ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Høring af lovforslag om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 24
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed

og forskellige andre love

(Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet)

§1

I hvidvaskloven, lov nr. 651 af 8. juni 2017, som ændret bl.a. ved lov nr. 1535 af 18. december 2018,

og senest ved § 1 i lov nr. 553 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 17

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Ud over de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, skal virksomheder og personer gennem-

føre en eller flere yderligere risikobegrænsende foranstaltninger, når fysiske personer eller juridi-

ske enheder gennemfører transaktioner, der involverer lande, der er opført på Europa-Kommissi-

onens liste over højrisikotredjelande. Disse foranstaltninger skal bestå i en eller flere af følgende:

1) Anvendelse af supplerende elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer.

2) Indførelse af relevante skærpede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af

finansielle transaktioner.

3) Begrænsning af forretningsforbindelser eller transaktioner med fysiske personer eller juridiske

enheder fra de tredjelande, der er identificeret som højrisikotredjelande.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

Efter § 20 indsættes før overskriften før § 21:

»§ 20 a.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at det ved forretningsforbindelser eller transaktioner,

der involverer lande, som er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande, kan

kræves, at første betaling foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er under-

lagt krav om kundekendskabsprocedurer, som mindst svarer til de kundekendskabsprocedurer, der er

fastsat i denne lov.«

§ 22, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme« til: »højrisikotredjelande«.

Efter § 31 indsættes:

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/843/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849

om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og

2013/36/EU, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 43.

Side 1 af 127

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Høring af lovforslag om ændring af hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet) - Lovudkast, fra erhvervsministeren

»§ 31 a.

Den myndighed, der fører tilsyn med en virksomheds eller persons overholdelse af loven,

kan afvise etablering af datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i Danmark af virk-

somheder eller personer, der har hjemsted i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste

over højrisikotredjelande.

Stk. 2.

Den myndighed, der fører tilsyn med virksomhedens eller personens overholdelse af loven,

kan fastsætte regler om, at virksomheder og personer, der har hjemsted i et land, der er opført på

Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande kun kan etablere et datterselskab, en filial

eller et repræsentationskontor i Danmark under særlige betingelser.

§ 31 b.

Virksomheder og personer omfattet af loven, der ønsker at etablere en filial eller et repræ-

sentationskontor i et land, der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande,

skal meddele dette til den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af

denne lov, sammen med følgende oplysninger:

1) I hvilket land filialen eller repræsentationskontoret ønskes etableret.

2) En beskrivelse af filialens eller repræsentationskontorets virksomhed, herunder oplysninger

om organisation, og de planlagte aktiviteter.

3) Filialens eller repræsentationskontorets adresse.

4) Navnene på filialens eller repræsentationskontorets ledelse.

Stk. 2.

Den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, kan

forbyde virksomheden eller personen at etablere filialer eller repræsentationskontorer i et land,

der er opført på Europa-Kommissionens liste over højrisikotredjelande.

Stk. 3.

Den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, kan

fastsætte regler om, at virksomheden eller personen skal tage højde for, at den pågældende filial

eller det pågældende repræsentationskontor vil komme til at ligge i et land, der ikke har tilstræk-

kelige ordninger til forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.«

Efter § 35 indsættes:

»§ 35 a.

Er der indgået aftale mellem en virksomhed eller personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8

og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20, og den ansatte eller en tidligere

ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at ind-

berette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og virksomheden eller

personen. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 35.«

§ 49, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn, skal gives af egen drift og

hurtigst muligt.«

§ 49

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Side 2 af 127

»Stk. 2.

Virksomheder og personer, der har afgivet oplysninger efter stk. 1 eller efter regler udstedt

i medfør af stk. 7, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virk-

somheden og personen efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 49

indsættes som

stk. 7:

»Stk. 7.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger, der er nød-

vendige til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af denne

lov.«

Efter § 51 a indsættes:

»§ 51 b.

Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed eller person omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11,

19, 23 og 24, at virksomheden eller personen midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der

er konstateret en alvorlig overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Er overtrædelsen foregået helt eller delvist i en virksomheds udenlandske filial, kan påbuddet ud-

strækkes til at omfatte filialen.

Stk. 2.

Et påbud efter stk. 1 ophører, når virksomheden eller personen over for Finanstilsynet doku-

menterer, at overtrædelsen er ophørt.«

10.

Efter § 69 a indsættes i

kapitel 11:

»Told

–

og skatteforvaltningen

§ 69 b.

Told- og skatteforvaltningens ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e

forpligtet til at hemmeligholde fortrolige oplysninger, som hidrører fra en underretning efter § 26,

og som told- og skatteforvaltningen har modtaget fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og

International Kriminalitet.«

11.

§ 78, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter »§ 6, stk. 1, 2. pkt.,«: »§ 6 a,«, »§ 17, stk. 1 og 2,« ændres til:

»§ 17, stk. 1-3,«, »§ 25, stk. 1 og 2,« ændres til: »§ 25, stk. 1-3,«, efter »og 31,« indsættes: »§ 31

b, stk. 1,«, efter »§ 36, stk. 1 og 2,« indsættes: »§ 36 a,«, og »§ 48, stk. 1,« ændres til: »§ 48, stk.

1 og 2,«.

12.

§ 78, stk. 2,

ændres »1. pkt., og« til: »1. pkt., «, »§ 17 stk. 1 og 2,« ændres til: »§ 17, stk. 1-3,«,

»og 40« ændres til: », 40 og § 49, stk. 2,«, og »6 måneder« ændres til: »2 år, medmindre højere

straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 2«.

13.

§ 78, stk. 5,

indsættes som

2. pkt.:

»Forældelsesfristen er dog 10 år ved overtrædelse af lovens §§ 6 og 6 a, § 7, stk. 1 og 2, § 10, §

11, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1, 3 og 4. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og

stk. 5, § 15, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1-6, §§ 19 og 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2

Side 3 af 127

og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3, og stk. 4, 1. pkt., §§ 30, 31 og 31 b, § 32, 1. pkt., §§ 36 a

og 43 og § 49, stk. 1 og 2.«

§2

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019, som ændret bl.a. ved

§ 1 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og senest § 7 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »347, 347 a, 347 b, 348, 348 a« til: »347-348 a«.

§ 1, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »samt § 348 a« til: »§§ 347 c og 348«.

§ 75, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Den finansielle virksomhed skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af

væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.«

Efter § 75 b indsættes:

»§

75 c.

Er der indgået aftale mellem en finansiel virksomhed og den ansatte eller en tidligere ansat

om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til of-

fentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og den finansielle

virksomhed. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 75.«

§ 345, stk. 2, 1. pkt.,

ændres »7« til: »op til 9«, og »økonomisk og finansiel indsigt« ændres til:

»økonomisk, dataanalytisk og finansiel indsigt samt indsigt i cyberrisici«.

§ 345, stk. 2,

indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) 1-2 medlemmer med særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet,

dataanalyse og cyberrisici,«.

Nr. 2-4 bliver herefter til nr. 3-5.

§ 345

indsættes efter stk. 2, som nye stykker:

»Stk.

Erhvervsministeren skal ved udpegelse af medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse lægge

vægt på følgende:

1) Medlemmet har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage besty-

relseshvervet.

2) Medlemmet har et tilstrækkeligt godt omdømme og kan udvise hæderlighed, integritet og til-

strækkelig uafhængighed til effektivt at medvirke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver.

3) Medlemmet kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelseshvervet.

Stk. 4.

Et medlem af Finanstilsynets bestyrelse må ikke

Side 4 af 127

1) være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virk-

somhed eller anden finansiel regulering eller regler udstedt i medfør heraf,

2) have deltaget i ledelsen af en virksomhed, som er sigtet eller pålagt straf for overtrædelse

af straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering

eller regler udstedt i medfør heraf, for forhold, der er begået i en periode, hvor

medlemmet deltog i ledelsen af virksomheden,

3) være omfattet af en tilsynssag om ledelsesansvar, hvor bestyrelsen skal træffe beslutning eller

afgørelse efter § 345, stk. 12, nr. 4-6,

4) have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller

gældssanering,

5) være pålagt konkurskarantæne,

6) være frakendt retten til at drive virksomhed eller

7) være under værgemål.

Stk. 5.

Formanden og næstformanden i bestyrelsen må ikke have haft ansættelse i en finansiel

virksomhed eller været medlem af bestyrelsen for en finansiel virksomhed de seneste 5 år regnet

fra tidspunktet for udpegning af det pågældende medlem.

Stk. 6.

Erhvervsministeren kan efter indstilling fra et flertal i Finanstilsynets bestyrelse afsætte et

medlem af bestyrelsen, der ikke opfylder betingelserne i stk. 4.

Stk. 7.

Til brug for erhvervsministerens udpegelse af medlemmer efter stk. 1, kan Finanstilsynet

indhente oplysninger og fastsætte oplysningspligter til brug for vurdering af bestyrelsesmedlem-

mers egnethed og hæderlighed samt om afsættelse af medlemmer af bestyrelsen.

Stk. 3-15 bliver herefter stk. 8-20.

§ 345, stk. 7, nr. 5,

der bliver stk. 12, nr. 5, indsættes efter »347 b, stk. 1,«: »og § 347 c, stk. 1,«.

§ 347

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2.

Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder,

blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter

stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis den finansielle virk-

somhed, holdingvirksomhed, leverandør eller underleverandør efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-8 bliver herefter stk. 3-9.

10.

§ 347, stk. 6,

der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 3-5«.

11.

§ 347 c

affattes således:

»§ 347 c.

Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed

eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksom-

heden i en periode på op til 6 måneder med henblik på at varetage Finanstilsynets virksomhed,

Side 5 af 127

når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil. Det samme

gælder over for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4.

Stk. 2.

En virksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige personer

de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan følge den

daglige drift i virksomhederne, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsam-

linger efter stk. 1 og dens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.

Stk. 3.

De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i virk-

somheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virk-

somhed. Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.

Stk. 4.

De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer

kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet, men afholdes endeligt af virksomheden. Finanstilsynet

kan kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra virksomheden.

Stk. 5.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om

udpegning og honorering.«

12.

Efter § 347 c indsættes:

»§ 347 e.

Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til pengeinstitutter, realkreditinsti-

tutter og fondsmæglerselskaber I.«

13.

§ 354 a, stk. 1, 1. pkt., stk. 1, 8. pkt.,

stk. 2

ændres »§ 345, stk. 7« til: »§ 345, stk. 12«.

14.

§ 373, stk. 1,

ændres »§§ 75, 76, 78« til: »§ 75, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-5, §§ 76 og 78«.

15.

§ 373, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »§ 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,«: »§ 75, stk. 1, 2. pkt.,«, og

efter »347 b, stk. 3 og 6,« indsættes: »§ 347 c, stk. 2,«.

16.

§ 373, stk. 3, 1. pkt.,

indsættes efter »347 b, stk. 1, 1. pkt.,«: »§ 347 c, stk. 1,«.

17.

§ 373, stk. 6, 1. pkt.,

ændres »4 måneder« til: »2 år«, og efter »forskyldt efter« indsættes: »straf-

felovens § 290 b, stk. 1, eller«.

18.

§ 373, stk. 7, 1. pkt.,

ændres »Personer« til: »Finansielle virksomheder og personer«, »4 måne-

der« til: »2 år«, og efter »forskyldt efter« indsættes »straffelovens § 290 b, stk. 1, eller«.

19.

§ 373, stk. 7, 2. pkt.,

ændres »personer« til: »sparevirksomheder og personer«.

20.

§ 373, stk. 8,

indsættes efter »5 år«: », jf. dog stk. 9«.

21.

§ 373

indsættes efter stk. 8 som nyt stykke:

Side 6 af 127

»Stk. 9.

Forældelsesfristen er dog 10 år for overtrædelse af §§ 7, stk. 1-3, § 8 stk. 1 og 3, § 9, stk.

1 og 2, § 10, stk. 1 og 2, § 11, stk. 1, § 31, stk. 10, § 33 a, stk. 1, § 70, stk. 1-5, § 71, stk. 1 og 3, § 72,

stk. 2, nr. 3 og 4, , §§ 75 og 76, § 78, stk. 1-4, § 102, stk. 2 og 5, § 103, stk. 1, 2 og 4, § 106, stk. 2, ,

§ 106 a, stk. 1 og 4, § 106 b, § 106 c, stk. 1 og 3, § 106 d, stk. 1, § 108, stk. 1, 2 og 4, og stk. 5, 1.

pkt., § 124, stk. 1 og 2, § 125, stk. 1 og 2, § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 c, stk. 1, § 125 d, § 125 e, stk.

1, jf. § 125 b, stk. 1-4 og 6, § 125 e, stk. 1, jf. § 125 c, stk. 1, § 125 i, stk. 1, § 126, stk. 1 og 4, § 126

a, stk. 1-3, 5 og 9, § 126 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., § 126 c, stk. 1 og 5, § 126 d, stk. , § 126

e, stk. 1 og 4, § 126 f, 1. pkt., § 150, § 152, stk. 1, § 152 m, stk. 1, § 153, stk. 1, § 156, § 167, stk. 1,

3 og 5, § 170, stk. 1-3 og 5, § 171, § 172, § 173, stk. 1-3, § 174, stk. 1 og 2, § 175, § 182, stk. 1 og 2,

§ 183, stk. 5, § 186, § 187, § 188, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 199, stk. 2 og 6, § 200, §

248, stk. 1, § 248 a, stk. 1 og 4, § 248 b, stk. 1, § 313 b, § 334, stk. 1, § 343 v, stk. 1, § 347, stk. 2, §

347 b, stk. 3 og 6, § 417 c, stk. 1, 2 og 4, samt artikel 11, stk. 1, 2, 3 og 5, artikel 26, stk. 2, artikel

28, stk. 1-4, artikel 31, stk. 1, litra h, artikel 51, jf. artikel 52, artikel 54, stk. 5, litra a og c, artikel 73,

stk. 1, artikel 77, artikel 92, stk. 1, artikel 93, stk. 1-5, artikel 97, stk. 1, artikel 113, stk. 7, 1. afsnit,

artikel 393, artikel 394, stk. 1, artikel 395, stk. 1, 1. og 2. afsnit, stk. 3 og 6, artikel 398, 1. og 2. afsnit,

artikel 412, stk. 1 og 2, artikel 415, stk. 1 og 2, artikel 471, stk. 1, og artikel 500, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013/EU af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kre-

ditinstitutter og investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af lovens § 373, stk. 4, samt artikel

6, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 14, stk. 1, og artikel 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte

og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er).«

Stk. 9-12 bliver herefter stk. 10-13.

§3

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018, som senest ændret ved lov nr.

466 af 29. april 2019, foretages følgende ændring:

§ 93

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 10 år for overtrædelse af denne lovs § 290

b.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 93, stk. 3,

der bliver til stk. 4, ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3«

Efter § 290 a indsættes:

»§

290 b.

Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller besty-

relsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i overtrædelse af § 373, stk. 6

eller 7, i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 2.

Med fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et

systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i en overtrædelse omfattet af § 78, stk. 2, i

lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).«

Side 7 af 127

§4

I lov nr. 41 af 22. januar 2018 om forsikringsformidling, som ændret ved § 7 i lov nr. 706 af 8. juni

2018 og § 2 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 18 indsættes i

kapitel 6:

»§

18 a.

Er der indgået aftale mellem en forsikringsformidler eller en genforsikringsformidler og den

ansatte eller en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke

er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan-

sielle lovgivning til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplys-

ninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige

myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og forsikringsformidleren

eller genforsikringsformidleren. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 17.«

§ 26

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder og leverandører og underleverandører til disse, der har afgivet oplysninger

efter stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden

eller leverandøren eller underleverandøren til denne efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 42, stk. 3,

indsættes efter »meddele«: »eller berigtige«, og efter »§ 26, stk. 1« indsættes: »og

2«.

§5

I lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger, som ændret bl.a. ved § 12 i lov nr. 706 af 8. juni 2018,

og senest ved § 3 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 27 indsættes:

»§

27 a.

Er der indgået aftale mellem et e-pengeinstitut eller betalingsinstitut og den ansatte eller en

tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at

indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og e-pengeinstituttet eller beta-

lingsinstituttet. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 27.«

§ 132

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Side 8 af 127

»Stk. 2.

Virksomheder omfattet af denne lov, filialer og agenter af e-pengeinstitutter og betalingsin-

stitutter og en virksomhed, som aktiviteterne er outsourcet til, der har afgivet oplysninger efter stk. 1,

har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden omfattet af

denne lov, filialen eller agenten af e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter og virksomheden, som

aktiviteterne er outsourcet til, efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 152, stk. 3,

indsættes efter »meddele«: »eller berigtige«.

§6

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 459 af 24. april 2019, som ændret ved § 2 i lov

nr. 1520 af 18. december 2018, § 2 i lov nr. 369 af 9. april 2019 og § 4 i lov nr. 552 af 7. maj 2019,

foretages følgende ændringer:

§ 58

indsættes som

stk. 4

»Stk. 4.

Er der indgået aftale mellem en operatør af et reguleret marked, udbyder af dataindberet-

ningstjenester eller værdipapircentral (CSD) og den ansatte eller en tidligere ansat om en tavsheds-

klausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om

overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndigheder.

Stk. 5.

Uanset stk. 4, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og operatøren af et reguleret

marked, udbyderen af dataindberetningstjenester eller værdipapircentralen (CSD). Det samme gælder

indberetninger til ordninger efter stk. 1-3.«

§ 214

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Virksomheder under tilsyn, den nuværende og tidligere ledelse i virksomheder under tilsyn

og andre fysiske og juridiske personer, der har pligter i henhold til de regler, der fremgår af § 211,

stk. 1-3, og § 213, stk. 1-3 og 5, der har afgivet oplysninger efter nærværende bestemmelses stk. 1 og

2, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden under

tilsyn, den nuværende eller tidligere ledelse i virksomheden under tilsyn eller andre fysiske eller ju-

ridiske personer efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 247

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

undlader at meddele eller berigtige oplysninger, dokumenter eller andre data efter

§ 214, stk. 1-3, 5

og 6, eller § 217, jf. § 214, stk. 1-3, 5 og 6.«

Side 9 af 127

§7

I lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse

nr. 1160 af 19. september 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 1520 af 18. december 2018 og § 5 i

lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 10 indsættes i

kapitel 4 a:

»§ 10 a.

Er der indgået aftale mellem en finansiel rådgiver, investeringsrådgiver eller boligkreditfor-

midler og den ansatte eller en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den

ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser

af den finansielle lovgivning til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og den finansielle rådgiver,

investeringsrådgiveren eller boligkreditformidleren.«

§ 12

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En virksomhed, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplys-

ningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 26, stk. 3,

indsættes efter »meddele«: »eller berigtige«, og efter »§ 12, stk. 1« indsættes: »og

2«.

§8

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1154 af 19. september 2018, som

ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, og senest ved § 10 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, fo-

retages følgende ændringer:

Efter § 63 b indsættes før overskriften før § 64:

»§

63 c.

Er der indgået aftale mellem en investeringsforening eller en SIKAV og den ansatte eller en

tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at

indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og investeringsforeningen eller

SIKAV'en. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 63 a.«

§ 164

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

Side 10 af 127

»Stk. 2.

Danske UCITS, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplys-

ningerne over for Finanstilsynet, hvis UCITS'en efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 190

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Er højere straf ikke forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader

at give Finanstilsynet oplysninger efter § 164, stk. 1, eller at berigtige oplysningerne efter § 164, stk.

2.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 3-8.

§9

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 19. sep-

tember 2018, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1520 af 18. december 2018, § 14 i lov nr. 1707 af

27. december 2018, og senest ved § 9 lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 27 b indsættes før overskriften før § 28:

»§

27 c.

Er der indgået aftale mellem en forvalter af alternative investeringsfonde og den ansatte eller

en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra

at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgiv-

ning til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og forvalteren af alternative

investeringsfonde. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 27 a.«

§ 161

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Forvaltere af alternative investeringsfonde, depositarer omfattet af § 46, leverandører og

underleverandører samt udenlandske forvaltere efter stk. 1, 2. pkt., der har afgivet oplysninger efter

stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis forvalteren, deposi-

taren, leverandøren eller underleverandøren efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-6 bliver herefter stk. 3-7.

§ 190

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Er højere straf ikke forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader

at give Finanstilsynet oplysninger efter § 161, stk. 1, eller berigtige oplysningerne efter § 161, stk.

2.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

Side 11 af 127

§ 191, stk. 2,

ændres: »stk. 3 og 4« til: »stk. 4 og 5«.

§ 10

I lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensionskasser, som ændret ved § 6 i lov nr. 369 af 9.

april 2019, § 13 i lov nr. 552 af 7. maj 2019 og § 8 i lov nr. 554 af 7. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

Efter § 45 indsættes:

»§ 45 a.

Er der indgået aftale mellem en firmapensionskasse og den ansatte eller en tidligere ansat

om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offent-

lige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og firmapensionskassen. Det

samme gælder indberetninger til ordninger efter § 44.«

§ 102

indsættes som

stk. 3:

»Stk. 3.

Firmapensionskasser, leverandører og underleverandører, der har afgivet oplysninger efter

stk. 1 eller 2, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis firmapensi-

onskassen, leverandøren eller underleverandøren efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 117

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3.

Er højere straf ikke forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader

at give Finanstilsynet oplysninger efter § 102, stk. 1 eller 2, eller berigtige oplysningerne efter § 102,

stk. 3.«

Stk. 3-8 bliver herefter stk. 4-9.

§ 11

I lov nr. 450 af 24. april 2019 om forbrugerlånsvirksomhed foretages følgende ændringer:

Efter § 14 indsættes i

kapitel 6:

»§

14 a.

Er der indgået aftale mellem en forbrugerlånsvirksomhed og den ansatte eller en tidligere

ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offent-

lige myndigheder.

Side 12 af 127

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og forbrugerlånsvirksomheden.

Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 13.«

§ 16

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Virksomheder og leverandører og underleverandører til disse, der har afgivet oplysninger

efter stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis virksomheden

eller leverandøren eller underleverandøren til denne efterfølgende konstaterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 16, stk. 5,

ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1 og 2-5«.

§ 30, stk. 3,

indsættes efter »meddele«: »eller berigtige«, og »og 4« ændres til: », 2 og 5«.

§ 12

I lov om ejendomskreditselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 30. august 2017, som ændret

ved § 6 i lov nr. 1547 af 19. december 2017, § 14 i lov nr. 706 af 8. juni 2018, § 7 i lov nr. 1520 af

18. december 2018 og § 12 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 5 b indsættes:

»§

5 c.

Er der indgået aftale mellem et ejendomskreditselskab og den ansatte eller en tidligere ansat

om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offent-

lige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og ejendomskreditselskabet. Det

samme gælder indberetninger til ordninger efter § 5 a.«

§ 17

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Ejendomskreditselskaber, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til straks at berig-

tige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis ejendomskreditselskabet efterfølgende konstaterer

følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 22, stk. 2,

indsættes efter »oplysninger «: »eller berigtige disse«.

Side 13 af 127

§ 13

I lov betalingskonti, jf. lovbekendtgørelse nr. 1805 af 12. december 2018, foretages følgende æn-

dringer:

§ 17

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Betalingstjenesteudbydere, der har fremlagt oplysninger efter stk. 1, har pligt til straks at

berigtige oplysningerne over for Finanstilsynet, hvis betalingstjenesteudbyderen efterfølgende kon-

staterer følgende:

1) Oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.

