ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 3
Offentligt

29. maj 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019

1) Særordning på momsområdet for små virksomheder

KOM(2018)21

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

3) Opfølgning på G20-mødet for finansministre og centralbankchefer 8.-9. juni 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Præsentation af Kommissionens udkast til landespecifikke anbefalinger for 2019

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Ren planet for alle: Strategiske og langsigtede vision for en klimaneutral økonomi

KOM(2018) 773

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Status for handlingsplan mod hvidvask

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

9) Instrument til fremme af konkurrenceevne og konvergens i eurolandene (BICC)

KOM-nummer foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 14. juni 2019 at godkende en fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

Aktuelt foregår der et arbejde med at styrke bankunionen i den udvidede eurogruppe (uformelle

møder for finansministrene fra alle EU-lande undtagen UK), herunder arbejde på en køreplan for

etablering af en fælles indskyderforsikringsordning (EDIS). Forskellige modeller for styrkelse af

bankunionen og EDIS har i 1. halvår af 2019 været drøftet i en højniveaugruppe, som forventes

at afrapportere i juni 2019. Det er endnu uklart, om gruppen vil lægge op til nye beslutninger til

styrkelse af bankunionen, herunder vedr. EDIS. Der ventes ikke lagt op til nye beslutninger om

bankunionen på ECOFIN. Fremskridtsrapporten er endnu ikke fremlagt. Fra dansk side for-

venter man at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi

af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism), herunder en sektorfinansieret afviklingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund). Kun eurolande deltager aktuelt i bankunionen, mens

ikke-eurolande kan vælge at deltage.

EU-landene arbejder aktuelt på at styrke bankunionen, herunder gennem yderligere

tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser samt

etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS

–Euro-

pean Deposit Insurance Scheme). ECOFIN vedtog 17. juni 2016, at politiske drøf-

telser om EDIS først indledes, når der er sket tilstrækkelige fremskridt med tiltag til

at reducere risici i banksektoren.

På det udvidede eurotopmøde 14. december 2018 besluttede man at nedsætte en

højniveauarbejdsgruppe, som i juni 2019 ventes at komme med forslag til, hvorledes

der kan opnås fremskridt henimod etableringen af EDIS sammen med andre tiltag

til at styrke bankunionen, herunder yderligere tiltag til at styrke bankers robusthed

og mindske risikoen for finansielle kriser (risikoreduktionstiltag). EDIS vil alene

omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduktionstiltag som udgangs-

punkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i bankunionen.

Rådets formandskab ventes forud for ECOFIN 14. juni 2019 at fremlægge en frem-

skridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

3. Formål og indhold

Højniveauarbejdsgruppen vedr. EDIS

Højniveauarbejdsgruppen har drøftet EDIS og styrkelse af bankunionen generelt i

1. halvår 2019 og skal rapportere til udvidet eurogruppe i juni 2019. Det er endnu

uklart, om der vil blive lagt op til nye beslutninger til styrkelse af bankunionen,

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

herunder EDIS, i juni 2019. Drøftelserne om styrkelse af bankunionens ventes at

fortsætte i 2. halvår 2019.

Højniveauarbejdsgruppen har bl.a. drøftet følgende emner, som muligvis vil indgå

i en styrkelse af bankunionen:



Fælles indskydergaranti, EDIS:

Det drøftes, om EDIS skal udgøre en

tredje søjle i bankunionen udover SSM og SRM. Der arbejdes på en køreplan

for at kunne starte politiske drøftelser om EDIS.

Rammer for afvikling og insolvens:

Det drøftes, om bankunionens ram-

mer for afvikling af nødlidende banker skal styrkes, herunder rammerne for

at yde likviditet ifm. restrukturering af nødlidende banker. Det skal ses i lyset

af, at nødlidende banker umiddelbart under og efter en restrukturering kan

have et behov for likviditet, som ikke kan dækkes alene af markedsfinansie-

ring. Styrkede rammer for afvikling kan muligvis også indebære en ændring

af Kommissionens retningslinjer (’bankmeddelelsen’ fra 2013) vedr.

stats-

støtte til banker, herunder for at sikre konsistens mellem dels de fælles EU-

regler (direktivet for alle EU-lande om genopretning og afvikling af nødli-

dende banker, BRRD (Bank Recovery and Resolution Directive), samt SRM-

forordningen) og de nationale insolvensregler, særligt mht. at sikre, at om-

kostningerne ved nødlidende banker bæres af bankerne selv og deres interes-

senter (bail-in).

Dette arbejde kan også indebære forslag om tilpasning af na-

tionale insolvensrammer for at sikre konsistent behandling af nødlidende

banker, hvad enten de håndteres under de fælles EU-regler eller under natio-

nale insolvensregler.

Disse tiltag vil i udgangspunktet gælde for alle EU-

lande, ikke kun inden for bankunionen.

Regulering af statseksponeringer og sikkert aktiv:

Det drøftes, om den

nuværende regulering af bankers beholdninger af statsobligationer (’statsek-

sponeringer’) skal ændres i retning af en mere risikobaseret tilgang. Bankers

statseksponeringer opnår i dag en særbehandling i reguleringen, hvor der som

hovedregel ikke er krav til bankerne om kapital til at modstå tab på statsek-

sponeringerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være. I

sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv

(”safe asset”), dvs. et finansielt aktiv

med lav risiko, som bankerne kan inve-

stere i som et alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. En reform

af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde for alle EU-

lande.

