ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 49
Offentligt

20.

september 2019

Høringsnotat om høringen af forslag til landsplandirektiv for udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen

1. Indledning

Med forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærheds-

zonen foreslås i alt 91 udviklingsområder udpeget fordelt i 16 kommu-

ner. Områderne er udpeget efter ansøgning fra kommunerne og reglerne

herom i planloven, jf. § 5 b, stk. 2.

Muligheden for udpegning af udviklingsområder i kystnærhedszonen

blev fastlagt i forbindelse med vedtagelsen af den ændrede planlov i juni

2017.

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen, hvor kommunerne

får større adgang til at planlægge for udvikling af byer og landsbyer og

for anlæg i landzone. Udviklingsområder er områder inden for kystnær-

hedszonen uden særlige natur, - miljø- og landskabsinteresser.

Den 4. februar 2019 blev alle landets kystkommuner inviteret til at for-

berede nye ansøgninger om udpegning af udviklingsområder. Frist for

ansøgninger er den 1. december 2019.

Forslag til landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen

har været i offentlig høring fra den 21. januar til den 18. marts 2019.

Der er modtaget i alt 36 høringssvar, hvoraf 26 myndigheder, organisati-

oner, m.v. har haft bemærkninger til lovforslaget.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

forslag til landsplandirektiv gennemgås og kommenteres nedenfor.

Enkelte høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændrin-

ger og præciseringer i landsplandirektivet. Derudover er der foretaget

lovtekniske ændringer.

2. Generelle bemærkninger

Høringen tegner overordnet et billede af, at en række kommuner finder

at udstedelsen af et landsplandirektiv for udviklingsområder i kystnær-

hedszonen vil give nye muligheder for vækst og udvikling. Nogle kom-

muner beder om begrundelse for og revurdering af en række af de ansøg-

te udviklingsområder, der er beskåret eller ikke medtaget i forslaget til

landsplandirektiv og beder om, at disse områder medtages. En enkelt

kommune har sendt forslag til ændring af afgrænsning af foreslåede ud-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

2/20

viklingsområder. En række organisationer bakker op om forslaget. Nogle

organisationer, foreninger og borgere udtrykker bekymring for de nye

muligheder i de kystnære områder og for udviklingsområdernes betyd-

ning for natur og landskaber.

Faxe Kommune, Mariagerfjord Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommu-

ne, Skive Kommune, Sønderborg Kommune og Aalborg Kommune fin-

der generelt set at de udpegede udviklingsområder vil give kommunerne

nye muligheder, men beder samtidig om yderligere begrundelse eller re-

vurdering af områder, der ikke er udpeget, og om at alle ansøgte områder

medtages i landsplandirektivet.

Lolland Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune og Sønderborg

Kommune fremhæver muligheden for at fremme turismen i de ansøgte

udviklingsområder som begrundelse for at revurdere det fremlagte for-

slag.

KL, Kommunernes Landsforening vurderer, at de berørte kommuner

med landsplandirektivet får bedre muligheder for at fremme vækst og

udvikling. KL mener, at denne form for planlægning med fordel kunne

varetages i regi af kommuneplanlægningen, hvor erhvervsministeren al-

lerede i dag kan gøre indsigelse.

Akademiraadets Landskabsudvalg anbefaler, at landsplandirektivet ud-

bygges med en kvalitativ vurdering af landskabet samt med anvisninger

af konkrete mål for en udvikling af nye landskabstyper.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder helt generelt landsplandi-

rektivet problematisk, da det ifølge foreningen bryder med kriterierne i

planloven om, at der ikke må udpeges udviklingsområder, hvor der er

natur- og landskabsinteresser, herunder Grønt Danmarkskort. DN anfø-

rer, at der udpeges store arealer til udviklingsområder og opfordrer til, at

udviklingsområder, der efter deres mening ikke opfylder kriterierne, bør

udgå af landsplandirektivet. Det anføres, at der kan søges hvert 4. år og

store dele af kystnærhedszonen dermed kan være forsvundet efter nogle

få ansøgningsrunder.

Dansk Byplanlaboratorium finder det vanskeligt at gennemskue på hvil-

ken baggrund udviklingsområderne er udpeget og anbefaler, at kravet

om en planlægningsmæssig begrundelse genindføres, så det kan vurde-

res, om tilladelser gives ud fra et helhedsperspektiv, der sikrer både er-

hvervs- og naturinteresser. Dansk Byplanlaboratorium foreslår, at udvik-

lingen følges og indgår i evalueringen af planloven.

Danske Landskabsarkitekter

har generelt en bekymring for en ’udvik-

ling’ af kysterne,

der presser de sårbare kystarealer, men finder at lands-

plandirektivet kan understøtte udviklingen af gode og sammenhængende

natur/landskabsoplevelser. Danske Landskabsarkitekter savner en vision

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

3/20

for udvikling af natur og landskab og anfører, at landsplandirektivet bør

sikre, at der ikke sker naturtab og yderligere tab af biodiversitet.

Dansk Erhverv ser udviklingsområderne som en god mulighed for

kommunerne til at skabe områder, hvor der uden for mange administra-

tive besværligheder kan udvikles nye tiltag og tages nye initiativer af

virksomheder og borgere. Dansk Erhverv havde gerne set, at muligheden

for at få udpeget udviklingsområder var mere lempelig.

DI, Dansk Industri vurderer, at hovedparten af de foreslåede udviklings-

områder ligger i naturlig forlængelse af eksisterende områder med be-

byggelse og aktiviteter. Med udviklingsområderne vil der ske en fortæt-

ning af aktiviteterne, hvilket DI finder hensigtsmæssigt.

Dansk Kyst- og Naturturisme finder det positivt, at der med udpegnin-

gen af udviklingsområder i kystnærhedszonen opstår forbedrede mulig-

heder for den kommunale turismeplanlægning og opfordrer til, at kom-

munernes ønsker i videst mulige omfang imødekommes. Dansk Kyst- og

Naturturisme finder det positivt, at processen gentages, så kommunerne

har mulighed for at søge om udviklingsområder igen.

Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger er bekymrede for, at kom-

munerne kan planlægge for byer, landsbyer og anlæg i kystnærhedszo-

nen uden en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse, da det er

vigtigt ikke at invitere til byspredning eller placere enkelte anlæg i det

åbne kystlandskab uden god grund. Foreningen Bæredygtige Byer og

Bygninger finder det positivt, at udpegningen sker i et landsplandirektiv,

da de kystnære områder rummer unik og sårbar natur, men finder det

kritisabelt, at der for de enkelte områder ikke oplyses, hvad de skal an-

vendes til.

Friluftsrådet finder, at kystnærhedszonen skal sikre, at de åbne kyst-

strækninger bevarer deres åbne karakter og fortsat udgør en væsentlig

natur- og landskabsressource. Friluftsrådet finder det bekymrende, at

over halvdelen af udviklingsområderne er omfattet af landskabsinteres-

ser, økologiske forbindelser m.fl., som skal ophæves i kommuneplanerne

for at give plads til udvikling.

Landbrug og Fødevarer anfører, at der i Danmark planlægges for langt

mere areal end der er til rådighed, og at det derfor er væsentligt, at staten

viser tilbageholdenhed med at foretage arealreservationer i det åbne

land, der kan være til hinder for multifunktionelle anvendelsesmulighe-

der.

Kommentarer

Planloven åbner i dag mulighed for, at erhvervsministeren kan udpege

udviklingsområder i kystnærhedszonen efter ansøgning fra kommunalbe-

styrelserne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

4/20

Af lovbemærkningerne fremgår det, at der ønskes en bevarelse af kyst-

nærhedszonen samtidig med, at der åbnes for nye muligheder. En ud-

pegning af udviklingsområder i regi af kommuneplanlægning i kommu-

nerne vil kræve en ændring af planloven.

Erhvervsministeren inviterede i februar 2017 landets kystkommuner til

at ansøge om udpegning af udviklingsområder. Efterfølgende er de an-

søgte udviklingsområder blevet vurderet i forhold til de fastsatte kriteri-

er i planloven.

For planlægning i kystnærhedszonen gælder, at der kun må inddrages

nye arealer i byzone og planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er

en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær

lokalisering. Med udpegningen af udviklingsområder fraviges denne be-

stemmelse. I øvrigt gælder planlovens regler for landzoneadministration

i udviklingsområder, jf. § 35, stk. 3 og §§ 36 og 37 i planloven.

En række kommuner har ønsket at udpege områder, som i dag er omfat-

tet af Grønt Danmarkskort til udviklingsområde. Grønt Danmarkskort er

et sammenhængende naturnetværk, som kommunerne udpeger. Netvær-

ket omfatter både eksisterende og potentielle naturområder og eksiste-

rende og potentielle økologiske forbindelser. Grønt Danmarkskort udgø-

res således både af områder, der er beskyttet under fx naturbeskyttelses-

loven, Natura2000 områder eller andre beskyttede naturområder og af

områder, som kommunerne selv har udpeget i kommuneplanen

–

fx øko-

logiske forbindelseslinjer.

Udviklingsområder er områder uden særlige natur-, miljø- og land-

skabsinteresser. Kommunernes ønsker om udviklingsområder, der vur-

deres at indeholde særlige naturinteresser, for eksempel Natura 2000

områder, er derfor ikke medtaget i landsplandirektivet.

Områder i øvrigt, der i gældende kommuneplaner er omfattet af Grønt

Danmarkskort er i landsplansdirektivet udpeget til udviklingsområde be-

tinget af, at kommunerne ophæver de konkrete udpegninger til Grønt

Danmarkskort i kommuneplanen. Dette er områder, som kommunerne i

deres planlægning har udpeget som Grønt Danmarkskort, og hvor kom-

munerne har mulighed for at ændre denne planlægning, hvis de ikke me-

ner, at området længere skal være omfattet af Grønt Danmarkskort, men

i stedet være udpeget til fx udviklingsområder. Det er i den forbindelse

en forudsætning, at kommunen vurderer, at de naturmæssige interesser

fortsat kan varetages med en ændret udpegning.

Udpegningen af udviklingsområder skal ske parallelt med kommunernes

udpegning af områder til Grønt Danmarkskort. Kommunerne oprettede i

alt 20 lokale naturråd, der afsluttede deres arbejde den 15. juli 2018

med anbefalinger om Grønt Danmarkskort til kommunerne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

5/20

Udpegningen af udviklingsområder træder således i kraft, når der for

kommunen foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort planlægning

for Grønt Danmarkskort efter anbefalinger fra det lokale naturråd og

omfatter ikke arealer, som kommunalbestyrelsen har udpeget til Grønt

Danmarkskort, jf. § 3 i forslag til landsplandirektiv.

Konkret fastlægges det i landsplandirektivet, at kommunalbestyrelsen i

forbindelse med kommuneplanlægning, der ændrer udpegninger af

Grønt Danmarkskort eller landskabelige bevaringsværdier i et betinget

udpeget udviklingsområde, skal sikre en fortsat varetagelse af naturbe-

skyttelsesinteresserne og landskabelige bevaringsværdier i kommunen,

jf. landsplansdirektivets § 6, stk. 2.

Planlægning for byudvikling, herunder byvækst og udvikling af landsby-

er, og konkrete anlæg inden for udviklingsområderne skal følge de al-

mindelige regler herom i planloven, ligesom anden lovgivning gælder

uændret.

Med hensyn til turismeudvikling bemærkes det, at ferie- og fritidsanlæg

også i udviklingsområder skal lokaliseres efter sammenhængende turist-

politiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund

eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Nye sommerhusområder i kyst-

nærhedszonen, herunder i udviklingsområder, kan alene udlægges efter

Landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhusområder i

kystnærhedszonen, jf. planlovens § 5 b, stk. 4.

Evalueringen af planloven i 2020 vil omfatte en evaluering af udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen. I forlængelse af udstedelse af det før-

ste landsplandirektiv gennemføres endvidere i efteråret 2019 en høring

med henblik på indsamling af kommunernes oplevelse af og erfaring

med processen ifm. den første ansøgningsrunde.

