ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 11
Offentligt

Juli 2019

Høringsnotat om høringen af forslag til landsplandirektiv for Baltic

Pipe

–

en ny gasledning gennem Danmark

1. Indledning

Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe reserverer et areal på 2 x 250

m omkring linjeføringen for en kommende ny gasledning fra den jyske

vestkyst til Faxe Bugt. Forslaget reserverer desuden areal til en ny kom-

pressorstation i Næstved Kommune og et mindre areal til tekniske anlæg

på Nybro modtagestation i Varde Kommune. Endelige reserverer forslag

til landsplandirektiv arealer til linjeventilstationer og midlertidige arbejds-

pladser inden for arealreservationen til gasledningen.

Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe med miljøvurdering blev pa-

rallelt med miljøkonsekvensvurdering af hhv. landanlæggene (Miljøsty-

relsen) og anlæggene i de danske farvande (Energistyrelsen) sendt i of-

fentlig høring fra den 15. februar til den 12. april 2019 hos en bred kreds

af myndigheder, organisationer, berørte lodsejere m.v. Samtidig blev hø-

ringen sendt til orientering til statslige myndigheder. Der er modtaget i alt

65 høringssvar, heraf 7 fra kommuner, 58 fra berørte lodsejere og berørte

parter, herunder virksomheder (primært landbrug), interesseorganisatio-

ner og borgergrupper samt borgere.

De væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i forslag til landsplan-

direktiv og miljøvurdering gennemgås og kommenteres (i

kursiv)

i afsnit

2 og 3.

Der er gennemført en miljøvurdering af forslag til landsplandirektiv, som

er sendt i høring samtidig med landsplandirektivet. Efter høringen er der

udarbejdet en sammenfattende redegørelse, som redegør for, hvordan mil-

jøhensyn er indarbejdet i det endelige landsplandirektiv, og hvordan ud-

talelser, der er indkommet i høringsfasen, er taget i betragtning. Bygherre

har gennemført en miljøkonsekvensvurdering af det konkrete projekt, som

arealreservationen i landsplandirektivet muliggør. Høringssvar til lands-

plandirektivet, der adresserer miljøkonsekvenserne af anlæg og drift af

gasledning og de tekniske installationer på Nybro modtagestation og en

ny kompressorstation i Næstved, er mere uddybende besvaret i Miljøsty-

relsens høringsnotat og VVM-tilladelse.

Enkelte høringssvar har givet anledning til mindre redaktionelle ændrin-

ger og præciseringer i landsplandirektivet. Derudover er der foretaget lov-

tekniske justeringer.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

2. Generelle bemærkninger

Arealreservationen til en ny gasledning berører mange borgere enten di-

rekte af selve anlægget (lodsejere) eller af arealreservationen (parter). 13

kommuner er ligeledes berørt af den nye gasledning. Høringen afspejler

dette forhold, hvilket betyder, at 2/3 af høringssvarene er af meget lokal

karakter, dog har en række af de lokale samt øvrige høringssvar bemærk-

ninger til projektets rationale. Dette emne blev også bragt op på de 7 bor-

germøder, som blev afholdt i marts 2019.

Klima, projektets økonomi og rationale

Bramstrup Gods, Middelfart Kommune samt 13 lodsejere, parter og bor-

gere stiller spørgsmålstegn ved rationalet ved at anlægge en stor ny gas-

ledning gennem Danmark, når det er besluttet at udfase fossile brændstof-

fer. Desuden undres flere over, hvorfor Danmark lægger jord til en gas-

ledning, som landet kun indirekte får glæde af, men skal medfinansiere.

Kommentarer

Klima: Baltic Pipe er et projekt med geopolitisk betydning, der giver mu-

lighed for, at Polen og det øvrige Central- og Østeuropa kan reducere

deres store kulforbrug og derved reducere klimapåvirkningen pr. energi-

enhed med ca. 40 procent og på den måde hurtigere reducere deres CO2-

udledning i tråd med anbefalingerne fra FN’s klimaråd. Baltic Pipe

vur-

deres ikke at være i strid med Paris-aftalen.

