Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 11
Offentligt
2063550_0001.png
24. juni 2019
Sag nr.: 2017-12689
/annkly
Sammenfattende redegørelse
For miljøvurdering af udkast til landsplandirektiv for Baltic
Pipe
ERHVERVSSTY RELSEN
Dahlerups Pakhus
Langelinie Allé 17
2100 København Ø
Indhold
Tlf.
35 29 10 00
35 29 10 01
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning .................................................................................................... 2
Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet ......................................... 2
Høringssvar.................................................................................................. 3
Alternativer ................................................................................................ 12
Overvågning .............................................................................................. 12
Fax
CVR-nr 10 15 08 17
E-post [email protected]
www.erst.dk
ERHVERVSMINISTERIET
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
2/12
1. Indledning
Forslag til landsplandirektiv for Baltic Pipe
–
gastransmissionsledning
med anlæg på eksisterende på eksisterende modtageterminal Nybro i
Varde Kommune og en kompressorstation i Næstved Kommune er
omfattet af krav om miljøvurdering, jf. miljøvurderingslovens § 8, stk. 1,
nr. 1. Der er derfor udarbejdet en miljøvurderingsrapport i forbindelse
med udarbejdelse af landsplandirektivet.
Landsplandirektiv for Baltic Pipe har været i offentlig høring fra 15.
januar til 12. april 2019. Ifølge miljøvurderingslovens § 13, stk. 2, skal
der i forbindelse med det endeligt vedtagne landsplandirektiv udarbejdes
en sammenfattende redegørelse, som
Beskriver,
hvordan
miljøhensyn
er
integreret
i
landsplandirektivet,
hvordan miljørapporten og de udtalelser, der er indkommet i
offentlighedsfasen, er taget i betragtning,
hvorfor det godkendte eller vedtagne landsplandirektiv er valgt på
baggrund af de rimelige alternativer, der har været behandlet, og
hvordan myndigheden vil overvåge de væsentlige indvirkninger
på miljøet af landsplandirektivet.
2. Integration af miljøhensyn i landsplandirektivet
Miljøvurderingen er udarbejdet med henblik på at dokumentere
inddragelse af miljøhensyn i landsplandirektivet. Miljøhensyn har været
inddraget allerede i forbindelse med udarbejdelsen af landsplandirektivet,
hvor såvel linjeføringen for gasrørledningen som placering af
linjeventilstationer og den nye kompressorstation er tilpasset med videst
mulig hensyntagen til de stedlige landskabelige interesser, eksisterende
og planlagt byudvikling og infrastruktur, sårbar natur og kulturhistoriske
interesser.
Det fremgår af miljøvurderingen af landsplandirektivet, at
landsplandirektivet ikke forventes at medføre en væsentlig påvirkning på
følgende vurderede miljøfaktorer: Biologisk mangfoldighed, flora og
fauna, befolkningen og menneskers sundhed, vand, luft og klima,
materielle goder, landskab, kulturarv og større menneske- og naturskabte
katastroferisici og ulykker.
I høringsperioden er indkommet høringssvar, som har og vil give
anledning til mindre justeringer af linjeføringen indenfor de rammer, som
landsplandirektivet udstikker. Endelig er der også indkommet
høringssvar, som har givet anledning til at fjerne og flytte midlertidige
arbejdspladser. Bemærkningerne, og hvorledes de er håndteret, er
opsummeret i det efterfølgende afsnit. Det er fortsat vurderingen, at
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
3/12
landsplandirektivet kan gennemføres uden væsentlige påvirkninger på
miljøet.
3. Høringssvar
Der er indkommet 65 høringssvar til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med
offentlighedsfasen. 35 høringssvar vedrører miljøvurderingen.
Restriktioner omkring gasledningen
En del høringssvar udtrykker bekymring for, at arealreservationen vil
medføre begrænsninger på de berørte ejendomme i forhold til udnyttelse
og udvikling, og at arealreservationen derfor vil medføre værditab og
forringede belåningsmuligheder.
