Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 16
Offentligt
2070105_0001.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ANALYSE AF
PROJEKT UNIK
SOCIALE OG ØKONOMISKE VÆRDISKABELSE – PRIMO 2016 TIL ULTIMO 2020
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0002.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
Rapporten er udarbejdet af Økonomer Uden Grænser:
Forfatter: Rasmus Rifsdal
Projekt Unik drives af:
Web:
Email:
www.børnogungestrivsel.dk
[email protected]
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0003.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INDHOLD
4
RESUME
6
ØKONOMISK GEVINST
6
SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI
8
UNDERSØGELSENS FORMÅL
9
BAGGRUND
10
INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK
10
PROJEKT UNIKS METODE
12
FORANDRINGSTEORI
15
METODE
15
DATA
16
SROI-MODEL
FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE
17
FØLSOMHEDSANALYSE
18
INTERESSENTER
19
RESULTATER
DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK
19
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE
23
SROI-ANALYSE
23
IMPACT MAP FRA SROI-MODEL
28
SROI-NØGLETAL
29
ØKONOMISK GEVINST
31
BILAG 1
ANTAGELSER OG KILDER
SIDE 3 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0004.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
RESUME
Der er mange udsatte unge, der lever på kanten af
det øvrige samfund. En del af de udsatte unge får
ikke en uddannelse, eller tilknytning til arbejdsmar-
kedet. I de mest alvorlige tilfælde er der også tale
om unge, der kommer ud i kriminalitet, stofmis-
brug eller hjemløshed. Et liv på kanten af det
øvrige samfund giver først og fremmest et mindre
tilfredsstillende liv for den enkelte, men det er også
forbundet med store omkostninger for velfærds-
staten. Denne rapport præsenterer resultaterne
af en Social Return On Investment-analyse (SROI)
af interventionen Projekt UNIK, som hører under
Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Interventionen Projekt UNIK er en helhedsorien-
teret indsats, målrettet tidligere og nuværende
anbragte unge mellem 18 og 30 år, der vurderes at
have behov for støtte i overgangen til voksenlivet
og derved øge målgruppens inklusion, både i det
sociale liv, samfundslivet og arbejdslivet.
Formålet med denne analyse er, baseret på Forenin-
gen Børn og Unges Trivsels kvartalslige indsamling
af data omkring de unges udvikling i perioden
2016 og 2017, at udarbejde en 5-årig prognose for
gevinsterne ved at de unge inkluderes i uddannel-
se og på arbejdsmarkedet. Dels analyseres værdien
af de sociale gevinster det har for de 49 tidligere
anbragte unge, der startede på Projekt UNIK hold 1,
når de opnår bedre personlig trivsel og selvværd til
at komme i uddannelse og beskæftigelse og derved
styrke egen købekraft. Dels analyseres de afledte
økonomiske gevinster det har i offentlige budgetter
(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre
udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske
indlæggelser og flere skatteindtægter.
Undersøgelsen viser, at 71 pct. af de unge var på
overførelsesindkomst, da de startede i Projekt UNIK
hold 1 ved årsskiftet 2015/16. Endvidere havde 53
pct. en eller flere psykiatriske diagnoser og ca. 10
pct. havde misbrug af hårde stoffer.
Prognosen, som er baseret på en fremskrivning af
den faktiske udvikling i 2016 og 2017, viser bl.a. 58
pct. opnår bedre trivsel og selvværd, 66 pct. oplever
reduceret ensomhed og isolation. Dette danner
grundlag for udvikling af nødvendige sociale kom-
petencer, som muliggør, at de unge kan udvikle fag-
lige kompetencer gennem uddannelse, praktik, der
leder til beskæftigelse. Således forventes 65% flere
i beskæftigelse (selvforsørgelse) i 2020. Endvidere
viser tallene, at de unge, som tidligere har haft en
psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk
skadestue, har mere end halveret deres behov for
psykiatrisk behandling. Dertil har 4 ud af 5 unge,
som havde misbrug af hårde stoffer, da de startede i
projektet, ikke længere misbrug af hårde stoffer.