3. Bemærkninger til forslaget.

Høringssvar og kommentarer hertil gennemgås med udgangspunkt i ind-

holdet i landsplandirektivet og har følgende overordnede opdeling:

3.1 Bestemmelserne generelt (§§ 1 -7)

3.2 Anmodning om begrundelse og revurdering af udviklingsområder,

der ikke er medtaget i forslaget eller beskåret og forslag om at med-

tage yderligere udviklingsområder i landsplandirektivet

3.3 Forslag om at udtage eller reducere udviklingsområder i landsplan-

direktivet

3.4 Betinget udpegning af udviklingsområder

3.5 Arealer omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller museumsloven

3.1 Bestemmelserne generelt (§§ 1 -7)

Danmarks Naturfredningsforening foreslår, at det i landsplandirektivet

specificeres, at staten fortsat er forpligtet til at sikre natur- og miljøbe-

skyttelse og kultursarvs- og landskabsbevarelse i udviklingsområderne

uanset udpegning i landsplandirektiv eller kommuneplaner.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

6/20

Dansk Byplanlaboratorium anbefaler, at der indføres en tidsbegrænsning

på de udpegede udviklingsområder.

Kommentarer

Af bemærkningerne til de enkelte bestemmelser i landsplandirektivet

fremgår det, at det for en række nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen først vil være muligt at vurdere de nationale interesser i forhold

til den påtænkte og planlagte arealanvendelse. Myndigheder vil også

fremadrettet kunne fremsætte indsigelse mod planforslag i udviklings-

områderne ud fra de nationale interesser, som fremgår af planloven, jf.

”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen”, marts

2018.

Landsplandirektivet vil blive suppleret med en ny bestemmelse (§ 6, stk.

3) om, at bekendtgørelsen ikke er til hinder for, at erhvervsministeren

for de udpegede områder kan anvende beføjelser om landsplanlægning

efter planlovens § 3 og ikke er til hinder for, at der kan fremsættes indsi-

gelse mod planforslag for områderne efter planlovens §§ 29, 29 a, 29 b

eller 29 c. Dette gælder allerede jf. loven, og der er således alene tale

om at skabe gennemsigtighed om gældende ret.

Udpegningen af et udviklingsområde bortfalder 5 år efter bekendtgørel-

sens ikrafttræden, hvis udpegningen ikke forinden er trådt i kraft, fordi

betingelserne herfor ikke er opfyldt, jf. § 7 i forslag til landsplandirektiv.

3.2 Anmodning om begrundelse og revurdering af udviklingsområ-

der, der ikke er medtaget i forslaget eller beskåret og forslag om at

medtage yderligere udviklingsområder i landsplandirektivet

Faxe Kommune er tilfreds med udpegning af fem udviklingsområder,

herunder med den foretagne beskæring af to områder, men ønsker at tre

andre ansøgte områder medtages i landsplandirektivet. Kommunen anfø-

rer, at de tre områder tidligere, men ikke siden 1. november 2018, har

været udpeget til Natura 2000-område. Faxe Kommune er opmærksom

på, at der kan ansøges om nye udviklingsområder med frist den 1. de-

cember 2019, men ønsker, at udpegning af de tre områder til udviklings-

områder fremmes.

Lolland Kommune er uforstående overfor, at kommunens gældende

landskabsudpegninger ikke er anvendt ved behandlingen af de ansøgte

udviklingsområder, ligesom kommunen gerne havde set en dialog om

kortbilagene i landsplandirektivet og de ansøgte udviklingsområder, som

i dag er omfattet af strandbeskyttelseslinje. Lolland Kommune anmoder

om, at de ansøgte områder vil blive genbehandlet i forhold til landskab

og strandbeskyttelse.

Mariagerfjord Kommune finder, at kommunens ansøgning om udvik-

lingsområder er i overensstemmelse med planlovens bestemmelser, og

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

7/20

kommunen ønsker samtlige ansøgte områder medtaget i landsplandirek-

tivet. Det anføres, at ansøgningen er sket i overensstemmelse med kom-

munens landskabsredegørelse fra 2015 samt et kommuneplantillæg fra

2016 vedrørende det åbne land. Mariagerfjord Kommune finder, at Mil-

jø- og Fødevareministeriets kendskab til landskaberne i Mariagerfjord

Kommune er af generel karakter og ikke er baseret på en egentlig land-

skabskarakteranalyse eller besigtigelser. Mariagerfjord Kommune note-

rer sig, at der i forslaget primært er udpeget udviklingsområder ved by-

erne i kommunen, mens flere store, ansøgte udviklingsområder belig-

gende i det åbne land ikke er medtaget i forslaget, hvilket kommunen

finder i strid med intentionerne bag bestemmelserne om udviklingsom-

råder.

Ringkøbing-Skjern Kommune finder det uheldigt, at en del af området

Søndervig Feriepark ikke er medtaget i forslaget, da Naturstyrelsen i

2015 har meddelt dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til et forsøgs-

projekt i området, og kommunen opfordrer til, at hele det ansøgte områ-

de udpeges. Ringkøbing- Skjern Kommune er uforstående overfor, at

området Bjerregaard Feriecenter ikke er medtaget i forslaget, da kom-

munen finder, at et planlagt feriecenter vil fremme nationale og lokale

mål for kystturismen og at det etableres på et areal uden væsentlige na-

turinteresser. Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer til, at området

medtages i landsplandirektivet.

Skive Kommune bemærker, at det ansøgte udviklingsområde Fjordbjerg

Ager 2 bør medtages i landsplandirektivet. Området er beliggende inden

for strandbeskyttelseslinjen, men kommunen vil ansøge om ophævelse

af denne i forbindelse med udarbejdelsen af en konkret lokalplan for om-

rådet.

Sønderborg Kommune konstaterer, at et ansøgt område på Sydals ikke er

medtaget i forslag til landsplandirektiv. Sønderborg Kommune stiller sig

undrende overfor vurderingen af, at området ikke kunne medtages med

henvisning til særlige landskabsinteresser idet kommunen ønsker at va-

retage de særlige landskabsinteresser med udpegningen. Sønderborg

Kommune ønsker en begrundelse herfor samt en revurdering af området,

og kommunen anmoder om, at området medtages i det endelige lands-

plandirektiv.