Et enkelt svar påpeger fejl i miljøvurderingen af landsplandirektivet, hvor
der på s. 14 står, at der som udgangspunkt er en arealreservation på 500
m på hver side af gasledningen.
Middelfart Kommune påpeger, at gasledningen passerer syd om
byudviklingsområder ved Skrillinge, og at gasledningen ikke må medføre
begrænsninger i forhold til den planlagte anvendelse af området. I Faxe
Kommune overlapper udviklingsområderne ved St. Elmue og
Vindbyholt-Roholte delvist arealreservationen, og Faxe Kommune
ønsker at samme forhold er gældende, som for kommune og
lokalplanlagte områder, jf. pkt. 1.2.5, i forslag til landsplandirektiv.
Nationalmuseerne og Slots- og Kulturstyrelsen bekymrer sig for
betydningen af arealreservationen i forhold til Trelleborgs arealer og
beskyttede diger, arkæologisk kulturarv samt beskyttede diger og
fortidsminder. Ålborg Stift påpeger, at der bør tages størst mulig hensyn
til kirkerne i forbindelse med anlægsarbejdet og placering af
linjeventilstationerne.
Såvel placering og udformning af gasledningen bliver tilpasset de
områder, som ledningen passerer, således at der ikke vil være
begrænsninger for hverken eksisterende eller planlagte byområder. For
de planlagte udviklingsområder ved St. Elmue og Vindbyholt Roholte i
Faxe Kommune skal kommunen sikre, at den videre planlægning for
området kan ske i overensstemmelse med realiseringen af Baltic Pipe.
Arealreservationen er ikke at betragte som en forbudszone, og det
forventes ikke, at den vil medføre væsentlige begrænsninger i
udnyttelsen af arealerne langs med gasledningen.
På forespørgsel har Energinet ikke kendskab til, at eksisterende
gasledninger har indflydelse på ejendommens værdi. Flere steder i landet
har Energinet anlagt gastransmissionsledninger i et område, hvor der
allerede ligger en ledning. I den sammenhæng er det Energinets erfaring,
at lodsejere, der allerede havde erfaring med tilstedeværelse af en
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
4/12
ledning, ikke har givet udtryk for bekymringer om tab af ejendommens
værdi.
Arealreservationen påvirker i sig selv ikke kulturarv omkring Trelleborg,
og berørte diger vil blive retableret. Ingen fortidsminder vil blive berørt.
På grund af afstanden mellem kirker og anlæggene, og fordi
linjeventilstationer bliver afskærmet af beplantning, vurderes det ikke, at
anlægget medfører påvirkning af kirker.
Det tages til efterretning, at der er en fejl i miljøvurderingen vedrørende
angivelse af arealreservationens bredde.
Katastroferisici og ulykker
Flere høringssvar udtrykker bekymring for sikkerheden omkring
gasrørledningen og kompressorstationen. Et antal høringssvar giver
udtryk for bekymring for, at gasledning og kompressorstation kan udgøre
et terrormål.
Gasrørledningen og de tilknyttede installationer er en del af det danske
transmissionsnet og anlægges og drives under meget strenge
sikkerhedskrav. Gastransmissionsledninger og de anlæg, der er knyttet til
gastransmission i Danmark udføres i henhold til lovgivning og
standarder, der sikrer et meget højt sikkerhedsniveau. Materialevalg,
dimensionering og udførelse hviler på omfattende erfaringer i Danmark
og internationalt, der ligger til grund for den lovgivning og de standarder,
der arbejdes efter. Der er således aldrig sket ulykker på det danske
transmissionsnet, som har eksisteret i over 40 år. De ulykker og
gasudslip, der rapporteres om i medierne sker typisk på
distributionsnettet som følge af lokale anlægsarbejder, der beskadiger
distributionsnettets meget mindre rør.