TABEL 1:
Nøgletal vedr. social return on investment (SROI) (kr.)
NØGLETAL (KR.)
A) Akkumuleret omkostning
B) Akkumuleret social og økonomisk værdi
C) Nettoværdi
D) Social benefit-cost ratio
E) SROI
ÅR 0
5.133.333
9.189.506
4.056.173
1,8
83%
ÅR 1
5.133.333
18.025.570
12.892.237
3,5
91%
ÅR 2
5.133.333
26.279.745
21.146.412
5,1
76%
ÅR 3
5.133.333
33.995.357
28.862.024
6,6
64%
ÅR 4
5.133.333
41.212.254
36.078.921
8,0
56%
ÅR 5
5.133.333
47.967.094
42.833.761
9,3
49%
I tabellen ovenfor er nøgletal fra social cost-benefit
og SROI prognosen gengivet. I analysen er indreg-
net værdi af bedre trivsel og selvværd, reduceret
ensomhed og isolation, værdien af at have et socialt
netværk, færre overførsler (kontanthjælp), øget be-
skæftigelse (selvforsørgelse) og reduceret behov for
psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk
skadestue samt reduceret misbrug af stoffer. I den
forbindelse er der indregnet ændringer i netto-
bidrag fra kontanthjælp til job samt reducerede
omkostninger til psykiatri. Tabellen ovenfor viser
effekten fra år 0 til år 5.
Af tabellen ses, at cost benefit ratio (D), pr. 1 kr.
investeret i Projekt UNIK er afkastet 9,3 kr. i år 5.
Det annualiserede SROI afkast (E) er på 49% i år 5,
svarende til en nettonutidsværdi på 42,8 mio. kr. i
år 5. Dette er udtryk for at investeringen i de tidlige-
re anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen,
baseret på de i rapporten angivne data og antagel-
ser, er en fornuftig investering set fra et økonomisk,
socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
SIDE 4 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0005.png
ØKONOMER UDEN GRÆNSER /
ANALYSE
AF
PROJEKT UNIK
/ SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
360º EFTERVÆRNSMODEL
der virker med dokumenteret effekt.
Hvad?
Forløb til
Projekt UNIK er
PSYKOLOGISK FORANKRET,
UDDANNELSESRETTET
og
SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING
TILPASSET
SÆRLIGT UDSATTE
UNGE
PROJEKT UNIK DRIVES AF:
NUVÆRENDE & TIDLIGERE
ANBRAGTE UNGE
EN PLADS I FÆLLESSKABET
Mellem 18 – 30 år
HOLD 1 BESTÅR AF 49 UNGE.
UNIK ER FINANSIERET AF
SATSPULJEN
MED 5,1 MIO. KR.
ER EN VIGTIG DEL AF PROJEKT UNIK
Estimat baseret på
fremskrivning af registrerede
resultater for år 1 og 2
Kerne i llige
FOR HVER
ER AFKASTET
KR. INVESTERET
i Projekt UNIK
KR.
(I ÅR 5)
(Estimeret Social Cost Benefit Ratio)
SAMFUNDSØKONOMISKE NETTOVÆRDI
af arbejdet i Projekt UNIK er
Den samlede årlige
42,8
er
2
MIO.
KR.
henover en 5-årig periode
(når investeringen på
5,1 mio. kr. er fratrukket.)
POSITIV UDVIKLING
BESKÆFTIGELSESSTATUS
VÆRDIEN AF AT DELTAGE I UNIK
3
Princi
1
TRIVSEL
OG SELVVÆRD
Lære at mestre
tanker, følelser og
handlemønstre
For at
ØGE
PROJEKT UNIK’S
VI UNDERSTØTTER DEN UNGE I AT
FRA
TIL
OVERFØRSELSINDKOMST
71%
6%
2015/16
2015/16
13%
70%
2020
2020
3
SUNDT NETVÆRK
For at forebygge
ensomhed og styrke
Få større
BESKÆFTIGELSE
JOB OG
UDDANNELSE
Styrke sociale
færdigheder og
kompetencer
For at
SIKRE
UDVIKLING
og sikre
INKLUSION
58% 66% 59% 65% 50% 80%
TRIVSEL OG
ØGET SELVVÆRD
oplever forbedret
REDUCERET ENSOMHED
og formindsket isolation
oplever
FÆRRE
OVERFØRSELS-
INDKOMSTER
BESKÆFTIGELSE
flere i
HALVERING
PSYKIATRISK
BEHANDLING
behovet for
er
UDE AF MISBRUG.
