BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 47: Orientering om skriftlig gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets hovedområder, herunder liste over stemmeaftaler, aftaler og forlig på ministerområdet, fra børne- og undervisningsministeren

Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 47
Offentligt

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Skriftlig gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets område for

Børne- og Undervisningsudvalget.

Indhold

1. Dagtilbud ...........................................................................................................................2

2. Folkeskolen ....................................................................................................................... 3

3. Frie skoler ..........................................................................................................................3

4. 10. klasse ............................................................................................................................3

5. De gymnasiale uddannelser ..............................................................................................4

6. Erhvervsuddannelserne ..................................................................................................... 5

7. Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) ................................................................... 6

8. Forberedende grunduddanelse (FGU) ............................................................................. 8

9. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU) ............................................................................. 10

10. Overblik over forlig og aftaler på Børne- og Undervisningsministeriets område ........ 11

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 47: Orientering om skriftlig gennemgang af Børne- og Undervisningsministeriets hovedområder, herunder liste over stemmeaftaler, aftaler og forlig på ministerområdet, fra børne- og undervisningsministeren

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

1. Dagtilbud

Stort set alle 0-5-årige børn i Danmark går i dagtilbud. Dagtilbud omfatter daginstitutioner og

dagplejere, hvor hovedparten drives af kommunerne som enten kommunale daginstitutioner eller

kommunale dagplejere. Herudover kan dagtilbud etableres og drives af private aktører som:



Selvejende daginstitutioner (privat efter aftale)

Udliciterede daginstitutioner (privat efter aftale)

Privatinstitutioner (privat efter godkendelse, etableringsret)

Privat dagpleje (privat efter aftale)

Den pædagogiske læreplan udgør den røde tråd i alle dagtilbud. Læreplanen tager afsæt i et bredt

læringsbegreb, der understøtter børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske

læreplan tager udgangspunkt i:



Et fælles pædagogisk grundlag, der bl.a. handler om et pædagogisk læringsmiljø hele da-

gen, legen er grundlæggende, børneperspektiv og børnefællesskaber.

Seks læreplanstemaer om 1) kommunikation og sprog, 2) social udvikling, 3) alsidig per-

sonlig udvikling, 4) kultur, æstetik og fællesskab, 5) natur, udeliv og science samt 6) krop,

sanser og bevægelse.

Brede mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring.



Læreplanen udarbejdes lokalt, så den tilpasses det enkelte dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har

pligt til at sikre, at dagtilbuddene i relation til den pædagogiske opgave alene ledes med udgangs-

punkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans børne-

syn og brede læringsforståelse.

Der findes forskellige alternativer til dagtilbuddene, bl.a. obligatorisk læringstilbud 25 timer om

ugen, som skal gives til alle børn, der bor i udsatte boligområder, der ikke er optaget i et dagtil-

bud, når de fylder 1 år. Som led i læringstilbuddet, der finder sted i en daginstitution, skal der bl.a.

iværksættes forløb for børnene og deres forældre med henblik på at sikre, at børnenes danske

sprog og generelle læring styrkes, og at børnene får kendskab til danske traditioner samt demo-

kratiske normer og værdier.

Herudover kan der etableres private pasningsordninger, som ikke er dagtilbud i lovens forstand,

og som derfor ikke skal leve op til de samme krav. Private pasningsordninger er fx ikke omfattet

af formålsbestemmelsen for dagtilbuddene, ligesom de ikke er forpligtede til at udarbejde en pæ-

dagogisk læreplan for børnegruppen i dagtilbuddet mv. Private pasningsordninger optager selv

børn, og

–

modsat dagtilbuddene

–

kan de vælge at afvise børn fra optagelse og opsige børn.

Forældre har, som et alternativ til en plads i et dagtilbud, ret til at modtage et tilskud fra kommu-

nen til brug for den private pasningsordning. Herudover kan kommunerne vælge, at forældre kan

modtage tilskud til pasning af egne børn i hjemmet i stedet for at tage imod en plads i et dagtil-

bud.

Ifølge DST var der i 2018 ingen udliciterede daginstitutioner.

