ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 4
Offentligt

SAMLENOTAT

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

8. maj 2019

14/03843-26

tfe-dep

Indhold

Rådskonklusioner om EU’s digitale dagsorden fra 2020 og frem

............. 2

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets

forordning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af

persondata ved elektronisk kommunikation, KOM (2017) 10 .................. 9

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

2/26

Rådskonklusioner om

EU’s digitale dagsorden fra 2020 og frem

Nyt notat

Resume

Formandskabet har fremlagt et

udkast til rådskonklusioner om EU’s digi-

tale dagsorden fra 2020 og frem. Konklusionerne ventes drøftet med hen-

blik på vedtagelse på rådsmødet. Rådskonklusionerne har ikke i sig selv

lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser, men udlægger Rå-

dets samlede visioner for videreudviklingen af den digitale dagsorden

–

navnlig det digitale indre marked - i den kommende institutionelle cyklus

med ny Kommission og et nyt Europa-Parlament.

Rådskonklusionerne forventes at lægge vægt på behovet for en horisontal

tilgang til det digitale indre marked, at understrege behovet for at under-

støtte innovation og udvikling af kunstig intelligens, og at pege på beho-

vet for bedre muligheder for virksomheder for at skalere på tværs af det

indre marked og en styrket europæisk datastrategi.

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner og herunder en horison-

tal tilgang til det digitale indre marked, fokus på at understøtte innovati-

on samt forbedrede muligheder for skalering på tværs af det indre mar-

ked. Regeringen lægger vægt på, at der kommer et større fokus på at

fremme dataetik, herunder som potentielt konkurrenceparameter for eu-

ropæiske virksomheder.

Baggrund

Rådskonklusionerne skal ses i lyset af arbejdet frem mod at fastlægge de

kommende prioriteter for det digitale indre marked for den kommende

Kommission. Rådskonklusionerne skal derudover ses i lyset af Kommissio-

nens meddelelse ”En

strategi for et digitalt indre marked i EU”

(KOM(2015) 192) fra maj 2015 og Kommissionens meddelelse ”om

midtvejsevalueringen af gennemførelsen af strategien for det digitale in-

dre marked

–

et forbundet digitalt indre marked for alle”

(KOM(2017)

228) fra maj 2017.

Rådskonklusionerne vedtages med enstemmighed og udlægger således

Rådsformationens samlede visioner for EU’s digitale dagsorden

fra 2020

herunder det digitale indre marked.

Formål og indhold

Rådskonklusionerne er Rådets visioner for Kommissionens videreudvikling

af det digitale indre marked. Konklusionerne indeholder den overordnede

ambition at sikre en konkurrencedygtig og innovativ europæisk digital øko-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

3/26

nomi, der er præget af tillid og sikkerhed, og hvor hele økonomien og sam-

fundet får gavn af den digitale transformation.

Udkastet til rådskonklusioner fokuserer på en bred række indsatser og

anbefalinger, herunder kan fremhæves:



at tilgangen til videreudviklingen af det digitale indre marked skal

være holistisk, herunder skal der være fokus på at undgå fragmen-

tering på det indre marked ved at sikre simple, gennemsigtige og

sammenhængende regler;

at der er et stort vækstpotentiale i udviklingen af kunstig intelli-

gens og andre nye teknologier, samt at de kan bidrage til at løse

centrale samfundsmæssige udfordringer, hvorfor der er behov for

europæisk politik, der understøtter innovation og udviklingen af

etisk og ansvarlig kunstig intelligens;

at Kommissionen og medlemsstaterne skal styrke europæiske

virksomheders muligheder for at skalere på tværs af det indre

marked, bl.a. med henblik på at hjælpe innovative mindre virk-

somheder til at vokse og gøre de digitale virksomheder konkur-

rencedygtige på globalt plan;

at den europæiske dataøkonomi skal fremmes gennem en styrket

europæisk datastrategi, herunder skal der udvikles sammenhæn-

gende europæiske rammer for frivillig deling og genbrug af data;

at der er et behov for at sikre den nødvendige infrastruktur, herun-

der 5G-netværk;

at EU’s cybersecurity kapacitet skal styrkes bl.a. med henblik på

at kunne beskytte Europas digitale infrastruktur og strategiske au-

tonomi;

at der er behov for at fremme digitale kompetencer og adressere

kompetencekløften, hvortil det anbefales, at der initieres tiltag for

deling af bedste praksis.



Europa-Parlamentets udtalelser

Ikke relevant.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

4/26

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekven-

ser.

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-

miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv administrative konsekvenser for

erhvervslivet eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Et udkast til rådskonklusionerne har været sendt i høring i EU-

specialudvalget for konkurrenceevne, vækst og forbrugerspørgsmål med

frist for bemærkninger den fredag den 10. maj 2019. Der er indkommet

høringssvar fra Kommunernes Landsforening (KL), Dansk Erhverv, Dan-

ske Rederier og Finans Danmark. De indkomne bemærkninger sammen-

fattes nedenfor.

ser gode takter i formandsskabets udkast til rådskonklusioner og be-

mærke, at man i organisationen i lighed med Rådet ser frem til den kom-

mende udrulning af 5G og følger de konkrete muligheder dette giver.

vil dog opfordre til, at 5G-udrulningen suppleres af undersøgelser af de

sundhedsmæssige risici, da man oplever, at den manglende klarhed på

området giver usikkerhed hos borgerne.

støtter ligeledes op om Rådets understregning af behovet for at over-

vinde ulighed i adgang til digital infrastruktur og arbejde for at sikre alle

borgere og virksomheder adgang til tidssvarende digitale services uanset

geografisk placering. I den forbindelse opfordrer man Kommissionen til

en fleksibel fortolkning af statsstøttereglerne til udrulning af digital infra-

struktur, sådan at myndighederne har mulighed for at understøtte adgan-

gen til digital infrastruktur, hvor markedet ikke formår at levere.

Dansk Erhverv

ser det som positivt, at Rådet i sit udkast til rådskonklu-

sioner sætter fokus på fremtiden for et digitalt Europe efter 2020. Her

understreger man, at digitalisering og brug af data øger konkurrenceevnen

og produktiviteten og giver bedre velfærd, større tryghed og flere valgmu-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

5/26

ligheder for forbrugere. Det gælder inden for servicesektoren, men også i

fremstillingsindustrien og bl.a. på sundhedsområdet. Danmark er et af de

mest digitaliserede lande i verden, hvilket giver et godt udgangspunkt for

at udnytte mulighederne og sørge for, at erhvervslivet bliver førende i den

digitale revolution.

Dansk Erhverv

støtter derfor op om, at man på EU-niveau arbejder for at

håndtere udfordringer og muligheder forbundet med digitaliseringen og

udviklingen af den digitale økonomi, herunder at skabe de bedste mulig-

heder for innovation og vækst, sikre fair og lige konkurrence for virk-

somheder på det indre marked og ift. tredjelande samt investere i forsk-

ning og digitale evner. I forlængelse heraf bemærkes det, at det digitale

indre marked i

Dansk Erhvervs

optik bør anses som en integreret del af

det indre marked for varer, tjenesteydelser, personer og kapital.

Dansk Erhverv

mener, at man i fællesskab i EU skal forberede sig på de

ændringer, udvikling af dataøkonomien medfører. Det mener man skal

ske via etableringen og den fortsatte udvikling af det digitale indre mar-

ked. Konkret er man af den opfattelse, at det skal vurderes, om eksiste-

rende lovgivning passer til den nye digitale virkelighed, samtidig med at

ny lovgivning skal være teknologineutral, så der ikke sættes en stopper

for væksten og innovative virksomheder, og der sikres lige konkurrence-

vilkår. Udvikling af dataøkonomien skal endvidere ske med øje for de

sikkerhedsmæssige, etiske og konkurrencemæssige udfordringer, der føl-

ger med de nye muligheder.