Home-host-balance:

Det drøftes, om balancen mellem kompetencer til til-

syns-

og afviklingsmyndigheder i hjemlande (”home” –

det land hvor en bank

er hjemmehørende) og værtslande (”host” –

det land hvor en bank har et



Under de fælles EU-regler stilles der krav om nedskrivning af aktionærer og kreditorer svarende til mindst 8 pct. af en

nødlidende banks passiver (bail-in), inden der kan gøres brug af afviklingsfond og evt. midlertidige statslige midler i form af

lån. Kommissionens bankmeddelelse, som fastlægger rammerne for byrdefordeling (bail-in) ifm. statsstøtte under nationale

insolvensregler (dvs. uden for de fælles EU-regler), indeholder ikke krav om bail-in i samme omfang.

Håndtering under de fælles EU-regler forudsætter, at en afviklingsmyndighed (i bankunionen SRB) vurderer, at afvikling af

banken er i offentlighedens interesse. Er det ikke tilfældet skal banken håndteres under nationale insolvensregler.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren



datterselskab eller en filial) er den rette eller skal ændres i retning af færre

beføjelser til værtslandet og flere til hjemlandet. Det kan fx vedrøre kompe-

tencer ift. tilsyn og regulering af bankers kapital og likviditet. Reguleringen

indeholder generelt en balance: På den ene side er der et hensyn til at finan-

sielle koncerner, inkl. deres udenlandske datterselskaber og filialer, er under-

lagt ens regler i både hjem- og værtslande på tværs af EU, herunder inden for

bankunionen. På den anden side er der et hensyn til at værtslandet har indfly-

delse på tilsyn og regulering, som har betydning for finansiel stabilitet i det

pågældende land, og derfor i et vist omfang kan fastsætte specifikke regler for

datterselskaber og filialer. Det drøftes i sammenhæng hermed, om en styr-

kelse af bankunionen bør indebære mere ensartede (harmoniserede) fælles

EU-regler, herunder inden for bankunionen. Ændringer af home-host-balan-

cen vil i udgangspunktet omfatte alle EU-lande.

Gennemførelse af allerede vedtagne tiltag:

Styrkelse af bankunionen har

også fokus på gennemførelse af allerede vedtagne tiltag. Det gælder gennem-

førelse af risikoreduktionspakken (revision af kapitalkrav (CRR/CRD IV) og

afviklingsregler (BRRD/SRM-forordningen), hvor der blev opnået politisk

enighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet i februar 2019, implemente-

ring af Rådets handlingsplan vedr. nedbringelse af misligholdte lån i banker

(NPL

–

Non-Performing Loans) samt implementering af Rådets handlings-

plan til bekæmpelse af hvidvask (AML

–

Anti-Money Laundering). Der hen-

vises for uddybning af disse handlingsplaner til seperate dagsordenspunkter.

Vedtagne tiltag indebærer derudover fokus på bankers opbygning af ned-

skrivsningsegnede passiver (NEP) i overensstemmelse med de NEP-krav til

bankerne, som aktuelt er under indfasning mhp. at sikre grundlaget for bail-

in, samt fokus på bankers nedbringelse af NPL. Med undtagelse af SRM-for-

ordningen vil disse tiltag gælde for alle EU-lande.

Status for tekniske drøftelser om EDIS

Det er endnu uklart, hvad der vil kunne opnås enighed om fsva. betingelser for

etablering, udformning og indfasning af EDIS.

EDIS drøftes aktuelt på teknisk niveau i Rådet, hvor der i 1. halvår 2019 har været

afholdt ét arbejdsgruppemøde, da man har afventet udfaldet af drøftelserne i høj-

niveaugruppen. Man drøfter forskellige modeller for en mulig indledende fase af

EDIS,

jf. tabel 1.

Fælles for alle de drøftede modeller er, at der i en mulig indledende

fase af EDIS alene ydes

likviditetsstøtte

og ikke

tabsdeling.

Både likviditets- og tabs-

dækning er en del af Kommissionens 2015-forslag.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

–

mulige modeller for indledende likviditetsfase

Model

Genforsikring (Reinsu-

rance)

Foreslået af Kommissio-

nen i meddelelse fra

2017

Beskrivelse

System af fælles fond

(DIF) og nationale

DGS’er (fonde)

Mulig likviditetsstøtte fra

fælles fond øges grad-

vist. Pågældende natio-

nal fond bruges først,

dernæst fælles fond. In-

gen deling af tab

Hybrid model

Foreslået af østrigske for-

mandskab i 2. halvår 2018

System af fælles fond og

nationale fonde. Kombine-

rer genforsikring og obliga-

torisk långivning

Likviditetsstøtte. Pågæl-

dende national fond bruges

først, dernæst fælles fond

og til sidst obligatorisk lån-

givning fra alle nationale

fonde. Ingen deling af tab

Obligatorisk långivning (Man-

datory lending)

Drøftet under bulgarske formand-

skab i 1. halvår 2018

Kan udformes som a) netværk af

nationale fonde, b) central styring

af obligatorisk långivning mellem

fonde, men ingen fælles fond, c)

central styring og central fond

med nationale afdelinger

Likviditetsstøtte via obligatoriske

lån mellem nationale fonde/afde-

linger i fælles fond, evt. loft på lån.

Pågældende national fond bruges

først, dernæst andre nationale

fonde/afdelinger. Ingen deling af

tab

Støtte

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab (formandskab i 2. halvår 2018).