Der eksisterer kun få private dagplejere. Ifølge DST var der i 2014 102 private dagplejere.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

2. Folkeskolen

Der er undervisningspligt i Danmark, som medfører pligt til at deltage i undervisningen i folke-

skolens grundskole (børnehaveklassen til 9. klasse) eller i en undervisning, der står mål med, hvad

der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. grundlovens § 76. Forældre har dermed valget mellem

at sende deres børn i en vederlagsfri folkeskole, en fri grundskole med forældrebetaling eller selv

varetage undervisningen (hjemmeundervisning).

Driften af folkeskolen er en kommunal opgave, og styringsinstrumenterne fra statsligt hold er

primært følgende:



Lovgivning, særligt folkeskoleloven



Aftaler mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi og fælles indsatsområder



Rammer og indhold for lærer- og pædagoguddannelserne (Uddannelse- og Forsknings-

ministeriets ressort)



Mål, evaluering og opfølgning gennem bl.a. tre politiske mål for folkeskolen, årlig status-

redegørelse, kommunale kvalitetsrapporter hvert andet år, statsligt tilsyn, følgeforskning

for folkeskolereformen og andre undersøgelser



Understøttelse og udvikling gennem bl.a. forsøgs- og udviklingsprojekter, Viden Om-

udgivelser og samarbejde med professionshøjskoler



Løbende dialog med interessenter og generelle inddragende processer/samarbejder

3. Frie skoler

De frie grundskoler har lovgivningsmæssigt en stor frihed til at beslutte, hvordan undervisningen

tilrettelægges, men er blandt andet underlagt tre centrale krav:

1. Undervisningen skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen (stå mål med-

kravet).

2. Skolen skal forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkesty-

re samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt

for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene

(frihed og folkestyrekravet).

3. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig (uafhængigheds-

kravet).

”Frie grundskoler” dækker over mange forskellige betegnelser for skoler, fx ”friskole”, ”privat-

skole”, ”lilleskole”, ”realskole” mv. Nogle frie grundskoler bygger på et religiøst livssyn,

andre på

en bestemt pædagogik. Børne- og Undervisningsministeriet registrerer ikke frie grundskoler på

baggrund af skolernes værdigrundlag, men skolerne skal offentliggøre oplysninger om deres vær-

digrundlag på deres hjemmeside, jf. § 5, stk. 4, i lov om friskoler og private grundskoler mv.

4. 10. klasse

10. klasse er målrettet elever, som efter at have afsluttet grundskolen, har behov for yderligere

faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddan-

nelse.

10. klasse er et kommunalt ansvar og er reguleret i folkeskoleloven. 10. klasse er et frivilligt skole-

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

år, som kommunalbestyrelserne er forpligtede til at tilbyde alle under 18 år. 10. klasse kan endvi-

dere tilbydes af private skoler, efterskoler, frie fagskoler og efter overenskomst med en kommu-

nalbestyrelse, af institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

5. De gymnasiale uddannelser

De gymnasiale uddannelsers overordnede formål er at være almendannende og give de unge stu-

diekompetencer, som forbereder dem til videregående uddannelser. De gymnasiale uddannelser

omfatter teknisk studentereksamen (htx), merkantil studentereksamen (hhx) og almen studenter-

eksamen (stx), der alle er treårige, og den toårige uddannelse til hf-eksamen, som kan tages med

eller uden overbygning (se figur 5.1). Der er også mulighed for at sammenstykke en hf-

uddannelse af hf-enkeltfag.

Figur 5.1

Oversigt over de gymnasiale uddannelser

Treårige gymnasiale uddannelser

Hhx (merkantil

studentereksamen)

•

Adgangsgivende til

videregående uddannelse

•

Studieretninger inden for

økonomi, marked og sprog

Htx (teknisk

studentereksamen)

•

Adgangsgivende til

videregående uddannelse

•

Studieretninger inden for

naturvidenskab, teknologi

og kommunikation

Stx (almen

studentereksamen)

•

Adgangsgivende til

videregående uddannelse

•

Studieretninger inden for

naturvidenskab,

samfundsvidenskab, sprog

og kunst

Toårig gymnasial uddannelse

Hf (Hf-eksamen)

•

Adgangsgivende til erhvervsakademi- og

professionsbacheloruddannelser (uden

overbygning)

•

Adgangsgivende til alle videregående

uddannelser (med overbygning)*

•

Professionsrettede fagpakker

* Som udgangspunkt er den toårige hf-eksamen uden overbygning, men det er muligt enten at tage en overbygning undervejs eller efterfølgen-

de et supplerende overbygningsforløb (250 timer mere), hvis eleven ønsker at kunne søge om optagelse på en universitetsbachelor-

uddannelse.