Som led i videreudviklingen af den digitale økonomi mener

Dansk Er-

hverv,

at man bør opskalere teknologier ud fra et princip om teknologi-

neutralitet. Derfor støtter man ikke, at der på EU-niveau identificeres så-

kaldte nøgleteknologier, som får særlig prioritet. Derudover mener man,

at digital beskatning bør ske i regi af WTO samt fokus på effektiv hånd-

hævelse og implementering bør fastholdes. Endelig understreger man

behovet for, at der på EU-niveau investeres i kunstig intelligens og lægger

vægt på, at EU-landenes regulering fremmer udrulning af 5G.

Danske Rederier

er glade for, at Europa-Kommissionen med udkastet til

rådskonklusion om EU’s digitale indre marked understreger digitalisering

som en væsentlig faktor for fremtiden, især set i forhold til virksomheder-

nes konkurrenceevne og værdiskabelse, cybersikkerhed og grøn omstil-

ling. Overordnet set er det for

Danske Rederier

en prioritet, at der er

fokus på forskning inden for området, og det er først og fremmest udvik-

lingen af nye digitale løsninger, der kan hjælpe på disse områder.

Danske Rederier

mener, at grænseoverskridende innovation og handel,

fokus på centrale teknologier samt digitalisering i den globale handel bør

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

6/26

have prioritet. Konkret mener man, at der skal investeres i sektorspecifik

forskning inden for digitale løsninger for skibsfarten, og nye teknologier

skal hjælpes frem og ikke bremses af uhensigtsmæssig lovgivning og an-

dre tiltag. Derimod kan den rette regulering, samt anbefalinger og videns-

deling, være med til at fremme Danmarks og Europas position som digi-

talt kraftcenter.

Danske Rederier

vurderer, at den globale konkurrence inden for handel

og skibsfart vil spidse til på det digitale område. Handel og skibsfart er

globale erhverv, der ikke kan ses isoleret i forhold til det indre marked,

men som i højere grad er påvirket af globale tendenser. Konkurrencen

kommer i fremtiden til at blive en kamp om, hvem der leverer de mest

effektive, brugervenlige og transparente løsninger, og hvis de danske (og

europæiske) virksomheders stærke position på verdensmarkedet skal fast-

holdes og forbedres, kræver det, at vi er foran

–

og ikke bag

–

vores kon-

kurrenter fra de øvrige kontinenter, hvor man er langt fremme med denne

dagsorden.

Derudover støtter

Danske Rederier

rådskonklusionernes fokus på cyber-

sikkerhed, da man mener, at indsatsen på cybersikkerhedsområdet skal

styrkes, uden at det går ud over virksomhedernes behov for fortrolighed

og evne til at handle og skabe værdi. Man understreger, at truslen ikke er

den samme for alle brancher og at der bør arbejdes med sektorspecifikke

indsatser.

Danske Rederier

mener, at digitale løsninger er en uomgængelig del af

svaret på klima og miljøudfordringerne. Derfor skal der investeres i

forskning i digitalisering som værktøj til automatisering, grøn omstilling

og effektivisering i værdikæder.

Finans Danmark

støtter op om udkastet til rådskonklusioner. Man me-

ner, at særligt fokusset på cybersikkerhed, den digitale forbruger samt

finech og innovation er vigtigt.

Finans Danmark

understreger, at cybertrusler er grænseoverskridende,

hvorfor man ønsker et stærkt europæisk værn mod cyberkriminalitet og

dermed fortsætter samarbejdet i ENISA (European Union Agency for

Network and Information Security).

Finans Danmark

ønsker derudover,

at Danmark aktivt arbejder for en EU-certificering i forhold til cybersik-

kerhed af produkter (IoT

–

Internet of Things), der er koblet til internettet.

Endvidere bør der indføres en europæisk mærkningsordning på samme

måde, som fødevarer har mærkningsordninger, bør det også være muligt

at få et it-sikkerhedsmærke.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

7/26

Finans Danmark

er enig i, at der er et problem med tabte skatteindtægter

fra store digitale virksomheder i Europa. Der er imidlertid væsentlige ud-

fordringer med den foreslåede model, som primært går ud på at fravige

det grundlæggende princip om, at al beskatning skal baseres på nettoind-

tægter og ikke bruttoindtægter. Ideelt set ville vi foretrække en ensidig

tilgang via OECD, hvor der i øjeblikket arbejdes på at udvikle modeller,

der vil behandle disse spørgsmål under BEPS-handlingsplanens aktion og

håndtering af den digitale økonomis skattemæssige udfordringer.

Finans Danmark

er positivt indstillet over for EU-kommissionens gene-

relle ambitioner om at styrke anvendelse af nye digitale teknologier samt

at styrke teknologianvendelsen hos SMV’er, scale-ups

og start-ups. I for-

hold til udviklingen og udbredelsen af kunstig intelligens er det vigtigt, at

man på EU-niveau får etableret en balanceret tilgang til kunstig intelli-

gens. På den ene side skal borgernes bekymringer i forhold til fx misbrug

of personlige data og manglende viden og gennemsigtighed i forhold til

konkrete løsninger tilgodeses. På den anden side skal der fastlægges nogle

rammer, som fortsat vil give plads til innovation og udvikling til gavn for

den overordnede ambition om, at EU opnår en førende position inden for

kunstig intelligens.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Udkastet til rådskonklusioner har været drøftet i rådsarbejdsgruppen for it

og telekommunikation. Der er generelt opbakning blandt medlemsstaterne

til rådskonklusionerne, idet de understregede væsentligheden af at vedta-

ge rådskonklusioner for

EU’s digitale dagsorden

på nuværende tidspunkt

med henblik på at udstikke retning for en ny Kommission. Vægtningen og

retningen af enkelte emner varierer blandt medlemsstaterne, men der er

generel opbakning til de større linjer, herunder de ovenfor fremhævede

indsatser og anbefalinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter overordnet udkastet til rådskonklusioner om videreud-

viklingen af EU’s digitale dagsorden.

Regeringen arbejder for, at det digitale indre marked kendetegnes ved åben-

hed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør være fokus

på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder, samt på at

undgå protektionistiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres

unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med be-

stræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter, at der i videreudviklingen af det digitale indre marked

fokuseres på en holistisk tilgang, hvor barrierer fjernes, kompleksiteten

mindskes og hidtidig silotænkning mellem eksempelvis markederne for

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

8/26

varer og tjenesteydelser eller det digitale og det ’klassiske’ indre marked

nedbrydes. Regeringen lægger derfor vægt på, at der sikres juridisk klar-

hed og generel sammenhæng på tværs af lovforslag på det digitale områ-

de.

Regeringen hilser særligt konklusionernes fokus på at gøre det lettere for de

mindre digitale virksomheder at skalere deres forretning i EU velkomment.

Regeringen mener endvidere, at der bør sættes fokus på at skabe gode mu-

ligheder for nye digitale forretningsmodeller. I den sammenhæng ser rege-

ringen positivt på konklusionernes fokus på at fremme innovation og udvik-

ling af de nye teknologier blandt europæiske virksomheder.

Regeringen støtter konklusionernes fokus på at fremme den europæiske

dataøkonomi, idet regeringen arbejder for en bredere anvendelse af data

med henblik på at kunne udnytte det digitale indre markeds fulde potenti-

ale. Regeringen lægger i den forbindelse vægt på et større fokus på at

fremme dataetik på europæisk niveau i forlængelse af regeringens natio-

nale dataetiske initiativer, der har til formål at sikre, at borgerne kan have

tillid til den digitale økonomi, samtidig med at danske virksomheder kan

opnå en konkurrencefordel på det europæiske og globale marked.

Regeringen arbejder desuden for at fremme digitaliseringsklar og frem-

tidssikret lovgivning på EU-plan, så EU-reguleringen svarer til den digita-

le virkelighed, muliggør brugervenlige digitale offentlige løsninger og

fremmer innovation og nye forretningsmodeller.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

9/26

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning vedrørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af per-

sondata ved elektronisk kommunikation, KOM (2017) 10

Revideret notat. Ændringer er markeret med fed + kursiv skrift.

Resumé

Kommissionen har den 10. januar 2017 fremsat forslag til revision af e-

databeskyttelsesdirektivet (2002/58/EF). Formålet med forslaget er at opda-

tere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige udvikling

samt tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforordnin-

gen, som finder anvendelse fra maj 2018.