Et udestående spørgsmål er, om man efter en mulig første fase med likviditetsdæk-

ning skal gå over til fuld risikodeling mellem deltagerlandene banker, hvor der etab-

leres en egentlig fælles indskydergaranti, som både kan dække likviditet og tab.

Fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF

I december 2018 godkendte man på det udvidede eurotopmøde en rammeaftale for

udformning af den fælles offentlige bagstopper for den sektorfinansierede afvik-

lingsfond SRF. Bagstopperen skal som sidste udvej kunne låne til SRF til at hånd-

tere nødlidende banker, men først når aktionærer og kreditorer i bankerne har taget

tab (bail-in) og SRF er tom. Lån fra bagstopperen til SRF skal altid tilbagebetales

(såkaldt finanspolitisk neutralitet).

Eurolandenes fælles lånefacilitet, ESM, skal bruges som bagstopper. Ikke-eurolande

deltager ikke i ESM. Der er lavet en supplerende løsning, så ikke-eurolande, der

vælger at deltage i bankunionen, kan deltage i bagstopperen på ligeværdige vilkår

med eurolande ved at stille kreditter til rådighed for SRF parallelt med ESM.

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan etableres før 2024, såfremt

der er sket tilstrækkelig fremskridt med risikoreduktion. Der skal træffes politisk

beslutning om evt. tidlig introduktion i 2020.

I 1. halvår 2019 har man drøftet, hvordan rammeaftalen for bagstopperen nærmere

skal operationaliseres, herunder en ændring af eurolandenes ESM-traktat mhp. at

etablere bagstopperen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have statsfinansielle konsekven-

ser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af

det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen, herunder at EDIS etable-

res i sammenhæng med tiltag til at reducere bankers risiko.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.

ECOFIN 4. december 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

KOM-nummer foreligger ikke

1. Resume

Status for handlingsplan mod hvidvask

Rådet vedtog på ECOFIN 4. december 2018 rådskonklusioner om en handlingsplan for bekæm-

pelse af hvidvask. Handlingsplanen skal ses i forlængelse af Kommissionens meddelelse af 12.

september 2018 vedr. bekæmpelse af hvidvask i lyset af en række alvorlige hvidvask-sager i EU.

Rådet ventes på ECOFIN 14. juni 2019 at gøre status på implementeringen af handlingsplanen.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til

starten af 2020, som primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyns-

myndigheder samt de europæiske tilsynsmyndigheder

(ESA’erne, herunder især EBA for bank-

området), men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene.

Generelt er der siden vedtagelsen af handlingsplanen sket fremskridt med implementeringen heraf.

Regeringen støtter handlingsplanen.

2. Baggrund

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask

. Hvid-

vaskdirektivet er blevet opdateret to gange de seneste år, bl.a. for at styrke indsatsen

mod terrorfinansiering i opfølgning på løbende terrorangreb i Europa. Rådet og

Europa-Parlamentet vedtog i 2015

EU’s fjerde hvidvaskdirektiv,

som havde frist

for national implementering i midten af 2017. Der blev i 2017 opnået enighed om

femte hvidvaskdirektiv, som er blevet implementeret i dansk ret i maj 2019. Hvid-

vaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for EU-

landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask og terrorfinan-

siering sker i dag på nationalt niveau i alle EU-lande.

I lyset af en række alvorlige sager på hvidvaskområdet i flere EU-lande det seneste

stykke tid, præsenterede Kommissionen 12. september 2018 dels en meddelelse om

styrkelse af de fælles europæiske rammer for tilsyn med forebyggelse og bekæmpelse

af hvidvask i de finansielle institutter, og dels et lovforslag om at samle og tildele

styrkede beføjelser på hvidvaskområdet til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed

(EBA) i form af et ændringsforslag til forslaget til revision af de Europæiske Finan-

sielle Tilsynsmyndigheder (ESA’erne).

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i marts 2019 et kompromisforslag om

ESA’erne, herunder forslaget om at styrke EBA’s

beføjelser på hvidvaskområdet.

EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task

Force (FATF), som er

et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,

som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og

tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

EBA er en af de tre europæiske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, der understøtter lovgivningsarbejdet på de

relevante ressortområder og bidrager til en mere harmoniseret anvendelse af de finansielle EU-retsakter igennem bl.a. erfa-

ringsudvekslinger, ensartede fortolkninger mv. Alle EU-landes nationale tilsynsmyndigheder (i Danmark Finanstilsynet) er

repræsenteret i EBA. De øvrige to europæiske tilsynsmyndigheder er EIOPA på området for forsikring- og arbejdsmarkeds-

pensioner og ESMA som har ansvar for værdipapirer og markeder.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der henvises til samlenotatet forud for ECOFIN 12. februar 2019 for en gennem-

gang af Rådets position på revisionen og til grund- og

–

nærhedsnotatet, oversendt

til Folketinget 23. oktober 2018, for en uddybende gennemgang af Kommissionens

meddelelse. Meddelelsen varsler kommende initiativer til langsigtede løsninger, der

skal sikre bedre håndtering af hvidvaskrisici i EU. Kommissionen forventes at præ-

sentere sådanne initiativer, eller nærmere overvejelser herom, i løbet af 2019. Kom-

missionen forventes bl.a. at overveje at gøre dele af hvidvaskdirektivet til en for-

ordning, samt at tilføre specifikke beføjelser på hvidvaskområdet til en institution

på europæisk niveau. Det er uklart, hvorvidt nogle af initiativerne udelukkende vil

vedrøre lande inden for det styrkede banksamarbejde, eller om alle initiativerne vil

vedrøre alle EU-landene.