2) Oplysningerne på et senere tidspunkt er blevet misvisende.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 25, stk. 2,

indsættes efter »meddele«: »eller berigtige«, og efter »§ 17, stk. 1« indsættes: »og

2«.

§ 14

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som

senest ændret ved § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 24 h indsættes:

»§

24 i.

Er der indgået aftale mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den ansatte eller en tidli-

gere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at

indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

til offentlige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og Arbejdsmarkedets Tillægs-

pension. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 24 g.«

§ 15

I lov nr. 394 af 2. maj 2016 om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som

ændret ved § 2 i lov nr. 550 af 7. maj 2019 og § 11 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende

ændring:

Efter § 5 indsættes i

kapitel 2:

»§

5 a.

Er der indgået aftale mellem Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og den ansatte eller en tidli-

gere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at

indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning

til offentlige myndigheder.

Side 14 af 127

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og Arbejdsmarkedets Erhvervs-

sikring. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 4.«

§ 16

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som æn-

dret senest ved § 10 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, foretages følgende ændring:

Efter § 5 g indsættes i

kaptitel 3:

»§

5 h.

Er der indgået aftale mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og den ansatte eller en tidligere

ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra at indberette

oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offent-

lige myndigheder.

Stk. 2.

Uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning til offentlige myndig-

heder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 5 f.«

§ 17

I lov nr. 553 af 7. maj 2019 om ændring af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed (Gen-

nemførelse af 5. hvidvaskdirektiv) foretages følgende ændring:

§ 1, nr. 24, 28, 37, 93

94,

ophæves.

§ 18

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 10. januar 2020.

Stk. 2.

§ 1, nr. 13, og § 2, nr. 21, gælder også for lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræ-

den. Dette gælder dog ikke, hvis forældelse er indtrådt efter de hidtidige regler.

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 102, stk. 3, i lov nr. 1703 af 27. december 2018 om firmapensi-

onskasser forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af lovens §

102, stk. 4, jf. lovforslagets § 10, nr. 2.

§ 19

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 2 og 4-13 kan ved kongelig anordning sættes

helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og

grønlandske forhold tilsiger.

Side 15 af 127

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet oplysningsforpligtigelse og berigtigelsesforpligtelse

2.1.1.

Gældende ret

2.1.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.1.3.

Lovforslagets indhold

2.2. Finanstilsynets adgang til oplysninger og tilsyn med sunde beslutningsprocesser

2.2.1.

Gældende ret

2.2.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.2.3.

Lovforslagets indhold

2.3. Styrkelse af whistleblowerordning

–

forbud mod tavshedsklausuler

2.3.1.

Gældende ret

2.3.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.3.3.

Lovforslagets indhold

2.4. Midlertidigt stop for nye kunder ved alvorlige overtrædelse af centrale hvidvaskregler

2.4.1.

Gældende ret

2.4.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.4.3.

Lovforslagets indhold

2.5. Skærpelse af strafansvar og forældelsesfrist for afgivelse af urigtige eller vildledende oplys-

ninger til Finanstilsynet

2.5.1.

Direktions- og bestyrelsesmedlemmers mv. undladelse af at træffe nødvendige

foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig stør-

relse

2.5.1.1. Gældende ret

2.5.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.1.3. Lovforslagets indhold

2.5.2.

Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger

2.5.2.1. Gældende ret

2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.2.3. Lovforslagets indhold

2.5.3.

Forhøjelse af strafferammen for overtrædelser begået af ledelsesmedlemmer i sy-

stemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

2.5.3.1. Gældende ret

2.5.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

2.5.3.3. Lovforslagets indhold

Side 16 af 127

2.6. 10-årig forældelse af strafansvar efter hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed og straf-

feloven

2.6.1.

Gældende ret

2.6.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.6.3.

Lovforslagets indhold

2.7. Øget krav til medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse

2.7.1.

Gældende ret

2.7.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.7.3.

Lovforslagets indhold

2.8. Hjemmel til at kræve indberetning af oplysninger til brug for risikovurdering

2.8.1.

Gældende ret

2.8.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.8.3.

Lovforslagets indhold

2.9. Tavshedspligt for Skatteforvaltningen

2.9.1.

Gældende ret

2.9.2.

Erhvervsministeriets overvejelser

2.9.3.

Lovforslagets indhold

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

Side 17 af 127

1. Indledning

Hvidvask af penge og finansiering af terrorisme er alvorlig kriminel aktivitet, der er dybt skadelig for

et samfund og et lands internationale omdømme. Indsatsen for at forebygge og bekæmpe hvidvask

og terrorfinansiering har på baggrund af de seneste års sager om hvidvask derfor været et væsentligt

fokusområde i Danmark.

Indsatsen mod hvidvask og terrorfinansiering er samtidig et område, som kræver en vedvarende be-

vågenhed. Det skyldes bl.a., at området konstant udfordres af kriminelle, der forsøger at finde nye

metoder og veje til at hvidvaske de midler som de kriminelle har oparbejdet fra bl.a. skatteundgåelse

–unddragelse,

narkokriminalitet m.v. eller finansiere terrorisme.

Det er afgørende, at der er effektive og afskrækkende værn mod hvidvask, fordi hvidvask skader

tilliden til blandt andet det finansielle system, der varetager en væsentlig rolle i samfundsøkonomien

i forhold til at finansiere investeringer, arbejdspladser og husholdningernes forbrug.

Den

finansielle sektor er ”first line of defence” i forhold til at forebygge og bekæmpe finansiel kri-

minalitet. Det er afgørende, at den finansielle sektor gennemfører en kulturændring, så bekæmpelsen

af finansiel kriminalitet bliver taget langt mere alvorligt og prioriteret højere, end det har været til-

fældet.

Herudover er det centralt, at Finanstilsynet bliver en stærkere kontrolmyndighed med en mere udfa-

rende og aggressiv tilsynsmetode både forebyggende, men i særdeleshed også, når der er formodning

om alvorlig finansiel kriminalitet.

På den baggrund indgik Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti,

Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 27. marts 2019 en politisk aftale

om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet. Lovforslaget er en ud-

møntning af de initiativer i aftalen, der forudsætter lovændringer.

Lovforslagets overordnede formål er at indføre nye reguleringsmæssige tiltag, der styrker den eksi-

sterende forebyggende ramme og mere effektivt bekæmper hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ændringerne skal være med til at sikre, at myndighedernes tilsyn og kontrol med den finansielle

sektor fokuseres og styrkes.

Lovforslaget gennemfører således initiativerne om:

Udvidelse af de finansielle virksomheders oplysningspligt over for Finanstilsynet.

Ny mulighed for at udpege en sagkyndig personer, der kan følge den daglige drift i en

virksomhed, hvor er er risiko for finansiel kriminalitet.

Styrkelse af whistleblowerordningerne gennem forbud mod tavshedsklausuler.

Mulighed for påbud om stop for nye kundeforhold, hvis Finanstilsynet konstaterer alvor-

lige overtrædelse af centrale hvidvaskregler i en virksomhed.

Side 18 af 127

Skærpelse af strafansvar for afgivelse af urigtige oplysninger til Finanstilsynet.

Forhøjelse af den strafferetlige forældelsesfrist for grove overtrædelser af hvidvaskloven

og lov om finansiel virksomhed fra 5 til 10 år.

Indførelse af egnetheds- og hæderlighedskrav for Finanstilsynets bestyrelse i stil med fit &

proper-kravene, som gælder for finansielle virksomheder.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Udvidet oplysningsforpligtelse og berigtigelsesforpligtelse

2.1.1. Gældende ret

Finansielle virksomheder har i dag pligt til efter anmodning at give Finanstilsynet de oplysninger, der

er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed jf.

lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019 med senere ændringer. Lignende regler gælder efter de

øvrige tilsynslove, f.eks. hvidvasklovens § 49, stk. 1.

Finansielle virksomheder er desuden underlagt forskellige oplysningspligter, hvor indberetningen til

Finanstilsynet skal ske på eget initiativ. Virksomhederne er f.eks. forpligtet til straks at meddele Fi-

nanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift,

jf. § 75, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Virksomhederne er ikke underlagt krav om af egen drift at give oplysninger om forhold, der generelt

kan være relevante for Finanstilsynets tilsyn med virksomheden.

Den finansielle lovgivning indeholder desuden ikke en eksplicit lovbestemt pligt for virksomhederne

til at berigtige oplysninger afgivet til Finanstilsynet, når virksomheden efterfølgende konstaterer, at

oplysningerne ikke har været korrekte eller kan have været misvisende. Efter gældende ret indfortol-

kes dog en berigtigelsespligt i forhold til oplysninger, der er pligtmæssige for virksomhederne at

afgive. Det forhold, at en berigtigelsespligt alene indfortolkes i oplysningspligterne og dermed ikke

er direkte lovbestemte betyder, at det ikke er muligt at straffe en manglende berigtigelse.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at finansielle virksomheder skal pålægges en pligt til hurtigst muligt og af

egen drift at underrette Finanstilsynet om forhold, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets

tilsyn med virksomheden.

Det følger endvidere af den politiske aftale, at finansielle virksomheder skal pålægges en lovbestemt

pligt til straks at berigtige oplysninger afgivet til Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende

konstaterer, at oplysningerne ikke har været korrekte eller kan give et misvisende billede af forhol-

dende. Virksomhedernes manglende overholdelse af denne pligt skal kunne sanktioneres med bødes-

traf.

Side 19 af 127

Hensigten med den udvidede oplysnings- og berigtigelsesforpligtelse er blandt andet at imødegå risi-

koen for, at finansielle virksomheder er tilbageholdende med at informere Finanstilsynet om mulige

problematiske forhold.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at der er en risiko for, at finansielle virksomheder kan være

tilbageholdende med at informere Finanstilsynet om mulige problematiske forhold, hvis det ikke er

eksplicit påkrævet.

Ved at kræve oplysninger om relevante forhold i finansielle virksomheder styrkes og effektiviseres

Finanstilsynets tilsyn med virksomhederne, da oplysningspligten vil medføre, at virksomhederne skal

meddele Finanstilsynet både positive og negative ændringer i virksomhederne. Den nye bestemmelse

skal fungere som en generel oplysningsforpligtelse, der supplerer de nuværende konkrete pligter til

at foretage indberetning til Finanstilsynet, eksempelvis når en finansiel virksomhed er ved at komme

i økonomiske vanskeligheder. Bestemmelsen vil derfor fungere som en bred oplysningsforpligtelse.

Oplysningspligten skal give Finanstilsynet et bedre kendskab til de enkelte virksomheder og dermed

forbedre Finanstilsynets forudsætninger for at danne sig et retvisende helhedsbillede af virksomhe-

derne, deres struktur og arbejdsgange.

En lignende generel oplysningsforpligtelse kendes fra Storbritannien, hvor finansielle virksomheder

er pålagt en bred pligt til af egen drift at give oplysninger til myndighederne på det finansielle område

FCA (Financial Conduct Authority) og PRA (Prudential Regulation Authority).

Oplysningspligten i Storbritannien medfører, at virksomheder skal udvise åbenhed og samarbejdsvil-

lighed over for myndigheder samt af egen drift give oplysninger om virksomhedens forhold til til-

synsmyndighederne, når det med rimelighed kan forventes, at oplysningerne har interesse for myn-

dighederne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at lovændringen vil bidrage til, at Finanstilsynet i større om-

fang og på et tidligere tidspunkt får indsigt i oplysninger, der er relevante for Finanstilsynets tilsyns-

virksomhed.

2.1.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at finansielle virksomheder efter hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed pålæg-

ges straks at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af væsentlig betydning for Fi-

nanstilsynets tilsyn med virksomheden.

Det foreslås endvidere, at det fastsættes direkte i hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og de

øvrige tilsynslove, at virksomheder omfattet af lovene får pligt til straks at berigtige oplysninger af-

givet til Finanstilsynet, når virksomheden efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke har været

korrekte eller kan være misvisende, og at manglende overholdelse af denne pligt skal kunne sanktio-

Side 20 af 127

neres med bødestraf. Pligten til at berigtige oplysningerne vil indtræde, når det står klart for virksom-

heden, at oplysningerne ikke har været korrekte eller kan give et misvisende billede af de pågældende

forhold, oplysningerne vedrører.

Virksomheder vil med den foreslåede lovændring, ligesom tilfældet er i dag, være forpligtet til at

berigtige oplysninger, som en virksomhed på et tidligere tidspunkt har indsendt til Finanstilsynet.

Med forslaget lovfæstes det alene, at det gælder i situationer, hvor virksomheden efterfølgende kon-

staterer, at oplysningerne ikke har været korrekte eller kan have været misvisende. Det er ikke hen-

sigten, at den foreslåede berigtigelsespligt skal fortolkes videre, end hvad der i dag gælder som følge

af indfortolkningen af en berigtigelsespligt i oplysningspligterne.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, § 2, nr. 3 og 9, § 4, nr. 2, § 5, nr. 2, § 6, nr. 2, §

7, nr. 2, § 8, nr. 2, § 9, nr. 2, § 10, nr. 2, § 11, nr. 2, § 12, nr. 2, og § 13, nr. 1, samt bemærkningerne

hertil.

2.2. Finanstilsynets adgang til oplysninger og tilsyn med sunde beslutningsprocesser

2.2.1. Gældende ret

Reglerne om Finanstilsynets adgang til oplysninger i forbindelse med tilsyn med finansielle virksom-

heder m.v. fremgår af kapitel 21 om tilsyn i lov om finansiel virksomhed. I medfør af § 344, stk. 1, i

lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 24. april 2019 med senere ændringer,

påser Finanstilsynet overholdelsen af den finansielle lovgivning. Finanstilsynet skal tilrettelægge den

sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet og tilliden til de

finansielle virksomheder og markeder samt for forsikringsbranchen at varetage beskyttelsen af for-

sikringstagernes interesser. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på holdbarheden

af den enkelte finansielle virksomheds forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden

skal ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle

risici eller skadevirkninger.

Efter § 346, stk. 1, skal Finanstilsynet undersøge de finansielle virksomheders, finansielle holding-

virksomheders og forsikringsholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang af løbende

indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed. Finanstilsynet kan endvidere foretage

inspektionsbesøg i sparevirksomheder. Endvidere kan tilsynsmyndighederne i et andet land inden for

EU eller i et land, som Den Europæiske Union har indgået aftale med på det finansielle område, efter

forudgående meddelelse herom til Finanstilsynet foretage inspektion i de her i landet beliggende fili-

aler af udenlandske finansielle virksomheder med hjemsted i det pågældende land. Finanstilsynet kan

endvidere selvstændigt foretage inspektioner i filialer af udenlandske kreditinstitutter eller investe-

ringsselskaber, der er beliggende her i landet.

Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder, blan-

dede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysnin-

Side 21 af 127

ger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i di-

rektiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, administrationsselskaber og inve-

steringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud af finan-

sielle tjenesteydelser.

Finanstilsynet har endvidere mulighed for at påbyde en virksomhed eller en finansiel holdingvirk-

somhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere nærmere

angivne forhold i virksomheden, som Finanstilsynet mener er af væsentlig betydning for Finanstilsy-

nets vurdering af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, jf. § 347 b.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel krimi-

nalitet, at der er behov for, at Finanstilsynet som led i den forebyggende indsats mod finansiel krimi-

nalitet, herunder hvidvask, får bedre mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik i

informationer fra særligt større finansielle virksomheder for derigennem at kunne afdække mulige

risici for overtrædelse af reglerne. Det fremgår desuden, at der ligeledes er behov for, at Finanstilsynet

har bedre mulighed for at følge en virksomheds efterlevelse af påbud m.v., som Finanstilsynet har

givet virksomheden for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet.

Finanstilsynet skal på den baggrund have adgang til at udpege en sagkyndig person, der efter mandat

fra Finanstilsynet i en nærmere bestemt periode kan følge den daglige drift af institutterne, herunder

overvære bestyrelsesmøder. Muligheden vil kunne anvendes i de tilfælde, hvor Finanstilsynet har

givet et påbud m.v. for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet, eller

hvor Finanstilsynet i øvrigt finder grundlag for, at der er et væsentligt behov for nærmere at følge en

virksomhed med henblik på at afdække mulige risici for finansiel kriminalitet. Den sagkyndige person

skal på baggrund af sine observationer og indsamlede data afrapportere til Finanstilsynet. Den sag-

kyndiges rolle kan karakteriseres som en observatør.

Den foreslåede ordning bygger blandt andet på erfaringer fra England og Tyskland, hvor myndighe-

derne har adgang til at indsætte personer i institutterne.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at muligheden for at indsætte en sagkyndig person vil styrke

Finanstilsynets indsigt i situationer, hvor Finanstilsynets eksisterende tilsynsmæssige reaktionsmu-

ligheder, f.eks. påbud og påtale, ikke er tilstrækkelige eller hensigtsmæssige i forhold til at sikre en

virksomheds overholdelse af den finansielle lovgivning, hvidvaskloven m.v., eller hvor der i øvrigt

er et væsentligt behov for at følge virksomheden tæt med henblik på at afdække mulige risici for

finansiel kriminalitet.

2.2.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirk-

somhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virk-

somheden i en periode på op til 6 måneder, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold,

Side 22 af 127

som giver anledning hertil med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Tilsvarende

vil gælde for filialer omfattet af § 1, stk. 3 og 4, i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes f.eks. anvendt i situationer, hvor Finanstilsynet har givet et

påbud for utilstrækkelige foranstaltninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet, og hvor Finanstil-

synet vurderer, at der er behov for i den forbindelse at følge en virksomheds efterlevelse af det ud-

stedte påbud. Påbud rettet mod overholdelse af andre dele af den finansielle lovgivning vil også kunne

udløse behovet for, at en sagkyndig person følger en virksomheds drift. Der er altså tale om situati-

oner, hvor Finanstilsynets eksisterende tilsynsmæssige reaktionsmuligheder, f.eks. påtale og påbud,

ikke er tilstrækkelige eller hensigtsmæssige i forhold til sikring af overholdelse af den finansielle

lovgivning, hvidvaskloven m.v., og hvor der derfor er behov for at følge virksomheden tæt og indefra.

Det er dog ikke en betingelse for bestemmelsens anvendelse, at der er truffet afgørelse om påbud eller

påtale i forhold til virksomheden. Det forudsættes således, at den foreslåede bestemmelse anvendes i

situationer, hvor Finanstilsynet efter en konkret vurdering finder, at der er væsentlige forhold, der

giver anledning til at følge den pågældende virksomhed med henblik på varetagelsen af Finanstilsy-

nets virksomhed. Med den foreslåede bestemmelse vil Finanstilsynet således som led i den forebyg-

gende indsats mod f.eks. finansiel kriminalitet, herunder hvidvask, og som led i tilsynsvirksomheden

i øvrigt få bedre mulighed for på et tidligere tidspunkt at få et øget indblik i informationer fra finan-

sielle virksomheder for derigennem at kunne afdække mulige risici for overtrædelse af reglerne.

Finanstilsynet vil bl.a. kunne udpege sagkyndige personer til at vurdere kvaliteten af systemer og

kontroller og til at verificere oplysninger, der er videregivet fra den finansielle virksomhed m.v. til

Finanstilsynet.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er grundlag for at udstede et påbud efter stk. 1, skal Finanstilsynet

lægge vægt på hensynet til at sikre et effektivt tilsyn med virksomheden samt risikoen for overtræ-

delse af de regler, der gælder for virksomheden.

Med bestemmelsen foreslås det, at den sagkyndige person udpeges i en periode på op til maksimalt 6

måneder. Det forudsættes dog, at udpegningen almindeligvis vil have en længde på mellem 6 til 8

uger. Der vil dog kunne være behov for, at udpegningen skal vare op mod 6 måneder. Det vil eksem-

pelvis kunne være tilfældet, hvis Finanstilsynet har grund til at antage, at der foreligger meget omfat-

tende eller komplekse kritisable forhold i den pågældende virksomhed. Det vil eksempelvis også

kunne være begrundet i den pågældende virksomheds størrelse, herunder organisatoriske størrelse og

relative størrelse på det pågældende marked, hvor virksomheden opererer.

Det vil være Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen af de pågældende personer, fastsætter,

hvor længe de sagkyndige personer vil skulle følge driften af den finansielle virksomhed m.v. Ved

fastsættelsen af perioden skal Finanstilsynet foretage en proportionalitetsafvejning, der inddrager ri-

sikoen for regelovertrædelser og de konstaterede forhold, der begrunder påbuddet. Den sagkyndige

Side 23 af 127

person vil kunne genudpeges, og det forudsættes, at der forud for hver genudpegning foretages en

selvstændig vurdering af, om kriterierne for udpegning efter stk. 1 fortsat er opfyldt.

Det foreslås, at manglende efterlevelse af påbud efter den foreslåede stk. 1 kan straffes med bøde.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at en virksomhed, der har modtaget et påbud om, at der vil ske udpegning af

en sagkyndig person, vil skulle give de sagkyndige personer de oplysninger og adgang til de møder

m.v., der er nødvendige for at kunne følge den daglige drift. Det bemærkes i den forbindelse, at de

sagkyndige personer vil være omfattet af tavshedspligtsbestemmelsen i § 354, stk. 1, 2. pkt., i lov om

finansiel virksomhed. Den sagkyndige person vil således kunne få adgang til samtlige informationer

og data fra den finansielle virksomhed, som vedkommende vurderer, er relevante for opgavevareta-

gelsen i henhold til Finanstilsynets påbud, ligesom personen kan overvære alle møder i virksomheden

og øvrige relevante beslutningsfora virksomheden. Det omfatter bl.a. bestyrelsesmøder, direktions-

møder og generalforsamlinger m.v.

Den sagkyndige personer vil have mulighed for at indhente viden om den igangværende drift i en

finansiel virksomhed, der eksempelvis har fået påbud fra Finanstilsynet for utilstrækkelige foranstalt-

ninger til bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Denne viden kan i en eventuel efterfølgende straffesag

mod den pågældende finansielle virksomhed eller en af virksomhedens kunder have væsentlig bevis-

mæssig værdi for politi og anklagemyndighed.

Den sagkyndige person vil således kunne afhøres af

politiet i forbindelse med behandlingen af en straffesag, jf. § 354, stk. 6, nr. 2.

De sagkyndige personer er repræsentanter for Finanstilsynet, men kan også være ansatte fra Finans-

tilsynet. Det indebærer, at de sagkyndige personer vil skulle have adgang til oplysninger i samme

omfang som Finanstilsynet, herunder med de begrænsninger, der f.eks. følger af forbuddet mod selv-

inkriminering i retssikkerhedsloven og Den Europæiske Menneskeretskonvention.

Det foreslås, at undladelse af at give de sagkyndige personer de oplysninger og adgang til møder, der

er nødvendige for at kunne følge den daglige drift, kan straffes med bøde. Der henvises i øvrigt til

lovforslagets § 2, nr. 11, og bemærkningerne hertil.

Det er Finanstilsynet, der i forbindelse med udpegningen vil skulle fastsætte vilkårene for, hvordan

de sagkyndige personer konkret vil skulle følge den daglige drift af virksomheden. Dette sker ved en

instruks til den sagkyndige person. Med udtrykket den

”daglige drift”

sigtes til alle dele af den finan-

sielle virksomhed m.v., som er underlagt Finanstilsynets tilsynskompetence. I sager, hvor en virk-

somhed som følge af et andet påbud påbydes, at en sagkyndig person skal følge virksomhedens dag-

lige drift, forudsættes de sagkyndige personers opgavevaretagelse afgrænset til det udstedte påbuds

indhold og formål.

