BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 21: Henvendelse af 3/9-19 fra GRAKOM Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om digitaliseringsstrategierne for undervisningsområdet

Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 21
Offentligt

Notat

03.09.2019

ML/TT

Forskning viser: Fagtekster forstås bedst på papir

Digitaliseringsstrategien for uddannelsessystemet mangler fokus på, hvornår

det er mest hensigtsmæssigt at bruge henholdsvis digitale medier og papir-

baserede medier. Forskning viser, at læseforståelsen er højere, når fagtekster

læses på papir end digitalt. Overdreven fokus på digitalisering kan gå ud over

elevernes læring.

Der er stor fokus på digitaliseringen af både folkeskolen og resten af uddannelses-

systemet. Digitaliseringsstrategierne for undervisningsområdet fokuserer i høj grad

på at udbrede digitaliseringen yderligere og tager højde for meget, som trivsel, digi-

tal dannelse osv.

Men strategierne mangler at tage højde for samspillet mellem digitale og analoge

medier. Der mangler fokus på, hvornår undervisningsmateriale bør være lavet af

papir, og hvornår det bør være digitalt. Det har nemlig stor betydning for elevers læ-

seforståelse og dermed elevernes læring.

Forskning viser, at læseforståelsen af fagtekster er højere, når de læses på papir

frem for på en skærm. Det viser en metaanalyse

fra 2018, der omhandler, hvilken

betydning det har for læseforståelsen, om tekster er digitale eller på papir. Analysen

sammenfatter resultater fra 54 forskningsartikler med sammenlagt over 170.000

deltagere.

Analysens centrale resultater:

•

Læseforståelsen er signifikant højere, når fagtekster læses på papir i for-

hold til på en skærm. Hvis læseren er under tidspres, øges forskellen i læ-

seforståelsen yderligere.

Den digitale læseforståelse har ikke nærmet sig læseforståelsen på papir

selv om mere og mere læses digitalt. En øget erfaring i at læse på skærme

medfører således ikke, at læseforståelsen bliver ligeså høj på skærm som

på papir. For fagtekster vil der altid være en forskel i læseforståelsen.

Børn opvokset med digital læsning har tilsvarende ikke mindsket afstanden

i læseforståelsen mellem at læse på papir og læse digitalt. Derimod indike-

rer resultaterne, at afstanden i læseforståelsen digitalt og på papir er vokset

gennem de seneste 18 år.

Læsere er mere tilbøjelige til at være overbeviste om deres egen forståelse

af en tekst, når de læser digitalt, i forhold til på papir. Læseren overvurderer

dermed sin egen forståelse af en digital tekst.

•

Don't throw away your printed books: A meta-analysis on the effects of reading

media on reading comprehension,

Delgado, Pablo, Vargas, Cristina, Ackerman, Rakefet, and Salmerón, Ladislao

Educational Research Review,

November 2018.

[bib]

Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier

Grakom

•

Helgavej 26

•

DK-5230 Odense M

•

+45 63 12 70 00

•

grakom.dk

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 21: Henvendelse af 3/9-19 fra GRAKOM Brancheforeningen for Grafisk Kommunikation & Medier om digitaliseringsstrategierne for undervisningsområdet

•

For skønlitterære tekster er der ikke observeret forskelle på læseforståel-

sen digitalt og på papir.

Analysens centrale resultater har stor betydning for, hvordan man bør indrette digi-

taliseringen af uddannelsessystemet. En manglende afvejning mellem digitale og

papirbaserede medier, hvor fagtekster oftere og oftere læses digitalt, kan føre til la-

vere faglighed i fag med komplicerede fagtekster.

Dette har særligt betydning for de naturfaglige fag. De såkaldte STEM-uddannelser

(science, technology, engineering and mathematics, inkl. IT), bygger netop på fag-

tekster af den type metaanalysen omhandler. Erhvervslivet efterspørger i høj grad

naturfaglige kompetencer, og vil også gøre det fremover.

Anbefalinger til digitaliseringen af uddannelser

Forskningsresultaterne giver nogle komplikationer i forhold til den nuværende stra-

tegi for digitaliseringen af uddannelsessystemet, da for stor fokus på digitalisering

kan ende med at blive modproduktiv. En fremtidig strategi for digitaliseringen af ud-

dannelsessektoren bør derfor have en særskilt fokus på:

•

Afvejningen mellem hvornår man bruger tekst på papir og digitale hjælpe-

midler i undervisningen.

Brugen af trykte materialer i skoler og andre uddannelsesmiljøer, når det

har en dokumenteret læringsfordel i forhold til digitale materialer.

Videreuddannelsen af lærere og undervisere i fordele og ulemper med pa-

pir og digitale læringsprocessor, så lærere og undervisere kan sikre mest

mulig læring.

Inkludering af forskningsresultaterne i pensum i den didaktiske undervis-

ning på seminarer.

•

Mere viden om digitalisering og læringspraksis

Det europæiske forskningsinitiativ E-READ (Evolution of Reading in the Age of Di-

gitilisation) forsker i, hvordan digitalisering påvirker læringspraksis. Hvilke fordele og

ulemper er der, og hvordan det påvirker læsepraksis? Forskningsinitiativet forener

omtrent 200 akademikere og forskere i læsning, forlagsviden og litteraturvidenskab

på tværs af Europa og er finansieret af EU.

Meget af forskningen omhandler, hvordan læsere - især børn og unge mennesker -

forstår og husker tekst læst i enten trykte eller digitale formater. Medlemmer af

forskningsnetværket samt relevante interessenter mødtes 3. til 4. oktober 2018 i

Stavanger, Norge for at diskutere og udveksle resultater af de seneste fire års ar-

bejde.

Det resulterede i Stavanger Deklarationen om fremtidens læsning, som er et sam-

mendrag af forskningen. Stavanger Deklarationen og et overblik over forskningen

kan findes på E-READ’s

hjemmeside:

http://ereadcost.eu/

2/2