovens almindelige bestemmelser for kystnærhedszonen, der fortsat

gælder uden for udviklingsområderne. Dermed har udmøntningen af Planlovens nye

bestemmelser for kystnærhedszonen i realiteten udvandet betydningen af

udviklingsområderne og ikke levet op til intentionerne bag planlovsreformen

–

tværtimod har

den bare skabt ekstra unødvendigt bureaukrati.

Den løbende dialog med Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen samt svarfristen den 18. marts

2019 har gjort det nødvendigt at fremsende at administrativt høringssvar. Det administrative

høringssvar behandles politisk af Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune onsdag den

20. marts 2019. Mariagerfjord Kommune forbeholder sig derfor ret til at fremsende ændringer

eller tilføjelser til det administrative høringssvar. Disse vil blive fremsendt senest torsdag den

21. marts 2019.

Med venlig hilsen

Lars Andersen Clement

Kommunaldirektør

Side 3 af 3

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Allan Hassing <[email protected]>

21. marts 2019 09:57

Hoeringudviklingsomraader

VS: Høringssvar fra Mariagerfjord Kommune til forslag til landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen

Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen.pdf

Økonomiudvalget i Mariagerfjord Kommune godkendte i går det administrative høringssvar uden yderligere

bemærkninger. Der fremsendes dermed ikke ændringer eller tilføjelser til høringssvaret af 14. marts 2019.

Venlig hilsen

Allan Hassing

Kommuneplanchef

[email protected]

www.mariagerfjord.dk

Center for Byråd, Personale og Strategi

Ndr. Kajgade 1

9500 Hobro

Telefon: +45 97113000

Telefon direkte: +45 97113041

Sikker mail

[email protected]

Som myndighed må vi kun sende personfølsomme oplysninger pr. mail, hvis det sker til en sikker e-mailadresse.

Derfor sender vi mails til dig - og vil også bede dig sende mails til os - via din digitale postkasse på

Borgerservice kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til brug af din digitale postkasse.

www.borger.dk

Fra:

Allan Hassing

Sendt:

15. marts 2019 14:59

Til:

Hoeringudviklingsomraader ([email protected]); [email protected]; Jane Kragh Andersen

([email protected]); [email protected]

Emne:

Høringssvar fra Mariagerfjord Kommune til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen

Hermed fremsendes høringssvar fra Mariagerfjord Kommune til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen.

Venlig hilsen

Allan Hassing

Kommuneplanchef

Center for Byråd, Personale og Strategi

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Ndr. Kajgade 1

9500 Hobro

Telefon: +45 97113000

Telefon direkte: +45 97113041

[email protected]

www.mariagerfjord.dk

Sikker mail

[email protected]

Som myndighed må vi kun sende personfølsomme oplysninger pr. mail, hvis det sker til en sikker e-mailadresse.

Derfor sender vi mails til dig - og vil også bede dig sende mails til os - via din digitale postkasse på

www.borger.dk

Borgerservice kan hjælpe dig, hvis du har spørgsmål til brug af din digitale postkasse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Jette Lehrmann Harlund <[email protected]>

14. marts 2019 16:19

Hoeringudviklingsomraader

Vedr. udviklingsområde i Assedrup

727_2019_24491_Forslag_til_Landsplandirektiv___udpegning_af_udvik.pdf

Opfølgning

Fuldført

Vedr. udviklingsområde i Assedrup – Odder Kommune

Som beskrevet i vedhæftede referat fra byrådsmøde den 11.3.2019 vil Odder Kommune tilrette afgrænsningen af

udviklingsområdet i Assedrup, så potentiel økologisk forbindelse og potentielt naturområde udgår af

udviklingsområdet.

Med venlig hilsen

Jette Lehrmann Harlund

Teamkoordinator i Team Plan

Cand. arch.

_______________________________________________

Plan

Rådhusgade 3, 8300 Odder

Tlf. 8780 3333

Lokal: 8780 3462

Web:

www.oddernettet.dk

EAN-nr.: 579 0000 408 634

_______________________________________________

Vi foretrækker at du kommunikerer elektronisk med Odder Kommune.

Vores adresser kan ses på

www.odder.dk/kontakt

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Forslag til Landsplandirektiv - udpegning af udviklings-

område i Assedrup

Doknr.:727-2019-24491

Sagsnr.: 727-2018-7185

Åbent

Fmd. init.:

Resume

Odder Kommune har den 21.1.2019 modtaget ”Forslag til landsplandi-

rektiv for udviklingsområde i kystnærhedszonen” med tilhørende miljø-

vurdering i høring til og med den 18. marts 2019.

Forvaltningen indstiller, at beskrivelse af udviklingsområdet Assedrup

på s. 48 i Forslag til Landsplandirektiv tages til efterretning, og at områ-

det tilrettes ved en kommende kommuneplanlægning.

Baggrund for sagen

Sagen har sidst været behandlet på møde i Byrådet den 10. oktober

2017, hvor det på baggrund af ønske fra ejere blev besluttet, at udvik-

lingsområdet reduceres fra 5,2 ha til 1,3 ha.

Det blev desuden beskrevet i dagsordenen, at byudviklingen i Assedrup

skal ske som ”Grøn bosætning”, hvilket er i overensstemmelse med

planprincipperne i det strategiske regionssamarbejde ”Business Region

Aarhus”. Med udpegning af Assedrup som udviklingsområde vil netop

”Grøn bosætning” og letbanedriften kunne understøttes. Uanset, der fo-

retages en reduktion, er området udvidet med 1,3 ha i forhold til areal-

udlægget i Kommuneplan 2017-2025.

Lovgrundlaget er Planloven, LBK nr. 287 af 16. april 2018, Miljøvurde-

ringsloven, LBK nr. 1225 af 25. oktober 2018 og Kommuneplan 2017-

2029.

Forvaltningens bemærkninger

Forslag til Landsplandirektiv beskriver, at afgrænsning af udviklingsom-

rådet i Assedrup skal tilrettes, så potentiel økologisk forbindelse og po-

tentielt naturområde (Grønt Danmarkskort) udgår af området.

Af Planstrategi 2017 fremgik det, ”at

den potentielle økologiske forbin-

delse og område til potentiel natur langs vandløbet i Assedrup udgøres

af en lavtliggende, udyrket bræmme med græsser og urter. Langs vand-

løbet findes desuden et markant, ældre læhegn bestående af rød-el.

Dette læhegn er bevaringsværdigt af både natur- og landskabsmæssige

hensyn.

Bræmmen af potentiel natur mellem vandløbet og Assedrupvej friholdes

for bebyggelse og anlæg. Arealerne langs bækken og elle-træerne er

velegnede til ekstensive rekreative formål og bidrager til både afgræns-

ning af fremtidig bebyggelse mod det åbne land og friluftsliv for områ-

dets beboere. De kan evt. indgå som græsningsområder til et fælles

husdyrhold”.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Som det fremgik af Planstrategi 2017 har det således ikke været inten-

tionen at bebygge arealer, der er udpeget til potentiel økologisk forbin-

delse og potentielt naturområde i Kommuneplan 2017-2029. Det er der-

for forvaltningens anbefaling, at området tilrettes anvisningerne i forslag

til Landsplandirektiv. Området vil herefter udgøre ca. 1. ha.

Sagens gang



Økonomi- og Erhvervsudvalg den 4.3.2019

Byrådet den 11.3.2019.

Forvaltningen indstiller

At Byrådet svarer Erhvervsstyrelsen, at afgrænsning af udviklings-

området tilrettes i en kommende kommuneplanlægning som be-

skrevet i Forslag til Landsplandirektivet for udviklingsområder i

kystnærhedszonen.

Bilag

Forslag til LPD udviklingsområder januar 2019

727-2019-24521

Beslutning fra Økonomi- og Erhvervsudvalget den 4. marts

2019:

Afbud:

Indstilles til godkendelse

Beslutning fra Byrådet den 11. marts 2019:

Afbud:

Claes Jensen, Ditte Marie Thejsen, Finn Thranum

Godkendt

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Returadresse

Land, By og Kultur – Planlægning

Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

Sagsbehandler

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Direkte telefon

Torben Jakobsen

99741288

E-post

Dato

Sagsnummer

[email protected]

12. marts 2019

19-002432

Høringssvar til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnær-

hedszonen.

I den nationale strategi for dansk turisme, fra september 2016 skriver regeringen, at den danske vest-

kystturisme har et særligt potentiale som vækstmotor for kyst- og naturturismen i hele Danmark, og at

regeringen ønsker, at den danske vestkyst skal udvikles til en af Nordeuropas mest attraktive kystfe-

riedestinationer.

Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner er landets største kystturismedestinationer, og kystturismen

er et af Ringkøbing-Skjern Kommunens største vækstpotentialer. Derfor har vi med stor interesse læst

Erhvervsstyrelsens forslag til landsplandirektiv, og værdsætter at Erhvervsstyrelsen indbyder til dia-

log om forslaget.

Indledningsvis vil vi kvittere for, at der i forslaget lægges op til, at og Adventure Park og det meste af

Søndervig Feriepark udlægges som udviklingsområder. Vi er imidlertid uforstående overfor, at Bjerre-

gaard Feriecenter ikke er med i forslaget, og vi finder det er uheldigt, at en del af Søndervig Feriepark

heller ikke er med.

Ringkøbing-Skjern Kommune har ansøgt om, at tre områder i kommunen udpeges som udviklingsom-

råder - tre områder som understøtter både den nationale strategi for dansk turisme og byrådets stra-

tegi for udvikling af turismen.

Søndervig Feriepark

Af forslaget til landsplandirektiv fremgår det, at strandbeskyttede områder ikke kan udpeges som ud-

viklingsområder. En del af Søndervig Feriepark er omfattet af strandbeskyttelse, og det er givet vis

derfor, at disse dele ikke er med i forslaget. Søndervig Feriepark er imidlertid tidligere udpeget som

forsøgsprojekt under forsøgsordningen for kyst- og naturturisme. I den forbindelse har Naturstyrelsen

den 9. november 2015 givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 15 om strandbeskyttelseslin-

jen til projektet. Erhvervsministeren opfordres derfor til at udpege hele Søndervig Feriepark til udvik-

lingsområde, da det vil forenkle planlægningen for projektet.

Ringkøbing-Skjern Kommune passer godt på borgernes data, vil du vide mere,

kan du besøge

https://www.rksk.dk/databeskyttelse

Åbnings- og telefontider

Mandag 10.00-17.00

Tirsdag-fredag 10.00-13.30

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Bjerregaard Feriecenter

Af Vejledning om Udviklingsområder fremgår det, at ”Udpegningen

af udviklingsområder i kystnærheds-

zonen er en ny mulighed for landets kommunalbestyrelser til at fremme vækst og udvikling og styrke

jobpotentialet i de kystnære områder samtidig med, at rammen for at sikre udvikling af sammenhæn-

gende naturområder styrkes”.

Og af den politiske aftale ”Danmark i bedre balance” fra 2016 fremgår

det, at udviklingsområderne vil være områder uden særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder, at det planlagte feriecenter ved Bjerregaard lever op til disse

overordnede mål og rammer for udpegning af udviklingsområder, da feriecenteret:



Fremmer de nationale og lokale mål for videreudvikling af kystturismen



Etableres på et areal, uden væsentlige naturinteresser (bortset fra en lille sø midt i området, er

der ikke indenfor det ansøgte område, arealer der er omfattet af: Naturbeskyttelseslovens § 3,

Natura 2000 beskyttelse, Grønt Danmarkskort, strandbeskyttelse mv.).

Ringkøbing-Skjern Kommune er uforstående overfor, at udviklingsområdet for Bjerregaard Feriecen-

ter ikke er med i forslaget, og opfordrer Erhvervsministeren til at udpege området, da det vil fremme

og forenkle planlægningen for projektet.

Ringkøbing-Skjern Kommune deltager gerne i en nærmere dialog med Erhvervsstyrelsen og Erhvervs-

ministeren om kommunens ændringsforslag.

Venlig hilsen

Hans Østergaard

Borgmester

Jens Peter Hegelund Jensen

Kommunaldirektør

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Strandbeskyttelse WFS

Strandbeskyttelse

Papirformat: A4

©SDFE

200m

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

By og Landskab

Sønderborg Kommune

Lille Rådhusgade 7

6400 Sønderborg

T 88 72 64 00

Høringssvar fra Sønderborg Kommune af forslag til

landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Sønderborg Kommune konstaterer, at et ansøgt området på Sydals

ikke er medtaget i forslaget til landsplandirektivet for

udviklingsområder i kystnærhedszonen.

I brevet til Sønderborg Kommune står der, at udviklingsområdet

ikke er medtaget i forslaget for at varetage hensynet til særlige

landskabsinteresser af national betydning.

Sønderborg Kommune stiller sig undrende over for denne vurdering.

Efter Sønderborg Kommunes vurdering vil udviklingsområdet på

dele af Sydals netop varetage landskabsinteresserne i området.

Sønderborg kommune beder derfor om en begrundelse og en

revurdering af området

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige

natur-, miljø- og landskabsinteresser. Sønderborg Kommune er en

kystkommune med unik natur og et særpræget landskab. Store dele

af kommunen er derfor omfattet af kystnærhedszonen, og store

dele af kommunen er udpeget med både miljø-, natur- og

landskabsinteresser. Dette gør det til tider meget udfordrende at

planlægge for vækst og udvikling i hele kommunen, særligt på Als.

Vi ønsker at sikre en balanceret udvikling af kommunen, hvor også

landdistrikterne og landsbyerne har mulighed for udvikling.

Med moderniseringen af planloven i 2017 blev nye begreber og

muligheder indført, blandt andet udviklingsområder. I

F 88 72 64 02

[email protected]

www.sonderborgkommune.dk

XX-02-2019

19/4328

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

2/2

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for

udvikling af byer og landsbyer uden en særlig planlægningsmæssig

eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Sønderborg kommune hilser denne ændring velkommen og ser det

som en mulighed for at støtte op om de mange gode initiativer på

Sydals og dermed styrke det store potentiale, der ligger i området.

Mulighederne og initiativer i området fremstår delvist fragmenteret.

Det ligger et potentiale i at planlægge og udvikle dette strategisk,

så Sydals i større grad fremstår som en kystturismedestination med

outdoor-aktiviteter og oplevelser i centrum.

Mange af initiativerne på Sydals er små og drevet af ildsjæle,

enkeltmandsforetagender og landsbylaug. Det er for dem

udfordrende at finde kapacitet, motivation og ressourcer til

omfattende planprocesser inden realisering af gode initiativer og

tiltag. Sønderborg Kommune vurderer, at det vil motivere

ildsjæle/investorer/landsbylaug m.m. til yderligere investering og

udvikling af området, hvis der er udsigt til mindre omfattende

planprocesser.

Et sådant greb er med til at skabe rammer for en helhedsorienteret

planlægning og udvikling, også i landdistriktet på Sydals, og dermed

bidrage til en balanceret vækst i hele kommunen.

I ansøgningen er det præciseret, at de ønskede tiltag og initiativer i

udviklingsområdet skal placeres nænsomt i landskabet for at sikre

øvrige interesser. Udviklingsområdets fokus er kystturisme og

outdoor-oplevelser. Det er land-, miljø- og naturinteresser, der skal

udvikle Sydals som en kystturismedestination, rig på gode outdoor-

oplevelser. Derfor er det i alles interesse, at særlige natur-, miljø-

og landskabsinteresser varetages.

Sønderborg Kommune anmoder derfor om, at området på dele af

Sydals medtages i det endelige landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

#BREVFLET#

Click here to enter text.

Dokument: Neutral titel

Aalborg Kommune, Strategi, BLF

Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

26-02-2019

Strategi, BLF

By- og Landskabsforvaltningen

Stigsborg Brygge 5

9400 Nørresundby

9931 2000

Sagsnr.:

2017-028176

Dok.nr.:

2017-028176-75

Init.: MET

Cvr nr.:

EAN nr.: 5798003742984

Har du fået dette brev digitalt kan

du svare ved at bruge ”besvar”-

knappen i Digital Post/eBoks. Du

kan altid kontakte Aalborg Kom-

mune sikkert på aalborg.dk eller

via Digital Post på borger.dk.

Har du brug for hjælp til Digital

Post kan du ringe til Den Digitale

Hotline på 7020 0000

Aalborg Kommunes bemærkninger til forslag til Lands-

plandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Aalborg Kommune har modtaget forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen i høring.

Kommunen fremsendte i oktober 2017 en ansøgning til Erhvervsministeren om ud-

læg af 48 udviklingsområder inden for kystnærhedszonen fordelt på:

•

Udviklingsområder omkring Aalborg og de større oplandsbyer (13 områder)

•

Udviklingsområder omkring øvrige oplandsbyer og landsbyer (19 områder)

•

Udviklingsområder med nye rettigheder for borgere og virksomheder i land-

zonen (16 områder),

- reelt samme særlige rettigheder som borgere og virk-

somheder uden for kystnærhedszonen.

39 af de ansøgte udviklingsområder er medtaget i forslag til Landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen. 11 udviklingsområder er medtaget i beskåret

form og 9 områder er ikke medtaget i forslaget til landsplandirektiv.

Aalborg Kommune er generelt tilfredse med, at udviklingsområderne ved Aalborg

samt ved oplandsbyer og landsbyer alle er medtaget i forslag til Landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Kommunen er dog uforstående overfor den reduktion, der er foretaget i flere af om-

råderne. Det drejer sig om små arealer, hvor vejarealer er taget ud, hvor et mindre

hjørne er klippet ud, eller hvor andre små og ubetydelige arealer er taget ud. Reduk-

tionerne er ikke forklaret og ikke begrundet.

Begrundelsen for at udtage 9 ansøgte udviklingsområder fremgår heller ikke af for-

slaget til Landsplandirektiv. Forvaltningen har efter anmodning modtaget et notat

udarbejdet af Miljøstyrelsen vedr. ”Landskabsvurdering af udviklingsområder i

Aabenraa, Aalborg, Jammerbugt og Mariagerfjord kommuner”. Notatet indeholder en

anbefaling fra styrelsen om, at de 9 områder bør udgå pga. særlige landskabsinte-

resser. For hvert af de 9 udtagne områder indeholder notatet en konkret landskabs-

beskrivelse men ingen vurdering af, hvorfor områderne skal udtages.

Det oprindelige udgangspunkt for udpegning af udviklingsområderne var, at

udvik-

lingsområder skal placeres uden for områder med særlige landskabs-, natur- eller

miljøinteresser.

Alle de ansøgte områder fra Aalborg Kommune ligger udenfor disse

interesser. Det kan derfor undre, at Miljøstyrelsen finder ”særlige landskabsinteres-

ser” i områderne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Aalborg kommune vil derfor anbefale overfor Erhvervsministeren, at de 9 udtagne

områder indarbejdes i Landsplandirektivet for udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen.

Venlig hilsen

Hans Henrik Henriksen

Rådmand

2/2

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

[email protected]

KL's høringssvar til forslag til landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen

KL takker for det fremsendte høringsmateriale vedrørende forslag til

landsplansdirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, der følger af den

moderniserede planlov fra 2017. Landsplansdirektivet giver kommunerne mere

fleksible rammer for den fysiske planlægning i 91 afgrænsede områder i

kystnærhedszonen.

Det var forud for planlovens modernisering et ønske fra KL, at kommunerne fik

forbedrede udviklingsmuligheder i kystnærhedszonen, under hensyntagen til lokale

forskelle og bevaringsværdier.