Økonomi: Baltic Pipe koster omkring 12 milliarder kroner, hvoraf Ener-

ginet står for halvdelen, og det polske modstykke Gaz System for den an-

den halvdel. Projektet betales af brugerne, som er virksomheder, der

transporterer gas på tværs af EU’s grænser. Forud for projektets igang-

sættelse er der tegnet 15-årige kontrakter, der i sig selv dækker Energinets

anlægsomkostninger. Endelig er EU med til at betale for projektet, der

har status som et projekt af fælles interesse (PCI-projekt), der bidrager til

at knytte EU sammen og styrke udviklingen af et integreret europæisk

energisystem, hvor særligt forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og øget

bæredygtighed er væsentlige kriterier. EU's medfinansiering og projektets

status som PCI viser samtidigt, at projektet er i overensstemmelse med

EU's politik på klima- og energiområdet.

3. Bemærkninger til forslaget.

Høringssvar og kommentarer hertil gennemgås med udgangspunkt i ind-

holdet i landsplandirektivet og har følgende overordnede opdeling:

3.1 Reservation af arealer til en ny gastransmissionsledning med tilhø-

rende tekniske anlæg Baltic Pipe (bestemmelsen § 1).

3.2 Reservation af arealer til gastransmissionsledningen (bestemmel-

serne §§ 2 -8).

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

3/12

3.3 Nye tekniske anlæg indenfor eksisterende modtageterminal i Nybro i

Varde Kommune (bestemmelserne §§ 9-11).

3.4 Kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune (bestemmelser

§§ 12-17)

3.1 Reservation af arealer til en ny gastransmissionsledning med til-

hørende tekniske anlæg Baltic Pipe, bestemmelsen i § 1

Forslag til alternative linjeføringer

Enkelte høringssvar undrer sig over, hvorfor gasledningen ikke lægges

parallelt med den eksisterende gasledning mellem Egtved i Jylland og til

Nyborg ved Storebælt.

Flere høringssvar herunder Middelfart Kommune foreslår, at Lillebælt en-

ten krydses langs med den eksisterende ledning nord for Lillebæltsbroerne

eller gennem Natura 2000 området syd for den planlagte krydsning. Det

påpeges, at krydsningen gennem Natura 2000 området ikke er udelukket,

så længe den ikke fører til skade på udpegningsgrundlaget, og at en kryds-

ning her vil foregå i et mere lavvandet område med svagere strøm, hvor

færre boliger vil blive påvirket.

Endelig foreslår enkelte, at gasledningen lægges overvejende i havområ-

derne.

Kommentarer

Ændret linjeføring: Siden de eksisterende ledninger blev anlagt, er der

sket en udbygning af såvel byområder som infrastruktur langs dele af

strækningen. Disse udbygninger gør det umuligt at anlægge en supple-

rende tilsvarende gastransmissionsledning langs hele strækningen for den

eksisterende gasledning, da det ikke vil være muligt at overholde de mini-

mumsafstande til bebyggelse, som foreskrives af lovgivningen på natur-

gasområdet.

Krydsning af Lillebælt: En krydsning af Lillebælt nord for Lillebæltsbro-

erne er ikke mulig af de årsager, som er beskrevet ovenfor. Ifølge habitat-

bekendtgørelsen kan der kun gives dispensation til at krydse Natura 2000

områder under helt særlige forhold, herunder at der ikke sker en væsentlig

skade, og at der ikke findes egnede alternativer. Energinet oplyser, at de

tidligt i processen har fravalgt at arbejde videre med en linjeføring, der

skærer gennem Natura 2000 området ”Lillebælt”. En væsentlig årsag til

dette er, at der kunne identificeres en linjeføring som respekterede de in-

ternationale beskyttelsesområder, som var økonomisk ansvarlig, og som

blev vurderet at være gennemførlig.

Gasledning på havet: På et tidligt tidspunkt i projektet har Energinet vur-

deret, at omkostningerne ved at lægge rørledningen på havbunden frem-

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

for at nedgrave den på land vil være så høje, at det vil fjerne det økono-

miske grundlag for projektet. Som tommelfingerregel er det 1,5 gange dy-

rere at lægge rør i vandet fremfor over land. Desuden er det meget van-

skeligt at have nogle af de installationer, der er brug for undervejs, på

havet.

