Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Vesterbro d.27. august 2019
Til Børne- og Undervisningsudvalget
Kære Udvalg,
Vi er en del som har ventet med spænding på regeringsskiftet. Vi har ventet med et håb om at I, med Jeres
rødder og forståelse for institutionsverdenen kunne hjælpe os med at bevare fritidshjemmene som
fritidshjem i København. Vi har brug for en lille lovmæssig justering, som kan give politikerne i København
mulighed for at tage den samme forældrebetaling for en fritidshjemsplads, som forældre i resten af landet
betaler for SFO-pladser.
Det er egentlig ikke fordi jeg hylder forøget forældrebetaling, det gør jeg på ingen måde, jeg vil rigtig gerne
passe på forældrene, og sikre at de til stadighed har råd til at aflevere deres børn i vores fritidstilbud, men
politikerne i Børne-og Ungdomsudvalget i København, vil ændre vores institutioners status fra fritidshjem til
SFO, hvis de ikke får en lovændring, og det vil de gøre alene af økonomiske årsager.
Fritidshjemmene er noget andet end SFO. Det er de på grund af deres selvstændighed og deres mulighed
for at målrette deres pædagogiske faglighed og deres tildelte ressourcer mod det de er uddannede til. De
har en faglighed som har fokus på det hele menneske, og på barnets hele hverdag, en faglighed som træder
tydeligt frem når børnene er i fokus. Fritidshjemmene står på en stolt og stærk tradition med
fritidspædagogik, hvis eneste formål er at give børn mellem 5-9 år, de absolut bedste udviklingsbetingelser.
Fritidshjem er et vigtigt og nødvendigt modstykke til folkeskolen, hvis børnene skal have optimale
muligheder i livet, chancelighed, og stærk og målrettet pædagogisk fokus på udvikling og trivsel.
Dette er ikke ment som en kritik af folkeskolen, de læreruddannede ledere og medarbejdere dér, gør et
fremragende stykke arbejde med deres faglighed, målrettet alt det der ligger indenfor deres fagområde.
Det skal de blive ved med, og samarbejdet skal være der, men det er allerbedst når det hviler på en
ligeværdig relation mellem undervisere og pædagoger. Der er adskillige eksempler på store forringelser af
det fritidspædagogiske grundlag, når den ene faglighed lægges under den anden, og de forringelser
rammer børnene.
Det kan måske godt lyde som en lille ting, et forkølet snøft fra de forkælede Københavnere, det er det ikke.
Det er en lillebitte justering i en lovgivning, som betyder alverden for os. Det gør at vi kan bevare
fritidshjem på absolut samme niveau, under dagtilbudsloven, hvor det pædagogiske grundlag og formål er
grundigt beskrevet. Det vil sikre at fritidshjemmene kan fortsætte med at levere en høj kvalitet som er med
til at sikre at SFOerne har noget at spejle sig i. det vil betyde, at andre kommuner som rigtig gerne vil
prioritere det fritidspædagogiske område, kan oprette fritidshjem igen, og det vil betyde et kvalitetsløft for
området på sigt.
Vores fritidshjem Saxoly Fritidshjem, fylder 100 år i 2020. Saxoly fritidshjem, har lige siden den spæde start,
i et gammelt nedlagt værtshus i Saxogade, kæmpet for børnenes og forældrenes vilkår på Vesterbro, og i
København.
Vi har en smuk og fin historie, som jeg meget gerne vil indvie jer i en dag hvis I skulle have tid og lyst. Der
er også små glimt af politiske fyrtårne i den historie. Bodil Koch var i en årrække repræsenteret i
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 18: Henvendelse af 29/8-19 fra forældregruppen, klyngebestyrelsen, forældrerådet og personalet i Saxoly Fritidshjem om fritidshjem i København
bestyrelsen, og Socialdemokratiet sørgede for at institutionen i 1937 fik mulighed for at flytte i bedre
lokaler til stor gavn for børnene.
Vi er også en selvejende institution, det betyder rigtig meget for os, for i den konstruktion ligger også en
væsentlig højere målbar personaletrivsel, og en stærk forældreindflydelse. Jeg ved at nogle politikere tror
selvejende institutioner kan sidestilles med private
det er ikke tilfældet, og det er jeg sikker på I ved. Vi
lever og driver institution for nøjagtig de samme midler som man gør kommunalt, vi er bare tættere på
forældrene, og deres indflydelse er større. Dette er selvfølgelig ikke ment som en kritik af de kommunale
institutioner, de er vores samarbejdspartnere, vores kolleger, og de ønsker også at bevare fritidshjemmene
som selvstændige pædagogiske højkvalitetstilbud.
Hjælp os
det betyder så uendeligt meget.
Jeg vil slutte af med en lille historie om en dreng vi engang passede på og støttede i vores fritidshjem. Han
havde det rigtigt svært i skolen og mange andre steder. Han var det vi i dag kalder et barn i udsat position,
og havde allerede tidligt oplevet og været udsat for ting som ingen børn i denne verden burde opleve. Han
skiftede skole mange gange. Vi holdt fast i at han skulle blive hos os, og fik lov at beholde ham. Han røg ud
og ind af mange forskellige tilbud, og en dag sad han med sin mor hos en psykolog i kommunen. Psykologen
oplistede alle de tilbud han havde fået, og sagde til sidst til ham; -”
Jamen,
er der slet ingen steder du har
været glad for at være?” –”Jo, svarede ha , på it fritidshje .”
Det er hans mor som kom og fortalte mig historien da han var 16 år. Hun sagde også, at hun var sikker på,
at fritidshjemmet havde reddet hans liv.
På vegne af forældregruppen, klyngebestyrelsen, forældrerådet og personalet i Saxoly Fritidshjem.
Venligst
Kirsten Nøhr Bergstrup, klyngeleder
Den selvejende klynge Saxoly
Saxogade 61.3
1662 Kbh.V.
[email protected]