Derudover vedtog Rådet på ECOFIN 4. december 2018 parallelt med forhandlin-

gerne om styrkelsen af EBA på hvidvaskområdet, rådskonklusioner om en hand-

lingsplan for bekæmpelse af hvidvask. Handlingsplanen fokuserer på gennemførel-

sen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til starten af 2020, som primært

skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsyn samt de europæi-

ske tilsynsmyndigheder, men som også involverer Kommissionen og ECB. I råds-

konklusionerne opfordres Kommissionen til at gøre status for implementeringen af

handlingsplanen hver 6. måned, startende i juni 2019.

3. Formål og indhold

Handlingsplanen indeholder en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag, der overord-

net har otte mål:

Identificere hvilke faktorer der bidrog til de seneste hvidvask-sager i EU-ban-

ker, hvilket skal danne grundlag for evt. kommende initiativer.

Kortlægge relevante risici ift. hvidvask og terrorfinansiering (hvidvask mv.)

og bedste praksis for, hvordan de prudentielle tilsynsmyndigheder, som fører

tilsyn med overholdelse af kapitalkrav og lign., også kan bidrage til at håndtere

disse risici.

Styrke tilsynsmæssig konvergens vha. fælles vejledninger om hvordan be-

kæmpelse af hvidvask mv. kan inkorporeres i det prudentielle tilsyn.

Sikre effektivt samarbejde mellem de prudentielle tilsynsmyndigheder og

hvidvask-tilsynsmyndighederne mv.

Klargøre aspekter ift. inddragelse af tilladelser, dvs. hvornår brud på hvid-

vaskregler kan føre til, at en banktilladelse inddrages.

Forbedre tilsynet med hvidvask mv. og forbedre udvekslingen af information

mellem de relevante myndigheder.

Dele bedste praksis ift. tilsyn med hvidvask mv. og finde grund for konver-

gens heri under forståelse for nationale specificiteter.

Forbedre ESA’ernes kapacitet til at

gøre bedre brug af de eksisterende tilsyns-

mæssige kompetencer og værktøjer

Handlingsplanen indebærer konkret bl.a., at der i løbet af 2019 skal foretages en

såkaldt post-mortem analyse af de seneste hvidvask-sager i EU, at der skal udarbej-

des vejledninger for tilsynet med hvidvask mv. og at der skal indgås aftaler mellem

tilsynsmyndighederne om udveksling af information.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Der er generelt sket fremskridt med implementeringen af handlingsplanen. Kom-

missionen har bl.a. iværksat post-mortem analysen som forventes at være færdig i

løbet af sommeren 2019. ECB og de kompetente nationale hvidvask-tilsynsmyn-

digheder i EU-landene har indgået en aftale om rammerne for udveksling af infor-

mation. Og ESA’erne har iværksat arbejde med at udforme en række vejledninger.

Der henvises til

bilag 1

for en uddybende gennemgang af de forskellige initiativer i

handlingsplanen og status herpå.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen består af ikke-lovgivningsmæssige tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Bedre ram-

mer for bekæmpelse af hvidvask i EU kan have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Handlingsplanen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generelt støtte til handlingsplanen og generelt bred opbakning fra EU-lan-

dene til at styrke rammerne for bekæmpelse af hvidvask i EU.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger stor vægt på en styrket indsats for bekæmpelse af hvidvask mhp.

at styrke integriteten, stabiliteten og effektiviteten i det finansielle system. Regerin-

gen finder, at hvidvask er et grænseoverskridende problem, og er derfor positiv over

for forslag, der styrker EU's indsats på området. Regeringen støtter konkret imple-

menteringen af handlingsplanen, som indeholder en lang række relevante ikke-lov-

givningsmæssige tiltag på området, herunder at styrke samarbejdet mellem relevante

myndigheder på området, herunder samarbejde mellem myndigheder på tværs af

grænserne.

Regeringen lægger desuden generel vægt på, at der sikres implementering og hånd-

hævelse af allerede vedtagne tiltag på området, og at arbejdet prioriterer tiltag, som

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

har størst mulig effekt i bekæmpelse af hvidvask, og spiller effektivt sammen med

andre tiltag, herunder særligt ift. det globale samarbejde i FATF.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne inkl. handlingsplanen er forelagt Folketingets Europaudvalg i

forbindelse med ECOFIN 4. december 2018. Der henvises til samlenotatet, over-

sendt 22. november 2018.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1. Handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

1. At identifiere de

faktorer

der

bidrog

til

seneste hvidvask

sager

EU-

banker,

hvilket

skal

danne

grundlag for evt.

yderlige tiltag på

længere sigt.

Kortlægge

relevante risici ift.

hvidvask

terrorfinansiering

(hvidvask mv.) og

’best

practices’

for, hvordan det

prudentielle tilsyn

kan

håndtere

disse risici.

Styrke

tilsynsmæssig

konvergens vha.

fælles

vejledninger om

hvordan

bekæmpelse af

hvidvask mv. kan

inkorporeres i det

prudentielle tilsyn

Tiltag

Ansvarlige

Kommissionen,

ESA’erne, i

samar-bejde med

ECB, EU-

landende og de

nationale tilsyns-

myndigheder.