4 ud af 5 unge, som havde
misbrug af hårde stoffer inden
OPSTART
, er ude af misbrug
SIDE 5 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0006.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ØKONOMISK GEVINST FOR STAT, REGION OG KOMMUNE
Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK forventes at være på 47,9 mio.
kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til
kommune, region og stat, svarende til 14,9 mio.kr., får man et billede af de
kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige 33 mio. kr. er
ikke-kapitaliserbar social værdi.
SAMLET SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI SAMT FORDELING AF ØKONOMISK VÆRDI PÅ OFFENTLIGE AKTØRER
FIGUR 1:
Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi
FIGUR 2:
Forventet fordeling af økonomisk værdi på stat, region og kommune
(forecast over 5 år), kr.
Stat
Kommune
Region
100%
33.030.798
50%
6.526.820
7.661.919
14.936.296
0%
Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)
Økonomisk gevinst i offentlige budgetter
747.557
Det ses, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter forventes at udgøre ca. 31 pct. af den samlede værdi (47,9 mio.kr.), hvoraf kommunerne får 51 pct.
(7,6 mio. kr.), staten 44 pct. (6,5 mio. kr.) og regionerne 5 pct. (0,7 mio. kr.)
SIDE 6 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0007.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 2:
Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune
1
Økonomisk værdi ved
at inkludere unge på
arbejdsmarkedet
Gevinst pr.
udsat ung,
pr. år
Gevinst
Projekt
UNIK hold
1, pr. år
Gevinst Projekt
UNIK hold 1, samlet
år 5, 2020
2
FORSKEL
KILDE
ROCKWOOL Fonden
Den økonomiske gevinst ved
at inkludere de udsatte unge,
København, 2016
45.000
2.205.000
11.025.000
Estimat beregnet på enheds-
priser fra ROCKWOOL Fondens
baseret på data fra Dream-model
om udsatte unge.
ROCKWOOL
Fonden, Den øko-
nomiske gevinst
ved at inkludere
de udsatte unge,
København 2016.
Socialmini-
steriets Social
Økonomiske
Model version
1.1., beregning
af Projekt UNIK,
2017.
SØM-beregning
Estimat genereret ud
fra Socialministeriets SØM-mo-
del version 1.1., beregning af
Projekt UNIK, 2017
63.708
3.121.702
15.608.511
Estimat beregnet på SØM
databasens enhedspriser ved
en række sociale, sundhedsmæssi-
ge, uddannelses- og beskæftigel-
sesrettede indsatser, psykiatriske
indsatser og indlæggelser og
misbrug samt kriminalitet.
Økonomer Uden Grænser
Social cost benefit analyse
med fokus på at beregne
gevinst af øget uddannelse
og beskæftigelse, som følge
af bedre personlig trivsel og
selvværd,med mindre træk på
psykiatrisk behandling til følge.
60.964
2.987.259
14.936.296
Estimat beregnet på enhedspriser
(omkostninger / indtægter) vedr.
kontanthjælp, SU, beskæftigelse,
psykiatriske indlæggelser baseret på
omkostninger/ værdier fra Beskæfti-
gelsesministeriet, Socialministeriet
(SØM-modellen) og forskningslitte-
ratur på området.
Analyse baseret
på omkostnin-
ger/ værdier fra
Beskæftigel-
sesministeriet,
Socialministeriet
(SØM-modellen)
og SKAT.