Energinet vurderer løbende sine el- og gasanlæg i forhold til
terrorrisikoen. Energinet har et godt og tæt samarbejde med de danske
efterretningstjenester, og der er ingen indikationer på, at der er anledning
til bekymringer i forhold til Baltic Pipe projektet. Energiinfrastruktur
vurderes ikke af efterretningstjenesterne at være et terrormål, og der er
ikke kendte eksempler på terrorvirksomhed mod energianlæg. Angreb på
den type anlæg sker i forbindelse med konventionel krig og ikke som
terror. Energinet opererer som led i sin almindelige drift med sikkerheds-
og adgangskrav i forbindelse med installationer i Nybro, Egtved og ved
den kommende kompressorstation. Der er således kun adgang for
personale og autoriserede besøgende.
Beskyttet natur, særligt beskyttede arter (bilag IV-arter) og Natura
2000
I en del høringssvar anmodes om, at der tages hensyn til eksisterende
skov, herunder fredskov, og enkelte henviser til ændringsforslag til
linjeføring for at mindske påvirkningen af skoven.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
5/12
Flere høringssvar omhandler flora og fauna, og heraf omhandler 7
høringssvar beplantningsbæltet ved kompressorstationen, som ønskes
etableret med en højere grad af stedsegrøn bevoksning. 3 høringssvar
kritiserer de ødelæggelser anlægsarbejdet med gasledningen generelt vil
give på naturskønne strækninger samt påvirkningen af dyrelivet. 3 andre
høringssvar nævner specifikke steder, hvor der ses en konflikt mellem
anlægsarbejdet og den eksisterende flora og fauna på det konkrete sted,
og et enkelt påpeger den manglende fremtidige mulighed for at plante
skov.
Generelt omhandler høringssvarene bekymring vedr. påvirkning af bilag
IV i anlægsfasen herunder specielt påvirkning af flagermus, padder og
vandsalamander og på konkrete lokationer hasselmus og rød glente.
Et høringssvar savner præcise beskrivelser af de afværgeforanstaltninger,
der foretages, og finder det ikke nok, at der står, at der fortages 'relevante
afværgeforanstaltninger'.
Der er indkommet høringssvar fra kommuner med generelle og
specifikke bemærkninger vedr. påvirkning af Natura 2000 områder -
primært de marine samt bilag IV-arter. Derudover foreslår Odense
Kommune overvågning af vandstand i kildevæld nær Odense Å. En
borger påpeger risiko for påvirkning på fuglelivet ved Fønsvang Sø, som
passeres af anlægsarbejdet.
Gasledningen er overvejende placeret på landbrugsjord, men berører også
skovarealer, enkelte beskyttede søer og beskyttede naturområder
herunder Natura 2000-områder. Hvor gasledningen krydser sårbar natur
eller skovområder, vil arbejdsbæltet blive indskrænket, og der vil blive
taget øvrige afværgeforanstaltninger i brug, som er tilpasset for at hindre
eller mindske påvirkningen af områdets naturværdier og eventuelt
beskyttede dyrearter. Der er desuden foretaget undersøgelser i felten af
berørte naturområder og den mulige tilstedeværelse af bilag IV-arter.
Påvirkning af flora og fauna, herunder bilag IV-arter, er beskrevet og
vurderet i miljørapporten. Påvirkningen er midlertidig, og der vil ikke
være en permanent påvirkning af naturområder langs rørledningen.
Der er foreslået en række afværgetiltag, der skal sikre mod tab af
beskyttede arter og af opretholdelse af bilag IV-arternes økologiske
funktionalitet. Konkrete afværgeforanstaltninger i forhold til § 3-
beskytteder arealer og beskyttede dyrearter vil blive endeligt aftalt med
de kommunale myndigheder i forbindelse med dispensationsansøgninger.
Der kan fortsat plantes skov omkring rørledningen med undtagelse af et
bælte på 2-3 m på begge sider af rørledningen. Derfor vurderes
påvirkning af skovområder ikke at være væsentlig.
Landsplandirektivet vil blive ændret, således at det muliggør etablering
af et beplantningsbælte omkring kompressorstationen, som fortsat er
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
6/12
mellem 15-30 m bredt, men med en højere andel af stedsegrøn
bevoksning. Beplantningen skal dog fortsat være til gavn for
hasselmusen, hvorfor beplantningen kan etableres med en højere grad af
stedsegrøn beplantning, men beplantningen skal forsat være
hasselmusvenlig.