Det skyldes bl.a. (men ikke udelukkende) et behov for øgede omkostnin-

ger til rørelementer af andre dimensioner, behov for længere linjeføring

samt en markant dyrere løsning for etablering af en kompressorstation

på en platform på havet, der er en forudsætning for at flytte gassen i sy-

stemet. Desuden vil en ledning på havet heller ikke kunne integreres i

det danske gassystem med de økonomiske fordele, det medfører.

3.2 Reservation af arealer til gastransmissionsledningen, bestemmel-

serne i §§ 2 -8

Arealreservationen til gasledningen

29 lodsejere, herunder Golfklubben Lillebælt, Strandgård, Wrong AGR

AP og Bramstrup Gods, der alle lægger jord til gasledningen, stiller for-

slag til en ændret linjeføring lokalt enten i form af mindre eller større ju-

steringer på egen grund eller ved at placere ledningen uden for den pågæl-

dendes ejendom, og begrunder det generelt med en bekymring for de øko-

nomiske konsekvenser, gasledningen kan få for den enkelte land-

mand/virksomhed.

Enkelte borgere udtrykker usikkerhed i forhold til at bo i nærheden af en

gasledning og ønsker gasledningen flyttet helt.

Golfklubben Lillebælt ser gerne, at traceet får en sydligere linjeføring for

at undgå, at den går gennem golfklubbens arealer.

Enkelte er ikke direkte berørt af selve gasledningen, men er berørt af are-

alreservationen og vil meget gerne have uddybet, hvad det betyder. Dette

spørgsmål nævnes også af Næstved Kommune, der gerne vil have spørgs-

målet yderligere uddybet i landsplandirektivet.

Middelfart og Faxe Kommuner bemærker, at gasledningen ikke må for-

hindre fremtidig byudvikling. Faxe Kommune gør opmærksom på en

landzonetilladelse, der er i konflikt med den planlagte linjeføring.

Faxe Kommune ønsker, at de nye to udviklingsområder i Faxe Kommune

bliver omfattet af samme sikkerhed som eksisterende kommune- eller lo-

kalplanlagte områder.

Slagelse Kommune peger på, at indirekte påvirkninger af anlægsarbej-

derne på f.eks. § 3 områder (dræneffekt) ikke indgår i miljøvurdering af

landsplandirektivet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

5/12

Birkum beboer- og forsamlingshusforening er bekymret for gaslednings

påvirkning i forhold til en længe planlagt omfartsvej rundt om Birkum.

Endelig er der mange spørgsmål og bemærkninger om dræn, strukturska-

der, ekspropriation, gæsteprincip og erstatning fra små som store landbrug

mv. herunder Wedellsborg Gods og Rønnegaard samt Centrovice, Dansk

Skovforening, Slagelse Kommune, Faxe Kommune og Næstved Kom-

mune.

Kommentarer

Ændringer i linjeføringen: Linjeføringen er fastlagt efter en afvejning af

en lang række parametre. Parametrene omfatter bl.a. nærhed til boliger

og byområder, kommunalt planlagte områder, eksisterende og planlagt

infrastruktur, områder med råstofinteresser, jordforurening, naturområ-

der, kulturarvsområder, rekreative områder og skove. Dertil indgår en

række tekniske overvejelser og endeligt et ønske om ikke at gøre rørled-

ningen længere end højest nødvendigt. Der vil dog, i forbindelse med be-

sigtigelse før ekspropriationsforretningen, være mulighed for mindre lo-

kale justeringer af linjeføringen. Landsplandirektivets § 4 giver mulighed

for, at ministeren om nødvendigt kan give tilladelse til mindre lokale æn-

dringer af arealreservationen.

Energinet har på baggrund af lokale forhold foreslået en lidt større æn-

dring ved Gesten skov i Kolding Kommune, som har været i partshøring.

Betydning af arealreservationen: Forslag til landsplandirektiv udlægger

en arealreservation omkring linjeføringen på 2 x 250 m, og ikke 500 på

hver side, som det fejlagtig stod i miljøvurderingen side 14. De sidste 50

m på hver side er et reserveareal, som kan komme i anvendelse, når det

undersøges, om ønskerne om lokal ændret linjeføring er mulig. En række

andre forhold som natur, kultur og infrastruktur vil også have betydning

for en eventuel ændret linjeføring.

