ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Høringsvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 45
Offentligt

NOTAT

18. september 2018

Høringsnotat vedr. forslag til landsplandirektiv 2019 for udlæg og

omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen

1. Indledning

Med ændringen af planloven fra juni 2017 er der givet mulighed for, at

erhvervsministeren gennem et eller flere landsplandirektiver kan udlægge

og omplacere sommerhusområder i kystnærhedszonen. Forslag til lands-

plandirektiv er udarbejdet efter ansøgning fra kommuner og reglerne her-

om i planloven, jf. planlovens § 5b, stk. 4 og 5.

I forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhus-

områder i kystnærhedszonen foreslås, at der kan udlægges 37 nye som-

merhusområder og tilbageføres 37 andre sommerhusområder.

Følgende kommuner er omfattet af forslaget: Assens, Faxe, Faaborg-

Midtfyn, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Lemvig, Lolland, Mariager-

Fjord, Nordfyns, Odder, Ringkøbing-Skjern, Stevns, Syddjurs, Sønder-

borg, Varde, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg kommuner.

Forslag til landsplandirektivet har været i offentlig høring i perioden fra

den

21.

marts 2019 til den 20. maj 2019. Der er modtaget i alt 41 hørings-

svar, hvoraf 29 myndigheder, organisationer, borgere mv. har haft be-

mærkninger til forslaget.

Der er gennemført en miljøvurdering af forslag til landsplandirektivet,

der er offentliggjort og sendt i høring samtidig. Der offentliggøres en

sammenfattende redegørelse sammen med landsplandirektivet.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

forslag til landsplandirektivet gennemgås og kommenteres nedenfor. En-

kelte høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer

og præciseringer i landsplandirektivet, der ikke omtales nedenfor.

2. Generelle bemærkninger

Generelt er der tilfredshed med indholdet af landsplandirektivet blandt

turisterhvervet og de kystkommuner, der er omfattet af direktivet, mens

der blandt visse interesseorganisationer såsom Danmarks Naturfrednings-

foreningen (DN), samt berørte borgere er en generel bekymring for udlæg

af yderligere sommerhusområder og yderligere bebyggelse langs kyster-

ne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 45: Høringsvar og høringsnotat for Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen, fra erhvervsministeren

Kommunernes Landsforening (KL) finder det hensigtsmæssigt, at der

med landsplandirektivet gives mulighed for at rydde op i utidssvarende

sommerhusudlæg, ligesom KL er tilfredse med, at der er fokus på at give

offentligheden adgang til kysten. KL så dog helst, at udlæg af nye som-

merhusområder ikke sker gennem et landsplandirektiv, men alene gen-

nem kommunernes egen planlægning via klare rammer i planloven.

Bornholms Regionskommune finder, at beslutningen (jf. aftale af 19.

december 2018 mellem daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og

Det Konservative Folkeparti) Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om

udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn) om at ændre fristen

fra 8 til 4 år vedr. fremtidige ansøgningsrunder for at kunne planlægge for

et udpeget sommerhusområde ikke bør ændres. Regionskommunen be-

grunder dette med, at 4 år er en relativ kort tidshorisont i forhold til plan-

lægning.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) gør opmærksom på, at kysterne

rummer vigtig natur, og at kysterne er de største sammenhængende na-

turområder i Danmark. DN mener i den sammenhæng, at man bør være

tilbageholdende ift. nyt byggeri langs kysterne, da der i dag er et stort

udbud af ledige sommerhuse og sommerhusgrunde.

Dansk Industri (DI) finder det positivt, at landsplandirektivet lægger op

til fortætning af eksisterende sommerhusområder, og DI finder det posi-

tivt, at der er en regel, der sikrer, at sommerhusområder bortfalder, hvis

der ikke er udarbejdet lokalplaner herfor inden fristens udløb.

Hotel Restaurant & Turisterhvervet (HORESTA) finder det positivt, at

der

–

under hensyntagen til natur og miljø

–

skabes mulighed for etable-

ring af mere attraktive sommerhusgrunde, da dette vurderes at skabe mere

vækst i turismeerhvervet.

Fritidshusejernes Landsforening erklærer sig enig i Danmarks Naturfred-

ningsforenings høringssvar. Landsforeningen anfører, at et større antal

sommerhusområder generelt forventes at slide på de rekreative værdier i

en sådan grad, at de værdier, som skal tiltrække turisterne, trues og for-

svinder.

Træskibs-sammenslutningen finder, at kystnærhedszonen er en begrænset

ressource, og at kysterne bør bevares for alle og ikke kun for de få som-

merhusejere.

Kommentarer

Sommerhusområder er omdrejningspunkt for turismen uden for de større

byer. Med ændringen af planloven fra 2017 er der åbnet mulighed for, at

erhvervsministeren kan udstede et eller flere landsplandirektiver til ud-

læg af nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhusgrunde i kyst-

nærhedszonen under forudsætning af, at kommunerne lader mindst 5.000

sommerhusgrunde tilbageføre til landzone, jf. planlovens § 5 b, stk. 4.

Nye sommerhusområder skal bl.a. placeres uden for områder med særli-

ge landskabs- og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid med

væsentlige nationale interesser.

Kommunernes mulighed for at overføre områder til sommerhusområde

gælder i op til 8 år efter bekendtgørelsens ikrafttræden. I aftale af 19.

december, fremgår det, at aftaleparterne er enige om at ændre planloven

med henblik på, at der kan indføres en solnedgangsklausul i landsplandi-

rektiver herom på 4 år, således at sommerhusgrunde, der ikke er udlagt

ved lokalplan indenfor 4 år fra landsplandirektivets ikrafttræden, bortfal-

der. Den kortere solnedgangsklausul kræver lovændring og får derfor

først virkning fra næste ansøgningsrunde for udlæg og omplacering af

kystnære sommerhusområder, som igangsættes i 2019.

