Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 31
Offentligt
Emne:
Bevar Saxoly fritidshjem
København d. 15/9-19
Til:
Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune
Statsministeriet
Børne- og Undervisningsministeren
Børne- og Undervisningsudvalget
Hvor er det uendeligt trist at Københavns Kommune vil lukke fritidshjemmene i København.
Der er åbenbart ingen vilje til at bevare de ting der fungerer og som forældre og børn, borgere i Københavns Kommune, er så glade for.
Og hvor er det uendeligt trist, at Regeringen ikke vil lave den lille lovændring der gør, at Københavns Kommune ikke har en grund til at
lukke fritidshjemmene. Samme Regering som har som mål, at Danmark skal være det bedste land at være barn i.
Det er en lille lovændring som gør at politikerne i KBH får mulighed for at tage den samme forældrebetaling for en fritidshjemsplads, som
for en plads i en KKFO. Forældrebetalingen vil stige lige meget hvad. Så vi ønsker blot at vores børn stadig kan få lov at gå i fritidshjem.
Hvad med valgløfterne? Og hvor er I politikere fra støttepartierne?
Vores datter går i Saxoly Fritidshjem. Hun hørte faktisk til en anden skole med tilhørende KKFO. Men vi valgte Oehlensclægersgades skole
med Saxoly fritidshjem, blandt andet på grund af netop Saxoly fritidshjem.
Ved et besøg på Saxoly kunne vi med det samme mærke den helt specielle stemning som stedet emmer af.
Fællesskab, plads til alle børn med forskellig baggrund, dygtige og engagerede voksne der har lyst til at være der og stedets lange historie.
Det er bare et sted man har lyst til at være.
Der er plads til at børnene kan få lov til at fordybe sig i så mange forskellige aktiviteter. Der er eksempelvis kreative aktiviteter,
idrætsaktiviteter, madværksted, der er udflytter fritidshjem hvor børnene kan komme ud af byen og ud i naturen, der er koloni og der
afholdes børnemøder.
Der er pædagoger/ medhjælpere der har været der i mange år og har sørget for at holde fast i traditioner. Der er voksne der arbejder frivilligt i
fritidshjemmet selvom de er gået på efterløn.
Det er et fristed for børnene, som de kan være i, når de har fri fra skole. I nogle andre rammer end skolen. I forvejen har børnene meget lange
skoledage. Kan de dog ikke få lov til, at have et sted at være som ikke blot er en forlængelse af skoledagen, men som er et sted der har nogle
andre fokusområder end skolen har.
Vi håber meget at I vil have modet til at kæmpe for at fritidshjemmene kan bevares.
Det er nemt for Jer ikke at gøre noget, men vi håber at I vil have vilje til at kæmpe for denne sag. Saxoly fritidshjem, og andre fritidshjem,
kan ikke genskabes hvis I eller andre politikere senere indser at det var en forkert beslutning at lukke dem.
Vi håber inderligt at fritidshjemmene i Københavns Kommune kan blive reddet. Vi ønsker at vores datter kan få lov at gå i Saxoly
fritidshjem de næste to år med, vi håber hendes lillesøster kan gå i Saxoly fritidshjem når hun skal starte i skole og vi håber at mange mange
børn fremover kan få lov at opleve at gå i fritidshjem.
MVH
Jonas Jakobsen og Kamilla Sørensen