Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 45
Offentligt
NOTAT
18. september 2018
Høringsnotat vedr. forslag til landsplandirektiv 2019 for udlæg og
omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen
1. Indledning
Med ændringen af planloven fra juni 2017 er der givet mulighed for, at
erhvervsministeren gennem et eller flere landsplandirektiver kan udlægge
og omplacere sommerhusområder i kystnærhedszonen. Forslag til lands-
plandirektiv er udarbejdet efter ansøgning fra kommuner og reglerne her-
om i planloven, jf. planlovens § 5b, stk. 4 og 5.
I forslag til landsplandirektiv for udlæg og omplacering af sommerhus-
områder i kystnærhedszonen foreslås, at der kan udlægges 37 nye som-
merhusområder og tilbageføres 37 andre sommerhusområder.
Følgende kommuner er omfattet af forslaget: Assens, Faxe, Faaborg-
Midtfyn, Hedensted, Hjørring, Jammerbugt, Lemvig, Lolland, Mariager-
Fjord, Nordfyns, Odder, Ringkøbing-Skjern, Stevns, Syddjurs, Sønder-
borg, Varde, Vordingborg, Ærø, Aabenraa og Aalborg kommuner.
Forslag til landsplandirektivet har været i offentlig høring i perioden fra
den
21.
marts 2019 til den 20. maj 2019. Der er modtaget i alt 41 hørings-
svar, hvoraf 29 myndigheder, organisationer, borgere mv. har haft be-
mærkninger til forslaget.
Der er gennemført en miljøvurdering af forslag til landsplandirektivet,
der er offentliggjort og sendt i høring samtidig. Der offentliggøres en
sammenfattende redegørelse sammen med landsplandirektivet.
De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i
forslag til landsplandirektivet gennemgås og kommenteres nedenfor. En-
kelte høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændringer
og præciseringer i landsplandirektivet, der ikke omtales nedenfor.
2. Generelle bemærkninger
Generelt er der tilfredshed med indholdet af landsplandirektivet blandt
turisterhvervet og de kystkommuner, der er omfattet af direktivet, mens
der blandt visse interesseorganisationer såsom Danmarks Naturfrednings-
foreningen (DN), samt berørte borgere er en generel bekymring for udlæg
af yderligere sommerhusområder og yderligere bebyggelse langs kyster-
ne.