De væsentligste ændringer vedrører udvidelsen af reglerne til at gælde ud-

bydere af såkaldte Over-The-Top-tjenester (OTT-tjenester) og reglerne om

behandling af elektronisk kommunikationsdata, hvor der bl.a. åbnes for

flere muligheder for brug af data. Beskyttelsen af brugerens terminaludstyr

(”cookie-reglen”) videreføres, men lempes fsva. dataindsamling til statistik,

og åbner op for muligheden for samtykke via software-indstillinger. Den

særlige pligt for teleselskaber til at underrette om brud på datasikkerheden

ophæves. Det foreslås, at tilsynet med forordningen skal varetages af sam-

me myndighed, som er ansvarlig for at føre tilsyn med den generelle databe-

skyttelsesforordning.

Forslaget vurderes at have lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget

kan have erhvervsøkonomiske konsekvenser for danske virksomheder, både

i form af lettelser og byrder.

Regeringen støtter overordnet formålet med en revision af det gældende

regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet, men lægger vægt på, at reglerne ikke

overlapper med eksisterende lovgivning, f.eks. den generelle databeskyttel-

sesforordning. Regeringen finder det vigtigt at sikre en balanceret tilgang

på dette område, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale

tillid uden samtidig at begrænse mulighederne for innovation og udnyttelse

af nye teknologier, der kan skabe fortsat digital vækst.

Regeringen støtter ligeledes Kommissionens forslag vedrørende uanmodet

kommunikation, men lægger dog vægt på, at muligheden for nationale ord-

ninger på området opretholdes. Regeringen lægger desuden vægt på, at

abonnenter fortsat kan indgå i offentligt tilgængelige abonnentfortegnelser

på en måde, hvor forbrugerne let og omkostningseffektivt kan tage stilling

til, hvorvidt deres data skal indgå.

Forslaget til revision af de gældende regelsæt har fået en overvejende posi-

tiv modtagelse i Rådet. Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring for

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

10/26

forslaget i forhold til potentielt negative konsekvenser for virksomheder og

den digitale vækst samt mulige overlap med reglerne i den generelle data-

beskyttelsesforordning.

Forslaget er sat på dagsordenen for telerådsmødet den

7. juni 2019

til

fremskridtsrapport uden en politisk drøftelse.

Baggrund

Den 10. januar 2017 fremsatte Kommissionen forslag til ny forordning ved-

rørende respekt for privatlivets fred og beskyttelse af persondata ved elek-

tronisk kommunikation

. Forslaget fremsættes som opfølgning på Kommis-

sionens meddelelse ”En strategi for et digitalt indre marked i EU”

fra maj

2015, som udstikker Kommissionens strategi for at styrke det digitale indre

marked. Et centralt element i strategien er tiltag, der skal styrke tillid og

sikkerhed i digitale tjenester og håndteringen af persondata. I den forbindel-

se annoncerede Kommissionen en revision af det europæiske regelsæt for e-

databeskyttelse som opfølgning på vedtagelsen af den generelle databeskyt-

telsesforordning

(GDPR) i foråret 2016.

Kommissionens forslag er et oplæg til revision af det eksisterende regelsæt i

e-databeskyttelsesdirektivet

, som senest blev opdateret i 2009

. Direktivet

indeholder særregler for elektronisk kommunikation i forhold til de generel-

le databeskyttelsesregler

, som blev erstattet af den nye generelle databe-

skyttelsesforordning, der fandt anvendelse fra maj 2018.

Forud for fremsættelsen af forslaget har Kommissionen i foråret 2016 bl.a.

afholdt en bred offentlig høring vedrørende det eksisterende regelsæt og

været i dialog med relevante interessenter. Regeringen afgav høringssvar til

Kommissionen i juli 2016. Kommissionen har endvidere inden for rammer-

ne af den europæiske strategi for ”Bedre Regulering” udført en såkaldt RE-

FIT-evaluering af det gældende direktiv med henblik på at vurdere reglernes

fortsatte relevans. Det er på baggrund heraf Kommissionens samlede kon-

klusion, at reglerne i det gældende direktiv fortsat er relevante, og at der

stadig er behov for særregler om privatlivs- og persondatabeskyttelse ved

elektronisk kommunikation.

Forslaget er fremsat med hjemmel i både artikel 16 om retten til beskyttelse

af personoplysninger og artikel 114 om harmonisering af medlemsstaternes

KOM (2017) 10

KOM (2015) 192

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske perso-

ner i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse)

Direktiv 2002/58/EF

Direktiv 2009/136/EU

Direktiv 95/46/EF

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

11/26

lovgivninger vedr. det indre markeds funktion i Traktaten om den Europæi-

ske Unions funktion (TEUF)

og skal behandles efter den almindelige lov-

givningsprocedure i TEUF artikel 294.

Ifølge forslaget skulle det nye regelsæt have fundet anvendelse fra den 25.

maj 2018

–

det vil sige samtidig med den generelle databeskyttelsesforord-

ning.

Formål og indhold

Med forslaget lægger Kommissionen op til en revision af de gældende reg-

ler i e-databeskyttelsesdirektivet, hvor de grundlæggende elementer videre-

føres. Med revisionen ønsker Kommissionen at opnå et højt niveau af pri-

vatlivsbeskyttelse for brugere af elektroniske kommunikationstjenester og

lige vilkår for alle markedsaktører. Dette søges bl.a. opnået ved at:



opdatere reglerne i forhold til den teknologiske og markedsmæssige

udvikling;



tilpasse regelsættet til de generelle regler i databeskyttelsesforord-

ningen; og



yderligere harmonisere reglerne på tværs af medlemsstaterne.

Den yderligere harmonisering søges særligt opnået ved at erstatte det gæl-

dende e-databeskyttelsesdirektiv med en forordning, der vil gælde umiddel-

bart i alle medlemsstater, og som derved vil medvirke til ens vilkår for både

forbrugere og for virksomheder.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

Tilpasning af reglerne til nye virksomheder på markedet

For at opdatere reglerne i lyset af den teknologiske og markedsmæssige

udvikling lægger Kommissionen bl.a. op til at lade forordningen omfatte

nye virksomheder på markedet for elektroniske kommunikationstjenester,

der ellers hidtil har været præget af de traditionelle teleselskaber. Nye digita-

le internetbaserede kommunikationstjenester, de såkaldte Over-The-Top-

tjenester (OTT-tjenester), som f.eks. WhatsApp, Facebook Messenger, Sky-

pe, Gmail og iMessage, vil blive omfattet af reglerne i det omfang, der sker

behandling af elektronisk kommunikationsdata. En tilsvarende udvidelse af

anvendelsesområdet er foreslået i Kommissionens forslag til det europæiske

kodeks for elektronisk kommunikation

, der indeholder en revision af EU-

regelsættet på teleområdet. Forslaget i nærværende forordning betyder, at

sådanne kommunikationstjenester fremover vil være underlagt samme krav

til fortrolighed og behandling af data samt pligt til at sikre en række ret-

tigheder for brugerne af de elektroniske kommunikationstjenester.

2012/C 326/01(TEUF)

KOM (2016) 590

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

12/26

Forenkling af reglerne om virksomhedernes indberetningspligt

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelses-direktivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker

som led i et udbud af en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal

indberettes til tilsynsmyndig-heden under iagttagelse af særlige formkrav.

Fremover vil sådanne brud på persondatasikkerheden skulle indberettes

efterreglerne i den generelle databeskyttelsesforordning.

Tilsynsmyndighed

En nyskabelse i forslaget omhandler tilsynsstrukturen, der søges ensrettet på

tværs af medlemsstaterne. Kommissionen lægger med forslaget op til, at det

skal være den (eller de) samme uafhængige nationale tilsynsmyndighed(er),

der er ansvarlig for at føre tilsyn med den generelle databeskyttelsesforord-

ning, som også skal være ansvarlig for at føre tilsyn med nærværende for-

ordning.

I Danmark vil det derfor være Datatilsynet, som efter forslaget vil skulle

føre tilsyn med reglerne i den kommende forordning.