Thisted Kommune er forundrede over, at der kun er medtaget under en

tredjedel af det ansøgte udviklingsområde

”Silstrup”,

og at begrundelsen

er værdien af området som en del af et større sammenhængende land-

skab. Thisted kommune finder ikke, at oplysninger fra kommunens an-

søgning er indgået i forbindelse med vurdering af området, hvilket

kommunen finder kritisabelt. Thisted kommune forventer, at hele det an-

søgte område indgår som udviklingsområde i det endelige landsplandi-

rektiv

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

8/20

Aalborg Kommune er generelt tilfreds med, at mange ansøgte udvik-

lingsområder er medtaget i forslaget til landsplandirektiv. Aalborg

Kommune undrer sig dog over, at i alt 9 ansøgte udviklingsområder ikke

er medtaget, og at der ikke ses at være en begrundelse herfor. Aalborg

Kommune forstår ikke, hvilke særlige landskabsinteresser, der har ligget

til grund for Miljø- og Fødevareministeriets indstilling for de enkelte

områder og anbefaler, at de 9 områder indarbejdes i landsplandirektivet.

Aalborg Kommune undrer sig endvidere over, at der er foretaget en ræk-

ke mindre justeringer af flere områder.

Kommentarer

De modtagne ansøgninger er behandlet i forhold til kriterier for udpeg-

ning af udviklingsområder fastlagt i planloven, hvorefter udviklingsom-

råder ikke kan omfatte arealer med særlige natur, - miljø- og landskabs-

interesser.

Ved offentliggørelsen af forslag til landsplandirektiv sendte Erhvervssty-

relsen orienterende fremsendelsesbreve til de 17 kommuner, der havde

søgt om udviklingsområder. Af brevene fremgår det blandt andet, hvilke

områder der ikke er medtaget i forslag til landsplandirektiv sammen med

en kortfattet begrundelse.

For så vidt angår reducerede arealer i Aalborg Kommune har Erhvervs-

styrelsen foretaget en reduktion af mindre arealer i byzone, som dermed

ikke er en del af kystnærhedszonen.

Landskab

I forhold til landskab skulle en ansøgning om udpegning af udviklings-

områder baseres på en konkret og systematisk vurdering af kystlandska-

bet. De fremsendte vurderinger af kystlandskabet er indgået i de statsli-

ge myndigheders behandling af ansøgningerne.

For god ordens skyld bemærkes det, at udviklingsområdet Silstrup i Thi-

sted Kommune i forslag til landsplandirektiv er beskåret for at varetage

særlige landskabsinteresser, mens det udpegede område er betinget af

en ændring af kommuneplanen for så vidt angår udpegning af større

sammenhængende landskab.

I forbindelse med behandlingen af de ansøgte udviklingsområder har

Erhvervsstyrelsen foretaget en høring af relevante myndigheder. Hø-

ringssvaret fra Miljø- og Fødevareministeriet, der er ressortmyndighed i

forhold til landskab, indeholder bl.a. en vurdering af særlige landskabs-

interesser i de ansøgte områder. Det fremgår af høringssvaret, at Miljø-

og Fødevareministeriet har forholdt sig konkret til hvert enkelt ansøgt

udviklingsområde og har vurderet landskabsinteresserne. Miljø- og Fø-

devareministeriet har i høringssvaret indstillet, om et område helt eller

delvist ikke bør udpeges til udviklingsområde. I den forbindelse er der

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

9/20

foretaget en kortfattet beskrivelse af det pågældende områdets karakteri-

stika.

Miljø- og Fødevareministeriets vurdering af ansøgningerne tager ud-

gangspunkt i, at planloven tilsigter, at de åbne kyster fortsat skal udgøre

en væsentlig natur- og landskabelig værdi. Udviklingsområderne må ik-

ke ligge i områder med særlige landskabsinteresser. Udviklingsområder

vil som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde i lan-

det. Dog kan udviklingsområder åbne mulighed for udvikling af områder

tæt ved kysten, hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- og miljøinte-

resser, fx omkring byer og på små og mellemstore øer.

De ”særlige landskabsinteresser” i denne forbindelse omfatter således

ikke alene de landskaber som i ”Oversigt over nationale interesser i

kommuneplanlægningen, marts 2018”

beskrives som ”bevaringsværdige

landskaber, herunder de større, sammenhængende landskaber”, og ”de

geologiske interesseområder” jf.

planlovens § 11a, stk. 16 og 17.

Kommunerne har skulle godtgøre, at områderne ikke er omfattet af sær-

lige landskabsinteresser på baggrund af en konkret og systematisk vur-

dering af kystlandskabet, fx på baggrund af landskabskaraktermetoden

eller en lignende metode, som er med til at kvalificere grundlaget for

kommunernes udpegning af udviklingsområder.

Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af høringssvarene op-

lyst, at de analyser, som kommunerne har anvendt til denne opgave i en

række tilfælde findes at være målrettet udpegningen af de bevaringsvær-

dige landskaber, idet det er forudsat, at kystnærhedszonen generelt be-

skytter de åbne kystlandskaber. Analyserne er baseret på en udpegning

af de mest karakteristiske og oplevelsesrige delområder af karakterom-

råderne, og ikke de særlige landskabsinteresser, som er knyttet til formå-

let med kystnærhedszonen

–

at friholde de åbne kystlandskaber mellem

byerne. Miljø- og Fødevareministeriet har derfor på baggrund af beskri-

velserne i landskabsanalyserne vurderet, hvilke karakteristika og ople-

velsesmæssige kvaliteter området rummer, og om en udpegning af et ud-

viklingsområde vil tilsidesætte væsentlige natur- og landskabsinteresser.

Udviklingsområder må ikke omfatte særlige landskabsinteresser, uanset

hvilke planer kommunerne har for den fremtidige anvendelse. Det bety-

der, at den fremtidige anvendelse ikke har været et hensyn Miljø- og Fø-

devareministeriet har kunne inddrage i vurderingen af landskabets sår-

barhed.

Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at en række større land-

skabsområder, som ligger i det åbne land mellem byerne rummer særli-

ge landskabsinteresser, fx i form af stedsspecifikke landskabstræk. Miljø-

og Fødevareministeriet har vurderet, at den fremtidige udvikling af især

de større landskabsområder, som ligger i det åbne land mellem byerne,

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

10/20

og som bidrager til de stedsspecifikke landskabstræk, bør tilpasses her-

til, når der er konkrete planer for dem og ikke bør udpeges som udvik-

lingsområder. De områder, der ikke er medtaget i forslaget, udgør i

sammenhæng med det omgivende åbne land, som de indgår i, typisk op-

levelsen af de danske kystområder, også hvor der ikke er direkte visuel

kontakt mellem vand og land. Større sammenhængende landskabsområ-

der er ofte udpeget i kommuneplanen for i administrationen af planloven

at undgå byggeri og anlæg, der slører landskabssammenhængene og har

konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige kystlandskab.

Miljø- og Fødevareministeriet har også vurderet, at en lang række ud-

viklingsområder har kunnet udpeges i områder uden særlige landskabs-

interesser. Vurderingen har baseret sig på kommunernes konkrete og

specifikke beskrivelser af landskabet, og områderne har primært været

beliggende i tilknytning til eksisterende byer og bebyggelse, hvor der ik-

ke vurderes at være særlige landskabsinteresser.

Miljø- og Fødevareministeriet har på baggrund af de modtagne hørings-

svar ikke fundet grundlag for på nuværende tidspunkt at gennemføre en

revurdering af de ansøgte udviklingsområder, hverken af de områder,

der er foreslået udpeget, eller af de der er beskåret eller ikke medtaget i

det fremlagte forslag til landsplandirektiv under henvisning til vareta-

gelse af hensynet til særlige landskabsinteresser. Landsplandirektivet af-

skærer ikke kommunerne fra at ansøge om udviklingsområder i områder,

der ikke er imødekommet i denne runde.

Strandbeskyttede arealer

Strandbeskyttede arealer kan ikke udpeges til udviklingsområde, jf. for-

arbejderne til loven. Ansøgte udviklingsområder, der indeholder strand-

beskyttede arealer er derfor blevet beskåret. En udpegning af et udvik-

lingsområde forudsætter således, at strandbeskyttelseslinjen allerede er

ophævet for det pågældende areal. Det bemærkes, at Miljø- og Fødeva-

reministeriet, herunder Kystdirektoratet, har bidraget i behandlingen af

de modtagne ansøgninger.

For en del af det omtalte område i Søndervig Feriepark i Ringkøbing-

Skjern Kommune blev der i 2015 meddelt en tidsbegrænset dispensation

fra strandbeskyttelseslinjen til anvendelse af arealet til et forsøgsprojekt.

Det forhold, at der tidligere er meddelt dispensation fra strandbeskyttel-

seslinjen til en bestemt anvendelse, medfører ikke, at arealet kan indgå i

et udviklingsområde.

Natura 2000-områder

Det er forudsat i bemærkningerne til planloven, at udviklingsområder

ikke kan udpeges inden for områder, der er Natura 2000-områder. Er-

hvervsstyrelsen har ved behandling af ansøgningerne generelt taget ud-

gangsudgangspunkt i det gældende retsgrundlag. Områderne blev efter

indstilling fra Miljø- og Fødevareministeriet ikke medtaget i forslaget.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

11/20

Efter offentliggørelsen af forslaget til landsplandirektiv er Erhvervssty-

relsen blevet gjort opmærksom på, at en række Natura-2000 områder,

herunder de tre områder i Faxe Kommune, ikke længere er omfattet af

Natura-2000 beskyttelsen.

Udpegning af udviklingsområder, der på grund af tidligere udpegning

som Natura 2000-område ikke har været fremlagt til offentlig høring i

det nuværende forslag, vil kræve fornyet sagsbehandling, herunder en

vurdering af ansøgning i forhold til forudsætninger og krav i planloven,

høring af relevante ministerier samt offentlig høring i 8 uger.

Ansøgninger om tre udviklingsområder i Faxe Kommune, hvor der er

fremkommet nye oplysninger om Natura 2000 beskyttelse, vil indgå i

forberedelsen af det kommende forslag til landsplandirektiv, hvor der er

frist for ansøgninger den 1. december 2019.

Opfølgning

I lyset af bemærkningerne fra flere

kommunerne omkring konkrete

områder tages der initiativ til, at gennemføre en opfølgende høring i

efter-året 2019 med henblik på indsamling af kommunernes oplevelse

af og erfaring med processen ifm. den første ansøgningsrunde.

Eventuelle forbedringsforslag, der måtte blive rejst af kommunerne i den

forbindelse, vil indgå med henblik på at forbedre processen i kommende

ansøgningsrunder.

I forbindelse med den kommende ansøgningsrunde åbnes desuden mu-

lighed for, at kommunerne kan drøfte deres ønsker om udviklingsområ-

der med staten inden ansøgningsfristen. Der lægges således op til en

mere dialogbaseret ansøgningsproces. Samtidig vil der blive taget initia-

tiv til en generel vejledningsindsats i forhold til landskabsinteresserne.

3.3 Forslag om at udtage eller reducere udviklingsområder i lands-

plandirektivet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet finder generelt,

at der bør ske en reduktion i omfanget af udviklingsområderne. Der hen-

vises navnlig til landskabelige værdier, herunder større sammenhængen-

de landskaber, hensynet til beskyttet natur og Grønt Danmarkskort samt

frygt for, at bysamfund vokser sammen langs kysterne. DN gør også

gældende, at lavbundsarealer og arealer omfattet af fredskov bør udgå af

udviklingsområderne.

DN finder, at følgende områder bør udgå af forslaget til landsplandirek-

tiv: Faxe Kommune (Faxe Ladeplads), Jammerbugt Kommune (Thorup

Strand- Klim Camping), Mariagerfjord Kommune (Mariagerfjord 36 og

37), Aabenraa Kommune (Krusmølle), Aalborg Kommune (Sejlflod

1.02, Barmer 2.09 og Barmer 2.11).

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

12/20

Friluftsrådet foreslår følgende områder udtaget: Lolland Kommune (He-

stehoved), Aabenraa Kommune (Dyrehave, Hostrupskov og Krusmølle)

og Jammerbugt Kommune: (Fårup/Jambo og Thorup Strand- Klim

Camping alternativt at begge områder reduceres).

