Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 20
Offentligt
Brønshøj 02.09.2019
Kære medlem af Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
I foråret kom Børne- og Ungdomsudvalget i Københavns Kommune med et stærkt bekymrende
effektiviseringsforslag. Det handler om at omdanne de eksisterende fritidshjem (både selvejende og
ko
u ale) til KKFO’er, da det er e este ulighed for at øge forældrebetali ge til sa
e iveau so
kommunens
KKFO’er.
Jeg appellerer til at I, som politikere påtager jer ansvaret for at bevare de mangfoldige fritidshjem, og bakker
op om en lovændring, som gør det muligt at hæve brugerbetalingen på selvejende og kommunale fritidshjem
til samme niveau som skole- og fritidsordninger.
Som forældre til et barn i en selvejende fritidsinstitution, har jeg fuld forståelse for de knappe ressourcer og
økonomiske udfordringer, som I politikere står overfor dagligt, og vil derfor fastslå at jeg glædeligt betaler
mere, hvis vi blot kan beholde den nuværende organisering som fritidshjem under dagtilbudsloven. Grunden
herfor er:
En omstrukturering til KKFO skaber uro for både børn og voksne. Det ved jeg fordi fritidshjemmene
gennemgik en større omstrukturering i 2016. Vi har brug for ro!
Ved organisering under dagtilbudsloven er vi lovmæssigt sikret høje kvalitets- og minimumskrav, i
modsætning til en organisering under skolelovgivningen, som blot tilbyder en skolefritidsordning uden
at beskrive, hvad det indebærer
Som selvejende fritidshjem er der en selvstændig pædagogisk ledelse med selvstændig økonomi. En
pædagogfaglig ledelse er fundamentet for en høj faglig standard i fritidstilbuddet, som med pædagogiske
redskaber sætter trivsel, fællesskab og personlig udvikling i fokus. Det skaber livsduelige børn og giver ro
til fordybelse og læring. Som KKFO bliver man underlagt skoleledelsen og skolens økonomi
Som selvejende institution rådes der over egne lokaler. Det giver børnene et altafgørende sceneskift midt
på dagen. Det giver plads til fordybelse, og projekter som strækker sig over flere dage. Vi har tidligere
prøvet at dele lokaler med skolen under en skoleombygning, og det gav mange begrænsninger i de
kreative pædagogiske projekter, og det føltes som nogle meget lange dage i de samme lokaler.
Jeg oplever et utroligt ligeværdigt og frugtbart 1:1 samarbejde mellem skole og fritidshjem, hvor de
forskellige fagligheder komplimenterer hinanden. Det ønsker jeg at værne om. Pædagogernes
handlerum vil som KKFO blive underlagt skoleledelsens prioriteringer, og jeg frygter at den pædagogiske
faglighed vil blive nedprioriteret i forhold til den lærerfaglige del
Vi undrer os over, hvorfor man foretrækker en stor omstrukturering frem for en mindre lovændring? Hjælp
med at bevare de mangfoldige fritidstilbud i Københavns Kommune, og samtidig give mulighed for at
udbrede denne mangfoldighed i resten af landet. Det fortjener landets dygtige pædagoger og ikke mindst
alle vores børn.
Med venlig hilsen
Camilla Nygaard Bring, Bestyrelsesformand for FI. Brønshøj/Brønshøj Fritidshjem
mobil: 26 15 91 00