Side 24 af 127

Den sagkyndige vil som observatør ikke have adgang til at udøve tvangsindgreb, eksempelvis ved at

tvinge sig adgang til et bestemt lokale i virksomheden, medmindre den sagkyndige er ansat ved Fi-

nanstilsynet og dermed allerede efter de eksisterende regler i bl.a. lov om finansiel virksomhed har

adgang til et sådant tvangsindgreb. Måtte der forekomme situationer, hvor en sagkyndig, der ikke er

ansat i Finanstilsynet, f.eks. ikke får udleveret materiale til et bestyrelsesmøde, som den pågældende

skal overvære, vil den sagkyndige skulle orientere Finanstilsynet herom. Finanstilsynet vil derefter

kunne anvende de relevante tilsynsbeføjelser, herunder administrative tvangsindgreb, over for den

pågældende virksomhed.

Det forudsættes, at de sagkyndige personer i selskabsretlig henseende alene fungerer som observatø-

rer og således ikke indgår i ledelsen af den pågældende finansielle virksomhed m.v. Det indebærer

bl.a., at de sagkyndige personer ikke er omfattet af reglerne om ledelses- og erstatningsansvar efter

selskabslovens regler m.v., og de kan derfor ikke pådrage sig et ansvar for de beslutninger, der træffes

på f.eks. den finansielle virksomheds bestyrelsesmøder m.v., ligesom den pågældende ikke kan på-

lægges erstatningsansvar for beslutninger, der træffes af ledelsen i den finansielle virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes der ingen ændringer i ledelsens eller bestyrelsens ansvar.

De sagkyndige personer har alene til formål at følge virksomheden med henblik på at foretage obser-

vationer og indhente oplysninger til Finanstilsynet. Det forhold, at de sagkyndige personer deltager i

møder på vegne af Finanstilsynet kan således ikke indebære en accept eller anden tilkendegivelse

vedrørende direktionens eller bestyrelsens beslutninger, handlinger, undladelser eller fremgangsmåde

i øvrigt. De sagkyndige personers deltagelse kan ligeledes ikke tillægges betydning ved Finanstilsy-

nets valg af reaktionsmuligheder over for virksomheden m.v. eller på anden vis have virkning i for-

hold til muligheden for at pålægge strafansvar for virksomheden eller dens ledelse m.v.

Det foreslås, at de sagkyndige personer i forbindelse med observationen af den daglige drift vil skulle

orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed. Den fo-

reslåede bestemmelse skal sikre, at Finanstilsynet bliver orienteret, hvis den sagkyndige person bliver

opmærksom på forhold, som indikerer mulige risici for overtrædelse af den finansielle lovgivning,

hvidvaskloven m.v. Formålet er, at Finanstilsynet får mulighed for hurtigere at reagere på oplysninger

om den finansielle virksomheds tilstand som et supplement til de indgrebsmuligheder, som Finans-

tilsynet er tildelt efter gældende ret, f.eks. ved udstedelse af påbud.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at Finanstilsynet fortsat vil tilrettelægge Finanstil-

synets virksomhed i overensstemmelse § 344, stk. 2, hvilket bl.a. indebærer, at tilrettelæggelsen vil

skulle ske ud fra et væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de poten-

tielle risici eller skadevirkninger, jf. § 344, stk. 2, 3. pkt. Finanstilsynet vil således som ved behand-

lingen af øvrige tilsynssager skulle foretage en sædvanlig prioritering af tilsynsindsatsen ud fra en

risikobaseret tilgang, bl.a. under hensyntagen til f.eks. øvrige tilsynssager under behandling af Fi-

nanstilsynet. Det forhold, at Finanstilsynet udpeger en sagkyndig person til at følge virksomhedens

Side 25 af 127

daglige drift, påvirker således ikke Finanstilsynets mulighed for på et senere tidspunkt at træffe afgø-

relse vedrørende forhold, som blev konstateret eller kunne være konstateret i forbindelse med den

sagkyndiges observationer.

Det er Finanstilsynet, der efter den foreslåede bestemmelse, udpeger den eller de sagkyndige perso-

ner. Det er i den forbindelse Finanstilsynet, der afgør om den pågældende er egnet til at varetage

opgaven og har den fornødne sagkundskab.

Finanstilsynet påser i forbindelse med udpegningen, at den sagkyndige person opfylder forvaltnings-

lovens krav vedrørende habilitet. Det indebærer bl.a., at den pågældende ikke må have en særlig

personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, og at der i øvrigt ikke må foreligge omstændig-

heder, som er egnet til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed fra virksomheden. Bestemmel-

sen har til formål at sikre, at der ikke foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om

personers fuldstændige upartiskhed fra virksomheden og loyalitet til Finanstilsynet som opdragsgi-

ver.

Finanstilsynet kan på ethvert tidspunkt bestemme, at den sagkyndige person skal ophøre med at følge

virksomheden, herunder hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke længere opfylder de

fastsatte krav til sagkundskab og uvildighed, eller fordi formålet med udpegningen ikke længere er

til stede.

De sagkyndige personer følger den daglige drift på vegne af Finanstilsynet og vil dermed skulle op-

fylde de krav, der stilles til den offentlige forvaltning, herunder forvaltningsloven, offentlighedsloven

og retssikkerhedsloven.

Det er Finanstilsynet, som er de sagkyndige personers kontraktpart og ikke den finansielle virksom-

hed. Der opstår

på den baggrund ikke et ”klientforhold” eller et aftaleforhold i øvrigt

mellem de

sagkyndige og den finansielle virksomhed.

Finanstilsynet kan foreløbigt udrede udgifterne til de sagkyndige personer. Udgifterne til de sagkyn-

diges virke vil dog i sidste ende skulle afholdes af den finansielle virksomhed. Finanstilsynet kan

kræve forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra den finansielle virksomhed.

Et påbud om at lade en eller flere sagkyndige personer følge en virksomhed i en nærmere fastsat

periode vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende, jf. § 372, stk. 1.

Det foreslås, at det er Finanstilsynets bestyrelse, som vil skulle træffe afgørelse i sager om påbud efter

den foreslåede bestemmelse. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 11 og bemærkningerne hertil.

Side 26 af 127

2.3. Styrkelse af whistleblowerordning

–

forbud mod tavshedsklausuler

2.3.1. Gældende ret

Den finansielle lovgivning stiller krav om, at virksomheder i den finansielle sektor skal have en whist-

leblowerordning, jf. bl.a. § 75 a i lov om finansiel virksomhed. Ordningen kan etableres via kollektiv

overenskomst. Whistleblowerordningen skal sikre, at ansatte i den finansielle sektor gennem en sær-

lig, uafhængig og selvstændig kanal anonymt kan indberette overtrædelser eller potentielle overtræ-

delser af den finansielle regulering.

Følgende love på det finansielle område indeholder regler om whistleblowerordninger: Lov om fi-

nansiel virksomhed, lov om betalinger, lov om kapitalmarkeder, lov om investeringsforeninger m.v.,

lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.,

lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om forsikringsformidling, lov om den selvejende institution

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, lov om ejendomskreditselskaber, lov om finansielle rådgivere,

investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, hvidvaskloven og lov om firmapensionskasser.

Virksomheder må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufor-

delagtige følger som følge af, at den ansatte eller tidligere ansatte har indberettet en virksomheds

overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en

bestemmelse i virksomheden, jf. § 75 b. Denne bestemmelse kan ikke fraviges ved aftale til ugunst

for den ansatte, jf. bestemmelsens stk. 3. Tilsvarende bestemmelser følger af en række andre love på

det finansielle område.

Beskyttelsen af whistlebloweren finder først anvendelse, når der er indberettet oplysninger om virk-

somheden, dvs. når den ansatte har foretaget en indberetning. § 75 b regulerer ikke den situation, hvor

en virksomhed aftaler med sine ansatte, at de ikke under eller efter ansættelsesforholdet kan indberette

oplysninger til Finanstilsynet (såkaldte tavshedsklausuler).

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at det ikke skal være muligt for en arbejdsgiver at indrette ansættelsesfor-

holdene for virksomhedens medarbejdere på en sådan måde, at medarbejderne er afskåret fra gå til

virksomhedens whistleblowerordning eller til Finanstilsynet eller andre offentlige myndigheder med

oplysninger om ulovligheder i virksomheden.

En whistleblower kan tilvejebringe helt afgørende information til myndighederne, især på det finan-

sielle område for eksempelvis at stoppe hvidvask eller finansiering af terrorisme. Det er derfor vigtigt,

at effektiviteten af virksomhedernes whistleblowerordninger sikres, herunder at der ikke opstilles

hindringer for de ansattes brug af ordningen.

På den baggrund skal der skabes klarhed om den enkelte ansattes retstilstand i forhold til tavsheds-

klausuler. Der må ikke være tvivl om, at man som whistleblower er sikret mod ansættelsesretlige

Side 27 af 127

følger af en indberetning. En tavshedsklausul, som medfører, at en ansat eller tidligere ansat ikke kan

indberette lovovertrædelser til en whistleblowerordning, vil ikke være i overensstemmelse med in-

tentionerne bag kravet om en whistleblowerordning, og en sådan klausul må også antages at være

ugyldig. For at undgå nogen tvivl herom vil det være hensigtsmæssigt, at det fremgår eksplicit af

lovgivningen.

Den foreslåede lovfæstelse følger op på de seneste lovændringer, der er foretaget for at styrke whist-

leblowerbestemmelserne i de finansielle virksomheder. Der henvises til den politiske aftale mellem

Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet

(Bankpakke 6) af 10. oktober 2013, som er udmøntet i lov nr. 268 af 25. marts 2014.

2.3.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at hvor der er indgået aftale mellem virksomheden og den ansatte eller en tidligere ansat

om tavshedsklausul, skal det fremgå af disse aftaler, at den ansatte i en finansiel virksomhed ikke er

afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan-

sielle lovgivning til offentlige myndigheder.

Herudover foreslås, at den ansatte eller den tidligere ansatte i en finansiel virksomhed ikke skal være

afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan-

sielle lovgivning til offentlige myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en eksisterende aftale

mellem den ansatte og den finansielle virksomhed.

Det foreslås, at forbuddet mod tavshedsklausuler også skal gælde for indberetninger til virksomhe-

dernes egne ordninger og ordninger etableret ved kollektiv overenskomst efter bl.a. § 75 a i lov om

finansiel virksomhed.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, § 2, nr. 4, § 4, nr. 1, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1, § 7, nr. 1, § 8, nr. 1,

§ 9, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, og §§ 14-16 samt bemærkningerne hertil.

2.4. Midlertidigt stop for nye kunder ved alvorlige overtrædelse af centrale hvidvaskregler

2.4.1. Gældende ret

Det følger af hvidvasklovens § 51, at Finanstilsynet bl.a. kan påbyde virksomheder og personer om-

fattet af hvidvaskloven at foretage nødvendige foranstaltninger ved overtrædelser af bestemmelser i

hvidvaskloven eller regler udstedt i medfør heraf, jf. hvidvasklovens § 51 a. Ligeledes kan Finanstil-

synet i en række situationer påbyde virksomheder omfattet af hvidvaskloven at afsætte den hvidvask-

ansvarlige, som virksomheden har udpeget.

Finanstilsynet kan i visse tilfælde påbyde finansielle virksomheder ikke at påtage nye kundeforhold,

der f.eks. øger risikoen for virksomhedens solvens, jf. § 350 i lov om finansiel virksomhed. Denne

Side 28 af 127

bestemmelse har til sigte at Finanstilsynet kan gribe ind over for en finansiel virksomhed, inden en

der sker en overtrædelse af loven.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale af 27. marts 2019 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet, at Finanstilsynet skal have mulighed for at udstede påbud om, at en virk-

somhed midlertidigt ikke må påtage sig nye kundeforhold, hvis der er konstateret alvorlige overtræ-

delser af centrale hvidvaskregler i virksomheden.

Finanstilsynet har i dag en bred adgang til at gribe ind over for virksomheder, som er underlagt Fi-

nanstilsynets tilsyn, men som ikke overholder reglerne i hvidvaskloven. Adgangen omfatter dog ikke

mulighed for, at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed at stoppe med at optage ny kundeforhold.

Tilsynsmyndighederne i en række andre EU-lande, herunder. Italien, Estland, Finland, Letland og

Sverige har mulighed for at forbyde en virksomhed at optage nye kundeforhold, indtil virksomheden

har rettet op på nærmere angivne kritisable forhold.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at en lignende hjemmel i dansk ret vil sikre effektive indgrebs-

muligheder for Finanstilsynet i situationer, hvor der foreligger alvorlige overtrædelser af hvidvasklo-

ven, eksempelvis i forbindelse med manglende iagttagelse af kundekendskabskravene. Et påbud om

midlertidigt stop for nye kunder vil skulle vare, indtil virksomheden kan dokumentere at have rettet

op på forholdene. Påbuddet vil derfor udgøre et væsentligt incitament til hurtigt at rette op på de

overtrædelser af hvidvaskloven, påbuddet vedrører.

Hvis indgrebsmuligheden skal være effektiv, finder Erhvervsministeriet, at muligheden skal kunne

anvendes overfor hele virksomheden og dermed kunne udstrækkes til virksomhedens filialer i udlan-

det. Disse filialer skal på den ene side i henhold til hvidvaskreguleringen overholde hvidvaskreglerne

i værtslandet, men på den anden side er hjemlandet forpligtet til at føre tilsyn med, at virksomheden

sikrer, at dens filialer i udlandet overholder udenlandsk lov i overensstemmelse med tilsynsforplig-

telsen på koncernniveau, som blev indført ved implementering af 4. hvidvaskdirektiv den 26. juni

2017.

2.4.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at Finanstilsynet skal kunne påbyde en virksomhed omfattet af hvidvasklovens § 1, stk.

1, nr. 1-8, 10, 11, 19, 23 og 24, at virksomheden eller personen midlertidigt ikke må optage nye

kundeforhold, når der er konstateret en alvorlig overtrædelse af bestemmelser i denne lov eller regler

udstedt i medfør heraf. Er overtrædelsen foregået helt eller delvist i en virksomheds udenlandske

filial, kan påbuddet udstrækkes til at omfatte filialen. Et påbud ophører, når virksomheden eller per-

sonen over for Finanstilsynet dokumenterer, at overtrædelsen er ophørt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 9, samt bemærkningerne hertil.

Side 29 af 127

2.5. Skærpelse af strafansvar og forældelsesfrist for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysnin-

ger til Finanstilsynet

2.5.1. Direktions- og bestyrelsesmedlemmers mv. undladelse af at træffe nødvendige foranstalt-

ninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse

2.5.1.1.Gældende ret

Det følger af § 373, stk. 6, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at hvis et medlem af bestyrelsen

eller direktionen i en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringshol-

dingvirksomhed undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare

for tab af væsentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så

vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter § 373, stk. 6, 2. pkt., gælder

tilsvarende for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i

et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

2.5.1.2.Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel krimi-

nalitet, at strafferammen forhøjes til fængsel indtil 2 år for et direktions- eller bestyrelsesmedlems

undladelse af at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af

væsentlig størrelse. Der henvises til aftalens pkt. 3 om betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne.

Når direktions- eller bestyrelsesmedlemmer ikke foretager de nødvendige foranstaltninger for eksem-

pelvis at undgå tab af væsentlig størrelse, udsættes virksomheden, dens kunder og samarbejdspartnere

og i nogle tilfælde forbrugere for en betydelig risiko. Erhvervsministeriet finder, at sådanne undla-

delser bør kunne sanktioneres hårdere.

2.5.1.3.Lovforslagets indhold

Det foreslås at forhøje strafferammen i § 373, stk. 6, 1. pkt., fra bøde eller fængsel indtil 4 måneder

til bøde eller fængsel indtil 2 år. Bestemmelsen omfatter et medlem af bestyrelsen og direktionen i en

finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, som

undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væ-

sentlig størrelse.

Det bemærkes, at med den foreslåede bestemmelse vil den forhøjede strafferamme endvidere finde

tilsvarende anvendelse på et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller ad-

ministrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a, jf. § 373, stk. 6, 2. pkt.

Det foreslås endvidere at indsætte en henvisning i § 373, stk. 6, 1. pkt. til den foreslåede bestemmelse

i straffelovens § 290 b, stk. 1, der hjemler en forhøjet strafferamme for overtrædelser af § 373, stk. 6

og 7, begået af medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter

(SIFI), jf. lovforslagets § 3, nr. 3. Det vil dermed fremgå af § 373, stk. 6, at bestemmelsen finder

anvendelse, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige

lovgivning.

Side 30 af 127

Formålet med dette er at tydeliggøre, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

290 b, stk. 1, gælder en højere strafferamme for overtrædelser af § 373, stk. 6, når overtrædelsen er

begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et SIFI.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 17 og 18, samt bemærkningerne hertil.

2.5.2. Afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger

2.5.2.1. Gældende ret

Finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikringsholdingvirksomheder, blan-

dede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet de oplysnin-

ger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

I overensstemmelse med bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske

kreditinstitutter, administrationsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i lan-

det gennem etablering af filial eller udbud af finansielle tjenesteydelser.

Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan

udføre det fornødne tilsyn med virksomhedernes overholdelse af reglerne. Der er i princippet ingen

begrænsning i, hvad Finanstilsynet kan bede om, men der skal være en sammenhæng mellem den

ønskede oplysning og det regelsæt, som Finanstilsynet i den konkrete situation påser overholdelsen

af. Finanstilsynet er i den forbindelse underlagt de almindelige forvaltningsretlige regler.

Oplysningspligten er begrænset af kreditinstitut-, ISD- og UCITS-direktiverne. De oplysninger, Fi-

nanstilsynet kan kræve, er f.eks. statistiske oplysninger, oplysninger vedrørende virksomhedernes

overholdelse af reglerne om god skik m.v. samt oplysninger til brug for tilsynet med likviditeten.

Der er ikke i lov om finansiel virksomhed fastsat regler om straf for overtrædelse af oplysningspligten

i § 347, stk. 1. Der kan dog ifaldes strafansvar efter straffeloven, herunder straffelovens § 162 (om

afgivelse af urigtige pligtmæssige erklæringer) eller § 163 (om afgivelse af urigtige skriftlige erklæ-

ringer efter).

Det følger af § 373, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at personer, der er knyttet til en

finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende

virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til indsky-

dere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed, eller

som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre tab

for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den

finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter § 373, stk. 7, 2. pkt., gælder tilsvarende for personer

knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

Side 31 af 127

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at det er fundet af særlig betydning, at finansielle virk-

somheder, sparevirksomheder eller udstedere af elektroniske penge ikke giver urigtige eller vildle-

dende oplysninger, jf. forslag til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg

A, side 4945.

Det fremgår endvidere af forarbejderne, at bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straf-

feloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og til offentligheden, jf.

forslag til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 4945. Endvidere

er grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed strafbelagt.

Forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed eller regler, der

udstedt i medfør af loven, er 5 år, jf. § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

2.5.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-

servative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti af 27. marts 2019

om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at det er en afgørende forudsætning for Finans-

tilsynets tilrettelæggelse og gennemførelse af dets tilsynsaktiviteter, at de oplysninger, som modtages

om finansielle virksomheder, er fyldestgørende og retvisende. Finanstilsynets tilsynsmodel bygger

således på, at Finanstilsynet kan have tiltro til korrektheden af de oplysninger, der modtages om de

finansielle virksomheders ageren.

Der skal derfor gælde de samme regler for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger for

fysiske personer og virksomheder i lov om finansiel virksomhed, ligesom forældelsesfristen for virk-

somheders strafansvar for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger forlænges fra 2 år til 5

år svarende til den nugældende forældelsesfrist for fysiske personer.

Som et led i at sikre, at Finanstilsynet modtager korrekte oplysninger fra virksomhederne, er det vur-

deret hensigtsmæssigt, at strafferammen for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger fast-

sættes således, at der kan straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Der henvises til aftalens pkt. 3 om betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne.

Erhvervsministeriet finder, at initiativet bør gennemføres ved en ændring af § 373, stk. 7, 1. pkt., i

lov om finansiel virksomhed, således at bestemmelsen også skal gælde for finansielle virksomheder,

og strafferammen hæves fra bøde eller fængsel indtil 4 måneder til bøde eller fængsel indtil 2 år.

En ny bestemmelse om sanktionering for at afgive urigtige oplysninger skal ske inden for artikel 6,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Forbuddet mod selvinkri-

minering er generelt ikke til hinder for anvendelse af strafsanktionerede oplysningspligter. Finanstil-

synet vil dog som i dag konkret skulle vurdere, om selvinkrimineringsforbuddet er til hinder for, at

Finanstilsynet håndhæver (dvs. gennemtvinger eller pålægger straf for manglende opfyldelse af) en

Side 32 af 127

oplysningspligt over for en person eller virksomhed, der konkret mistænkes for en forbrydelse i Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions forstand.

2.5.2.3.Lovforslagets indhold

Det foreslås, at finansielle virksomheder fremover skal omfattes af bestemmelsen i § 373, stk. 7, 1.

pkt., om afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger, der i dag alene omfatter fysiske personer,

der er tilknyttet en finansiel virksomhed.

Med den foreslåede bestemmelse indføres der således de samme regler for afgivelse af urigtige eller

vildledende oplysninger, uanset om det er en finansiel virksomhed eller en fysisk person, der er til-

knyttet en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold ved-

rørende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til

indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,

eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre

tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i

den finansielle virksomhed.

Den foreslåede tilføjelse af finansielle virksomheder til § 373, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed

har desuden den afledte konsekvens, at finansielle virksomheders afgivelse af urigtige eller vildle-

dende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder mv. fremover vil

være omfattet af den særlige forældelsesfrist på 5 år, som gælder for overtrædelser af lov om finansiel

virksomhed, jf. lovens § 373, stk. 8.

Med bestemmelsen sikres det endvidere, at forældelsesansvaret for både fysiske personer og finan-

sielle virksomheders strafansvar er 5 år, jf. § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed.

Med den foreslåede ændring forudsættes det, at bødeniveauet for finansielle virksomheders overtræ-

delse af § 373, stk. 7, 1. pkt., fastsættes i overensstemmelse med den gældende bødemodel for over-

trædelser af lov om finansiel virksomhed, som blev indført ved lov nr. 1549 af 13. december 2016

om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapir-

handel m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel

virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og hæder-

lighed for nøglepersoner i SIFI’er, aflønningsregler for finansielle virksomheder m.v., lempelse af

kapitalkrav for fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og

Erhvervsstyrelsen for at imødegå markedsmisbrug m.v.). Efter denne bødemodel opdeles de finan-

sielle virksomheder i 5 kategorier efter deres økonomiske størrelse, og hvor der for hver kategori

fastsættes følgende tre overordnede bødeniveauer:

–

Et særligt lavt bødeniveau for bagatelagtige overtrædelser.

–

Et skærpet bødeniveau for særligt grove overtrædelser.

–

Et generelt bødeniveau, som favner de resterende overtrædelser.

Side 33 af 127

For fysiske personer gælder en tilsvarende tredeling af bødeniveauet.

Fastsættelsen af straffen vil som hidtil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde

af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau kan fraviges i op- og nedadgående

retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. her-

ved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

Det foreslås endvidere at forhøje strafferammen i § 373, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed

fra bøde eller fængsel indtil 4 måneder til bøde eller fængsel indtil 2 år.