De 250 m reduceres til en 200 m planlægnings-/sikkerhedszone når gas-

ledningen er anlagt. Inden for arealreservationen skal kommunen ved

fremtidig planlægning eller ved landzonetilladelser tage hensyn til tilste-

deværelsen af gasledningen. Aktiviteter eller anlæg, som ikke kræver en

kommunal tilladelse, kan umiddelbart gennemføres, medmindre det ligger

inden for gasledningens servitutområde. I områder, som i dag er udlagt

til byzone i kommuneplanen, skal der ikke tages hensyn til nærhed til gas-

ledningen, idet gasledningen her er anlagt i en tykkelse, der sikkerheds-

mæssigt er forsvarlig i forhold til beboelse. Dette er beskrevet i forslag til

landsplandirektiv afsnit 1.2.6.

Udviklingsområder i Faxe Kommune: Det fremgår af forslag til lands-

plandirektiv for udviklingsområder i kystnærhedszonen, at Faxe Kom-

mune i den videre planlægning af de to udviklingsområder skal sikre, at

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

udviklingen af de to områder kan ske i overensstemmelse med realiserin-

gen af Baltic Pipe projektet.

Sikkerhed: Gastransmissionsledninger og de anlæg, der er knyttet til

gastransmission i Danmark udføres i henhold til lovgivning og standar-

der, der sikrer et meget højt sikkerhedsniveau. Materialevalg, dimensio-

nering og udførelse hviler på den lovgivning og de standarder der er gæl-

dende for området samt de omfattende erfaringer i Danmark og interna-

tionalt. Der er således aldrig sket ulykker på det danske transmissionsnet,

som har eksisteret i over 40 år. De ulykker og gasudslip, der rapporteres

om i medierne, sker typisk på distributionsnettet som følge af lokale an-

lægsarbejder, der beskadiger distributionsnettets meget mindre rør.

Dræn: Energinet meddeler, at dræn, der afbrydes i forbindelse med an-

lægsarbejderne, reetableres i fuldt omfang, og at de er i dialog med lods-

ejeren for at sikre, at afvandingen fungerer mindst lige så godt, som før

gasledningen blev gravet ned. Der gives erstatning for strukturskader i 10

år efter anlæg af gasledningen og andre omkostninger i forbindelse med

driften med henvisning til de aftaler om takster og principper, Energinet

har indgået med de 12 berørte landboforeninger og familielandbrugsfor-

eninger gennem hvis medlemsområde projektet passerer. Ekspropriation

kan kun ske inden for landsplandirektivets arealreservation. Anlæggets

størrelse betyder, at det ikke kan anlægges ved gæsteprincip, men ved al-

mindelige ekspropriationsprincipper.

Ekspropriation og gæsteprincip: Energinet oplyser, at de ejer og driver

den overordnede infrastruktur for el og gas. Det er afgørende for Energi-

net, at den overordnede infrastruktur bliver sikret med en varig placering.

Det er Energinets opfattelse, at det er i fuld overensstemmelse med praksis

på området, at den overordnede infrastruktur etableres med fuld tilstede-

værelsesret på privat ejendom og derved med en fravigelse af gæsteprin-

cippet. Ekspropriationskommissionerne for hhv. Jylland og Øerne har

begge behandlet spørgsmålet, om hvorvidt den overordnede infrastruktur

etableres med fuld tilstedeværelse eller ej. Begge kommissioner har i den

forbindelse slået fast, at det er helt normal praksis for området, at over-

ordnede infrastruktur placeres og sikres på privat ejendom med fuld til-

stedeværelsesret og derved ikke er gæst på ejendommen.

Omfartsvej ved Birkum: Odense Kommune og Energinet har oplyst, at

hensynet til en eventuel fremtidig omfartsvej ved Birkum vil blive vareta-

get i den videre proces.

Miljøkonsekvenser af landsplandirektivet: Miljøvurderingen af lands-

plandirektivet vurderer de miljømæssige konsekvenser af arealreservati-

onen og som udgangspunkt ikke anlægsarbejderne i forbindelse med an-

læg af gasledningen. Konsekvensen af anlægsarbejderne findes i miljø-

konsekvensrapporten af projektet.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

7/12

Arealreservation til linjeventilstationer

Sdr. Stenderup Menighedsråd og to naboer til linjeventilstationer har be-

mærkninger, der hovedsageligt handler om placeringen af de konkrete lin-

jeventilstationer, som ønskes flyttet af hensyn til sikkerhed, de visuelle

påvirkninger, adgangsveje og af hensyn til markdriften.