I forhold til reduktion foreslår DN, at følgende områder bør reduceres:

Mariagerfjord Kommune (Mariagerfjord 34 og 38), Aalborg Kommune

(Nibe 1.01, Hals 1.05, Klarup og Storvorde 1.07, Vodskov 2.07, Mou

2.07, Valsted 2.10, Hals 3.04, råstofområdet ved Aalborg Portland 3.12,

Bag Hou 3.13 og Flyvestation Aalborg 3.15).

Friluftsrådet foreslår en række områder reduceret: Jammerbugt Kommu-

ne: (Slette Strand- Hjortdal og Ø-land Limfjorden) og Mariagerfjord

Kommune: (Mariagerfjord 38).

DN og Friluftsrådet har herudover en række bemærkninger til den kom-

mende planlægning for udviklingsområderne.

DN Lolland har anført, at 4 af udviklingsområderne i Lolland Kommune

bør udgå med henvisning til, at det er til skade for naturen, og at der ikke

er behov herfor: Dannemare Strand, Hummingen, Kramnitse Nord, og

Kramnitse Øst.

Advokatpartnerselskabet Bech-Bruun har på vegne af grundejere anført,

at en udpegning af området Silstrup i Thisted Kommune vil være i strid

med forarbejderne til loven, da området ikke ligger i umiddelbar tilknyt-

ning til en by eller på en ø, og at udviklingsområdet ligger for tæt på ky-

sten

og dermed ikke ”lidt inde i landet”, som forudsat i lovforarbejderne.

Bech-Bruun anfører, at det udpegede område indeholder særlige land-

skabsinteresser og derfor ikke kan udpeges til udviklingsområde, da det

vil være i strid med forudsætningerne for udviklingsområderne. Det op-

lyses, at der tidligere syd for området med henvisning til landskabelige

værdier er meddelt afslag på landzonetilladelse til et samlet byggeri på

ca. 500 m², hvilket ikke stemmer overens med, at der nu udpeges et ud-

viklingsområde ved Silstrup. Det gøres gældende, at der er mulige alter-

native placeringer, og at området bør udtages af landsplandirektivet.

Asger Sylvest Pedersen (på vegne af en række grundejere) og Hans Kan-

strup finder, at det udpegede område Silstrup i Thisted Kommune er et

område med ”særlige landskabsinteresser”, hvorfor de gør gældende, at

området bør udgå. Det oplyses, at der i dag er et unikt udsyn ud over

området og det nærliggende kystområde, som vil blive spoleret, hvis der

bygges i området. Der henvises til, at der bør bygges andre steder, bl.a.

på uudnyttede, byggemodnede grunde, der ligger længere fra kysten.

Kim Anker Hansen mener, at området Dyrhave i Aabenraa Kommune

bør udgå på grund af natur- og landskabsmæssige værdier samt områdets

størrelse. Der savnes endvidere begrundelse for, at der skal foregå byud-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

13/20

vikling på arealet, og for at udviklingsområdet medtager en del, der er

omfattet af en beskyttelseszone omkring et fortidsminde.

Lolland Kommune har oplyst, at et foreslået udviklingsområde ved Dan-

nemare Strand ønskes udvidet og et område ved Kramnitse Nord reduce-

ret.

Kommentarer

I forbindelse med behandling af ansøgningerne har det været en forud-

sætning at sikre, at udviklingsområder ikke må omfatte særlige natur-,

landskabs- eller miljøinteresser, jf. planlovens bestemmelse herom.

Med henvisning hertil er en række ansøgte områder således udtaget, be-

skåret eller helt eller delvist betinget af en ændring af den kommunale

planlægning.

Strandbeskyttede arealer og arealer omfattet af Natura 2000-områder er

ikke udpeget til udviklingsområde. Endvidere er en række områder ikke

medtaget i landsplansdirektivet med henvisning til, at områderne omfat-

ter særlige landsskabsinteresser (under henvisning til planlovens § 5 b,

stk. 2). Det er endvidere sikret, at for arealer med beskyttede naturtyper

efter naturbeskyttelseslovens § 3 gælder reglerne om udviklingsområder

ikke, jf. § 5 i forslag til landsplandirektiv.

Hertil kommer, at udpegning af en række udviklingsområder er gjort be-

tinget af, at det pågældende område, som aktuelt indgår i Grønt Dan-

markskort eller er udpeget til landskabelige bevaringsværdier ændres i

kommuneplanen. Det er således en forudsætning for udpegningen, at

kommunen med inddragelse af anbefalingerne fra de lokale naturråd

vurderer, at interesser i landskab og Grønt Danmarkskort kan varetages

med en ændret udpegning.

Området ved Silstrup er blevet beskåret med henvisning til særlige land-

skabsinteresser. I henhold til forarbejderne til planloven vil udviklings-

områder som udgangspunkt ikke ligge helt ude ved kysten, men lidt inde

i landet. Udviklingsområderne kan dog også åbne mulighed for udvik-

ling af områder bl.a. tæt ved kysten omkring byerne, hvor der ikke er

særlige landskabs-, natur- og miljøinteresser. Miljø- og Fødevaremini-

steriet har konkret vurderet det ansøgte område og anbefalet en beskæ-

ring af det ansøgte område af hensyn til særlige landskabsinteresser.

Den omtalte konkrete landzoneafgørelse må ses på baggrund af de retli-

ge rammer og praksis for landzoneadministration og ses ikke at være re-

levant, da afgørelsen vedrører et område syd for det udlagte udviklings-

område. Det skal bemærkes, at der ikke i planloven er fastsat kriterier

om en forudgående vurdering af eventuelle alternative muligheder, idet

det forventes at kommunalbestyrelsen har varetaget en generel interes-

seafvejning ved udarbejdelsen af de fremlagte planstrategier, der ligger

til grund for deres ansøgning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

14/20

Udviklingsområdet ved Dyrhave i Aabenraa Kommune er beskåret for at

varetage hensynet til arealer med særlige naturinteresser. Herudover er

området i kommuneplanen omfattet af Grønt Danmarkskort og land-

skabsinteresser, hvorfor området er betinget af en ændring i kommune-

planen. Byudvikling vil skulle følge reglerne herom i planloven, herun-

der evt. krav om dokumentation mm.

Som følge af nye oplysninger i Plandata.dk er afgrænsningen af det be-

tingede areal inden for de udpegede udviklingsområder i Fredericia

Kommune og Thisted Kommune justeret.