KL vurderer, at de berørte kommuner med landsplansdirektivet får bedre muligheder

for at fremme vækst og udvikling, hvilket er positivt.

KL mener dog, at denne form for planlægning med fordel kunne varetages i regi af

kommuneplanlægningen, hvor Erhvervsministeren allerede i dag kan gøre

indsigelser i forbindelse med Erhvervsstyrelsens tilsyn heraf.

Dato: 13. marts 2019

Sags ID: SAG-2019-01764

Dok. ID: 2731251

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3683

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 1

Der tages forbehold for politisk behandling af høringssvaret.

KL imødeser den økonomiske høring af lovforslaget.

Med venlig hilsen

Troels Graversen

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

DET KONGELIGE AKAD EMI FOR DE SKØNNE KUNSTER

AKADEMIRAADET

Akademiraadets opgave er at fremme kunsten og rådgive staten i kunstneriske spørgsmål

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Charlottenborg den 18. marts 2019

(30.02.21b/sager)

Høringssvar til Landsplandirektiv for nye udviklingsområder i kystnærhedszonen

I Akademiraadets Landskabsudvalg anerkender vi landdistrikternes behov for udvikling gennem

virksomheder og arbejdspladser

–

herunder til turismeformål

–

forudsat, at dette kan forenes med

etableringen af nye landskabelige sammenhænge og forbedringer af eksisterende natur- og miljø-

forhold.

Vi er især optaget af, hvordan den

kvalitative

udbygning af det danske landskab kan finde sted i takt

med den intensive arealudnyttelse, og ikke mindst i hvilken grad de statslige interesser varetages

gennem krav og facilitering af god kommuneplanlægning. Specielt er vi opmærksomme på, hvordan

nedenstående ordlyd tolkes som et formuleret grundvilkår i medsendte VVM-rapport:

”Det

sikres samtidig, at udviklingen sker under hensyntagen til de åbne kyster og de landskabelige

værdier. Udviklingsområder er områder inden for kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og

landskabsinteresser…”.

I forbindelse med seneste planlovsrevision i 2017 efterlyste Akademiraadets Landskabsudvalg i sit

høringssvar metoder og ansvarsfordeling mellem stat og kommune ift. til at arbejde med at

”understøtte

dette tiltag med forslag til en mere progressiv indsats overfor landskabsværdibegrebet,

ikke mindst ift. det at skabe nye landskaber til at balancere det stadigt stigende arealforbrug”,

samt

at der med hensigten om

”’udvikling

og vækst under hensyntagen til natur og miljø´ ikke er introdu-

ceret henvisninger eller redskaber til en administrationspraksis ift., hvordan nye landskaber og den

æstetiske vurdering i enkeltsager kan håndteres mere kvalificeret.”

Centralt for vores høringssvar var, at der må skabes nye metoder og procedurer samt en højere

grad af inddragelse af kvalificeret faglighed og processer til at varetage

”æstetikken

i landskabet,

som i praksis er langt den sværeste at håndtere gennem sagsbehandlinge

.”

Pointen i høringssvaret til 2017-planlovsrevisionen var således at rejse spørgsmålet om, hvordan

man vurderer, om et kystlandskab er bevaringsværdigt eller ej, og på hvilket fagligt æstetisk grund-

lag stat eller kommune foretager denne afvejning.

I Akademiraadets Landskabsudvalg anser vi det stadig som afgørende, at der ved omdannelse af ek-

sisterende landskaber altid bør foreligge en plan for, hvordan man tilfører forbedringer, således at

lokaliteten samlet set vil give noget tilbage til landskabet og anvise konkrete nye biologiske, miljø-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

mæssige og æstetiske tiltag, der kan garantere, at der fortsat opretholdes en balance gennem ud-

vikling af nye forbedrede landskaber.

Ovenstående kommentering er stadig yderst aktuel og griber direkte ind i den aktuelle høring i for-

bindelse med Landsplandirektiv for nye udviklingsområder i kystnærhedszonen. Af forslaget til di-

rektiv med VVM fremgår det, at dette

ikke

er baseret på et hverken kvalitativt eller konsistent

grundlag for udpegningen af sådanne nye udviklingsområder. Omvendt lægges der vægt på en

kvantitativ vurdering af de nye udlægsarealer, opgjort som:

”Udvikli gso råder e vil sa let set o fatte i dre e d % af hele la dets kyst ærhedszo e og

mindre end 2 % af kystnærhedszonen i de 16 berørte kommuner tilsammen. Til sammenligning er 4

% af kystnærhedszonen i dag omfattet af sommerhusområder. Set i forhold til det arealmæssige

omfang af den samlede kystnærhedszone vurderes det, at kun en mindre del af kystnærhedszonen

vil blive påvirket af udpeg i ge .”

En sådan kvantitativ vurdering er efter Landskabsudvalgets opfattelse helt uden værdi som redskab,

når der skal udarbejdes nationale retningslinjer for kommunernes forvaltning og planlægning.

Kommunerne har derimod behov for fagligt kvalitative helhedsbetragtninger med kontante mål og

krav om tiltag, der baseres på helt konkrete lokale forhold, og som effektivt vil kunne stille krav om

dokumentation for etablering af nye naturnetværk og en æstetisk afvejning af kommende rumlige

og fysiske tiltag.

Men, som det fremgår, er der blandt de udpegede områder både eksisterende bevaringsværdige

landskabsinteresser, potentielle områder til et Grønt Danmarkskort og naturbeskyttelsesområder,

der kræves ophævet for at kunne falde ind under begrebet

”ude særlige la dskabsi teresser”.

Det

er i sig selv en bagvendt måde at arbejde på. I stedet anbefaler Landskabsudvalget, at der ses på en

mere konstruktiv og proaktiv indsats i forhold til at skabe udvikling, hvor der indledningsvist udar-

bejdes scenarier af mulige udbygninger tilpasset den lokale kontekst, og hvor der anvises mulighe-

der for at skabe eksempelvis nye skovparceller, søer, lunde, småbiotoper, stisystemer, åbne hori-

sonter osv., der bidrager til at løfte kvaliteten af det konkrete landskab. Med andre ord bør sikrin-

gen af fremtidige landskabelige kvaliteter være det bærende fundament for al udvikling.

Med planlovsændringen i 2017 blev tiltag til et landsdækkende naturnetværk sat i spil ved at im-

plementere kommunernes forpligtigelse til at arbejde for et

Grønt Danmarkskort,

og principielt og-

så et nyt syn på udviklingsområder, der baseres på en forbedring eller udbygning af allerede eksiste-

rende landskabsindhold. Inddragelse af naturråd indgår her som anbefalinger, der ikke

skal

følges,

men

kan

følges. Kommuneplanrevisioner kan løbende ændre i udpegningerne, og der er ikke be-

skrevet nye juridisk bindende procedurer for landskabsinitiativer i form af udpegning af bevarings-

værdige landskaber eller tiltag underlagt decideret naturbeskyttelse. Selvom initiativet med et

Grønt Danmarkskort

er et første skridt på vejen, er der således ingen sikkerhed for, at der landska-

berne udvikles kvalitativt.

Akademiraadets Landskabsudvalg vil derfor anbefale, at der tilstræbes et positivt udviklende land-

skabssyn, hvor der administreres og planlægges med en specificeret og målrettet praksis, hvor der

fx ved udpegning af nye udviklingsområder rent faktisk kan forventes en udvikling fremfor afvikling,

når nye funktioner skal indpasses på et givent sted.

Det nuværende forslag til et nyt Landsplandirektiv ønsker at udlægge nye udviklingsområder fordelt

over hele landet, hvor vurderingen af landskaberne i høj grad er screenet ud fra en kvantitativ vur-

dering gennem VVM samt en kortanalyse af gældende natur- og kulturbeskyttelsesområder og ud-

pegninger til et nyt Danmarkskort. I det foreliggende udkast findes ingen kvalitativ vurdering af de

pågældende landskaber, hverken i form af en fotodokumentation eller andre visuelle vurderinger

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

som grundlag for en offentlig høringsproces, som dermed reelt underløber den demokratiske pro-

ces med et mangelfuldt vurderingsgrundlag hvad angår visuel impact.

Som det fremgår af flere af de udvalgte udviklingsområder, kan en endelig udpegning først ske, hvis

en eksisterende udpegning af bevaringsværdige landskaber, udpegninger til et Grønt Danmarkskort

eller anden naturbeskyttelse ophæves. Et eksempel er Hummingen Lolland, hvor det af forslaget

fremgår:

”§ OMRÅDET HUMMINGEN

, ha , so vist på kortbilag F. , udpeges

som udvik-

lingsområde, jf. § 3. stk. 2. For området, som vist på kortbilag F.3, er udpegningen som udviklings-

område betinget af, at kommunalbestyrelsen ophæver udpegningen i kommuneplanen som økolo-

giske forbindelser og særlige naturbeskyttelsesinteresser, jf. § 4”.

Den beskrevne hensigt forekommer både absurd og modsatrettet, idet selve forudsætningen for en

udpegning netop er, at den

ikke

skal finde sted i områder med naturbeskyttelse og bevaringsværdi-

ge landskaber.

Landskabsudvalget savner her en mere konkret anvisning til de enkelte kommuners udpegninger og

mulige scenarier for et udviklingsområde i tillæg til anvisninger af, hvordan de landskabelige sam-

menhænge kan håndhæves forud for en egentlig udpegning. Det bemærkes, at den offentlige ad-

gang til kysten er det mest konkrete krav i den sammenhæng, men dette er langt fra en garanti for

en kvalitativ udvikling af lokaliteten i en naturmæssig eller æstetisk betydning.

Vi vil gerne understrege, at der - uden konkrete billeder på eller retningslinjer for og nye redskaber

til håndtering af, hvordan disse udviklingsområder kan bearbejdes 1:1 - ikke vil være nogen sikker-

hed for, at naturforbedringer eller en fysisk rumlig planlægning vil finde sted, som det også ganske

selvransagende står formuleret i VVM-skemaet side 25 i rapporten:

”Den

visuelle påvirkning af landskabet kan især være relevant, hvis der bygges høje bygninger, eller

hvis der opføres bebyggelse helt ud til kysten. Muligheden for etablering af høj bebyggelse ved ky-

sten vil afhænge af den kommende kommune- og lokalplanlægning, og omfanget er derfor ikke

kendt på nuværende tidspunkt. Udviklingsområderne er udpeget i områder uden særlige landskabs-

interesser, og udpegningen er baseret på en analyse af kystlandskabet. Udviklingsområderne ligger

derfor som udgangspunkt ikke helt ude ved kysterne, på nær i de tilfælde, hvor der er områder tæt

på kysten, f.eks. omkring byerne eller på de små og mellemstore øer, hvor der ikke findes særlige

la dskabsi teresser.”

Igen stiller vi os kritiske overfor, hvad der ligger til grund for at kategorisere et landskab uden særli-

ge landskabsinteresser. Selvom et landskab ikke indeholder et skovbryn, en sø eller en markant to-

pografisk form, kan selv åbenheden over fladen udgøre en stor kvalitet

–

et aspekt der eksempelvis

sjældent fremhæves i planlægningsøjemed. Det åbne udsyn er netop det, vi i høj grad stiller til for-

handling, når der omdannes.

Landskabsudvalget vil stærkt fraråde en kvantitativ tilgang til at vurdere den samlede påvirkning af

kystlandskabernes æstetiske omdannelse

–

den er

a priori

kvalitativ

–

og anbefaler endvidere en

langt mere konkret administrationspraksis til at varetage en fortløbende transformation af det sam-

lede danske kystlandskab, der pt hviler på et kvantitativt yderst skrøbeligt grundlag.

Side 11 i VVM:

”La dskab:

Det vurderes, at den landskabelige påvirkning vil være begrænset og

uden væsentlig betydning, da udpegningen er baseret på en analyse af landskabet og udviklingsom-

råderne placeret uden for områder med særlige landskabsinteresser. Den visuelle påvirkning af

landskabet vurderes at være ubetydelig, da kun få udviklingsområder er beliggende helt ud til ky-

ste .”

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Ovenstående passage fra VVM-rapporten er et eklatant eksempel på, at VVM-rapporten ikke kan

bruges som et værktøj, der konstruktivt kan sige noget om en fremadrettet æstetisk tilstand, der

endnu ikke er skitseret eller præciseret. VVM-redegørelsens egentlige funktion er at foretage en

vurdering af virkninger på miljøet. Men den visuelle vurdering

–

den æstetiske - finder ret beset ikke

sted

–

hverken af det eksisterende eller af det kommende

–

idet den alene foretages på et zone-

ringsgrundlag og ikke som en fysisk-rumlig parameter, omend dette er afgørende for at kunne for-

midle og diskutere en visuel konsekvens.

Vi vil her gentage en central passage fra vores planlovshøringsvar i 2017:

”Her

rejser sig spørgsmålet om, i hvilke tilfælde et kystlandskab er bevaringsværdigt eller ej, og på

hvilken baggrund en kommune foretager denne afvejning. Det er Landskabsudvalgets principielle

holdning, at denne afvejning slet ikke bør være et kommunalt, men et statsligt anliggende. Det an-

befales ligeledes, at ny bebyggelse ved kysten altid etableres i byzone, at der formuleres et udvidet

hensyn til det omkringliggende landskab, samt at der altid skal undersøges muligheder for at for-

bedre en given lokalitet gennem nye æstetiske tiltag, der tager afsæt i naturudvikling og -pleje.”

Sammenfattende anbefaler Akademiraadets Landskabsudvalg, at det nye Landsplandirektiv for nye

udviklingsområder i kystnærhedszonen udbygges med en kvalitativ vurdering samt med anvisninger

af konkrete mål for en udvikling af nye landskabstyper med henblik på at kunne realisere en forbed-

ring af det samlede Danmarkskort.

Med venlig hilsen

Akademiraadets Landskabsudvalg

Hanne Bat Finke

formand

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Dato: d. 18. marts 2019

Til: [email protected]

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks Naturfredningsforenings bemærkninger til forslag til

landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har med interesse læst forslaget til landsplandirektiv.

Generelt finder DN landsplandirektivet problematisk. Det skyldes at:



Landsplandirektivet bryder med kriterierne i planloven om, at der ikke må udpeges ud-

viklingsområder hvor der er natur- og landskabsinteresser, herunder inden for Grønt

Danmarkskort. Ud af de 91 forslag til udviklingsområder ligger hele 22 områderne helt

eller delvist inden for Grønt Danmarkskort, og endnu flere områder har landskabsinte-

resser. DN mener, at udviklingsområder som ikke opfylder kriterierne bør udgå af

landsplandirektivet.

Landsplandirektivet udpeger meget store arealer til udviklingsområder, i nogen kommu-

ner svarende til knap 10% af kystnærhedszonen. Der er ikke redegjort for behovet eller

formålet med udpegningerne. Da kommunerne hvert 4. år kan søge om nye udviklings-

områder betyde det, at store dele af Danmarks kystnærhedszone risikerer at være for-

svundet efter et par ansøgningsrunder. DN foreslår, at det bør være en forudsætning

for udlæg af udviklingsområder, at der er et dokumenterbart behov.

Staten risikerer at frasige sig de nationale natur- og landskabsinteresser i udviklings-

områderne. DN foreslår, at det i landsplandirektivet specificeres, at staten uanset ud-

pegning til udviklingsområde, fortsat er forpligtet til at sikre natur- og miljøbeskyttelse

og kulturarvs- og landskabsbevarelse i udviklingsområderne uanset udpegninger i

landsplandirektiver eller kommuneplaner.

Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3 kan ikke indgå i udviklingsområderen

men fremgår alligevel på mange af de konkrete kortudpegninger. Fredsskov er medta-

get i en lang række udpegninger, selv om byggeri i fredsskov til formål der ikke har

med skovbruget at gøre generelt er i strid med naturbeskyttelsesloven. Lavbundsområ-

der medtages i flere udpegninger, selv om byggeri her er i strid med flere nationale in-

teresser. På den baggrund foreslår DN, at § 3-områder, fredsskov og lavbundsområder

udgår af såvel bestemmelserne som i de tilhørende kortbilag.

Miljøvurderingen forholder sig ikke konkret til nogen af de 91 udpegede områder, men

alene til påvirkningen af samtlige udviklingsområder under ét sammenholdt med den

samlede kystnærhedszone. DN peger på, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvens-

vurdering som forholder sig til de faktiske forslag til udviklingsområder.



Nedenfor følger foreningens generelle bemærkninger, efterfulgt af supplerende bemærkninger

til konkrete forslag til udviklingsområder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Landsplandirektiv i strid med politisk aftale

Der blev til brug for kommunale ansøgninger om udviklingsområder udarbejdet en statslig vej-

ledning. I vejledningen citeres den politiske aftale, og det fremgår blandt andet, at udviklings-

områder er områder i den nuværende kystnærhedszone uden særlige landskabs-, natur- eller

miljøinteresser.

DN mener det er i modstrid med den politiske aftale, når det fremgår af bemærkningerne til §

6 stk.2, at der kan arbejdes med betingede udpegninger, dvs. at et område udpeges til udvik-

lingsområde på trods af at der faktisk er natur- og landskabsinteresser, på betingelse af at

kommunerne efterfølgende fjerner udpegningerne i kommuneplanerne. Landsplandirektivet

muliggør dermed, at kommunerne ved at reducere i deres eksisterende natur- og landskabs-

udpegninger kan udlægge udviklingsområder i attraktive kystlandskaber, og i områder med re-

elle naturinteresser

–

herunder Grønt Danmarkskort.

Hele 22 ud af 91 foreslåede udviklingsområder ligger helt eller delvist inden for Grønt Dan-

markskort, og endnu flere områder inden for områder med landskabsinteresser, øvrige natur-

interesser m.v. 51 områder ud af 91 områder er betingede af, at kommunerne reducerer

blandt andet deres natur- og landskabsudpegninger, for at muliggøre udviklingsområderne.

DN foreslår, at udviklingsområder som ligger inden for områder med natur- og landskabsinte-

resser udgår af landsplandirektivet i overensstemmelse med kravene i den politiske aftale.

Staten frasiger sig ansvaret for kysterne

Både natur- og miljøbeskyttelse og kulturarvs- og landskabsbevarelse er nationale interesser,

og mange af udviklingsområderne i landsplandirektivet ligger på arealer med sådanne natio-

nale interesser. Derfor fremgår det af direktivet, at kommunerne skal fjerne udpegningerne i

kommuneplanerne, hvorefter arealerne kan planlægges til udviklingsområder. DN antager det

betyder, at staten dermed accepterer en reduktion i udpegningen af de ellers nationale inte-

resser. Dermed har staten ikke et grundlag at gøre indsigelse på, i forhold til eventuel efterføl-

gende kommunal planlægning. DN mener derfor, at staten med udviklingsområderne i stort

omfang frasiger sig den nationale interesse i kystens natur og landskaber inden for udviklings-

områderne. Det er bekymrende set i lyset af, at udviklingsområderne fremover vil udgøre en

stadig voksende del af landets kystområder.

DN foreslår, at det i landsplandirektivet specificeres, at staten uanset udpegning til udviklings-

område, fortsat er forpligtet til at sikre natur- og miljøbeskyttelse og kulturarvs- og landskabs-

bevarelse i udviklingsområderne uanset udpegninger i landsplandirektiver eller kommunepla-

ner.