Odense Kommune gør opmærksom på, at linjeventilstationen syd for Al-

lerup benævnes

som ”linjeventilstation

Hjallese”, hvilket er forkert i for-

hold til den konkrete lokalitet.

Kommentarer

Energinet oplyser, at linjeventilstationernes placering er blevet justeret

som følge af indkomne svar i den 1. offentlige høring af miljøkonsekvens-

rapporten og som følge af den løbende dialog, der har været med statslige

og kommunale myndigheder og med de enkelte lodsejere. Stationernes nu-

værende placering er på den måde optimeret, og der skal derfor være me-

get tungtvejende grunde til at ændre lokaliseringen.

Energinet oplyser, at navnet på linjeventilstation Hjallese ændres til lin-

jeventilstation Allerup.

Arealreservation til midlertidige arbejdspladser

Slagelse Kommune peger på, at en af kommunens vandboringer ligger

indenfor arbejdspladsarealet på matr.nr. 12r, Landsgrav, Slagelse jorde.

Kommunen henstiller til, at der holdes god afstand til vandboringen.

Odense Kommune gør opmærksom på, at de ikke kan godkende den plan-

lagte adgangsvej til oplagsplads nr. 138 nord for Birkum. Faxe Kommune

gør opmærksom på, at de er bekymret for tilkørselsforholdene til arbejds-

området ved St. Elmuevej.

En række naboer og Faxe Kommune er bekymret for støj fra de midlerti-

dige arbejdspladser. Specielt støj og vibrationsgenerne i forbindelse med

arbejdspladserne ved Lillebælt har givet anledning til bekymring.

Bramstrup Gods ønsker, at den planlagte arbejdsplads på godsets jorde

flyttes væk markparcellerne, som bruges til forskning.

Energinet har oplyst, at arbejdsarealerne nr.10, 11, 12 og13 (i Kolding

Kommune) og arbejdspladsareal nr. 96, 97 og 105 (i Næstved Kommune)

i bilag A udgår. Det er til gengæld brug for et nyt arbejdspladsareal på

matrikel 11h Rislev By, Rislev i Næstved Kommune.

Kommentar

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

Drikkevand: Energinet oplyser, at høj beskyttelse af drikkevandsinteres-

ser allerede indgår i projektet, og at der tages udstrakt hensyn til eksiste-

rende vandboringer blandt andet på baggrund af dialog med berørte

vandværker, lodsejere og kommuner.

Støj- og lysgener: Energinet oplyser, at støjgener vil forekomme i perio-

der, så længe anlægsarbejdet finder sted. Særligt støjende anlægsarbejde

foregår kun i perioden 7-18 på hverdage og kun undtagelsesvis i andre

perioder og kun efter dispensation hos kommunen. Støjende anlægsarbej-

der på grund af ramningsarbejde i forbindelse med ilandføringerne på

begge sider af Lillebælt foregår i en periode på op til 4 uger i dagtimerne.

Husstande, der ligger umiddelbart ud til den del af arbejdspladserne, hvor

det kan kortlægges, at støjniveauet vil ligge væsentligt over 70 dB, vil få

mulighed for genhusning i tidsrummet for anlægsarbejderne. En anden

mulighed er at nedbringe støjen ved de konkrete ejendomme gennem mid-

lertidig afskærmning tæt på ejendommen. Den konkrete løsning vurderes

for den enkelte husstand. Støj fra aktiviteter på land i de øvrige perioder

vil være dæmpet til maksimalt 40 dB ved nærmeste bolig.

Lysgener søges undgået ved at vende lyskilder væk fra naboer. Anlægsar-

bejdet foregår i sommerhalvåret for den konkrete arbejdsplads ved Lille-

bælt og brugen af lys vil derfor være begrænset.

