Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Til medlemmer og organisationer,
der fremgår af vedlagte høringsliste
4. september 2019
Ref. BJJ
J.nr. 1911-0038
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder,
selskabsloven, lov om investeringsforeninger
m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit
Finanstilsynet sender hermed udkast til forslag til lov om ændring af lov om
finansiel virksomhed, lov om kapitalmarkeder, selskabsloven, lov om investe-
ringsforeninger m.v. og lov om EKF Danmarks Eksportkredit (Whistleblower-
ordning for virksomheder med begrænset tilladelse, håndtering af erstat-
ningskrav i henhold til en byggeskadeforsikring tegnet i Qudos Insurance A/S,
revisors meddelelsespligt til Finanstilsynet og ændring af procedure ved ind-
løsning af minoritetsaktionærer m.v.) i høring.
Lovforslaget gennemfører den politiske aftale om håndtering af kunder i
Qudos Insurance A/S med ejerskifte- og byggeskadeforsikringer, som blev
indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Det Radikale Venstre, Dansk
Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Al-
liance den 2. maj 2019. Lovforslaget indebærer, at forsikrede kunder i hen-
hold til en byggeskadeforsikring tegnet i skadeforsikringsselskaber, der er
gået konkurs umiddelbart inden 1. januar 2019, vil kunne få dækning i garan-
tifonden for en byggeskade, der måtte opstå i policens resterende periode,
hvis bygherren ikke har tegnet en erstatningsforsikring for den resterende
dækningsperiode, og hvis bygherren er gået eller går konkurs.
Det foreslås endvidere, at virksomheder med begrænset tilladelse til at ud-
stede e-penge eller til at udbyde betalingstjenester vil skulle have en whist-
leblowerordning. Ændringen vil være med til at forebygge lovovertrædelser,
idet whistleblowerordningen vil sikre, at også ansatte i virksomheder med be-
grænset tilladelse anonymt vil kunne indberette lovovertrædelser eller poten-
tielle lovovertrædelser gennem en særlig, uafhængig og selvstændig kanal.
FINANSTILSYNET
Århusgade 110
2100 København Ø
Tlf.
33 55 82 82
Fax
33 55 82 00
CVR-nr. 10 59 81 84
www.finanstilsynet.dk
ERHVERVSMINISTERIET