Energinet har oplyst, at de er i dialog med Odense Kommune med
henblik på afklaring af eventuel overvågning af anlægsarbejdet ved
Odense Å. Det er vurderet, at anlægsarbejdet på land ikke vil medføre
påvirkning af Natura 2000 området Lillebælt, herunder fuglelivet ved
Fønsvang Sø, grundet afstanden til området (500 m). Forslag til
landsplandirektiv for Baltic Pipe omfatter ikke Natura 2000 områder på
havet.
Befolkningen og menneskers sundhed herunder trafiksikkerhed
Flere høringssvar udtrykker bekymring for støj- og lysgener fra
anlægsarbejdet både langs gasledningen, men også omkring de større
arbejdspladser på begge sider af Lillebælt. Desuden er der bekymringer
om fremtidig støj fra kompressorstationen og krav om støjmålinger efter
etablering. Endelig peger en del høringssvar på, at adgangsvej til
kompressorstationen bør etableres via Rønnedevej.
De særligt støjende aktiviteter omkring Lillebælt, som omhandler
spunsning og nedramning af pæle i Lillebælt, vil blive afgrænset til
udelukkende at foregå i dagtimerne kl. 7-18 og ikke i juli måned. Støj fra
aktiviteter på land i de øvrige perioder vil være dæmpet til maksimalt 40
dB ved nærmeste bolig. Energinet har oplyst, at de vil tilbyde genhusning
eller alternative former for støjafskærmning af de boliger ved Lillebælt,
som kan blive påvirket af støj væsentligt over 70 dB fra anlægsarbejdet.
For de øvrige områder gælder samme vilkår, at særligt støjende
aktiviteter gennemføres inden for normal arbejdstid mellem kl. 7-18 på
hverdage og maksimalt støjer med 40 dB uden for disse.
De udarbejdede støjberegninger for kompressorstationen viser, at støjen
ved nærmeste boliger overholder de vejledende støjgrænser for
virksomhedsstøj. Der vil blive foretaget nye støjberegninger, når
kompressorstationen er sat i drift. Beregningerne vil blive foretaget efter
gældende retningslinjer og ved at benytte de præcise kildestyrker for de
komponenter, der er benyttet på stationen. Såfremt støjgrænserne ikke er
overholdt, vil der blive foretaget støjdæmpning af relevante
komponenter. Årsagen til, at der ikke foretages egentlige støjmålinger er,
at baggrundsstøjen i området fra Sydmotorvejen, som passerer lige forbi
stationsarealet, er så høj, at støjen fra selve anlægget vil være overdøvet.
Adgangsvej til kompressorstationen vil blive etableret fra Rønnedevej.
Odense Kommune har påpeget, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager
ikke kan gives tilladelse til vejtilslutning fra arbejdspladsen ved
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
7/12
Tingkærskolen og anbefaler en flytning af arbejdspladsen. Energinet har
oplyst, at arbejdspladsen på den baggrund udgår.
Erhverv (herunder landbrug), råstofområder og materielle goder
Mange høringssvar, fra især landbrugsvirksomheder, udtrykker
bekymring for at dræn ødelægges, at der kan opstå strukturskader og
driftstab i forbindelse med anlægsarbejdet, og at udvidelses- og
udstykningsmuligheder forringes.
Energinet oplyser, at man er meget opmærksom på ikke at påvirke den
eksisterende dræning af markarealer negativt og vil forholde sig til
krydsende dræn blandt andet ved om nødvendigt at etablere gasledningen
dybere end først antaget, at opmåle og fotodokumentere samt anvende et
professionelt dræntilsyn. Afbrudte dræn reetableres, og det sikres, at
afvandingen fungerer mindst lige så godt som før anlægsarbejderne.
Herudover er der enkelte høringssvar fra lokale erhvervsdrivende, der har
bekymringer vedr. gasledningens påvirkning af virksomheden, herunder
en dagplejer og en virksomhed med træning af heste/hunde. Endelig er
der et høringssvar, der omhandler linjeføring og vigtigheden af
anlægsarbejdets udførelse i en bestemt periode på en golfbane samt
bekymringer for påvirkningen af kysten tæt på en campingplads ved Faxe
Bugt
.
