ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 41
Offentligt

NOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

TIL

29. august 2019

19/05660-1

johamb-dep

Indhold

3. Udvikling af vores økonomiske grundlag:

a. Konkurrenceevnetjekket ................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

b. Vision for en langsigtet strategi for bæredygtig vækstFejl!

Bogmærke

er ikke defineret.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

2/15

a. Konkurrenceevnetjekket

Nyt notat

Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek, der

denne gang ventes at fokusere på de eksterne aspekter af konkurrenceev-

nen. Der forventes særligt fokus på den internationale handel samt den eu-

ropæiske industris integration i globale værdikæder i forhold til hvad det

betyder for EU's konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående fokus på aspekter med indflydelse på den europæiske konkur-

renceevne.

Baggrund

Det nuværende finske formandskab har sat det såkaldte konkurrenceevne-

tjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 26. september 2019

til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1. ok-

tober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket denne gang på rådsmødet den 26.

september 2019 vil omhandle de eksterne aspekter af EU's konkurrence-

evne. Der forventes at være nærmere fokus på betydningen af international

handel og EU's afhængighed heraf, bl.a. ift. europæiske jobs, idet EU i

større grad end andre tilsvarende globale økonomier er afhængig af den

globale handel med andre tredjelande på oversøiske markeder, fx Kina og

USA. Herudover forventes det, at Kommissionen i sit oplæg vil fokusere

på de globale handelsmønstre og de tegn, der er på stigende handel og in-

vesteringer internt i de forskellige regioner, hvor asiatiske virksomheder i

stigende grad handler med asiatiske, amerikanske med amerikanske og eu-

ropæiske med andre europæiske. Det forventes, at Kommissionen også vil

fremhæve sammenhængen med det globale aspekt af EU's industri og sær-

ligt de globale værdikæder, som industrien indgår i, hvor det fortsat er de

transatlantiske relationer, der er har størst betydning for EU's industri.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

3/15

Det forventes endvidere, at Kommissionen vil opliste en række policy-for-

slag som løsning på disse udfordringer, hvor af nogle tiltag retter sig imod

øvrige globale økonomier og andre er EU-interne. På den eksterne side må

dette forventes at omfatte tiltag såsom bedre sikring af lige konkurrence-

vilkår og en reform af WTO, mens der på den interne side forventes at om-

fatte tiltag såsom en kommende industripolitisk strategi og en fuldbyrdelse

af det indre marked. Særligt sidstnævnte har Kommissionen tidligere frem-

hævet som et væsentligt punkt til at styrke EU's konkurrenceevne.

Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og spon-

tan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere tværgående

indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betydning for

EU’s

konkurrenceevne.

Kommissionen ventes at indlede konkurrenceevnetjekket med en præsen-

tation af deres analyser, med fokus på betydningen af international handel

og investeringsmønstre og dets betydning for konkurrenceevnen. Der ven-

tes ikke at være skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene

forventes derfor at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for

beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

4/15

Forhandlingssituationen

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevnetjek-

ket som debatform. Det konkrete emne har ikke været drøftet i regi af kon-

kurrenceevnetjekket tidligere, men det forventes, at medlemsstaterne over-

ordnet vil dele sig i to lejre. På den ene side forventes der at være en gruppe,

primært bestående af de ”klassiske” industritunge lande, som fokusere på

at styrke den europæiske industri gennem mere protektionistiske tiltag, der

kan beskytte europæisk industri og virksomheder fra udenlandsk konkur-

rence, og et øget fokus på udvalgte sektorer, som man ønsker at styrke gen-

nem øget brug af offentlig støtte. Modsat denne forventes at være en

gruppe, primært bestående af mindre lande med en mere åbne økonomier,

der i højere grad ønsker at styrke industriens konkurrenceevne ved at

fremme det indre marked, og herigennem styrke de generelle rammevilkår

for alle virksomheder. Dertil må der forventes en bredere opbakning til en

reformering af WTO for at sikre mere lige konkurrencevilkår globalt.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen anerkender, at den europæiske industri er udfordret i den glo-

bale konkurrence. Spørgsmålet er, hvordan konkurrenceevnen forbedres

uden at gribe til protektionisme. Regeringen finder, at den grønne dagsor-

den sammen med digitaliseringen udgør de områder, hvor EU’s konkurren-

ceevne kan styrkes.