I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsomheds-
analyse af de økonomiske gevinster som det forven-
tes Projekt UNIK leder til. I tabellen sammenholdes
det resultat, som Økonomer Uden Grænser i
denne analyse er nået frem til, med resultater fra
andre analyser, det vil konkret sige de økonomiske
gevinster tidligere undersøgelser viser, der er ved
inklusion af udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Det ses at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. ung
pr. år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr.
ung på 45.000 kr. pr. år, SØM på 63.708 kr. pr. og
Økonomer Uden Grænsers prognose viser 60.964
kr. pr. år.
Forskellene tilskrives, dels at sammenligningerne
bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,
som bygger på gennemsnit af en stor gruppe af
unge, dels at omkostningstrækket, dvs. profilerne
på de unge i de enkelte analyser, ikke er fuldkom-
men identiske, hvorfor enhedspriserne også vil
variere. Eksempelvis skønnes SØM-enhedspriser
at dække en lidt tungere unge-profil end de unge i
Projekt UNIK, mens ROCKWOOL Fonden skønnes at
operere med en lidt lettere gruppe, som eksempel-
vis ikke har samme træk på for psykiatri.
Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag at
vurdere de forventede økonomiske gevinster på.
Det estimeres på den baggrund konservativt
3
, at
de samlede økonomiske gevinst i 2020, for stat,
region og kommune, vil udgøre mellem 11 og 15
mio. kr. Beregnet som benefit-cost
4
ratio, svarer det
til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020 pr. 1 kr.
investeret.
I forhold til følsomhedsanalyse ville vi gerne have
styrket denne rapport ift. effekterne af den psyko-
sociale udvikling, herunder udviklingen i trivsel,
selvtillid, ensomhed mv. Da der er tale om en før/
eftermåling, er det kritiske spørgsmål vi har stillet
os selv, hvor meget udvikling der ville have været
hos de unge uden indsatsen, og om der findes
præcise tal for hvor mange udsatte unge med en
profil, som ligner dem fra indsatsgruppen, der
udvikler bedre trivsel, højner selvtillid og reducerer
ensomhed mv. uden indsats. Der findes desværre
ikke gode tal herfor i den ganske store mængde
af litteratur vi har gennemgået. Vi har derfor
gennemført de beskrevne følsomhedsanalyser, og
videre støttet os til særligt studier fra Socialforsk-
ningsinstituttet, ”Tidligere anbragte som unge
voksne”, registerbaseret undersøgelse af unge
tidl. anbragte født i 1980-1982 (2012), Anbragtes
unges overgang til voksenlivet (2016) og Rockwool
Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere
udsatte unge (2016).
5
Her tegnes et billede af,
at de unge udsatte har en kraftig overrisiko på
en lang række områder, f.eks. misbrug, krimina-
litet, hjemløshed og et liv udenfor arbejds- og
uddannelsesmarked, og at status desværre ofte er
uændret, når der ikke er støtte.
Baseret på ROCKWOOL Fonden, Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge, København 2016, Socialministeriets Social Økonomiske Model version 1.1., beregning af Projekt Unik, 2017 og social cost benefit
analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/ værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske gevinst som
interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.
VIVE har for SØM beregnet at før-og-eftermålinger generelt overvurderer effekter med 34 pct., hvorfor fremskrivelsen af beskæftigelses-effekterne er nedjusteret med 34 pct. forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit beregningerne
regnet videre med nedjusterede tal for beskæftigelse. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct. (fra 47 til 31 personer i beskæftigelse).
4
5
2-3
1
Projekt Unik hold 1 er finansieret af 5,1 mio. kr. fra Statspuljen.
Læs mere herom i afsnittet om risikoprofil og metode
SIDE 7 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0008.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
UNDERSØGELSENS FORMÅL
Indeværende rapport indeholder resultaterne af en
analyse af det Satspuljefinansierede Projekt UNIK,
som hører under Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Interventionen Projekt UNIK er målrettet tidligere
og nuværende anbragte unge mellem 18 og 30 år,
der vurderes at have behov for støtte i overgan-
gen til voksenlivet og derved øge målgruppens
inklusion, både i det sociale liv, samfundslivet og
arbejdslivet.
Formålet med analysen er at udarbejde en 5-årig
prognose for gevinsterne ved at de 49 unge tidli-
gere anbragte, der startede på Projekt UNIK hold 1,
unge inkluderes på uddannelse og arbejdsmarked.