Med den foreslåede ordning vil den forhøjede strafferamme endvidere finde tilsvarende anvendelse

på personer tilknyttet en sparevirksomhed eller et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a, jf.

§ 373, stk. 7, 2. pkt.

Det foreslås herudover at indsætte en henvisning i § 373, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed til den

foreslåede bestemmelse i straffelovens § 290 b, stk. 1, der hjemler en forhøjet strafferamme for over-

trædelser af § 373, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed begået af medlemmer af direktionen eller

bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. lovforslagets § 3, nr. 3. Det vil dermed

fremgå af § 373, stk. 7, i lov om finansiel virksomhed, at bestemmelsen finder anvendelse, medmindre

højere straf er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.

Formålet med dette er at tydeliggøre, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

290 b, stk. 1, gælder en højere strafferamme for overtrædelser af § 373, stk. 7, i lov om finansiel

virksomhed, når overtrædelsen er begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et SIFI.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 17 og 18, samt bemærkningerne hertil samt pkt. 2.6

nedenfor.

2.5.3 Forhøjelse af strafferammen for overtrædelser begået af ledelsesmedlemmer i systemisk vig-

tige finansielle institutter (SIFI)

2.5.3.1 Gældende ret

Det følger af § 373, stk. 6, i lov om finansiel virksomhed, at hvis et medlem af en bestyrelse eller

direktion i en finansiel virksomhed, finansiel holdingvirksomhed eller forsikringsholdingvirksomhed

undlader at træffe nødvendige foranstaltninger i tilfælde af tab eller nærliggende fare for tab af væ-

sentlig størrelse, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere

straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter bestemmelsen gælder det tilsvarende et med-

lem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo

oprettet i medfør af § 247 a.

Side 34 af 127

Det følger herudover af § 373, stk. 7, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at personer, der er knyttet

til en finansiel virksomhed, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrø-

rende virksomheden til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til

indskydere, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i den finansielle virksomhed,

eller som gør sig skyldig i grov eller oftere gentaget forsømmelse eller skødesløshed, der kan medføre

tab for virksomheden eller indskyderne, de forsikrede eller obligationsejerne eller andre investorer i

den finansielle virksomhed, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, for så vidt højere straf

ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter bestemmelsen gælder det tilsvarende personer

knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

I hvidvasklovens § 78, stk. 2, er der indsat en forhøjet strafferamme, hvorved straffen kan stige til

fængsel indtil 6 måneder ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelser af en række af

hvidvasklovens bestemmelser. Det drejer sig om overtrædelse af § 5 om forbud mod at modtage

kontantbetalinger på 50.000 kr. eller derover, § 9, stk. 2 om efterlevelse af politikker og procedurer i

koncernforhold, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk.

3 og 5, om krav til kundekendskabsprocedurer, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20 om skærpede krav til

kundekendskabsprocedurer, § 21, stk. 1, 2. pkt., om lempede krav til kundekendskabsprocedurer, §

25, stk. 1, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30 om undersøgelses-, underretnings- og opbeva-

ringspligt, § 31 om grænseoverskridende virksomhed m.v., § 40 om valutavekslingsvirksomhed og

artikel 4-8, 10-12 og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015

om oplysninger, der skal medsendes ved pengeoverførsler.

Det er ikke generelt fastsat regler om forhøjede strafferammer for overtrædelser begået af et ledelses-

medlem i et SIFI-institut.

Det følger dog af straffeloven, at der ved straffens fastsættelse skal lægges vægt på lovovertrædelsens

grovhed og oplysningerne om gerningsmanden. Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed læg-

ges der bl.a. vægt på den skade, som lovovertrædelsen har medført, f.eks. om lovovertrædelsen ved-

rører værdier af en betydelig størrelse, eller om lovovertrædelsen har været egnet til at skade tilliden

til en branche, det relevante marked eller den finansielle sektor som sådan.

Det indgår endvidere i almindelighed som en skærpende omstændighed ved strafudmålingen, at en

lovovertrædelse er begået under misbrug af en stilling eller et særligt tillidsforhold, f.eks. om lov-

overtrædelsen er begået af et ledelsesmedlem.

Disse momenter vil kunne blive tillagt betydning ved straffastsættelsen, uanset om den relevante

strafbestemmelse udtrykkeligt fastslår, at det er en skærpende omstændighed. Det gælder også i for-

hold til straffelovens § 290 a om hvidvask.

Det bemærkes, at de ovennævnte forhold endvidere vil kunne tillægges betydning i forhold til vurde-

ring af, om hvidvask antager en sådan særligt grov beskaffenhed, at der er grundlag for at anvende

Side 35 af 127

den forhøjede strafferamme i straffelovens § 290 a, stk. 2, som giver mulighed for at straffe kvalifi-

cerede former for hvidvask med fængsel indtil 8 år. Som det følger af forarbejderne til bestemmelsen,

er opregningen af de strafforhøjende omstændigheder således ikke udtømmende, og det afgørende

for anvendelsen af stk. 2 vil derfor være en konkret helhedsbedømmelse, jf. bemærkningerne til for-

slag til lov om ændring af straffeloven, jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 147 som fremsat, side 10.

2.5.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale af 27. marts 2019 om styrkelse af indsatsen mod finansiel krimi-

nalitet, at der skal indsættes en bestemmelse i straffeloven, hvorved strafferammen forhøjes til fæng-

sel indtil 3 år, hvis en overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed eller hvid-

vasklovens § 78, stk. 2, begås af ledelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)

i Danmark. Der henvises til aftalens pkt. 3 om betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne.

En sådan forhøjelse af strafferammen for ledelsesmedlemmer i SIFI’er er begrundet med at SIFI’er

har en særlig betydning for det finansielle system og dets stabilitet. Derfor påhviler der ledelsen i

SIFI’er et vidererækkende ansvar.

Justitsministeriet finder, at initiativet om en forhøjelse af strafferammen for overtrædelser begået af

ledelsesmedlemmer i SIFI’er bør gennemføres ved at indsætte en ny bestemmelse i straffelovens §

290 b.

2.5.3.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i straffelovens § 290 b.

Det foreslås således, at der i straffelovens § 290 b, stk. 1, indsættes en bestemmelse, hvorefter den,

der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), gør

sig skyldig i overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 7, i lov om finansiel virksomhed, straffes med bøde

eller fængsel indtil 3 år.

Det foreslås endvidere, at der i straffelovens § 290 b, stk. 2, indsættes en bestemmelse, hvorefter den,

der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), gør

sig skyldig i en overtrædelse omfattet af § 78, stk. 2, i lov om forebyggende foranstaltninger mod

hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven), straffes med fængsel indtil 3 år.

Den foreslåede bestemmelse er en overbygningsbestemmelse til § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel

virksomhed og hvidvasklovens § 78, stk. 2, og hjemler en forhøjet strafferamme for forsætlige over-

trædelser af de nævnte bestemmelser, der begås af medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i

SIFI’er.

Udtrykket »systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI)« skal forstås i overensstemmelse med det

tilsvarende udtryk i lov om finansiel virksomhed.

Side 36 af 127

Det bemærkes, at § 373, stk. 6 og 7, i lov om finansiel virksomhed og hvidvasklovens § 78, stk. 2,

foreslås ændret ved den foreslåede § 1, nr. 11, og § 2, nr. 17 og 18.

2.6 10-årig forældelse af strafansvar efter hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed og straffe-

loven.

2.6.1. Gældende ret

En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse, jf. straffelovens § 92.

Straffelovens udgangspunkt er, at forældelsesfristen afhænger af lovovertrædelsens strafferamme.

Det fremgår af straffelovens § 93, stk. 1, at forældelsesfristen er 2 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen (nr. 1), og at forældelsesfristen er 5 år, når der ikke er

hjemlet højere straf end fængsel i 4 år (nr. 2). Forældelsesfristen er 10 år, når der ikke er hjemlet

højere straf end fængsel i 10 år (nr. 3), og forældelsesfristen er 15 år, når der ikke er hjemlet højere

straf end fængsel på bestemt tid (nr. 4).

Straffeloven indeholder herudover en række særlige forældelsesfrister for visse overtrædelser. Det

fremgår således af straffelovens § 93, stk. 2, nr. 1, at forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end

5 år for overtrædelse af straffelovens § 296, stk. 3, § 297, stk. 2, og § 302, stk. 2, om groft uagtsomme

overtrædelser af regler om bl.a. kapiteltilførsel, opbevaring af regnskabsmateriale og afgivelse af

urigtige eller vildledende oplysninger om prisen på fast ejendom mv. Det fremgår endvidere af straf-

felovens § 93, stk. 2, nr. 2, at forældelsesfristen i intet tilfælde er mindre end 5 år for overtrædelse af

skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vin-

ding. Straffeloven indeholder herudover visse bestemmelser om overtrædelser, som ikke forældes (§§

93 a og 93 b).

Det fremgår af straffelovens § 93, stk. 3, at hvis nogen ved samme handling har begået flere lovover-

trædelser, for hvilke der efter § 93, stk. 1 og 2, gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste

af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Det fremgår af § 373, stk. 8, i lov om finansiel virksomhed, at forældelsesfristen for overtrædelse af

bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør heraf er 5 år.

Hvidvaskloven fastsætter ligeledes en forældelsesfrist på 5 år for overtrædelse af lovens bestemmel-

ser eller regler udstedt i medfør heraf, jf. § 78, stk. 5, i hvidvaskloven.

De gældende forældelsesfrister på 5 år er en fravigelse af den almindelige forældelsesfrist på 2 år

efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, for overtrædelser for hvilke, der ikke er hjemlet højere straf end

fængsel i 1 år.

Side 37 af 127

Den 5-årige forældelsesfrist blev indført i den gældende hvidvasklov og lov om finansiel virksomhed

med henblik på at forhindre, at lovovertrædelser, som først bliver opdaget ved tilsynsbesøg i virk-

somheden, ikke er afskåret fra strafforfølgelse på grund af forældelse, selv om tilsynsbesøgene kan

foregå med mere end 2 års interval. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års

interval, kan der være indtruffet forældelse ved konstateringen af disse overtrædelser, jf. bemærknin-

gerne til forslag til lov om finansiel virksomhed, jf. Folketingstidende 2002-03, tillæg A, spalte 4946.

Der blev ved lov nr. 711 af 8. juni 2018 om ændring af straffeloven (Selvstændig bestemmelse om

hvidvask) indført en selvstændig bestemmelse om hvidvask i straffelovens § 290 a, hvorefter hvid-

vask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. For sådanne overtrædelser er forældel-

sesfristen tilsvarende 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 2. Straffen for overtrædelse af § 290 a, stk.

1, kan dog stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af

forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller til-

sigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået, jf. straffelovens § 290 a, stk. 2. Straf-

ansvaret for hvidvask af særligt grov beskaffenhed forældes efter 10 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1,

nr. 3.

Ved fastlæggelse af forældelsesfristens begyndelse og afbrydelse finder straffelovens § 94 anven-

delse. Det følger af straffelovens § 94, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare

virksomhed eller undladelse er ophørt. Hvis strafbarheden af en handling afhænger af eller påvirkes

af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes forældelsesfristen dog først fra følgens eller

begivenhedens indtræden, jf. straffelovens § 94, stk. 2.

Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyn-

digheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. straf-

felovens § 94, stk. 5. Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes over for en per-

son, der kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne efter retsplejelovens § 157 a. Det

vil sige, at forældelsesfristen kan afbrydes over for et direktionsmedlem, et bestyrelsesmedlem eller

en anden, som har ansvar for den juridiske persons anliggender eller en ansat.

Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden

for den almindelige omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde

fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at

sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke ved beregningen af

forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 6.

2.6.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at det som

led i at skabe tillid til det finansielle system og forebygge lovovertrædelser er afgørende, at der ikke

på grund af regler om forældelse kan undgås et strafansvar ved overtrædelser af lov om finansiel

virksomhed og hvidvaskloven, selvom disse overtrædelser først opdages på et senere tidspunkt.

Side 38 af 127

Opklaringen af overtrædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed kræver endvidere

ofte en gennemgang af meget omfattende materiale og længerevarende undersøgelser med henblik

på at afdække overtrædelsen, dens omfang og ansvarssubjekter.

På den baggrund foreslås forældelsesreglerne ændret, så grove overtrædelser af lov om finansiel virk-

somhed, grove overtrædelser af hvidvaskloven og overtrædelser af den foreslåede § 290 b i straffelo-

ven om skærpet strafferamme for ledelsesmedlemmer i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI),

skal kunne straffes i op til 10 år efter, at overtrædelserne har fundet sted.

Lov om finansiel virksomhed indeholder krav til etablering og drift af finansielle virksomheder og

skal medvirke til at sikre, at der er finansiel stabilitet i Danmark. En effektiv håndhævelse og sankti-

onering af grove overtrædelser af lov om finansiel virksomhed forudsætter ofte gennemgang af om-

fattende materiale og længerevarende undersøgelser med henblik på at afdække overtrædelsen, dens

omfang og ansvarssubjekter.

Skal hensynene bag reglerne om forældelse følges, tilsiger sådanne afgørende samfundshensyn sam-

menholdt med, at der kan være en sandsynlighed for overtrædelse af lov om finansiel virksomhed,

først afdækkes, efter at forældelse efter de gældende regler er indtruffet, at forældelsesfristen for de

grove overtrædelser af loven udvidedes til 10 år.

Hvidvaskloven har til formål at forebygge hvidvask og terrorfinansiering, og manglende efterlevelse

af hvidvasklovens bestemmelser indebærer potentielt store skadevirkninger for samfundet. Som led i

at skabe tillid til det finansielle system og forebygge overtrædelser af hvidvaskloven, er det afgørende,

at der kan pålægges et strafansvar ved lovovertrædelser, desuagtet at disse først opdages på et senere

tidpunkt end overtrædelsen finder sted.

Ved lov nr. 1535 af 18. december 2018 blev der pr. 1. januar 2019 gennemført en markant skærpelse

af det hidtidige bødeniveau for overtrædelse af bestemmelser i hvidvaskloven. Skærpelsen skulle

afspejle de potentielle skadevirkninger for samfundet, som hvidvask medfører, og som en overtræ-

delse af reglerne i hvidvaskloven indebærer. Med lovændringen vil et stort pengeinstitut kunne idøm-

mes meget betydelige bøder.

En markant bødestørrelse til en virksomhed sammenholdt med, at der kan være en sandsynlighed for

overtrædelse af hvidvaskloven først afdækkes, efter at forældelse efter de gældende regler er indtruf-

fet, tilsiger, at forældelsesfristen for de grove overtrædelser af hvidvaskloven forlænges til 10 år på

linje med forældelsesfristen i straffeloven for hvidvasksager af særligt grov beskaffenhed (omfattet

af straffelovens § 290 a, stk. 2).

Det vil endvidere svare til f.eks. reglerne om forældelse i sager om overtrædelse af skatte- og afgifts-

lovgivningen. Sådanne overtrædelser forældes som udgangspunkt efter 5 år, mens overtrædelser af

særligt grov karakter (omfattet af straffelovens § 289) forældes efter 10 år.

Side 39 af 127

I forhold til den foreslåede overbygningsbestemmelse i straffelovens § 290 b, som medfører en for-

højet strafferamme for ledelsesmedlemmer i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), der begår

visse overtrædelser af lov om finansiel virksomhed og hvidvaskloven, gør de nævnte hensyn om at

sikre tilstrækkelig tid til opklaring og efterforskning sig også gældende.

Overtrædelser af den foreslåede bestemmelse vil således ofte på samme måde som de nævnte over-

trædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed kunne nødvendiggøre en gennemgang af

meget omfattende materiale og længerevarende undersøgelser, og der vil være en sandsynligt for, at

en overtrædelse først afdækkes, efter at forældelse efter de gældende regler er indtruffet.

Hertil kommer, at hensynet til indbyrdes sammenhæng i lovgivningen også taler for, at der ikke bør

gælde en kortere forældelsesfrist for overtrædelse af den foreslåede overbygningsbestemmelsen i

straffelovens § 290 b, der vedrører overtrædelser begået af medlemmer af direktionen og bestyrelsen

i et systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI), end for de samme overtrædelser, når disse begås af

andre personer. I den forbindelse skal det også bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i straffelo-

vens § 290 b alene omfatter forsætlige overtrædelser, mens de relevante bestemmelser i hvidvasklo-

ven og lov om finansiel virksomhed tillige omfatter overtrædelser, der begås ved uagtsomhed.

Med det markante bødeniveau for alvorlige lovovertrædelser sammenholdt med risikoen for, at lov-

overtrædelserne først afdækkes efter at forældelse er indtruffet, finder Erhvervsministeriet, at foræl-

delsesfristen for grove overtrædelser af hvidvaskloven bør forlænges.

2.6.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås at forhøje forældelsesfristen fra 5 år til 10 år for strafansvar for visse grove overtrædelser

af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed. Den foreslåede bestemmelse skal medvirke til at

sikre en øget og styrket håndhævelses- og sanktioneringsmulighed ved overtrædelser af de pågæl-

dende love.

De grove overtrædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed er nærmere oplistet i den

foreslåede bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 13, og § 2, nr. 21, samt bemærkningerne hertil.

2.7 Øget krav til medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse

2.7.1. Gældende ret

Etableringen af Finanstilsynets bestyrelse blev besluttet i forbindelse med Bankpakke 6 fra oktober

2013 mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk

Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti (Aftale om regulering af systemisk vig-

tige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre

kapital og højere likviditet), og nedsat 1. juli 2014.

Side 40 af 127

Bestyrelsen blev etableret bl.a. med det formål at sikre Finanstilsynet større politisk uafhængighed i

overensstemmelse med internationale standarder om uafhængige banktilsyn, som IMF tidligere har

fremhævet i forbindelse med deres undersøgelse af Danmark. Bestyrelsens rolle er bl.a. at tage stilling

til Finanstilsynets afgørelser i større og principielle sager og dermed sikre kvaliteten af Finanstilsy-

nets afgørelser.

Det følger af § 345, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynets bestyrelse udpeges af

erhvervsministeren.

Bestyrelsen består af syv medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt.

Bestyrelsen sammensættes af tre medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel sagkundskab (nr.

1), to medlemmer med ledelsesmæssige baggrund fra den finansielle sektor (nr. 2), et medlem med

ledelsesmæssig baggrund fra det øvrige erhvervsliv (nr. 3) og et medlem fra Danmarks Nationalbank

(nr. 4), jf. § 345, stk. 2.

Erhvervsministeren udpeger blandt medlemmerne en formand og en næstformand for bestyrelsen, jf.

§ 345, stk. 3. Erhvervsministeren udpeger endvidere en observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrel-

sen, jf. § 345, stk. 4.

Det følger af § 345, stk. 5, at erhvervsministeren udpeger medlemmer af bestyrelsen og observatøren

for op til to år ad gangen. Medlemmerne og observatøren kan genudpeges.

Efter § 345, stk. 6, må medlemmerne af bestyrelsen og observatøren ikke være ansat i eller være

bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår i kon-

cern med finansielle virksomheder, eller i virksomheder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5, stk.

3, i finansielle virksomheder.

Det følger endvidere af § 38 i forretningsordenen for Finanstilsynets bestyrelse, at for nye bestyrel-

sesmedlemmer gælder en særlig karensperiode henset til medlemmets tidligere hverv, i hvilken peri-

ode medlemmet hverken kan være en del af behandlingen eller beslutningen af sager med relation til

den pågældendes tidligere hverv. Det uanset, at medlemmet ikke i sit tidligere hverv har taget del i

behandling af den pågældende sag, jf. bekendtgørelse nr. 525 af 23. maj 2018.

2.7.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale om styrkelse af indsatsen mod finansiel kriminalitet, at det er

afgørende, at Finanstilsynets bestyrelse er kvalificeret, uafhængig og upartisk. For at understøtte til-

liden til bestyrelsesmedlemmernes kompetencer og uafhængighed skal fremtidige medlemmer af be-

styrelsen derfor opfylde krav til egnethed og hæderlighed i stil med fit & proper-kravene, som gælder

for finansielle virksomheder. Derudover skal der stilles krav om, at formanden og næstformanden for

Finanstilsynets bestyrelse ikke har haft ansættelse i en større finansiel virksomhed i de seneste fem

år.

Side 41 af 127

Finanstilsynets bestyrelse skal herudover udvides med op til to medlemmer, der skal have særlig

indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet

–

herunder hvidvask, IT-kriminalitet

og lignende

–

samt viden om dataanalyse og cyberrisici. Dette skal bl.a. understøtte en generel æn-

dring i Finanstilsynets organisation, som blev gennemført i foråret 2019 med det formål at sikre et

moderne og effektivt Finanstilsyn med styrket fokus på forebyggelse og bekæmpelse af finansiel

kriminalitet. Finanstilsynets bestyrelse vil dermed bestå af op til ni medlemmer inklusiv formand,

idet der kan være færre medlemmer så længe de påkrævede fagligheder samlet set er til stede.

2.7.3. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at antallet af medlemmer i Finanstilsynets bestyrelse skal forøges med op til to yderligere

medlemmer med særlig indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet, indsigt i da-

taanalyse og cyberrisici. Finanstilsynets bestyrelse vil således fremover bestå af op til ni medlemmer,

inklusiv formanden.

Med den foreslåede bestemmelse lægges der op til en markant styrkelse af Finanstilsynets bestyrelses

indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet, indsigt i dataanalyse og cyberrisici.

Det foreslås, at der i forbindelse med udpegning af de to nye medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse

skal lægges afgørende vægt på de pågældendes indsigt i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel

kriminalitet samt indsigt i dataanalyse og cyberrisici. Det forudsættes, at erhvervsministeren har et

betydeligt skøn til at vurdere, om de pågældende personer besidder de forudsatte egenskaber. Der vil

ved udpegningen bl.a. kunne lægges vægt på de pågældendes uddannelse, forsknings- eller erhvervs-

erfaring med og indsigt i værktøjer til forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet samt

dataanalyse og cyberrisici.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, og bemærkningerne hertil.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en række nye krav om egnethed og hæderlighed m.v. for de

personer, som fremover skal udpeges som medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse. Formålet med

den foreslåede bestemmelse om yderligere krav til Finanstilsynets bestyrelsesmedlemmer er at un-

derstøtte tilliden til medlemmernes hæderlighed, kompetencer og uafhængighed.

Med den foreslåede bestemmelse vil erhvervsministeren ved udpegelsen af medlemmer til Finanstil-

synets bestyrelse skulle lægge vægt på, at det pågældende medlem har tilstrækkelig viden, faglig

kompetence og erfaring til at kunne udøve bestyrelseshvervet samt har et tilstrækkeligt godt om-

dømme og udviser hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed til effektivt at kunne med-

virke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver. Det skal endvidere tillægges vægt, om den pågældende

kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelseshvervet.

Efter den foreslåede bestemmelse skal et medlem af Finanstilsynets bestyrelse til enhver tid opfylde

en række yderligere krav. Det foreslås, at den pågældende ikke må være pålagt strafansvar for over-

trædelse straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering

Side 42 af 127

og regler udstedt i medfør heraf. Ved ”anden finansiel regulering” forstås regler underlagt Finanstil-

synet tilsynskompetence.

Efter den foreslåede bestemmelse må vedkommende ikke have deltaget i ledelsen i en virksomhed,

som er pålagt straf for overtrædelse af straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller

anden finansiel regulering og regler udstedt i medfør heraf for forhold, der er begået i den periode,

hvor den pågældende deltog i ledelsen.