Forslaget ændrer således reglerne i det gældende direktiv, hvorefter det er

overladt til den enkelte medlemsstat at træffe beslutning om, hvilken eller

hvilke myndigheder, der skal varetage tilsynet med regelsættet. For Dan-

marks vedkommende varetages tilsynet i dag af Erhvervsstyrelsen, der er

uafhængig myndighed på teleområdet, bortset fra reglerne om abonnentfor-

tegnelser og uanmodet kommunikation (spam), hvor tilsynet varetages af

hhv. Energistyrelsen og Forbrugerombudsmanden.

I forslaget henvises endvidere til, at Det Europæiske Databeskyttelsesråd,

der etableres på baggrund af den generelle databeskyttelsesforordning, også

tildeles kompetencen til at sikre en ensartet anvendelse af den nye forord-

ning.

Sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation

Kommissionens forslag har samme formål og sigte som det eksisterende

regelsæt, nemlig at beskytte brugerens privatliv og personlige data ved elek-

tronisk kommunikation samt at sikre den frie udveksling af elektronisk

kommunikationsdata og -tjenesteydelser i EU. Kommissionen fastholder et

stærkt fokus på at sikre fortroligheden ved elektronisk kommunikation, her-

under udstrækningen af privatlivsbeskyttelsen til brugerens terminaludstyr

(f.eks. computer, tablet, mobiltelefon), der giver adgang til data om bruge-

rens færden i den digitale verden.

Kommissionen viderefører principperne i e-databeskyttelsesdirektivet om

fortrolighed i forbindelse med elektronisk kommunikation, der omfatter et

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

13/26

overordnet forbud mod enhver behandling af kommunikationsdata, ved

f.eks. aflytning, aflæsning, lagring, overvågning eller scanning af samtaler,

e-mails og tekstbeskeder m.m., af andre end slutbrugerne.

Regler for databehandling i forbindelse med elektronisk kommunikation

Forslaget indeholder i tråd med det gældende direktiv dog en række speci-

fikke regler om, hvornår behandling af elektronisk kommunikationsdata

alligevel er tilladt, herunder regler om behandling på grundlag af samtykke

fra brugeren.

Elektronisk kommunikationsdata omfatter ifølge forslaget både indholdsda-

ta (f.eks. tekstbeskeder, talebeskeder, video, billeder, lyd m.m.) samt me-

tadata (f.eks. information om tidspunkt, varighed, adressater og lokaliserin-

gen af et opkald samt informationer om opkobling til internettet og besøg på

hjemmesider).

Ifølge Kommissionens forslag er behandling af elektronisk kommunikati-

onsdata, dvs. både indholds- og metadata, umiddelbart tilladt som led i selve

transmissionen af den elektroniske kommunikation (opkoblingen og fast-

holdelsen til tele- eller internettet), som led i sikkerhedsforanstaltninger

(f.eks. sikkerhedsbrud eller for at undgå svig og misbrug), eller fejlretning

(f.eks. i netværket). Behandling af elektronisk metadata er endvidere tilladt,

hvis det er nødvendigt for opfyldelsen af kvalitetskrav eller til brug for fak-

turering.

Behandling af elektronisk kommunikationsdata er herudover alene tilladt,

hvis brugeren af den elektroniske kommunikationstjeneste har givet sit sam-

tykke til, at data behandles til nærmere bestemte formål, og formålet ikke

kan opnås ved brug af anonymiserede data. Brugerne skal hvert halve år af

udbyderne påmindes om muligheden for at trække samtykket tilbage.

Kommissionens forslag vil indebære, at traditionelle teleselskaber får øgede

muligheder for at behandle metadata, herunder lokationsdata, til brug for

levering af forskellige ydelser til deres kunder.

Al elektronisk kommunikationsdata vil som i dag skulle anonymiseres eller

slettes, når de ikke længere er nødvendige for leveringen af den elektroniske

kommunikationstjeneste, medmindre opbevaring er nødvendig af fakture-

ringsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager o.lign., eller der er givet sam-

tykke.

Beskyttelse af brugerens terminaludstyr

Kommissionens forslag omfatter også beskyttelse af oplysninger lagret i

slutbrugerens terminaludstyr (dvs. computer, tablet, mobiltelefon m.m.), og

dermed viderefører Kommissionen den såkaldte ”cookie-regel” fra det gæl-

dende direktiv i en ændret udgave. Reglen er fortsat møntet på alle, der in-

teragerer med brugeres terminaludstyr via offentligt tilgængelige netværk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

14/26

(f.eks. brugere på internettet), og er ikke begrænset til udbydere af elektroni-

ske kommunikationstjenester.

Adgang til og brug af data fra en brugers terminaludstyr vil fortsat som ud-

gangspunkt være betinget af brugerens samtykke. Hertil gælder dog i tråd

med det gældende direktiv undtagelser for behandling af terminaldata, hvor

behandlingen ikke vurderes at udgøre en risiko for privatlivsbeskyttelsen,

idet behandlingen alene sker for at sikre brugerens forbindelse, eller som er

nødvendig for leveringen af en tjeneste, som brugeren udtrykkeligt har bedt

om. Kommissionen tilføjer endnu en undtagelse, hvor cookies og andre me-

toder til brug for statistik for udbyderen af en informationssamfundstjeneste

(f.eks. en hjemmesideejer) vil kunne anvendes uden brugerens samtykke.

I relation til samtykke ved indsamling af data fra brugerens terminaludstyr

åbner Kommissionen for, at samtykke kan indhentes ved brug af privatlivs-

indstillinger i forbindelse med installering af software, der muliggør elek-

tronisk kommunikation (som f.eks. en internet-browser), i det omfang dette

er teknisk muligt. Der er tale om en nyskabelse i forhold til det gældende

direktiv, der dog nævner muligheden i betragtningerne. For at understøtte

dette, foreslår Kommissionen, at producenterne af software til elektroniske

kommunikationstjenester forpligtes til at tilbyde løsninger, der blokerer for

adgang til brugerens terminaludstyr samt sikrer, at brugeren tager stilling til

sine privatlivs-indstillinger ved installeringen af softwaren.

En bredere beskyttelse af brugeren online

Ud over reglerne om cookies o.l. teknologier foreslår Kommissionen regler

for indsamling af data, der udsendes fra brugerens terminaludstyr, når udsty-

ret forbindes til internettet eller andre elektroniske enheder. Det kan være

data, der udsendes i forbindelse med telefoners kontakt til Wi-Fi-net. Så-

danne data kan indsamles uden samtykke fra brugeren, enten når det er nød-

vendigt for at sikre opkoblingen til nettet, eller, hvis der er tale om person-

data, når der er givet fyldestgørende information herom efter de generelle

databeskyttelsesregler, herunder information om muligheder for at begrænse

indsamlingen af data. Denne bestemmelse er bl.a. relevant for løsninger, der

bruges til trafiktælling eller andre smart city-løsninger.

Øvrige bestemmelser

Særlige brugerrettigheder

De gældende bestemmelser om bl.a. visning af det kaldende A-nummer, når

man ringer op, samt mulighed for blokering af indkomne opkald er i vidt

omfang videreført i forslaget. Formålet med disse bestemmelser er bl.a. at

sikre, at der kan foretages anonyme opkald til diverse hjælperådgivningslin-

jer samt blokeres for modtagelse af visse typer af opkald.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

15/26

Forslaget indeholder nye krav til udbydere af offentligt tilgængelige databa-

ser, herunder abonnentfortegnelser som f.eks. Krak eller De Gule Sider.

Udbyderne af sådanne abonnentfortegnelser skal herefter bl.a. indhente

samtykke fra slutbrugere, der er fysiske personer, til at inkludere pågælden-

des persondata i abonnentfortegnelsen. Ifølge forslaget skal juridiske perso-

ner også have mulighed for at frasige sig, at data, der relaterer sig til dem,

inkluderes i en abonnentfortegnelse.

