ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Notat vedrørende dansk høringssvar om evaluering af statsstøttereglerne, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 23
Offentligt

NOTAT

8. august 2019

19/01310-48

Orienteringsnotat til Folketinget om dansk høringssvar vedr. Europa-

Kommissionens høring om evaluering af statsstøttereglerne

Kommissionen meddelte den 7. januar 2019, at en række af de statsstøtte-

regler, der blev vedtaget som led i statsstøttereformen i 2014, skulle evalu-

eres. Evalueringen gennemførtes over foråret 2019 i overensstemmelse

med Kommissionens faste procedure for "better regulation" (fitness tjek).

Formålet med evalueringen at indsamle medlemsstaternes erfaringer fra

den konkrete anvendelse af statsstøttereglerne siden 2014 med henblik på

at fastslå, om statsstøttereglerne virker efter hensigten. På baggrund af eva-

lueringen vil Kommissionen beslutte, om der skal ske en fremtidig opdate-

ring af reglerne.

Nogle af de regler der blev vedtaget som led i statsstøttereformen udløber

ved udgangen af 2020. Dem vil Kommissionen forlænge indtil udgangen

af 2022 med henblik på, at de også omfattes af evalueringen.

Som led i evalueringsprocessen har Kommissionen udsendt spørgeskemaer

vedr. erfaringer med brug af statsstøttereglerne på følgende en række om-

råder.

Kommissionens frist for besvarelse af høringen var den 19. juli 2019. Kom-

missionen er gjort opmærksom på, at pga. den parlamentariske situation i

Danmark i juni 2019, ville et koordineret dansk høringssvar vedr. evalue-

ringen først blive fremsendt i august.

Der afgives et dansk høringssvar på evalueringen samt et samlet dansk svar

på 2 spørgeskemaer vedr. danske erfaringer med anvendelsen af dels stats-

støttereglerne generelt, dels de minimis-støtte (støtte på under 200.000

EUR over 3 regnskabsår). De relevante fagministerier er derudover opfor-

dret til at svare individuelt på Kommissionens specifikke spørgeskemaer

vedr. erfaringer med reglerne for statsstøtte til henholdsvis risikofinansie-

ring (EM), miljø og energi (KEFM), regionalstøtte (ERST-Silkeborg), luft-

havne (TBM) samt kortsigtet eksportkredit (EKF).

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Notat vedrørende dansk høringssvar om evaluering af statsstøttereglerne, fra erhvervsministeren

2/4

Af det danske høringssvar fremgår det, at den danske regering hilser eva-

lueringen velkommen. Det er generelt den danske regerings erfaring, at

EU's statsstøtteregler har spillet og spiller en vigtig rolle i reguleringen af

det indre marked. Statsstøttekontrol bidrager til at sikre lige vilkår for virk-

somheder i det indre marked. Derfor bakker den danske regering op om en

gennemsigtig og effektiv statsstøttekontrol i EU.

Endvidere påpeges det fra dansk side, at et stærkt EU-fokus ligeledes er

vigtigt i forhold til den globale konkurrencemæssige situation, hvor offent-

lig støtte fra tredjelande kan føre til konkurrenceforvridning for europæiske

virksomheder. Den danske regering opfordrer Kommissionen til løbende at

undersøge mulighederne for, at effektive statsstøtteregler tages i betragt-

ning ved forhandling af handelsaftaler med tredjelande, med henblik på at

fremme fri og fair konkurrence globalt.

Generelt finder den danske regering, at de nuværende statsstøtteregler, si-

den deres vedtagelse i 2014, har bidraget til, at statsstøtte rettes mod iden-

tificerede markedsfejl og samtidig forfølger mål af fælleseuropæisk inte-

resse. Derfor finder vi generelt fra dansk side, at statsstøttereglerne opfyl-

der deres formål.

Den danske regering ønsker at fremhæve følgende centrale aspekter, der

bør tages i betragtning ved evaluering og en eventuel fremtid revision af

statsstøttereglerne:



Der er kontinuerligt behov for at afsøge mulighederne for at forenkle

reglerne. Endvidere bør særligt den generelle gruppefritagelse tage

større hensyn til de særlige karakteristika, som gør sig gældende for

støtteordninger i form af skatteforanstaltninger.

For fortsat at være relevante og egnede til nye udfordringer bør stats-

støttereglerne tilpasses udviklingen, så de bedre understøtter grøn om-

stilling og digitalisering. Statsstøttereglerne skal fremtidssikres, så de

understøtter udviklingen af ny teknologi inden for vedvarende energi

og EU-Kommissionens vision om et klimaneutralt Europa i 2050.

Det skal sikres, at statsstøtte ikke kan anvendes statsstøtte til flytning

af arbejdspladser og virksomheder fra en medlemsstat til en anden. De

nuværende principper, der beskytter mod brug af regionalstøtte til ud-

flytning af virksomheder og jobs i EU, bør udvides til at omfatte alle

former for støtte i gruppefritagelsen.