Det foreslås, at vedkommende ikke kan være medlem af Finanstilsynets bestyrelse, såfremt vedkom-

mende er eller bliver omfattet af en tilsynssag vedrørende ledelsesansvar, hvor Finanstilsynets besty-

relse skal træffe beslutning eller afgørelse efter § 345, stk. 7, nr. 4-6, i lov om finansiel virksomhed.

Det indebærer, at den pågældende ikke må være eller blive enten direkte eller indirekte omfattet af

en tilsynssag, hvor det er Finanstilsynet, der træffer beslutning om reaktioner i sager af principiel

karakter og i sager, der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 7, nr. 4, i sager hvor Finans-

tilsynet påbyder en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholding-

virksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold

i virksomheden, jf. § 345, stk. 7, nr. 5, samt i sager, hvor bestyrelsen skal træffe beslutning om at

overgive sager omfattet af § 345, stk. 7, nr. 4, til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 7, nr. 6.

Det foreslås herudover, at der skal gælde særlige krav til formanden og næstformanden for Finanstil-

synets bestyrelse. Det foreslås, at formanden og næstformanden

–

ud over de gældende og ovenfor

foreslåede krav til alle bestyrelsesmedlemmer

–

ikke må have haft ansættelse i en finansiel virksom-

hed eller været medlem af bestyrelsen for en finansiel virksomhed de seneste fem år regnet fra tids-

punktet for erhvervsministerens udpegning af det pågældende medlem.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre formandens og næstformandens fornødne uaf-

hængighed i forhold til finansielle virksomheder, hvor den pågældende har været ansat eller været

bestyrelsesmedlem samt at sikre uafhængigheden til finansielle virksomheder generelt. Bestemmel-

sen skal også medvirke til at opretholde tilliden til Finanstilsynets integritet og uafhængighed samt

effektiviteten af udøvelsen af tilsynsvirksomhed over for den finansielle sektor.

Det foreslås herudover, at erhvervsministeren efter indstilling fra et flertal i Finanstilsynets bestyrelse

kan afsætte et medlem af bestyrelsen som konsekvens af, at et udpeget medlem af bestyrelsen ikke

lever op til de foreslåede betingelser. Med forslaget understøttes den uafhængighed, som Finanstilsy-

nets bestyrelse har efter de gældende regler.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 2, nr. 7, samt bemærkningerne hertil.

2.8. Hjemmel til at kræve indberetning af oplysninger til brug for risikovurdering

2.8.1 Gældende ret

Side 43 af 127

Finanstilsynet har i dag hjemmel i hvidvasklovens § 49 til at indhente oplysninger hos virksomheder

og personer omfattet af hvidvaskloven. Hjemlen i hvidvasklovens § 49 er i vidt omfang enslydende

med § 347 i lov om finansiel virksomhed og giver Finanstilsynet mulighed for at indhente oplysnin-

ger, der er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

I praksis bruges hjemlen i hvidvasklovens § 49 især i forbindelse med indhentelse af materiale til

brug for tilsynsbesøg, herunder procedurer og politikker for overholdelse af hvidvaskloven samt over-

sigt over kunder med henblik på at udtage stikprøver af virksomhedernes overholdelse af reglerne.

Hjemlen anvendes også ved off site-undersøgelser af hvidvaskområdet, hvor Finanstilsynet indhenter

oplysninger hos en konkret virksomhed eller en kreds af virksomheder eller personer til brug for en

undersøgelse af hvidvaskområdet.

Ligeledes giver hjemlen adgang til, at Finanstilsynet kan foretage tilsynsbesøg uden retskendelse.

2.8.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Det følger den politiske aftale af 19. september 2018 om yderligere initiativer til styrkelse af indsatsen

mod hvidvask og terrorfinansiering indgået mellem Socialdemokratiet, Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, at der skal

være et effektivt og risikobaseret tilsyn med virksomheders overholdelse af reglerne om forebyggelse

af hvidvask og terrorfinansiering. Et risikobaseret tilsyn indebærer, at myndighederne skal foretage

en vurdering af, hvor risikoen for, at virksomhederne bruges til hvidvask og terrorfinansiering er

størst, og indrette tilsynet i overensstemmelse hermed.

Af den politiske aftale fremgår det endvidere, at viden om, hvor og hvordan hvidvask og terrorfi-

nansiering kan foregå, herunder på baggrund af de nationale risikovurderinger, data og statistik, med-

virker til at sikre en effektiv forebyggelse og bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Denne

viden skal bl.a. bruges til at prioritere tilsynsindsatsen i tråd med FATF’s anbefaling og

EU’s

krav

om et risikobaseret tilsyn. Tilsynsmyndighederne skal desuden opnå denne viden gennem samarbejde

med politiet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (herefter SØIK),

herunder Hvidvasksekretariatet, og Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Som et led i det risikobaserede tilsyn bør Finanstilsynet have bedre mulighed for at udarbejde risiko-

vurderinger af de virksomheder, der er under tilsyn af Finanstilsynet. Dette kræver indberetninger af

data fra virksomhederne, så det er muligt for Finanstilsynet at føre et digitalt tilsyn. Det digitale tilsyn

vil skulle oprettes som et digitalt system, hvor virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven

skal indberette en række nærmere definerede oplysninger til Finanstilsynet med faste intervaller. På

baggrund af oplysningerne vil Finanstilsynet kunne udarbejde risikovurderinger, som kan bruges til

at vurdere, hvilke virksomheder der skal have et tilsynsbesøg i hvilke intervaller.

Som nævnt har Finanstilsynet allerede i dag hjemmel til at indhente alle oplysninger, der er nødven-

dige for tilsynsbesøg. En sådan hjemmel findes tilsvarende i bl.a. lov om finansiel virksomhed, hvor

Side 44 af 127

Finanstilsynet med den eksisterende hjemmel i en årrække har indhentet sådanne nærmere definerede

oplysninger som nævnt ovenfor.

På hvidvaskområdet har Finanstilsynet imidlertid ikke tidligere fast indhentet oplysninger hos virk-

somheder og personer omfattet af hvidvaskloven til brug for et digitalt system. Henset hertil og under

hensyn til specifikt at henlede virksomheders og personers opmærksomhed på, at indhentelse af så-

danne oplysninger fremover vil være en del af Finanstilsynets tilsyn på hvidvaskområdet og dermed

en del af virksomhedernes og personernes forpligtelse til at efterleve hvidvasklovens regler, finder

Erhvervsministeriet, at der er behov for at indsætte en specifik hjemmel til at kræve indberetning af

sådanne oplysninger.

Hjemlen til at kræve indberetning af oplysninger skal udformes som en bemyndigelse til Finanstilsy-

net til at kunne fastsætte nærmere regler for indberetningen, herunder om hvilke data der skal indbe-

rettes. Dette skyldes, at fastsættelsen af reglerne skal foregå i samarbejde med branchen og ved hjælp

af undersøgelser af retstilstanden i sammenlignelige lande (nabotjek). Ligeledes vil der over tid være

behov for at kunne justere i, hvilke data der skal indberettes.

2.8.3 Lovforslagets indhold

Det foreslås på den baggrund, at Finanstilsynet vil kunne fastsætte nærmere regler om indberetning

af oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og

personer omfattet af hvidvaskloven.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, samt bemærkningerne hertil.

2.9 Tavshedspligt for Skatteforvaltningen

2.9.1 Gældende ret

Skatteforvaltningen fører ikke tilsyn med overholdelse af hvidvaskloven. Derfor er der i dag heller

ikke nogen bestemmelse i hvidvaskloven, som regulerer Skatteforvaltningens tavshedspligt ved mod-

tagelse af oplysninger om personer eller virksomheder, som videresendes fra Hvidvasksekretariatet i

SØIK, og som hidrører fra virksomheders og personers underretninger i henhold til hvidvasklovens

§ 26 til i SØIK.

SØIK videresender jævnligt sådanne oplysninger til Skatteforvaltningen. Indberetningerne er i første

omgang sendt til SØIK fra pengeinstitutter, revisorer, ejendomsmæglere mv., fordi der er mistanke

om hvidvask eller terrorfinansiering. Pligten til at foretage underretning til SØIK følger af hvidvask-

loven § 26. En person, om hvem der er foretaget underretning, har ikke ret til indsigt i de personop-

lysninger, der vedrører den pågældende selv. Virksomheder og personer omfattet af denne lov har, jf.

§ 38, pligt til at hemmeligholde, at der er indgivet underretning, at underretning overvejes, eller at en

undersøgelse efter § 25 vil blive iværksat. SØIK videresender underretningerne til Skatteforvaltnin-

gen, når det vurderes, at der ikke foreligger risiko for hvidvask eller terrorfinansiering, men at der

kan være skatte- og afgiftsmæssige forhold, der vedrører den person eller virksomhed, som underret-

ningen vedrører, og som det kan være relevant for Skatteforvaltningen at få viden om.

Side 45 af 127

Hvidvaskunderretninger, som sendes fra pengeinstitutter, revisorer og ejendomsmæglere mv. til

SØIK, er i henhold til § 13, i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders be-

handling af personoplysninger, er omfattet af de oplysninger, som den dataansvarlige skal stille til

rådighed for den registrerede Oplysninger kan dog undtages fra oplysningspligten, jf. lovens § 14,

når det konkret vurderes at være nødvendigt, f.eks. for at undgå at skade forebyggelsen, afsløringen,

efterforskningen eller retsforfølgningen af en strafbar handling eller fuldbyrdelsen af en strafferetlig

sanktion. Hvidvaskunderretninger vil af SØIK som oftest blive undtaget fra oplysningspligten på

baggrund af en konkret vurdering i de enkelte sager.

Skatteforvaltningen er forpligtet til at underrette den person, som underretningen vedrører, når un-

derretningen modtages fra SØIK. Dette følger af artikel 14, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/679/EU af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med be-

handling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforord-

ningen). Det følger af denne bestemmelse, at når personoplysninger ikke er indsamlet hos den regi-

strerede, skal den dataansvarlige give den registrerede en række oplysninger, herunder formålene med

den behandling, som personoplysningerne skal bruges til, retsgrundlaget for behandlingen, de berørte

kategorier af personoplysninger og eventuelle modtagere eller kategorier af modtagere af personop-

lysningerne. Det fremgår af databeskyttelsesforordningen artikel 14, stk. 5, litra d, at der kan gøres

undtagelse til oplysningspligten i artiklens stk. 1-4, hvis personoplysninger som følge af tavshedspligt

i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, herunder lovbestemt tavshedspligt, skal

forblive fortrolige, eller såfremt det ud fra en konkret vurdering skønnes nødvendigt.

Det følger af § 35 i lov nr. 606 af 12. juni 2013, om offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven),

at pligten til at meddele oplysninger begrænses af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved

lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Den finansielle branche har gjort opmærksom på, at den medarbejder i for eksempel et pengeinstitut,

der foretager lovpligtig underretning til SØIK i henhold til hvidvasklovens § 26 ved mistanke om

hvidvask eller terrorfinansiering, risikerer at blive mødt med repressalier fra den kunde, som under-

retningen vedrører.

2.9.2 Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet finder, at det er vigtigt, at ansatte hos virksomheder omfattet af hvidvaskloven

og personer omfattet af hvidvaskloven ikke udviser tilbageholdenhed i forhold til at foretage under-

retninger til SØIK af frygt for repressalier fra de personer eller virksomheder, som der underrettes

om. Risikoen for repressalier kan i sidste ende føre til, at medarbejderen undlader at foretage den

lovpligtige underretning.

For at imødekomme dette er det derfor Erhvervsministeriets opfattelse, at der bør indføres en regel i

hvidvaskloven, der medfører, at tavshedspligten følger oplysningerne, således at oplysningerne er

Side 46 af 127

tavshedsbelagte i alle led af processen, fra der foretages underretning til SØIK og til, at oplysningerne

ender hos Skatteforvaltningen, samt indgår i en eventuel sagsbehandling.

En konsekvens af en sådan bestemmelse vil være, at det vil være muligt at gøre undtagelse til oplys-

ningspligten i databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1-4, jf. artikel 14, stk. 5, litra d. Ved

videregivelse af oplysninger fra SØIK til Skatteforvaltningen skal der således ikke i praksis ske un-

derretning til den borger eller virksomhed, som Skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om.

Det er Erhvervsministeriets opfattelse, at hensynene til, at der foretages de fornødne underretninger

til SØIK, og at ansatte i for eksempel pengeinstitutter ikke risikerer at blive udsat for repressalier, er

så tungtvejende, at der bør ske en undtagelse til databeskyttelsesforordningens regler om underretning

af den registrerede.

Som reglerne er i dag, vil underretninger, som Skatteforvaltningen modtager fra SØIK, og som indgår

i sager oprettet af Skatteforvaltningen, ikke generelt kunne undtages fra de forvaltningsretlige parts-

rettigheder som partshøring, aktindsigt m.v., da en undtagelse vil bero på en konkret vurdering.

De pågældende underretninger fra SØIK hidrører som udgangspunkt fra personer, der som følge af

deres virke er forpligtet til omgående at underrette SØIK hvis de er vidende om, har mistanke om

eller har rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft

tilknytning til hvidvask eller terrorfinansiering. Der er tale om underretninger, som den pågældende

ifølge hvidvasklovens § 26 er forpligtet til at give. Der er derfor et bredere beskyttelseshensyn ved

sådanne underretninger end f.eks. i de tilfælde, hvor den offentlige forvaltning i øvrigt modtager uop-

fordrede anmeldelser fra borgere og virksomheder.

Hovedhensynet med den foreslåede bestemmelse er at beskytte ansatte hos virksomheder omfattet af

hvidvaskloven og sikre, at der ikke udvises tilbageholdenhed i forhold til at foretage underretninger

til SØIK af frygt for repressalier fra de personer eller virksomheder, der underrettes om. Den pågæl-

dende, som er forpligtet til at underrette SØIK, bør således også nyde beskyttelse efter den foreslåede

bestemmelse i Skatteforvaltningens efterfølgende sagsbehandling og altså ikke kun ved Skattefor-

valtningens modtagelse af underretningen direkte fra den underretningspligtige.

Den foreslåede bestemmelse er et udtryk for en afvejning mellem på den ene side den interesse og

de partsrettigheder, som den enkelte borger har i forbindelse med behandlingen af en konkret sag, og

på den anden side den interesse, som kontrolmyndigheder og den finansielle sektor har i at sikre

relevante underretninger og beskyttelse af medarbejdere, der er undergivet en lovmæssig forpligtelse

til at indberette oplysninger om transaktioner, midler eller aktiviteter, der kan være tilknyttet hvidvask

eller finansiering af terrorisme.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede bestemmelse vil udgøre en særlig bestem-

melse om tavshedspligt, jf. offentlighedsloven § 35.

Side 47 af 127

2.9.3 Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bestemmelse om tavshedspligt for Skatteforvaltnin-

gens ansatte, således at disse under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er forpligtet til at hemme-

ligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning i henhold til § 26, og som Skatteforvaltningen

har modtaget fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK).

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 10, samt bemærkninger hertil.

3 Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser eller implementeringskon-

sekvenser for det offentlige.

Digitaliseringsklar lovgivning

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslaget efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgiv-

ning. Lovforslaget indeholder enkle og klare regler, som bidrager til administrative byrdelettelser for

erhvervslivet.

4 Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at initiativet om hjemmelsbestemmelse til et

nyt digitalt tilsyn, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil medføre administrative konsekvenser på over 4 mio.

kr. årligt for erhvervslivet i Danmark. Den specifikke udmøntning af denne bemyndigelse vil imid-

lertid skulle ske under inddragelse med erhvervslivet. Det vil derfor først være muligt at kvantificere

de administrative konsekvenser for erhvervslivet nærmere i forbindelse med udstedelsen af en be-

kendtgørelse med hjemmel i bemyndigelsen.

Lovforslaget indeholder herudover øvrige initiativer, som på nuværende tidspunkt forventes at med-

føre mindre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Agil erhvervsrettet regulering

Finanstilsynets vurderer, at ingen af de foreslåede initiativer er relevante for principperne om agil

erhvervsrettet regulering.

5 Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget forventes ikke at få administrative konsekvenser for borgerne.

6 Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7 Forholdet til EU-retten

Side 48 af 127

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj

2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af

penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kom-

missionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv).

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentet og Rådet direktiv (EU) 2018/843

om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det fi-

nansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv

2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

8 Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer og myndigheder m.v.:

[…]

9 Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre-

udgifter (hvis ja, angiv om-

fang(Hvis nej, anfør Ingen)

Økonomiske konse- Lovforslaget forventes ikke at

kvenser for stat, have væsentlige økonomiske

kommuner og regio- konsekvenser for det offentlige.

ner

Implementerings-

Lovforslaget forventes ikke at

konsekvenser

for have væsentlige implemente-

stat, kommuner og ringskonsekvenser for det of-

regioner

fentlige.

Økonomiske konse- Erhvervsstyrelsens Team Effek-

kvenser for er- tiv Regulering vurderer, at initi-

hvervslivet

ativet om hjemmelsbestemmelse

til et nyt digitalt tilsyn, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 8, vil medføre

administrative konsekvenser på

over 4 mio. kr. årligt for er-

hvervslivet i Danmark. Den spe-

cifikke udmøntning af denne be-

myndigelse vil imidlertid skulle

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang(Hvis nej, anfør

Ingen)

Lovforslaget forventes ikke at have væ-

sentlige økonomiske konsekvenser for

det offentlige.

Lovforslaget forventes ikke at have væ-

sentlige implementeringskonsekvenser

for det offentlige.

Side 49 af 127

ske under inddragelse med er-

hvervslivet. Det vil derfor først

være muligt at kvantificere de

administrative konsekvenser for

erhvervslivet nærmere i forbin-

delse med udstedelsen af en be-

kendtgørelse med hjemmel i be-

myndigelsen.

Lovforslaget indeholder herud-

over øvrige initiativer, som på

nuværende tidspunkt forventes

at medføre mindre væsentlige

administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Lovforslaget indeholder herudover øv-

rige initiativer, som på nuværende tids-

punkt forventes at medføre mindre væ-

sentlige administrative konsekvenser

for erhvervslivet.

Ingen af betydning

Administrative kon- Ingen af betydning

sekvenser for

borgerne

Miljømæssige kon- Ingen af betydning

Ingen af betydning

sekvenser

Forholdet til EU-ret-

ten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod an-

vendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering

af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvask-

direktiv).

Lovforslaget gennemfører endvidere dele af Europa-Parlamentet og Rådet

direktiv (EU) 2018/843 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om fore-

byggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til

hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direk-

tiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv).

Side 50 af 127

Går videre end mini-

mumskrav i EU-re-

gulering (sæt X)

NEJ

Side 51 af 127

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§ 17, stk. 3, i hvidvaskloven)

Lovændringen foreslås af lovtekniske grunde, og med henblik på sproglig tilretning. En ændring af

hvidvasklovens § 17, stk. 3, træder i kraft den 10. januar 2020, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg

C, L 204 som vedtaget, s. 3. For at sikre, at en tilretning af § 17, stk. 3, kan træde i kraft 10. januar

2020, foreslås bestemmelsen nyaffattet med sproglig tilretning af § 17, stk. 3, nr. 3.

Den gældende bestemmelse i hvidvasklovens § 17, stk. 2, medfører, at virksomheder og personer skal

gennemføre skærpede kundekendskabsprocedurer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført

på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finan-

siering af terrorisme

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at ved forretningsforbindelser eller transaktioner, der involverer

højrisikotredjelande, skal forpligtede enheder, hvor det er muligt, foruden kravene implementeret i §

17, stk. 2, gennemføre en eller flere supplerende afhjælpende foranstaltninger.

Det foreslås, at der indsættes som

§ 17, stk. 3, 1. pkt.,

at virksomheder og personer, ud over de foran-

staltninger, der er nævnt i stk. 2, skal gennemføre en eller flere yderligere risikobegrænsende foran-

staltninger. Dette gælder, når fysiske personer eller juridiske enheder gennemfører transaktioner, der

involverer lande, der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget

risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Med risikobegrænsende foranstaltninger forstås foranstaltninger, som virksomheden eller personen

iværksætter for at opnå en begrænsning af risiciene for hvidvask og finansiering af terrorisme.

Virksomheden eller personen skal efter nærmere vurdering vælge at gennemføre en eller flere af de

risikobegrænsende foranstaltninger, som er nævnt i nr. 1-3 i den foreslåede bestemmelse.

Det foreslås i stk. 3,

nr. 1,

at disse foranstaltninger blandt andet kan bestå i anvendelse af supplerende

elementer af skærpede kundekendskabsprocedurer.

Det overlades til virksomheder og personer konkret at vurdere, hvilke supplerende og skærpende

elementer, der ved gennemførelse af kundekendskabsprocedurer konkret kan begrænse risikoen i for-

hold til virksomhedens eller personens forretningsmodel.

Det foreslås endvidere i stk. 3,

nr. 2,

at foranstaltningerne kan omfatte indførelse af relevante skær-

pede indberetningsmekanismer eller systematisk indberetning af finansielle transaktioner.

Side 52 af 127

Virksomheder og personer, som har elektroniske kontroller, kan eksempelvis vælge at opsætte flere

parametre, som dermed kan skærpe overvågningen af specifikke transaktionsmønstre.

Endvidere foreslås det i stk. 3,

nr. 3,

at foranstaltningerne kan bestå i begrænsning af forretningsfor-

bindelser eller transaktioner med fysiske personer eller juridiske enheder fra de tredjelande, der er

identificeret som højrisikotredjelande.

Det betyder, at virksomheder og personer kan beslutte at indskrænke deres udbud af produkter og

tjenesteydelser til kunder fra højrisikotredjelande eller vælge ikke at indgå forretningsforbindelser

eller gennemføre transaktioner, der involverer kunder fra højrisikotredjelande.

Bestemmelsen i § 17, stk. 3, implementerer dele af artikel 1, stk. 11, i 5 hvidvaskdirektiv.

Til nr. 2 (§ 20 a i hvidvaskloven)

Hvidvasklovens §§ 17-20 fastsætter skærpede krav til kundekendskabsprocedurer. Hvidvasklovens §

17, stk. 2, fastsætter, at virksomheder og personer skal gennemføre skærpede kundekendskabsproce-

durer, hvis kunden har hjemsted i et land, der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Det foreslås i

§ 20 a,

at Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at der ved forretningsforbindelser eller

transaktioner, der involverer lande, der er opført på Kommissionens liste over højrisikotredjelande

kan kræves, at første betaling foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut, der er

underlagt krav om kundekendskabsstandarder, der mindst svarer til de kundekendskabsstandarder,

der er fastsat i denne lov.

Den foreslåede bestemmelse er en nyaffattelse med en sproglig tilretning af § 20 a, som blev vedtaget

i foråret, men som først træder i kraft pr. 10. januar 2020, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg C, L

204 som vedtaget, s. 4.

Som konsekvens af den foreslåede nye bestemmelse, kan virksomheder og personer blive underlagt

krav om at gennemføre en supplerende foranstaltning som led i deres kundekendskabsprocedurer i

forhold til kunder og forretningsforbindelser, der involverer højrisikotredjelande.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i hvidvasklovens §§ 31 a og 31 b, hvor-

efter det skal være muligt for en virksomhed eller person, der er omfattet af hvidvaskloven, at oprette

en forretningsforbindelse eller foretage en transaktion, der involverer et højrisikotredjeland.

Finanstilsynet vil udnytte bemyndigelsen ved en bekendtgørelse, som opstiller de kriterier, der vil

afgøre, om en betaling skal foretages gennem en konto i kundens navn i et pengeinstitut underlagt

krav om kundekendskabsstandarder, der mindst svarer til hvidvasklovens kundekendskabsstandarder.