Derfor finder regeringen, at et sammenhængende Digitalt Indre Marked har

potentiale til at øge vækst ved at understøtte den digitale transformation af

industrien, øgede europæiske investeringer, produktivitet og innovation.

Det er vigtigt, at fremtidige europæiske initiativer på det digitale område

understøtter nye digitale forretningsmodeller og gør det lettere for virksom-

heder at skalere deres forretning i EU

–

ikke mindst for små digitale virk-

somheder samt industrien. Initiativerne bør desuden generelt sikre, at euro-

pæisk lovgivning er digitaliseringsklar og fremtidssikker.

Regeringen er derudover positiv over for en tilgang, som kan bidrage til

omstillingen til en klimaneutral økonomi, herunder for de europæiske virk-

somheder, idet regeringen finder, at den europæiske industri har et stort

potential i eksport af ”grønne teknologier”, såfremt virksomhederne formår

at indtage teknologiens førerposition. Dette for at bidrage til et EU-samar-

bejde, som vægter den grønne omstilling og bæredygtighed med henblik

på opfyldelse af Parisaftalen og Verdensmålene og da man bakker op om

det finske formandskabs fokus på bæredygtig vækst.

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre kon-

kurrenceevnen generelt.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

5/15

Regeringen er positiv overfor, at Kommissionen har fokus på de eksterne

aspekter af konkurrenceevnen og EU's integration i globale markeder og

værdikæder, idet disse aspekter har stor betydning for både danske og eu-

ropæiske virksomheder og jobs. Ligeledes er det positivt, at Kommissionen

er opmærksom på de ændringer, der sker i handelsmønstrene globalt og de

betydninger, det kan få for EU's økonomi og konkurrenceevne.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest skriftligt forelagt Folketingets Euro-

paudvalg den 23. maj 2019 forud for rådsmødet den 27. maj 2019.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

6/15

b. Vision for en langsigtet strategi for bæredygtig vækst

Nyt notat

Resumé

Det finske formandskab ønsker på rådsmødet en politisk debat om fremtidens

bæredygtige vækst i EU, bl.a. som input til de kommende initiativer fra Kom-

missionen på området. Som baggrund for debatten er der udarbejdet et for-

mandskabspapir med fokus på en bred række emner, herunder en ambitiøs

industripolitik, som understøtter den digitale og grønne omstilling.

Fra dansk side bakker man stærkt op om de finske ambitioner om at sætte

bæredygtig vækst på dagsordenen. For regeringen er det centralt, at EU-

samarbejdet, herunder en eventuel ny europæisk vækststrategi trækkes i en

grønnere og mere bæredygtig retning med henblik på opfyldelse af Parisaf-

talen og Verdensmålene, hvorunder omstillingen til en mere cirkulær øko-

nomi er vigtig. Samtidig er det fortsat vigtigt med et stærkt og velfungerende

indre marked tilpasset den digitale tidsalder, og at EU promoverer og for-

svarer en ambitiøs og fair handelspolitik.

Baggrund

Det finske formandskab har sat en politisk debat om fremtidens bæredygtige

vækst på dagsordenen for rådsmødet. Det sker som opfølgning på DER-kon-

klusionerne fra marts 2019, hvori der ønskes en langsigtet bæredygtig vækst-

strategi, og DER’s Strategiske Dagsorden for 2019-2025 (vedlagt). Drøftel-

serne har til formål at komme retningen og indholdet i denne strategi nær-

mere.

Formål og indhold

Udgangspunktet for drøftelsen vil være et formandskabspapir om bæredygtig

vækst, der forventes at fokusere på, at bæredygtig vækst skal sikres gennem

bedre sammenhæng mellem det indre marked og andre politikområder bl.a.

ved at udvikle en ambitiøs industripolitik, der understøtter den digitale og

grønne omstilling. Dertil forventes papiret at indeholde en række elementer

vedr. øget brug af kunstig intelligens; styrkelse af det indre marked, særligt

på området for tjenesteydelser og gennem bedre håndhævelse og imple-

mentering; øget brug af data; gennemsyn af konkurrencelovgivningen; ad-

gang til finansiering for virksomheder; grøn omstilling; fastholdelse af det

multilaterale og regelbaserede internationale handelssystem; samt styrket

fokus på forskning og innovation.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

7/15

Formandskabet forventes desuden at lægge op til, at konkurrenceevnerådet

skal påtage sig en aktiv rolle i at overvåge og fremme dagsordenen om bæ-

redygtig vækst herunder sikre den beskrevne integrerede tilgang på de re-

levante politikområder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller er-

hvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Drøftelsen har ikke i sig selv andre konsekvenser eller konsekvenser for be-

skyttelsesniveauet.