De treårige gymnasiale uddannelser indledes af et grundforløb, der varer ca. tre måneder, og som

bl.a. skal gøre eleverne i stand til efterfølgende at træffe valg om og gennemføre en studieretning.

Skolerne beslutter selv, hvilke studieretninger der skal udbydes. Sammensætningen af de forskel-

lige studieretninger, der kan udbydes, er fastlagt centralt i lov om de gymnasiale uddannelser.

Den toårige gymnasiale uddannelse til hf-eksamen er semesteropdelt og består af fire semestre, så

eleven hvert halve år afslutter en del af uddannelsen. De første to semestre består af en obligato-

risk fagrække og valgfag og skal afklare eleverne om det videre valg af professionsrettede fagpak-

ker rettet mod brede videregående uddannelsesområder som fx pædagogik, sundhed og forsvar.

Eksamen fra en gymnasial uddannelse kvalificerer til de videregående uddannelser og giver der-

med generel studiekompetence. Nogle lange videregående uddannelser stiller dog specifikke krav

til bestemte fag, herunder niveau og karakterer. Elever, der efter afslutning af deres gymnasiale

uddannelse, mangler et eller flere fag eller en bestemt karakter for at kunne blive optaget på en

bestemt videregående uddannelse kan supplere deres eksamen via gymnasiale suppleringskurser

(GSK).

Som det fremgår af figur 5.2, er der desuden andre muligheder for en gymnasial uddannelse.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Figur 5.2

Andre muligheder for gymnasial uddannelse

Eux

•

Kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasiale uddannelse

•

Kvalificerer både til job som faglært og videregående uddannelse på linje med dem, der har

gennemført en treårig gymnasial uddannelse

Toårig stx

(studenterkursus)

•

En toårig fuld stx-studentereksamen for voksne

•

Uddannelsen foregår på udvalgte kursussteder

Internationale

gymnasiale

uddannelser

•

Flere gymnasier i DK udbyder International Baccalaureate (IB), der er en toårig international

gymnasial uddannelse på engelsk.

•

I København udbydes en treårig fransksproget gymnasial uddannelse og en treårig

tysksproget gymnasial uddannelse.

•

Ved Europaskolen i Bruxelles og på sigt i København udbydes en europæisk

studentereksamen med eller uden danske fag og opnå en European Baccalaureate (EB).

6. Erhvervsuddannelserne

En erhvervsuddannelse er en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. En afsluttet er-

hvervsuddannelse giver direkte adgang til arbejdsmarkedet som faglært. Der er i dag 102 er-

hvervsuddannelser, der omfatter alt fra murer, social- og sundhedsuddannelsen, landbrugsuddan-

nelsen, sikkerhedsvagt, gastronom, mekaniker til gartner og mange flere.

Hovedparten af erhvervsuddannelserne giver adgang til erhvervsakademiuddannelserne og kan

give adgang til de øvrige videregående uddannelser. Efteruddannelse sker ofte gennem voksen-

og efteruddannelsessystemet (veu).

Det er muligt at begynde på en erhvervsuddannelse, hvis man lever op til adgangskravene, som

bl.a. er mindst karakteren 02 i gennemsnit i hhv. dansk og matematik ved 9.-klasseprøverne eller

10.-klasseprøverne eller tilsvarende, eller hvis man har en uddannelsesaftale om praktik i en virk-

somhed.

Et typisk erhvervsuddannelsesforløb består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hoved-

forløb, hvor eleven skifter mellem praktik i en virksomhed og kortere skoleophold på erhvervs-

skolen. Det er også mulighed for at begynde på en erhvervsuddannelse i en virksomhed, og nogle

elever kan springe grundforløbet helt eller delvist over.