3. Bemærkninger til forslaget

Høringssvar og kommentarer hertil vil blive gennemgået med udgangs-

punkt i følgende overordnede emner:

3.1 Bestemmelserne generelt (§§ 1-11).

3.2 Forslag om justering af kommunale ansøgninger.

3.3 Forslag om at udtage eller reducere eksisterende sommerhusområder

og kommende sommerhusområder i landsplandirektivet.

3.4 Øvrige bemærkninger.

3.1 Bestemmelserne generelt (§§ 1-11)

Landbrug & Fødevarer foreslår ændring af landsplandirektivets § 9, så

ordlyden bliver som følgende: ”Kommunalbestyrelsen skal orientere de

grundejere, hvis ejendomme er omfattet af bekendtgørelsen,

’og ejerne af

ejendomme uden for bekendtgørelsens gyldighedsområde, hvis bekendt-

gørelsen har væsentlig betydning for disse’

og efter kommunalbestyrel-

sens nærmere vurdering foretage lokal offentliggørelse af bekendtgørel-

sen

og oplyse om den forventede proces for planlægningen i kommunen.”

Landbrug & Fødevarer foreslår desuden, at der i de generelle bemærk-

ninger til landsplandirektivet tilføjes, at kommunerne i deres videre plan-

lægning skal være opmærksomme på, at der er et hensyn at tage til drifts-

og udviklingsmuligheder for husdyrbrug, og at dette hensyn skal sikres

bedst muligt. Dette synspunkt støttes af Lars Holm Pedersen fra Ærø.

Landbrug & Fødevarer har derudover konkrete forslag til mindre ændrin-

ger og tilføjelser, der vedrører de generelle bemærkninger.

Danmarks Naturfredningsforening finder, at de kriterier, der gælder for

udlæg af sommerhusområder og som er nævnt i planlovens § 5b, stk. 4,

nr. 1, bør fremgå af bekendtgørelsen.

Kommentarer

Overførsel af områderne til sommerhusområde sker gennem lokalplaner

vedtaget af kommunalbestyrelsen. Ved offentliggørelse af et forslag til

lokalplan skal kommunalbestyrelsen give en skriftlig underretning herom

til bl.a. brugerne og ejerne af ejendomme mv., der er omfattet af forsla-

get. De brugere og ejere af ejendomme uden for forslagets gyldighedsom-

råde, som efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for

dem skal også have en skriftlig underretning, jf. planlovens § 26. Det er

således kommunen, der i forbindelse med en kommende lokalplan for et

sommerhusområde, skal vurdere, hvem der i overensstemmelse med plan-

loven skal underrettes, herunder eventuelle ejere af landbrugsejendom-

me.

Det gælder generelt, at der ved planlægning bør tages hensyn til, om der

ved den fremtidige anvendelse kan ske en forringelse af drifts- og udvik-

lingsmuligheder for omkringliggende erhverv. En lokalplan kan som ud-

gangspunkt ikke udlægge arealer til bl.a. sommerhusområder, der er be-

lastet af støj, lugt, støv eller anden luftforurening, jf. planlovens §§ 15a

og 15b.

Den omtalte bestemmelse i planlovens § 5b, stk. 4, bemyndiger erhvervs-

ministeren til at fastsætte regler, der giver kommunerne

–

efter ansøgning

–

mulighed for at planlægge for sommerhusområder i kystnærhedszonen.

I samme bestemmelse er der fastsat nogle kriterier, som erhvervsministe-

ren skal tage hensyn til ifm. udlæg og omplacering af sommerhusområ-

der, herunder processuelle forhold, som kommunalbestyrelsen skal opfyl-

de forud for at ansøge.

3.2 Forslag til justeringer af kommunale ansøgninger

Som opfølgning på Lemvig Kommunes tidligere indsendte ansøgning om

udlæg af sommerhusområde ved Gjellerodde Vest (kortbilag G.1) ønsker

kommunen, at det kommende sommerhusområde ved Gjellerodde Vest

udvides med ca. 1 ha. mod nord. Antal grunde, der kan udlægges inden

for området, fastholdes.

Ringkøbing-Skjern Kommune kvitterer for at kunne udlægge op til 483

sommerhusgrunde ved Søndervig Feriepark (kortbilag L.1), men kom-

munen beklager, at deres ansøgning om udlæg af et nyt sommerhusområ-

de ved Vedersø Klit ikke imødekommes. Ringkøbing-Skjern Kommune

finder det ligeledes uheldigt, at det er nødvendigt at udtage tre eksisteren-

de sommerhusområder (kortbilag L.2, L.3, L.4). Derudover ønsker Ring-

købing-Skjern Kommune en mindre teknisk reduktion af den del af som-

merhusområdet ved Vedersø Klit, der skal tilbageføres (kortbilag L.5).

Sønderborg Kommune anmoder om, at området Nordals Ferieresort

(kortbilag O.1) reduceres fra 44,4 ha til et areal på 10 ha til etablering af

60 sommerhusgrunde. Kommunen ønsker samtidig, at de eksisterende

sommerhusområder ved Mommark (kortbilag O.3) og Østerby (kortbilag

O.4), der i forslag til landsplandirektivet skal tilbageføres, udgår af lands-

plandirektivet.