For mange og for store udviklingsområder

Det fremgår af Erhvervsministerens udmelding til kommunerne om nationale interesser i kom-

muneplanlægningen, at: ”Det

er en national interesse, at arealanvendelsen afvejer hensynet til

natur og miljø

….Det er derfor også

en national interesse, at planlægningen bidrager til løsnin-

ger, der både tilgodeser de samfundsmæssige behov samtidig med, at naturområder og leve-

steder samt spredningsmuligheder for dyr og planter opretholdes og om muligt forbedres.

Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og sammenhængende naturom-

råder… Det er en forudsætning for velfungerende naturplanlægning, at der sikres et godt sam-

spil med de øvrige arealinteresser

i det åbne land.….Det

skal af kommuneplanens retningslinjer

fremgå, at arealer beliggende i Grønt Danmarkskort ikke kan indgå i kommunens udviklings-

områder.”

Den fysiske planlægning skal dermed bidrage til løsninger der både tilgodeser de samfunds-

mæssige behov samtidig med, at naturområder og levesteder samt spredningsmuligheder for

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

dyr og planter opretholdes. I den sammenhæng er det påfaldende, at der af landsplandirekti-

vet ikke ses at være redegjort for et egentligt behov for udviklingsområderne som kan be-

grunde områdernes omfang eller placering.

I Lolland Kommune udlægges for eksempel 265,5 ha udviklingsområder fordelt på 8 lokalite-

ter. Det sker samtidig med, at der gennem årerne er udlagt omkring 500 sommerhusgrunde

gennem statslige landsplandirektiver, hvoraf ingen eller meget få er opført endnu.

I Aalborg Kommune alene fjernes knap 10% af kystnærhedszonen med landsplandirektivet.

Tilsvarende gælder det, at knap 10% af kystnærhedszonen fjernes i Mariagerfjord Kommune.

Til sammenligning udlægges næsten lige så meget areal til udviklingsområde i Mariagerfjord

kommune som det areal der udgøres af den eksisterende byzone og sommerhusområde til-

sammen. Kommunerne kan søge om nye udviklingsområder igen senere i 2019 og herefter

igen hvert 4 år.

Det er derfor vigtigt, at der ikke udlægges mere areal til byggeri end der er behov for. Særlig

hvis det betyder, at kommunerne samtidig fjerner udpegninger som skal sikre beskyttelsen af

kystens landskaber, naturinteresseområder og spredningskorridorer.

DN foreslår, at der som forudsætning for udlæg af udviklingsområde er et dokumenteret behov

for kystnært byggeri.

Lavbundsarealer

Det fremgår af landsplandirektivet, at flere af de ansøgte udviklingsområder kan overlappe

med udpegede lavbundsarealer, som er udpeget i henhold til planlovens regler herom.

Jf. statens udmelding om varetagelsen af de nationale interesser i kommuneplanlægningen

skal:

”kommunerne

sikrer lavbundsarealer, der er potentielt egnede til genopretning som våd-

områder mod planlægning, der ikke er forenelig med en eventuel genopretning af vådområ-

derne, herunder en formindskelse af det samlede udpegede lavbundsareal (aftale mellem KL

og Miljø- og Fødevareministeriet. Indsatsen er et centralt element i regeringens Fødevare- og

Landbrugspakke fra 2015) (ansvarlig myndighed: Miljøstyrelsen)

”.

Det er derfor ikke umiddelbart i overensstemmelse med de statslige interesser, når der i lands-

plandirektivet udlægges udviklingsområder til byudvikling eller andet byggeri i lavbundsområ-

der og potentielle lavbundsområder.

Hensigten med udpegningen af lavbundsarealer er generelt at bevare den eksisterende natur

eller sikre mulighed for gennem naturgenopretningsprojekter at genskabe nogle af de naturty-

per - enge, moser og lavvandede søer - som især er gået tilbage på grund af intensiv dræning,

dyrkning og byvækst. Endvidere kan det være vigtigt at hindre grundvandssænkning på lav-

bundsarealerne og i de tilgrænsende områder, både fordi det påvirker naturens og miljøets til-

stand, og fordi der netop her ofte findes kulturhistoriske spor, f.eks. bopladser, som ødelæg-

ges ved udtørring. Lavbundsområder kan ikke blot udpeges andre steder, men er betinget af

den konkrete geografiske sammenhæng. Derimod kan byggeri og planlægning for byvækst ske

andre steder.

DN foreslår, at udviklingsområder beliggende på lavbundsarealer og potentielle lavbundsarea-

ler udtages af landsplandirektivet.

Fredsskov

Flere udviklingsområder er udlagt på fredsskovspligtige arealer. Jf. lovgivningen skal der på

disse arealer være skov, og der er forbud mod byggeri som ikke er nødvendig for skovdriften.

Det er staten som er myndighed på arealerne og staten som skal sikre reglerne overholdt. Det

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

er derfor ikke hensigtsmæssigt, at staten udlægger udviklingsområder i fredsskov som jf. lov-

givningen reelt ikke kan udnyttes til udviklingsområde.

DN foreslår, at fredsskovspligtige arealer udtages af landsplandirektivet.

Områder omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3

Det fremgår af landsplandirektivets § 5, at reglerne om udviklingsområder ikke gælder for are-

aler omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Det må omfatte både § 3-vandløb og øvrige na-

turtyper. Derfor er det væsentligt, at områderne ikke fremgår af kortafgrænsningerne, så ef-

terfølgende data på for eksempel Miljøportalen, Planifo o.l. ikke på kort fremstiller § 3-områ-

derne som omfattet af udpegningerne.

DN har konkret erfaring med, at misvisende udpegninger fører til misforståelser i den efterføl-

gende kommunale forvaltning, og i borgernes vurdering af hvilke umiddelbare rettigheder de

kan forvente på arealerne. Det fører igen til ressourcespil i form af fejlinvesteringer, fejl i sags-

behandlingen, klager m.v. fra både offentlige og private parter.

DN foreslår, at § 3-områder udgår af udpegningerne på kort til udviklingsområder, således at

der skabes overensstemmelse mellem de retlige bestemmelser og de tilhørende kortbilag.

Miljøvurdering

Jf. miljøvurderingen, er der ikke lavet en vurdering af konsekvenserne af de enkelte forslag til

udviklingsområder

–

ej heller på kommunalt niveau. Der er i stedet lavet en vurdering af på-

virkningen af samtlige udviklingsområder under ét. Begrundelsen er, at der er stor variation i

andelen af udviklingsområder inden for de enkelte kommuner, og at landsplandirektivet alene

danner rammerne for den fremtidige planlægning i kommunerne. Det fremgår af miljøvurde-

ringen, at de konkrete tiltag inden for de enkelte udviklingsområder først vurderes i forbindelse

med den mere detaljerede kommune- og lokalplanlægning.

DN mener ikke det er et fagligt argument, at blot fordi der er tale om påvirkninger der til sam-

men udgør en mindre del af kystnærhedszonen, så skulle der automatisk være tale om en

ubetydelig påvirkning. Det betyder dermed, at så længe udviklingen tages i småbidder, så be-

høves konsekvenserne ikke nærmere vurderes. Dette kan ikke være i overensstemmelse med

miljøvurderingsloven.

En miljøvurdering bør tage udgangspunkt i de konkrete områder der ansøges om, og områ-

derne bør vurderes faktuelt på baggrund af kendt viden og forventninger til fremtiden. I det

omfang fremtiden er delvist ukendt, kan der arbejdes ud fra scenarier inden for de rammer af

muligheder som gives med udpegningen til udviklingsområde. På kommunalt niveau bør de

kumulative konsekvenser vurderes, når knap 10% af kystnærhedszonen gøres til udviklings-

område og spredningskorridorer, naturinteresser og landskabsinteresser reduceres.

Erhvervsstyrelsen har konkret sagsbehandlet de kommunale ønsker til udviklingsområder i for-

bindelse med styrelsens vurdering af hvilke områder

–

og hvilke dele af områderne, der kunne

medtages i forslaget til landsplandirektiv. Det må dermed også være muligt med konkrete vur-

deringer af potentielle miljøkonsekvenser.

Der kan ikke på det foreliggende grundlag konkluderes på miljøkonsekvensvurderingen, da

den ikke forholder sig til de konkrete udpegninger.

DN foreslår, at miljøkonsekvensvurderingen forholder sig til de enkelte udviklingsområder og

den kumulative effekt på lokalt/kommunalt plan af flere udviklingsområder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til konkrete udpegninger

Faxe Kom-

mune

§ 8/A1

Bemærkninger

Arealerne ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er inden for områderne både fredsskovspligtige arealer, Grønt Danmarkskort po-

tentielt naturområde samt bevaringsværdigt landskab og fredskovspligtigt areal.

Holbæk

Kommune

§ 14/C

Bemærkninger

Hvis området byudvikles, vil det være meget synligt for rekreative brugere af fjorden

og fra Fjordstien. Der bør stilles krav om at eventuel byudvikling skal tilpasses land-

skabet, og sikres et æstetisk helhedspræg og begrænset bebyggelsesprocent og byg-

gehøjder.

Bemærkninger

Jammerbugt

Kommune

§ 17/D3

Det er tydeligt, at Erhvervsstyrelsens forslag forsøger at tage hensyn til de mange

landskabs- og naturforhold som er gældende i området. En afvejning af påvirkningen

vil desuden skulle ske i den lokale planlægning for området.

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Ud af det 281 hektar store område, er ca. 70 % af arealet mosaik af § 3 hede, be-

skyttet efter naturbeskyttelsesloven. Det resterende udgøres af beboelse og et som-

merhusområde ved Thorup Strand, samt mindre landbrugsareal. Ift. en eventuel ud-

videlse af sommerhusområdet vil dette forhindres af bindinger i naturbeskyttelseslo-

ven. Der er desuden særlige landskabs interesser - nordatlantisk klithede og parabel

klitter i området, og regulær planlægning for byudvikling er derfor ikke en mulighed.

Landbrugsarealet omfatter sandede marker der med fordel kan blive ny natur. Selv

om styrelsen har reduceret i kommunens oprindelige ønske om arealudpegning, vil

også det tilbageværende areal kunne danne grundlag for et større sammenhængende

naturområde. Et grundlag for et Grønt Danmarkskort i området er hermed til stede.

I kommuneplanen er anført at:

Hele området er naturområde der rummer store- na-

tur- og landskabsinteresser også af rekreativ værdi. Området rummer en mosaik af

naturtyper og små levesteder af varierende karakter. Hele området er en grøn korri-

dor der skal forbedre levesteder og spredningsmuligheder for dyr og planter. Hele

området er geologisk interesseområde, bevaringsværdig og særlig værdifuldt land-

skab.

Kommunen har i 2013 jf. kommuneplanen lavet en landskabskarakterbeskrivelse der

beskriver området således:

Kystområdet består af et flyvesandspræget klitlandskab

med adskillige østvendte parabelklitter, og de største klitter er op til 4 x 1,6 km i ud-

strækning, medens der i dette planområde er mindre parabelklitter. Ved Klim Bjerg

ca. 500 m syd for området rejser terrænet sig op til ca. 30 m. over havet, og i Klim

Bjerg er der tidligere indvundet kalk. Klim Bjerg er omgivet af flade havaflejringer

bl.a. dette planområde.

Syd for Klim Bjerg er der en fredet nedlagt kalkovn.

Beplant-

ningen er udført delvis som sandflugtsbekæmpelse.

Evt. byggeri vil skæmme den bemærkelsesværdige udsigt fra Klim Bjerg mod nord

over området, og kystlinjen, 3 kilometer væk. Samlet set er der ingen tvivl om at om-

rådet ikke lever op til kriteriet for udviklingsområder, der jf. statens vejledning er om-

råde uden særlig landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Det er fejloplyst i teksten fra Erhvervsstyrelsen, at den østlige grænse af udviklings-

området går til Svinklovene, hvorimod området vist på kortet passer.

§ 18/D4

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

§ 19/D5

Erhvervsministeriets forslag omfatter området for landsbyerne Østerby, men ikke

Hammershøj. Området afgrænses af et Natura 2000-område og af landsbyen

Ham-

mershøj

samt strand- og klitfredning. Påvirkningen af området vil afhænge helt af,

hvad der konkret foretages. Området er i sin heldhed udpeget til Grønt Danmarks-

kort.

Lolland Kom-

mune

Bemærkninger

Se generelle bemærkninger

– afsnittet ”For

mange og for store udviklingsområder”

Mariager-

fjord Kom.

§ 43/G15

Bemærkninger

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Udpegningerne efterlader for få grønne områder/kiler, indsigter og udsigter omkring

byen, og omfatter langt større arealer end behovet kan retfærdiggøre på både kort og

lang sigt.

Området mod vest omkring rundkørslen (Ringvejen

–

Himmerlandsgade) bør ikke ud-

peges både for at undgå tivolisering ved rundkørslen og for at bevare indtrykket af

den skovomkrandsede by med et lille åndehul som bufferzone nord for Hadsund Huse.

Mod sydøst ved Molhøj ønskes området sydøst for Kjeld H. Jensens Vej friholdt både

p.g.a. skov, fredet gravhøj og naboskabet til Internationalt Naturbeskyttelsesområde,

og ligeledes ønskes området syd for Alsvej bevaret for at værne om indtrykket af

åbent land set fra cykelstien på den gamle jernbane. Mod øst ønskes en ubebygget

indsigtskile fra Alsvej til Visborg Kirke bevaret.

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er tale om en arealmæssig stor udpegning sammenholdt med den eksisterende

lille landsby, Norup. Området er nær Kastbjerg Ådal og inddrager mod syd Stevnskær

bæk. Området er større sammenhængende landskab, rummer beskyttet natur og er

delvist belagt med fredsskovspligt.

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er i høj grad tale om et område med stor landskabelig værdi. Området er udpeget

som større sammenhængende landskab.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Udpegningerne efterlader for få grønne områder/kiler, indsigter og udsigter omkring

byen, og omfatter langt større arealer end behovet kan retfærdiggøre på både kort og

lang sigt.

I den sydlig udpegning øst for Kystvejen syd for Øster Hurup bør åbningen ned til

Kattegat sikres. I den nordlige udpegning øst for Kystvejen syd for Haslevgårde Bak-

ker er der ligeledes brug for indtryk af åbent land mod havet, så byudviklingen ikke

fuldstændigt omkranser strækningen fra Als til Øster Hurup.

§ 44/G16

§ 45/G17

§ 46/G18

Thisted

Kommune

§ 54/L

Bemærkninger

Der er tale om et større sammenhægende landskab med § 3-beskyttet natur. Det er

positivt, at Erhvervsstyrelsen har reduceret det kommunale ønske fra 19 ha til 6,3 ha.

Men det frygtes, at der efterfølgende vil komme et voldsomt pres på de øvrige area-

ler, hvis der åbnes op for byggeri i det værdifulde kystlandskab. Samtidig er det helt

uklart, hvad det kommunale behov for nye byggegrunde reelt er.

Ærø

§ 56 Egeho-

ved Marstal

Bemærkninger

Det er betænkeligt, at det åbne område ved Egehoved, tæt på kyst og skov, udpeges

til udviklingsområde for virksomheder og anlæg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Aabenraa

Kommune

§ 59 Området

Krusmølle

Bemærkninger

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Krusmølle er et attraktivt og følsomt område. Der planlægges opført en fabrikations-

hal/lagerhal på 900 m

til produktion af kildevand. Hallen placeres mellem 2 § 3-søer

og i strid med sø- og åbeskyttelseslinjen. Derudover planlægges

”glamping”

i form af

mobile campinghytter til skade for områdets sårbare natur herunder forstyrrelse af

fugle- og dyreliv. Området er desuden udpeget som værdifuldt kystlandskab, økolo-

gisk forbindelse, Grønt Danmarkskort. Naturen ved Krusmølle tåle ikke større bebyg-

gelser og forøgede ferieaktiviteter.

Aalborg

Kommune

§ 61/P2

§ 62/P3

Bemærkninger

Arealet med fredsskov ønskes udtaget af udviklingsområdet.

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Ligger i et område udpeget som geologisk bevaringsværdigt, økologisk forbindelse og

område med kulturhistoriske bevaringsværdier. Bag Båndbyhallen, lige på kanten af

det forslåede område, findes en meget presset overdrevslokalitet. Der vokser bl.a.

Stor Gyvelkvæler. Hele det foreslåede udviklingsområde er i gældende kommuneplan

omfattet af Grønt Danmarkskort (økologiske forbindelse). Området burde udvikles til

kalkoverdrev. På den baggrund ønskes området med den økologiske forbindelse udta-

get af udviklingsområdet.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Ligger i et område udpeget som geologisk bevaringsværdigt og inden for en økologisk

forbindelse. På den baggrund ønskes området med den økologiske forbindelse udta-

get af udviklingsområdet.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Ligger i et område udpeget som geologisk bevaringsværdigt. NØ hjørne ligger i et

område med kulturhistoriske bevaringsværdier. Der er konflikt med § 3 natur. En del

af området er omfattet af Grønt Danmarkskort (økologiske forbindelser). Området lig-

ger nær en fin overdrevslokalitet (samme som ved P3). Som minimum bør den del af

arealet der er omfattet af Grønt Danmarkskort udgå af udviklingsområdet og udvikles

til kalkoverdrev.

Området gennemskæres af en kile med § 3-vandløb, § 3-eng og

–mose

ligesom der

er kulturhistoriske bevaringsværdier.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er § 3-eng og 2 andre våde mere eller mindre udyrkede områder. Disse områder

ønskes udtaget af udviklingsområdet.

Der er tale om et udyrket område, udpeget som større sammenhængende landskaber

og som ligger i et område udpeget som er geologisk bevaringsværdigt.

Der er enkelte udyrkede områder imellem - og området krydses af et § 3-vandløb.

Området er geologisk bevaringsværdigt, og den vestlige halvdel ligger i et område

med kulturhistoriske bevaringsværdier.

Området er udpeget som større sammenhængende landskaber, det er geologisk be-

varingsværdigt og krydses af et § 3-vandløb.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Området krydses af et § 3-vandløb, det er geologisk bevaringsværdigt og den østlige

del er udpeget som økologisk forbindelse. Som minimum bør § 3 området og den

økologiske forbindelse udgå af udpegningen.

Ca. 1/5 af arealet er lavtliggende udyrket område (tæt på § 3-mose) og det krydses 2

steder af et § 3-vandløb. Det ligger i geologisk interesseområde. § 3 arealerne bør

udtages og Flansbækken bør ikke blive berørt af forslaget.

§ 65/P6

§ 67/P8

§ 69/P10

§ 72/P13

§ 77/P18

§ 78/P19

§ 79/P20

§ 80/P21

§ 81/P22

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

§ 82/P23

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er tale om et stort landbrugsområde mellem Farstrup og Barmer. En lille del er

adskilt fra det øvrige af landevej. Det forekommer helt umotiveret at betegne områ-

det som et udviklingsområde i tilknytning til en landsby.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Ligger i et område, der er udpeget som større sammenhængende landskaber. Det på

kortet skraverede område ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet

Nordlige halvdel ligger i et område, der er udpeget som større sammenhængende

landskaber.

Området krydses af et § 3-vandløb og ligger i et område, der er udpeget som større

sammenhængende landskaber. Som minimum skal § 3-vandløbet udtages.