Høring

Det første udkast til det finske formandskabspapir om bæredygtig vækst har

været sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og

forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 21. august 2019.

Der er modtaget høringssvar fra Amnesty International, Dansk Erhverv,

Dansk Industri (DI), Dansk Standard, Danske Maritime, Finansforbundet

og Finans Danmark.

Dansk Erhverv

finder grundlæggende formandskabspapiret særdeles for-

nuftigt og støtter op om de foreslåede prioriteter, særligt fokusset på udvik-

lingen af det indre marked for services, handlingsplanen for implemente-

ring og håndhævelse og styrkelsen af den globale regelbaserede frihandel.

Mere specifikt bemærker

Dansk Erhverv,

at services udgør mere end 70

% af vores økonomi i EU og Danmark. Desværre oplever servicevirksom-

heder stadig mange barrierer, når de ønsker at benytte sig af det indre mar-

ked.

Dansk Erhverv

er enige i, at tendensen imod en stigende servitisering

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

8/15

af industrivirksomheder er vigtig, dette er dog ikke ensbetydende med, at

problemerne er nye, og

Dansk Erhverv

ønsker at understrege, at det også

i sig selv bør være en prioritet at styrke det indre marked for services, ikke

kun i forbindelse med servitisering af industrivirksomheder.

Dansk Er-

hverv

støtter fuldt op om ambitionen om at udvikle et egentligt indre mar-

ked for services.

Hvad angår implementering oplever

Dansk Erhvervs

medlemsvirksomhe-

der desværre alt for ofte, at de samme EU-regler er implementeret forskel-

ligt, håndhæves uens eller i nogle tilfælde slet ikke håndhæves.

Dansk Er-

hverv

hilser derfor ideen om en handlingsplan for implementering og hånd-

hævelse samt kapacitetsopbygning varmt velkomment.

Dansk Erhverv

er enig i, at

EU’s konkurrencepolitik er det rette instru-

ment til at håndtere udfordringerne i en verden med hurtig digital udvikling

og global konkurrence.

Dansk Erhverv

støtter ligeledes, at det undersøges

nærmere, om reglerne skal opdateres til at håndtere platformenes nye rolle

i økonomien, således at dominerende markedsstilling i forbindelse med

data kan adresseres bedre.

Ifølge

Dansk Erhverv

er beskyttelse af immaterielle og intellektuelle ejen-

domsrettigheder af altafgørende betydning for at sikre investeringer i inno-

vation, hvorfor man helhjertet støtter teksten herom i formandskabspapiret.

Det er vigtigt for

Dansk Erhverv

at understrege, at der fortsat er meget

arbejde at gøre indenfor dagsordenen for bedre regulering. I formandskabs-

papiret fremhæves en række af de vigtigste principper, og Danmark bør på

baggrund af Implementeringsrådets anbefalinger til den nye Kommission

fra december 2018 aktivt støtte op om denne prioritet.

Dansk Erhverv

forstår behovet for at sikre tilstrækkelige investeringer i

særligt strategisk vigtige værdikæder, men ønsker i denne sammenhæng at

advare imod at udvælge vinderindustrier eller værdikæder på forhånd.

Forsknings- og innovationsprogrammer skal derfor være teknologineutrale.

Udvikling af digitale kompetencer, livslang læring og omskoling er meget

vigtige faktorer for at sikre, at alle får det fulde udbytte af den digitale

transformation.

Dansk Erhverv

er enig i, at digitaliseringens konsekvenser

for jobmarkedet skal tages alvorligt og håndteres, men mener ikke at disse

udfordringer skal bremse den digitale transformation.