Side 53 af 127

Den foreslåede ændring har til hensigt at skabe ensartethed i formuleringerne i hvidvaskloven. Der er

ikke tale om en materiel ændring.

Til nr. 3 (§ 22, stk. 5, 1. pkt., i hvidvaskloven)

Den gældende § 22, stk. 5, er en undtagelse til § 22, stk. 1, hvorefter indhentning af oplysninger, jf.

§ 11, stk. 1-4, ikke kan overlades til tredjemand, såfremt tredjemand er etableret i et land, som er

opført på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme.

Det foreslås i

stk. 5, 1. pkt.,

at »lande, hvor der vurderes at være en høj risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme« ændres til »højrisikotredjelande«.

Den foreslåede ændring har til hensigt at skabe ensartethed i formuleringerne hvidvaskloven. Der er

ikke tale om en materiel ændring.

Til nr. 4 (§§ 31 a og 31 b i hvidvaskloven)

Lovændringen foreslås at lovtekniske grunde. Den foreslåede bestemmelse er en nyaffattelse af §§

31 a og 31 b med en sproglig tilretning af § 31 a, stk. 1 og 2. §§ 31 a og 31 b blev vedtaget i foråret,

og de nye bestemmelser træder først i kraft pr. 10. januar 2020, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg

C, L 204 som vedtaget, s. 4.

Der gælder på nuværende tidspunkt ikke nogen regler for, hvilke foranstaltninger, der skal foretages,

når en virksomhed fra et højrisikotredjemand ønsker at etablere datterselskaber, filialer eller repræ-

sentationskontorer i Danmark.

5. hvidvaskdirektiv stiller krav om, at der fastsættes regler, der sikrer, at en eller flere foranstaltninger

anvendes i forhold til højrisikotredjelande eksempelvis, når en underlagt virksomhed ønsker at etab-

lere datterselskaber, filialer eller repræsentationskontorer i et tredjeland.

Den foreslåede bestemmelse i § 31 a,

stk. 1,

giver den myndighed, som påser en virksomheds eller en

persons overholdelse af loven, mulighed for at afvise etablering af datterselskaber, filialer eller re-

præsentationskontorer i Danmark for virksomheder og personer, der har hjemsted i et land, der er

opført på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller

finansiering af terrorisme.

De myndigheder, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, er henholdsvis

Finanstilsynet, jf. § 47, stk. 1, Erhvervsstyrelsen, jf. § 57, stk. 1, Advokatrådet, jf. § 64, stk. 1, og

Spillemyndigheden, jf. § 65, stk. 1. Det følger således af hvidvasklovens § 47, stk. 1, at Finanstilsynet

er tilsynsmyndighed for virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 1-13, og

19. Det følger desuden af hvidvasklovens § 57, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for

virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 15-18. Endvidere følger det af

hvidvasklovens § 64, stk. 1, at Advokatrådet har tilsynskompetencen i forhold til advokater omfattet

Side 54 af 127

af hvidvaskloven § 1 stk. 1 nr. 14. Endelig følger det af hvidvasklovens § 65, stk. 1, at Spillemyndig-

heden er tilsynsmyndighed for virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr.

20.

Den foreslåede bestemmelse i

stk. 2,

vil medføre, at den myndighed, som påser virksomhedens eller

personens overholdelse af denne lov, kan fastsætte regler om, at etablering af datterselskaber, filialer

eller repræsentationskontorer i Danmark for virksomheder og personer, der har hjemsted i et land,

der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme, kan ske i landet under særlige forudsætninger.

Bestemmelsen vil give den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af

denne lov, hjemmel til under særlige forudsætninger at godkende etablering af et datterselskab af en

virksomhed, der har hjemsted i et land, der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme. Denne mulighed begrun-

des i, at det skal være muligt for en virksomhed eller person fra et land, der er opført på Kommissio-

nens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terro-

risme, at etablere sig i Danmark under særlige forudsætninger. Hvorvidt dette er tilfældet, må bero

på en konkret vurdering. Der kan i vurderingen for eksempel lægges vægt på, om højrisikotredjelan-

det på højt politisk plan har forpligtet sig til at afhjælpe de identificerede mangler samt besluttet at

anmode om teknisk bistand for at gennemføre FATF’s handlingsplan, og som er identificeret

ved

FATF’s offentlige erklæring.

Endelig følger det af hvidvasklovens § 65, stk. 1, at Spillemyndigheden er tilsynsmyndighed for virk-

somheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1, nr. 20.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 b,

stk. 1,

at virksomheder og personer omfattet af

loven med hjemsted i Danmark, der ønsker at etablere en filial eller et repræsentationskontor i et land,

der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask

eller finansiering af terrorisme, skal meddele dette til den myndighed, der påser virksomhedens eller

personens overholdelse af denne lov. Derudover skal der indsendes oplysninger om i hvilket land,

filialen ønskes etableret, en beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisa-

tion, og de planlagte aktiviteter, filialens adresse og navnene på filialens ledelse.

De myndigheder, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov, er henholdsvis

Finanstilsynet, jf. § 47, stk. 1, Erhvervsstyrelsen, jf. § 57, stk. 1, Advokatrådet, jf. § 64, stk. 1, og

Spillemyndigheden, jf. § 65, stk. 1. Det følger således af hvidvasklovens § 47, stk. 1, at Finanstilsynet

er tilsynsmyndighed for virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 1-13, og

19. Det følger desuden af hvidvasklovens § 57, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen er tilsynsmyndighed for

virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1 nr. 15-18. Endvidere følger det af

hvidvasklovens § 64, stk. 1, at Advokatrådet har tilsynskompetencen i forhold til advokater omfattet

Side 55 af 127

af hvidvaskloven § 1, stk. 1, nr. 14. Endelig følger det af hvidvasklovens § 65, stk. 1, at Spillemyn-

digheden er tilsynsmyndighed for virksomheder og personer omfattet af hvidvasklovens § 1, stk. 1,

nr. 20.

Overtrædelse af bestemmelsen i § 31 b, stk. 1, foreslås strafbelagt efter § 78, stk. 1, 2. pkt. Ansvars-

subjekterne for overtrædelse af § 31 b, stk. 1, er virksomheder og personer omfattet af loven, og den

strafbetingede handling består i, at en virksomhed eller person omfattet af loven, etablerer en filial

eller et repræsentationskontor i et land, der er opført på Kommissionens liste over lande, hvor der

vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme, uden at meddele dette til

den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af hvidvaskloven.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 b,

stk. 2,

at den myndighed, der påser virksomhedens

eller personens overholdelse af denne lov, kan forbyde virksomheden eller personen at etablere filia-

ler eller repræsentationskontorer i et land der er opført på Kommissionens liste over højrisikotredje-

lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finansiering af terrorisme.

Bestemmelsen vil således give den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse

af denne lov, hjemmel til at forbyde en virksomheds eller persons etablering i et land, der er opført

på Kommissionens liste over lande, hvor der vurderes at være en øget risiko for hvidvask eller finan-

siering af terrorisme.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 31 b,

stk. 3,

at den myndighed, der påser virksomhedens

eller personens overholdelse af denne lov, kan fastsætte regler om, at virksomheden eller personen

skal tage højde for, at den pågældende filial eller det pågældende repræsentationskontor vil komme

til at ligge i et land, der ikke har tilstrækkelige ordninger til bekæmpelse af hvidvask af penge og

finansiering af terrorisme.

Det betyder, at den myndighed, der påser virksomhedens eller personens overholdelse af denne lov,

kan fastsætte regler om, at en eller flere foranstaltninger skal iværksættes, hvis en virksomhed eller

person ønsker at etablere en filial eller repræsentationskontor i et land, der ikke har tilstrækkelige

ordninger til bekæmpelse af hvidvask og finansiering af terrorisme.

Det forventes, at der vil fastsættes regler om, at virksomheden eller personen påbydes, at der føres

øget kontrol med eller stilles skærpede krav om ekstern revision for virksomhedens filial eller repræ-

sentationskontor, i det pågældende land, at virksomheden eller personen påbydes, at der stilles skær-

pede krav til ekstern revision af finansielle koncerner vedrørende alle filialer eller repræsentations-

kontorer i det pågældende land, og at kredit- og finansieringsinstitutter påbydes at undersøge og æn-

dre eller om nødvendigt bringe korrespondentforbindelser med respondentinstitutter i det pågældende

land til ophør.

De foreslåede bestemmelser til §§ 31 a og b implementerer dele af artikel 1, stk. 1, nr. 11, i 5. hvid-

vaskdirektiv.

Side 56 af 127

Til nr. 5 (§ 35 a i hvidvaskloven)

I hvidvaskloven gælder der ikke et lovfæstet krav om, at virksomheder mv. omfattet af loven, ikke

må indgå aftaler med sine ansatte om tavshedsklausuler.

Det følger af § 36 i hvidvaskloven, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5, 8 og 11,

for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20, ikke må udsætte ansatte eller tidligere

ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den ansatte eller tidli-

gere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finan-

sielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Denne bestemmelse kan ikke

fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte, jf. stk. 3. Tilsvarende bestemmelser følger af en række

andre love på det finansielle område.

Beskyttelsen af whistlebloweren efter § 36 finder først anvendelse, når der er indberettet oplysninger

om virksomheden eller personen, dvs. når den ansatte har foretaget en indberetning. Det vil således

ikke være i strid med § 36, hvis en virksomhed mv. aftaler med sine ansatte, at de ikke under eller

efter ansættelsesforholdet kan indberette oplysninger til Finanstilsynet (såkaldt tavshedsklausul).

En tavshedsklausul i aftaler indgået mellem den ansatte og virksomheden eller personen vil dog være

uoverensstemmende med intentionerne bag bestemmelsen i § 35 om virksomhedens pligt til at etab-

lere en whistleblowerordning for overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lov-

givning.

Det foreslås på den baggrund at indsætte § 35 a.

I § 35 a,

stk. 1,

foreslås, at er der indgået aftale mellem en virksomhed eller personer omfattet af § 1,

stk. 1, nr. 5, 8 og 11, for så vidt angår alternative investeringsfonde, og nr. 13-20, og den ansatte eller

en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke er afskåret fra

at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgiv-

ning til offentlige myndigheder.

Bestemmelsen vil gælde alle former for aftaler, hvilket vil sige, at bestemmelsen ikke er afgrænset til

kun at gælde den ansattes ansættelseskontrakt. Der gælder ligeledes heller ikke krav til, hvordan en

sådan aftale måtte være indgået. Bestemmelsen finder derfor anvendelse både for mundtlige som

skriftlig aftaler.

At ”indberette” omfatter

også den situation, hvor politiet har rettet henvendelse til en

medarbejder og anmodet om afgivelse af sådanne oplysninger.

Med ”offentlige myndigheder” skal forstås, at en indberetning af oplysninger om en virksomheds

overtrædelser eller potentielle overtrædelse af den finansielle lovgivning, ikke er begrænset til Fi-

nanstilsynet eller SØIK. Indberetningen kan derfor også foretages til f.eks. Skatteforvaltningen eller

politiet.

Side 57 af 127

Det foreslås i § 35 a,

stk. 2,

at uanset stk. 1, er den ansatte eller den tidligere ansatte ikke afskåret fra

at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgiv-

ning til offentlige myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og

virksomheden eller personen. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 35.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den ansatte på tilsvarende vis, som i stk. 1, har mulighed

for at indberette til virksomheden eller personen. Stk. 2 lovfæster den lovsikrede ret, som ansatte og

tidligere ansatte har i dag efter gældende ret. Bestemmelsen har derfor til at sigte at eliminere tvivlen

om, at ansatte og tidligere ansatte altid kan gå til offentlige myndigheder med oplysninger om over-

trædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle lovgivning uanset, hvad der måtte være

indgået af aftaler med virksomheden eller personen.

Til nr. 6 (§ 49, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Af hvidvasklovens § 49, stk. 1, følger det, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-

13 og 19, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstilsynet de oplysninger,

der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Det foreslås at indsætte som § 49, stk. 1,

2. pkt.,

at oplysninger, der er af væsentlig betydning for

Finanstilsynets tilsyn, skal gives af egen drift og hurtigst muligt.

Bestemmelsen er ny.

Den nye forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger af egen drift gælder for de situationer,

hvor det må stå klart for virksomheden og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19 samt leve-

randører og underleverandører til disse, at oplysningens karakter er af væsentlig betydning for Fi-

nanstilsynets tilsynsvirksomhed. Deraf følger det, at det ikke vil være alle oplysninger, som virksom-

hederne skal meddele Finanstilsynet. Det vil efter bestemmelsen gælde, at virksomheden skal fore-

tage en konkret vurdering af oplysningernes karakter, der påtænkes at blive meddelt til Finanstilsynet

for at sikre, at informationerne har den fornødne interesse for Finanstilsynet. Forpligtelsen til at egen

drift at meddele oplysningerne, vil kun gælde oplysninger, som efter den konkrete vurdering skal

meddeles Finanstilsynet.

Med ”hurtigst

muligt”

forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virksomheden bliver opmærksom

på, at en oplysnings karakter er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Et eksempel på, hvad der kunne være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde, kunne være,

hvis en virksomhed er ved at komme i økonomiske vanskeligheder, som ikke nødvendigvis er truende

for virksomhedens fortsatte drift. Oplysningen kan have betydning for virksomhedens fortsatte drift,

og meddelelse herom vil være af interesse for Finanstilsynets løbende tilsyn med virksomheden.

Side 58 af 127

Et andet eksempel kunne være, at Finanstilsynet sender et brev til en bred kreds af regulerede virk-

somheder inden for et specifikt område, hvor Finanstilsynet oplyser, at indikationer viser, at der po-

tentielt kan være problemer med opfyldelsen af reglerne på området. Giver den generelle meddelelse

fra Finanstilsynet til virksomhederne anledning til, at en virksomhed efterfølgende kan konstatere, at

tidligere meddelte oplysninger ikke har været korrekte eller kan give et misvisende billede af forhol-

dende, kan det have væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, at virksomheden re-

agerer over for Finanstilsynet.

Oplysningspligten medfører, at virksomheder skal udvise åbenhed og samarbejdsvillighed over for

Finanstilsynet og af egen drift give oplysninger om virksomhedens forhold, når det kan forventes, at

oplysningerne har interesse for myndighederne.

Virksomheden bør begrunde, hvorfor det vurderes, at meddelelsen er af væsentlig betydning for Fi-

nanstilsynet. Begrundelse af meddelelsen sikrer, at der foretages en konkret vurdering af betydningen

af hver af de meddelelser, som gives til Finanstilsynet.

Oplysningspligten vil skulle gælde inden for rammerne af forbuddet mod selvinkriminering på lige

fod med, hvad der i dag gælder for øvrige oplysningsforpligtigelser, som finansielle virksomheder er

underlagt, herunder § 49. Det betyder, at Finanstilsynet i forbindelse med indhentning af oplysninger

fra virksomheder må vejlede om retten til ikke at give selvinkriminerende oplysninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 1, er i dag strafbelagt i medfør af § 78, stk. 1, 2. pkt., i

hvidvaskloven. Den foreslåede bestemmelse i § 49, stk. 1, 2. pkt., vil således også være strafbelagt i

medfør af § 78, stk. 1, 2. pkt. Den strafbare handling består i, at en virksomhed ikke giver meddelelse

til Finanstilsynet om oplysninger, der er af væsentlig interesse for Finanstilsynet. Strafsubjektet er

virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19 samt leverandører og underleveran-

dører til disse, som undlader at give meddelelse til Finanstilsynet.

Til nr. 7 (§ 49, stk. 2, i hvidvaskloven)

Af hvidvasklovens § 49, stk. 1, følger det, at virksomheder og personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-

13 og 19, samt leverandører og underleverandører til disse skal give Finanstilsynet de oplysninger,

der er nødvendige for tilsynets virksomhed.

Der gælder imidlertid ikke et lovbestemt krav om, at virksomhederne skal berigtige tidligere meddelte

oplysninger til Finanstilsynet, som virksomheden på et senere tidspunkt kan konstatere er urigtige

eller har vildledende karakter.

Det foreslås at lovbestemme en pligt til at berigtige oplysninger i § 49,

stk. 2,

hvorefter en finansiel

virksomhed eller person, der er omfattet af stk. 1 eller regler udstedt i medfør af stk. 7, har pligt til

straks at berigtige oplysninger afgivet til Finanstilsynet, hvis virksomheden eller personen efterføl-

gende konstaterer, at 1) oplysningerne ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen eller 2)

på et senere tidspunkt er blevet misvisende.

Side 59 af 127

Med ”straks”

forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virksomheden bliver opmærksom på, at

en oplysning, som er meddelt til Finanstilsynet er ukorrekt eller viser sig at være blevet misvisende.

Med ”ikke har været korrekte” forstås, at oplysningerne materielt ikke

har været korrekte på tids-

punktet for afgivelsen af oplysningerne eller at de på et senere tidspunkt er blevet misvisende. Det vil

eksempelvis være datamateriale, som indeholdte forkerte værdier. Det forudsættes dog, at det ikke

vil være nødvendigt at berigtige mindre sproglige fejl eller lignende, der alene er af rent redaktionel

karakter, og som ikke er meningsforstyrrende for meddelelsens indhold.

Forslaget skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter

Finanstilsynet vil få adgang til at fastsætte nærmere regler om indberetning af oplysninger, der er

nødvendige til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og personer omfattet af hvid-

vaskloven. Den foreslåede bestemmelse om berigtigelsespligten i stk. 2 vil også gælde for oplysnin-

ger indberettet efter regler udstedt i medfør af bemyndigelsen.

Virksomheder omfattet af lov om finansiel virksomhed vil med den foreslåede lovændring, ligesom

tilfældet er i dag, være forpligtet til at berigtige oplysninger, som en virksomhed på et tidligere tids-

punkt har indsendt til Finanstilsynet. Med forslaget lovfæstes det alene, at det gælder i situationer,

hvor virksomheden efterfølgende konstaterer, at oplysningerne ikke har været korrekte eller kan have

været misvisende.

Det er ikke hensigten, at den foreslåede berigtigelsespligt skal fortolkes videre, end hvad der i dag

gælder som følge af indfortolkningen af en berigtigelsespligt i oplysningspligterne. Dette betyder

bl.a., at der fortsat ikke vil gælde en berigtigelsespligt, hvis f.eks. oplysninger er fejlagtige som følge

af åbenlyse tastefejl.

Bestemmelsen foreslås strafbelagt i medfør af § 78, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Den strafbare handling vil bestå i, at en

virksomhed og person som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19,

samt leverandører og underleverandører til disse,

undlader at berigtige oplysninger, der er givet til

Finanstilsynet, og hvor virksomheden eller personen konstaterer, at oplysningerne ikke har været

korrekte på tidspunktet for afgivelsen eller er blevet misvisende. Strafsubjektet er

virksomheder og

personer som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-13 og 19, samt leverandører og underleverandører til disse.

Til nr. 8 (§ 49, stk. 7, i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 49, stk. 1, at virksomheder og personer omfattet af loven skal indsende

de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Stk. 2 og 3 giver Finanstilsynet

adgang til at gennemføre tilsynsbesøg uden en retskendelse med henblik på at indhente de oplysnin-

ger, som er nævnt i stk. 1. Finanstilsynet kan, jf. stk. 4, kræve oplysninger, der er nødvendige for at

vurdere, om en virksomhed eller person er omfattet af hvidvaskloven, og indhente oplysninger til

brug for en række myndigheder, herunder tilsynsmyndigheder og samarbejdsfora, jf. stk. 5.

Side 60 af 127

For så vidt angår oplysningerne, som skal indsendes til Finanstilsynet, jf. stk.1, er der i praksis tale

om bl.a. politikker og procedurer til forebyggelse af hvidvask og terrorfinansiering samt stikprøver

af gennemførte transaktioner. Finanstilsynet indhenter sådanne oplysninger ved skriftlig anmodning

typisk forud for et varslet tilsynsbesøg, og oplysningerne benyttes i den samlede vurdering af, om

virksomheden eller personen lever op til kravene i hvidvaskloven.

Det foreslås i

stk. 7,

at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning af

oplysninger, der er nødvendige til brug for Finanstilsynets risikovurdering af virksomheder og per-

soner omfattet af hvidvaskloven.

Bestemmelsen er ny.

De pågældende oplysninger, som virksomheder og personer forventes at blive pålagt at indberette,

kan f.eks. være virksomhedens egen risikovurdering af sin forretningsmodel, andelen af højrisiko

kunder, herunder antal kunder på FATF’s risikoliste, antal transaktioner til og fra lande på FATF’s

risikoliste, antal transaktioner udenfor EU, til- og afgang af kunder, andelen af udenlandske kunder,

andelen af erhvervskunder i forhold til private kunder, antal kunder i udenlandske datterselskaber og

udenlandske filialer, antal transaktioner til og fra udlandet, antal alarmer i kundeovervågningen, evt.

fordelt på kundetyper, antal politisk eksponerede personer henholdsvis i og udenfor EU, antal trans-

aktioner udenfor EU m.v. Finanstilsynet vil nærmere fastsætte, hvilke oplysninger der skal indberet-

tes. Dette vil ske i samarbejde med branchen samt ved at undersøge retstilstanden i sammenlignelige

lande. Hvis det findes nødvendigt, vil Finanstilsynet justere, hvilke oplysninger der skal indberettes.

Det vil ske ud fra en vurdering af, hvilke oplysninger der vurderes relevante for Finansstilsynets

udarbejdelse af risikovurderinger.

Der vil skulle være proportionalitet mellem omfanget af de oplysninger, som Finanstilsynet vil på-

lægge virksomhederne og personerne at indberette, afhængigt af virksomheden eller personens stør-

relse og kompleksitet. Dette er en naturlig følge af, at en lille virksomhed med en simpel forretnings-

model, f.eks. en valutaveksler, vil have færre kundetyper end f.eks. et stort pengeinstitut med en

kompleks forretningsmodel og mange kunder og kundetyper.

Oplysningerne forventes at skulle indberettes med et bestemt tidsinterval og i øvrigt på anmodning

fra Finanstilsynet samt på en måde, der fastsættes nærmere af Finanstilsynet.

Til nr. 9 (§ 51 b i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 51 i hvidvaskloven, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheder og personer omfattet

af hvidvaskloven at foretage nødvendige foranstaltninger ved overtrædelser af bestemmelser i hvid-

vaskloven eller regler udstedt i medfør heraf. Ligeledes kan Finanstilsynet, jf. hvidvaskloven § 51 a,

påbyde virksomheder omfattet af loven at afsætte den af virksomheden udpegede hvidvaskansvarlige,

hvor den hvidvaskansvarlige ikke har et tilstrækkeligt godt omdømme, eller hvor dennes adfærd giver

grund til at antage, at personen ikke vil varetage stillingen på en forsvarlig måde.

Side 61 af 127

Det foreslås i § 51 b,

stk. 1,

at Finanstilsynet kan påbyde en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-

8, 10, 11, 19, 23 og 24, at virksomheden midlertidigt ikke må optage nye kundeforhold, når der er

konstateret alvorlige overtrædelser af hvidvasklovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør

heraf.

Bestemmelsen er ny.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse at styrke Finanstilsynets indgrebsmuligheder, når

Finanstilsynet konstaterer, at en virksomhed har begået alvorlige overtrædelser af hvidvaskloven.

