ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 22
Offentligt

NOTAT

30. juli 2019

Status for Danmarks implementering af EU’s indre markedslovgiv-

ning (jan.

–

dec. 2018)

Resumé

Europa-Kommissionen offentliggør årligt en resultattavle for im-

plementering af regler i det indre marked (Single

Market Score-

board).

Ifølge Kommissionen er Portugal, Slovakiet, Finland,

Sverige og Litauen de lande, der samlet set klarer sig bedst på den

seneste resultattavle. Danmark er ikke længere blandt de fem

bedst præsterende lande på resultattavlen. Det skyldes en lille til-

bagegang på flere parametre, der samlet set betyder, at Danmark

går fra en placering over EU-gennemsnittet på sidste års resultat-

tavle til at ligge på gennemsnittet.



Medlemsstaterne implementeringsniveau er i 2018 stabiliseret,

efter niveauet faldt i 2016 på grund af en stigning i antallet af

direktiver, der skulle implementeres.

Syv direktiver er i 2018 ikke implementeret rettidigt i dansk

lovgivning. Det er en stigning i forhold til 2017, og implemen-

teringsunderskuddet ligger nu på EU-gennemsnittet på 0,7 pct.

Danmarks implementeringsunderskud er stadig under Det Eu-

ropæiske Råds målsætning på 1 pct.

Syv direktiver er i 2018 ikke vurderet korrekt implementeret i

dansk lovgivning, hvilket er en stigning i forhold til 2017. Dan-

mark er gået fra at møde Kommissionens foreslåede målsæt-

ning om overensstemmelsesunderskud i implementeringen på

maksimalt 0,5 pct. til at ligge på 0,7 pct., hvilket dog stadig er

under EU-gennemsnittet (0,8 pct.).

Der er i alt 18 verserende traktatkrænkelsessager imod Dan-

mark på grund af ukorrekt implementering eller forkert anven-

delse af indre markedslovgivning. Siden 2017 er der blevet luk-

ket fire sager og åbnet otte nye sager. EU-gennemsnittet er på

25 verserende traktatkrænkelsessager pr. medlemsland, og

Danmark er blandt de ti medlemslande med det laveste antal

sager.



ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

1. Indledning

EU’s indre marked er afhængigt af, at medlemslandene implementerer og

håndhæver de fælles regler rettidigt og korrekt. Når ét eller flere lande ikke

lever op til deres forpligtelser, skader det borgere og virksomheder på tværs

af EU, fordi der så gælder forskellige regler, hvor de burde være ens. For

at undgå en situation med et ufuldstændigt indre marked er der behov for

en effektiv styring af det indre marked både fra medlemslandenes og Eu-

ropa-Kommissionens side. Derfor står en rettidig og korrekt implemente-

ring af indre markedslovgivning i medlemslandene højt på Kommissionens

dagsorden.

Siden 1997 har Kommissionen årligt offentliggjort en resultattavle

–

det

såkaldte

Single Market Scoreboard

–

over medlemslandenes implemente-

ring af

EU’s indre markedslovgivning. På

resultattavlen sætter Kommissi-

onen fokus på medlemslandenes præstationer i forhold til rettidig og kor-

rekt implementering. Den seneste resultattavle blev offentliggjort den 4.

juli 2019 og dækker hele 2018.

Single Market Scoreboard 2019

er tilgæn-

gelig på Kommissionens hjemmeside, hvor der findes en række statistikker

om landenes implementering i et interaktivt format.

Ifølge Kommissionen

er Portugal, Slovakiet, Finland, Sverige og Litauen de lande, der samlet set

klarer sig bedst på resultattavlen for 2018, hvilket betyder, at Danmark går

fra en plads blandt de tre bedst præsterende lande i 2018 til ikke længere

at blive fremhævet.

Det skyldes en svag nedgang i Danmarks præstation

på flere parametre, hvilket sammenlagt betyder, at Danmark ikke længere

præsterer over EU-gennemsnittet.

Folketinget blev den 17. august 2018 orienteret om Danmarks placering på

resultattavlen for 2017.