Aalborg Kommune bemærker med tilfredshed, at Koldkær Feriecenter

(kortbilag T.1) er medtaget i forslag til landsplandirektivet. Kommunen er

indforstået med at området er reduceret, men foreslår samtidig, at det

eksisterende sommerhusområde ved Porsheden/ Klitgården (kortbilag

T.2) reduceres med et tilsvarende areal.

Kommentarer

Miljø- og Fødevareministeriet har vurderet, at det oprindeligt ansøgte

område ved Gjellerodde Vest (kortbilag G.1) er omfattet af særlige land-

skabsinteresser, og området fremgår derfor i en reduceret version i for-

slag til landsplandirektivet. Ministeriet har på baggrund af de modtagne

høringssvar ikke fundet grundlag for at ændre det udpegede sommerhus-

område.

Hovedparten af kommunerne har ansøgt om at udlægge flere sommerhu-

se, end de ønsker eller har mulighed for at tilbageføre. 750 af de i alt

1.000 sommerhusgrunde, der kan udlægges uden krav om tilbageførsel af

et antal tilsvarende sommerhusgrunde, er blevet fordelt mellem disse

kommuner. Kommuner, der har ønsket udlæg af flere sommerhusområder

og som ikke har fået mulighed for at udlægge alle, har skullet foretage en

prioritering af arealerne og/eller en reduktion af de foreslåede områder.

Ringkøbing-Skjern Kommune blev i forbindelse med sagsbehandlingen

kontaktet, da det ansøgte nye sommerhusområde ved Vedersø Klit er om-

fattet af særlige landskabsinteresser. På baggrund af tilbagemeldinger

fra kommunerne, herunder fra Ringkøbing-Skjern Kommune, er priorite-

ringen af udlæg og evt. tilpasning af arealer foretaget og indarbejdet i

bekendtgørelsen.

På baggrund af Sønderborg Kommunes ønske om at justere den oprinde-

lige ansøgning vil kommunen få mulighed for at udlægge op til 60 som-

merhusgrunde ved Nordals Ferieresort (kortbilag O.1), såfremt området

ved Lavensby (kortbilag O.2) tilbageføres til landzone. Sønderborg

Kommune fik tildelt 95 grunde fra puljen med de ekstra sommerhusgrun-

de. Da kommunen kun anvender ti af de tildelte grunde, vil de resterende

85 indgå i kommende ansøgningsrunder. Sommerhusområderne Mom-

mark A (kortbilag O.3) og Østerby (kortbilag O.4) vil som følge heraf

ikke indgå i bekendtgørelsen.

Når kommunerne har indmeldt områder, som ønskes tilbageført til land-

zone, har kommunerne skulle anføre det antal sommerhusgrunde, som

arealet er svarende til. I forbindelse med tilbageførsel af eksisterende

sommerhusområder byttes eksisterende ubebyggede sommerhusgrunde

med nye i forholdet 1:1. Det er ikke et krav, at arealet, der byttes, areal-

mæssigt svarer 1:1 til arealet det udlægges. Det er antallet af grunde, der

byttes, der er afgørende.

3.3 Forslag om at udtage eller reducere eksisterende sommerhusom-

råder og nye sommerhusområder i landsplandirektivet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder ikke, at dette landsplandi-

rektiv bør udnytte muligheden for at udpege og bebygge yderligere 750 af

de i alt 1.000 nye sommerhusgrunde, som planloven muliggør. DN er

meget skeptisk overfor en række af de konverterede sommerhusgrunde,

da foreningen finder, at disse grunde ikke udgør reelle byggemuligheder.

Det gøres således gældende, at omkring 600 af de konverterede grunde

enten er omfattet af beskyttelse (strandbeskyttelseslinje eller beskyttede

naturtyper) eller er udlagt til områder, der ikke udgør byggegrunde i eksi-

sterende lokalplaner. DN har specifikt angivet, hvilke områder det drejer

det sig om i Hedensted, Lemvig, Ringkøbing-Skjern og Syddjurs kom-

mune. DN foreslår, at landsplandirektivet tilrettes, så de områder der skal

tilbageføres alene udgøres af områder, som reelt kan bebygges.

DN finder det problematisk, at en række af de udlagte sommerhusområ-

der er omfattet af en generel beskyttelse, herunder bl.a. bygge- og beskyt-

telseslinjer, beskyttet natur, fredskov mv., og at en række områder derud-

over ligger inden for andre områder, som ikke bør bebygges, herunder

bl.a. lavbundsarealer. Endelig finder foreningen ikke, at det er accepta-

belt, at ca. 1/3 af de udlagte sommerhusområder er helt eller delvist om-

fattet af Grønt Danmarkskort. Foreningen foreslår, at disse områder ud-

går. DN finder det problematisk, at Erhvervsstyrelsen på denne måde

aktivt medvirker til at tillade byggeri i områder, der som udgangspunkt

bør friholdes for byggeri. Foreningen mener, at der er risiko for et spild af

samfundsmæssige ressourcer, såfremt dispensationer mv. inden for de

udlagte sommerhusområder påklages.

DN Hedensted finder det forkert, at der for området ved As Vig (kortbi-

lag D.1) planlægges for et areal, der er omfattet af skovbyggelinje. Lokal-

foreningen finder, at det alene giver mening for sommerhusejerne i et

område, når der i landsplandirektivet stilles krav om, at minimum 4 pct.

af sommerhusområdet udlægges til grønt område. DN Hedensted er ufor-

stående overfor, at de arealer der udlægges som nye sommerhusområder

arealmæssigt er markant større end de eksisterende sommerhusområder

der skal tilbageføres til landzone i kommunen.