Dansk Erhverv

støtter fuldt op om den multilaterale regelbaserede frihan-

del og er meget enig i, at EU i høj grad skal forsvare dette system og bruge

den globale konkurrence til at fremme og styrke vores konkurrenceevne.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

9/15

Dansk Erhverv

deler ligeledes opfattelsen af, at det er nødvendigt konse-

kvent at anvende de handelsdefensive instrumenter for at sikre lige konkur-

rencevilkår globalt.

Dansk Erhverv

hilser desuden fokusset på globale frie

datastrømme varmt velkomment.

Data og digitalisering åbner nye muligheder men også udfordringer.

Dansk

Erhverv

er helt enig i, at der er behov for en omfattende køreplan og kort-

lægning af den eksisterende lovgivning for at sikre fair og lige vilkår i en

innovativ datadrevet økonomi.

er enig i det overordnede budskab om, at bæredygtig vækst er helt af-

gørende for Europa, men at den europæiske vækst er udfordret af globale

omstændigheder, herunder klimaforandringerne, øget international konkur-

rence, geopolitiske forskydninger samt spændinger i international handel,

ikke mindst i form af protektionisme fra tredjelande. Det er derfor positivt,

at formandskabspapiret fremsætter en samlet vækststrategi for EU, der har

et bredere fokus end den seneste tids debat om EU’s industripolitik. I tillæg

til den klassiske fremstillingsindustri lægger formandskabet ligeledes op til

et fornyet fokus på servicesektoren. Fremtidens industri vil i stigende grad

undergå en ”servicification”, hvor

produkter og services indgår i et samspil,

ikke mindst i forhold til digitale tjenester.

støtter derfor fuldt op om

formandskabets fokus på digitalisering. En dataintensiv økonomi, under-

støttet af optimale, regulatoriske rammevilkår, herunder i forhold til data-

sikkerhed, dataadgang og datadeling, er afgørende for, at europæisk indu-

stri kan fastholde sin globale førerposition.

For

er det ligeledes positivt, at formandskabets oplæg til en samlet

vækststrategi samtidig betyder, at fokus flyttes væk fra den seneste tids dis-

kussion om mere protektionistiske instrumenter i industripolitikken. Det

gælder blandt andet i forhold til ønsker om at

ændre EU’s statsstøtteregler

samt indføre mere lempelige konkurrenceregler med henblik på at tillade

fusioner til skabelse af europæiske industrigiganter.

lægger stor vægt på, at formandskabspapiret fremhæver FN’s bæredyg-

tighedsmål, særligt i forhold til energi, klima og miljø. For

er det således

afgørende, at prioriteterne for

EU’s næste mandatperiode (2019-2024)

af-

spejler dette, og af samme grund har

fremsat 47 konkrete forslag til den

nye Kommission, der imødekommer FN´s bæredygtighedsmål. Særligt er

det vigtigt, at EU fastsætter ambitiøse EU-klimamål frem mod 2050, her-

under en målsætning om klimaneutralitet i 2050. Den grønne omstilling er

en mulighedsdagsorden. Det er en mulighed for at investere i fremtidens

bæredygtige energisystem og gøre europæiske virksomheder til vindere i

kapløbet om fremtidens bæredygtige teknologi.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

10/15

Det indre marked er ifølge

hjørnestenen i EU-samarbejdet, og der er fort-

sat et enormt uudnyttet potentiale inden for såvel varer som services, som kan

indfries ved at færdiggøre det indre marked og sikre en bedre håndhævelse.

Af samme grund bakker

op om formandskabspapirets forslag om at ved-

tage en handlingsplan for implementering og håndhævelse af det indre mar-

ked og at iværksætte sektorspecifikke analyser af hindringer for grænseover-

skridende udveksling af services. Det er samtidig

DI´s

opfattelse, at digitali-

seringsdagsordenen samt en ambitiøs forskning- og innovationspolitik fortsat

bør være centrale elementer i bestræbelsen på at skabe konkurrencedygtige

europæiske virksomheder og at fastholde industriarbejdspladser i Europa. I

den forbindelse er det vigtigt, at EU fastholder

eksisterende og skaber nye førerpositioner inden for teknologi, innovation og

udvikling. Betydningen af værdikæder, der går på tværs af grænser, spiller en

stadig vigtigere rolle i den sammenhæng. Et velfungerende indre marked er

derfor nøglen til at styrke Europas teknologiske værdikæder med strategisk

betydning for Europa.