2. Det totale EU-implementeringsunderskud i perioden 2000-2018

5 pct. af direktiverne

vedrørende EU’s indre marked mangler sta-

dig at blive implementeret i ét eller flere medlemslande.

Direktiver skal implementeres i national lovgivning inden for en bestemt

tidsfrist, som er nærmere specificeret i de enkelte direktiver.

Implemente-

ringsunderskuddet

omfatter den andel af direktiver vedrørende det indre

marked, som ikke er blevet implementeret inden for den fastlagte tidsfrist.

Resultattavlen viser, at 5 pct. af samtlige af

EU’s direktiver vedrørende det

indre marked, svarende til 55 direktiver, fortsat ikke er implementeret i ét

http://ec.europa.eu/internal_market/scoreboard/

https://ec.europa.eu/commission/presscorner/detail/da/ip_19_3030

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

eller flere medlemslande. Implementeringsunderskuddet er faldende, og

efter en stigning til 7 pct. i 2016, har det ligget på 5 pct. siden 2017. Figur

1 viser, at andelen af direktiver, der ikke er implementeret i ét eller flere

medlemslande, er ved at være tilbage på de forrige års niveauer efter stig-

ningen i 2016.

Det er især i forhold til direktiver målrettet offentlige udbud, finansielle

tjenesteydelser samt intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder ophavs-

ret, at den nationale implementering halter efter.

Figur 1: Andel af direktiver for EU's indre marked, som ikke er implementeret i ét eller flere medlemslande i

perioden 1997-2018

30%

25%

20%

15%

10%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,

fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

3. Rettidig implementering af indre markedsdirektiver

Danmark mangler at implementere syv direktiver vedrørende det

indre marked, jf. bilag 1, svarende til en andel på 0,7 pct. Danmark

ligger hermed under Det Europæiske Råds målsætning på 1 pct.,

men når ikke Kommissionens foreslåede mål om, at implemente-

ringsunderskuddet maksimalt må være 0,5 pct.

Kommissionen har en målsætning om, at EU-landenes gennemsnitlige im-

plementeringsunderskud skal være på maksimalt 0,5 pct. af det samlede

antal af direktiver vedrørende det indre marked. Målsætningen er alene

Kommissionens, og medlemslandene har således ikke formelt bekræftet

denne. Det Europæiske Råds målsætning ligger på 1 pct.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Når et medlemsland har implementeret et direktiv i national lovgivning,

skal dette notificeres til Kommissionen. For at bestemme implementerings-

underskuddet tager Kommissionen udgangspunkt i det antal direktiver, et

medlemsland ikke har notificeret inden for den fastsatte tidsfrist.

Ifølge resultattavlen manglede Danmark at implementere syv direktiver in-

den for den fastlagte tidsfrist i 2018, hvilket svarer til et implementerings-

underskud på 0,7 pct. Det er en stigning på 0,2 procentpoint fra 2017, jf.

figur 2. Det placerer Danmark i en gruppe på syv lande, der har øget sit

implementeringsunderskud det seneste år, mens 15 lande har mindsket sit

implementeringsunderskud. Danmarks implementeringsunderskud ligger

dog stadig på EU-gennemsnittet, ligesom Kommissionen bemærker, at kun

ét medlemsland (Holland) har opnået sit hidtil bedste resultat på denne pa-

rameter på resultattavlen for 2018. For Danmarks vedkommende påpeger

Kommissionen, at Danmark med sin score kan gøre mere for at fremme

den rettidige gennemførelse af direktiver.

Figur 2 viser, at Danmarks implementeringsunderskud med undtagelse af

i 2016 og 2018 har ligget på eller under 0,5 pct. siden november 2008. Jf.

bilag 1 er direktiverne relateret til transport, hvidvask og miljø.