Arealreservationen er ikke at betragte som en forbudszone. Det forventes
ikke, at den vil medføre væsentlige begrænsninger i udnyttelsen af
arealerne langs med gasledningen, da den er placeret og udformet under
hensyn til eksisterende og kommunalt planlagt anvendelse af
omgivelserne. Energinet har desuden oplyst, at de i dialog med golfbanen
har fastlagt en linjeføring, og at anlægsarbejdet tilrettelægges under
hensyn til golfbanens ønsker. Ved Faxe Bugt vil landskabet blive
midlertidigt påvirket af anlægsarbejdet til og med den arbejdsplads, hvor
gasledningen føres i land. Fra arbejdspladsen og videre mod øst ud i
havet, vil gasledningen blive etableret under jorden ved en mikrotunnel.
Gasledningen vil således ikke påvirke de helt nære kystarealer eller selve
kyststrækningen ved Faxe Bugt.
En beboerforening i Odense Kommune er bekymret for en interessezone
for en eventuelt fremtidig omfartsvej. Såvel Odense Kommune som
Energinet har oplyst, at hensynet til en eventuel fremtidig omfartsvej vil
blive varetaget i den videre proces.
Enkelte høringssvar oplyser om råstofområder, der bliver berørt af
gasledningen.
Det
omfatter
både
arealer
udpeget
som
råstofinteresseområder og -indvindingsområder og områder, hvor der er
givet gravetilladelse. Enkelte høringssvar drejer sig om områder uden for
udpegede råstofområder, hvor der potentielt kan indvindes råstoffer.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
8/12
Der vil i forbindelse med ekspropriationsforretningen blive givet
erstatning for tabte råstofinteresser i områder, hvor der er givet
gravetilladelse
samt
i
udpegede
indvindingsområder
og
råstofinteresseområder. I områder, som ikke er udpeget eller hvor der
ikke er givet tilladelse til indvinding, er der ikke mulighed for at give
erstatning.
Vand, luft og klima
Der er indkommet høringssvar fra vandværker vedrørende eksisterende
ledninger i samme dybde som gasledningen, gasledningens nærhed til
kildeplads og risiko for manglende mulighed for udvidelse. Fra enkelte af
de kommunale myndigheder er der generelle bemærkninger til krav om
tilladelse til grundvandssænkning ved etablering af vand- og
markboringer, samt at gasledningen krydser områder med særlige
drikkevandsinteresser.
Fra lodsejere omhandler høringssvarene spørgsmål om, hvad der sker
med det bortpumpede vand ved grundvandssænkninger, samt hvad
grundvandssænkning kan have af konsekvenser for nærliggende
vandboringer.
Energinet har oplyst, at de er opmærksomme på eksisterende kildepladser
og følger op med direkte kontakt til de pågældende vandværker og
kommunale myndigheder. Energinet er ligeledes opmærksom på
nødvendige tilladelser vedr. passage af boringer inden for de boringsnære
beskyttelsesområder på 300 m omkring kildepladser.
Energinet oplyser, at de er opmærksomme på, at der kan være behov for
tilladelse til grundvandssænkninger og vil følge de krav, der stilles fra de
relevante kommuner til eventuelle grundvandssænkninger og udledning
af oppumpet grundvand.
De kommunale myndigheder gør opmærksom på, at gennemgravning af
vandløb kræver dispensation, og at der vil blive stillet vilkår hertil.
Enkelte kommuner gør desuden opmærksom på, at det ved gasledningens
krydsning af lavbundsområder bør sikres, at områder fremover kan
genskabes til vådområder.
Der er kendskab til et enkelt konkret vådområdeprojekt, og gasledningen
vil her blive etableret med betonryttere, der sikrer gasrørledningen mod
opdrift, når vandstanden hæves. Energinet oplyser, at de vil tage stilling
til behov og konkrete tiltag til sikring af gasledningen, hvis der skal
gennemføres yderligere konkrete vådområdeprojekter langs med
gasledningen.