Erhvervsuddannelserne er opbygget som vekseluddannelser, hvor eleverne er ansat i virksomhe-

derne og veksler mellem at være i praktik i en virksomhed og modtage undervisning på en er-

hvervsskole. Hovedreglen er, at eleverne tilegner sig de praktiske kompetencer i praktikken og

opnår teoretiske og praktiske kompetencer i skoleundervisningen. Man kan komme i skolepraktik

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

(praktikcenter), hvis man ikke kan få en uddannelsesaftale med en virksomhed, og hvis den på-

gældende erhvervsuddannelse udbydes med skolepraktik.

Uddannelsesforløbet afhænger af elevens alder, uddannelses- og erhvervserfaring. Overordnet set

er der tre typer af forløb:



Erhvervsuddannelse for unge (eud)

Erhvervsuddannelse og en erhvervsfaglig studentereksamen (eux)

Erhvervsuddannelse for voksne (euv)

På grundforløbet er det muligt at søge SU samt handicaptillæg, hvis man er over 18 år. På hoved-

forløbet af uddannelsen får man løn, hvis man har en uddannelsesaftale med en virksomhed

(praktikplads). Hvis man er i skolepraktik, får man skolepraktikydelse, der svarer nogenlunde til

SU.

7. Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU)

Voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU) består af almen og erhvervsrettet voksen- og efter-

uddannelse. VEU omfatter også videregående VEU (master-, diplom- og akademiuddannelser),

som hører under Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Almen VEU omfatter forbere-

dende voksenundervisning (FVU), ordblindeundervisning for voksne (OBU), almen voksenud-

dannelse (avu) og hf-enkeltfag, mens erhvervsrettet VEU består af arbejdsmarkedsuddannelserne

(AMU). Uddannelsestilbud til voksne elever omfatter også erhvervsuddannelser for voksne (euv),

som er en del af erhvervsuddannelsessystemet, jf. figur 7.1.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Figur 7.1

Voksen- og efteruddannelsessystemet

Almen VEU

Almen VEU omfatter tilbud til at forbedre de almene kompetencer som fx dansk, matematik mv.

De forskellige tilbud

–

FVU, avu og hf-enkeltfag

–

adskiller sig fra hinanden ift., hvilket niveau

der undervises på.

Forberedende voksenuddannelse (FVU) giver voksne mulighed for at forbedre og supplere deres

grundlæggende færdigheder i regning, læsning, stavning og skriftlig fremstilling mhp. videre ud-

dannelse samt styrkelse af forudsætningerne for aktiv medvirken i samfundslivet. Der udbydes fra

1. januar 2019 FVU-engelsk og FVU-digital i virksomhedsrettede forløb som led i udmøntning af

VEU-trepartsaftale III.

Almen voksenuddannelse (avu) har til formål at styrke voksnes muligheder og interesse for videre

uddannelse og består af enkeltfagsundervisning for voksne i almene fag på grundskoleniveau, der

afsluttes med prøver og eksaminer. Samtidig er der mulighed for erhvervelse af en almen forbe-

redelseseksamen, der kan give krav på optagelse på den toårige hf-uddannelse.

Hf-enkeltfag har til formål at give voksne et grundlag for videre uddannelse eller arbejde. Uddan-

nelsen tilbydes som undervisning i enkeltfag og i faggrupper. De enkelte fag og faggrupper afslut-

tes med prøver efter national standard og kan sammenstykkes til en samlet hf-eksamen.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er målrettet personer med basale vanskeligheder med

at tilegne sig skriftsproget (ordblinde), der har behov for særligt tilrettelagt undervisning for at

afhjælpe eller begrænse vanskelighederne og forbedre deres muligheder for at klare sig i sammen-

hænge, der kræver skriftsproglige færdigheder.

Fælles for avu, FVU og OBU er, at de udbydes af VUC og institutioner, der har overtaget den

geografiske udbudsforpligtigelse, samt uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen (fæng-

selsskoler). Andre voksenuddannelsesinstitutioner kan etablere FVU- og OBU-udbud efter

driftsoverenskomst med VUC. Hf-enkeltfag udbydes af VUC og hf-kurser.