Ligger i et område, der er udpeget som større sammenhængende landskaber

Ligger i et område med kulturhistoriske bevaringsværdier. Som minimum bør § 3-om-

rådet udtages.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er flere § 3 søer i området og en del af området er fredskovspligtigt areal. Store

dele af området burde udvikles til græsningsskov/overdrev/hede. Generelt bør både §

3-arealet og fredsskovsarealet udgå og arealet reduceres til alene at omfatte arealer

beliggende syd for Skovsgårdsvej og Skovshoved.

Området rummer et § 3-vandløb og indeholder 4 § 3-søer, som skal udgå af arealet.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Indeholder 7 mindre §-3 områder (sø og overdrev). Den sydligste tredjedel ligger i et

område med kulturhistoriske bevaringsværdier. Området er meget stort og rummer

også en kridtgrav som er en unik botanisk lokalitet. Skoven ved Techcolleges afdeling

på Struervej har forstbotanisk interesse og der findes fine naturområder. Området

ønskes derfor reduceret således at de mange naturinteresser ikke udlægges til udvik-

lingsområde.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er både et § 3-vandløb og fredsskov ligesom det vil være oplagt at udvikle noget

af arealet til klithede/overdrev. Som minimum bør § 3 arealet og fredsskoven udtages

af området.

Området rummer 5 § 3-vandløb og 14-15 § 3-områder, som alle bør udgå af lands-

plandirektivets udpegninger.

Dele af arealet ønskes udtaget af landsplandirektivet.

Der er fredsskov på arealet. Området krydses af 2 § 3-vandløb, ligesom der ligger 14-

15 § 3-områder især i den nordvestlige del. Den Nordøstligste del ligger i et område

med kulturhistoriske bevaringsværdier. Som minimum bør § 3 arealerne og fredssko-

ven udgå af arealudpegningen.

§ 83/P24

§ 84/P25

§ 87/P28

§ 88/P29

§ 93/P34

§ 94/P35

§ 95/P36

§ 96/P37

§ 97/P38

§ 98/P39

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak

Leder for lokale sager

31193238,

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

DN LOLLAND

Formand: Ole Westerholt Jørgensen, 28968913, e-mail: [email protected]

Næstformænd: Gunvor Thorsen,53709585 , e-mail: [email protected]

Carsten Drejer,30962472, e-mail: [email protected]

[email protected]

Rødby 18. marts 20019

Høringssvar til udviklingsområder i Lolland Kommune

Dette høringssvar skal ses som supplement til DN`s generelle høringssvar og har til formål at belyse det

manglende behov for fire udviklingsområder på Sydlolland.

DN Lolland vil i denne argumentation tage udgangspunkt i Rubinplanen, opkaldt efter en anerkendt

landskabsarkitekt Anne Marie Rubin. Rubinplanen fra 1960`erne fastlagde placering og udbygning af

sommerhuse og feriekolonier langs Sydlollands kyst, som i dag i al væsentlighed ligger i Lolland Kommune.

Rubinplanen var påkrævet og affødt af planløshed i sognerådenes tid. I dag to store kommunalreformer

senere står Sydlollands kyst stadigvæk stærkt præget af Rubinplanen. En plan som udlagde 6 store

kystnære sommerhusområder. Senere fredningsnævnsafgørelser lovliggjorde enkelte ældre planløse

sommerhuskolonier og sidst i 1980`erne er Sydlollands arealplanlægning suppleret med reservationer for

store feriecentre. Her på ligger Lalandia; men et andet center Dannemare Marinapark med 15-20 ha i første

række til Østersøen og med godkendt lokalplan er strandet med 10 år gamle åbne arkæologiske

søgegrøfter.

Næsten 2/3 af kommunens Østersø- kystlinje er optaget, og det er klart en følge af Rubin-planen, at den

sidste 1/3 udgøres af hovedsagelig naturområder/skove og enkelte landbrugsarealer. Størstedelen af den

63 km lange cykelrute foregår på Østersø diget og er ubestridt Nordeuropas smukkeste lavlandscykelrute.

Der skal være frirum mellem udviklingsområderne. Selvfølgelig skal gammel planlægning ikke stå i vejen for

udvikling; men her er der slet ikke påvist et behov for nye udviklingsområder langs kysten. Gammel

planlægning skal selvfølgelig ikke stå i vejen for udvikling; men her er der slet ikke påvist et behov for nye

udviklingsområder. Sidst der blev givet 500 sommerhusgrunde til Lolland i et landsplandirektiv, blev 415

grunde lagt ved Østersøen. På lavbundsjord og bagved eksisterende udstykninger. De sidste 85 blev

placeret på øerne i Smålandsfarvandet. Ikke en eneste af de 500 grunde er byggemodnet og solgt. Lige før

finanskrisen fik den gamle Rødby Kommune i 2006 en ekstraordinær tilladelse til 160 udstykninger bag ved

det af Rubinplanen fastlagte Bredfjedområde. Her er kun opført 30-35 huse til trods for den eufori der

bredte sig med salget af 160 grunde over to weekender.

Enkelte nybygningstilladelser og et par totalrenoveringer er, hvad det årligt bliver til i Lolland Kommune.

Der har intet behov for nyudlæg vist sig. I de gamle udstykninger fra 1960`erne og 70`erne er der stadigvæk

et stort antal sommerhusgrunde som aldrig har været bebygget.

”Et

stort antal” skal ikke bare være en

påstand. Derfor har DN optalt ubebyggede grunde i den 120 enheder store Fasanlunden afdeling i

Kramnitze, som blev udstykket i 1972. Her kan konstateres ved optælling marts 2019 33 ubebyggede

grunde. Der er ikke nogen efterspørgsel for tiden; men der er alligevel 8 grunde/huse til salg ved skiltning,

og vi er overbevist om, at yderligere 10-20 enheder vil komme på markedet, så snart priserne bedrer sig.

Andre 8-10 huse er i så sørgelig stand og utidssvarende standard, at de burde skifte ejer. Der er altså et

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

kæmpe potentiale for den investor, som vil i gang. Fasanlunden er typisk for Lolland Kommunes

sommerhusområder og DN`s optælling er repræsentativ og dokumenterer, at der ikke er behov for udlæg

af nye udviklingsområder til sommerhuse langs sydkysten.

De oven for nævnte naturområder som sammen med enkelte landbrugsarealer udgør den sidste 1/3 af

kystlinjen er af uvurderlig betydning for natur og miljø på Lolland, som er domineret af intensiv planteavl.

Her har vi qua Rubinplanen endnu blokke af ikke udviklede områder, som for naturområdernes

vedkommende har udviklet sig til unikke trædestene for naturen for Lolland; men sandelig også som

fouragerings- og rasteområder for fugle i en skandinavisk kontekst.

”Udlejningskontorerne

mangler sommerhuse”, hører vi om sommeren. Det er ikke korrekt. Der er flere

eksempler på, at ejere har solgt deres hus nr. to p.g.a. alt for lille udlejning, og enkelte stopper helt med

udlejning. Udlejningskontorerne vil have nybyggede og store sommerhuse. Det er klart, at nye huse er

nemme at udleje; men samtidig falder værdien af flere tusinde gamle huse, som ingen vil markedsføre. Det

er slet ikke i samfundets interesse at udvikle de sidste kystnære arealer med nye udstykninger. En restriktiv

politik vil over tid sætte gang i renoveringer og nyopførelser i de gamle områder, som indeholder et kæmpe

potentiale for turistbranchen.

I 1972 og igen sidst i 1970`erne blev der solgt sommerhusgrunde i Kramnitze med argumenter om, at den

nye omfartsvej nord om området stod lige på trapperne. Nu 50 år senere er den store sydlollandske

turistvej stadigvæk ikke kommet længere end til tegnebrættet.

DN Lolland ser positivt på fire udviklingsområder i kommunen, nemlig ved Reersnæs, Hestehovedet ved

Nakskov og to ved Rødbyhavn. De fire udviklingsområder omkring sydkysten ved Humminge og Kramnitze

kan ikke anbefales og DN Lolland mener ligefrem de er ugyldige, da der ikke er sandsynliggjort noget behov.

Med venlig hilsen

Ole Westerholt Jørgensen

Formand DN Lolland

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

18/3 2019

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus, Langelinie Alle´ 17, 2100 Kbh. Ø

Sendt pr. mail til

[email protected]

Høringssvar til Landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen

Udviklingsområder i kystnærhedszonen

Dansk Byplanlaboratorium har med interesse læst forslaget til landsplandirektiv om

udviklingszoner. Erhvervsministeren inviterede i februar 2017 landets kystkommuner til at

forberede ansøgninger til udviklingsområder. For planlægning i kystnærhedszonen gælder,

at der kun må inddrages nye arealer til byzone og planlægges for anlæg i landzone såfremt

der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering.

Med udpegningen af udviklingsområder i landsplandirektivet fraviges denne bestemmelse.

16 kommuner har ansøgt og der lægges op til 91 nye udviklingsområder af meget

forskellig karakter og direktivet består af en række konkrete kortbilag.

En reel ophævelse af kystnærhedszonen

Der er ganske sikkert fornuftige forslag i blandt og for visse kommuner kan det være

afgørende, at der er mulighed for at bygge nær kysten. Men det er umuligt at gennemskue

på hvilken baggrund zonerne er udpeget. Det er et brud på gennemsigtigheden i

planlægningen at kravet om en planlægningsmæssig begrundelse er afskaffet. Vi vil

anbefale at dette krav genindføres så det kan vurderes om enhver tilladelse gives ud fra et

helhedsperspektiv, der sikrer både erhvervs- og naturinteresser. Kystnærhedszonen har

aldrig været en forbudszone, men en ret stram praksis har sat bestemmelsen om en

planlægningsmæssig begrundelse i miskredit. I stedet for ”at smide barnet

ud med

badevandet” kunne den nuværende praksis være lempet. Det her er en metode, der

langsomt vil udvande hele ideen om kystnærhedszonen. Man burde arbejde med en ny

vejledning i hvilke kriterier de kommunale ansøgninger vil blive vurderet efter.

For mange af udviklingszonerne gælder det, at kommunalbestyrelsen skal ophæve

udpegninger som bevaringsværdige landskaber, større sammenhængende landskaber,

særlige naturbeskyttelsesinteresser samt økologiske forbindelser. De overordnede træk

viger på denne måde for enkeltstående projekter. Det Grønne danmarkskort bliver lidt af

en parodi. Først bruger lokale kræfter meget tid på at udpege det

–

og så kan man bare

flytte det, hvis man ønsker en udviklingszone.

Usikkert og uigennemskueligt

Det er vigtigt at kommuner med kystnærhedszone har mulighed for at udvikle sig

–

men

det er vores overbevisning at der bør ligge en offentligt tilgængelig begrundelse bag de

følsomme udpegninger og at der bør indføres en tidsbegrænsning på tilladelserne. Der

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Tlf. 33137281

[email protected]

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

kunne f.eks. være en solnedgangsklausul, da det har vist sig, at kommunerne ofte ønsker

projekter, som ikke kan realiseres på grund af manglende finansiering.

Hvis direktivet gennemføres, vil vi anbefale at udviklingen følges nøje og indgår i den

løbende evaluering af planloven.

Med venlig hilsen

Dansk Byplanlaboratorium

Direktør Ellen Højgaard Jensen og Formand Jes Møller

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Tlf. 33137281

[email protected]

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERHVERVSSTYRELSEN

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

18. marts 2019

Høring af forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Dansk Erhverv har modtaget Erhvervsstyrelsens høring af 21. januar 2019 om forslag til landsplan-

direktiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Dansk Erhverv er Danmarks største erhvervsorganisation for turisme- og oplevelsesvirksomheder,

og repræsenter således hele turismens værdikæde.

Dansk Erhverv skal hermed komme med sine bemærkninger.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv ser frem til etableringen af nye udviklingsområder i kystnærhedszonen og håber, at

mange kommuner igen vil benytte sig af muligheden i den næste ansøgningsrunde i 2019.

Dansk Erhverv ser udviklingsområderne som en god mulighed for kommunerne til at skabe områ-

der inden for kystnærhedszonen, hvor der uden alt for mange administrative besværligheder kan

udvikles nye tiltag og tages nye initiativer af virksomheder såvel som af borgere, der kan sætte skub

i væksten i området. Turismevirksomheder kan være medvirkende til at styrke et aktivt og lokalt

friluftsliv i kommunerne i form af etablering af faciliteter og nye ferie- og fritidsanlæg til glæde for

lokalbefolkningen og de besøgende turister.

Dansk Erhverv havde gerne set, at muligheden for at få udpeget udviklingsområder i kystnærhedszonen

var mere lempelig, så det ikke kun er udviklingsområder i områder defineret som særlige natur-, miljø-

og landskabsinteresser, der kommer i betragtning.

Dansk Erhverv står naturligvis til rådighed for spørgsmål og uddybende bemærkninger.

Med venlig hilsen

Kirstine Tolstrup Nielsen

Politisk konsulent

Side 1/1

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

19. februar 2019

SKJ

DI-2019-03041

Deres sagsnr.: 2018-14752

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

DI har fået forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i hø-

ring.

DI vurderer, at hovedparten af de foreslåede udviklingsområder ligger i naturlig forlæn-

gelse af eksisterende områder med bebyggelse og andre aktiviteter. Med udviklingsom-

råderne vil der dermed ske en fortætning af aktiviteterne, hvilket DI finder hensigts-

mæssigt.

Med venlig hilsen

(sign.)

Sune K. Jensen

Høringssvar: Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

*SAG*

*SAGDI-2019-03041*

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Til Erhvervsstyrelsen

Aabybro d. 18. marts 2019

Høri gssvar til "Forslag til La dspla direktiv for udvikli gso råder i

kyst ærhedszo e ”

Dansk Kyst- og Naturturisme (DKNT) har med interesse læst fremsendte forslag til landsplandirektiv.

DKNT vil med sit høringssvar spille ind med nogle overordnede betragtninger, men forholder sig ikke

konkret til de specifikke områder. Her opfordrer vi til, at kommunernes ønsker til udviklingsområder i

videst muligt omfang imødekommes.

Hos Dansk Kyst- og Naturturisme har vi fokus på udvikling af stærke destinationer, der kan tiltrække

gæster fra ind- og udland. For at lykkes med dette, er det afgørende, at den kommunale planlægning

af turismeinfrastruktur kan understøtte erhvervsudvikling og tiltrækning af investeringer til nye

turismeanlæg. Vi finder det således positivt, at der med udpegningen af udviklingsområder i

kystnærhedszonen opstår forbedrede muligheder for den kommunale turismeplanlægning. Vi ser

frem til at følge udviklingen, der vil vise, hvordan det nye direktiv konkret finder anvendelse i den

fremadrettede praksis.

Vi finder det ligeledes positivt, at kommunernes mulighed for at søge om nye udviklingsområder

gentages.

Dansk Kyst- og Naturturisme tager i sit arbejde med den fysiske udvikling af destinationer afsæt i

følgende udviklingsprincipper, som er udviklet i regi af

Udviklingsplan for Vestkysten

og som med

fordel kan tænkes ind i det kommunale arbejde med udviklingsområderne i et turismeperspektiv:

•

Koncentrer udviklingen

–

skab kritisk masse

Udbyg de eksisterende stærke feriesteder og udvikl nye steder med et særligt potentiale.

Stedbundne potentialer er omdrejningspunkt for opbygning af stærke destinationer. Fokuser

og koncentrer udviklingen på udvalgte steder og skab kritisk masse gennem fortætning,

udbygning og geografisk samling af overnatningskapacitet, oplevelser og servicefunktioner.

Beskyt og benyt

Koncentrer udviklingen i og omkring allerede bebyggede områder og frihold den uberørte

natur. De unikke naturkvaliteter skal bevares og beskyttes, samtidig med at naturen

tilgængeliggøres.

Øg døgnforbruget gennem kvalitet

•

Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme

–

Skeelslundvej 99, 1.

–

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

–

www.kystognaturturisme.dk

–

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Øg kvaliteten hele vejen rundt, både i byer, natur, overnatningssteder, aktiviteter, produkter

og service.

•

Styrk de lokale særkender og kvaliteter

Styrke de lokale særkender og kvaliteter og differentier produktet fra sted til sted.

Tænk i flere sæsoner

Tænk oplevelsesmuligheder og produkter sammen, så det samme sted og de samme

faciliteter kan leve i flere sæsoner og til flere målgrupper for at skabe stærkere

forretningsmæssigt grundlag.

Samtænk investeringer

–

skab en positiv spiral

Samtænk investeringer, så offentlige og private midler går hånd i hånd. Myndighederne skal

gå forrest ved at prioritere og investere i udvalgte områder og skabe en positiv spiral, hvor

kommunale, regionale og statslige investeringer og rammevilkår skaber grundlag for

kommercielle og filantropiske investeringer.

•

Med venlig hilsen

Birthe Jørgensen

Administrationschef

Dansk Kyst- og Naturturisme

Fonden Dansk Kyst- og Naturturisme

–

Skeelslundvej 99, 1.

–

9440 Aabybro

CVR-nr. 36471271

–

www.kystognaturturisme.dk

–

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Gitte C Nielsen <[email protected]>

22. januar 2019 08:25

Hoeringudviklingsomraader

SV: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Opfølgning

Fuldført

Dansk Metal har ingen bemærkninger til høringen.

Fra:

Hoeringudviklingsomraader <[email protected]>

Sendt:

21. januar 2019 15:20

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Til Erhvervsstyrelsen

Danske Kloakmestre takker for muligheden for at afgive høringssvar vedrørende Forslag til Landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen, sag nr. 2018-14752.

Danske Kloakmestre har ingen kommentarer til høringen.

Venlig hilsen

Marianne Bentsen

Sekretær, Danske Kloakmestre

Tlf. direkte: 72 16 02 07

Marianne Bentsen DK <[email protected]>

14. marts 2019 09:26

Hoeringudviklingsomraader

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, sag nr.

2018-14752

Opfølgning

Fuldført

For at besk y tte dine personlige oply sninger har Microsoft Office forhindret automatisk hentning af dette billede fra internettet.

http://www.dansk by ggeri.dk /media/5669/dansk ek loak mestre.jpg

Sekretariat:

Nørre Voldgade 106 · 1358 København K

www.danskekloakmestre.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Frederiksberg, 11. marts 2019

Erhvervsstyrelsen

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Høringssvar / Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Danske Landskabsarkitekter har gennemset landsplandirektivet og kommer med følgende høringssvar.

Generelt har Danske Landskabsarkitekter en bekymring for en ’udvikling’ af kysterne, der presser de sårbare

kystarealer. En ukritisk behandling af kystnære arealer med et ensidigt perspektiv kan ødelægge det særegne

ved oplevelsen af natur og landskab langs kysterne, og sætte dem under pres både visuelt og fra øget trafik i

områderne.

Med denne generelle indledning eller bekymring, så ser Danske Landskabsarkitekter at det nærværende

landsplandirektiv kan understøtte udviklingen af gode og sammenhængende natur/landskabsoplevelser.

Danske Landskabsarkitekter har noteret, at en af målsætningerne for de udpegede områder er at styrke offent-

lighedens adgang, og dette kan hjælpe til at samle og forbinde naturområder der grænser op til de udpegede

arealer. Og dermed også styrke den samlede oplevelse. Det må være et nøglepunkt for udviklingen af de udpe-

gede områder. Om end det ikke i de enkelte projekter beskrives indgående.

