AMU-SAMARBEJDET
Foretræde for Børne- og undervisningsudvalget 26. september 2019
AMU TIL TIDEN
Et arbejdsmarked i forandring kræver et stærkt og velfungerende AMU-system
Fra kursusleverandør til kompetencepartner
AMU systemet har eksisteret i snart 60 år og har i den tid udviklet sig fra at være kompetencefundamentet under
industriens masseproduktion til at understøtte ordreproducerende virksomheder med efteruddannelse. AMU-
skolerne er naturlige sparringspartnere for virksomhederne i forhold til at få virksomhedsudvikling og
kompetenceudvikling af medarbejderne til at hænge sammen. I 2019 har 31 % af danske virksomheder anvendt
AMU til kompetenceudvikling af deres ufaglærte medarbejdere (Kilde: EVA, Virksomhedssurvey, 2019)
AMU til et arbejdsmarked i forandring
Uden svejsecertifikat, intet svejsearbejde. Uden hygiejnekursus, intet arbejde i kantinen. AMU har gennem en
menneskealder været et spejl af forandringerne på det danske arbejdsmarked. AMU er også det hurtigste redskab
so vi har i ”værktøjskasse ”. I Da ark ka vi ikke
matche arbejdsmarkedets kompetencekrav med nyuddannede
unge. Volumen i EUD-uddannelserne er simpelthen alt for lille. Ifølge AEs fremskrivninger vil vi frem mod 2025 have
et overskud af ufaglært arbejdskraft på 65.000 personer og 45.000 med en gymnasial uddannelse. På den anden side
er der mangel på 70.000 erhvervsfagligt uddannede (Kilde: AE, Ubalancer på arbejdsmarkedet, 2016).
Den grønne omstilling
Den hurtige teknologiske udvikling og den grønne omstilling nødvendiggør løbende om- og opkvalificering af den
danske arbejdsstyrke. De nye grønne teknologier (f.eks. bæredygtigt betonbyggeri og systemforskalling, nye
brændstoftyper og lign.) medfører nye behov for omskoling og opkvalificering af medarbejdere. De hurtige og
fleksible AMU uddannelser er uundgåeligt koblet til de udfordringer, som den teknologiske udvikling og grønne
omstilling stiller os over for i fremtiden.
Tilbagetrækningsreform kræver fokus på efteruddannelse og omskoling
Man kan ikke bare forhøje pensionsalderen uden samtidig at have et velfungerende system af
arbejdsmarkedsuddannelser, som kan omskole, efteruddanne og dygtiggøre de mange, som på grund af fysisk eller
psykisk nedslidning ikke har mulighed for at blive i deres fag. Hver femte HF-medlem tager smertestillende medicin
dagligt eller flere gange om ugen for at klare arbejdsdagen. Det svarer til, at cirka 200.000 håndværkere,
lagerarbejdere, industriteknikere og andre en eller flere gange om ugen finder pilleglasset frem, før de går på job.
(Kilde: Epinion for LO, 2017). Med fremtidens højere pensionsalder får vi ikke bare ét, men flere arbejdsliv. Der bliver
brug for et
vokse ‐ og efterudda elsessystem
til omskoling af danskerne, så de kan blive på arbejdsmarkedet i
længere tid.
Et vaklende uddannelsesberedskab
Det danske uddannelsesberedskab vakler - og den aktuelle situation på arbejdsmarkedsuddannelserne er kritisk.
Gennem det seneste årti har AMU-skolerne været genstand for en lang række besparelser og effektiviseringer.
Resultatet er, at danskerne efteruddanner sig mindre. Gennem de seneste 15 år er AMU aktiviteten faldet
dramatisk. Ser man bort fra en ekstraordinær høj aktivitet i 2008-2010, så er AMU-aktiviteten faldet med mere end
20 %. (Kilde: EVA, Virksomhedssurvey, 2019). Denne udvikling burde give anledning til en voldsom politisk
bekymring.