Ved ”alvorlige

overtrædelser” forstås grove eller omfattende overtrædelser af hvidvaskloven, som

dog ikke er tilstrækkeligt alvorlige til, at der er grundlag for at fratage virksomheden sin tilladelse til

at drive den pågældende type virksomhed. Et eksempel på en overtrædelse kunne f.eks. være et pen-

geinstitut, som ved optagelse af erhvervskunder ikke indhenter oplysninger om juridiske personers

reelle ejere. Ved vurderingen af, om overtrædelsen har en sådan karakter, at den skal medføre et

påbud om ikke at optage nye kundeforhold, før virksomheden har rettet op på forholdene og kan

dokumentere dette, kan der bl.a. lægges vægt på overtrædelsens grovhed, herunder hvor mange og

hvor store kunder drejer det sig om, karakteren af kundeforholdene osv. Der kan endvidere lægges

vægt på overtrædelsens gentagne karakter, herunder hvor lang en tidsperiode overtrædelsen har strakt

sig over.

Et påbud vil kunne omfatte alle nye kundeforhold, både privat- og erhvervskunder, men det kan også

kun omfatte f.eks. privatkunder, hvis lovovertrædelserne kun foregår i forbindelse med privatkunder.

Et påbud kan gives i forbindelse med andre tilsynsreaktioner, f.eks. politianmeldelse, men kan også

stå alene.

Det foreslås i § 51 b,

stk. 1, 2. pkt.,

at er overtrædelse af hvidvasklovens bestemmelser eller regler

udstedt i medfør heraf foregået helt eller delvist i en udenlandsk filial af en dansk virksomhed, kan

påbuddet, jf. stk. 1, udstrækkes til også at omfatte den udenlandske filial.

En virksomheds udenlandske filial er omfattet af værtslandets regler om hvidvask, men virksomheden

i hjemlandet er forpligtet til at sikre, at dens filialer i udlandet overholder udenlandsk lov i overens-

stemmelse med tilsynsforpligtelsen på koncernniveau, som blev indført ved implementering af 4.

hvidvaskdirektiv den 26. juni 2017. Der henvises til hvidvasklovens § 31.

Et påbud kan således meddeles til virksomheden alene eller tillige omfatte en eller flere udenlandske

filialer efter en konkret vurdering. Finanstilsynet skal i den forbindelse have konstateret, at de alvor-

lige overtrædelser, jf. eksemplet ovenfor, er foregået helt eller delvist i den eller de udenlandske fili-

aler.

Side 62 af 127

Det foreslås i § 51,

stk. 2,

at et påbud udstedt efter stk. 1 ophører, når virksomheden over for Finans-

tilsynet kan dokumentere, at overtrædelserne af denne lov og regler udstedt i medfør heraf, som blev

lagt til grund for påbuddet, er ophørt.

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, hvornår påbuddet kan bringes til ophør. Påbuddet kan ikke

pålægges for en tidsbestemt periode, men vil gælde så længe virksomheden ikke har bragt de over-

trædelser, som blev lagt til grund for påbuddet, til ophør.

Påbuddet ophører først, når Finanstilsynet har vurderet, at den dokumentation, som virksomhederne

har fremlagt, er tilstrækkeligt til at godtgøre, at overtrædelser af hvidvaskloven og regler udstedt i

medfør heraf er ophørt. I forhold til eksemplet ovenfor vil dette f.eks. kunne godtgøres ved virksom-

hedens fremsendelse af tilstrækkelige skriftlige politikker og procedurer, jf. hvidvasklovens § 8, sam-

menholdt med, at Finanstilsynet udtager stikprøver af erhvervskunderne.

Til nr. 10 (§ 69 b i hvidvaskloven)

Det følger af hvidvasklovens § 26, at virksomheder og personer omfattet af denne lov omgående skal

underrette SØIK, hvis virksomheden eller personen er vidende om, har mistanke om eller rimelig

grund til at formode, at en transaktion, midler eller en aktivitet har eller har haft tilknytning til hvid-

vask eller finansiering af terrorisme.

Det følger af hvidvasklovens § 38, at virksomheder og personer, der underretter efter § 26, stk. 1 og

2, har pligt til at hemmeligholde, at der er givet underretning.

SØIK er underlagt oplysningspligtmed hensyn til underretninger efter hvidvasklovens § 26 i henhold

til § 13 i lov nr. 410 af 27. april 2017 om retshåndhævende myndigheders behandling af personop-

lysninger. Oplysningerne kan undtages fra oplysningspligten jf. lovens § 14, når det konkret vurderes

at være nødvendigt, f.eks. for at undgå at skade forebyggelsen, afsløringen, efterforskningen eller

retsforfølgningen af en strafbar handling eller fuldbyrdelsen af en strafferetlig sanktion.

Skatteforvaltningens ansatte er ikke underlagt samme tavshedspligt i forhold til de oplysninger, de

modtager fra SØIK, og som hidrører fra underretninger efter hvidvasklovens § 26. Skatteforvaltnin-

gen underretter således efter artikel 14, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen den registrerede om, at

Skatteforvaltningen har modtaget oplysninger fra SØIK om den registrerede, som ikke er indsamlet

hos den registrerede. I underretningen til den registrerede fremgår det, hvilken type af oplysninger

Skatteforvaltningen har modtaget, f.eks. større indsætninger/hævninger på private konti.

Skatteforvaltningen modtager i dag underretninger fra SØIK, hvis hvidvasksekretariatet vurderer, at

underretningerne ikke omhandler hvidvask af udbytte fra strafbare forhold eller finansiering af terro-

risme, men har en skatte- og afgiftsmæssig interesse. Formålet med at sende oplysningerne til Skat-

teforvaltningen er, at oplysningerne vurderes af Skatteforvaltningen med henblik på regulering/æn-

dring af den pågældendes skatte- og afgiftsmæssige tilsvar/ansættelse.

Side 63 af 127

Det følger af skatteforvaltningslovens § 19, at forinden Skatteforvaltningen træffer en afgørelse, skal

der udarbejdes en sagsfremstilling. Sagsfremstillingen skal indeholde en redegørelse for de oplysnin-

ger vedrørende sagens faktiske forhold, der påtænkes tillagt betydning ved afgørelsen. Der skal end-

videre oplyses om den afgørelse, som disse oplysninger efter forvaltningens vurdering fører til, med

en begrundelse, der opfylder de krav til begrundelsen af en forvaltningsafgørelse, der følger af for-

valtningsloven. Sagsfremstillingen skal sendes til udtalelse hos sagens parter med en svarfrist, der

ikke uden parternes samtykke kan være på mindre end 15 dage regnet fra høringsskrivelsens datering,

medmindre en anden frist er bestemt i lovgivningen. En part i sagen kan give afkald på denne høring.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 20, at agter Skatteforvaltningen at træffe en afgørelse om

ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat på et andet grundlag end det, der er oplyst efter

skattekontrollovens § 2, skal den skattepligtige nævnt i skattekontrollovens § 2 og eventuelt andre

parter underrettes om den påtænkte afgørelse. Underretningen skal opfylde de krav til begrundelsen

af en forvaltningsafgørelse, der følger af forvaltningsloven

De oplysninger, som Skatteforvaltningen i dag modtager fra SØIK, anvendes som grundlag for en

skatte- eller afgiftssags opstart. Under skatte- eller afgiftssagen indhenter Skatteforvaltningen oplys-

ninger hos skatteyderen og/eller hos dennes pengeinstitut til brug for den talmæssige opgørelse af

skatte- eller afgiftsansættelsen. Idet disse oplysninger indgår i en sagsfremstilling i henhold til skat-

teforvaltningslovens § 19 eller en underretning i henhold til skatteforvaltningslovens § 20, vil skatte-

yderen herved få kendskab til, på hvilket grundlag skatten eller afgiften er beregnet.

Det foreslås i

§ 69 b,

at Skatteforvaltningens ansatte under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e er

forpligtet til at hemmeligholde oplysninger, som hidrører fra en underretning i henhold til hvidvask-

lovens § 26, og som Skatteforvaltningen har modtaget fra SØIK.

Bestemmelsen er ny.

De oplysninger, som bestemmelsen omhandler, og som Skatteforvaltningen ikke længere må videre-

give, er oplysninger i henhold til databeskyttelsesforordningen til den person, der er foretaget under-

retning om efter hvidvasklovens § 26. Skatteforvaltningen oplyser efter de gældende regler den på-

gældende om, at Skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om transaktioner på den pågældende

persons konti, f.eks. overførsler fra virksomheder, hvor personen er hovedaktioner, atypiske indsæt-

ninger på personens barns konto, indsætninger og hævninger på personens konto, som vedrører er-

hvervsmæssig aktivitet, eller store kontante indsætninger og hævninger på personens konto. Der er

således med den foreslåede regel tale om en fravigelse af databeskyttelsesforordningens regler.

Den foreslåede bestemmelse omfatter både selve modtagelsen af underretningen såvel som Skatte-

forvaltningens eventuelle indledning og behandling af en egentlig sag om skatte- eller afgiftsmæssige

konsekvenser for den person eller virksomhed, som underretningen vedrører. Ved Skatteforvaltnin-

gens indledning og behandling af en sag, hvor underretningen indgår, vil underretningen fortsat være

omfattet af den foreslåede bestemmelse. Såfremt der træffes skal afgørelse i en sag, som indledes og

Side 64 af 127

behandles af Skatteforvaltningen, finder de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder i forvalt-

ningsloven, om partshøring, aktindsigt mv. anvendelse på afgørelsen, men oplysninger om underret-

ningen vil fortsat være tavshedsbelagt i henhold til den foreslåede bestemmelse. Denne undtagelse

begrundes med, at der er tale om en særlig bestemmelse om tavshedspligt, jf. offentlighedsloven §

35, som begrænser pligten til at meddele oplysninger, når der er særlige bestemmelser om tavsheds-

pligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

Beregningsgrundlaget, der påtænkes tillagt betydning ved Skatteforvaltningens afgørelse, bør dog

fortsat indgå i sagsfremstillinger og underretninger i henhold til skatteforvaltningslovens §§ 19 og 20

samt ved besvarelser på aktindsigtsanmodninger fra skatteyderen herom, men dog således, at oplys-

ningerne fra SØIK ikke indgår.

Til nr. 11 (§ 78, stk. 1, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Lovændringen foreslås af lovtekniske grunde, og med henblik på at sikre, at de foreslåede bestem-

melser efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 4, kan sanktioneres efter hvidvasklovens § 78, stk. 1, 2. pkt.

En ændring af hvidvasklovens § 6 a, § 17, stk. 3, § 25, stk. 3, § 31 b, stk. 1, § 36 a og § 48, stk. 2,

træder i kraft den 10. januar 2020, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg C, L 204 som vedtaget.

Den gældende bestemmelse i § 78 er en strafbestemmelse. Bestemmelsen fastsætter, hvilke overtræ-

delser af hvidvaskloven og forordninger, der kan straffes. Bestemmelsen fastsætter endvidere straf-

ansvar for juridiske personer samt forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser og reg-

ler udstedt i medfør heraf.

Det bemærkes, at strafsubjekterne i de enkelte strafbelagte bestemmelser er defineret i de specielle

bemærkninger til de respektive bestemmelser, jf. Folketingstidende 2018-19, tillæg C, L 204, som

fremsat.

Til nr. 12 (§ 78, stk. 2, i hvidvaskloven)

Efter hvidvasklovens § 78, stk. 2, er der fastsat en forhøjet strafferamme på fængsel indtil 6 måneder

ved særligt grove eller omfattende forsætlige overtrædelse af en række af hvidvasklovens bestemmel-

ser. Den forhøjede strafferamme omfatter overtrædelse af § 5 om forbud mod at modtage kontantbe-

talinger på 50.000 kr. eller derover, § 9, stk. 2 om efterlevelse af politikker og procedurer i koncern-

forhold, § 10, § 11, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2. og 3. pkt., § 12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 5,

om krav til kundekendskabsprocedurer, § 17, stk. 1 og 2, §§ 18-20 om skærpede krav til kundekend-

skabsprocedurer, § 21, stk. 1, 2. pkt., om lempede krav til kundekendskabsprocedurer, § 25, stk. 1, §

26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., og § 30 om undersøgelses-, underretnings- og opbevaringspligt, § 31

om grænseoverskridende virksomhed m.v., § 40 om valutavekslingsvirksomhed og artikel 4-8, 10-12

og 16 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2015/847/EU af 20. maj 2015 om oplysninger, der

skal medsendes ved pengeoverførsler.

Den foreslås at ændre

§ 78, stk. 2,

således at særligt grov eller omfattende forsætlig overtrædelse af

§ 17, stk. 1-3, kan straffes med fængsel indtil 6 måneder. Den foreslåede ændring medfører, at den

Side 65 af 127

foreslåede § 17, stk. 3, ligesom de gældende § 17 stk. 1 og 2, er strafbelagt ved særligt grove eller

omfattende forsætlige overtrædelser af hvidvaskloven. Der henvises til

Folketingstidende 2018-19,

tillæg C, L 204 som vedtaget, s. 3, for nærmere beskrivelse af strafsubjekt.

Det foreslås ligeledes at forhøje strafferammen i hvidvasklovens § 78, stk. 2, fra fængsel indtil 6

måneder til fængsel indtil 2 år. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede forhøjelse af straf-

ferammen, udover at have betydning for den maksimalt udmålte straf for overtrædelse af de bestem-

melser, der omfattet af strafbestemmelsen, også vil kunne give politi og anklagemyndighed adgang

til at foretage flere efterforskningsskridt i forbindelse med en efterforskning af at evt. strafbart for-

hold, end hvad der mulighed for i dag.

Det foreslås endvidere, at § 49, stk. 2, jf. lovforlagets § 1, nr. 7, strafbelægges efter § 78, stk. 2.

Det foreslås derudover, at det i hvidvasklovens § 78, stk. 2, angives, at bestemmelsen finder anven-

delse, medmindre højere straf er forskyldt efter den foreslåede § 290 b, stk. 2, i straffeloven om for-

højet strafferamme for overtrædelser omfattet af hvidvasklovens § 78, stk. 2, begået af medlemmer

af direktionen eller bestyrelsen i systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI), jf. lovforslagets § 3,

nr. 3. Dette indebærer, at hvidvasklovens § 78, stk. 2, er subsidiær i forhold til den foreslåede § 290

b, stk. 2, i straffeloven for så vidt angår forsætlige overtrædelser omfattet af hvidvasklovens § 78, stk.

2, som er begået af medlemmer af direktionen eller bestyrelsen i SIFI’er.

Formålet med dette er at tydeliggøre, at der i medfør af den foreslåede bestemmelse i straffelovens §

290 b, stk. 2, gælder en højere strafferamme for overtrædelser omfattet af hvidvasklovens § 78, stk.

2, når sådanne overtrædelser er begået af et medlem af direktionen eller bestyrelsen i et SIFI.

Til nr. 13 (§ 78, stk. 5, 2. pkt., i hvidvaskloven)

Det fremgår af § 78 stk. 5, i hvidvaskloven, at overtrædelser af hvidvasklovens bestemmelser eller

regler udstedt i medfør heraf forældes efter 5 år.

Det foreslås, at der indsættes et nyt

2. pkt.

i § 78, stk. 5, hvorefter forældelsesfristen er 10 år for

overtrædelse af lovens §§ 6 og 6 a, § 7, stk. 1 og 2, § 10, § 11, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1, 3 og 4. pkt., §

12, § 14, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, § 15, § 17, stk. 1-3, § 18, stk. 1-6, §§ 19

og 20, § 22, stk. 2 og 3, § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, § 25, stk. 1 og 2, § 26, stk. 1 og 3, og stk. 4,

1. pkt., §§ 30, 31 og 31 b, § 32, 1. pkt., §§ 36 a og 43 og § 49, stk. 1 og 2.«

Den foreslåede ændring indebærer, at forældelsesfristen for strafansvar for de nævnte overtrædelser

af hvidvaskloven forlænges fra 5 år til 10 år. Fælles for de anførte bestemmelser i hvidvaskloven,

hvor der foreslås en 10-årsforældelsesfrist, er, at der er tale om overtrædelser, der særligt udsætter

virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven for at blive brugt til hvidvask og terrorfinansie-

ring, og hvor overholdelsen heraf derfor er afgørende for en virksomheds effektive forebyggelse af

Side 66 af 127

hvidvask og terrorfinansiering. En overtrædelse af disse bestemmelser, må anses som grove overtræ-

delser af hvidvaskloven, og derfor bør disse bestemmelser omfattes af den forlængede forældelses-

frist.

De bestemmelser, som omfattes af den foreslåede forlængede forældelsesfrist, omhandler bl.a. § 6

om håndtering af falske penge, § 6 a om forbud mod anvendelse af 500 eurosedler, § 7, stk. 1, om

foretagelse af risikovurdering, § 7, stk. 2, om udpegelse af hvidvaskansvarlig, § 10 og § 11, stk. 1 og

2, og stk. 3, 1., 3. og 4. pkt., om gennemførelse af kundekendskabsprocedurer, § 14, stk. 1, stk. 2, 2.

pkt., stk. 3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5, om kontrol af kundens og reelle ejeres identitetsoplysninger, §

15 om foranstaltninger til imødegåelse af risici for hvidvask og terrorfinansiering hvor indhentede

oplysninger er utilstrækkelige, § 17, stk. 1-3, om gennemførelse af skærpede kundekendskabsproce-

durer, § 18, stk. 1-6, om håndtering af politisk eksponerede personer, § 19 om indhentelse af oplys-

ninger ved grænseoverskridende korrespondentforbindelser, § 20 om forbud mod korrespondentfor-

bindelser med tomme bankselskaber, § 22, stk. 2 og 3 og § 24, stk. 1, 2. pkt., stk. 2 og 3, om indhen-

telse af oplysninger ved brug af tredjemand og outsourcing, § 25, stk. 1, 2 og 3, om undersøgelse-,

noterings- og opbevaringspligt, § 26, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt., om underretningspligt, § 31 om

sikring af overholdelse af regler ved grænseoverskridende virksomhed, § 31 b om meddelelse ved

etablering af filial i højrisikoland, § 32, 1. pkt., om udveksling af oplysninger om mistænkelige for-

hold i koncerner, § 36 a om rapporteringsforpligtelse for den daglige ledelse ved modtagelse af ad-

varsler om risiko for hvidvask og terrorfinansiering i virksomheden og § 43 om underretning vedrø-

rende ændringer for valutavekslingsvirksomheder.

Bestemmelserne udgør nogle af de særligt vigtige pligter i hvidvaskloven og overtrædelser heraf be-

tragtes som grove. Det er således hensigten, at den foreslåede forlængede forældelsesfrist skal således

medvirke til at forebygge hvidvask eller terrorfinansiering samt sikre en øget og styrket håndhævel-

ses- og sanktioneringsmulighed over for grove overtrædelser af hvidvaskloven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1 (§ 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 1, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed finder lovens §§ 6, 6 a og 6 b, § 43, stk. 1,

kapitel 7, § 64, stk. 3, §§ 70 og 71, § 75, § 79 a, §§ 117, 175 a og 179-181, kapitel 13, §§ 344, 345,

346, 347, 347 a, 347 b, 348 og 348 a, § 350, stk. 4, §§ 355 og 357, § 361, stk. 1, nr. 3 og 9, og stk. 2,

§ 368, stk. 2 og 3, stk. 4, nr. 1, og stk. 5, og §§ 369, 370, 372, 373, 373 a og 374 anvendelse for

finansielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den i lovforslagets § 2, nr. 11, foreslåede bestemmelse

i § 347 c i lov om finansiel virksomhed, således at bestemmelsen også finder anvendelse for finan-

sielle holdingvirksomheder og forsikringsholdingvirksomheder. Det foreslås, at der indsættes en ny

Side 67 af 127

bestemmelse som

§ 347 c,

hvorefter Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, en finansiel

holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer

følge virksomheden i en nærmere fastsat periode, når Finanstilsynet vurderer, at der er særlig anled-

ning hertil med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Der henvises til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 11.

Med lovforslaget sikres det således, at Finanstilsynet kan påbyde også en finansiel holdingvirksom-

hed eller en forsikringsholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige personer følge virksom-

heden i en nærmere fastsat periode, når Finanstilsynet vurderer, at der er særlig anledning hertil med

henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 (§ 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 1, stk. 4, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed finder lovens §§ 6, 6 a, 6 b, 30, 32, 34-36, 43,

44, 47, 48, 50-60, 344 og 345, § 347, stk. 1, 2, 4 og 6, samt § 348, § 352, stk. 2, 354 a, 360, 363 a,

368-370 og §§ 373-374 anvendelse for filialer her i landet af udenlandske virksomheder, der er med-

delt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11 nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske

Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den i lovforslagets § 2, nr. 11, foreslåede bestemmelse

i § 347 c i lov om finansiel virksomhed, således at bestemmelsen også finder anvendelse for filialer

her i landet af udenlandske virksomheder, der er meddelt tilladelse til at udøve den i lovens §§ 7-11

nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået

aftale med på det finansielle område. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets §

2, nr. 11.

Med lovforslaget sikres det således, at Finanstilsynet kan påbyde sådanne filialer at lade en eller flere

sagkyndige personer følge filialen i en nærmere fastsat periode, når Finanstilsynet vurderer, at der er

særlig anledning hertil med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed. Et sådant påbud

rettet mod en filial forudsættes koordineret og drøftet med den relevante tilsynsmyndighed i hjem-

landet og i de relevante tilsynskolleger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3 (§ 75, stk. 1, lov om finansiel virksomhed)

Af § 75, stk. 1, følger det, at den finansielle virksomhed straks skal meddele Finanstilsynet oplysnin-

ger om forhold, der er af afgørende betydning for virksomhedens fortsatte drift. Endvidere har finan-

sielle virksomheder i dag pligt til efter anmodning at give Finanstilsynet de oplysninger, der er nød-

vendige for tilsynets virksomhed, jf. § 347, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Side 68 af 127

Indberetningen efter § 75, stk. 1, skal foretages, hvor der er udsigt til, at den finansielle virksomhed

er ved at komme i økonomiske vanskeligheder, uanset at den finansielle virksomhed på indberet-

ningstidspunktet opfylder kapitalkravet. Bestemmelsen sikrer, at Finanstilsynet orienteres, inden den

finansielle virksomheds situation bliver så alvorlig, at der skal tages stilling til, om Finanstilsynet skal

inddrage tilladelsen.

Som eksempler på forhold, der kan gøre det nødvendigt at foretage indberetning, kan nævnes tab på

et af den finansielle virksomheds største engagementer, bortfald af et betydeligt forretningsområde,

likviditetsmæssige problemer eller et budget, der viser et betydeligt underskud og som vil bringe den

finansielle virksomhed i nærheden af solvensgrænsen.

Det foreslås i § 75, stk. 1,

2. pkt.,

at den finansielle virksomhed hurtigst muligt skal meddele Finans-

tilsynet oplysninger, der er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.

Den nye forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger af egen drift gælder for de situationer,

hvor det må stå virksomheden klart, at oplysningens karakter er af væsentlig betydning for Finanstil-

synets tilsynsvirksomhed. Deraf følger det, at det ikke vil være alle oplysninger, som den finansielle

virksomhed skal meddele Finanstilsynet. Det vil gælde efter bestemmelsen, at virksomheden skal

foretage en konkret vurdering af oplysningernes karakter, der påtænkes at blive meddelt til Finanstil-

synet for at sikre, at informationerne har den fornødne interesse for Finanstilsynet. Forpligtelsen til

af egen drift at meddele oplysningerne, vil kun gælde oplysninger som efter den konkrete vurdering

skal meddeles Finanstilsynet.