Mange høringssvar stiller spørgsmålstegn ved såvel det klimamæssige,
det juridiske og det økonomiske rationale bag projektet. Gasrørledningen
skal fragte fossil energi til Polen og har en levetid på minimum 50 år. Det
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
9/12
sker på et tidspunkt, hvor brugen af fossil energi skal begrænses, og der
bør i stedet satses på vedvarende energi.
Der spørges til om ledningen bryder med principperne i Parisaftalen.
Baltic Pipe giver mulighed for, at Polen og det øvrige Central- og
Østeuropa kan reducere deres markante kulforbrug, der både udgør en
trussel for det globale klima og den lokale luftkvalitet. Det er ikke mindst
vigtigt set i lyset af, at energiforbruget i denne region forventes at stige
de kommende år.
Ved brug af gas i stedet for kul, til bl.a. opvarmning og industri,
reduceres klimapåvirkningen pr. energienhed med ca. 40 procent.
Dermed får Polen og de omkringliggende EU-lande mulighed for relativt
hurtigt at reducere deres CO2-udledning i tråd med anbefalingerne fra
FN’s klimaråd. Endelig er Baltic Pipe et
europæisk prioriteret
infrastrukturprojekt, som har modtaget medfinansiering fra EU, og
samlet set er det således i overensstemmelse med EU's klima og
energipolitiske målsætninger og dermed ikke i strid med Paris-aftalen.
Desuden spørges der til om en ledning, der skal fragte norsk gas til Polen,
er af en sådan samfundsmæssig interesse, at den kan retfærdiggøre
ekspropriation af privat ejendom. Der stilles også spørgsmålstegn ved om
den økonomiske gevinst for såvel forbrugere, virksomheder, som for den
danske stat er store nok til at forsvare omkostningerne ved at anlægge
ledningen og ved at påføre lodsejere omkostninger og økonomisk
usikkerhed.
Danmark er via Baltic Pipe med til at udvikle det europæiske
energisystem og derigennem styrke forsyningssikkerheden og CO2-
reduktionerne hos vores nabolande. Det følger endvidere EU-traktatens
fokus på solidaritet mellem medlemsstater på energiområdet.
På andre områder har Danmark lignende behov fra sine naboer. Blandt
andet de danske ønsker om, at man udvider el-nettet i Tyskland for bedre
at kunne afsætte dansk vindmøllestrøm, eller at vi ønsker udvidelser i
Sverige, der minimerer flaskehalse og højere elpriser i Østdanmark.
Forudsætningen for det danske engagement i Baltic Pipe er imidlertid, at
projektet også er til gavn for Danmark.
Energinets business case viser, at projektet giver Danmark en
samfundsøkonomisk gevinst konservativt på ca. 2 milliarder kroner, når
der er taget højde for mulige risici. Det skyldes bl.a., at projektet sikrer,
at de danske brugere af gasnettet også fremadrettet omkostningseffektivt
vil kunne bruge den danske gasinfrastruktur, hvad enten det er til
opvarmning, industri, kraftvarme eller el.
En stabil økonomi for gassystemet sikrer endvidere, at Danmark også
fremadrettet har mulighed for at trække på gassystemet i forbindelse med
udviklingen af et samlet bæredygtigt energisystem, hvor biogas og andre
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
10/12
grønne gasser vil spille en væsentlig rolle. Baltic Pipe sikrer i øvrigt
Danmark en ekstra forsyningskilde til energi. Fremadrettet vil de samlede
omkostninger ved at have et dansk gassystem således ikke - som nu -
langt overvejende blive dækket af danske forbrugere, men i høj grad også
af andre europæiske aktører, der ønsker at anvende infrastrukturen.
Landskab og kulturarv
Der har i høringsfasen været rejst ønske om, at der blev etableret
jordvolde omkring kompressorstationen som supplement til
beplantningsbæltet. Der er derfor foretaget en mindre ændring af
landsplandirektivets tekst, således at der åbnes op for, at Næstved Byråd
efter en vurdering af de lokale forhold, kan meddele landzonetilladelse
hertil efter forudgående nabohøring.