Til trods for, at der tilbageføres et større antal sommerhusgrunde på Lol-

lands, finder DN Lolland ikke, at der bør udlægges flere sommerhusom-

råder på Lolland. Det anføres, at der er et stort antal ubebyggede som-

merhusgrunde i området. Det anses for problematisk, at de nye områder

delvist er udpeget til lavbundsarealer, og at området ved Kramnitse Øst

(kortbilag H.2) er omfattet af skovbyggelinje. DN Lolland finder det en-

delig problematisk, at området Kramnitse Øst både er udlagt til sommer-

husområde og udpeget til udviklingsområde.

DN Odder finder det betænkeligt, at området ved Saksild Strand (kortbi-

lag K.2) delvist er udpeget til lavbundsområde og samtidig er et område,

hvor der er risiko for oversvømmelse. Området ved Rude Strand bør efter

lokalforeningens opfattelse ikke udlægges til sommerhusområde bl.a.

med henvisning til, at området er udpeget til skovrejsningsområde.

DN Ringkøbing-Skjern finder, at det meget store sommerhusområde ved

Søndervig (kortbilag L.1) vil medføre en stærk forringelse af de store

landskabelige og kulturhistoriske værdier i området. En forventning om

over 600.000 årlige overnatninger i området vil påvirke det omkringlig-

gende område voldsomt, og DN Ringkøbing-Skjern finder, at landsplan-

direktivet bør indeholde et krav om, at den kommende bebyggelse i om-

rådet bliver CO2 neutral.

DN Syddjurs finder ikke, at der bør udlægges yderligere sommerhusom-

råder i Syddjurs Kommune, idet de eksisterende ca. 10.000 sommerhuse i

kommunen allerede udgør en stor belastning af kystnærhedszonen. Fem

af de udpegede områder bør efter foreningens opfattelse udgå, beskæres

eller placeres mere hensigtsmæssigt med henvisning til, at områderne er

beskyttet af bestemmelser i plan- eller naturbeskyttelsesloven. DN

Syddjurs finder det ikke dokumenteret, at der er et turistmæssigt potentia-

le for de udpegede sommerhusområder, hvorfor betingelserne i planlo-

vens § 5, stk. 4, for udlæg af nye sommerhusområder i kommunen ikke

anses for opfyldt. Endelig anføres det, at de tilbageførte sommerhusom-

råder bør fordeles til kommuner med færre sommerhusområder.

DN Ærø finder, at området ved Vitsø Nor (kortbilag R.2) bør udgå, da

der tæt herved er unikke natur- og landskabsinteresser, bl.a. et fredet om-

råde. Det gøres gældende, at et sommerhusområde i området vil påvirke

de nærliggende naturområder negativt i strid med reglerne. Endelig finder

foreningen, at området burde have været besigtiget. DN Ærø anfører

yderligere, at Erhvervsstyrelsen bør genoverveje miljøvurderingen af

området.

DN Aalborg ønsker, at der sker en justering af området ved Koldkær Fe-

riecenter (kortbilag T.1), sådan at sommerhusområdet ikke indeholder

naturområder, herunder naturbeskyttede arealer efter naturbeskyttelseslo-

vens § 3.

Træskibs-sammenslutningen finder, at der ikke bør udlægges 1.000 ekstra

sommerhusgrunde, samt at der ikke bør kunne ske udveksling af tilbage-

førte sommerhusområder mellem kommunerne.

En række høringssvar fra borgere og borgergrupper fra Syddjurs Kom-

mune (BLAK Miljøforening, Anna Søgaard Nielsen, og borgergrupperne

ved Britta og Finn Hjerrild, ved Thorkild Hansen og ved Ulrich E. Han-

sen) vedrører sommerhusområder i Syddjurs Kommune. Det gøres gæl-

dende, at der er overkapacitet af sommerhuse, og at der ikke ses at være

et turistmæssigt potentiale for de udpegede sommerhusområder i kom-

munen. Flere finder, at der ikke bør udlægges et sommerhusområde tæt

ved landsbyen Holme med henvisning til, at det bl.a. vil være til skade for

udviklingen af landsbyen. For sommerhusområdet ved Dråby anføres det,

at området bør udgå eller reduceres. Der peges dels på en forværring af

de trafikale forhold, og dels at der er tale om et bevaringsværdigt land-

skab, hvorfor udpegningen anses for at være i strid med kriterierne for

udlæg af sommerhusområder. Borgergrupperne påpeger en manglende

planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for den kystnære loka-

lisering af sommerhusområdet. Borgergruppen v/Britta og Finn Hjerrild

anfører, at flere af de tilbageførte arealer ikke kan anses for ”ubebyggede

sommerhusgrunde i kystnærhedszonen” og derfor er i strid med planlo-

vens regler.

Grundejerforeningen Klinten, Faaborg-Midtfyn Kommune, ønsker ikke,

at der udlægges et nyt sommerhusområde øst for det eksisterende som-

merhusområde ved Klintholm (kortbilag C.1). Grundejerforeningen fin-

der, at der er tale om et naturskønt område, og at det eksisterende som-

merhusområde vil blive ødelagt.

Lars Holm Pedersen og Cæcilie Jensen mener, at det udpegede områder

ved Jørbæk, Ærø (kortbilag R.1) ikke ligger i tilstrækkelig tilknytning til

eksisterende bymæssig bebyggelse, som rammerne for udlæggelsen fore-

skriver. Lars Holm Pedersen mener, at grundet beliggenheden af hans

landbrugsejendom vil en realisering af sommerhuse på området Jørbæk

(kortbilag R.1) medføre store udfordringer for den daglige drift og for

virksomhedens udviklingsmuligheder.