Det er ligeledes meget positivt, at formandskabspapiret fremhæver dagsorde-

nen om bedre regulering.

har støttet de seneste års fokus på bedre regule-

ring, og DI mener, at EU bør fastholde dette fokus og fortsætte det gode ar-

bejde, ikke mindst i forhold til at fastholde og videreudvikle REFIT-platfor-

men, så eksisterende lovgivning løbende evalueres og tilpasses.

henviser

endvidere til de forslag til bedre regulering, som

efter en tæt dialog med

centraladministrationen har fremsat til EU´s næste mandatperiode (2019-

2024).

noterer i denne sammenhæng med tilfredshed, at formandskabspa-

piret understreger

behovet for at sikre, at al EU’s lovgivning bliver gjort digi-

taliseringsparat.

Adgang til globale markeder er vigtigt for europæiske virksomheders konkur-

renceevne og eksportmuligheder.

støtter derfor formandskabspapirets fo-

kus på global frihandel, en aktiv handelspolitik og behovet for at modernisere

WTO-systemet, ikke mindst i forhold til at sikre at WTO´s klagesystem kan

fungere effektivt.

Endelig påpeger

vigtigheden af, at EU’s lovgivere tager højde for, hvordan

ny EU-lovgivning påvirker erhvervslivets konkurrenceevne. Der påligger Mi-

nisterrådet for Konkurrenceevne en særlig opgave i at sikre dette. Ministerrå-

det for Konkurrenceevne bør ligeledes sikre tilstrækkelig koordinering af den

industripolitiske indsats med øvrige relevante rådsformationer.

Dansk Standard

fremhæver, at standarder er et redskab, som igennem

mange år har skabt et fælles sprog, der gør, at vi forstår produkter og systemer

ens.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

11/15

Standarder skaber ifølge

Dansk Standard

vækst, fx viser en nordisk under-

søgelse fra 2018, at standardisering særligt er vigtigt for eksportorienterede

nordiske virksomheder, hvor størstedelen af virksomhederne betragter stan-

darder som en vigtig del af deres fremtidige forretningsplan.

Dertil er standarder et redskab til grøn omstilling. I en situation hvor der er et

støt stigende fokus på grøn teknologi og grøn omstilling er det ifølge

Dansk

Standard

vigtigt, at vi udvikler fælles forståelsesrammer for, hvad der kan

betegnes som grønt eller bæredygtigt. Ved hjælp af standarder kan vi sikre, at

det offentlige får en større sikkerhed for, hvad man betaler for, når der inve-

steres i grønne løsninger eller købes grønt ind, samtidig med at det bliver

nemmere for virksomhederne at vise og kommunikere deres grønne engage-

ment.

Ifølge

Dansk Standard

spiller standarder desuden en rolle i den digitalise-

rede verden. Med digitaliseringen følger en række udfordringer, som f.eks.

stigende trusler fra it-relateret kriminalitet, hvor alle brancher og virksom-

hedstyper er i farezonen. Her kan standarder udgøre et centralt redskab til at

sikre, at forbrugere og virksomheder forstår det samme ved it-sikkerhed, li-

gesom det kan give konkrete redskaber til virksomhederne for, hvordan de

tilrettelægger de bedste forretningsgange. Men digitalisering kan også åbne

nye døre og spændende nye markeder, og her kan virksomhederne opnå en

konkurrencefordel, når de er på forkant med en ansvarlig datahåndtering,

hvilket de kan være ved at tænke etik og datasikkerhed ind, allerede når man

designer produktet f.eks. baseret på brugen af kunstig intelligens (AI), også

her kan standarder være en stor hjælp.

Endelig kan standarder ifølge

Dansk Standard

være med til at understøtte

FN’s verdensmål,

idet standarder hjælper virksomheder og organisationer

med at dokumentere deres arbejde med de konkrete verdensmål. Den inter-

nationale standardorganisation, ISO, har i tillæg kortlagt, hvordan hele 2.344

forskellige standarder kan bruges til at arbejde med verdensmålene, herunder

f.eks. 188 standarder til mål nr. 13 om klimahandling. Standarder og standar-

disering kan altså bruges som et erhvervspolitisk redskab, der kan hjælpe med

at styrke en bæredygtig og grøn omstilling, rammesætte nye teknologier og

ikke mindst har afgørende betydning for vækst og produktivitet i virksomhe-

derne.