Regler om uanmodet kommunikation (”spam”)

I forslaget lægges der endvidere op til at gøre forbuddet imod uanmodet

kommunikation (spam) teknologineutralt, så forbuddet gælder alle elektro-

niske kommunikationsformer, der henvender sig til en eller flere identifice-

rede eller identificerbare personer, herunder e-mail, sms, telefonopkald eller

anden målrettet annoncering. Ifølge forslaget kan medlemsstaterne vælge en

løsning, der giver brugerne mulighed for at gøre indsigelser mod direkte

markedsføring, der sker via taleopkald, ved f.eks. at lade sig registrere på en

”do-not-call”-liste.

Forslaget indebærer desuden, at det kaldende telefon-

nummer skal vises ved ethvert markedsføringsopkald, eller at der alternativt

skal anvendes et særligt præfiks, der angiver, at der er tale om et markedsfø-

ringsopkald.

Klageadgang, ansvar og sanktioner

Med henvisning til databeskyttelsesforordningens bestemmelser giver for-

slaget slutbrugerne mulighed for at opnå kompensation

–

for materiel eller

immateriel skade

–

ved manglende efterlevelse af forordningen. Herudover

indføres der med forslaget udførlige regler om sanktioner, der i visse tilfæl-

de kan medføre en bøde på op til 20 mio. euro eller, hvis det drejer sig om

en virksomhed, op til fire procent af den globale omsætning.

Gennemførelsesforanstaltninger og delegerede retsakter

Efter forslaget tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede

retsakter. Dette kan ske med henblik på at fastsætte hvilke oplysninger, der

skal fremgå samt procedurerne for tilvejebringelsen af standardiserede iko-

ner til notifikation af brugere om indsamling af oplysninger, der udsendes af

terminaludstyr (f.eks. Wi-Fi tracking). Kommissionen bemyndiges desuden

til at udstede gennemførelsesforanstaltninger, der specificerer telefonnum-

merpræfiks, som skal identificere et markedsføringsopkald over for bruger-

Anvendelsesdato

I seneste kompromistekst af 5. december 2017 (doc 15333/17) fra det tidligere estiske formandskab, er be-

stemmelse herom (art. 16, stk. 7) dog foreslået slettet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

16/26

I forslaget var der oprindeligt lagt op til, at forordningen skulle få virkning

fra 25. maj 2018, hvor også den generelle databeskyttelsesforordning fik

virkning. En ny anvendelsesdato er endnu ikke fastsat.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure i

TEUF art. 294 medlovgiver.

Forslaget er behandlet i LIBE-udvalget, som med et meget tæt afstemnings-

resultat (31 for og 25 imod) vedtog sin betænkning den 19. oktober 2017.

Den 26. oktober 2017 stemte Europa-Parlamentet deres forhandlingsmandat

igennem med 318 stemmer for og 280 imod.

Blandt de væsentligste elementer i Europa-Parlamentets betænkning er et

forbud mod såkaldte ”cookie-walls”. En ”cookie-wall” indebærer, at en bru-

ger ikke kan få adgang til f.eks. en hjemmeside, uden at give samtykke til, at

brugerens data må anvendes af hjemmesiden. Endvidere er der i betænk-

ningen vedtaget et forslag om, at software-indstillinger

–

f.eks. indstillinger-

ne i en internet-browser

–

som udgangspunkt skal være indstillet, så de for-

hindrer brug af cookies el.lign., der ikke er teknisk nødvendige (såkaldt pri-

vacy-by-default).

Nærhedsprincippet

Der er tale om revision af en eksisterende retsakt og Kommissionen fokuse-

rer således i sin vurdering af nærhedsprincippet på reglernes begrundelse i

grundlæggende rettigheder og det fortsatte behov for fælles regler for at

sikre et højt niveau af sikkerhed og digital tillid i EU, og derved grundlaget

for det digitale indre marked.

Kommissionen har anført, at respekt for kommunikation er en grundlæg-

gende rettighed, som er anerkendt i den Europæiske Unions Charter og også

reflekteret i de fleste medlemsstaters forfatninger. Med henvisning til, at

indholdet af elektronisk kommunikation kan afsløre meget følsomme og

personlige oplysninger om de personer, der er involveret i kommunikatio-

nen, herunder følsomme data fra terminaludstyr, fastslår Kommissionen

beskyttelseshensynet bag reglerne. Kommissionen understreger behovet for

fælles regler for at sikre et ensartet beskyttelsesniveau i EU, der ifølge

Kommissionen også er nødvendigt for at hindre begrænsninger for grænse-

overskridende strømme af data mellem medlemsstaterne. Endvidere anfører

Kommissionen, at det er nødvendigt at sikre konsistens og sammenhæng

mellem reglerne for databeskyttelse i elektronisk kommunikation og regler-

ne i databeskyttelsesforordningen.

Kommissionen anfører videre, at den teknologiske udvikling har styrket

behovet for handling på EU-plan. EU´s ambitioner om et digitalt indre mar-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

17/26

keder er afhængig af, hvor effektivt EU nedbringer nationale siloer og barri-

erer. Hertil kommer, at internettet og digitale teknologier rækker ud over

medlemsstaternes grænser, hvorfor Kommissionen anfører, at medlemssta-

terne ikke effektivt selv kan løse problemerne i den nuværende situation.

Kommissionen vurderer endelig, at det er nødvendigt at sikre ens konkur-

rencevilkår for alle tjenesteudbydere samt sikre en ensartet beskyttelse af

slutbrugere på EU-plan.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at en manglende ensartet udform-

ning og anvendelse af databeskyttelsesregler på tværs af medlemsstaterne

skaber visse vanskeligheder navnlig for private virksomheder, der driver

virksomhed i flere medlemsstater. Det er på den baggrund regeringens vur-

dering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det be-

mærkes i den forbindelse, at det gældende e-databeskyttelsesdirektiv bl.a.

har til formål at sikre indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivnin-

ger med henblik på at fjerne hindringer for udveksling af elektronisk kom-

munikationsdata i EU.

Gældende dansk ret

Forslaget berører følgende dansk lovgivning:



Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 128 af 7. februar 2014 (teleloven)



Markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017



Bekendtgørelse af lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 646 af 2. juni 2017

Samt bekendtgørelser udstedt i medfør af denne lovgivning, herunder:



Bekendtgørelse nr. 715 af 23. juni 2011 om udbud af elektroniske

kommunikationsnet og -tjenester (Udbudsbekendtgørelsen)



Bekendtgørelse nr. 1148 af 9. december 2011 om krav til information og

samtykke ved lagring af eller adgang til oplysninger i slutbrugeres ter-

minaludstyr (Cookiebekendtgørelsen)



Bekendtgørelse nr. 462 af 23. maj 2016 om persondatasikkerhed i for-

bindelse med udbud af offentlige elektroniske kommunikationstjenester



Bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det følger af EUF-traktatens artikel 288, at en forordning er almengyldig,

og at den binder i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlems-

stat. Forordningsforslaget har efter sit indhold bl.a. til formål at ophæve

og erstatte det gældende e-databeskyttelsesdirektiv. Forslaget vil derfor

bl.a. medføre, at regler om behandling af person- og nummeroplysnings-

data, der følger af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(teleloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014 med senere

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

18/26

ændringer, og regler fastsat i medfør heraf og reglerne om uanmodet hen-

vendelse i markedsføringsloven, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, efter om-

stændighederne vil skulle ophæves eller ændres i overensstemmelse med

ordlyden af den endelige forordning.

Forordningsforslaget indeholder bestemmelser, som indebærer, at der som

udgangspunkt skal udstedes administrative bøder, for overtrædelse af for-

ordningens regler. Enkelte bestemmelser er undtaget herfra (art. 12-14 og

17), ligesom det er op til medlemsstaterne at bestemme nationalt, om of-

fentlige myndigheder skal kunne pålægges bøder. Lande, hvis retssystem

ikke tillader bindende administrative bøder (f.eks. Danmark), pålægges

–

som efter den generelle databeskyttelsesforordning

–

at fastsætte regler,

hvormed sanktioner med tilsvarende effekt og proportionalitet som disse

administrative bøder, kan udstedes

–

f.eks. af domstolene efter indstilling

fra rette tilsynsmyndighed(er).