Samarbejdsorganet for Nordfynske sommerhusejere, der repræsenterer

ca. 3.500 nordfynske sommerhusejere, finder ikke, at der bør udlægges

tre nye sommerhusområder i Nordfyns Kommune. Det anføres, at udlæg-

gene indebærer en række problemer ift. miljø, infrastruktur, afvanding,

kloakering samt arkitektoniske forhold. Endvidere anføres det, at der er

risiko for oversvømmelse af de to områder ved Hasmark Strand (kortbi-

lag J.1 og J.3), som også er udlagt til lavbundsareal.

Kommentarer

I planlovens §5b, stk. 4 er der fastsat en række kriterier, der gælder for

udlæg af de nye sommerhusområder med op til 6.000 sommerhusgrunde i

kystnærhedszonen. Af kriterierne fremgår det bl.a., at sommerhusgrunde-

ne skal være beliggende i sammenhængende områder, at sommerhusom-

råderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysam-

fund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt

potentiale, at kommunalbestyrelsen skal anvise, hvilke ubebyggede som-

merhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes

eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de

kommuner, hvor det er muligt, at der ikke kan udlægges nye sommerhus-

grunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven, at

sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige land-

skabsinteresser og naturbeskyttelsesinteresser og må ikke være i strid

med væsentlige nationale interesser. Af samme bestemmelse fremgår det

også, at det i kommuneplanstrategien skal beskrives, hvordan de nye

sommerhusgrunde kan understøtte vækst og udvikling lokalt.

Afstand til eksisterende landsbyer er ikke et af de gældende kriterier. Den

type af afvejning beror på en kommunal beslutning.

I forbindelse med behandlingen af de ansøgte sommerhusområder har

Erhvervsstyrelsen bl.a. foretaget en høring af Miljø- og Fødevareministe-

riet, der er ressortmyndighed i forhold til landskab- og naturinteresser.

Ministeriet har vurderet landskabs- og naturinteresserne, og der er desu-

den foretaget besigtigelse af udvalgte områder.

Miljø- og Fødevareministeriet har forholdt sig konkret til hvert enkelt

ansøgt sommerhusområde og har overfor Erhvervsstyrelsen indstillet, om

et ansøgt område ift. de ovennævnte interesser bør kunne udpeges til

sommerhusområde, eller om et område helt eller delvist bør udgå.

De udlagte sommerhusområder, der fremgår af forslag til landsplandi-

rektivet, lever op til kriterierne, og høringen har ikke givet anledning til

at ændre på vurderingerne.

Kommunerne skal i den videre kommune- og lokalplanlægning for som-

merhusområderne inddrage en række hensyn.

En lokalplan kan som udgangspunkt ikke udlægge arealer til bl.a. som-

merhusområder, der er belastet af støj, lugt, støv eller anden luftforure-

ning, jf. planlovens §§ 15a og 15b.

Der vil endvidere skulle tages hensyn til bl.a. landskabsinteresser og i

relevant omfang fastlægge, hvorledes der sikres overensstemmelse mel-

lem planlægningen og varetagelsen af disse hensyn, jf. bekendtgørelsens

§ 7, stk. 1. Eksempelvis kan der i planlægningen fastsættes bestemmelser

om bebyggelsens nærmere placering, størrelse og udformning.

Kommunalbestyrelsen vil i den videre planlægning også skulle forholde

sig til anden planlægning for et område. Herunder hvilken betydning det

har, at et udlagt sommerhusområde f.eks. også er et lavbundsareal, et

skovrejsningsområde eller om, der er tale om et område, der er i risiko

for oversvømmelse. Ift. anden lovgivning skal kommunalbestyrelsen også

forholde sig til bygge- og beskyttelseslinjer.

I forhold til Grønt Danmarkskort indgår dele af de udlagte sommerhus-

områder i større områder, som i kommuneplanen er udpeget som potenti-

elle naturområder, potentielle økologiske forbindelser eller økologiske

forbindelser. De udlagte sommerhusområder omfatter ikke arealer, der i

kommuneplanen er udpeget som områder med særlige naturbeskyttelses-

interesser. Dette ligger inden for rammerne af krav til udlæg af nye som-

merhusområder.

Enkelte af de foreslåede sommerhusområder indeholder mindre arealer

omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Der kan ikke udlægges nye som-

merhusgrunde inden for områder, der er beskyttet af naturbeskyttelseslo-

vens § 3. Sådanne arealer, herunder mindre søer og vandhuller, vil være

markeret på kortbilag til bekendtgørelsen, og det fastsættes, at der ikke

kan udstykkes sommerhusgrunde på arealerne.

Det er i forslag til landsplandirektivet fastsat, at minimum 4 pct. af et

udlagt sommerhusområde som udgangspunkt skal udlægges til et eller

flere rekreative og grønne arealer med højt naturindhold for nye som-

merhusområder, hvis området forventes at skulle indeholde mere end 100

sommerhusgrunde og/eller området er større end 12 ha. Arealerne skal

være offentligt tilgængelige og dermed til brug for flere end kun sommer-

husejerne.

Udlæg af sommerhusområder i det foreliggende landsplandirektiv sker

efter en undtagelse i planloven, jf. lovens § 5 b, stk. 4. Der gælder derfor

ikke et krav om en planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for

udlæg af nye sommerhusområder.