Dansk Standard

opfordrer derfor til, at arbejdet med standarder i endnu hø-

jere grad indtænkes i det fremtidige arbejde med bæredygtig vækst, særligt

når det kommer til den grønne omstilling og digitalisering.

Danske Maritime

bemærker, at EU-politikker også bør være lige så effektive

til at fremme eksisterende, innovative industrier, såsom den maritime tekno-

logi, hvor EU og især Danmark er førende såvel teknologisk som kvantitativt

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

12/15

og økonomisk. EU's politik bør underbygge og udbygge vore styrkepositio-

ner, ikke blot satse på de områder som andre fokuserer på. Som understreget

i rådskonklusionerne om industripolitik fra maj 2019 er der behov for at op-

datere de nuværende sektorspecifikke industristrategier, herunder Leader-

SHIP 2020.

Ifølge

Danske Maritime

er det bestemt nødvendigt for globalt konkurre-

rende erhverv, som den maritime industri, at rammebetingelser er forudsige-

lige og også så smidige, at virksomhederne kan tilpasse sig ændringer på mar-

kederne.

Ifølge

Danske Maritime

er Europæiske SMV'er vigtige, men det er vigtigt

ikke at undervurdere betydningen af større industrivirksomheder i Europa,

herunder globalt førende virksomheder inden for maritim teknologi. Disse

virksomheder står mere og mere overfor statsstøttede og -ejede nationale kon-

glomerater i tredjelande, som direkte konkurrent og har også brug for at kunne

overleve denne illoyale og hårde konkurrence. Større virksomheders fremtid

har en direkte indvirkning på mange SMV'ers muligheder.

Digital teknologi har ifølge

Danske Maritime

særlige udfordringer inden for

søtransport, hvor Europas maritime teknologisektor kan bidrage til løsninger.

Maritim politik og havpolitik kan også være vigtige muligheder for fremtidig

bæredygtig vækst og digitalisering.

Handel på tværs af EU-grænser er naturligvis vigtig, men det er ifølge

Dan-

ske Maritime

i høj grad af betydning for de industrier, der er aktive på det

globale marked, som f.eks. den maritime industri er det, at de har adgang til

alle større markeder uden for EU. Den betydelige eksport til lande uden for

EU er vigtig for EU’s handelsbalance. Lige vilkår kombineret med håndhæ-

velse på verdensplan er derfor afgørende. Det er desuden centralt for innova-

tive industrier

–

som den maritime

–

at immaterielle rettigheder respekteres.

Europæisk økonomis modstandsdygtighed, smidighed og teknologineutrali-

tet og åbenhed over for nye og innovative fremgangsmåder og forretnings-

modeller er et centralt punkt, og den maritime teknologi kan med de rette

rammevilkår bidrage væsentligt. For maritim teknologi er det nuværende

multilaterale handelssystem ifølge

Danske Maritime

ikke perfekt, især ikke

for skibsbygning, på grund af produktets specificiteter. Der er eksisterende

huller, der bør lukkes. En sektorspecifik tilgang er nødvendig for nogle sek-

torer eller segmenter. En ren horisontal tilgang vil ikke alene fungere for ma-

ritim produktion.

Finans Danmark

støtter overordnet op om de linjer, der er i formandskabs-

papiret, herunder at en vækststrategi fremadrettet skal have bæredygtighed i

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

13/15

centrum. I den forbindelse understreger

Finans Danmark,

at temaet om fi-

nanssektorens rolle bør tænkes ind i en vækststrategi om bæredygtighed, jf.

Kommissionens handlingsplan om bæredygtig finans fra marts 2018 og de

initiativer, der udspringer af handlingsplanen. Det finansielle system er en

central del af løsningen i arbejdet mod en grønnere og bæredygtig økonomi.