Endvidere har medlemsstaterne efter forslaget som hidtil mulighed for via

lovgivning at indskrænke rækkevidden af de rettigheder og forpligtelser,

der følger af forslagets regler om fortrolighed, behandling af elektroniske

kommunikationsdata og anvendelse af cookies o.lign., hvis en sådan ind-

skrænkning respekterer kernen i fundamentale frihedsrettigheder og er

nødvendig, passende og forholdsmæssig i et demokratisk samfund af hen-

syn til bl.a. den nationale sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed

eller forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i straffesa-

ger.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det er regeringens vurdering, at forslaget ikke vil have væsentlige statsfi-

nansielle konsekvenser. Udvidelsen af reglernes anvendelsesområde om-

fatter primært OTT-virksomheder, der allerede i dag skal overholde de

generelle databeskyttelsesregler og dermed er underlagt Datatilsynets

tilsyn. Da det i Danmark netop er Datatilsynet, der efter forslaget også

skal være tilsynsmyndighed for e-databeskyttelsesforordningens regler,

vurderes det således ikke at medføre nye væsentlige statsfinansielle byr-

der.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

En udvidelse af anvendelsesområdet for visse af forslagets bestemmelser

om bl.a. fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til

at omfatte andre elektroniske kommunikationstjenester end de traditionel-

le teleselskaber, vil kunne medføre nye byrder for de virksomheder, der

ikke hidtil har været omfattet af sådanne regler, da de vil skulle tilpasse

deres virksomhed til de nye krav, i det omfang disse afviger fra de gene-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

19/26

relle regler om databeskyttelse, som disse virksomheder i forvejen er un-

derlagt.

Med Kommissionens forslag ophæves de gældende regler i e-

databeskyttelsesdirektivet om, at brud på persondatasikkerheden, der sker

som led i en offentlig elektronisk kommunikationstjeneste, skal indberet-

tes til tilsynsmyndigheden under iagttagelse af særlige formkrav. Dette

vurderes at være en administrativ lettelse for de omfattede virksomheder,

der herefter ikke skal indberette efter to forskellige regelsæt, afhængigt af

om bruddet på persondata sker i forbindelse med deres aktivitet som ud-

byder eller om bruddet f.eks. relaterer sig til medarbejdernes data. Med

ophævelsen vil virksomhederne alene skulle indberette brud på personda-

ta efter reglerne herom, som følger af den generelle databeskyttelsesfor-

ordning.

Kommissionens forslag indebærer, at de traditionelle teleselskaber vil få

flere muligheder for

–

med brugerens samtykke

–

at anvende elektronisk

kommunikationsdata, herunder data om hvor brugerne befinder sig, til at

tilbyde tillægstjenester og udvikle nye forretningsmodeller.

Forslaget om regulering af cookies og lignende teknologier indebærer, at

der i vidt omfang

–

som hidtil

–

skal gives information til brugerne og

indhentes samtykke i forbindelse med brug af cookies og lignende. Sam-

tykke vil med forslaget kunne indhentes via privatlivsindstillinger i soft-

ware til elektronisk kommunikation (f.eks. internet-browsere). Hvis det er

muligt, vil dette potentielt gøre det lettere for f.eks. hjemmesideejerne,

mens der så til gengæld påføres softwareudbydere forskellige forpligtelser

i relation til sådanne privatlivsindstillinger.

Kommissionens forslag indebærer

–

i modsætning til de nuværende regler

–

at offentlige nummeroplysningsfortegnelser skal indhente samtykke fra

både eksisterende og nye abonnenter for at inkludere deres data i forteg-

nelserne. Et krav om indhentelse af samtykke vurderes potentielt at kunne

medføre administrative byrder for de få virksomheder, som berøres heraf.

Såfremt samtykkeforpligtelsen får betydning for omfanget af data i den

offentlige nummeroplysningsfortegnelse, kan dette desuden potentielt

have afledte konsekvenser for de virksomheder, som anvender nummer-

oplysningsdata i deres forretning.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagets udvidelse af anvendelsesområdet for visse bestemmelser om bl.a.

fortrolighed og behandling af elektronisk kommunikationsdata til i et vist

omfang at gælde andre elektroniske kommunikationstjenester end traditio-

nelle teletjenester vil styrke beskyttelsen af brugernes data.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

20/26

Hvis reglerne kan udformes på en måde, så software-indstillinger (f.eks.

browserindstillinger) reelt kan anvendes af brugerne til at bestemme, hvilke

cookies og lign. de vil acceptere, vil det potentielt kunne give brugerne en

bedre oplevelse, når de færdes på internettet, da de vil kunne undgå at skulle

forholde sig til cookie-bannere på hjemmesider i samme omfang som i dag.

Forslaget lægger desuden op til, at forbuddet mod uanmodet kommunikati-

on også skal omfatte elektroniske henvendelser fra politiske partier og non-

profitorganisationer for at fremme partiet eller hente støtte til partiets eller

organisationens formål. I Danmark anses foreninger, hvis formål udeluk-

kende er velgørende, almennyttige, politisk eller religiøst, normalt ikke som

erhvervsdrivende for så vidt angår deres indsamlings- og støtteaktiviteter.

Det betyder bl.a., at sådanne foreningers indsamlinger, herunder hvervning

af medlemmer, i dag ikke er omfattet af forbuddet mod uanmodet henven-

delse, jf. markedsføringslovens § 10.

Høring

Kommissionens forslag har været sendt i høring i Specialudvalget for vækst

og konkurrenceevne med frist for bemærkninger den 23. januar 2017. Der er

indkommet høringssvar med indholdsmæssige bemærkninger fra Forbruger-

rådet Tænk, Danske Medier, Dansk Industri (DI digital), Dansk Erhverv,

Teleindustrien, KL, Kreativitet & Kommunikation (KREAKOM) og 3

(Hi3G Denmark). De indkomne bemærkninger sammenfattes nedenfor.

Forbrugerrådet Tænk

anfører, at man generelt er tilfreds med, at reglerne

er under revision, men forslaget bør forbedres på vigtige områder. Ifølge

Forbrugerrådet Tænk

er det skuffende, at forslaget ikke indeholder krav

om privatlivsbeskyttelse som standard, hvorfor det i praksis kan blive op til

den enkelte forbruger proaktivt at bremse sporing.

Forbrugerrådet Tænk

finder det positivt, at anvendelsesområdet er udvidet til OTT-tjenester, og at

informationsforpligtelsen fokuseres til de tjenester, der anvender sporings-

teknologier i markedsføringsøjemed. Det er ligeledes positivt, at kravet om

forudgående samtykke til sporing af brugernes adfærd opretholdes, men det

er dog uklart, om forslaget er i overensstemmelse med persondataforordnin-

gen på en række punkter. Endelig finder

Forbrugerrådet Tænk

det posi-

tivt, at bestemmelserne om sporing er blevet udvidet således, at det ikke er

begrænset til cookies eller teknologier, der kræver adgang til oplysninger i

en slutbrugers enhed.

Danske Medier

støtter en udvidelse af reglerne til også at omfatte OTT-

tjenester, men er bekymret for andre dele af forslaget. Ifølge

Danske Medi-

vil forslagets samtykkekrav fjerne en vigtig del af digitale medier og tje-

nesters indtægtsgrundlag. Der bør i stedet være et princip om, at de, der ind-

samler og anvender data, skal gøre dette ansvarligt.

Danske Medier

foreslår

endvidere at lempe reguleringen, således at samtykkekravet erstattes af en

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

21/26

oplysningspligt for den dataansvarlige ved behandling af data, der ikke er

persondata.

Danske Medier

finder det i øvrigt grundlæggende forkert, at en

forordning, hvis formål er at sikre fortrolighed i kommunikation, også søger

at regulere forhold omkring markedsføring.

Danske Medier

anfører i den

forbindelse, at forslaget forventes at betyde enorme etablerings- og drifts-

omkostninger til håndtering af millioner af samtykker og medføre en ned-

gang i mængden og kvaliteten af data, og herved vil det få en skadelig effekt

på private medier fremadrettet. I relation til regulering af opsøgende telefon-

salg, støtter

Danske Medier,

at forslaget bevarer medlemslandenes mulig-

hed for at vælge, at det fortsat skal være tilladt med opsøgende salg betinget

af borgernes mulighed for at fravælge sådanne opkald lig den danske Robin-

sonliste.