Figur 2: Andel direktiver, som Danmark ikke har implementeret rettidigt fra 1997-2018

3,5%

3,0%

2,5%

2,0%

1,5%

1,0%

0,5%

0,0%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 for Danmark. Tal fra november 1997 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Figur 3 viser, at Danmark befinder sig i en gruppe af 21 lande, der når

Rådets mål om et implementeringsunderskud på 1 pct. Gruppen af lande,

der overholder Rådets implementeringsunderskudsmålsætning er vokset

fra 15 til 21 lande siden sidste års resultattavle. Generelt har der været en

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

positiv udvikling i implementeringen, og det højeste implementeringsun-

derskud for resultattavlen for 2018 er 1,5 pct. mod 3,4 pct. for 2016 og 1,7

Figur 3: Andel direktiver som ikke er implementeret rettidigt pr. 30. november 2018 fordelt på EU's medlems-

lande (antal direktiver i parentes)

1,60%

1,40%

1,20%

1,00%

0,80%

0,60%

0,40%

0,20%

0,00%

SE SK EE HR MT NL PT EL FR FI LT BG CZ DK SI IT LV UK IE HU PL DE LU RO AT BE CY ES

(1) (2) (3) (3) (3) (3) (4) (5) (5) (5) (6) (7) (7) (7) (7) (8) (8) (8) (9) (9) (10)(11)(11)(11)(12)(13)(14)(15)

pct. i 2017.

Note: Den røde linje illustrerer Det Europæiske Råds mål på 1,0 pct., den lilla linje illustrerer EU-gennemsnittet

mens den stiplede linje illustrerer Kommissionens foreslåede mål på 0,5 pct. Kilde: Kommissionens Single Mar-

ket Scoreboard 2019 over implementering.

Figur 4 illustrerer det gennemsnitlige implementeringsunderskud i EU si-

den 1997. Der fremgår heraf, at medlemsstaternes gennemsnitlige imple-

menteringsunderskud er på 0,7 pct. i 2018, og dermed holder sig under Det

Europæiske Råds mål på 1 pct. efter det steg i 2016. Det sker efter stignin-

gen i antallet af direktiver, der skulle implementeres i 2016, medførte, at

EU’s gennemsnitlige implementeringsunderskud

blev fordoblet fra 0,7 pct.

i december 2015 til 1,5 pct. i december 2016.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Figur 4: EU's gennemsnitlige implementeringsunderskud i perioden 1997-2018

7,00%

6,00%

5,00%

4,00%

3,00%

2,00%

1,00%

0,00%

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 over implementering. Tal fra november 1997 er EU-15,

fra november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Den tidsmæssige forsinkelse for implementeringen af indre markeds-di-

rektiver i Danmark er i gennemsnit 9,1 måneder ifølge resultattavlen for

2018. Dette er en stigning på 1,9 måneder i forhold til seneste måling, hvor

Danmarks forsinkelse for implementeringen var 7,2 måneder. Forsinkelsen

overstiger nu EU-gennemsnittet, der er 8,4 måneder. Det skyldes, at tre ud

af de syv udestående direktiver i Danmark har været forfaldne i omkring

18 måneder, hvilket bidrager væsentligt til den gennemsnitlige forsinkelse.

Danmark har til gengæld ingen direktiver med stor forsinkelse (2 år eller

derover).

4. Korrekt implementering af indre markedsdirektiver

Danmark har syv direktiver, der ikke er vurderet korrekt imple-

menteret, jf. bilag 2, svarende til et overensstemmelsesunderskud

på 0,7 pct., hvilket er en stigning fra 0,5 pct. på resultattavlen for

2017. Danmark opfylder således ikke længere Kommissionens fo-

reslåede målsætning om overensstemmelsesunderskud på maksi-

malt 0,5 pct. Stigningen går dog igen for de fleste EU-lande, og

den gennemsnitlige overensstemmelsesunderskud for hele EU steg

fra 0,6 pct. i 2017 til 0,8 pct. i 2018.

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Kommissionen måler ikke kun implementeringsunderskuddet, men vurde-

rer også indholdet af de implementerede direktiver. Det betyder, at resul-

tattavlen måler antallet af direktiver vedrørende det indre marked, hvor

Kommissionen har påbegyndt en traktatkrænkelsessag som følge af, at na-

tional lovgivning eller administrativ praksis vurderes at være i modstrid

med EU-reglerne. Her er der tale om et

overensstemmelsesunderskud.

Overensstemmelsesunderskuddet udtrykker den procentdel af direktiver,

som Kommissionen finder, ikke er gennemført korrekt, og hvor der er åb-

net traktatkrænkelsessager mod det pågældende medlemsland.