Datasættet, som ligger til grund for analysen, er en
basismåling primo 2016 omkring de unges psyko-
sociale status, herunder vedrørende trivsel, enga-
gement, sociale og følelsesmæssige færdigheder,
selvværd og optimisme, ensomhed og isolation,
kompetencer og socialt netværk samt forhold vedr.
uddannelse, beskæftigelse, indkomst, psykiatriske
diagnoser, behandling, medicin og misbrug. Her-
efter er der kvartalsvis fulgt op på de psykosociale
mål ligesom ændringer vedr. uddannelse, praktik
og beskæftigelse er registreret.
Analysen har tre fokusområder:
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de
unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.
ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges
udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og
overførselsindkomster?
Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige
budgetter? Og hvilken værdi har de personlige
og sociale forandringer for de tidligere anbragte
unge?
Dels analyseres værdien af de sociale effekter,
forstået som de gevinster det har for de tidligere
anbragte unge, når de opnår bedre personlig trivsel
og selvværd og det giver dem mod på at komme i
uddannelse og beskæftigelse samt derved styrker
egen købekraft. Dels analyseres de budgetøko-
nomiske gevinster det har i offentlige budgetter
(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre
udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske
indlæggelser, mindre misbrug og flere skatteind-
tægter.
Et andet perspektiv med undersøgelsen er at bely-
se, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs interven-
tioner skaber grundlag for varige livsforandringer
i de udsattes unges livsbaner, herunder hvorvidt
aktiviteterne har ledt til, at de unge kom i uddan-
nelse, arbejde eller startede som iværksættere. En
mere fyldestgørende besvarelse af dette spørgsmål
vil dog først kunne laves i 2021 ca. 5 år efter de
unge startede i Projekt UNIK.
Rapporten er iværksat af Foreningen Børn og Unges
Trivsel og udarbejdet af non-profit organisationen
Økonomer Uden Grænser.
”VI ER IKKE ET STYKKE PAPIR ELLER NUMMER,
SOM JEG HAR FØLT I ANDRE TILBUD, MEN RIGTIGE
MENNESKER MED FØLELSER”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
SIDE 8 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0009.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
BAGGRUND
Der er evidens for at langtidsvirkningerne af at
have været anbragt uden for hjemmet, og det liv
der ligger forud for anbringelsen, ofte har negativ
indvirkning i voksenlivet, herunder på psykisk hel-
bred og sundhed, uddannelses- og arbejdsmarkeds
deltagelse, kriminalitet og misbrug.
Baseret på en række undersøgelser er de risici, de
tidligere anbragte som unge og voksne står overfor,
skitseret nedenfor.
6
Samlet set indikerer nedenstående data, at tidligere
anbragte unge besidder en række risikofaktorer.
Forskningen dokumenterer at de unge, der lever på
kanten af samfundet ofte ikke får en uddannelse el-
ler tilknytning til arbejdsmarkedet, og i de alvorlig-
ste tilfælde kommer ud i kriminalitet, stofmisbrug
eller hjemløshed. Et liv på kanten af samfundet
giver først og fremmest et mindre tilfredsstillende
liv for den enkelte, men det er også forbundet med
store omkostninger for velfærdsstaten.
Centrale antagelser i nærværende analyse omhand-
ler forskellene mellem de unges livsbaner i status
quo scenariet
7
, hvor de ikke modtager en indsats
og interventionsscenariet, hvor de modtager ind-
satsen fra Projekt UNIK. Baseret på nedenstående
risikoprofil for de tidligere anbragte unge, baseret
på gennemgang af relevant forskningslitteratur,
herunder Socialforskningsinstituttet ”Tidligere
anbragte som unge voksne”, registerbaseret af
unge tidligere anbragte født i 1980-1982 (2012),
Anbragte unges overgang til voksenlivet (SFI, 2016)
og ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst
ved at inkludere udsatte unge, (2016), er der i lit-
teraturen ikke belæg for at antage andet end, at de
unges beskæftigelses- og uddannelsesstatus ville
have været tilnærmelsesvis den samme indenfor
den 5-årige fremskrivningsperiode.