Danske Medier

støtter endvidere, at forslaget åbner for at tillade

samtykke via browserindstillinger, men stiller sig undrende over for, at der

skal indhentes samtykke fra alle privatpersoner, der pt. er opført i telefonbø-

ger og andre offentligt tilgængelige databaser og peger desuden på, at det

bør overvejes, om virksomheders mulighed for at blive slettet er foreneligt

med et generelt samfundsønske om at sikre transparens om virksomhedsfor-

hold.

Dansk Industri (DI Digital)

støtter op om Kommissionens mål om at sikre

privatlivets fred i forbindelse med elektronisk kommunikation, men ser i det

store hele ikke behov for at fastholde særregler i lyset af opdateringen af de

generelle regler i persondatabeskyttelsesforordningen. I lyset af, at Kommis-

sionen nu er kommet med et forslag, hilser

DI Digital

muligheden for sam-

tykke via browser-indstillinger på cookie-området velkommen, men finder

det uhensigtsmæssigt med kravet om påmindelser om muligheden for tilba-

getrækning af samtykke/ændring af browser-indstillinger hvert halve år. Det

vil forvirre brugerne og medføre en unødig byrde for virksomhederne. For

så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) understreges vigtigheden af

at sikre klarhed om og præcisering af reglerne om markedsføring på digitale

platforme f.eks. i forhold til definitionen af ”direkte markedsføring”, som

ikke er elektronisk post. Det bør sikres, at direkte markedsføring ikke omfat-

ter bannerreklamer og pop-up-reklamer.

DI Digital

anfører endvidere nød-

vendigheden af en præcisering af underretningspligten i relation til slutbru-

gere i forbindelse med sikkerhedsbrud, der ifølge organisationen skal be-

grænses til højrisiko tilfælde. Endelig anfører

DI Digital

om det foreslåede

bødeniveau, at de finder det ikke-proportionalt, navnlig med henvisning til,

at virksomhederne allerede er underlagt et højt bødeniveau under de gene-

relle regler.

3 (Hi3G Denmark)

tilslutter sig høringssvaret fra

DI Digital.

Dansk Erhverv (DE)

sætter indledningsvis spørgsmålstegn ved behovet for

særregler for elektronisk kommunikation i lyset af vedtagelsen af den gene-

relle persondatabeskyttelsesforordning.

DE’s

specifikke bemærkninger skal

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

22/26

ses i dette lys.

støtter valg af retsakt og forslaget om tættere samarbejde

mellem de håndhævende myndigheder, herunder forslaget om at lægge de

nationale tilsyn over til medlemsstaternes datatilsynsmyndigheder. Omvendt

udtrykker

skepsis i forhold til udvidelsen af retsaktens anvendelsesom-

råde til også at gælde OTT-tjenester, idet de påpeger, at sigtet om at sikre

lige konkurrencevilkår snarere opnås ved deregulering og tillid til, at de

generelle regler vil sikre tilstrækkelig beskyttelse af brugerne. For så vidt

angår cookies, hilser

Kommissionens forslag om samtykke via browser-

indstillinger velkomment, men påpeger i øvrigt at forslaget kan have en ne-

gativ effekt i forhold til virksomheders muligheder for at tilpasse deres

hjemmesider til brugernes præferencer eller gemme oplysninger fra tidligere

besøg.

efterlyser, at der indføres yderligere undtagelsesmuligheder.

fremhæver endvidere forslagets bestemmelser om undtagelser til meddelel-

seshemmeligheden, bl.a. begrundet i rigets sikkerhed, kombineret med ud-

videlsen af anvendelsesområdet til OTT-tjenester som problematisk, idet det

kan kompromittere sikkerheden i forhold til i dag, hvor OTT-tjenester al-

mindeligvis har en høj grad af kryptering, som de forventeligt vil slække på,

hvis forslaget gennemføres, som det ser ud nu. De foreslåede ændringer til

reglerne om uanmodet kommunikation (spam) hilser

velkomment, men

ønsker mere klarhed om og præcisering af reglerne på en række punkter.

Endvidere ønsker DE, at forslaget ændres, således at det fremadrettet vil

være muligt at kontakte kunder med tilbud om alle virksomhedens varer,

frem for alene tilsvarende produkter, som det gælder i dag.

finder det

unødvendigt at kræve samtykke i forhold til registrering i telefonbøger vej-

visere mm., idet de ønsker at fastholde status quo, hvor man kan afmelde

sig. Afslutningsvist påpeger

DE,

at sanktionsniveauet som det foreslås i tråd

med de generelle regler ikke er proportionale.

Kommunernes Landsforening (KL)

ønsker en afklaring af udbyderbegre-

bet særligt i forhold til offentlige myndigheder og en præcisering heraf i

forordningen.

har yderligere ønsker til krav om browserindstillinger af

hensyn til brugernes kontrol og adgang til offentlige hjemmesider og selvbe-

tjeningsløsninger.

Teleindustrien (TI)

anfører indledningsvis, at et højt beskyttelsesniveau på

området allerede er indfriet med de generelle regler i persondatabeskyttel-

sesforordningen, og at det foreslåede regelsæt derfor er overflødigt. I det

omfang Kommissionens forslag opretholdes, støtter

udvidelsen til OTT-

tjenester for således at sikre samme konkurrencevilkår, som gælder de tradi-

tionelle teleselskaber på markedet.

støtter opdateringen af cookie-

reglerne. For så vidt angår reglerne om uanmodet kommunikation (spam),

anfører

særligt et behov for præcisering af reglerne på visse punkter.

Endeligt støtter TI en forenkling af administrationen af reglerne, herunder

en reducering af antallet af ressortansvarlige myndigheder på databeskyttel-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

23/26

sesområdet, men udtrykker behov for en nærmere præcisering af tilsyns-

myndighedens rolle.

Kreativitet & Kommunikation (KREAKOM)

anfører indledningsvis, at

Kommissionens forslag vil medføre markante negative ændringer for re-

klame- og mediebureaubranchen, der i høj grad baserer deres virksomhed på

datadrevne forretningsmodeller.

KREAKOM

finder Kommissionens for-

slag ikke-proportionelt og understreger behovet for at sikre en rimelig ba-

lance mellem på den ene side beskyttelse af forbrugerne og på den anden

side muligheden for at udvikle og drage fordel af digitaliseringen.

KREA-

KOM

understreger behovet for harmonisering af reglerne og er således po-

sitive over for at erstatte det gældende direktiv med en forordning, men er

kritisk over for indholdet i forslaget, der ifølge organisationen vil medføre

betydelig konkurrenceforvridning grundet akkumulering af data hos store,

globale virksomheder. I forhold til ”cookie-reglen” havde man gerne set en

lempelse af samtykkekravet til et krav om information og let adgang til at

fravælge cookies. Kommissionens forslag om samtykke via browserløsnin-

ger er en yderligere gene for brugeren snarere end en lettelse.

KREAKOM

anfører videre, at reglerne medfører en (ikke proportional) begrænsning af

brugen af data, og man opfordrer til, at forslaget genovervejes bl.a. i lyset af

reglerne i den generelle databeskyttelsesforordning. For så vidt angår reglen

om uanmodet kommunikation (spam), ønsker organisationen en mere snæ-

ver definition af ”direkte markedsføring”, idet definitionen, som den er i

forslaget, vil medføre udfordringer særligt i forbindelse med indhentelse af

samtykke til reklamer på online platforme.

12. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådets arbejdsgruppe har forhandlet forslaget siden februar 2017.

Det

østrigske formandskab præsenterede en fremskridtsrapport på teleråds-

mødet den 4. december 2018, hvor et flertal af medlemsstaterne gav udtryk

for, at man fortsat så væsentlige udeståender, samt at man ikke ønskede at

ofre kvalitet fremfor fart. Således opfordredes på ny til yderligere behand-

ling af sagen i arbejdsgrupperegi.