Justering af lokaliseringen af arbejdspladsarealer: Energinet oplyser, at

de er i dialog med Bramstrup Gods om muligheden for at etablere et ar-

bejdspladsareal et andet sted på ejendommen. Der foreligger p.t. ikke en

endelig afklaring, hvorfor den nuværende lokalisering bibeholdes i lands-

plandirektivet med mulighed for fortsat at søge at finde en mere egnet

lokalisering.

For så vidt angår arbejdspladsarealet (nr. 62) ved Tingkærskole, oplyser

Energinet, at dette arbejdspladsareal udgår.

Erhvervsstyrelsen har noteret Energinets ønske om et nyt arbejdsplads-

areal i Næstved Kommune, og at yderligere 7 arbejdspladsarealer udgår.

3.3 Nye tekniske anlæg indenfor eksisterende modtageterminal i Ny-

bro i Varde Kommune, bestemmelserne §§ 9-11

Varde Kommune har forslag til præciseringer og tilføjelser i bestemmel-

ser i landsplandirektivet (primært § 11). Det handler bl.a. om bygninger-

nes og skorstenes farver, der skal hænge sammen med de øvrige bygnin-

ger på Nybro modtagestation.

Kommunen gør også opmærksom på, at der kan være potentielle konflik-

ter ved to fortidsmindebeskyttelseslinjer og ved § 3 områder, og at der

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

9/12

skal argumenteres for, hvorfor projekttilpasninger ikke er mulige, hvis der

skal søges om dispensation.

Kommentarer

Landsplandirektivet erstatter den kommunale planlægning indenfor den

geografiske afgrænsning af landsplandirektivet på Nybro modtagestation

og vil fremadrettet være kommunens administrationsgrundslag for dette

område. Der justeres i bestemmelserne i henhold til kommunens ønsker.

Energinet oplyser, at de er opmærksom på de potentielle konflikter med §

3 og fortidsminder, som Varde Kommune har påpeget.

3.4 Kompressorstation ved Everdrup i Næstved Kommune, bestem-

melser i §§ 12-17

Næstved Kommune og 6 lokale borgere har bemærkninger til kompres-

sorstationen. Desuden handlede et af de 7 borgermøder udelukkende om

kompressorstationen. I dette borgermøde deltog ca. 120 mennesker.

Flere af de lokale borgere påpeger, at den nuværende placering ved Tåge-

skov ikke er den bedst egnede, og at andre undersøgte lokaliteter ikke er

vurderet. Desuden mener borgerne, at der ikke er taget hensyn til områdets

naturskønne beliggenhed, kvalitet samt rekreative muligheder. I den for-

bindelse udtrykkes bekymring for det tekniske anlægs visuelle påvirkning

af området, og det foreslås, at kompressorstationen bygges i jord/rustfar-

ver, omkranses af volde og beplantning med en bredde på 30 m og en

højere andel af stedsegrønne træer samtidig med at levesteder for den be-

skyttede hasselmus sikres.

Flere høringssvar herunder kommunen påpeger, at tilkørslen til området

bør ske fra Rønnedevej af hensyn til beredskab og trafiksikkerhed. Der

udtrykkes bekymring for støj fra anlægget i driftssituationen, og der er et

ønske om, at støj kontrolleres ved støjmålinger i stedet for beregninger.

Flere høringssvar udtrykker bekymring for risikoen ved at bo tæt på kom-

pressorstationen i forhold til både ulykker og terrorhandlinger.

Kommune og borgere ønsker, at der nedsættes en beboergruppe i forbin-

delse med anlæg af kompressorstationen.

Kommentarer

I alt 13 lokaliteter er vurderet i forbindelse med miljøvurderingsproces-

sen, der har ført til valget af den nuværende lokalitet, som værende den

der gav færrest gener ved en samlet afvejning i forhold til mennesker,

landskab, natur og miljø samt afstand til anlæggene i Østersøen.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

Volde og beplantning:

For at reducere den visuelle påvirkning af kom-

pressorstationen arbejdes der med valg af materialer og farver i samar-

bejde med Næstved Kommune. Landsplandirektivet giver mulighed for, at

de foreslåede terrænændringer omkring stationen kan gennemføres ved,

at Næstved kommune giver en landszonetilladelse til terrænbearbejdning

af området. Næstved Kommune er indforstået med denne løsning. Anlæg-

get omkranses af beplantning med en større andel af stedsegrønne planter

end oprindelig planlagt samtidig med, at levesteder for hasselmusen, der

er en bilag IV art, ikke forringes og om muligt forbedres. Derfor vil der

være fokus på valg af beplantning og en sammenhæng til hasselmusens

eksisterende levesteder.