Statsstøtte til vigtige projekter af fælles europæisk interesse (IPCEI)

kan bidrage til vækst, velstand, skabe arbejdspladser og sikre europæ-

isk konkurrenceevne. Samtidig kan støtte til sådanne projekter poten-

tielt medføre væsentlige konkurrencebegrænsninger. Godkendelses-

processen for den type støtte bør derfor ikke afkortes på bekostning af



ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Notat vedrørende dansk høringssvar om evaluering af statsstøttereglerne, fra erhvervsministeren

3/4

Kommissionens grundige vurdering og gennemsigtighed for de berørte

parter.

Ud over de fremhævede punkter gøres det fra dansk side gældende at:

Gruppefritagelsesforordningens regler om, at kriseramte virksomheder er

udelukket fra at modtage støtte efter forordningen fører til en uhensigts-

mæssig retstilstand på skatteområdet. Den danske regering er generelt enig

i, at kriseramte virksomheder som hovedregel kun bør ydes statsstøtte i

overensstemmelse med de specifikke regler for statsstøtte på dette område.

Reglerne for støtte til kriseramte virksomheder giver imidlertid ikke mu-

lighed for at yde støtte efter en skatteordning, hvorfor kriseramte virksom-

heder de facto udelukkes fra at modtage f.eks. skattefritagelser i henhold til

en energiafgiftsordning. Da sådanne skatteordninger omfatter ofte et stort

antal virksomheder og typisk gælder for virksomheder i alle sektorer, ska-

ber udelukkelsen af kriseramte virksomheder fra en sådan ordning en uens

behandling af virksomheder inden for sektoren. Dertil kommer, at det med-

fører betydelige administrative byrder for medlemsstaterne og støttemod-

tagerne at sikre, at kriseramte virksomheder ikke omfattes af den generelle

ordning.

Siden 2014 er medlemsstaternes ansvar for kontrol og overholdelse af stats-

støttereglerne blevet styrket, fordi det nu i større omfang er muligt for med-

lemsstaterne at yde lovlig støtte uden EU-Kommissionens forudgående an-

meldelse og godkendelse via gruppefritagelsesforordningen. Derfor er det

vigtigt, at Kommissionen, i samarbejde med medlemsstaterne, fortsætter sit

arbejde for at sikre god statsstøttedisciplin i de enkelte medlemsstater.

Kommissionens årlige stikprøvekontroller er et redskab til at sikre dette.

Den danske regering skal dog opfordre Kommissionen til at yde mere om-

fattende, officiel vejledning til medlemsstaterne om proceduren for disse

stikprøvekontroller.

Danmark har valgt at basere sin forpligtelse til at sikre overholdelse af be-

tingelserne i de minimis forordningen (støtten må max udgør 200.000 EUR

over en periode på 3 regnskabsår) på erklæringer fra støttemodtageren,

hvilket forordningen giver mulighed for. Vi er dog åbne for at deltage i

fremtidige drøftelser om mulige fordele ved et centralt EU-de minimis-støt-

teregister. Et sådant register bør imidlertid ikke føre til overdreven admini-

strative byrder for hverken støttemodtagere eller myndighederne.

Danmark finder som udgangspunkt ikke, at regionalstøtte bør ydes til store

virksomheder, da dette - selv hvis det ydes i de såkaldte a- eller c-områder

- potentielt kan føre til en fordrejning af konkurrencen især for små- og

mellemstore virksomheder, til skade for det indre marked og for de euro-

pæiske forbrugere i sidste ende.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 23: Notat vedrørende dansk høringssvar om evaluering af statsstøttereglerne, fra erhvervsministeren

4/4

Det er vores erfaring i Danmark, at implementeringen af TEN-T-netværket

har været påvirket af usikkerhed på grund af bl.a. langvarige statsstøttepro-

cesser. Finansieringen af infrastrukturer til offentlig transport som veje,

jernbane og faste forbindelser hører i udgangspunktet til udøvelsen af of-

fentlige beføjelser. Efter vores opfattelse gælder dette uanset om infrastruk-

turen finansieres af alle borgere gennem det generelle skattesystem eller

via et gebyr betalt af brugerne af infrastrukturen. Den offentlige opførelse

og drift af infrastrukturer til offentlig transport bør efter vores opfattelse

ikke betragtes som en økonomisk aktivitet i statsstøtteretlig forstand, uan-

set hvordan disse er retligt organiserede. Der er behov for, at Kommissio-

nen tydeliggør dette i statsstøttereglerne.

Endelig opfordrer den danske regering Kommissionen til også at evaluere

og opdatere retningslinjerne for statsstøtte i den finansielle sektor, da der

er sket en væsentlig udvikling på dette område siden disse statsstøtteregler

blev vedtaget i 2013. Tilsvarende gælder for statsstøttereglerne på det digi-

tale område, idet der som følge af den hastige udvikling i denne sektor li-

geledes er behov for at opdatere retningslinjerne for statsstøtte til bredbånd.