Tidshorisont

Fremskridt

Foretage en grundig analyse af

de seneste skandaler på

området (”post-mortem”)

der

involverer EU-banker.

Midt-2019

Kommissionen venter at

have en rapport klar i løbet

af sommeren 2019.

a) identifiere relevante aspekter

af bekæmpelse af hvidvask mv.

for prudentielle formål

b) Identifiere kerneområderne

ift. disse risici hvor der er behov

for styrket tilsyn fra de

prudentielle tilsynsmyndigheder

c) Identifiere ’best practices’ ift.

at inkorporere hvidvask mv. I

det prudentielle tilsyn

Specifiere hvordan de

prudentielle tilsynsmyndigheder

bør tage højde for risici ift.

hvidvask mv., bl.a. ifm. processr

for a) tilladelse, b) vurdering af

akvisitioner, c) ’fit-og-proper’

vurdering af ledelsen, d)

gennemgang af den interne

risikostyring.

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Kortlægnings-arbejde

undervejs i EBA/ESA-

arbejdsgrupper.

Udgangen af

2019

Resultaterne af EBA’s

’Breach of Union Law’

(BuL) sager, samt

hvidvask-reviews og post-

mortem arbejdet vil

informere dette arbejde.

Udviklingen af fælles

vejledning er i gang med at

blive sekvenseret med

kortlægningsarbejdet under

punkt 2, som vil blive brugt

til at identifiere hvor, og i

hvilken form, fælles

vejledning er mest

nødvending

EBA, i

samarbejde med

EIOPA og ESMA

hvor relevant,

samt relevante

tilsynsmyndighed

er for hvidvask

mv.

Udgangen af

2019

a) Samarbejde gennem de

forskellige faser i

tilsynsprocessen, mhp. at

etablere tilfredsstillende kanaler

for løbende informations-

udveksling, på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne.

4. Sikre effektivt

samarbejde

mellem

prudentielle

tilsynsmyndighed

erne ift. hvidvask

mv.

b) Kortlægge hvilke

tilsynsmyndigheder ift. hvidvask

mv. er de relevante modparter

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder, ift.

grænseoverskridende

koncerner.

ESA’erme

Samarbejdet vil blive

styrket gennem:

Hvidvask-kollegier

Kontaktpunkter som er

oprettet på linje med

den multilaterale aftale

Januar 2020

mellem ECB og de

hvidvask-kompetente

myndigheder

Sikring af effektivt link

med de prudentielle

kollegier

Relevante lister over

myndigheder er i gang med

at blive opført, i to faser:

Først en overordnet

liste, som EBA

Udgangen af

allerede har opført.

2019

Dernæst vil der blive

udført en yderligere

kortlægningsfase i takt

med oprettelsen af

hvidvask-kollegierne.

c) Sende et klart signal til

sektoren om, at de prudentielle

tilsynsmyndigheder også vil

tage højde for risici ift. hvidvask

mv., under hensyn til de to typer

tilsynsmyndigheders respektive

kompetencer, samt at der er et

tæt samarbejde mellem de to

typer tilsynsmyndigheder.

d) Konkludere en bred

multilateral aftalememorandum

mellem alle relevante

tilsynsmyndigheder for hvidvask

mv. på linje med femte

hvidvaskdirektiv

Prudentielle

tilsyns-

myndigheder

samt

tilsynsmyndighed

er ift. hvidvask

mv.

ECB,

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. med støtte fra

ESA’erne

Midt-2019

EBA vil foreslå fælles

ordbrug og koordinere

beskeder til

tilsynsmyndighederne i

midt-2019.

10. januar

2019

Gennemført.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

e) Sikre velfungerende

muligheder for i praksis at sikre,

at tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kan kommunikere

bekymringer til ECB, samt at

ECB kan tage højde for disse i

sit tilsyn

a) Klargøre de prudentiellle

tilsynsmyndigheder grad af

diskretion ifm., samt kriterierne

for, inddragelse af tilladelse ved

konstatering af seriøse brud på

reglerne for hvidvask mv. uht.

forskelle i praksis og juridiske

rammer i landene

b) sikre uniform fortolkning af

bestemmelserne om seriøse

brud på reglerne for hvidvask

mv. i kapitalkravsdirektivet

(CRD)

Ansvarlige

ECB, prudentielle

tilsynsmyndighed

er samt

tilsynsmyndig-

heder ift. hvidvask

mv. samt

ESA’erne

Tidshorisont

Fremskridt

Midt-2019

Status ikke kendt.

Der er opstartet et arbejde

med at forstå, hvorledes

hensyn ift. hvidvask har

spillet en rolle ift. hidtidige

inddragelser af

banktilladelser.

EBA anfører arbejdet:

Gennem AMLC (en ny

permanent Anti-

Hvidvask Komité,

bestående af de

nationale anti-

hvidvask myndigheder

og EBA), mhp. at

udvikle en fælles

forståelse for, hvad

der udgør et seriøst

brud på hvidvask

reglerne i EU

Sammen med de

prudentielle bank-

tiladdelses eksperter

og ECB, mhp. at

udvikle en fælles

fortolkning af det

fælles sprog fsva.

seriøst brud på

hvidvask reglerne ift.

overvejelser om

inddragelse af

banktilladelse.

Dette arbejde vil informere

tiltagene under punkt c) og

d).