ROCKWOOL Fondens analyser på DREAM modellens
data viser, at de unge ikke blot er uden for arbejds-
markedet som unge, men at det for rigtigt mange
forbliver en permanent tilstand.
8
Baseret på disse
data er det derfor ikke urealistisk, at antage, at en
stor del af de unge som deltager i projektet vil have
meget svært ved at nærmere sig arbejdsmarkedet
og afslutte en uddannelse og komme videre i livet
uden hjælp udefra, f.eks. gennem programmer fra
kommune og interventioner, i fravær af familie og
andre nære ressourcestærke relationer, som jævn-
byrdige unge benytter sig af, når livet er svært.
Samtidigt understreger data, at det er centralt at sikre
indsatser, der støtter de tidligere anbragte unge i at
imødegå og afbøde de livsbane-risici de står overfor
og derved hjælpe dem til at foretage livsbaneskift,
både med højere individuel livskvalitet, brud af
social arv og bedre samfundsøkonomi som følge.
FIGUR 3:
Risikoprofil for tidligere anbragte
47 pct. af tidligere anbragte er som 24-årig hverken i beskæftigelse eller under
uddannelse mod 10 pct. i gruppen i jævnbyrdige 24-årige.
20 pct. af de tidligere anbragte er som 24-årig i kontanthjælpssystemet mod 3 pct.
i gruppen af jævnbyrdige 24-årige.
12 pct. højere sandsynlighed for at have fået en betinget eller ubetinget dom
(våbenlov, straffelov og lov om euforisernde stoffer).
Undersøgelser viser at ca. 50 pct. af de unge hjemløse tidligere har været anbragt
samt at halvdelen heraf har et stofmisbrug.
Anbragte unge har 13 gange så stor sandsynlighed for at have en psykiatrisk diagnose
som 19-årig, sammenlignet med jævnbyrdige unge.
28 pct. af anbragte unge har forsøgt selvmord og 44 pct. af de anbragte 15-årige
har selvskadende adfærd.
40 pct. af børn, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke bestået folkeskolens
afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 pct. blandt andre børn).
70 pct. af de unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en
ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.
65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført
en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige.
Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end
hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 2 pct. på førtids-
pension og 5 pct. på kontanthjælp.
Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte født i 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),
Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.
7
8
6
Læs mere herom i metodeafsnittet.
ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere udsatte unge, (2016).
SIDE 9 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0010.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK
Ideen bag Projekt UNIK er, at der tages individuelle
hensyn og at indsatsen tilpasses til den unikke
unges behov og situation. Udgangspunktet er at
møde de unge der hvor de er og tilbyde dem støtte
i dagligdagen.
UNIK står for 'Unges Netværk I Kommunen' i et
sundt og positivt miljø, hvor hvert enkelt ung
mødes som et unikt menneske. Formålet er derved
at mindske risikoen for, at de synker til bunds i et
liv på offentlig forsørgelse, isolerer sig eller ender i
usunde miljøer som f.eks. misbrug eller på gaden.
Unge mennesker, der har været anbragt, kan få
efterværn indtil de fylder 23 år, hvorformålet er at
støtte og hjælpe den unge på vej ind i voksenlivet.
Foreningen Børn og Unges Trivsel oplevede, at der
manglede et helhedsorienteret, længerevarende
og specialiseret tilbud, derfor tog foreningen
initiativ til Projekt UNIK.
Projekt UNIK har fået en treårig bevilling fra Sats-
puljemidlerne, som udløber i 2018. Det er gratis for
de unge at bruge Projekt UNIK. Projekt UNIK hold
1 er finansieret af Satspuljemidler på 5,1 mio. kr.,
svarende til en enhedspris på ca. 105.000 kr. pr.
tidligere anbragt ung i forløbet.
Målgruppe:
Tidligere og nuværende anbragte unge mellem
18 og 30 år, der vurderes at have behov for støtte i
overgangen til voksenlivet.