Med ”straks” forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virksomheden bliver

opmærksom på, at

en oplysnings karakter er af væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.

Oplysninger af interesse for Finanstilsynet vil for eksempel kunne være nye risikoområder, som må

forventes at kunne medføre ændringer i Finanstilsynets tilsyn med virksomheden. Nye risikoområder

kan f.eks. være et nyt væsentligt forretningsområde eller aktiviteter, som ændrer i virksomhedens

opgørelse af solvensbehovet.

Et andet eksempel på, hvad der kunne være omfattet af bestemmelsens anvendelsesområde kunne

være, hvis en finansiel virksomhed er ved at komme i økonomiske vanskeligheder, som ikke nødven-

digvis er truende for virksomhedens fortsatte drift. Oplysningen kan have betydning for virksomhe-

dens fortsatte drift, og meddelelse herom vil være af interesse for Finanstilsynets løbende tilsyn med

virksomheden.

Oplysningspligten medfører, at virksomheder skal udvise åbenhed og samarbejdsvillighed over for

Finanstilsynet og af egen drift give oplysninger om virksomhedens forhold, når det kan forventes, at

oplysningerne har interesse for myndighederne.

Side 69 af 127

Virksomheden bør begrunde, hvorfor det vurderes, at meddelelsen er af væsentlig betydning for Fi-

nanstilsynet. Begrundelse af meddelelsen sikrer, at der foretages en konkret vurdering af betydningen

af hver af de meddelelser, som gives til Finanstilsynet.

Oplysningspligten vil skulle gælde inden for rammerne af forbuddet mod selvinkriminering på lige

fod med, hvad der i dag gælder for øvrige oplysningsforpligtigelser, som finansielle virksomheder er

underlagt, herunder §§ 75 og 347 i lov om finansiel virksomhed. Det betyder, at Finanstilsynet i

forbindelse med indhentning af oplysninger fra finansielle virksomheder må vejlede om retten til ikke

at give selvinkriminerende oplysninger.

§ 75 er i dag strafbelagt i medfør af § 373, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Den strafbare hand-

ling vil bestå i, at en finansiel virksomhed ikke giver meddelelse til Finanstilsynet om oplysninger,

der er af væsentlig interesse for Finanstilsynet. Strafsubjektet er den finansielle virksomhed, som

undlader at give meddelelse til Finanstilsynet.

Til nr. 4 (§ 75 c i lov om finansiel virksomhed)

I lov om finansiel virksomhed gælder der ikke et lovfæstet krav om, at finansielle virksomheder om-

fattet af loven, ikke må indgå aftaler med sine ansatte om tavshedsklausuler.

Det følger af § 75 b i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke må udsætte ansatte

eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige følger, som følge af at den an-

satte eller tidligere ansatte har indberettet virksomhedens overtrædelse eller potentielle overtrædelse

af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i virksomheden. Denne bestemmelse

kan ikke fraviges ved aftale til ugunst for den ansatte, jf. stk. 3. Tilsvarende bestemmelser følger af

en række andre love på det finansielle område.

Beskyttelsen af whistlebloweren efter § 75 b finder først anvendelse, når der er indberettet oplysnin-

ger om virksomheden, dvs. når den ansatte har foretaget en indberetning. Det vil således ikke være i

strid med § 75 b, hvis en virksomhed aftaler med sine ansatte, at de ikke under eller efter ansættel-

sesforholdet kan indberette oplysninger til Finanstilsynet (såkaldt tavshedsklausul).

En tavshedsklausul i aftaler indgået mellem den ansatte og virksomheden vil dog være uoverensstem-

mende med intentionerne bag bestemmelsen i § 75 a om virksomhedens pligt til at etablere en whist-

leblowerordning for overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering.

Det foreslås på den baggrund at indsætte en ny § 75 c.

Det foreslås, at det i § 75 c,

stk. 1,

at er der indgået aftale mellem en finansiel virksomhed og den

ansatte eller en tidligere ansat om en tavshedsklausul, skal det fremgå af aftalen, at den ansatte ikke

er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finan-

sielle regulering til offentlige myndigheder.

Side 70 af 127

Bestemmelsen vil gælde alle former for aftaler, hvilket vil sige, at bestemmelsen ikke er afgrænset til

kun at gælde den ansattes ansættelseskontrakt. Der gælder ligeledes heller ikke krav til, hvordan en

sådan aftale måtte være indgået. Bestemmelsen finder derfor anvendelse både for mundtlige som

skriftlige aftaler.

At ”indberette” omfatter også den situation, hvor politiet har rettet henvendelse til

en medarbejder og anmodet om afgivelse af sådanne oplysninger.

Med ”offentlige myndigheder” skal forstås, at en indberetning af oplysninger om en virksomheds

overtrædelse eller potentielle overtrædelse af den finansielle regulering, ikke er begrænset til Finans-

tilsynet eller SØIK. Indberetningen kan derfor også foretages til f.eks. Skatteforvaltningen eller poli-

tiet.

Det foreslås i § 75 c,

stk. 2,

at uanset stk. 1, er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at

indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering

til offentlige myndigheder, selvom et sådant forbud indgår i en aftale mellem den ansatte og den

finansielle virksomhed. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 75 a og indberetninger

efter ansættelsesforholdets ophør.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den ansatte på tilsvarende vis, som i stk. 1, har mulighed

for at indberette til finansielle virksomheds egen ordning. Stk. 2 lovfæster den lovsikrede ret, som

ansatte og tidligere ansatte i dag har efter gældende ret. Bestemmelsen har derfor til at sigte at elimi-

nere tvivlen om, at ansatte og tidligere ansatte altid kan gå til offentlige myndigheder med oplysninger

om overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering uanset, hvad der måtte

være indgået af aftaler med den finansielle virksomhed.

Til nr. 5 (§ 345, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Af § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finanstilsynets bestyrelse består af syv

medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt.

Det foreslås dels at ændre bestemmelsen, så Finanstilsynets bestyrelse kommer til at bestå af op til ni

medlemmer, dels at ændre bestemmelsen, så det fremgår, at bestyrelsen samlet skal have juridisk,

økonomisk, dataanalytisk, finansiel indsigt samt indsigt i cyberrisici.

Med ”op til” skal det forstås, at der kan være færre medlemmer så længe de påkrævede fagligheder

samlet set er til stede.

Med

indsigt i ”cyberrisici” skal det forstås sådan, at et medlem af bestyrelsen skal have indsigt i

cybersikkerhed for at kunne udfordre håndteringen af den stigende trussel, som cyberangreb medfø-

rer.

Ændringen skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring i lovforslagets § 2, nr. 6.

Til nr. 6 (§ 345, stk. 2, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed)

Side 71 af 127

Af § 345, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed følger det, at Finanstilsynets bestyrelse består af syv

medlemmer, som samlet skal have juridisk, økonomisk og finansiel indsigt. Bestyrelsen sammensæt-

tes af tre medlemmer med juridisk, økonomisk og finansiel sagkundskab (nr. 1), to medlemmer med

ledelsesmæssige baggrund fra den finansielle sektor (nr. 2), et medlem med ledelsesmæssig baggrund

fra det øvrige erhvervsliv (nr. 3) og et medlem fra Danmarks Nationalbank (nr. 4).

Det foreslås at ændre § 345, stk. 2,

2. pkt.,

således at der indsættes nyt

nr. 2,

så det følger af bestem-

melsen, at Finanstilsynets bestyrelse forøges med et til to yderligere medlemmer med særlig indsigt

i forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet samt dataanalyse og cyberrisici. Finanstilsy-

nets bestyrelse vil således fremover bestå af op til ni medlemmer, inklusiv formanden.

Med indsigt

i ”forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet” skal der lægges vægt på,

det pågældende medlem har indsigt i forebyggelses og bekæmpelse af hvidvask, IT-kriminalitet eller

lignende.

Med

indsigt i ”cyberrisici”

skal det forstås sådan, at et medlem af bestyrelsen skal have indsigt i

cybersikkerhed for at kunne udfordre håndteringen af den stigende trussel, som cyberangreb medfø-

rer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7 (§ 345, stk. 3-6, i lov om finansiel virksomhed)

Reglerne om kravene til bestyrelsesmedlemmer i Finanstilsynets bestyrelse er fastsat i § 345, stk. 6,

i lov om finansiel virksomhed.

Det følger af § 345, stk. 6, at medlemmerne af bestyrelsen og observatøren ikke må være ansat eller

være bestyrelsesmedlem i finansielle virksomheder, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i virksomheder, der indgår i

koncern med finansielle virksomheder, eller i virksomheder, der har kvalificerede ejerandele, jf. § 5,

stk. 3, i finansielle virksomheder.

Med de foreslåede ændringer indsættes en række nye krav om egnethed og hæderlighed m.v. for de

personer, som fremover skal udpeges som medlemmer af Finanstilsynets bestyrelse. Formålet med

den foreslåede bestemmelse om yderligere krav til Finanstilsynets bestyrelsesmedlemmer er at un-

derstøtte tilliden til medlemmernes kompetencer og uafhængighed.

Det foreslås således, at der indsættes en ny bestemmelse i § 345,

stk. 3,

hvorefter erhvervsministeren

ved udpegelsen af medlemmer til Finanstilsynets bestyrelse skal lægge vægt på, at det pågældende

medlem har tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne udøve bestyrelseshvervet

samt har et tilstrækkeligt godt omdømme og udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uaf-

hængighed til effektivt at kunne medvirke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver. Det skal endvidere

tillægges vægt, om den pågældende kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelseshvervet.

Side 72 af 127

Det foreslås, at kravene vil skulle være opfyldt fra det tidspunkt, hvor bestyrelsesmedlemmet udpeges

af erhvervsministeren, og at det er erhvervsministeren, der i forbindelse med udpegningen vil skulle

vurdere, om vedkommende opfylder de nævnte krav. Det forudsættes, at erhvervsministeren vil have

et bredt skøn ved vurderingen af, om vedkommende opfylder de foreslåede betingelser. Der stilles

ikke generelle kriterier for, hvilke teoretiske eller praktiske krav, personen vil skulle opfylde.

For så vidt angår vurderingen af, om det pågældende medlem har ”tilstrækkelig viden, faglig kompe-

tence og erfaring til at kunne udøve bestyrelseshvervet” opstilles der ikke generelle kriterier for,

hvilke teoretiske eller praktiske krav personen vil skulle opfylde. I vurderingen vil det bl.a. kunne

indgå, om personen har en relevant uddannelse, om vedkommende har udøvet forskning eller haft

relevant ansættelse, og om den pågældende f.eks. har relevant ledelses- eller bestyrelseserfaring.

Kravet om, at den pågældende har et ”tilstrækkeligt godt omdømme og udviser hæderlighed, integri-

tet og tilstrækkelig uafhængighed til effektivt at kunne medvirke til varetagelsen af bestyrelsens op-

gaver” har til formål at sikre, at de personer, der er en del af Finanstilsynets bestyrelse,

har en høj

etisk standard, både når det gælder deres faglige og ledelsesmæssige kompetencer og i forhold til

deres personlige adfærd. Bestyrelsesmedlemmer i Finanstilsynets bestyrelse skal således generelt ud-

vise en høj grad af hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelse af hvervet.

Det forudsættes, at et bestyrelsesmedlem anses for at have et tilstrækkeligt godt omdømme, hvis andet

ikke er påvist, og hvis der ikke er begrundet tvivl om vedkommendes gode omdømme. Alle relevante

oplysninger vil kunne lægges til grund ved vurderingen af, om bestyrelsesmedlemmet har et tilstræk-

keligt godt omdømme. Hvis vedkommendes personlige eller forretningsmæssige adfærd giver anled-

ning til begrundet tvivl om vedkommendes evner til at sikre en høj grad af hæderlighed, integritet og

tilstrækkelig uafhængighed i varetagelse af hvervet, vil den pågældende skulle anses for ikke at have

et tilstrækkeligt godt omdømme.

Ved denne vurdering vil der bl.a. kunne lægges vægt på eventuelle strafbare og administrative over-

trædelser, inddragelse af tidligere tilladelser, licenser eller lignende, tidligere afskedigelser og bag-

grunden herfor. I vurderingen af bestyrelsesmedlemmets omdømme vil der skulle tages hensyn til

alvoren af overtrædelsen, den tid, der er gået siden overtrædelsen, personens opførsel siden en even-

tuel strafbar overtrædelse af lovgivningen, og om der er tale om gentagelsestilfælde.

Ved vurderingen af, om et bestyrelsesmedlem opfylder kravene i den foreslåede bestemmelse, vil der

skulle lægges vægt på hensynet til at opretholde tilliden til Finanstilsynets integritet og uafhængighed

samt effektiviteten af udøvelsen af tilsynsvirksomhed over for den finansielle sektor.

Ved vurderingen af,

om den pågældende ”kan afsætte tilstrækkelig tid til at varetage bestyrelseshver-

vet”,

vil der skulle lægges vægt på, om den pågældendes varetagelse af øvrige stillinger og hverv med

rimelighed må antages at muliggøre, at den pågældende vil kunne opfylde kravet om effektivt at

medvirke til varetagelsen af bestyrelsens opgaver.

Side 73 af 127

Det foreslås i § 345,

stk. 4,

at et medlem af Finanstilsynets bestyrelse til enhver tid vil skulle opfylde

en række yderligere krav. Det foreslås således indsat som § 345, stk. 4,

nr. 1,

at den pågældende ikke

må være pålagt strafansvar for overtrædelse straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksom-

hed eller anden finansiel regulering og regler udstedt i medfør heraf. Ved ”anden finansiel regule-

ring” forstås regler underlagt Finanstilsynet tilsynskompetence.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at en person ikke vil kunne udpeges eller varetage hvervet

som medlem af Finanstilsynets bestyrelse, hvis personen er pålagt strafansvar for overtrædelser af

bestemmelser omfattet af den nævnte regulering. Den pågældende vil således skulle forlade sin stil-

ling eller sit hverv i Finanstilsynets bestyrelse, hvis personen bliver pålagt strafansvar for sådanne

overtrædelser, efter at personen er indtrådt i Finanstilsynets bestyrelse.

Det foreslås endvidere indsat som § 345, stk. 4,

nr. 2,

at vedkommende ikke må have deltaget i ledel-

sen af en virksomhed, som er pålagt straf for overtrædelse af straffeloven, hvidvaskloven, lov om

finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering og regler udstedt i medfør heraf for forhold, der

er begået i den periode, hvor den pågældende deltog i ledelsen.

Det vil indebære, at en person ikke vil kunne udpeges eller varetage hvervet som medlem af Finans-

tilsynets bestyrelse, hvis personen har været bestyrelsesmedlem eller direktør i en virksomhed eller

har været øverst ansvarlig for det forretningsområde, hvor den adfærd, der førte til overtrædelse af

regler i straffeloven, hvidvaskloven, lov om finansiel virksomhed eller anden finansiel regulering og

regler udstedt i medfør heraf, fandt sted.

Det foreslås herudover i § 345, stk. 4,

nr. 3,

at vedkommende ikke kan være medlem af Finanstilsynets

bestyrelse, såfremt vedkommende er eller bliver omfattet af en tilsynssag vedrørende ledelsesansvar,

hvor bestyrelsen skal træffe beslutning eller afgørelse efter § 345, stk. 7, nr. 4-6, der bliver til stk. 12,

nr. 4-6, i lov om finansiel virksomhed.

Det foreslåede vil indebære, at den pågældende ikke fremover må være eller blive enten direkte eller

indirekte omfattet af en tilsynssag, der vedrører ledelsesansvaret i en finansiel virksomhed, hvis der

er tale om sag som falder under Finanstilsynets bestyrelsesansvar. Enten fordi der er tale om reaktio-

ner i sager af principiel karakter eller i sager, der har videregående betydelige følger, jf. § 345, stk. 7,

nr. 4, herunder sager hvor bestyrelsen skal træffe beslutning om at overgive sager omfattet af § 345,

stk. 7, nr. 4, til politimæssig efterforskning, jf. § 345, stk. 7, nr. 6. eller i sager hvor bestyrelsen i

relation til en sag vedrørende ledelsesansvar træffer afgørelse om påbud til finansielle virksomheder,

finansielle holdingvirksomheder eller forsikringsholdingvirksomheder om, at virksomheden skal af-

holde udgifterne til, at der foretages en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i virksomheden,

jf. § 345, stk. 7, nr. 5.

Formålet er at sikre, at det ikke vil være muligt at blive udpeget eller fortsætte som bestyrelsesmed-

lem, hvis pågældende tidligere eller på det tidspunktet for udpegelsen er under undersøgelse for eller

det er konstateret at vedkommende ikke selv har udvist tilstrækkelige evner som leder i en finansiel

Side 74 af 127

virksomhed. I sådanne tilfælde vurderes det ikke at være rimeligt eller forsvarligt, at pågældende

–

som bestyrelsesmedlem i Finanstilsynet

–

f.eks. skulle vurdere om andre finansielle virksomheder

lever om til kravene i den finansielle lovgivning, herunder andres egnethed som leder.

Ved udtrykket ”tilsynssag” skal forstås, at Finanstilsynet har oplysninger om den pågældende person,

der kan give eller har givet grundlag for behandling af en sag vedrørende personens varetagelse af en

lederstilling. Der stilles herved ikke krav om, at tilsynssagen skal være afgjort. Der vil dog skulle

have været en vis realitet i sagen om ledelsesansvar. En person, der er i betragtning til at blive udpeget

som bestyrelsesmedlem, vil således ikke være afskåret efter den foreslåede bestemmelse, hvis den

tilsynssag, som Finanstilsynet har behandlet om pågældende, alene består af en grundløs klage over

pågældendes lederevner i en finansiel virksomhed.

Efter den foreslåede § 345, stk. 4,

nr. 4,

kan vedkommende herudover ikke være medlem af Finans-

tilsynets bestyrelse, såfremt den pågældende har indgivet begæring om rekonstruktionsbehandling,

konkurs eller gældssanering eller er under rekonstruktionsbehandling, konkursbehandling eller

gældssanering eller er erklæret konkurs eller indrømmet gældssanering.

Det foreslås indsat som § 345, stk. 4,

nr. 5,

at den pågældende ikke kan være medlem af Finanstilsy-

nets bestyrelse, såfremt vedkommende er pålagt konkurskarantæne, ligesom den pågældende ikke må

være frakendt retten til at drive virksomhed.

Det foreslås endvidere indsat som § 345, stk. 4,

nr. 6,

at den pågældende ikke kan være frakendt retten

til at drive virksomhed.

Endelig foreslås det indsat som § 345, stk. 4,

nr. 7,

at den pågældende ikke kan være medlem af

Finanstilsynets bestyrelse, såfremt vedkommende er under værgemål i medfør af lov nr. 1015 af 20.

august 2007 om værgemål med senere ændringer.

For så vidt angår formanden og næstformanden for Finanstilsynets bestyrelse foreslås det indsat som

§ 345,

stk. 5,

at formanden og næstformanden

–

ud over de gældende og ovenfor foreslåede krav til

alle bestyrelsesmedlemmer

–

ikke må have haft ansættelse i en finansiel virksomhed eller været med-

lem af bestyrelsen for en finansiel virksomhed de seneste 5 år regnet fra tidspunktet for erhvervsmi-

nisterens udpegning af det pågældende medlem.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre formandens og næstformandens fornødne uaf-

hængighed i forhold til finansielle virksomheder, hvor den pågældende har været ansat eller været

bestyrelsesmedlem samt at sikre uafhængigheden til finansielle virksomheder generelt. Bestemmel-

sen skal også medvirke til at opretholde tilliden til Finanstilsynet.

Efter den foreslåede § 345,

stk. 6,

kan erhvervsministeren efter indstilling fra et flertal i Finanstilsy-

nets bestyrelse afsætte et medlem af bestyrelsen som konsekvens af, at et udpeget medlem af besty-

Side 75 af 127

relsen ikke lever op til de foreslåede betingelser. Det følger endvidere af § 345, stk. 4, at erhvervsmi-

nisteren til enhver tid kan udpege en ny observatør fra Erhvervsministeriet i Finanstilsynets besty-

relse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8 (§ 345, stk. 7, nr. 5, i lov om finansiel virksomhed)

Efter § 345, stk. 7, nr. 5, træffer Finanstilsynets bestyrelse afgørelser i sager om påbud efter § 347 b,

stk. 1, hvorefter Finanstilsynet har mulighed for at påbyde en virksomhed eller en finansiel holding-

virksomhed at lade foretage og afholde udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere nærmere

angivne forhold i virksomheden, som tilsynet mener er af væsentlig betydning for tilsynets vurdering

af den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed.

Det foreslås, at der indsættes en henvisning til den foreslåede § 347 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 2, nr.

119, hvorefter Finanstilsynets bestyrelse på tilsvarende måde vil skulle træffe afgørelser i sager, hvor

finansielle virksomheder mv. påbydes at lade en eller flere uvildige sagkyndige personer følge virk-

somhedens daglige drift.

Med den foreslåede tilføjelse i § 345, stk. 7, nr. 5, der med lovforslagets § 2, nr. 7, bliver til stk. 12,

nr. 5, i lov om finansiel virksomhed vil det være Finanstilsynets bestyrelse, der træffer afgørelse i

sager efter den foreslåede § 347 c om påbud til finansielle virksomheder m.v. om at lade en eller flere

sagkyndige personer følge virksomheden i en nærmere fastsat periode, når Finanstilsynet vurderer, at

der er særlig anledning hertil med henblik på varetagelsen af Finanstilsynets virksomhed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9 (§ 347, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed)

Af § 347, stk. 1, følger det, at finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksomheder, forsikrings-

holdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleverandører skal give

Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. I overensstemmelser med

bestemmelser fastsat i direktiver gælder dette tilsvarende for udenlandske kreditinstitutter, admini-

strationsselskaber og investeringsselskaber, der udøver virksomhed her i landet gennem etablering af

filial alle udbud af finansielle tjenesteydelser.

Det er Finanstilsynet, der vurderer, hvilke oplysninger der er nødvendige til at udføre det fornødne

tilsyn med virksomhedens overholdelse af reglerne. Det er en grundforudsætning, at der er en sam-

menhæng mellem den ønskede oplysninger, og det regelsæt, som Finanstilsynet i det konkrete tilfælde

påser overholdelsen af.

Der gælder imidlertid ikke et lovbestemt krav om, at finansielle virksomheder mv. skal berigtige

tidligere meddelte oplysninger til Finanstilsynet, som virksomheden på et senere tidspunkt kan kon-

statere er ukorrekte, misvisende på tidspunktet for afgivelsen eller har vildledende karakter.

Side 76 af 127

Det foreslås at indsætte et nyt

stk. 2,

hvorefter finansielle virksomheder, finansielle holdingvirksom-

heder, forsikringsholdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder, leverandører og underleve-

randører, der har afgivet oplysninger efter stk. 1, har pligt til straks at berigtige oplysningerne over

for Finanstilsynet, hvis virksomheden eller personen efterfølgende konstaterer, at oplysningerne 1)

ikke har været korrekte på tidspunktet for afgivelsen eller 2) på et senere tidspunkt er blevet misvi-

sende.

Med ”straks” forstås, at der skal gives meddelelse, så snart virksomheden bliver opmærksom på, at

en oplysning, som er meddelt til Finanstilsynet er ukorrekt eller viser sig at være blevet misvisende.

Med ”ikke har været korrekte” forstås, at oplysningerne materielt ikke har været korrekte på tids-