Udvidelse og reduktion af foreslåede områder

Anmodning om reduktion af et foreslået udviklingsområde kan imøde-

kommes, og udviklingsområdet Kramnitse Nord i Lolland Kommune vil

derfor blive afgrænset efter anmodning fra Lolland Kommune. En udvi-

delse af et udviklingsområde vil som nævnt kræve fornyet fremlæggelse

af forslag i offentlig høring. Forslag herom må henvises til kommende

ansøgning om nye udviklingsområder med frist for ansøgning den 1. de-

cember 2019.

3.4 Betinget udpegning af udviklingsområder

Mariagerfjord Kommune har anført, at større sammenhængende land-

skaber i kommuneplanen er ment som en strategisk udpegning. Det an-

føres, at kommunens udpegning er tillagt en forkert betydning og at de

udpegede områder derfor ikke bør være udpeget betinget på en ændring

heraf.

Odder Kommune oplyser, at afgrænsning af udviklingsområdet ved As-

sedrup vil blive tilrettet i en kommende kommuneplanlægning som be-

skrevet i forslag til landsplandirektiv.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet finder, at de

områder, der er betinget udpeget ift. landskab og Grønt Danmarkskort

bør udgå. DN henviser til, at en betinget udpegning som foreslået i

landsplandirektivet er i strid med den politiske aftale.

Kommentarer

En række af de ansøgte udviklingsområder, der indeholder natur, der er

beskyttet efter naturbeskyttelsesloven, herunder bl.a. strandbeskyttede

og fredede områder vil ikke kunne komme i betragtning som udviklings-

områder. Dette gælder også Natura 2000-områder. I henhold til de fast-

satte kriterier i planloven er de udpegede udviklingsområder blevet be-

skåret, så de nævnte naturbeskyttede områder udgår.

I flere tilfælde vil en udpegning som udviklingsområde desuden være

helt eller delvis betinget af, at en eksisterende udpegning i kommunepla-

nen af Grønt Danmarkskort eller landskabelige bevaringsværdier ophæ-

ves. Først i det omfang kommunalbestyrelsen endeligt vedtager den æn-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

15/20

drede udpegning i kommuneplanen, træder den pågældende del af ud-

pegningen som udviklingsområde i kraft.

Med landsplandirektivet er der således betinget udpeget flere områder,

hvori der er arealer, som i gældende kommuneplaner er udpeget som

naturinteresser, der indgår i Grønt Danmarkskort, eller som bevarings-

værdigt eller større sammenhængende landskab. Dette er områder, som

kommunerne i deres planlægning har udpeget som fx Grønt Danmarks-

kort, og hvor kommunerne har mulighed for at ændre denne planlæg-

ning, hvis de ikke mener at området længere skal være omfattet af fx

Grønt Danmarkskort, men i stedet være udpeget til fx udviklingsområde.

At området udpeges betinget betyder, at området alene vil få karakter af

udviklingsområde, hvis kommunen gennemfører en ændring af udpeg-

ningen af de pågældende interesser i den kommende kommuneplan eller

i et kommuneplantillæg.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med den kommuneplanlægning,

der ændrer udpegninger af Grønt Danmarkskort eller landskabelige

værdier i et betinget udpeget udviklingsområde, sikre en fortsat vareta-

gelse af henholdsvis naturbeskyttelsesinteresserne og landskabelige be-

varingsværdier i kommunen, jf. § 6, stk. 2, i landsplandirektivet.

3.5 Arealer omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven eller museums-

loven

Advokatpartnerselskabet Bech-Bruun har på vegne af ejendomme i om-

rådet anført, at området Silstrup i Thisted Kommune omfatter et over-

drev, der er beskyttet iht. naturbeskyttelseslovens § 3 samt et beskyttet

sten- og jorddige.

Danmarks Naturfredningsforening har foreslået, at § 3-arealer udgår af

udpegningerne på kort til udviklingsområder, således at der skabes over-

ensstemmelse mellem de retlige bestemmelser og de tilhørende kortbi-

lag.

Friluftsrådet opfordrer til, at områder med § 3-beskyttet natur ikke udpe-

ges som udviklingsområder.

Kommentarer

Efter de fastsatte regler i landsplandirektivet gælder reglerne om ud-

pegning af udviklingsområder ikke for arealer, der er omfattet af natur-

beskyttelseslovens § 3 om beskyttede naturtyper. Det betyder, at arealer,

der har karakter af en beskyttet naturtype, er undtaget og dermed ikke

indgår i udpegningen som udviklingsområde. Det er fastsat i landsplan-

direktivets generelle bestemmelser og gælder for alle områder. Den ge-

nerelle bestemmelse om § 3-områder er præciseret efter høringen, såle-

des at det tydeligt fremgår, at udpegningen af udviklingsområder ikke

omfatter arealer, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. På kort-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

16/20

bilagene til de enkelte udviklingsområder er angivet arealer, der aktuelt

er registreret som omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3.

Med hensyn til beskyttede sten- og jorddiger fraviges de gældende regler

i museumsloven herom ikke i udviklingsområder.

4. Følgende kommuner, organisationer m.fl. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Faxe Kommune, Lolland Kommune, Mariagerfjord Kommune, Odder

Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Skive Kommune, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Aalborg Kommune, KL, Akademiraadet,

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Danmarks Naturfredningsfor-

ening afdeling Lolland, Dansk Byplanlaboratorium, Danske Landskabs-

arkitekter, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturis-

me, Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger, Friluftsrådet, Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, Landbrug og Fødevarer, Advokatpartner-

selskabet Bech-Bruun på vegne af lodsejere, Asger Sylvest Pedersen på

vegne af borgere i Silstrup, Hans Kanstrup, og Kim Anker Hansen.

Følgende har ingen bemærkninger:

Jammerbugt Kommune, Aabenraa Kommune, Danske Kloakmestre,

Dansk Metal, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES), Finanssekto-

rens Arbejdsgiverforening, Folketingets Rigsrevision, Institut for Men-

neskerettigheder, Vikingeskibsmuseet og Ældre Sagen.

Følgende har tilkendegivet, at de ikke ønsker at afgive bemærknin-

ger til forslaget og er derfor ikke medtaget i antal høringssvar:

Dansk Arbejdsgiverforening og Forbrugerrådet Tænk.

5. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Alle kommuner

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, As-

sens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms

Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kom-

mune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov

Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kom-

mune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederiks-

sund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gen-

tofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve

Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev

Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kom-

mune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjør-

ring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens

Kommune, Hvidovre Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt

Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding

Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune,

Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune,

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

17/20

Læse Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune,

Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg

Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune,

Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkø-

bing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Ru-

dersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg

Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kom-

mune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer

Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg

Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune,

Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle

Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vording-

borg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kom-

mune, Århus Kommune.

Kommunale organisationer

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening,

Foreninger, organisationer m.v.

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatfir-

maet Henning Moritzen, Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademiet

for de tekniske videnskaber, Akademikernes Centralorganisation, Aka-

demirådet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Antenne-,

Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Arbejderbe-

vægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arkitektforeningen , Asfaltin-

dustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batterifor-

eningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes

Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Bio-

logiforbundet , BL

–

Danmarks almene Boliger, Booking.com, Born-

holmstrafikken Holding A/S, Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord,

Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen SPT, Branchen

Forbruger-Elektronik (BFE), Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygge-

skadefonden, Byggesocietetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur

Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Campingstjerner, Canal Digital Dan-

mark A/S, Center for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorga-

nisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisa-

tionernes Fællesudvalg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA

(Dansk Kompetencecenter for Affald), Danish Airline Pilots Associati-

on, Danish Seafood Association, Danmarks Apotekerforening, Dan-

marks Cykel Union, Danmarks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiske-

riforening, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union ,

Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Natur-

fredningsforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfi-

skerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd,

DANSAM, Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfi-

skerforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk

Automobil Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blinde-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

18/20

samfund, Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsin-

spektørforening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union,

Dansk Cyklistforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening,

Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk

Forening, Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt,

Dansk Fjernvarme, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerfor-

bund, Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalist-

forbund, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk

Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og

Strandjagt, Dansk Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning

(DLBR), Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening,

Dansk Metal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Na-

vigatørforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening ,

Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentan-

svarssystem (DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejl-

union, Dansk skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sports-

dykker Forbund, Dansk Standard, Dansk Supermarked I/S, Dansk

Transport og Logistik, Dansk Træforening , Dansk Træinformation,

Dansk Vand- og Spildevandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Ad-

vokater , Danske Anlægsgartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Dan-

ske Boligadvokater, Danske Falkejagtklub, Danske Handicaporganisati-

oner, Danske Havne, Danske Havnevirksomheder, Danske Kloakmestre,

Danske landskabsarkitekter , Danske Lodser, Danske Maritime, Danske

Maskinstationer og Entreprenører, Danske Medier, Danske Museer

(ODM), Danske Rederier, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske

Speditører, Danske Svineproducenter, Danske Tegl , Danske træindu-

strier , Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, DanWEC,

DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt

Center for Miljø og Energi, De Danske Frie Autocampere, De Danske

Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske

dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landin-

spektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale

Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kom-

muners og Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det Økologiske

Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF, Dk4,

DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, DR, Dykkerfirma-

ernes Brancheforening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-

overfølsomme, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur, Energi- og Olie-

forum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Erhvervsflyvningens Sammenslutning,

Erhvervslejernes Landsorganisation og, Esbjerg Lufthavn, FAB

–

For-

eningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusudlejernes

Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, For-

brugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Technology,

Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Bæ-

redygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Biologer, Forenin-

gen af Danske Brøndborer, Foreningen af Danske Kraftvarmeværker,

Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forlystelsesparker i

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

19/20

Danmark, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses

suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af

Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen

af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bevaringsværdige Bygninger,

Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Olieberedskabslagre,

Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks Fiskemel-

og Fiskeolieindustri, Foreningen for Dansk Internet Handel, Foreningen

for Skånsomt Kystfiskeri, Foreningen Ugeaviserne, Foreningen Vand-

værker i Danmark, Forsikring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejer-

nes Landsforening, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd,

Færgerederierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Færgesekretariatet,

GEUS, GI

–

GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Greenpeace Danmark,

Grønne Familier, Havbrugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Her-

regårdsjægerne, HK Danmark, HK Handel, HK-Kommunal, HOFOR,

HORESTA, Høreforeningen, Håndværksrådet, I/S DIGI-TV, Ingeniør-

foreningen IDA, Institut for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for

menneskerettigheder, International Transport Danmark (ITD), ITEK,

Kanal Hovedstaden, Kanal 23, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejen-

domsformidling, Kolonihaveforbundet, Komiteen Bæredygtig Kystkul-

tur, Kommunalteknisk Chefforening, Kommunekemi A/S, Konpa, Kø-

benhavns Kommune

–

Center for byudvikling, Københavns Lufthavne

A/S , LandBoUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fæl-

lesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen

af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske Fugleforeninger, Lands-

foreningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gyl-

leramte, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Øko-

logi, Landsforeningen Ældre Sagen, Landsforeningen, Landsbyerne i

Danmark, Lejernes Landsorganisation , LO, Lodstilsynet , Lægeforenin-

gen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lønmodtagernes Dyrtids-

fond, Maskinmestrenes Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S,

Miljøbevægelsen NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 ,

Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for kommunal

skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S, Nationalpark

Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekre-

tariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretariatet, Nationalpark

Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Natur og Ung-

dom, Naviair, Nordicom, Nordisk konservatorforbund, Novo Nordisk

A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhus-

ejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiserende

Landinspektørers Forening, Radio 100FM, Radiotelegrafistforeningen af

1917, Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditankenævnet, ReturBat,

Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartø-

jer, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrkerforeninger-

ne, Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spilde-

vandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Uni-

versitet), Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerforening, Strandings-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 49: Høringssvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udviklingsområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

20/20

museum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens

Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne

–

Det Danske Spejderkorps,

TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindu-

strien, Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutningen, Tu-

risterhvervets Samarbejdsforum, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark A/S,

TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3

A/S, TV Midt Vest, TV Syd, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnatur-

fonden (WWF), Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet,

Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensnaturfon-

den, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg

Lufthavn, Ålborg Portland, Aarhus Lufthavn.

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet,

Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Kø-

benhavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns

Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Uni-

versitetscenter, Syddansk Universitet.