Støj: Det sikres, at støjen fra anlægget lever op til krav til støj fra virk-

somheder, når anlægget er i drift. Der foretages om nødvendigt yderligere

støjdæmpning. Det forventes, at kontrol af støjniveauet skal foretages ved

beregning, idet en støjmåling på stedet kan være misvisende, da støjen

kan blive helt eller delvist overdøvet af støj fra motorvejen.

Sikkerhed: Kompressorstationen og gasrørledningen anlægges under

iagttagelse af særdeles skrappe sikkerhedsforanstaltninger. Anlæggene er

døgnovervågede og kontrolleres jævnligt. Der har således aldrig været

ulykker på det danske transmissionsnet, som er det net Baltic Pipe er en

del af, og som består af store og meget kraftige rør.

Beboergruppe: Energinet meddeler, at man vil tage initiativ til at iværk-

sætte kommunikation med borgerne i nærområdet omkring kompressor-

stationen, der kan give input til blandt andet arbejdet med beplantning

omkring kompressorstationen, planlægning af anlægsarbejdet mv.

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

11/12

4. Følgende kommuner, organisationer m.fl. har haft bemærk-

ninger til landsplandirektivet:

Kommuner

Faxe Kommune

Middelfart Kommune

Næstved Kommune

Odense Kommune

Slagelse Kommune

Tønder Kommune

Varde Kommune

Øvrige

Anders Lassen

Anja Jochimsen

Anker Bruh

Anna Katrine H. Christensen

Anne Mette og Søren Ross1

Beboergruppen på Skrillinge Strand_Hans Frederik Møller Hansen

Bent-Ole Rasmussen

Bettina Bengtsson

Birkum Beboer- og Forsamlingshusforening (Henrik Egedorf)

Carsten Pedersen og Line Høker Eriksen

Centrovice (Torben Povlsen)

Christian Bramsen

Claus S. Madsen og Carsten Nielsen

Dansk Skovforening

Arika Bromose

Frank Rosenberg Pedersen og Nils Rasmussen

Golfklubben Lillebælt

Hanne Damm Corell

Heidi og Frank Nielsen

Susanne Lehrmann, Melle Munck, Michael Skade Hansen og Henning

Olesen

Melle Munck, Michael Skade Hansen, Henning Olesen og Susanne Lehr-

mann

Helle-Sofie Fussinger

Ivan Reedtz-Thott (Strandegaard)

Jacob Nørgaard

Jannie Dalgaard-Jensen

Jette Feder

Jonna og Peter Nordfang

Jørgen Hauge Mikkelsen

Jørn Ravn Nielsen

Keld Nygård Pedersen

Kirsten og Verner Reuter

Kirsten Dalbøl Mansouri

Kirsten Juul Henriksen

ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse

Lokalrådet for Tappernøje, Snesere og Everdrup Sogne, Everdrup Bylaug

og en

lokal borgergruppe

Mogens V. Christensen & Dorte S. Jacobsen

Niels Just-Nørregaard

Niels Jørgen Langhoff og Brian Langhoff

Niels Langkilde

Ole Rasmussen

Peder Pedersen

Peter Jacobsen

Peter Norup

Preben Sørensen

Sdr. Stenderup Menighedsråd (Mogens V. Christensen & Dorte S. Jacob-

sen)

Sparresholm Gods (Thomas Garth-Grüner)

Stig Bille Brahe Selby

Svend Møller

Svend Aage Vestergaard

Søren Wester Sørensen

Tina Bjerregaard Jensen og Jan Guldborg Jensen

Torben Knudsen

Ulla Andersen

Wedellsborg Gods

Wrang AGRO Aps

Følgende uafhængige statsinstitutioner havde ingen bemærkninger

til landsplandirektivet

Rigsrevisionen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

OBS

Alle lodsejere, der blev direkte berørt af arealreservationen i forslag til

landsplandirektiv, modtog et personligt høringsbrev den 15. februar 2019.