Der er begyndt

overvågning gennem

drøftelser i AMLC samt

workshops organiseret af

EBA samt på baggrund af

EBA’s erfaringer ifm.

reviews af de nationale

hvidvask-tilsyn på tværs af

EU.

ESA’erne, i

samarbejde med

de prudentielle

Klargøre

c) sikre konsistent fortolkning af tilsyns-

aspekter

ift.

konsekvenserne af inddragelse myndigheder

inddragelse

af licens, særligt ift. behovet for samt

tilladelse

at videreføre kritiske funktioner i tilsynsmyndighed

banken, involveringen af

er ift. hvidvask

afviklingsmyndighederne,

mv.

beskyttelse af indskud, samt

mulighed for indskydergaranti-

fonden til at suspendere

udbetaling af indskud

d) identifiere tiltag tilgængelige

for de prudentielle

tilsynsmyndigheder for at

adressere prudentielle hensyn

som følge af risici ift. hvidvask

mv. samt brud på reglerne

herfor

a) Overvåge implementeringen

af ESA’erne fælles vejledning

om risiko-baseret tilsyn, og

udvide disse fsva.

administrative sanktioner for

brud på reglerne for hvidvask

mv. Dette uht. forskellig praksis

og juridiske rammer i EU-

landene samt uden at ændre på

EU-landenes muligheder for at

pålægge strafferetlige

sanktioner

b) styrke ESA’erne fælles

ESA’erne

vejledning om risiko-baseret

tilsyn vedr. fælles procedurer og

metoder for

tilsynsmyndighederne for

hvidvask mv. med finansielle

institutters overholdelse af

reglerne om hvidvask mv.

c) Opfølgning på

Kommissionens anbefalinger til

ESA’erne i rapporten om den

Supranationale risikovurdering

fra 2017, samt update af

rapporten

Midt-2019

Udgangen af

2019

Forbedre

tilsynet

med

hvidvask

terrorfinansiering

forbedre

udvekslingen af

information

mellem

relevante

myndigheder

Udgangen af

2019

Overvågning og analyse

under a) vil informere

forbedringen af

vejledningerne vedr. risiko-

baseret tilsyn. Arbejde

herpå vil opstarte ved

udgangen af 2019.

Færdiggjort. ESA’erne har

sendt et fælles svar til

Kommissionen 18. januar

2019.

Januar 2019

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

d) Færdiggøre vejledning om

samarbejde og

informationsudveksling mellem

prudentielle tilsynsmyndigheder

og tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv., som vil etablere

hvidvasktilsyns-kollegier, uht.

bredest mulig

informationsdeling

e) Færdiggøre den fælles ESA-

udtalelse [om risiciene for

hvidvask mv. der påvirker EU’s

finansielle system, som skal

udgives hvert andet år], der

følger af artikel 6(5) i

hvidvaskdirektivet

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Høring herom er overstået.

Det overvejes nu yderligere

hvorvidt vejledningen

korrekt fanger linket mellem

prudentielt og hvidvask-

tilsyn.

Midt 2019

Januar 2019

Ventes offentliggjort i

sommeren 2019.

7. Dele

’best

practices’ ift. tilsyn

med hvidvask mv.

og finde grund for

konvergens heri

under forståelse

for

nationale

specificiteter

relation

til

hvidvask mv.

Udvikle programmer for

regelmæssig udveksling af

medarbejdere mellem

tilsynsmyndighederne og

potentielt

med ESA’erne

Tilsynsmyndighed

erne for hvidvask

mv., i samarbejde

med ESA’erne

Midt 2019

AMLC drøftede og blev

enige om at fremme

udvekslings-programmer.

EBA vil føre en intranet-

side med dette formål, som

vil være klar i 2. kvartal

2019.

a) Foretage strikse, ikke-

overlappende, evaluerin-ger af

tilsynsmyndighederne

(prudentielle og ift. hvidvask

mv.) for at identifiere svagheder

og best-practices

EBA har påbegyndt en

flerårig proces med

evalueringer. De første tre

evalueringer er i forskellige

faser.

EBA er begyndt at give

bilateral feedback til de

kompetente

tilsynsmyndigheder som

den har evalueret, mhp. at

styrke deres hvidvask-tilsyn

med banker.

Erfaringerne fra

evalueringerne vil blive

brugt til:

At udvikle EBA’s

træningsprogrammer

At informere

tilpasningen af

ESA’ernes hvidvask-

vejledninger vedr.

risikobaseret tilsyn

Igangværende.

Igangværende. AMLC

agerer allerede som et

forum for udveksling af

information, nuværende og

opstående hvidvask-risici

og gode

praksis. ESA’erne

har drøftet med AMLC

hvordan denne funktion

kan styrkes.

Igangværende. ESA’erne

har i november 2018

udgivet vejledninger der

skal forbedre samarbejdet

og informationsudveksling

mellem hvidvask-

myndigederne i EU. EBA’s

stående komité med ansvar

for prudentielle

tilsynskollegierovervejer

aktuelt, hvorledes der kan

gøres yderligere.

b) Baseret på ovenstående

evalueringer, forøge antallet af

kurser med fokus på hvidvask

mv. tilgængelige for

tilsynsmyndighederne, samt

give tematisk vejledning til

myndighederne

Forbedre

ESA’ernes

kapacitet til at

gøre bedre brug

c) Løbende overvåge behovet

eksisterende

for at undersøge brud på EU-

tilsynsmæssige

retten fsva. hvidvask mv.

kompetencer og

værktøjer

d) Gøre større brug af anti-

hvidvask kommittéen (AMLC)

som forum for udveksling af

synspunkter vedr. tilsyn med og

risiko ift. hvidvask mv.