Der savnes en vision for udvikling af natur/landskabet, disse kunne med fordel have været udarbejdet for hvert

område, idet det ikke for alle projekter er åbenlyst, hvad de tænkes udviklet til. I afrapporteringen af projekter-

ne kunne man derfor ønske sig en dokumentation af, hvilke fordele der er opnået for natur/landskab for almen-

vellet i kommende faser.

For en stor del af områderne gælder, at udvikling kræver, at kommunen ophæver udpegninger som ’større

sammenhængende landskaber’, ’områder med potentielt naturområde’ samt ’områder med potentiel økolo-

gisk forbindelse’. Direktivet bør som minimum sikre, at der ikke sker naturtab og yderligere tab af biodiversitet.

Der bør i udviklingsområderne stilles krav om naturkompensation.

Den medfølgende miljøscreening konkluderer, at udpegningsområderne udgør en forsvindende del af det

samlede kystnære areal. Dette kan muligvis være gældende i denne første runde. Men da der er tale om at en

ny udpegningsrunde allerede i 2019, vil dette argument ikke fortsat være aktuelt. Derfor må der fremtidigt være

et krav til beskrivelse af eventuelle afværgeforanstaltninger og fordele for natur og landskab.

Danske Landskabsarkitekter anbefaler at fokuspunkterne på naturoplevelser, landskabsæstetik, naturudvik-

ling, biodiversitet og bæredygtighed bør være nøglepunkter i både dette direktiv og kommende og at det tyde-

liggøres i en afrapportering af projekterne.

Susanne Renée Grunkin, formand

Jeremy A. Dennis, landskabsarkitekt mdl

Landskabsarkitekternes Tænketank

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

ES-DAA <[email protected]>

28. januar 2019 16:24

Hoeringudviklingsomraader

ES-DAA

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring: ES

20-19

Opfølgning

Fuldført

ES 20-19

Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at deltage i denne høring om Forslag til

Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

ES konstaterer, at der med forslaget til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslås

udpeget 91 nye udviklingsområder.

Det noteres, at u

dviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og

landskabsinteresser. I udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og

landsbyer uden en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

ES har ikke bemærkninger til forslaget til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Med venlig hilsen / Best Regards

Dan Banja

Oberstløjtnant / Lt. Colonel

Generalsekretær / Secretary-General

Vice chair ECOGAS & Member of EASA GA.COM & CAS.COM

Blålersvej 51

DK-2990 Nivå

Mobil: +45 2480 2256

www.es-daa.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Morten Holm Bundgaard <[email protected]>

8. februar 2019 10:18

Hoeringudviklingsomraader

SV: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Opfølgning

Fuldført

FA har ikke bemærkninger og henviser til Finans Danmark og Forsikring & Pensions eventuelle bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Holm Bundgaard

Juridisk konsulent

[email protected]

Telefon: +45 3391 4700

Direkte: +45 3338 1622

Amaliegade 7

1256 København K

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

Besøg os på

www.fanet.dk

og abonnér på

vores nyhedsmail

Fra:

Hoeringudviklingsomraader <[email protected]>

Sendt:

21. januar 2019 15:20

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Den 14.3.2019

Høringssvar til høring over forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger har modtaget forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen og vil hermed fremkomme med sine kommentarer til landsplandirektivet.

Det fremgår af høringsbrevet, at der ”med

moderniseringen af planloven fra juni 2017 er der givet mulighed

for, at erhvervsministeren gennem et landsplandirektiv kan udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen,

hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser”.

Det fremgår endvidere, at ”Forslag

til landsplandirektiv vil give mulighed for, at kommunerne kan planlægge

for byer, landsbyer og anlæg uden en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse svarende til

reglerne i den øvrige landzone”.

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger er stærkt bekymret for mulighederne for, at kommunerne kan

planlægge for byer, landsbyer og anlæg i kystnærhedszonen uden en planlægningsmæssig eller funktionel

begrundelse. Af hensyn til miljøet er det vigtigt, at vi har øje for ikke at invitere til en byspredning eller til at

placere enkeltanlæg i det åbne kystlandskab uden, at der er en meget god grund til det (=læs en

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse). Men når loven nu er vedtaget, vil vi i stedet kommentere

på de konkrete forslag.

Det fremgår endvidere,

at der ”med

moderniseringen af planloven er åbnet mulighed for, at

erhvervsministeren kan udpege udviklingsområder inden for kystnærhedszonen. Udpegningen af

udviklingsområder i kystnærhedszonen er en ny mulighed for landets kommunalbestyrelser til at fremme

vækst og udvikling og styrke jobpotentialet blandt andet inden for kyst- og naturturismen samtidig med, at

udviklingen af sammenhængende naturområder fortsat styrkes. Kommunernes planlægning for ud-

viklingsområder skal ske parallelt med kommunernes udpegning af Grønt Danmarkskort således, at

udviklingsområder og indsatsen for at sikre flere og større sammenhængende naturområder kommer til at

indgå integreret i kommuneplanlægningen. Kommunerne skal i den forbindelse overveje, hvordan friluftslivet

kan styrkes”.

Følgende kommuner er omfattet af landsplandirektivet:

Faxe, Fredericia, Holbæk, Jammerbugt, Lemvig,

Lolland, Mariagerfjord, Odder, Ringkøbing-Skjern, Skive, Syddjurs, Thisted, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og

Aalborg kommuner

Planlægning for udvikling af byer og byvækst i udviklingsområderne skal følge de generelle regler herom i

planloven. I udviklingsområderne gælder § 5 b, stk. 1, nr. 2-5, uændret. Det betyder blandt andet, at

kommunalbestyrelsen skal sikre og udbygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister kan have

glæde af de åbne kyster. Udlæg af ferie- og fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske

overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Nye

sommerhusområder kan alene udlægges i kystnærhedszonen, herunder i udviklingsområderne, efter

Landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, som udstedes af

erhvervsministeren på baggrund af ansøgninger fra kommunerne. Reglerne herom er fastsat i planlovens § 5

b, stk. 4. Øvrige regler i planloven og al anden lovgivning gælder uændret.

Udviklingsområder må ikke overlappe med områder i Grønt Danmarkskort. I landsplandirektivet for udvik-

lingsområder arbejdes med en betinget udpegning af udviklingsområder, som aktuelt indgår i Grønt Dan-

markskort, så udpegningen er betinget af, at kommunen ophæver den pågældende udpegning.

De i landsplandirektivet udlagte områder spænder fra små til meget store arealer. På baggrund af den

foreliggende viden er det vanskeligt at vurdere, om der er udpegninger, som ikke burde være foretaget, så

det vil vi undlade at kommentere på.

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Principielt finder foreningen, at det er positivt, at udpegninger sker i form af et landsplandirektiv, da de

kystnære områder rummer unik og sårbar natur (uanset at der står, at

udviklingsområderne ikke omfatter

arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser),

som kræver et nationalt overblik at varetage. Et

overblik som de enkelte kommuner ikke kan forventes at have.

Men foreningen finder det kritisabelt, at der ikke for de udpegede arealer er nogen form for oplysning om,

hvad de tænkes anvendt til, og en argumentation for, hvorfor det er nødvendigt at udlægge disse områder i

”strid” med hidtidig god planlægningspraksis om at beskytte de kystnære områder mod spredt

usammenhængende bebyggelse, der kan påvirke den kystlandskabelige helhed.

På Foreningen Bæredygtige Byer og Bygningers vegne

Berith Mavromatis

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, c/o European Green Cities, Norsgade 17, 8000 Aarhus C, tlf. 86 76 09 03 www.fbbb.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinje Alle 17

2100 København Ø

Mail sendt til

[email protected]

København 18. marts 2019

Friluftsrådets høringssvar vedr. forslag til Landsplandirektiv for Udviklingsområder i Kystnærhedszo-

nen

For Friluftsrådet har kysten og den kystnære arealanvendelse overordnet set stor værdi og stor betyd-

ning for friluftslivet. Kystnærhedszonen skal netop sikre, at de åbne kyststrækninger bevarer deres åbne

karakter og forsat udgør en væsentlig natur- og landskabsressource.

Friluftsrådet finder det endvidere meget bekymrende at over halvdelen af alle udviklingsområderne i

dette Landsplandirektiv er omfattet af landskabsinteresser, økologiske forbindelser eller potentielle na-

turområder m.fl., som skal ophæves i kommuneplanerne for at give plads til udvikling. Friluftsrådet fin-

der at dette skred i udviklingsområderne udhuler lovens bestemmer om kystnærhedszonen. Hvert

fjerde år kan kommunerne jo tage endnu en bid af disse arealer i kystnærhedszonen, som var tiltænkt

en særlig beskyttelse gennem lovens bestemmelser og nationale udpegninger.

For at sikre og styrke det lokale friluftsliv i kystnærhedszonen, mener Friluftsrådet desuden, at arbejdet

med implementering af Grønt Danmarkskort i kommuneplanerne skal ske i en helhedsorienteret kon-

tekst og sammenhæng med udpegningen af udviklingsområderne i dette landsplandirektiv samt ved

fremtidige udpegninger af udviklingsområder. Eksisterende udpegning inden for landskabsinteresser,

§3-beskyttet natur og vandløb samt Grønt Danmarkskort er forhåbentligvis sket med baggrund i, at der i

dette område findes værdier, som er værd at beskytte. Derfor vil Friluftsrådet opfordre til at, disse om-

råder ikke udpeges som udviklingsområder

Regionalt set finder Friluftsrådet at særligt Ålborg og Mariagerfjord Kommuner har haft svært ved at

styre deres udviklingstrang. Samlet set står de to kommuner for 75% af udviklingsarealerne i de 91 ud-

viklingsområder. Friluftsrådet frygter, at så store udpegninger kan danne præcedens for næste ansøg-

ningsrunde til udviklingsområder i kystnærhedszonen. Med så store arealer udpeget til udvikling risike-

rer man at aflive kystnærhedszonen helt.

Friluftsrådet er af den opfattelse, at det skal være mere attraktivt at bo i landdistrikterne. Det frivillige

foreningsliv kan her medvirke til at skabe tilbud om fællesskab og meningsfulde aktiviteter for bebo-

erne. Det gælder også friluftsaktiviteter, der vil forudsætte, at der er fri og lige adgang til naturen og

kysten, og at der eksisterer en rekreativ infrastruktur (stier og andre faciliteter), der muliggør menings-

fyldte natur- og friluftsoplevelser. Det er vigtigt for Friluftsrådet at understrege, at den grundlæggende

præmis for gennemførelse af de i landsplandirektivet 91 forslag til udviklingsområder i kystnærhedszo-

nen nødvendigvis må være, at adgang til naturen, herunder kysten, ikke må forringes, men tværtimod

skal styrkes.

Dokumentnummer D19-105631

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Friluftsrådet har forståelse for at skabe udvikling i lokalområderne ved bl.a. at give bedre muligheder for

at bruge tomme bygninger erhvervsmæssigt. Dog bør erhvervsudvikling i landdistrikter og i kystnær-

hedszonen ikke gribe om sig, så inddragelse af tomme bygninger i væsentlig grad forringer de natur- og

oplevelsesmæssige værdier i et givet område for eks. ved at give plads til støjende og forurenende virk-

somheder.

Lemvig Kommune - §20-område – Fjaltring

Friluftsrådet henleder kommunes opmærksomhed på behovet for at, håndtere det øgede antal besø-

gende og turister især ved Fjaltring Strand og Naturpark Nissum Fjord med fokus på at sikre adgang til

de kystnære områder. Friluftsrådet ønskler, at der bliver sat fokus på naturoplevelser. Det må forventes

at øget besøgstal og brug af natur og faciliteter, skal håndteres, så adgangen ikke forringes.

Området ved Høfde Q (sydligste høfde, Vest for udviklingsområdet) er populært som badested hele året,

havkajak, shelter, toiletbygning med vaske- og skyllefaciliteter, overnatningssted for autocampere. Her

vil benyttelsen øges ligesom ved Naturpark Nissum Fjord, der ligger tæt på, også må forventes et øget

antal besøgende.

Udviklingsområdet består hovedsageligt af landsbyen Fjaltring og flade, opdyrkede landbrugsarealer

omkring landsbyen. Den vestlige del er omfattet af Grønt Danmarkskort, som del af en økologisk spred-

ningskorridor langs havet, som over tid kan udvikle sig til værdifuld natur. Vigtigste spredningskorridor

er langs det beskyttede vandløb, som Friluftsrådet opfordrer til at pleje og forbedre som et naturindslag

i området. I øvrigt er der nogle få mindre pletter af §3-beskyttet natur, som Friluftsrådet finder kan be-

vares og integreres i et eventuelt udviklingsområde.

Jammerbug Kommune - §15-område – Ferie og Fritidsområdet Fårup/Jambo

Friluftsrådet mener, at man set i lyset af de store overlap mellem forskellige natur, miljø og landskabsin-

teresser, bør begrænses eller helt udelades. Friluftsrådet forventer, at eksisterende udpegninger inden

for landskabsinteresser, §3-beskyttet natur og vandløb samt Grønt Danmarkskort er sket med baggrund

i, at der i dette område findes værdier, som er værd at beskytte.

Jammerbugt Kommune - §17-område – Slette Strand Hjortdal

Friluftsrådet opfordrer til, at den nordlige del af udviklingsområdet udtages helt fra udvikling, set i lyset

af de store overlap mellem forskellige natur, miljø og landskabsinteresser. Friluftsrådet forventer, at ek-

sisterende udpegninger inden for landskabsinteresser, §3-beskyttet natur og vandløb samt Grønt Dan-

markskort er sket med baggrund i, at der i dette område findes værdier, som er værd at beskytte.

Jammerbugt Kommune - §18-område – Thorup Strand / Klim Camping

Friluftsrådet mener, at man set i lyset af de store overlap mellem forskellige natur, miljø og landskabsin-

teresser, bør genoverveje om ikke udviklingsområdet burde begrænses væsentligt eller helt udelades.

Friluftsrådet forventer at eksisterende udpegninger inden for landskabsinteresser, §3-beskyttet natur og

vandløb samt Grønt Danmarkskort er sket med baggrund i, at der i dette område findes værdier, som er

værd at beskytte.

Jammerbugt Kommune - §19-område

Friluftsrådet opfordrer til at, den nordlige del af udviklingsområdet udtages helt fra udvikling, set i lyset

af de store overlap mellem forskellige natur-, miljø- og landskabsinteresser. Eksisterende udpegningen

inden for landskabsinteresser, §3-beskyttet natur og vandløb samt Grønt Danmarkskort er sket med

Side 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

baggrund i, at der i dette område findes værdier, som er værd at beskytte. Området er desuden i poten-

tiel risiko for at oversvømme, hvilket i fremtiden vil gøre området meget uhensigtsmæssigt at bebygge.

Lolland Kommune - §21-område – Dannemare Strand

Området ligger i en forlængelse af sommerhusområdet på sydkysten af Lolland. Udvikling af flere som-

merhuse i området vil forringe den landskabsæstetiske værdi og udsigt fra diget. Friluftsrådet ønsker, at

eksisterende veje og adgangsforhold bibeholdes og udbygges med flere stier og adgangsveje til diget og

kysten.

Lolland Kommune - §22-område – Hestehoved

Da området er i risiko for oversvømmelse og erosion, bør det helt udtages af landsplandirektivet som

udviklingsområde. Friluftsrådet ønsker at de landskabs- og naturmæssige potentialer i området udvikles

i stedet for.

Lolland Kommune - §23-område – Hummingen

Friluftsrådet mener, at de eksisterende landskabs- og naturmæssige udpegninger og beskyttede natur-

arealer bør vægtes højt og integreres i den fremtidige udvikling af området. Ideen med Grønt Danmarks-

kort er netop, at disse udpegninger kan udvikle sig til værdifuld natur over tid.

Lolland Kommune - §24-område – Kramnitse Nord

Friluftsrådet mener, at de eksisterende landskabs- og naturmæssige udpegninger og beskyttede natur-

arealer bør vægtes højt og integreres i den fremtidige udvikling af området.

Lolland Kommune - §25-område – Kramnitse Øst

Ud af de tre områder §23-24-25 mener Friluftsrådet, at det område der grænser op til eksisterende som-

merhusområde, er det udviklingsområde, der bedst forener hensynet til ny bebyggelse og bevarelse af

de landskabsæstetiske værdier. De eksisterende landskab- og naturmæssige udpegninger og beskyttede

naturarealer bør vægtes højt og integreres i den fremtidige udvikling af området.

Lolland Kommune - §26-område – Reernæs

Friluftsrådet mener, at oplevelsen af landskabet ikke ændres væsentligt, da området er en landevej med

bebyggelse på begge sider.

Lolland Kommune - §27-område – Rødbyhavnvest

Friluftrådet mener, at de mange små arealer med beskyttet natur jf. Naturbeskyttelseslovens §3 skal in-

tegreres i udviklingsområdet. Ideen med Grønt Danmarkskort er netop at disse udpegninger, kan udvikle

sig til værdifuld natur over tid.

Lolland Kommune - §28-område – Rødbyhavnøst

Friluftsrådet mener at de eksisterende landskab- og naturmæssige udpegninger og beskyttede naturare-

aler bør vægte højt og integreres i den fremtidige udvikling af området.

Mariagerfjord Kommune - §43-område – 34

Området består for en stor del af skovområder (fredskov) med stier og skovveje, som skal bevares og

integreres i udviklingsområdet som rekreativ infrastruktur med offentlig adgang og plads til friluftsliv.

Side 3

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Desuden rummer området en skydebane, som er meget vigtig i forbindelse med uddannelse af nye jæ-

gere.

Området syd for Alsvej (Molhøj) bør bevares med skov og natur som beskyttelse omkring den sociale

institution Bostedet Hadsund. Friluftsrådet anbefaler desuden kraftigt at Mariagerfjord Kommune bebe-

holder den grønne kile i området, så det ikke kommer til at fremstå som ren industriområde. Denne kile

er for få år siden omlagt til byzone.

Mariagerfjord Kommune - §46-område – 38

I det nordlige delområde (matr. 3f, 4c og 4f Hedegårde By, Als) ved Øster Hurup, er arealet kaldet ”Novo

Pladsen” i henhold til tinglyst deklaration af 15-9-1969 udlagt til offentlig benyttelse som bade og op-

holdsareal. Friluftsrådet bakker op om deklarationens indhold i forhold til toiletbygninger og service-

funktioner. Kommune skal i det hele taget sørge for, at arealet på bedste måde tjener sit formål som of-

fentligt opholdsareal. Novo Pladsen er en meget værdifuld adgang til kysten og skal fortsat sikres.

I det sydlige delområde er indeholdt et areal (matr. 17a og 17f Als By, Als) øst for vejen Als - Øster Hurup

mellem Als by og Haslevgårde Bakker. Det bør friholdes for udvikling, idet det er det eneste område mel-

lem de to byer, hvor der er frit udsyn til Kattegat.

Odder Kommune - §48-område – Assedrup

Friluftsrådet har en bekymring for det beskyttede vandløb, der grænser op til udviklingsområdet, hvis

der bygges for tæt på dette. Vandløbet bør integreres som element i udviklingsområdet.

Vordingborg Kommune - §55-område – Vest for Vordingborg By

Hvis der skal udvikles, bør det være med naturen som omdrejningspunkt i og med, det er et potentielt

naturområde med naturbeskyttelsesinteresser.