Erhvervsrettet VEU

AMU er korterevarende uddannelser på typisk en til fem dages varighed, som har til formål at

dække ufaglærtes og faglærtes behov for erhvervsrettede kvalifikationer og kompetencer, der er

efterspurgt på arbejdsmarkedet. AMU bidrager således til, at arbejdsstyrken løbende opkvalifice-

res, så ufaglærte og faglærte hele tiden er ajour med den nyeste teknologi og arbejdstilrettelæggel-

se. AMU gennemføres af AMU-centre, tekniske skoler, handelsskoler, SOSU-skoler, professions-

højskoler og en række private uddannelsessteder. Der er i alt ca. 100 godkendte AMU-udbydere

og ca. 2.600 forskellige AMU-kurser.

AMU-kurser kan indgå i uddannelsesstrukturer, som giver anerkendt kompetence på arbejdsmar-

kedet og kan give standardmerit til visse erhvervsuddannelser for voksne (euv).

Åben uddannelse

Åben uddannelse er en fællesbetegnelse for erhvervsrettede uddannelser og kurser for voksne,

som giver mulighed for at tage enten hele eller dele af allerede eksisterende og offentligt god-

kendte uddannelser på hel- eller deltid. Åben uddannelse henvender sig primært til personer, der

efter nogle år på arbejdsmarkedet har lyst til at efter- eller videreuddanne sig. Tilbuddet retter sig

både mod beskæftigede og ledige, og undervisningen foregår i dagtimerne eller uden for alminde-

lig arbejdstid. Åben uddannelse omfatter deltidsuddannelser, heltidsuddannelser på deltid, enkelt-

fag, fagspecifikke kurser, korte kurser og særligt tilrettelagte uddannelsesforløb.

8. Forberedende grunduddanelse (FGU)

FGU henvender sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. FGU er et tilbud for unge,

der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej.

FGU består af tre spor: almen grunduddannelse (agu), produktionsgrunduddannelse (pgu) og

erhvervsgrunduddannelse (egu). FGU startede op med tre spor i august 2019. De tre spor ud-

springer af nogle af de uddannelser, som FGU afløser. Fælles for alle tre spor i FGU er, at teori

bliver sat i tæt forbindelse med praksis og kan tilrettelægges relativt individuelt. Varigheden af

uddannelsen afhænger af den enkelte unges forudsætninger og behov i forhold til at komme i

uddannelse eller job. Varigheden bliver fastlagt i en dialog mellem den kommunale ungeindsats

og den unge. Det er kommunernes opgave at målgruppevurdere til FGU'en. Den samlede varig-

hed af uddannelsen kan normalt ikke overstige to år. Figur 8.1 viser den forberedende grundud-

dannelses opbygning.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Figur 8.1

Den Forberedende Grunduddannelses opbygning

Almen grunduddannelse (agu)

På agu er fagligheden forbundet med almene fag, hvor undervisningen bliver sat i tæt forbindelse

med praksis. Elever på agu skal som udgangspunkt have undervisning i dansk, matematik, identi-

tet og medborgerskab eller PASE (Privatøkonomi, Arbejdspladslære, Samarbejdslære, Erhvervs-

lære) samt et valgfrit fag. Undervisningen tilrettelægges som udgangspunkt med to tredjedele teori

og en tredjedel praksis.

Produktionsgrunduddannelse (pgu)

På pgu er fagligheden primært forbundet med praktisk arbejde, værkstedsundervisning og opga-

veløsning med henblik på produktion. Undervisningen på pgu skal tilrettelægges med to tredjede-

le produktion og en tredjedel teori. Det praktiske arbejde i værkstederne integreres med under-

visning i de almene fag. Elever på pgu skal undervises i et fagligt tema, dansk, matematik og PA-

SE.

Erhvervsgrunduddannelse (egu)

På egu er fagligheden primært forbundet med virksomhedspraktik. Som udgangspunkt skal et

egu-forløb tilrettelægges med to tredjedele virksomhedspraktik og en tredjedel skoleundervisning.