ESA’erne

Med det

samme

e) Fremme brugen af de

eksisterende tilsynskollegier til

at forbedre koordinationen og

informationsudveksling om

konkrete sager med hvidvask

mv. samt samspillet mellem

kollegier for prudentielt tilsyn og

tilsyn med hvidvask mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

EU handlingsplan for bekæmpelse af hvidvask på kort sigt

Mål

Tiltag

f) Bruge artikel 33 i ESA-

forordningerne i dets

nuværende form som juridisk

basis for at udvikle en strategi

for interaktionen med tilsyns-

myndighederne for hvidvask

mv. i tredjelande

Ansvarlige

Tidshorisont

Fremskridt

Igangværende. EBA

overvejer hvordan der kan

udvikles en strategi for

interaktionen med

tredjelandes hvidvask-

myndigheder.

Anm.:

’Hvidvask mv.’ refererer til hvidvask og terrorfinansiering. I handlingsplanen refererer tilsynsmyndigheder for

hvidvask mv. kun til tilsynsmyndgihederne for hvidvask mv. i den finansielle sektor.

Kilde:

Rådskonklusionerne, Kommissionen, ESA’erne og egen

tilvirkning

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for nedbringelse af misligholdte lån

(NPL) i EU’s kreditinstitutter (banker mv.). Siden er der i EU iværksat en lang række initi-

ativer som opfølgning herpå. En høj mængde NPL i banker kan være et problem, bl.a. fordi det

kan presse bankernes kapitalgrundlag og begrænse mulighederne for nye udlån, samt medføre tvivl

om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet. Kommissionen ventes

på ECOFIN 14. juni 2019 at give en status på implementeringen af handlingsplanen på bag-

grund af en fremskridtsrapport, som Kommissionen ventes at vedtage 12. juni 2019. Regeringen

støtter handlingsplanen og arbejdet med at reducere NPL og risici generelt i europæiske banker.

2. Baggrund

Europæiske banker har de senere år i lyset af krisen generelt været udfordret af

betydelige mængder af misligholdte lån på deres balancer, NPL (Non-Performing

Lo-

ans).

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået markant i den rigtige retning, med

støt faldende niveauer af NPL,

jf. figur 1.

EU-gennemsnittet for bankers NPL (i pct.

af samlede udlån) er således næsten halveret i perioden 2016-18.

Figur 1

Misligholdte lån i EU-landes banker, gennemsnit (pct. af bankers samlede lån)

Pct.

Kilde: Europæiske banktilsynsmyndighed, EBA.

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket med

at betale et aftalt afdrag.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

I flere EU-lande, særligt i Syd- og Østeuropa, er banker dog fortsat tynget af en høj

andel af NPL,

jf. figur 2.

For stort set alle EU-lande gælder imidlertid, at andelen af

bankers NPL er reduceret i perioden 2016-18.

Figur 2

Misligholdte lån (NPL) i EU-landes banker (pct. af bankers samlede lån)

Pct.

Anm.: * For Cypern er tal for juni 2018 og ikke for december 2018.

Kilde: EBA.

En høj mængde NPL kan bl.a. presse bankers kapitalgrundlag og lægge en dæmper

på nye udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)

samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-

sielle stabilitet. Høj andel af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for

offentlig intervention i banksektoren, fx til afvikling af nødlidende banker. Desuden

kan høje andele af NPL gøre det sværere for centralbanker at styre prisudviklingen

(inflationen) med deres pengepolitiske instrumenter, fordi svækkede banker i min-

dre grad reagerer på centralbankers renteændringer gennem ændringer i kreditgiv-

ningen. Derudover er den europæiske banksektor generelt integreret på tværs af

hele EU. En stor mængde NPL er derfor både en national udfordring og en udfor-

dring for hele EU, herunder for lande som deltager i bankunionen.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af udfordringer med

NPL. Siden er der i EU iværksat en lang række initiativer som opfølgning på hand-

lingsplanen. ECOFIN har senest i december 2018 fulgt op på handlingsplanen.

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 14. juni 2019 give en status for implementeringen

af Rådets NPL-handlingsplan på baggrund af en fremskridtsrapport, som Kommis-

sionen ventes at vedtage 12. juni 2019. Handlingsplanen indebærer en indsats, som

CY*

december 2018

marts 2016

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygningen af

nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:



Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos til-

synsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres hånd-

tering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.

Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder

mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser, som fx

kan understøtte adgangen til den underliggende sikkerhed til dækning af NPL,

Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres

for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre

kan håndtere risikoen ved og realisere værdien af lånene.

Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere

ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.

Tabel 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-

løbige opfølgning herpå.

Siden ECOFIN’s seneste status for NPL-handlingsplanen

på rådsmødet 4. decem-

ber 2018 har Rådet og Europa-Parlamentet blandt andet opnået enighed om lov-

givningsmæssige minimumskrav til hensættelser på nye nødlidende lån ifm. revisi-

onen af kapitalkravsdirektivet og -forordningen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

Tabel 1

Opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017, status maj 2019

Rådets handlingsplan, juli 2017

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin

fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapital-

kravsdirektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes

beføjelser til at stille krav til bankers hensættelser på

NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rapport

om den foreløbige implementering af SSM, hvori Kommis-

sionen giver sin fortolkning af den relevante EU-lovgivning

for tilsynsmyndighederne, herunder lovgivning vedr. NPL.