Desuden er der indkommet flere ønsker til, at beplantningsbæltet bør
bestå af en højere andel af stedsegrøn bevoksning, som i højere grad vil
skærme for indkig til kompressorstationen i vintersæsonen.
Landsplandirektivet vil åbne op for denne mulighed, dog under hensyn
til, at særligt den ydre rand fortsat skal være hasselmusvenlig.
Der er indkommet enkelte høringssvar, som peger på, at
linjeventilstationer bør placeres et andet sted og desuden afskærmes med
beplantning, så de ikke skæmmer det omgivende landskab. Alle
linjeventilstationer vil blive afskærmet af beplantning og de fleste
desuden i tilknytning til eksisterende bevoksning, som delvist kan
skærme anlægget allerede fra etableringstidspunktet. Der er tale om lave
anlæg (op til 1,5 m’s højde), som forholdsvis hurtigt vil blive omkranset
af omgivende beplantning. Placering af linjeventilstationerne er blevet
tilpasset efter 1. offentlighedsfase i dialog med lodsejere og myndigheder
samt ud fra tekniske krav og behov. Der skal derfor meget tungtvejende
grunde til, at stationerne flyttes.
Anlæggets placering (linjeføring, midlertidige arbejdspladser og
kompressorstation)
Mange foreslår, at ledningen bør lægges til havs, og at meromkostningen
ved dette ikke overstiger de omkostninger, tab og gener, som påføres de
berørte lodsejere.
På et tidligt tidspunkt i projektet har Energinet vurderet, at
omkostningerne ved at lægge rørledningen på havbunden, frem for at
nedgrave den på land, vil være så høje, at det vil fjerne det økonomiske
grundlag for projektet. Som tommelfingerregel er det 1,5 gange dyrere at
lægge rør i vandet fremfor over land. Desuden er det meget vanskeligt at
have nogle af de installationer, der er brug for undervejs, på havet.
Det skyldes bl.a. (men ikke udelukkende) behov for øgede omkostninger
til rørelementer af andre dimensioner, behov for længere linjeføring samt
en markant dyrere løsning for etablering af en kompressorstation på en
platform på havet, der er en forudsætning for at flytte gassen i systemet.
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
11/12
Desuden vil en ledning på havet heller ikke kunne integreres i det danske
gassystem med de økonomiske fordele, det medfører.
En række høringssvar undrer sig over, hvorfor gasledningen ikke lægges
parallelt med den eksisterende gasledning mellem Egtved i Jylland og til
Nyborg ved Storebælt.
Gastransmissionsledningen Baltic Pipe er blevet evalueret i forhold til en
placering, hvor den føres parallelt med den eksisterende ledning fra
Egtved, via Lillebælt og tværs over Fyn. På en del af strækningen
anlægges Baltic Pipe, men det er ikke muligt hele vejen. Det skyldes, at
siden de eksisterende ledninger blev anlagt, er der sket en udbygning af
såvel byområder som infrastruktur langs dele af strækningen. Disse
udbygninger gør det umuligt at anlægge en supplerende tilsvarende
gastransmissionsledning langs den eksisterende, da det ikke vil være
muligt at overholde de minimumsafstande til bebyggelse, som
foreskrives af lovgivningen på naturgasområdet. En krydsning af
Lillebælt nord for Lillebæltsbroerne er ikke mulig af de årsager, som er
beskrevet ovenfor.
En del lodsejere argumenterer for, at ledningen med fordel kan placeres
anderledes og i betydelig afstand fra deres ejendom end foreslået og
medsender forslag til ændret linjeføring.
Generelt er linjen fastlagt efter omhyggelig afvejning af en lang række
parametre. Parametrene omfatter bl.a. lodsejernes ønsker, nærhed til
boliger og byområder, kommunalt planlagte områder, eksisterende og
planlagt infrastruktur, områder med råstofinteresser, jordforurening,
naturområder, kulturarvsområder, rekreative områder og skove. Dertil
indgår en række tekniske overvejelser og endelig et ønske om ikke at
gøre rørledningen længere end højest nødvendigt. Der pågår dog løbende
mindre justeringer af linjeføringen indenfor landsplandirektivets rammer
i dialog med lodsejere med henblik på en hensigtsmæssig placering af
gasledningen.