Det er i

sidste ende dog kun Den Europæiske Unions Domstol, der kan træffe af-

gørelse om et lands manglende overensstemmelse, hvilket man skal være

opmærksom på, når man analyserer overensstemmelsesunderskuddet.

Kommissionen arbejder med en målsætning for ukorrekt gennemførelse af

indre markedsdirektiver i medlemslandene på maksimalt 0,5 pct. af alle

indre markedsdirektiver.

Ifølge resultattavlen for 2018 steg overensstemmelsesunderskuddet for næ-

sten alle EU-lande. Hvor Kommissionen åbnede 26 nye sager i 2017 steg

antallet til 89 nye sager i 2018, en 250 %-stigning Kommissionen forklarer

med deres nye politik ift. anvendelse af EU Pilot-ordningen

. EU-gennem-

snittet er således steget fra 0,6 pct. i 2017 til 0,8 pct. i 2018. For Danmarks

vedkommende er der sket en stigning fra 0,5 pct. til 0,7 pct. siden sidste

års resultattavle, hvilket altså stadig er under EU-gennemsnittet.

5. Traktatkrænkelsessager

Danmark havde i alt 18 verserende traktatkrænkelsessager i rela-

tion til lovgivningen vedrørende det indre marked pr. 1. december

2018. Det gennemsnitlige antal verserende traktatkrænkelsessager

for EU’s medlemslande er 25 sager.

Det samlede antal verserende traktatkrænkelsessager er steget fra

664 til 692 siden sidste års resultattavle. Danmark tilhører en

gruppe af otte medlemslande, hvis præstation er blevet dårligere si-

den sidste år. Kun ét land (Finland) modtager aggregeret en vurde-

ring over middel for sin præstation i forhold til traktatkrænkelses-

sager.

Traktatkrænkelsessager bliver indledt i de tilfælde, hvor Kommissionen

vurderer, at et medlemsland ikke opfylder sine forpligtelser i medfør af

Traktaten. Det kan være i tilfælde af, at et direktiv ikke er implementeret

Procentdelen baseres alene på antallet af konkrete direktiver og ikke på antallet af sager pr. direktiv, dvs. selv

om der er åbnet flere sager i henhold til et direktiv, tælles direktivet kun én gang.

EU Pilot-ordningen anvendes ikke længere konsekvent, med begrundelsen, at overtrædelser af EU-retten

skal behandles hurtigt, og ikke tilføjes langvarige trin

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

til tiden, at direktivet ifølge Kommissionen ikke er implementeret korrekt

eller ved forkert eller utilstrækkelig håndhævelse af reglerne.

Med hensyn til indre markedslovgivning havde Danmark i alt 18 verse-

rende traktatkrænkelsessager pr. 1. december 2018. Det er fire sager mere

end i 2017, idet fire sager er blevet afsluttet og otte nye åbnet. EU-gennem-

snittet er på 25 traktatkrænkelsessager pr. medlemsland, hvilket er en lille

stigning fra 24 for 2017. De mest berørte sektorer for Danmark er transport,

som udgør 5 (28 pct.) af de verserende danske traktatkrænkelsessager.

Af figur 5 fremgår det, at antallet af traktatkrænkelsessager mod Danmark

overordnet set har været faldende siden 2005.

Figur 5: Antal traktatkrænkelsessager i Danmark fra 2003-2018

Kilde: Kommissionens Single Market Scoreboard 2019 for Danmark. Tal fra november 2003 er EU-15, fra

november 2004 EU-25, fra maj 2007 EU-27 og fra juli 2013 EU-28.

Resultattavlen viser desuden, at det samlede antal verserende traktatkræn-

kelsessager med relation til det indre marked er steget til 692 i december

2018 fra 664 i december 2017, hvor antallet var det laveste nogensinde.

Danmark tilhører en gruppe af i alt 17 medlemslande, for hvilke antallet af

traktatkrænkelsessager er steget det sidste år, mens 10 medlemslande op-

levet et fald i deres antal i 2018.