Aabenraa Kommune - §57-område – Dyrehave

Friluftsrådet mener, at området bør udtages af udviklingsområdet, da det er fuldstændig omfattet af

Grønt Danmarkskort og af landskabsinteresser (bevaringsværdigt landskab og økologisk forbindelse

m.m.). Det er bekymrende, at arealerne skal ændre status og vurderes som udviklingsområder med pri-

mært henblik på udstykning til nye boligområder. Det fremgår af "Forslag til landsplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen", at kommunalbestyrelsen i udviklingsområderne skal sikre og ud-

bygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne ky-

ster. Friluftsrådet mener ikke, at denne ret sikres tilstrækkeligt i dette udviklingsområde, hvis kommu-

nen udlægger området til parcelhusbyggeri.

Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne får en ny mulighed for at fremme vækst og udvik-

ling og styrke jobpotentialet blandt andet inden for kyst- og naturturisme. Friluftsrådet mener ikke, at

dette harmonerer med det udpegede udviklingsområde i Dyrhave i Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune §58-område – Hostrupskov

Friluftsrådet mener, at området bør udtages af udviklingsområdet, da det er fuldstændig omfattet af

Grønt Danmarkskort og af landskabsinteresser (bevaringsværdigt landskab og økologisk forbindelse

m.m.). Det er bekymrende, at arealerne skal ændre status og vurderes som udviklingsområder med pri-

mært henblik på udstykning til nye boligområder. Det fremgår af "Forslag til landsplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen", at kommunalbestyrelsen i udviklingsområderne skal sikre og ud-

Side 4

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

bygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne ky-

ster. Friluftsrådet mener ikke, at denne ret sikres tilstrækkeligt i dette udviklingsområde, hvis kommu-

nen udlægger området til parcelhusbyggeri.

Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne får en ny mulighed for at fremme vækst og udvik-

ling og styrke jobpotentialet blandt andet inden for kyst- og naturturisme. Friluftsrådet mener ikke, at

dette harmonerer med det udpegede udviklingsområde i Hostrup Skov i Aabenraa Kommune.

Aabenraa Kommune §59-område - Krusmølle

Friluftsrådet mener, at området bør udtages af udviklingsområdet, da det er fuldstændig omfattet af

Grønt Danmarkskort og af landskabsinteresser (bevaringsværdigt landskab og økologisk forbindelse

m.m.). Det er bekymrende, at arealerne skal ændre status og vurderes som udviklingsområder med pri-

mært henblik på udstykning til nye boligområder. Det fremgår af "Forslag til landsplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen", at kommunalbestyrelsen i udviklingsområderne skal sikre og ud-

bygge offentlighedens adgang, så både borgere og turister fremadrettet kan have glæde af de åbne ky-

ster. Friluftsrådet mener ikke, at denne ret sikres tilstrækkeligt i dette udviklingsområde, hvis kommu-

nen udlægger området til parcelhusbyggeri.

Det fremgår endvidere af forslaget, at kommunerne får en ny mulighed for at fremme vækst og udvik-

ling og styrke jobpotentialet blandt andet inden for kyst- og naturturisme Friluftsrådet mener ikke, at

dette harmonerer med det udpegede udviklingsområde i Krusmølle i Aabenraa Kommune.

Med venlig hilsen

Torbjørn Eriksen

Vicedirektør

Friluftsrådet

Side 5

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Danmark

E-mail:

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL +4591325701

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 19/00268-2

HØRING OVER FORSLAG TIL LANDSPLANDIREKTIV

FOR UDVIKLINGSOMRÅDER I KYSTNÆRHEDSZONEN

Erhvervsstyrelsen har ved e-mail af 21. januar 2019 anmodet om

Institut for Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til Forslag

til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Instituttet har ingen bemærkninger.

Der henvises til sagsnummer: 2018-14752

Med venlig hilsen

Emilie Thage

JURIDISK RÅDGIVER

7. MARTS 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Elisabeth Simonsen <[email protected]>

15. marts 2019 14:11

Hoeringudviklingsomraader

Louise Kastfelt; Thomas Herping Nielsen

Svar til høring af forslag til Landplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen

Opfølgning

Fuldført

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har den 21. januar 2019 modtaget Erhvervsstyrelsens høring af forslag til

Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.

De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser umiddelbart positivt på forslaget til Landsplandirektivet, da det kan medvirke

til nytænkning, produktivitetsforbedringer og vækst i erhvervslivet. Forslaget kan endvidere øge

konkurrenceintensiteten, når barrierer og restriktioner for erhvervslivets udfoldelsesmuligheder lempes, og dermed

gør det lettere at udvide eller etablere ny virksomhed.

Styrelsen opfordrer til, at forslaget ud fra et konkurrencemæssigt perspektiv bør inkludere flere områder, da det kan

bidrage til øget konkurrence og større velfærd. Styrelsen anerkender dog, at de økonomiske virkninger ved forslaget

skal holdes op mod andre hensyn, f.eks. hensynet til naturen, landbruget og miljøet.

Med venlig hilsen

Elisabeth

Student

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/

Danish Competition and Consumer Authority

Direkte +45 4171 5081

E-mail [email protected]

Elisabeth Simonsen

Vi arbejder for velfungerende markeder.

Se vores privatlivspolitik på

kfst.dk

Carl Jacobsens Vej 35

2500 Valby

Tlf. +45 4171 5000

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Dato

Side

18. marts 2019

1 af 3

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie 17

2100 København Ø

Høring af forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, sag nr.

2018-14752

Erhvervsstyrelsen sendte den 21. januar 2019 udkast til forslag til landsplandirektiv for

udviklingsområder i kystnærhedszonen med høringsfrist den 18. marts 2019 kl. 10:00.

I august 2015 udgav Fonden Teknologirådet rapporten ”Kampen om m2

- Prioritering af fremtidens

arealanvendelse

i Danmark”. Rapporten

viser, at der i Danmark planlægges for langt mere areal,

end vi har til rådighed. Rapporten viste således, at Danmarks areal skulle være 30 procent større,

hvis alle planer skulle realiseres.

Med et areal i underskud er det væsentligt, at staten udviser tilbageholdenhed med at foretage

arealreservationer i det åbne land, der kan være til hinder for multifunktionelle

anvendelsesmuligheder.

Af rapporten fremgår det også, at især byernes og sommerhusområdernes ekspansion har

indskrænket landbrugets areal fra omkring 74 procent i 1960 til de nuværende 61 procent. Der har

således over en længere årrække været et væsentlig pres på det dyrkningsmulige areal. Et areal,

der fortsat er under pres fra krav om udtagning af arealer til klimaindsats og beskyttelse af

drikkevandet. Krav der er uforenelige med udpegninger til udviklingsområder.

På baggrund af ovenstående er det Landbrug & Fødevarers holdning, at Miljøvurderingsrapportens

vurdering af de mulige kumulative effekter bør skærpes. Det vurderes herunder, at de to

kommuner: Aalborg og Mariagerfjord kommunes udpegninger af henholdsvist 39 og 19

udviklingsområder vil udgøre en væsentlig påvirkning.

Der savnes en vurdering af udviklingsområdernes betydning for fremtidige klimaindsatser for så vidt

angår organogene lavbundsarealers potentiale for kulstofophobning (klimaindsats), forholdet til

risikoområder for oversvømmelser (potentiale for vandretention- også klimaindsats) samt

vurderinger i forhold til manglende grundvandsdannelse.

Der savnes endvidere en vurdering af konsekvensen af udpegninger i det åbne land i forhold til

miljø- og afstandskrav for eksisterende erhverv og deres udviklingsmuligheder, herunder anlæg til

større husdyrbrug.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Side 2 af 3

Specifikke bemærkninger

Sidetal

Indhold

Forslag

bekendtgørelse

landsplandirektiv

udviklingsområder

kystnærhedszonen

§ 3, stk. 1.

100

Bemærkninger til § 3

til

for

Tekst

[…]

Udpegningen træder i kraft,

når der for kommunen foreligger

Grønt

endeligt

vedtaget

planlægning

for

jf.

lokale

kommunerne

fra

efter

lokale

Grønt

som

Der er bestemmelsen en slåfejl. Planlovens §

14, stk. 1, nr. 14, eksisterer ikke. Der skal

derimod henvises til planlovens § 11a, stk. 1, nr.

14.

offentliggjort

Kommentar/forslag til ændret tekst

Der er i bestemmelsen en slåfejl. Planlovens §

14, stk. 1, nr. 14, eksisterer ikke. Der skal

derimod henvises til planlovens § 11a, stk. 1, nr.

14.

Danmarkskort,

fra

det

planlovens § 14, stk. 1, nr. 14, efter

anbefalinger

naturråd

[…]

Udpegningen

kraft,

når

udviklingsområder træder først i

anbefalingerne

der

skal

naturråd har planlagt for områder,

indgå

Danmarkskort,

kystnærhedszonen,

såvel

større

integreret

kommuneplanlægningen,

planlovens § 14, stk. 1, nr. 14.

106

Landbrugsejendomme

og større husdyrbrug

Efter cirkulærets §§ 1 og 21 skal

kommunerne

forhold

landskab

til

bl.a.

naboer,

natur

sikre

placeringen af større husdyrbrug i

varetage

interesser

Der er i vejledningsteksten en slåfejl, idet § 21

skal ændres til § 2.

herunder

således

udviklingsområder

indsatsen for at sikre flere og

sammenhængende

jf.

naturområder kommer til at indgå

jordbrugsmæssige

kommune- og lokalplaner.

106

Landbrugsejendomme

og større husdyrbrug

Planlægningen i udviklingsområder kan få

væsentlig betydning for landbrugsejendomme

og husdyrbrug, som er beliggende i og ved

udviklingsområderne. Landbrug & Fødevarer

skal derfor foreslå at følgende tekst tilføjes til

afsnittet om landbrugsejendomme og større

husdyrbrug:

Kommunerne skal i deres planlægning tage

hensyn

til

kommunen

beliggende

drifts-

husdyrbrugs

nuværende

udviklingsmuligheder sikres bedst muligt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Side 3 af 3

Kommunerne må i en lokalplan kun udlægge

arealer, der er belastet af lugt fra husdyrbrug til

boliger, institutioner, rekreative formål m.v., hvis

lokalplan med bestemmelser om bebyggelsens

højde og placering kan sikre den fremtidige

anvendelse mod en sådan forurening, jf.

planlovens § 15b, stk. 1. Det skal dermed

sikres,

ikke

husdyrbrugenes

skærpes

uanset

på

godkendelser/tilladelser

miljøfølsom

anvendelse.

baggrund af kommunens planlægning med

Dette

planlægningen foregår i et udviklingsområde.

Det er en national interesse, at eksisterende

husdyrbrug bevarer muligheden for at kunne

udvide produktionen i et omfang, der gør det

muligt for dem at følge med strukturudviklingen

i erhvervet. Dette gælder ligeledes, uanset at

planlægningen foregår i et udviklingsområde.

(jf.

Oversigt

over

nationale

interesser

kommuneplanlægning, afsnit 1.3 Jordbrug og

store husdyrbrug)

106

Nyt afsnit

Landbrug & Fødevarer skal foreslå at der

udarbejdes et særskilt afsnit om planlovens §

11a, stk. 8, hvorefter kommuneplanen skal

indeholde retningslinjer for sikring af, at arealer,

der er belastet af lugt, støv og anden

luftforurening,

dog § 15 b

ikke

udlægges

til

boliger,

institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf.

Såfremt der er spørgsmål til bemærkningerne, står vi naturligvis til rådighed.

Med venlig hilsen

Henrik Borg Kristensen

Chefkonsulent

Virksomheds- & Bedriftsmiljø

D +4533394656

M +4530703119

E [email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

[email protected]

25. januar 2019 12:26

Hoeringudviklingsomraader

SV: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Opfølgning

Fuldført

Erhvervsstyrelsen har den 21. januar 2019 sendt forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen i høring.

Rigsrevisionen har gennemgået lovforslaget med fokus på bestemmelser vedrørende statslige revisions- og/eller

regnskabsforhold jf. Rigsrevisorlovens §§ 7 og 10 og kan konstatere, at det ikke omhandler sådanne forhold.

Vi har derfor ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Mette E. Matthiasen

Ledelsessekretariatet

Landgreven 4

DK-1301 København K

Tlf. +45 33 92 84 00

Dir. +45 33 92 85 73

[email protected]

www.rigsrevisionen.dk

Fra:

Hoeringudviklingsomraader <[email protected]>

Sendt:

21. januar 2019 15:24

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Att. Jane Kragh Andersen

Roskilde d. 25. januar 2019

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

i høring (2018-14752).

Vikingeskibsmuseet har modtaget ovennævnte høringssag.

Vikingeskibsmuseet skal i den anledning udtale, at der ikke er bemærkninger

til det fremsendte f.s.a. kulturhistoriske interesser på havbunden i museets

ansvarsområde.

side 1/1

Vikingeskibsmuseet

Vindeboder 12

Med venlig hilsen

Mikkel H. Thomsen

4000 Roskilde

Telefon: 46 30 02 00

Fax: 46 30 02 01

[email protected]

www.vikingeskibsmuseet.dk

Mikkel Haugstrup Thomsen

Museumsinspektør

Direkte telefon: 46 30 02 91

Mobiltelefon: 22 67 57 21

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Samfundsanalyse <[email protected]>

24. januar 2019 14:19

Hoeringudviklingsomraader

Høringssvar - Ældre Sagen - Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen i høring

signaturbevis.txt

Opfølgning

Fuldført

Til Erhvervsstyrelsen

Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.

Venlig hilsen

Pia Westring

Afdelingssekretær/PA

Samfundsanalyse

Direkte: 33 96 86 29

Mobil: +45 21 19 59 53

[email protected]

Snorresgade 17-19 · 2300 København S · Tlf. 33 96 86 86

Læs vores persondatapolitik

Fra:

Hoeringudviklingsomraader [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. januar 2019 15:20

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Indsigelse mod Planstrategi 2017, Udviklingsområdet Silstrup:

Denne indsigelse er indsendt på vegne af undertegnede borgere fra Silstrup og skal læses som en klar afvis-

ning af Thisted Kommunes forslag om boligbyggeri på øst-siden af Simons Bakke / Åsvej:

Thisted er – som beskrevet i både Planstrategi 2015 og Planstrategi 2017 - en købstad som ligger smukt pla-

ceret i landskabet. Særligt ved indkørslen fra syd ad Åsvej / Simons Bakke oplever man et smukt og kuperet

terræn, som på flere stræk giver et enestående udblik mod fjorden, - og som kunne gøres endnu mere syn-

ligt ved fældning af tilfældige beplantninger som er skudt op gennem de senere år.

Nogen af os husker vores første besøg i Thisted på cykelferie i 1989, hvor netop den landskabsmæssige

skønhed gjorde indtryk, - og nu har vi boet i Thisted i 25 år – de sidste 20 år i Silstrup! Dengang cykledes der

med livet som indsats på en befærdet landevej – nu er der etableret en skøn cykelsti fra Silstrup til Vilsund

så alle trygt kan nyde turen og udsigten.

(Udsigt fra østsiden af Simons Bakke - sidst i dokumentet er indsat supplerende billeder af de smukke land-

skaber som vil blive spoleret ved boligbyggeri)

Vores indsigelser mod de aktuelle planer om boligbyggeri på østsiden af Simons Bakke / Åsvej er netop be-

grundet i ønsket om at bevare Thisteds unikke omgivelser frem for at gøre det til et eksklusivt gode for

nogle få husejere.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Generelt kan man sagtens udstykke flere boliger i Silstrup uden at ødelægge østsiden mod fjorden. Thisted

Kommune byggemodnede for mange år siden et område i Tilsted på arealet mellem Oticon og det nye par-

celhuskvarter på Bavnhøj. Dette område er ALDRIG blevet bebygget og gadelamperne står sørgeligt skjult

mellem de tilgroede grunde.

Disse byggegrunde kunne blive attraktive igen ved at indgå i en strategi for at skabe flere byggegrunde i Til-

sted / Silstrup på vest-siden af Simons Bakke, med let offentlig adgang via stier til et smukt rekreativt land-

skabet ud mod fjorden. Der mangler altså ikke mulighed for at placere byggegrunde, - hvad Thisted Kom-

munen ellers bruger som argument for udviklingsområdet på østsiden af Simons Bakke / Åsvej!

Området på øst-siden af Simons Bakke / Åsvej kunne gøres mere offentligt tilgængeligt ved anlægning af

stier dels ned mod kysten f.eks. langs eksisterende øst-vest gående læhegn og dels ved anlæggelse af en

hoved-sti / vandresti langs med kysten med udsigtsbænke o.s.v. Dette kunne indgå i den vision Thisted

Kommune har om en sammenhængende kystlinie fra Eshøj til Silstrup som beskrevet i ”Inspirationskatalog

Thisted Kystlinie 2014”.

Alle huse i Tilsted / Silstrup ligger i gå-afstand fra området ned mod fjorden og alle kunne nyde godt af om-

rådet hvis det blev mere offentligt tilgængeligt, så flere kunne nyde de flotte kuperede landskaber helt ned

til vandet hvor råvildtet færdes og fuglene kvidrer. Det vil være en landskabsmæssig katastrofe at plastre

disse arealer til med parcelhuse!

Thisted kommune siger om Udviklingsområde Silstrup, at det skal henvende sig til ”En

målgruppe, der

værdsætter den korte afstand til både byliv og de landlige rekreative muligheder.”

Så skal man jo netop

ikke ødelægge de landlige og rekreative områder på øst-siden ved at bygge boliger! Området

vest

for Si-

mons Bakke / Åsvej kunne netop rumme bebyggelse med kort afstand til både skønne områder ved fjorden

og gå-afstand til byens aktiviteter.

På Erhvervsstyrelsens hjemmeside kan man læse om kystnærhedszonen:

”Kystnærhedszonen dækker som udgangspunkt kyststrækningen fra strandkanten og ca. 3 km ind i landet,

der er dog lokale variationer. Den dækker de dele af kysten, der ligger i sommerhusområder og i landzone,

dvs. ikke områder, der udlagt som byzone, som har andre regler.”

Formålet med Kystnærhedszonen er netop:

”at

landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnær-

hed.”

At husejere ønsker at bo med udsigt til vandet er jo ikke det samme som at man er afhængig af det! I Thi-

sted Kommunes eget oplæg om udviklingsområder står, at der kan åbnes mulighed for udviklingsområder

tæt ved kysten omkring byer:

”hvor

der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

”

Der må si-

ges at være særlige landskabs- og naturinteresser i det aktuelle område i Silstrup.

Thisted Kommune skriver i deres Screeningsskema - Strategisk Miljøvurdering:

”Det vurderes, at indvirkningen ikke bliver væsentlig, da området i forvejen er bebygget mod vest, på mod-

stående side af Simons Bakke (primært erhvervs- og industribyggeri)”

og videre: ”Udviklingsområdet

Sil-

strup er ikke placeret, så det får indflydelse på kysten, da det ligger i sammenhæng med øvrig bebyggelse

og delvist bag en lille bakketop. Påvirkning af kystlandskabet vil f.eks. afhænge at bebyggelsens højde m.v.”