Enkelte områder er i de respektive forslag til landsplandirektiver både

udlagt som sommerhusområde og udpeget som udviklingsområde. Udlæg

af det samme område til sommerhusområde og udpegning til udviklings-

område i de pågældende landsplandirektiver anses ikke for at være mod-

stridende.

Som nævnt har hovedparten af kommunerne ansøgt om at udlægge flere

sommerhuse, end de ønsker eller har mulighed for at tilbageføre. 750 af

de i alt 1.000 ekstra sommerhusgrunde er på den baggrund blevet fordelt

mellem disse kommuner uden et krav om tilbageførsel af et tilsvarende

antal sommerhusgrunde. Kommuner, der har ønsket udlæg af flere som-

merhusområder og som ikke har fået mulighed for at udlægge alle, har

skullet foretage en prioritering af arealerne og/ eller en reduktion af de

foreslåede områder.

Ærø Kommune har forud for udstedelse af forslaget til landsplandirektiv

reduceret omfanget af kommunens to ansøgte områder. For et af de to

områder har reduktionen medført en mindre ændring i tilknytningen til

eksisterende bymæssig bebyggelse. Det er et kriterie for udlæg af som-

merhusområder, at områderne er i tilknytning til eksisterende eller plan-

lagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et

turistmæssigt potentiale. Der er ikke krav om en direkte tilknytning. Med

udgangspunkt i en konkret vurdering opfylder Jørbæk (kortbilag R.1)

tilknytningskravet.

Af forslaget til landsplandirektivet fremgår det, hvilke arealer der skal

tilbageføres. Tilbageførsel af eksisterende sommerhusområder er baseret

på kommunernes anvisning af, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i

kystnærhedszonen, der ønskes tilbageført. Tilbageførsel af eksisterende

sommerhusområder er en forudsætning for, at der kan udlægges nye

grunde i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. Planloven giver

ligeledes mulighed for, at overskydende, tilbageførte grunde kan fordeles

mellem kommunerne.

Et område, der skal kunne tilbageføres, skal enten være et ubebygget om-

råde, der er overført til sommerhusområde eller et område, hvor det af

kommuneplanens rammer fremgår, at området kan overføres til sommer-

husområde, jf. planlovens

§ 5b, stk. 4, og det omtalte ’Faktaark’. Om

sommerhusområdet er overført til lokalplan eller, om der er fastsat ram-

mer i kommuneplanen, har betydning for, hvordan området skal tilbage-

føres.

Nogle af de områder, der ønskes tilbageført har været udlagt som som-

merhusområder gennem en årrække, men kan i dag ikke umiddelbart be-

bygges med sommerhuse, fordi områderne bl.a. er omfattet af enten

strandbeskyttelse/ klitfredning, sø- og å-beskyttelseslinje, naturbeskyttel-

seslovens § 3 eller udlagt som rekreative arealer i lokalplaner. Det er

dog vigtigt at være opmærksom på, at status for de pågældende områder

over tid kan ændre sig.

Der er vurderingen, at tilbageførelse af områderne er inden for rammer-

ne af planloven. På den baggrund, og henset til, at de pågældende eksi-

sterende sommerhusområder har indgået i hele den hidtidige forberedel-

se af landsplandirektivet, giver bemærkningerne ikke grundlag for at ud-

tage disse områder af landsplandirektivet.

3.3 Øvrige bemærkninger

Danmarks Naturfredningsforening (DN) finder, at den udarbejdede mil-

jøvurdering af forslaget til landsplandirektiv er mangelfuld og ikke opfyl-

der kriterierne i miljøvurderingsloven. DN anfører, at miljøvurderingen

alene er foretaget på et samlet nationalt niveau og ikke

–

som det bør væ-

–

en miljøpåvirkning af de enkelte områder. Det gøres gældende, at

miljøvurderingen af de enkelte områder ikke kan udskydes og først ske

ifm. kommunernes kommende planlægning. DN undrer sig over, at der i

forhold til de kumulative effekter synes at være en uoverensstemmelse.

Der henvises til, at det i det ikke-tekniske resumé konkluderes, at den

kumulative effekt ikke forventes at være væsentlig, hvorimod det i miljø-

vurderingsafsnittet under de kumulative effekter anføres, at de nye be-

stemmelser for kystnærhedszonen potentielt kan betyde, at der etableres

adskillige nye bebyggelser i de kystnære områder, som samlet set kan

have en væsentlig påvirkning på miljøet.

I en række høringssvar gøres det gældende, at der ikke bør opføres store

luksussommerhuse i de nye sommerhusområder, og at dette må anses for

at være i strid med lov om sommerhuse og campering m.v. Fritidshus-

ejernes Landsforening ønsker, at der bør ske en regulering i landsplandi-

rektivet, der forhindrer byggeri af meget store sommerhuse.

Vikingeskibsmuseet har henledt opmærksomheden på museumslovens

regler, hvoraf det fremgår, at fund af spor af fortidsminder eller vrag un-

der et anlægsarbejde straks skal anmeldes til Slots- og Kulturstyrelsen.

Kommentarer

Miljøvurderingsloven fastlægger regler for indhold og udarbejdelse af en

miljøvurdering. Det fremgår bl.a. af loven, at en miljøvurdering skal ”in-

deholde de oplysninger, der med rimelighed kan forlanges med hensynta-

gen til den aktuelle viden og gængse vurderingsmetoder og til, hvor de-

taljeret planen er, hvad planen indeholder, på hvilket trin i beslutnings-

forløbet planen befinder sig, og hvorvidt bestemte forhold vurderes bedre

på et andet trin i det pågældende forløb.”