Det rumænske formandskab havde oprindeligt sat sagen på dagsordenen

for telerådsmødet den 7. juni 2019 til generel indstilling, men har grundet

forhandlingssituationen efterfølgende ændret dette til [politisk drøftelse

og] præsentation af en fremskridtsrapport.

Forslaget har fået en overvejende positiv modtagelse i Rådet. Kommissio-

nens forslag om at udvide reglerne til også at omfatte OTT-tjenester støttes

umiddelbart bredt. Flere lande har dog understreget et generelt behov for at

tilpasse reglerne til den generelle databeskyttelsesforordning for at sikre

juridisk klarhed og praktisk fleksibilitet. Nogle lande har i den forbindelse

peget på, at man bør overveje om regulering af behandling af elektronisk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

24/26

kommunikationsdata i større omfang kan ske gennem reglerne i den gene-

relle databeskyttelsesforordning frem for gennem særregler.

Europa-Parlamentet har været parat til at indgå i trilogforhandlinger siden

oktober 2017, mens forhandlingerne i Rådet har krævet mere tid.

Da det

ikke er lykkedes at opnå enighed i Rådet under det rumænske formand-

skab, vil trilogforhandlinger tidligst kunne indledes under det indkom-

mende finske formandskab.

De længevarende forhandlinger i Rådet skyldes bl.a., at der er generel be-

kymring for, at forslaget vil hæmme innovation og gøre det vanskeligere for

europæiske virksomheder at konkurrere. Ligeledes savner flere medlemssta-

ter stadig klarhed over de potentielt store konsekvenser, forslaget kan have

for en lang række aktører. Enkelte lande fremført, at man bør afvente virk-

ningerne af den generelle databeskyttelsesforordning, der fik virkning den

25. maj 2018. Endelig er der løbende rejst nye, uforudsete problemstillinger,

som fx muligheden for at behandle elektronisk kommunikationsdata til brug

for sporing af børneporno og terror, der har krævet fornyede overvejelser,

og som fortsat behandles.

Som det også fremgik af det

østrigske

formandskabs fremskridtsrapport fra

december 2018,

er der fortsat behov for yderligere overvejelser og drøftelser

af mange af forslagets centrale bestemmelser.

I forhold til bestemmelser om behandling af elektronisk kommunikationsda-

ta drøftes især reglernes forenelighed med den generelle databeskyttelses-

forordning. Flere medlemsstater efterlyser således yderligere tilpasning samt

juridisk, praktisk og teknisk klarhed og fleksibilitet. Herunder bl.a. mulighe-

den for at kunne behandle elektronisk kommunikationsdata fx til sporing af

børnepornografi og terror, til identifikation og afhjælpning af tekniske fejl i

kommunikationstjenester og anden videre behandling til formål, der er for-

enelige med de formål, oplysningerne oprindeligt blev indsamlet til.

Opretholdelsen af regler om beskyttelse af terminaludstyr

(”cookie-reglen”)

støttes af størstedelen af medlemsstaterne. Som det foreliggende forslag er

udformet, herunder kravene til hvordan samtykke til cookies o.lign. kan

gives, er det dog uklart, om forslaget til ændring af cookiereglerne reelt vil

føre til en forbedret brugeroplevelse og -beskyttelse, hvorfor flere medlems-

stater har stillet spørgsmålstegn ved den praktiske efterlevelse og håndhæ-

velsen af samtykkekravene.

Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvornår forordningen kan forventes at

få virkning.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

25/26

13. Regeringens generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked generelt bør kendetegnes

ved åbenhed over for digital innovation og konkurrence, hvorved der bør

være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for nye digitale virksomheder

samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Regeringen støtter overordnet Kommissionens formål med en revision af

det gældende regelsæt i e-databeskyttelsesdirektivet med henblik på en op-

datering i forhold til den hastige teknologiske og markedsmæssige udvikling

samt den digitale transformation.

Regeringen finder det vigtigt, at reglerne i forslaget tilrettes de retlige ram-

mer i den generelle databeskyttelsesforordning, herunder at det sikres, at

reglerne ikke overlapper, hvor beskyttelsen skønnes tilstrækkelig ved de

generelle regler. Det skal sikres, at det er muligt på en overskuelig måde at

navigere i det samlede regelsæt

–

den generelle databeskyttelsesforordning

og e-databeskyttelses-forordningen.

Regeringen vil arbejde for afbureaukratisering i forhold til de gældende reg-

ler, så der skabes stabile, transparente og fremtidssikrede rammebestemmel-

ser, der fungerer for brugere og virksomheder i en virkelighed præget af

hastig teknologisk og markedsmæssig udvikling. Som eksempel kan nævnes

de centrale samtykkebestemmelser, hvor det er vigtigt at sikre, at de funge-

rer i praksis i den digitale verden, så de sikrer reel beskyttelse og ikke bliver

unødigt forstyrrende for leveringen og brugen af en elektronisk tjeneste.

Regeringen finder det således centralt at sikre en balanceret tilgang til reg-

lerne, der både tilgodeser privatlivsbeskyttelse og den digitale tillid, uden

samtidig at begrænse mulighederne for innovation og udnyttelse af nye tek-

nologier til fortsat digital vækst. Det bør tilstræbes, at unødige byrder und-

gås, og at principperne for bedre regulering anvendes. Regeringen mener

derfor, at regulering af behandling af elektronisk kommunikationsdata i stør-

re omfang bør ske gennem den generelle databeskyttelsesforordning. Der-

med bør f.eks. sikring af lige konkurrencevilkår for de forskellige aktører på

markedet så vidt muligt ske gennem deregulering af særregler frem for en

udvidelse af disses anvendelsesområde. Det sikrer brugerne samme beskyt-

telsesniveau, som følger af den generelle databeskyttelsesforordning. Alter-

nativt vil regeringen arbejde for, at der indføres flere muligheder for at be-

handle data på området for elektronisk kommunikation i overensstemmelse

med den beskyttelse af brugerne, der følger af den generelle databeskyttel-

sesforordning.

For så vidt angår uanmodet kommunikation (spam) finder regeringen det

positivt, at reglerne finder anvendelse, uanset hvilken form for elektronisk

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 4: Samlenotat vedr. to digitale forslag, der behandles på rådsmødet den 6.- 7. juni 2019, fra erhvervsministeren

26/26

kommunikation, der anvendes. Det er dog vigtigt for regeringen, at nationa-

le ordninger i forhold til uanmodet kommunikation kan opretholdes.

For så vidt angår Kommissionens forslag om, at tilsynet med forordningen

skal varetages af den eller de myndigheder, der fører tilsyn med databeskyt-

telsesforordningen, arbejder regeringen for, at det bør være overladt til den

enkelte medlemsstat at beslutte, hvilken eller hvilke kompetente myndig-

hed(er), der skal være ansvarlig for tilsynet.

Regeringen støtter, at forbrugerne let bør kunne sikre, at deres persondata i

form af nummeroplysningsdata ikke gøres offentligt tilgængelige. Regerin-

gen vurderer dog, at forbrugerne allerede i dag med den nuværende danske

nummeroplysningsordning har den beskyttelse. Regeringen mener derfor, at

forslaget

–

som de nuværende EU-regler

–

bør bibeholde medlemsstaternes

valgfrihed i forhold til at indføre en samtykkeordning, eller på anden vis

sikre forbrugerne mulighed for, at deres persondata ikke gøres offentligt

tilgængeligt. Dvs., at forslaget stadig bør give mulighed for at opretholde

den nuværende danske ordning, hvor abonnenter automatisk indgår i forteg-

nelserne, men hvor abonnenterne let og omkostningseffektivt kan tage stil-

ling til, hvorvidt deres data skal indgå, og ligeledes har mulighed for at få

dem slettet.

14. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg på mødet

den

23. november

2018 til orientering.

Grund- og nærhedsnotat blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den

7. februar 2017, og forslaget har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg til orientering den 2. juni, 1. december 2017

samt den 1.

juni 2018

og til forhandlingsoplæg den 2. marts 2018.