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Denne vurdering er vi helt uenige i, da den slet ikke tager i betragtning, at området har en stor og - kan få

en endnu større - værdi som rekreativt område for alle boliger i både Silstrup og Tilsted. Det er en helt util-

strækkelig vurdering Thisted Kommune anfører i screeningen og det efterlader et indtryk af at være formu-

leret for ikke at skulle lave en miljøvurdering!

Derfor vil vi prøve at indsende en klage til Planklagenævnet, selv om fristen måske er overskredet, da Thi-

sted Kommune har lagt høringsperioden i sommerferien hvor mange borgere er bortrejst!

Endvidere vil vi kontakte Naturstyrelsen og andre relevante institutioner og opfordre dem til at se nærmere

på landskaberne, så de kan bevares.

Vi mener det er misbrug af muligheden for at søge dispensation fra Kystnærhedszonen hvis det omhand-

ler de smukke landskaber på østsiden af Simonsbakke / Åsvej som det er skitseret i Planstrategi 2017.

Mange andre borgere i Thisted end vi som bor i Silstrup har glæde af de smukke drag mod fjorden. Der van-

dres, cykles, køres på rulleskøjter og –ski på cykelstierne ud til Silstrup langs fjorden, netop fordi der er så

flotte udsyn (der som sagt kan blive endnu flottere ved skæring af tilfældige bevoksninger). Thisted Kom-

munes vision er åbenbart at vi i stedet for de nuværende vidder skal se ind i nogle få privilegerede huseje-

res carporte og ligusterhække – og sikkert snart derefter en krævet støjvold mod den stærkt befærdede

Simons Bakke / Åsvej. Det vil være et stort og uvurderligt tab for Thisteds omgivende landskabsmiljø!

I Thisted Kommunes egen brochure ”Thy på Forkant” anfører de netop at: ”rigtig

mange Thyboer ønsker

bedre adgang til naturen og rekreative muligheder. Mange af de medvirkende ambassadører i Thy på For-

kant udtaler faktisk, at naturen og landskabet er af afgørende betydning for, at de bor i Thy.”

(Citat fra brochuen)

Det vil derfor være en langt mere frugtbar vision at udvikle området øst for Simons Bakke / Åsvej som re-

kreativt og tilgængeligt område og se det som en del af den samlede kystlinie:

” i og omkring Thisted by,

som skal skabe en naturlig sammenhæng og let tilgængelighed til eksisterende og nye aktiviteter ved van-

det, blandt andet kabelparken ved Synopalhavn, roklubben, søbadet og hele havneområdet med lystbåde-

havnen, som er centrum for konkurencesejllads m.v.”

( Citat fra afsnittet Udvikling i Thisted i Planstrategi

2017)

KORT FRA: INSPIRATIONSKATALOG THISTED KYSTLINJE 2014:

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hvis man samtidig satsede på at gøre byggegrunden på Sydhavnen i Thisted til centrum for kystlinieprojek-

tet med f.eks. et moderne vandrehjem og andre faciliteter til almennyttige formål kunne Thisted få en helt

unik kystlinie som kunne tiltrække mange turister og nye indbyggere.

Visionen rækker helt til Sundby/Mors - Vest Vilsund, hvor der arbejdes meget seriøst med udvikling af et

søsports- og foreningscenter som beskrevet i brochuren ”Vendepunkt Vilsund – ét søsportscenter”. Tæn-

ker man dette ind vil man få en helt unik og sammenhængende kystlinie fra Vilsund til Eshøj som vil kunne

tiltrække langt flere nye borgere end nogle få byggegrunde med fjordudsigt – for de særligt privilegerede!

Der er masser af muligheder for at bygge boliger på vest-siden af Simonsbakke / Åsvej. Der kan f.eks. byg-

ges lejligheder med fantastisk udsigt på vestsiden af Simons bakke som ikke generer nogen, da området bag

er industriområde o.s.v.

Området på østsiden bør tænkes ind som del af den rekreative, naturskønne og sammenhængende kyst-

linie fra Vilsund over Silstrup til Eshøj.

Vi vil derfor stærkt opfordre Thisted Kommune til at droppe det skitserede område i Planstrategi 2017, Ud-

viklingsområdet Silstrup på østsiden af Simons Bakke / Åsvej og tænke i udvikling på vest-siden af Simons

Bakke / Åsvej.

Denne indsigelse er indsendt med tilslutning af flg. borgere:

Mona Hansen & Asger Sylvest Pedersen

Silstrupvej 8

Elisabeth Pedersen & Tage Mailund

Silstrupvej 4

Ingrid & Poul Bunk

Simons Bakke 59

Lita & Niels Skydt

Silstrupvej 9

Holger Jensen

Silstrupvej 2

Tillæg:

Neden for er indsat billeder som viser hvilke smukke landskaber der vil blive spoleret hvis der bygges i det

skitserede område på østsiden af Simonsbakke / Åsvej i Planstrategi 2017 – Udviklingsområdet Silstrup:

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Planklagenævnet

Nævnenes Hus

Toldboden 2

8800 Viborg

Klage over Thisted Kommunes Planstrategi 2017, Udviklingsområdet Silstrup vedr. den udførte strategiske

miljøvurdeirng.

Undertegnede klager på vegne af en gruppe borgere i Silstrup nær Thisted over den strategiske miljøvurde-

ring Thisted Kommune har foretaget i forbindelse med deres forslag til Planstrategi 2017, Udviklingsområ-

det Silstrup.

Thisted Kommune har valgt at lægge høringsperioden i sommerferien hvor mange er bortrejst, hvorfor det

er mere end 4 uger siden vi fik brev om planforslaget (modtaget 28-06-2017), - herunder kommunens stra-

tegiske miljøvurdering af området. Derfor anmoder vi om at klagen behandles selv om fristen måske er

overskredet.

Kommunen ønsker en dispensation fra Kystnærhedsbestemmelserne for at opføre boliger i et kystnært om-

råde.

Vi finder imidlertid området af stor landskabsmæssig og rekreativ værdi, og det er en meget smuk og vigtig

del af Thisted By´s omgivende landskabsmiljø, - især ved indkørsel mod byen fra syd ad Åsvej / Simons-

bakke. Dette vil blive spoleret hvis den påtænkte bebyggelse udføres.

Dette har kommunen iflg. vores opfattelse helt udeladt i deres strategiske miljøvurdering under punktet

By- kulturmiljø & landskab.

–

Landskabsarkitektonisk værdi

i Screeningsskemaet for Strategisk Miljøvur-

dering ( Link nedenfor)

Eksempel på udblik over de arealer som spoleres hvis Thisted Kommune får dispensation til at de må bebygges.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Under punktet

Byarkitektonisk værdi

vurderer Thisted Kommune at den påtænkte bebyggelse på østsiden

ikke får væsentlig betydning for bebyggelsen på vestsiden.

Her overser de helt hvor stor rekreativ værdi området har - og som kunne blive meget større for et stort

antal beboere i hele Tilsted / Silstrup området hvis det udvikles som offentligt tilgængeligt rekreativt om-

råde.

Vi har indgivet en indsigelse på kommunens hjemmeside hvor vi udførligt argumenterer for hvorfor områ-

det har stor landskabsmæssig værdi og derfor ikke

kun

kan vurderes ud fra, om den foreslåede bebyggelse

generer den eksisterende bebyggelses udsyn m.m.

Det vil have en stor indvirkning på Thisted omgivende landskabsmiljø fra

både landside og søside

(mange

sejlere) hvis det skitserede område bebygges.

I indsigelsen er vist flere billeder som viser landskabets skønhed og værdi som vi mener skal bevares og ud-

vikles som rekreativt område for alle områdets borgere - som del af den sammenhængende rekreative kyst-

linie som Kommunen i øvrigt selv har en vision om.

Ny bebyggelse i Silstrup kan efter vores vurdering ske flere steder uden problemer på

vestsiden

af Simons

Bakke / Åsvej.

Vores indsigelse er vedhæftet denne klage som bilag.

Thisted Kommunes Planstrategi 2017 findes på nedenstående link:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/plan/51#/

Screeningsskema – Strategisk Miljøvurdering findes på nedenstående link:

http://thisted.viewer.dkplan.niras.dk/media/551583/Screeningsskema-til-Miljoevurdering-1-.pdf

Vi anmoder Planklagenævnet vurdere om Thisted Kommune har udført en tilstrækkelig strategisk miljøvur-

dering – da vi mener den helt negligerer de landskabsmæssige og rekreative værdier.

M.v.h.

Asger Sylvest Pedersen

På vegne af nedenstående borgere:

Mona Hansen & Asger Sylvest Pedersen, Silstrupvej 8

Elisabeth Pedersen & Tage Mailund, Silstrupvej 4

Ingrid & Poul Bunk, Simons Bakke 59

Lita & Niels Skydt, Silstrupvej 9

Holger Jensen, Silstrupvej 2

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Silstrup, 06-09-2017

Vedr. Klage ID 204131

Undertegnede borgergruppes bemærkninger til Thisted Kommunes bemærkninger til Klage ID 204131.

Thisted Kommune har i deres kommentarer (modtaget på mail 25-08-2017) udelukkende forholdt sig til vo-

res klage ud fra formalia vedr. frister og formelle krav til udpegning af udviklingsområder.

Vi mener det er direkte uanstændigt af Thisted Kommune at kræve klagen afvist ved at henvise til Thisted

Kommunes eget hastværk med at ansøge om udviklingsområder. Da fristen for dette er 15. oktober kunne

høringsperioden sagtens være rykket nogle uger eller en måned, så vi som borgere havde mulighed at

sætte os ind i sagen og nå et reagere.

Vi modtog brev vedr. udviklingsområdet 28-06-2017

–

umiddelbart før mange tog på ferie, - og fra d. 28.6

var der kun 4 uger til at klage over miljøvurderingen, selv om selve høringsperioden er 8 uger!

Undertegne borgergruppe holdt et møde i begyndelsen af august hvor alle var hjemme fra ferie og formule-

rede herefter en indsigelse og den aktuelle klage. Vi mener derfor vores klage er berettiget til behandling,

da vi ikke inden ferieperioden har haft mulighed for at sætte os grundigt ind i sagen

–med

mindre Thisted

Kommune mener man skal bruge sin sommerferie på det!

Thisted Kommune har tydeligvis ikke forholdt sig til vores kritik af, at landskabet kun vurderes ud fra nogle

overordnede betragtninger. Områdets landskabsmæssige værdier er meget dårligt belyst i høringsmateria-

let, og bærer præg af at ingen fra kommunen kender områdets værdier og muligheder. Vi lokale beboere

færdes dagligt i området og prøver at beskrive dette i indsigelsen som er vedhæftet klagen som bilag.

Hele det prægtige landskab ved indkørsel til Thisted fra syd ad Åsvej / Simons Bakke vil som beskrevet blive

spoleret ligesom landskabet fra sø-siden vil miste sin skønhed ved at blive bebygget på østsiden af Åsvej /

Simons Bakke.

Det er helt urimeligt at beskrive det landskab hvor Thisted Kommune vil placere udviklingsområdet som ka-

raktersvagt (s. 8) og i dårlig stand (s. 12) som Thisted Kommune gør i

”Landskabskarakteranalyse

Område

–

Vilsund Fjordlandskab”. Det kan måske gælde for vestsiden af Simons Bakke

–

hvor de fleste af os bor -

men absolut ikke for østsiden!

Vi har prøvet at vise på de billeder der er indsat i indsigelsen hvorfor vi mener landskabet skal bevares og

opfordrer til at kigge grundigt på disse (Indsigelsen m. indsatte billeder er vedhæftet klagen som bilag)

Vi mener Thisted Kommunes sagsbehandling i miljøvurderingen er mangelfuld og overfladisk og at Thisted

Kommune kun ser udviklingsområdet som del af den øvrige bebyggelse i Silstrup, men er blinde for den

ødelæggelse udviklingsområdet vil medføre for udsynet over landskabet ud mod fjorden på østsiden af

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Åsvej / Simons Bakke for alle andre end de beboere som måtte erhverve en grund på østsiden. Den rekrea-

tive værdi det har for mange borgere både gående / løbende / cyklende fra hele byen vil gå tabt.

Endvidere mener vi det er misbrug af lempelserne i Planloven om udviklingsområder at forsøge at anlægge

dem på arealer med stor landskabsmæssig værdi. Det kan ikke være meningen med lovgivningen

–

lige me-

get hvor gerne Thisted Kommune vil kunne sælge dyre byggegrunde.

Vi anmoder derfor om at klagen behandles selv om Thisted Kommune mener den er for sent indgivet og at

fokus er på de landskabsmæssige værdier for almenheden og Thisted by. Vi anmoder om at indsigelsen bru-

ges som bilag i sagen.

På vegne af nedenstående borgere:

Mona Hansen & Asger Sylvest Pedersen, Silstrupvej 8

Elisabeth Pedersen & Tage Mailund, Silstrupvej 4

Ingrid & Poul Bunk, Simons Bakke 59

Lita & Niels Skydt, Silstrupvej 9

Holger Jensen, Silstrupvej 2

M.v.h.

Asger Sylvest Pedersen (kontaktperson)

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

København 12. Marts 2019

Jacob Brandt

Partner

T +45 72 27 33 63

[email protected]

Sagsnr. 066241-0001 pec/pec/mebr

Dok.nr. 20914760.1

Bemærkninger til forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i

kystnærhedszonen

Indledning

På vegne af Relax A/S, der ejer matr.nr. 1k, 1g og 4ab, alle Silstrup By, og Mogens Nielsen, der ejer matr.nr.

1a, Silstrup By, skal vi hermed gøre indsigelse mod det forslåede forslag til landsplandirektiv for så vidt angår

forslagets § 54 området ved Silstrup.

Indledningsvis skal det dog bemærkes, at det er glædeligt at konstatere, at erhvervsstyrelsen har valgt at

beskære det område, som Thisted Kommune havde ansøgt om at få udpeget som udviklingsområde, væ-

sentligt. Det må dog understreges, at selve udpegningen fortsat er problematisk, idet den ikke ses at være i

overensstemmelse med den retlige ramme for udviklingsområder, som Folketinget har vedtaget.

I henhold til lovgrundlaget, der muliggjorde udviklingsområderne, er der er tale om områder i kystnærheds-

zonen, hvor kommunerne gives større adgang til at planlægge for bl.a. udvikling af byer og landsbyer – dog

i respekt for navnlig natur, miljø og landskabelige forhold.

Der er således ikke med reglerne åbnet op for, at udviklingsområder kan placeres i kystnærhedszonen uden

omtanke, og det skal fortsat ske i overensstemmelse med planlovens udgangspunkt om, at kystnærhedszo-

nen er en planlægningszone, hvor der gælder særlige krav til kvaliteten af planlægningen med henblik på at

sikre, at udviklingen indpasses i landskabet uden at gøre skade, herunder særligt på natur og miljø.

Det fremgår af forarbejderne til lov om modernisering af planloven, at udpegede udviklingsområder skal være

beliggende udenfor områder med særlige landskabs-, natur- eller miljøinteresser, og at de derfor som ud-

gangspunkt ikke vil ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i landet.

Forslaget til udlægget af området ved Silstrup som udviklingsområde giver som også nævnt ovenfor anled-

ning til en række problemer i forhold til den retlige ramme for udviklingsområder, som Folketinget har vedta-

get.

Lov nr. 668 af 8. juni 2017 om ændring af lov om planlægning, lov om naturbeskyttelse og lov om aktindsigt i miljøoplysninger

Lovforslag nr. 121 af 25. januar 2017, De almindelige bemærkninger, afsnit 2.4.2

(Modernisering af planloven, bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet)

København

Danmark ∙

Aarhus

Danmark ∙

Shanghai

Kina ∙

New York

USA

T +45 72 27 00 00 ∙ E [email protected] ∙ Advokatpartnerselskab ∙ CVR-nr. 38538071 ∙ www.bechbruun.com

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

2/5

Dok.nr. 20914760.1

Bemærkninger

Overordnede principper

2.1

Det fremgår af Erhvervsstyrelsens Vejledning om udviklingsområder, at der overordnet set kan være to typer

udviklingsområder:

Områder omkring eksisterende byer

Områder uden tilknytning til eksisterende byer

Det udpegede udviklingsområde ved Silstrup må betragtes at være, hvad der i vejledningen karakteriseres

som et type 1-område, hvor en kommunalbestyrelse ønsker at styrke udviklingsmulighederne i tilknytning til

en eksisterende by.

Reglerne om udviklingsområder er en undtagelse til de skærpede regler og principper for planlægning inden

for kystnærhedszonen. Hvis området ved Silstrup udlægges ved landsplandirektiv af erhvervsministeren,

gælder de nye og mere fleksible regler for landzoneadministration, så der gives bedre mulighed for at drive

virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne.

Det er derfor afgørende, at udpegning sker efter nøje overvejelse af betydningen for kystlandskabet, herunder

navnlig betydningen for natur, miljø og landskabet.

Principperne for planlægning i kystnærhedszonen må anses som retningsgivende for selve udlægget af ud-

viklingsområder. Ved udlægget af områderne skal der indgå en vurdering af landskab, natur og miljøinteres-

ser, idet udviklingsområderne ikke kan omfatte arealer med særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser.

Ved vurdering af udlæg af et type 1-område skal det endvidere - i overensstemmelse med de sædvanlige

principper for planlægning inden for kystnærhedszonen - vurderes, hvorvidt der findes alternativer, der kan

opfylde det samme formål (byudvikling), men som samtidig er mindre indgribende for landskab, natur og

miljø.

2.2

Alternativer

Som det også var anført i det forslag til kommuneplanstrategien, der danner grundlag for Thisted Kommunes

ansøgning om udlægning af et område ved Silstrup, har Østbyen i en årrække været det primære sted for

byudvikling i Thisted.

Dette virker fortsat oplagt, idet Østbyen til trods for det i forslaget til kommuneplanstrategien anførte stadig-

væk ses at rumme mulighed for yderligere udvikling.

Fortsat udvikling af Østbyen ses samtidig at indeholde en række fordele i forhold til området ved Silstrup.

Området ses således bl.a. at indeholde de samme herlighedsværdier som området ved Silstrup. Hertil

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

3/5

Dok.nr. 20914760.1

kommer, at området i langt højere grad er egnet til udvikling, idet der allerede i dag er infrastruktur, der vil

kunne understøtte byudvikling. Der er således fx allerede stisystemer til uddannelsesinstitutioner m.m.

Udvikling af området ved Silstrup ligger derimod ikke i tilknytning til selve Thisted by, hvorfor det også virker

en smule misvisende, når Thisted Kommune omtaler området som en afrunding af Thisted mod syd.

Området vil således selv efter en fuldstændig udvikling ikke ligge i fysisk forlængelse af den eksisterende by.

Dette er stærkt problematisk i forhold til kravet om, at kystnær beliggenhed af udviklingsområder efter plan-

lovens forarbejder alene kan ske, hvis udviklingsområdet er beliggende i umiddelbar tilknytning til by eller på

en ø. Allerede af denne grund er udpegningen i strid med planlovens forudsætninger for at udpege et udvik-

lingsområde lige op til strandbeskyttelseslinjen.

Beliggenheden ved Silstrup medfører en række yderligere problemstillinger, som ikke i samme grad ses at

være relevante ved fortsat udvikling i Østbyen eller i Sydbyen i tilknytning til eksisterende bebyggelse.