Elever på egu skal undervises i et fagligt tema, dansk, matematik og PASE.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

9. Særligt tilrettelagt uddannelse (STU)

STU er et særligt tilrettelagt forløb for unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige be-

hov, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse. De unge i målgruppen har et rets-

krav på at få tilbudt et treårigt forløb, der er tilrettelagt ud fra netop deres forudsætninger og be-

hov. Tilbuddet indeholder undervisning på skole, praktisk træning og praktikophold i virksomhe-

der eller institutioner.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

10. Overblik over forlig og aftaler på Børne- og Undervisningsministeriets

område

Af tabel 10.1 og 10.2 fremgår oversigt over politiske forlig og aftaler på børne- og under-

visningsministeriets område.

Tabel 10.1

Oversigt over igangværende forlig på Børne- og Undervisningsministeriets område

Uddannelsesområde

Partier

Aftaleperiode

Tidspunkt for indgåelse

Seneste større justering

Juni 2013:

Aftale om et

fagligt løft af folkeskolen.

I januar 2019

er 2013-

aftalen justeret med Aftale

om justeringer af folkesko-

len til en mere åben og

fleksibel folkeskole.

Juni 2016:

Aftale om

styrkede gymnasiale

uddannelser

Løbende mindre justerin-

ger via tværgående aftaler

siden

november 2006:

Aftale om 10. klasse.

Ingen justeringer siden

oprindelig aftale fra

oktober 2017:

Aftale om

bedre veje til uddannelse

og job

Folkeskoleområdet

S, V, DF, RV, SF, K og

LA*

Løbende

November 2002

Gymnasieområdet

S, V, DF, RV, SF, K og

LA**

Løbende

Maj 2003

10. klasseområdet

S, V, DF, RV, SF, og K*

Løbende

2021 vedr. ændringer i de

økonomiske rammer for

uddannelsen.

2023 (31. juli) vedr.

ændringer i indholdet af

uddannelsen.

November 2006

Forberedende grundud-

dannelse

S, V, DF, RV, SF, K, ALT

og LA***

Oktober 2017

* LA indtrådte i folkeskoleforliget og 10. klasseforliget ved dannelsen af VLAK-regeringen i november 2016. LA er efter Folketingsvalget i

2019 udtrådt af 10. klasseforliget igen, da forliget ikke har været aktiveret i seneste regeringsperiode.

** LA indtrådte i gymnasieforliget i forbindelse med Aftale om styrkede gymnasiale uddannelse af juni 2016.

***Enhedslisten trådte ud af forliget i juni 2018 i forbindelse med indgåelse af Aftale om udmøntning af negativ budgetregulering i 2019 opta-

get i forbindelse med Aftale om bedre veje til uddannelse og job.

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

Tabel 10.2

Oversigt over nyere aktuelle politiske aftaler på Børne- og Undervisningsministeriets område (november 2016

–

juni 2019)

Område

Grundskoleområdet

Aftale om praksisfaglig

dimension i uddannelsespa-

rathedsvurdering

Aftale om styrket tilsyn med

de frie grundskoler

Aftale om styrket praksisfag-

lighed i folkeskolen

Aftale om Folkets skole:

Faglighed, dannelse og

frihed

–

justeringer af folke-

skolen til en mere åben og

fleksibel folkeskole

https://www.regeringen.dk/media/2940/aftale-

mellem-regeringen-og-dansk-folkeparti-om-

praksisfaglig-dimension-i-

uddannelsesparathedsvurderingen.pdf

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2017/

nov/171107-ny-politisk-aftale-styrker-tilsynet-

med-de-frie-grundskoler

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/j

uni/180612-praksisfaglighed-bliver-en-

obligatorisk-del-af-udskolingen

Partier

Tidspunkt for indgåelse

Link til aftale

V, LA, K og DF

Februar 2017

V, LA K, S, DF, RV og SF

November 2017

V, LA, K, S, DF, RV og SF

Juni 2018

V, LA, K, S, DF, RV og SF

Januar 2019

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/j

an/193001-folkeskoler-faar-styrket-faglighed-

flere-midler-til-understoettende

Erhvervsuddannelsesområdet

Aftale om annullering af

omprioriteringsbidraget på

EUD (indgået som led i

forhandlingerne om FL19)