Status, maj 2019

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en forord-

Kommissionen opfordres til, i regi af revisionen af CRD

ning, der indfører minimumskrav til den mængde kapital,

IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at som banker skal afsætte til at dække mulige tab vedr. NPL.

stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til Der blev opnået politisk enighed mellem Rådet og Europa-

hensættelser på nye NPL.

Parlamentet (EP) i februar 2019. Forordningen trådte i kraft

medio april 2019.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsyns-

SSM har samarbejdet med EBA om færdiggørelse af ret-

myndigheder, fra udgangen af 2018, at implementere

ningslinjer vedr. NPL offentliggjort 31. oktober 2018 (se pkt.

en tilpasset version af de offentliggjorte NPL-vejlednin-

herunder). Retningslinjerne vil proportionalt også finde an-

ger (for de største banker

(SI’er) under SSM’s direkte

vendelse for LSI’er.

tilsyn) også for mindre banker (LSI) i bankunionen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende

generelle vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL

samt deres udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af

EBA har 31. oktober 2018 offenliggjort vejledning til alle

kreditværdighed, bankernes interne processer og trans-

banker i EU fsva. håndteringen af NPL.

parens ifm. långivning osv.

EBA’s vejledning vil svare til

SSM’s (jf. ovenfor), men skal gælde

for

alle

banker i

hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfor- En rådgivende ekspertkomité til ESRB offentliggjorde 1. ok-

dres til, inden udgangen af 2018, at udvikle makropru-

tober 2018 en teknisk rapport om en makroprudentiel til-

dentielle tiltag til at forebygge systemisk opbygning af gang til NPL. ESRB offentliggjorde i januar 2019 en rapport

NPL i EU-landes banker.

om makroprudentiel tilgang til NPL.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at

offentliggøre detaljerede resultater af den igangvæ-

rende benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-

regimer, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i

det europæiske semester.

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes insol-

vens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentliggjort

endnu. Kommissionen vurderer, at der er kommet større

fokus på insolvens-reformer i semesteret.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for af sikkerhedsstillelse, der handler om at skabe bedre vilkår

at forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kre- for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte lån til tredje-

ditorer der har udstedt lån med sikkerhed.

parter mhp. servicering samt etablere et værktøj til hurti-

gere realisering af sikkerhedsstillelser. Forslaget forhand-

les fortsat i Rådet.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at fo-

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-

retage gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinan-

vens-regimer.

dens insolvens-regimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

vejledninger om, hvilke informationer, banker bør have

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet. EBA of-

til rådighed om deres lån, dvs. vejledninger om data-

fentliggjorde en revideret version af vejledningerne i sep-

kvalitet internt i bankerne.

tember 2018.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til,

inden udgangen af 2018, at implementere styrkede of- EBA offentliggjorde i december 2018 vejledning om styrkede

fentliggørelseskrav til banker ift. information om kvalite- krav til offentliggørelse af information vedr. NPL.

ten af deres aktiver, herunder deres misligholdte lån.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 skabeloner til ban-

kerne, som de kan anvende til at redegøre for deres NPL til

investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som det er menin-

gen skal blive en markedsstandard for ensartet rapportering

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommis- om NPL. EBA opdaterede skabelonerne 12. september

sionen opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå 2018. EBA, ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde

tiltag, der kan styrke data-infrastrukturen for sekundære med at se på mulighederne for at udvikle NPL-handelsplat-

markeder for NPL, herunder at overveje oprettelsen af forme.

såkaldte platforme, hvor der kan købes og sælges NPL.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacredit”,

om et datasæt, der skal indeholde detaljeret information

om individuelle banklån i euroområdet. Dataindsamlingen

er begyndt i september 2018.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre rele-

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabelon

vante EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at ud-

for, hvordan EU-landene

kan indrette nationale AMC’er i

arbejde en

skabelon med principper for ”asset manage-

overensstemmelse med BRRD og statsstøttereglerne.

ment companies” (AMC’er),

i overensstemmelse med

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

statsstøttereglerne og med den EU-lovgivningsmæs-

sige ramme på området, herunder BRRD

som, for at

beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighe-

dernes muligheder for at indskyde offentlige midler i

banker, som ikke er under afvikling, herunder gennem

køb af dårlige lån.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018, at

udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barri-

erer for at banker kan skille sig af med deres NPL, samt

fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker (fx

specialiserede investeringsfonde) derefter kan købe og

eje disse NPL.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering

af sikkerhedsstillelse, der handler om at skabe bedre vilkår

for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte lån til tredje-

parter mhp. servicering samt etablere et værktøj til hurti-

gere realisering af sikkerhedsstillelser. Der er opnået en af-

tale i Rådet fsva. kreditservicevirksomheder mv. Forslaget

om realisering af sikkerhedsstillelse forhandles fortsat i Rå-

det.

Anm.: Grøn: Opnået, orange: pågår, rød: ikke påbegyndt. SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske

Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye

høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest

ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig

støtte (”bail-in”).

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 3: Samlenotat for de ventede punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 14. juni 2019, som er relevante for udvalget, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan

bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende

NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt forud for ECO-

FIN 4. december 2018, hvor der senest blev gjort samlet status for handlingsplanen.