Ved udvikling af området ved Silstrup vil der således skulle skabes ny infrastruktur (veje, stisystemer m.m.),

og forsyningsforhold vil ligeledes skulle tilvejebringes. Hertil kommer, at udviklingsområdet placeres i nærhe-

den af et industriområde, der medfører tung trafik på Simons Bakke i form af lastbiler, landbrugsmaskiner

m.m.

Det skal i sammenhængen bemærkes, at den moderniserede planlov har et stort fokus på at sikre eksiste-

rende virksomheder og industriområder mod indskrænkninger, som følge af planlægning for arealfølsom an-

vendelse. Det er i strid med disse principper, at kommunen ønsker at planlægge for boliger mv. lige op til et

eksisterende industriområde med potentielle miljøkonflikter til følge, eftersom der ses at være andre mulig-

heder, der kan tilbyde de samme forhold som området ved Silstrup.

Det må således overordnet anføres, at der ses at være bedre egnede områder til udvikling af Thisted By end

området ved Silstrup, som vil medføre en mindre påvirkning af kystlandskabet samtidig med at kunne tilbyde

tilsvarende herlighedsværdigheder samt en række øvrige forhold som infrastruktur mv.

2.3

Landsskabsværdier

Thisted Kommune anførte bl.a. i forbindelse med vedtagelse af kommuneplanstrategien , at udviklingsområ-

det Silstrup var beliggende i et karaktersvagt område, hvor landskabet bl.a. sløres af et erhvervsområde og

planteskoledrift.

Det blev endvidere anført, at kysten er sårbar over for ændringer, men at udviklingsområdet Silstrup ikke er

placeret, så det får indflydelse på kysten, da det ligger i sammenhæng med øvrig bebyggelse og delvist bag

en lille bakketop.

Det må hertil bemærkes, at udviklingsområdet i høj grad vil få en indflydelse på kysten, og dette gælder

fortsat, selv om udpegningen er indskrænket til ”kun” at omfatte 6,3 ha, som ønskes placeret mellem det

eksisterende erhvervsområde, der tættest på ligger i en afstand af ca. 550 meter fra kysten (egen opmåling),

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

4/5

Dok.nr. 20914760.1

og strandbeskyttelseslinjen. Udviklingsområdet vil således forsat blive placeret helt op til strandbeskyttelses-

linjen ud mod kysten.

Udbygningen af området vil således påvirke kystlandskabet markant fra vandsiden.

Det skal i sammenhængen bemærkes, at Thisted Kommunes proces vedrørende vedtagelsen af kommune-

planstrategien, som danner grundlag for Thisted Kommunes ansøgning om udlægning af området og dermed

potentielt for landsplandirektivets udpegning, har været utilstrækkelig og i strid med det forvaltningsretlige

officialprincip, idet alle fotos, der indgik i forslaget til kommuneplanstrategien, er taget fra henholdsvis Simons

Bakke og Åsvej og ud mod kysten.

Der er således ikke nogen billeder taget fra kysten og ind i landet, der eventuelt måtte kunne understøtte, at

kystlandskabet allerede er sløret af erhvervsområdet og planteskoledriften i området. Det er endvidere netop

indtrykket af kysten set fra vandet, som er det væsentligste hensyn bag de skærpede krav til planlægning i

kystnærhedszonen, og udviklingsområdets påvirkning af kystlandskabet set fra vandsiden skal derfor belyses

nærmere.

Der skal i sammenhængen henvises til Naturklagenævnets afgørelse af 17. november 1997, der vedrørte

Danmarks Naturfredningsforenings påklage af Viborg Amts landzonetilladelse til placering og udformning af

et nyt stuehus (250 m2), garage (35 m2) og driftsbygninger (200 m2) på ejendommen matr. 1.a Silstrup By.

Ejendommen, der ligger særdeles tæt på det foreslåede udviklingsområde, og ca. 1 km syd for Thisted, ligger

ligeledes ud mod kysten i et kuperet terræn ud mod Thisted Bredning.

Naturklagenævnets flertal fandt, at den ønskede placering, adskilt fra den øvrige bebyggelse på ejendommen

højt på bakkerne i det åbne land ud mod kysten, ville skæmme de landskabelige værdier i området. Nævnet

ændrede på den baggrund amtets tilladelse til et afslag.

Det forekommer mere end vanskeligt at forene, at en bygningsmasse på samlet ca. 500 m2 blev vurderet til

at være skæmmende for de landskabelige værdier i området, mens udlægget af et område på 6,3 ha til

byudvikling vurderes at være uden betydning for selvsamme landskabelige værdier.

Hertil kommer, at området i forslaget til landsplandirektiv omfatter et § 3-beskyttet areal overdrev og i øvrigt

indeholder et beskyttet sten- og jorddige, som ligeledes er vanskeligt at forene med et udviklingsområdes

øgede muligheder for udvikling.

2.4

Sammenfattende

Sammenfattende må det bemærkes, at udpegningen af området ved Silstrup ikke ses at være i overensstem-

melse med den retlige ramme for udviklingsområder.

Der er således tale om et område, der ikke har nogen egentlig tilknytning til Thisted by, som grænser helt op

til strandbeskyttelseslinjen, og i øvrigt indeholder et § 3-beskyttet overdrev samt et beskyttet sten- og jorddige,

der ligger ca. midt inde i det foreslåede udviklingsområde.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

5/5

Dok.nr. 20914760.1

Der er tale om et kuperet fjordvendt terræn med stejle kystskrænter, som vil blive påvirket væsentligt af ud-

lægningen af et område på 6,3 ha. med nye muligheder for udvikling. Dette understreges af Naturklagenæv-

nets afgørelse som nævnt ovenfor underafsnit 2.3.

Hertil kommer, at der er alternative muligheder for udvikling i Østbyen eller i Sydbyen i tilknytning til eksiste-

rende bebyggelse.

På denne baggrund skal vi opfordre erhvervsministeren til at udtage området ved Silstrup fra det fremtidige

landsplandirektiv for udviklingsområder.

København, den 11. marts 2019

Jacob Brandt

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Indsigelse imod planstrategi 2017- Udviklingsområde Silstrup.

Indsigelsen angår mindst 4 forhold, der taler imod, at føre planen om byggeri i området, ud i livet.

1. Der mangler ikke byggegrunde i den vestlige bydel, som ellers er hovedargumentet for projektet.

2. Planen vil helt fjerne det helt unikke view, som den sydlige indkørsel til Thisted har.

3. Ved bebyggelse på østsiden af Simons Bakke/Åsvej,

mister man det ”åndehul” for

Vestbyen,

som markerne ved Vibedal / Synopal er for østbyen.

4. Det planlagte byggeri er placeret i et område, hvor der er absolut særlige landskab-, natur-og

miljøinteresser.

1. I den vestlige del af Thisted, er der allerede mulighed for 70-80 parcelhusgrunde. Endvidere er

der stadig restrummelighed i lokalplan 341-b1 i form af allerede byggemodnede grunde til tæt-lav

bebyggelse. Dermed mener jeg, at der er tilstrækkelig med byggegrunde i den del af Thisted, til at

opfylde behovet til 2022, hvormed at et nyt område bør afvente.

De allerede planlagte og nogle endda byggemodnede områder og grunde, som ligger i samme del af

byen; men på vest siden af Simons Bakke, vil være betydelig mere oplagte, da de modsat

Udviklingsområde Silstrup, ligger i umiddelbart tilknytning til eksisterende byzone, og kan derved

bebygges

efter princippet”indefra og ud”, og ligger modsat det nye forslag, langt mere

hensigtsmæssige i forhold til skole, børnepasning samt infrastruktur.

Det virker ikke planmæssigt velbegrundet, at man udlægger et nyt boligområde, når der i denne del

af byen er mange lokalplanlagte muligheder, for etablering af boliger. Ydermere er der arealer i

samme område, der er tættere på den eksisterende bygrænse, som først bør udnyttes.

2. View fra hovedfærdselsåre forsvinder totalt. Byport falder fra unik topklasse og

bemærkelsesværdig flot, til fuldstændig lig med alle andre. Denne oplevelse, vil rigtig mange andre

byer og købstæder give

ALT for at have i deres ”cv”.

Det skal vi ikke lave om til hække, carporte

og støjvolde, som er samme

”baggrund”, som alle

andre byer, også kan præstere. Mon ikke, at

mange der bor her, er stolte af Thisted`s beliggenhed? Hvorfor ødelægge de goder, Thisted har fra

naturens hånd.

3. Planerne skaber også

en massiv ”skov” af huse,-

uden mulighed for usyn, på en strækning af 9 -

10 kilometer, hvis man kører på ruten fra syd, langs fjorden, og ud mod Nordøst. Den eneste

mulighed for at nyde udsigten, vil være Thisted kystvej ved Søbadet,

og det lille ”åndehul ved

Vibedal/Synopal. Resten af vejen vil være huse, huse, huse, bycentrum, huse, huse og huse. Jeg tror

mange der bor og færdes i Østbyen/Fårtoftvej nødigt vil undvære det udsyn og frirum, som

markerne giver der. Hvorfor så ødelægge den mulighed, som det første? Reserver østsiden af

Simons Bakke / Åsvej, til udsyn og evt. rekreativt område, til gavn for hele byen, og for Vestbyen i

særdeleshed. Byg i stedet på vestsiden, hvor grundene med lidt omtanke, kan gøres både

velplacerede og attraktive. Hvorfor ikke udnytte de allerede planlagte områder til boliger, og

beholde udviklingsområdet som en grøn korridor, til de bagved liggende boligområder? Derved

skubber man ikke naturen, og rekreative områder længere væk fra byen.

Det fremgår af, "Danmark i bedre balance", juni 2016 at, udviklingsområderne ikke skal ligge helt

ude ved kysten, men lidt inde i landet. Det nævnes af Thisted Kommune, i deres landskabsanalyse,

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

at udviklingsområdet er beliggende i et karaktersvagt område, hvor landskabet sløres af et

erhvervsområde. Dette er årsagen til, at områdets tilstand opfattes som dårlig. Dette er ikke korrekt,

da de nævnte erhvervsområder er placeret bag planlægningsbarrieren Simons Bakke, og ikke i

sammenhæng med natur- og kystlandskabet i udviklingsområdet. Udviklingsområdet er derimod en

afrunding af den nære kystlinie fra Vilsund til Thisted. Thisted Kommune skulle prøve at gå fra

Silstrup Hoved, og ind mod Thisted, for at opleve hvorledes Udvilingsområdet netop danner ramme

om en afslutning af kystlandskabet ind til Simons Bakke og den nuværende bygrænse. En

byudvikling til boliger her, vil netop påvirke kysten. Derimod kunne man åbne op for området,

gennem udlæg af stier langs kysten.

4. Der står i teksten vedrørende udviklingsområder, at kystnære områder ved byer, kan inddrages i

planlægning,

hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser.

Området der tænkes

bebygget, må siges at opfylde ovenstående, med MAX point. Det er svært at forestille sig, om der

kan stilles tvivl om det. Altså -lad os bevare det, til vore efterkommere.

Med en venlig hilsen

Hans Kanstrup

Simons Bakke 53

7700 Thisted

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Bemærkninger til udviklingsområde Dyrhave, Aabenraa Kommune

Baggrund

Det udpegede udviklingsområde Dyrhave i Aabenraa Kommune er et enestående naturskønt område med

et kuperet landskab og landbrugsområde tæt på fjord og skov og uden tilknytning til Aabenraa by, og med

8-10 km til Aabenraa Centrum. Området er karakteriseret som et område med økologisk forbindelse og

området er defineret som bevaringsværdigt landskab. Endvidere er en del af området fredet område

omkring en gravhøj.

I Dyrhave området blev der tilbage i den gamle sognestruktur omkring 1970 udstykket ca. 35 grunde til

boliger, og siden da er der ikke sket yderligere udvikling af området.

Er Kommunens udgangspunkt korrekt ?

En væsentlig del af Aabenraa Kommunes ansøgning om Dyrhave som et af de ansøgte 3 udviklingsområder

bygger på den forudsætning, at kommunen begrænses i nybyggeri af boligområder som følge af byens

begrænsede udviklingsområder med grønne kiler og fjorden.

Denne forudsætning mener jeg ikke er ikke korrekt. Der ligger store uplanlagte udviklingsområder Nord,

Vest og Syd for byen med områder, som er tættere på eksisterende by- og landsbyområder.

Er Dyrhave et attraktivt boligområde?

Aabenraa har mange og smukke områder for boligudvikling, men områderne er ikke så naturskønne som

Dyrhave. Aabenraa Kommunes hensigt med

”at

skabe attraktive bosætningsmuligheder i de kystnære

områder” tager tydelig sigte på, at attraktiviteten for Dyrhave alene er naturen. Attraktiviteten i et

boligområde er meget andet, og i forhold til bl.a. skole- og fritidsaktiviteter samt offentlig transport og

forsyning er Dyrhave ikke attraktiv. Det har hidtil medført, at områdets 40 husstande kun i meget

begrænset omfang er omfattet af børnefamilier, og at den begrænsede efterspørgsel på bolig i området

altid har kunne imødekommes, hvilke kan ses ved, at hussalg i området oftest er en langvarig, flerårig

proces. Derfor er der et meget lille efterspørgselsbehov for bolig i Dyrhave, og derfor er der et meget

begrænset behov for udvidelse af bebyggelsen i Dyrhave.

Nettoarealet i udviklingsområde 3 Dyrhave - d.v.s. fraregnet fredningsområdet af fortidsminder - vil med

samme krav om grundstørrelse som hidtil (2.000 m2) blive til maksimalt 20 nye boliger

–

en forøgelse fra

40 til 60 husstande.

Det er svært at forstå, at dette for kommunen begrænsede boligbyggeri skulle løse problemet med

”bye s

begræ sede udvikli gso råder ed grø e kiler og fjorde ” i et

sådant omfang, at der gives tilladelse til

Dyrhave som et udviklingsområde i et kystnærhedsområde, når forudsætningen samtidig er, at området

uden nogen nærmere miljøvurdering nedgraderes ved ophævning af tidligere bevaringsværdigt landskab og

ved ophævning af området som økologisk forbindelse.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Medfører det ingen forringelser af naturen?

Aabenraa Kommunes ansøgning bygger i vid udstrækning på, at da der er boligområde i forvejen i Dyrhave,

så er der ved at udlægge Dyrhave som udviklingsområde for boligbyggeri

•

ingen væsentlig forringelse af

et ”særlig værdifuldt kystla dskab”

ingen væsentlig forringelse af den udpegede økologiske forbindelse, og dyre- og plantelivet vil ikke

blive forringet i væsentlig grad

ingen forringelse af kystens naturmæssige-, landskabelige-, kulturhistoriske- eller rekreative værdi

Der er ikke i ansøgningen nogen yderligere underbyggelse af ovennævnte konklusioner, og selvom der som

ovenfor nævnt i den store sammenhæng er tale om et beskedent antal boliger, så er der for Dyrhave

området tale om en stor udvidelse af boliger med 50% - eller måske højere endda, hvis grundstørrelsen

sættes lavere end 2.000 m2. Med en 50% udvidelse af boligområdet bør ovennævnte konklusioner

dokumenteres bedre, og de bør være utilstrækkelige som grundlag for tilladelse til at etablere

udviklingsområde Dyrhave indenfor kystnærhedszonen.

Hvorfor er fredet område stor del af udviklingsområdet?

Aabenraa Kommunes ansøgning om udviklingsområde Dyrhave omfatter et fredet område, der planlægges

bevaret i forbindelse med udnyttelse

af o rådet, idet det dog vil være ”he sigts æssigt at vurdere o

området kan udnyttes til eks. Vejområde i forbindelse med boligområde på det resterende areal, eller

o rådet ale e skal he ligge so grø t o råde, evt. fællesareal.”

Området omfatter en matrikel med grundareal på ca. 25% af det totale udviklingsområde. Det synes

mærkværdigt, at der gives tilladelse til et udviklingsområde til boligbyggeri, hvor 25% af et forholdsvis

begrænset udviklingsområde ikke kan benyttes til formålet.

Konklusion på mine bemærkninger.

1. Jeg kan ikke forstå, at Aabenraa bys beliggenhed begrænser kommunen i sin udvikling af

boligområder, og det er heller ikke en dokumenteret konklusion.

2. Jeg mener, at den begrænsede attraktivitet og den begrænsede størrelse af Dyrhave som

boligområde ikke berettiger til tilsidesættelse af natur-og landskabsmæssige værdier.

3. Jeg mangler dokumentation for, at udvidelse af boligområdet i Dyrhave ikke har forringende

indvirkning på dyre- og plantelivet samt den natur- og landskabsmæssige værdi.

4. Jeg savner begrundelse for, at et fredningsområde udgør så stor en del af udviklingsområdet.

På baggrund af ovennævnte 4 punkter mener jeg, at Erhvervsstyrelsens godkendelse af Dyrhave som

udviklingsområde i Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen bør revurderes.

Med venlig hilsen

Kim Anker Hansen

Dyrhave 69

6200 Aabenraa

12.3.2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Dansk Arbejdsgiverforening <[email protected]>

21. januar 2019 16:07

Hoeringudviklingsomraader

SV: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Opfølgning

Fuldført

Kære Janne Kragh Andersen

Under henvisning til det til DA fremsendte høringsbrev af d.d. vedrørende ovennævnte skal vi oplyse,

at sagen falder uden for DA’s virkefelt, og at vi under henvisning hertil ikke ønsker at afgive

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Hjørdis de Stricker

Chefsekretær

Fra:

Hoeringudviklingsomraader <[email protected]>

Sendt:

21. januar 2019 15:20

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Hoeringudviklingsomraader

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Opfølgningsflag:

Flagstatus:

Pia Saxild <[email protected]> på vegne af Forbrugerrådet Tænk Hoeringer

<[email protected]>

23. januar 2019 09:20

Hoeringudviklingsomraader

SV: Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Opfølgning

Fuldført

Forbrugerrådet Tænk vurderer, at forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i

ligger uden for vores interesseområde og vil derfor undlade at forholde os hertil. Forbrugerrådet Tænk kan

således ikke tages til indtægt for at støtte forslaget eller for at gøre det modsatte.

Med venlig hilsen

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Forbrugerrådet Tænk

T +45 7741 7720 / [email protected] / taenk.dk

Fiolstræde 17 B / Postboks 2188 / 1017 København K

Fra:

Hoeringudviklingsomraader [mailto:[email protected]]

Sendt:

21. januar 2019 15:20

Emne:

Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

Erhvervsstyrelsen har netop sendt Forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen i høring

med frist for bemærkninger den 18. marts 2019 kl. 10.

Høringen findes på Høringsportalen:

https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/62678

Med forslag til Landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen foreslår erhvervsministeren, at der

udpeges 91 nye udviklingsområder.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-, miljø- og landskabsinteresser. I

udviklingsområder gives kommunerne mulighed for at planlægge for udvikling af byer og landsbyer uden en særlig

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære lokalisering.

Med venlig hilsen

Jane Kragh Andersen

Spec.konsulent

ERHVERVSSTYRELSEN

Erhvervsudvikling og Regulering

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Telefon: +45 35291000

Direkte: +45 35291158

E-mail:

[email protected]

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

www.erhvervsstyrelsen.dk

ERHVERVSMINISTERIET

Erhvervsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, vi modtager om dig. Læs mere om formål og lovgrundlag for

databehandlingen på

erhvervsstyrelsen.dk.

Hvis du sender følsomme oplysninger, opfordrer vi til, at du bruger din digitale postkasse på

Virk.