Erhvervsudvalget 2018-19 (2. samling)
ERU Alm.del Bilag 10
Offentligt
Til medlemmerne af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
samt Erhvervsminister Rasmus Jarlov
København 3. juni 2019
Vedr. beslutningsforslag B82 om at gøre det lovpligtigt for virksomheder at udøve
nødvendig omhu på menneskerettighedsområdet og om indførelse af effektive
retsmidler.
Dansk Mode & Textil (herefter DM&T) repræsenterer en af de brancher, som specifikt
nævnes i beslutningsforslaget om at indføre lovpligtig due diligence på
menneskerettighedsområdet, nemlig mode- og tekstilbranchen, der betegnes som en
højrisikosektor.
I DM&T glæder vi os over, at der fra forslagsstillernes side er sat fokus på dette område.
Både FN’s ramme for samfundsansvar (UN Global Compact) og FN’s retningslinjer for
menneskerettigheder og erhverv er helt centrale for at sikre, at virksomheder bidrager til
bæredygtig udvikling. DM&T’s tilgang er, at virksomheder skal minimere negativ
indvirkning af deres forretningsdrift og samtidigt forsøge at øge den positive indvirkning i
forbindelse med forretningsdriften. Derfor har due diligence været omdrejningspunkt for
DM&T’s træning og rådgivning siden 2014.
Vi kan se, at lovgivning i forskellige sammenhænge kan bidrage til at accelerere processer,
og derfor vil det også være vores forventning, at lovgivning om due diligence for
virksomheder kan have samme effekt. Eftersom lovgivning på området vil kunne bidrage til
at understøtte bæredygtig udvikling, og fordi vi gennem vores arbejde for at implementere
due diligence i branchen kan se, at due diligence-systemet giver mening for virksomhederne,
er DM&T også varm fortaler for en lovgivning om due diligence, men vi ser også faldgruber.
Derfor retter vi denne henvendelse for at bede både forslagsstillere og udvalget om nøje at
overveje, hvorledes en eventuel lovgivning bedst udformes.
Mode- og tekstilbranchen i Danmark ligner de fleste modebrancher i andre EU-lande.
Branchen består antalsmæssigt af 95% SMV’er. Virksomhederne køber varer ude i verden -
særligt fra Asien - og tegner sig for en omsætning på 60 mia. kr., hvoraf mere end 60 %
kommer fra eksporten. Derfor er der tale om en international branche, karakteriseret af en
stærk samhandel med de nære markeder inden for EU. Netop derfor giver en dansk særlov
ikke mening.
Langt størstedelen af de danske mode- og tekstilvirksomheder opererer på tværs af
landegrænser med både salg og indkøb, og derfor ender virksomhederne med at skulle agere i
et virvar af forskellige nationale lovgivninger om due diligence. Lovgivning som desværre
kun adresserer dele af det, som de internationale retningslinjer for samfundsansvar definerer
som virksomheders ansvar.
En tilsvarende dansk del-lovgivning, som der lægges op til i forslag B82, kun med fokus på
menneskerettigheder, vil - stik imod hensigten - bidrage til at mudre billedet af, hvad due
diligence egentlig omfatter og indebærer. I stedet er der brug for at ensrette regulering
gennem en fælles lovgivning inden for EU for at skabe en ’level playing field’ for
virksomheder på tværs af Europa.
Uden en fælles regulering på EU-niveau risikerer vi, at danske SMV’er mister
konkurrenceevne, fordi det bliver alt for svært for virksomhederne at navigere i alle de
forskellige nationale lovgivninger om due diligence, der peger i alle mulige retninger. Særligt
de små virksomheder vil være udfordret i så høj grad, at vækstlaget i branchen svækkes,
hvilket i sidste ende kan betyde tabte arbejdspladser og manglende vækst. Noget der i sidste
ende får negative konsekvenser for det danske samfund.
Der er allerede veldefinerede fælles rammer for at arbejde med ansvarlig virksomhedsadfærd,
og DM&T anerkender fuldt ud, at lovgivning på området rummer potentiale til at kunne
Birk Centerpark 38
DK-7400 Herning
Denmark
Dansk Mode & Textil/
Dansk Fashion and Textile
Phone:
+45 9711 7200
Frederiksholms Kanal 30, bygn. A5, 1. sal
DK-1220 Copenhagen K
Denmark
Phone: +45 9711 7200
www.dmogt.dk
CVR-nr.: 1469 9341
Bank: Handelsbanken
Kontonr.: 7620 - 0002083291
Thomas Klausen
Adm. direktør
Tel. +45 9711 7233
Pia Odgaard
CSR-chef
Tel. +45 9711 7298