Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 36
Offentligt
2078303_0001.png
Tryghed - tæt på
København V., den 20. september 2019
Til
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Børne- og Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil
Cc
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Vedr. krav om flere praktikpladser i redningsberedskaberne
I 2016 indgik Regeringen og arbejdsmarkedets parter en trepartsaftale om tilstrækkelig og
kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og dertil flere praktikpladser. Ordningen gælder også for
kommunale §60-selskaber
–
og dermed for de mange kommunale redningsberedskaber.
Den 1. januar 2018 trådte den nye ordning med AUB (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) i kraft.
Den
”belønner”
arbejdsgivere, der ansætter nok elever, mens virksomheder med for få elever skal
betale et ekstra bidrag.
Der er udarbejdet opgørelser, der fortæller den enkelte arbejdsplads, om man lever op til måltallet
for elever/lærlinge. Gør man ikke det, skal der betales 27.000 kr. pr. manglende plads. Opgørelsen
hviler på det antal faglærte medarbejdere en virksomhed har på lønningslisten.
Den overordnede og særskilte problematik for de kommunale redningsberedskaber er, at
beredskaberne for meget stor dels vedkommende ikke har ansatte, der er faglærte indenfor det felt
de arbejder med. Beredskaberne benytter til sine opgaver deltidsfolk og frivillige, der ved siden af
opgaverne i beredskabet passer deres helt almindelige hverdagsarbejde, hvor de benytter deres
faglige baggrund. Alligevel inddrages den faglige baggrund i beregningen af beredskabets forpligtelse
til elever/lærlinge.
En del beredskaber har fastansatte brandfolk, der dog heller ikke er erhvervsuddannede brandfolk.
Problematikken består i, at der ikke findes en erhvervsuddannelse for brandfolk i Danmark. Deres
brandrelaterede uddannelse beror alene på kurser, tillægskurser mv. Til gengæld har de fastansatte
brandfolk ofte en tidligere faglig uddannelse, som så inddrages i beregningen af beredskabets
forpligtelse til elever/lærlinge.
Danske Beredskaber, H. C. Andersens Boulevard 23, 3. sal, DK-1553 København V.,
www.danskeberedskaber.dk, [email protected]
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 20/9-19 fra Danske Beredskaber vedr. krav om flere praktikpladser i redningsberedskaberne
Antallet af elever som beredskaberne skal have, afhænger således af, hvor mange
erhvervsuddannede medarbejdere, der er ansat/varetager beredskabsopgaver, uanset at
medarbejderne ikke anvender deres erhvervsuddannelse hos beredskabet. Dvs. at fx alle de
brandfolk,
der er faglærte elektrikere, vvs’ere et . tæller ed i reg ska et, selvo de er a sat so
brandfolk hos det fælleskommunale beredskab.
Alene på denne baggrund skal beredskabet have et vist antal elektrikerlærlinge, vvs-lærlinge osv.
Men har selvsagt ikke opgaver til sådanne lærlinge, da man varetager beredskabsopgaver.
Beredskaberne har naturligvis faglærte ansatte i administrationen, nogle beredskaber har også fx
værksted el. lign., og en beregning af lærlinge- og elevforpligtelsen på baggrund af disse reelt ansatte
faglærte er naturligvis helt i overensstemmelse med ordningens formål. Beredskabet bidrager på
disse områder naturligvis gerne på lige fod med alle andre, og vil i det hele taget meget gerne påtage
sig et relevant samfundsansvar.
Men beredskabet har svært ved at leve op til en forpligtelse om elever/lærlinge indenfor fag man
ikke
e ytter, lot fordi de a satte ved eredska et har e ’fortid’ eller e karriere ved side af
beredskabet.
Hvis man ikke tager nok elever og lærlinge ind, skal man som virksomhed som nævnt betale et
merbidrag på 27.000,- pr. manglende elev/lærling. Der er ikke andre sanktioner. Men for
beredskaberne er disse beløb en potentiel driftsforringende udgift. F.eks. skal et større beredskab i
Danmark have 34 lærlinge/elever, altså en merregning på op til 918.000 kr.
Alternativt kommer ressourceforbruget til at beskæftige elever/lærlinge, i form af udgifter til løn mv.,
uddannelse, samt omdisponering af vagtholdene, så der frigøres folk til at oplære elever. Samtidig er
der flere steder en udfordring med at finde fysisk plads til flere folk end det vagtsatte personale.
Selvom beredskaberne gerne ville tage elever/lærlinge ind, så er der altså flere udfordringer
forbundet med det. Og overordnet det væsentlige problem, at opgaverne i beredskabet ikke er
fagligt relevante ift. elevens/lærlingens videre uddannelse.
Danske Beredskaber er opmærksomme på, at den nye ordning ikke vil have kommunaløkonomiske
konsekvenser under et. Men Danske Beredskaber finder, at beregningerne og forpligtelserne
indenfor netop beredskabets område er misvisende og uden mening i forhold til ordningens samlede
formål. Det betyder videre, at de fælleskommunale beredskaber mister ressourcer, uden at kunne
forsøge reelt at begrænse dette tab i henhold til ordningens formål, hvorfor det i stedet alene er
muligt at dække udgiften ind ved at finde midler, der ellers skulle sikre beredskabets effektive
indsatsmuligheder.
Det fremgår af loven om Arbejdsgivernes UddannelsesBidrag, at beskæftigelsesministeren efter
forhandling med undervisningsministeren og efter indstilling fra bestyrelserne for Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag og Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætter regler om opkrævning og
betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning,
 BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 36: Henvendelse af 20/9-19 fra Danske Beredskaber vedr. krav om flere praktikpladser i redningsberedskaberne
2078303_0003.png
Danske Beredskaber skal på den baggrund bede beskæftigelsesministeren og
undervisningsministeren om at genoverveje de konkrete dele af ordningen, der berører beredskabet,
særligt reglerne for beregningsgrundlaget for forpligtelserne i ordningen.
Danske Beredskaber deltager gerne i en dialog om emnet, såfremt det måtte ønskes.
Med venlig hilsen
Bjarne Nigaard
Sekretariatschef
Tlf. 3137 8805
Danske Beredskaber
H. C. Andersens Boulevard 23, 3.
DK-1553 København V.
www.danskeberedskaber.dk