Fra folkeskole til faglært

–

Erhvervsuddannelser til

fremtiden

Det forberedende område

Bedre veje til uddannelse &

job

V, LA, K, DF, RV, S og SF

(ALT har senere tilsluttet sig)

Oktober 2017

https://www.uvm.dk/publikationer/folkeskolen/2

017-aftale-om-bedre-veje-til-uddannelse-og-job

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/

nov/181105-regeringen-og-df-afskaffer-

omprioriteringsbidraget-for-

erhvervsuddannelserne

V, LA K og DF (S, RV og SF

har senere tilsluttet sig)

November 2018

V, LA, K, S, DF, RV og SF

November 2018

https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2018/

nov/181122-ny-aftale-baner-vejen-fra-

folkeskole-til-faglaert

Voksen- og efteruddannelsesområdet

Trepartsaftale om styrket og

mere fleksibel voksen-, efter-

og videreuddannelse (2018-

2021)

Dagtilbudsområdet

Stærke dagtilbud

–

alle børn

skal med i fællesskabet

1.000 dages programmet

(en del af finanslovsaftalen

for 2019)

Delaftale på Børne- og

Socialministeriets område

om obligatorisk læringstilbud

til 1-årige i udsatte boligom-

råder og skærpet straf for

pligtforsømmelse for ledere i

offentlig tjeneste eller hverv

Delaftale på Børne- og

Socialministeriets område

om bedre fordeling i dagin-

stitutioner

Tværgående

Delaftale på undervisnings-

området om at bekæmpe

parallelsamfund

https://www.regeringen.dk/media/5212/delaftale

-paa-undervisningsomraadet-om-at-bekaempe-

parallelsamfund.pdf

V, LA, K, DF, RV og S (SF

har senere tilsluttet sig)

V, LA, K og DF

Juni 2017

November 2018

https://www.regeringen.dk/media/3528/aftaletek

st-staerke-dagtilbud.pdf

https://www.uvm.dk/dagtilbud/love-og-regler--

formaal-og-aftaler/1000-dages-programmet

Regeringen (VLAK) og DA,

FH, AC, KL, Danske Regio-

ner, FA og Lederne

https://www.uvm.dk/publikationer/uddannelser-

for-voksne/2017-trepartsaftale-om-styrket-og-

mere-fleksibel-voksen---efter--og-

videreuddannelse--2018-2021-

Oktober 2017

V, LA, K, S og DF

Maj 2018

https://socialministeriet.dk/media/19171/aftalete

kst-om-obligatorisk-laeringstilbud-og-skaerpet-

straf.pdf

V, LA, K, S, RV og SF

Marts 2019

https://www.regeringen.dk/media/5468/aftaletek

st-om-bedre-fordeling-i-daginstitutioner.pdf

V, LA, K, S og DF

Maj 2018

Aftale om bedre rammer for

og styrket tilsyn med de frie

skoler

Trepartsaftale om arbejds-

markedsintegration (integra-

V, LA, K og DF

Januar 2019

https://www.regeringen.dk/media/6325/190124-

aftaletekst-om-bedre-rammer-for-og-styrket-

tilsyn-med-de-frie-skoler.pdf

https://uim.dk/filer/nyheder-2016/trepartsaftale-

om-arbejdsmarkedsintegration.pdf

Regeringen (hhv. V og

VLAK) og DA, FH, AC, KL,

Marts 2016 og februar

2019

September 2019

Sagsnr.: 19/13398

tionsgrunduddannelse og

bonus til egu-elever)

Delaftale om ungeudspil

(øget udbud af erhvervsret-

tede uddannelser i hele

Danmark og henvisningsta-

xameter)

Danske Regioner, FA og

Lederne

V, LA, K, S, DF, RV og SF

April 2019

https://www.regeringen.dk/media/6689/190426-

aftaletekst-ungeudspil.pdf

1) Aftalepartierne indgik 1/6 2018 en opfølgende aftale om udmøntning af negativ budgetregulering i 2019.