Desuden fremgår det af resultattavlen, at kun ét land (Finland) sammenlagt

modtager

vurderingen ”over

middel” repræsenteret ved et grønt kort for

sin præstation i forhold til traktatkrænkelsessager i 2018. Det fremgår der-

udover, at Danmark sammen med Østrig og Litauen er tæt på også at mod-

tage et grønt kort frem for et gult kort for deres samlede præstation.

Ses der på medlemslandenes håndtering af traktatkrænkelsessager, varer

sagsbehandlingen for en traktatkrænkelsessag i gennemsnit 38,1 måneder

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

–

det vil sige fra det tidspunkt, hvor Kommissionen fremsender en formel

åbningsskrivelse til et medlemsland, til det tidspunkt, hvor sagen afsluttes.

For Danmark er den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for de 17 sager,

der endnu ikke er indbragt for EU-Domstolen, 25,2 måneder, hvilket er et

drastisk fald på 7,6 måneder siden sidste år, og Danmark er nu det land

med den tredjelaveste sagsbehandlingstid. Danmarks gennemsnitlige sags-

behandlingstid er således væsentligt bedre end EU-gennemsnittet.

I forhold til efterlevelsestiden af afgørelser fra Domstolen (f.eks. ændring

af den pågældende lovgivning) for sager, der er lukket i de seneste 5 år, er

den gennemsnitlige tid 14,1 måneder for Danmark. Det er en lille stigning

på 0,4 måneder i forhold til sidste års resultat på 13,7 måneder, hvilket

skyldes, at en sag med kort efterlevelsestid, der tidligere har trukket gen-

nemsnittet ned, nu er over 5 år gammel, og derfor ikke indgår i statistikken.

Danmark ligger stadig under både grænsen for efterlevelse på 18 måneder

og EU-gennemsnittet på 28,2 måneder. Danmark har det fjerdekorteste ef-

terlevelsestid blandt de 25 lande, der de sidste 5 år har overholdt Domsto-

lens afgørelser.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Bilag 1:

Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark ikke har

implementeret inden for den fastlagte tidsramme (implementeringsunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/413 af 11. marts 2015

om fremme af grænseoverskridende udveksling af oplysninger om

tra-

fiksikkerhedsrelaterede færdselslovsovertrædelser

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/46/EU af 3. april 2014 om

ændring af Rådets direktiv 1999/37/EF om

registreringsdokumenter

for motorkøretøjer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015

forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle

system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme,

om æn-

dring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og

om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF

samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF

Kommissionens direktiv 2018/217/EU af 31. januar 2018 om ændring af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/68/EF om

indlandstrans-

port af farligt gods

ved at tilpasse del I.1 i bilag I til den videnskabelige

og tekniske udvikling

Rådets direktiv 2017/738/EU af 27. marts 2017 om ændring af bilag II til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF om

sikkerhedskrav

til legetøj med henblik på tilpasning til den tekniske udvikling

for så

vidt angår bly

Kommissionens direktiv 2017/774/EU af 3. maj 2017 om ændring af til-

læg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/48/EF

sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse af specifikke

grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så vidt angår

phenol

Kommissionens direktiv 2017/898/EU af 24. maj 2017 om ændring af

tillæg C til bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/48/EF om

sikkerhedskrav til legetøj med henblik på vedtagelse

af specifikke grænseværdier for kemikalier anvendt i legetøj for så

vidt angår bisphenol A



ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 22: Notat om status for Danmarks implementering af EU's indre markedslovgivning, fra erhvervsministeren

Bilag 2:

Liste over direktiver vedrørende det indre marked, Danmark vurderes

ikke at have implementeret korrekt (overensstemmelsesunderskud)



Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om

virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det

indre marked

og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Eu-

ropa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om

miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljø-

skader

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011

forbrugerrettigheder,

om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse

af Rådets direktiv 85/577/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direk-

tiv 97/7/EF

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december

2006 om

tjenesteydelser i det indre marked

Rådets direktiv 2011/70/Euratom af 19. juli 2011 om fastsættelse af en

fællesskabsramme for ansvarlig og sikker håndtering af brugt nukle-

art brændsel og radioaktivt affald

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om

anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november

2013 om

ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af er-

hvervsmæssige kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om

det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet

for det indre marked

( »IMI-forordningen« )