Der er et betydeligt behov for yderligere investeringer for at opfylde EU’s

2030 mål, for ikke at nævne FN’s verdensmål

og mere ambitiøse dagsordner

såsom klimaneutralitet i 2050. Dette investeringsbehov kan ifølge

Finans

Danmark

kun nås ved en omdirigering af privat kapital mod mere bæredyg-

tige investeringer. Hertil er større gennemsigtighed og såkaldt ’longtermism’

i økonomien vigtige instrumenter. Initiativer med henblik på at fremme bæ-

redygtig økonomisk vækst går ifølge

Finans Danmark

hånd i hånd med må-

let om at sikre stabiliteten i det finansielle system.

Finansforbundet

støtter store dele af visionen i formandskabspapiret, og be-

mærker i den forbindelse, at social vækst skal medtænkes, hvorfor borger- og

forbrugerdelen bør have en meget mere fremtrædende og overordnet plads i

visionspapiret.

En social vækst fordrer ifølge

Finansforbundet

større inddragelse af medar-

bejderne og deres repræsentanter ift. kædeansvar og social dialog i alle EU-

lande og på alle niveauer (national, sektor og arbejdsplads). Visionspapiret

bør tilgodese behovet for en geografisk balance i EU i forhold til social dialog

og overenskomster særligt med tanke på et frit indre varemarked i EU. I pro-

duktivitetens navn udflyttes mange jobs og opgaver til EU-lande uden over-

enskomster og social dialog. Dette er ikke bæredygtigt ud fra et socialt per-

spektiv og bør adresseres i visionen.

Digitalisering har potentialet til at blive en kæmpe gevinst for EU, hvis ram-

merne og ambitionerne indtænker mennesket.

Finansforbundet

påpeger

dog, at digitalisering også gør det muligt at opdele værdikæder i mindre bid-

der, der nemt kan flyttes mellem EU-landene, men også helt uden for EU og

til lande uden sociale dialog/overenskomster. Derfor må visionen om en bæ-

redygtig vækst i EU bygge på at bevare og skabe jobs i EU.

Desuden fremhæver

Finansforbundet,

at Europas servicesektor kun nævnes

en enkelt gang, hvorimod der er et større fokus på industri og produktion. Der

bør ifølge

Finansforbundet

være et mere balanceret fokus på begge sektorer

og på samspillet mellem sektorerne.

Finansforbundet

mener, at den finan-

sielle sektors rolle for en bæredygtig vækst og en grøn transformation af den

europæiske økonomi bør indgå som en vigtig del af en vision om bæredygtig

vækst på linje med tankerne i formandskabets prioriteter.

Endelig bemærker

Finansforbundet,

at den undergravende skattespekula-

tion, -unddragelse og -snyd, der i stigende grad sker på tværs af grænser, skal

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

14/15

adresseres for at nå målet om en bæredygtig og retfærdig vækst. I denne sam-

menhæng vil det være oplagt at bruge den finansielle sektor og dens medar-

bejdere som watchdog.

Amnesty International

anerkender en række positive elementer i formand-

skabspapiret: at det anerkendes, at bæredygtig vækst omfatter en vigtig mil-

jømæssig og social dimension, og papiret understreger behovet for en inte-

greret tilgang til bæredygtig vækst, hvor økonomi ikke må stå alene; at papiret

refererer til globale standarder såsom Verdensmålene; at papiret understreger,

at vækstdagsordenen bør overholde og fremme europæiske sociale værdier

og fundamentale principper. Disse elementer er positive, men tager ikke or-

dentlig højde for menneskerettighederne, som

Amnesty International

ser

som meget vigtige også i denne sammenhæng.

Ifølge

Amnesty International

ignorerer papiret desuden

–

eller er ikke or-

dentlig opmærksom på

–

den seneste vigtige udvikling på området i EU:

EU-Kommissionens refleksionspapir om bæredygtig udvikling fra januar

2019; EU-Kommissionens Handlingsplan for finansiering af bæredygtig

vækst fra marts 2018;

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og er-

hverv (UNGP), der blev godkendt af EU i 2011; Desuden overser man

ifølge

Amnesty International

det voksende antal af EU-lande, der er ved

at undersøge og indføre lovgivning, der forpligter virksomheder til at udøve

due diligence på menneskerettigheds- og miljøområdet, og som sikrer ofre

for evt. alvorlige menneskerettighedskrænkelser, der involverer virksom-

heder med hovedsæde i de pågældende EU-lande, adgang til domstolene.