En række høringssvar foreslår desuden, at Lillebælt enten krydses langs
med den eksisterende ledning nord for Lillebæltsbroerne eller gennem
Natura 2000 området syd for den planlagte krydsning. Høringssvarene er
belyst under emnet ’Beskyttet natur, særligt beskyttede arter (bilag IV)
og Natura 2000’.
Endelig er der indkommet bemærkninger til og ønsker om flytning af
midlertidige arbejdspladser. Dette har resulteret i, at arbejdsplads nr. 96,
97 og 105 i Næstved Kommune og arbejdsplads nr. 62 i Odense
Kommune udgår. Der er til gengæld behov for en ny arbejdsplads på
matrikel nr. 11h Rislev By, Rislev i Næstved Kommune. De midlertidige
arbejdspladser 10, 11, 12 og 13 i Kolding Kommune udgår som følge af
ændret linjeføring ved Gesten Skov (er belyst i kap. 4 Alternativer).
 ERU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Landsplandirektiv for Baltic Pip, høringsnotat og sammenfattende redegørelse
12/12
4. Alternativer
Der har ikke været undersøgt andre alternativer i forbindelse med
udarbejdelsen af Landsplandirektiv for Baltic Pipe, men der har været
undersøgt en variant af en kort strækning øst om Gesten Skov i Kolding
Kommune, som Energinet vurderer, er en bedre løsning, hvorfor
Erhvervsstyrelsen i maj har gennemført en partshøring af berørte parter
indenfor arealreservationen på 250 m omkring den nye linjeføring. Der
indkom to høringssvar, hvoraf det ene peger på, at linjeføringen øst om
Gesten Skov vil være en fornuftig løsning. Det andet høringssvar stiller
spørgsmål til, hvorvidt den ændrede linjeføring får betydning for
eventuelle udviklingsmuligheder. Energinet oplyser, at man har været i
dialog med sidstnævnte og vurderet, at den ændrede linjeføring ikke
anses som begrænsende for ejendommen på grund af gasledningens
placering og udformning det konkrete sted. Landsplandirektivet muliggør
derfor den alternative løsning øst om Gesten Skov.
0-alternativet udgøres af den situation, hvor landsplandirektivet ikke ville
blive vedtaget, og der således ikke ville blive udpeget en arealreservation
til en ny gasledning gennem Danmarks udviklingsområder. Såfremt
landsplandirektivet for Baltic Pipe ikke træder i kraft, vil
arealreservationerne til de forskellige dele af anlægget ikke blive en
realitet, og det vil ikke være muligt at etablere Baltic Pipe gasledning
med tilhørende tekniske anlæg med linjeventilstationer, anlæg ved Nybro
og kompressorstationen i Næstved Kommune.
5. Overvågning
I henhold til § 14 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af
konkrete projekter skal myndigheden overvåge de væsentlige
miljøpåvirkninger af planens eller programmets gennemførelse. Forslaget
til landsplandirektiv vil ikke i sig selv medføre væsentlig indvirkning på
miljøet.
For at sikre, at den afskærmende effekt af beplantningsbæltet omkring
kompressorstationen hurtigst muligt opnås, skal Energinet de første 5 år
løbende føre kontrol med, at beplantningen tilses og plejes.
Senest 3 måneder efter idriftsættelse, foretager Energinet
kontrolberegninger til dokumentation af, at Miljøstyrelsens vejledende
støjgrænser,
jf. ”Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5 1993 Beregning af
støj fra virksomheder”,
omkring kompressorstationen overholdes. Om
nødvendigt skal der iværksættes afværgeforanstaltninger til yderligere
støjdæmpning.
Energinet skal indgå i dialog med Odense Kommune om omfang og
præcisering af eventuel overvågning af underboringen ved Odense Å.