Der er tale om et landsplandirektiv, der bl.a. udpeger nye sommerhusom-

råder. En overførsel af de enkelte områder til sommerhusområde kræver,

at der skal vedtages en lokalplan. Kommunalbestyrelsen skal ifm. detail-

planlægningen vurdere den pågældende lokalplan ift. miljøvurderingslo-

ven og således tage stilling til den konkrete miljøpåvirkning.

Det vurderes på den baggrund, at den gennemførte miljøvurdering af

landsplandirektivet er sket i overensstemmelse med miljøvurderingslo-

vens regler og praksis.

For så vidt angår de kumulative effekter er det i den sammenfattende

redegørelse præciseret, at det af miljøvurderingen fremgår, at nye be-

stemmelser for kystnærhedszonen potentielt kan betyde, at der etableres

adskillige nye bebyggelser i de kystnære områder, som samlet set kan

have en væsentlig påvirkning på miljøet.

Landsplandirektivet fraviger ikke øvrige regler, der sætter rammer for

kommunernes kommune- og lokalplanlægning for sommerhusområderne

eller for realiseringen af planlagte bebyggelse m.v. I forbindelse med den

efterfølgende planlægning for områderne skal kommunerne således bl.a.

inddrage hensyn til kommunens egen planlægning og anden lovgivning,

herunder de nævnte forhold. Regulering af bebyggelsen, herunder place-

ring, størrelse mv. af sommerhuse, er et anliggende for den kommunale

planlægning.

4. Følgende kommuner, organisationer, borgere m.fl. har bemærk-

ninger til forslaget:

Bornholms Regionskommune, Lemvig Kommune, Ringkøbing-Skjern

Kommune, Sønderborg Kommune, Aalborg Kommune, BLAK miljøfor-

ening, Dansk Industri, Danmarks Naturfredningsforening, lokale forenin-

ger af Danmarks Naturfredningsforening (Hedensted, Lolland, Odder,

Ringkøbing-Skjern, Syddjurs, Ærø og Aalborg), Fritidshusejernes Lands-

forening, HORESTA, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Føde-

varer, Træskibs-sammenslutningen, Vikingeskibsmuseet, Anna Søgaard

Nielsen, Britta og Finn Hjerrild, Cæcilie Siø Jensen, Grundejerforeningen

Klinten, Lars Holm Pedersen, Samarbejdsorganet for Nordfynske som-

merhusejere, Thorkild Hansen m.fl., og Ulrich Elmer Hansen mfl.

Følgende har ingen bemærkninger til forslaget eller har tilkendegivet, at

de ikke ønskede at afgive bemærkninger:

Gentofte Kommune, Aabenraa Kommune, Dansk Bilbrancheråd, Dansk

Design Center, Danske Kloakmestre, Erhvervsflyvningens Sammenslut-

ning, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, DPA-System, Ældre Sagen,

Folketingets Rigsrevision, Forbrugerrådet TÆNK.

5. Oversigt over hørte myndigheder, organisationer m.v.:

Alle kommuner

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, As-

sens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms

Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kom-

mune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov

Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kom-

mune, Frederiksberg Kommune; Frederikshavn Kommune, Frederikssund

Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte

Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune,

Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune,

Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev

Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune,

Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune Hvidovre

Kommune, Høje-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande

Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kom-

mune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune Lan-

geland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kom-

mune Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord

Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommu-

ne, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-

ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommu-

ne, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,

Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs

Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommu-

ne, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands, Kommune, Viborg

Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommu-

ne, Aalborg Kommune, Århus Kommune.

Kommunale organisationer

Danske Regioner, Kommunernes Landsforening.

Foreninger, organisationer m.v.

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen, Advokatrå-

det/Advokatsamfundet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Akade-

mikernes Centralorganisation, Akademirådet, Andelsboligforeningernes

Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiver-

ne, Arkitektforeningen, Asfaltindustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber, Batteriforeningen, Bauer Media , Bekæmpelsesmiddel-

rådets medlemmer, Benzinforhandlernes Fælles repræsentation, Bioke-

misk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Biologiforbundet , BL

–

Dan-

marks almene Boliger, Booking.com, Bornholms-trafikken Holding A/S,

BOSAM , Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Brancheforeningen

Dansk Luftfart, Brancheforeningen SPT, Branchen Forbruger-Elektronik

(BFE), Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen for ejere af

private fredede ejendomme i Danmark, Byggeskadefonden, Bygge-

societetet, Bygherreforeningen, Bygningskultur Danmark, Bæredygtigt

Landbrug, Campingstjerner, Canal Digital Danmark A/S, Center for Fi-

skeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af industriansat-

te i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesudvalg

(CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecenter for

Affald), Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Association,

Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Danmarks Farve-

og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie AutoCampere,

Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Jæ-

gerforbund, Danmarks Lejerforeninger, Danmarks Naturfredningsfor-

ening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund,

Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, DANSAM, Dansk

Affaldsforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil Sports

Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund, Dansk Bo-

tanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørforening,

Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyklistfor-

bund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi,

Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening, Dansk

Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Firmaidræt, Dansk Fjernvarme,

Dansk Flyvelederforening, Dansk Fri-tidsfiskerforbund, Dansk Fåreavl,

Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk Jule-

træsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Kano- og Kajak For-

bund, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk

Landboungdom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land-

skabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Mil-

jøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørforening, Dansk

Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk Pelsdyravlerfor-

ening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem (DPA-System),

Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk skovforening,

Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dansk Stan-

dard, Dansk Supermarked I/S, Dansk Transport og Logistik, Dansk

Træforening , Dansk Træ-information, Dansk Vand- og Spildevandsfor-

ening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater , Danske Anlægsgartnere,

Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske Falke-

jagtklub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Hav-

nevirksomheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Dan-

ske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenører,

Danske Mediedistributører, Danske Medier, Danske Museer (ODM),

Danske Rederier, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Spedi-

tører, Danske Svineproducenter, Danske Tegl , Danske træindustrier ,

Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, Danske Vandvær-

ker , Dan-WEC, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug,

DCE

–

Nationalt Center for Miljø og Energi, De Danske Frie Autocam-

pere, De Danske Skytteforeninger, De Samvirkende Købmænd, DELTA,

Den Danske dommerforening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Dan-

ske Landinspektørforening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det

Centrale Handicapråd, Det Danske Fjerkræråd, Det Økologiske Råd, Det

Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport, DJØF, Dk4, DKCPC (Danish

Cable Protection Committee), DOF, DR, Dykkerfirmaernes Branchefor-

ening, Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Ejen-

domsforeningen Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Elre-

tur, Energi- og Olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, Er-

hvervsflyvningens Sammenslutning, Erhvervslejernes Landsorganisation

og, Esbjerg Lufthavn, F-Camping, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere,

Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fag og Arbejde (FOA), Feriehusud-

lejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Finans Danmark,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fiskeriets Arbejdsmiljøråd, Focus

Advokater, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE

Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, For-

eningen af Bæredygtige Byer og Bygninger, Foreningen af Danske Bio-

loger, Foreningen af Danske Brøndborer, Foreningen af Danske Kraft-

varmeværker, Foreningen af Danske Privathavne, Foreningen af Forly-

stelsesparker i Danmark, Foreningen af Fredningsnævns-formænd i

Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark,

Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (Envi-

Na), Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Bevaringsværdige

Bygninger, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen Danske Oliebered-

skabs-lagre, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks

Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen for Dansk Internet Handel ,

Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen Ugeaviserne, Forsik-

ring og Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Færgere-

derierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening), Færgesekretariatet, GEUS,

–

GenvindingsIndustrien, Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold

FM/Klassisk FM ApS, Grakom, Greenpeace Danmark, Grundejernes

Investeringsfond, Grønne Familier, Hav-brugsgruppen, HedeDanmark,

Hedeselskabet, Herregårdsjægerne, HK Danmark, HK Handel, HK-

Kommunal, HOFOR, HORESTA, Huslejenævnsforeningen, Hørefor-

eningen, Håndværksrådet, I/S DIGI-TV, Ingeniørforeningen IDA, Institut

for Center Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, Inter-

national Transport Danmark (ITD), ITEK, Kanal Hovedstaden, Kanal 23,

KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Kolonihavefor-

bundet, Komiteen Bæredygtig Kystkultur, Kommunalteknisk Cheffor-

ening, Kommunekemi A/S, Konpa, Københavns Kommune

–

Center for

byudvikling, Københavns Lufthavne A/S , LandBoUngdom, Landbrug &

Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske

Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforenin-

gen Danske Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Land-

skabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Levende

Hav, Landsforeningen Praktisk Økologi, Landsforeningen Ældre Sagen,

Landsforeningen, Landsbyerne i Danmark, Lejernes Landsorganisation ,

LO, Lodstilsynet , Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen (LIF),

Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Maskinmestrenes Forening, Mejerifor-

eningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen NOAH, Miljø-partiet de

Grønne, Mobilselskabet 3 , Moesgaard Museum, MORTALIN Bran-

cheforeningen for kommunal skadedyrsbekæmpelse, Mærsk Olie & Gas

A/S, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, sekretariatet, Nationalpark

Mols Bjerge, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes Land, sekretaria-

tet, Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Vadehavet, sekretaria-

tet, Natur og Ungdom, Naviair, Nordicom, Nordisk konservatorforbund,

Novo Nordisk A/S, OCFF, Outdoor*Camping*Ferie&Fritid, Offentlige

Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsfor-

ening, Partnerskabet for Bølge-kraft, Praktiserende Landinspektørers

Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Rambøll Danmark, Real-

Dania, Realkreditankenævnet, ReturBat, Rådet for Bæredygtig trafik ,

Rådet for Sikker Trafik, Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslut-

ningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af mindre Er-

hvervsfartøjer, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Skovdyrker-

foreningerne, Småskovsforeningen Danmark, Småøernes Færgeselskaber,

Spildevandsteknisk Forening, Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg

Universitet), Stofa A/S, Storkøbenhavns Erhvervslejerforening, Stran-

dingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfar-

tens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne

–

Det Danske Spejder-

korps, TDC, Teknologi-Rå-det, Teknologisk Institut, Telekommunikati-

onsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutnin-

gen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV 2 Bornholm, TV 2/Danmark

A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV 2/Øst, TV 2/Østjylland, TV

3 A/S, TV Midt Vest, TV Syd, Uniscrap, Verdens Skove, Verdensnatur-

fonden (WWF), Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltningsrådet,

Vindmølleindustrien, Visit Denmark, VIVE

–

Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd, WAOO, WWF Verdensnaturfonden,

YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Luft-

havn, Ålborg Portland, Aarhus Lufthavn.

Uddannelsesinstitutioner og professorer

Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektskolen i Århus, Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekniske Universitet,

Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Tegner Anker, Køben-

havns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universi-

tet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitets-

center, Syddansk Universitet