Formandskabspapiret lægger ikke op til, at EU bør have en rolle at spille

her

–

i forhold til at gøre lovgivning på området gældende for virksomheder

i hele EU i forhold til deres globale aktiviteter, hvilket

Amnesty Interna-

tional

ser som et stort problem.

Endelig bemærker

Amnesty International,

at menneskerettigheder og er-

hverv er en prioritet i forhold til Danmarks medlemskab

af FN’s menne-

skerettighedsråd. Man håber, at Danmark vil sikre en koordineret tilgang

også i forhold til EU og sammenhængen med bæredygtig vækst-agendaen.

Forhandlingssituationen

Der er taget godt imod det finske formandskabspapir fra medlemsstaterne,

som overordnet støtter den integrerede tilgang til fremtidens bæredygtige

vækststrategi. Dog har en gruppe medlemsstater fremført betænkeligheder

vedrørende ambitioner om klimaneutralitet, herunder særligt de økonomiske

og konkurrencemæssige konsekvenser, det kan have for særligt energitunge

industrier, der i dag i høj grad understøttes af fossil energiproduktion. Der er

i denne gruppe lande et ønske om, at de socialøkonomiske konsekvenser ved

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 41: Samlenotat for rådsmøde (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019, fra erhvervsministeren

15/15

en lukning af disse arbejdspladser i højere grad medtages. Heroverfor har en

anden gruppe lande ønsket mere konkret tekst om cirkulære og grønne om-

stillingstiltag, der kan bane vejen for bæredygtig vækst og et klimaneutralt

EU. Der har generelt været tilfredshed hos landene med indholdet i papiret

vedr. det indre marked.

10.

Regeringens generelle holdning

Regeringen vil arbejde for, at EU i fremtiden bliver en klimaunion. Rege-

ringen vil påtage sig internationalt lederskab for den grønne omstilling for

at sikre, at Danmark lever op til Parisaftalen gennem en ambitiøs og bære-

dygtig politik. Derfor støtter regeringen de finske ambitioner om at sætte

bæredygtig vækst på dagsordenen som et indspil til fremtidens europæiske

vækststrategi. For regeringen er det en prioritet, at fremtidens europæiske er-

hvervs- og industripolitik får et bæredygtigt og grønt sigte. Regeringen er

overbevist om, at EU har en global styrkeposition inden for grønne og bæ-

redygtige løsninger, som kan styrke EU's konkurrenceevne samtidig med

målopfyldelsen af Parisaftalen og Verdensmålene. Derfor skal EU's er-

hvervspolitik og klimapolitik sammentænkes bedre, så mulighederne ud-

nyttes

Regeringen støtter desuden ambitionerne i formandskabspapiret om at

styrke det indre marked. Det er vigtigt, at det indre marked konstant udvik-

les og understøtter den virkelighed, som virksomheder og forbrugere navi-

gerer i. Det gælder især i forhold til den digitale tidsalder. EU-lovgivningen

skal derfor være enklere og understøtte digitale forretningsmodeller og in-

novation samtidig med, at konkurrencetilsynet med online platforme og

tech-giganter styrkes, så det sikres, at platformene ikke misbruger deres

dominerende position på markedet, fx ift. brug af data. Endvidere skal der

følges op på, om de eksisterende regler efterleves og er implementeret kor-

rekt, og derigennem bidrager til lige konkurrencevilkår og imødegåelse af

svig. Regeringen ønsker derfor, at potentialet for bedre håndhævelse og

implementering af eksisterende regler overvejes, inden forslag til nye reg-

ler lægges på bordet.

Endelig støtter regeringen, at EU fortsat promoverer og forsvarer en ambi-

tiøs og fair handelspolitik, der understøtter europæiske virksomheders mu-

lighed for at anvende globale, bæredygtige værdikæder. Regeringen støtter,

at EU’s netværk af handelsaftaler udvides,

samtidig med at problemer med

uretfærdig handelspraksis håndteres inden for rammerne af det multilate-

rale, regelbaseret handelssystem i Verdenshandelsorganisationen (WTO).

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.