Formål:
Overordnet er formålet med Projekt UNIK at gøre
inklusion af målgruppen i samfundslivet lettere.
Formålene på brugerniveau er at skabe et trygt
og sundt netværk for de unge og videreudvikle
en ny type efterværn, der er med til at støtte,
udvikle og håndholde de unge, så de står stærkere
i hverdagen og i højere grad kan tage hånd om de
udfordringer, som voksenlivet udgør. Missionen er
at udarbejde en ny efterværnsmodel, der på sigt
kan blive landsdækkende.
9
PROJEKT UNIKS METODE
Projektet gør brug af den anerkendende tilgang og har fokus på at opbygge
målgruppens selvtillid og selvværd og at forbedre de unges trivsel og optimis-
me. Derudover spiller det tværprofessionelle samarbejde og brugerinddragelse
en afgørende rolle. Projektet arbejder med kreative terapeutiske metoder,
kognitiv terapi og relations- og netværksarbejde (Åben Dialog).
FIGUR 4:
Principper og metoder
9
Deloitte, Efterværn erfaringsopsamling, 2017.
SIDE 10 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0011.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”I UNIK ER ALTING SAMLET. IKKE SOM NORMALT, HVOR
MAN FÅR TILBUDT ÉN TING ÉT STED OG NOGET ANDET
ET ANDET STED. JEG HAR SVÆRT VED AT MØDE NYE
MENNESKER HELE TIDEN, SÅ DERFOR ER UNIK GODT,
FORDI DET ER DE SAMME MENNESKER, LIGE MEGET
HVAD JEG DELTAGER I”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
Projektet arbejder ud fra tre principper:
1.
At understøtte den unge i at blive mere klar
over sine værdier i livet.
2.
At understøtte den unge i så høj grad som
muligt at lære at acceptere alle sine tanker,
tilstande og følelser.
3.
At understøtte den unge i at lære sine tanke-
og reaktionsmønstre at kende og få indsigt i
redskaber til at håndtere dem.
Aktiviteter:
Projektet kombinerer i sine fagspor
blandt andet psykologisk og terapeutisk rådgiv-
ning, netværksdannelse, frivillighed og brugerind-
dragelse. Der er fokus på at lytte til de unges behov
og ønsker. Målgruppen er medbestemmende om,
hvilke fagspor de vil starte på i projektet, og hvor
meget de kan klare og har lyst til at deltage.
Konkrete aktiviteter:
Individuelle samtaler med professionelle psyko-
loger og terapeuter med speciale i familieopstil-
ling, adfærdsterapi og kognitiv terapi.
Netværksgrupper med drøftelse af udvalgte
temaer.
Ugentlig café, hvor de unge blandt andet bliver
trænet i madlavning, og hvor der er fællesspis-
ning med de unge, de professionelle og de
frivillige i Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Kreative forløb såsom tilbuddet ”Kunst & Krop”,
der er en kombination af mindfulness og
kreative aktiviteter.
Onlineforløb via Facebook (en hemmelig
gruppe) til de særlig udsatte, der har svært ved
at deltage fysisk.
Mentoruddannelse, der tilbydes de mest
ressourcestærke unge. Formålet er at give de
unge en positiv erfaring og et certifikat efter
endt uddannelse. Uddannelsen er baseret på
peer-to-peer-princippet, så de unge kan blive
rollemodeller og mentorer for de nye unge i
projektet.
SIDE 11 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0012.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FORANDRINGSTEORI
Udgangspunktet med Projekt UNIK (Unges Net-
værk I Kommunerne) er at skabe en tidssvarende
efterværnsmodel, i samarbejde med de tidligere
anbragte unge, som på sigt kan skaleres op til en
landsdækkende model.
Projektet har fokuseret på problemstillingen: At
afprøve forskellige psykologiske og pædagogiske
interventionsformer, som har en positiv effekt på
udsatteområdet for at sikre målopfyldelsen “en
efterværnsmodel, der virker”.
Når de unge starter i Projekt UNIK, lider mange
under ringe selvværd, komplekse helbredspro-
blemer, herunder adskillelige psykiske lidelser,
dobbeltdiagnoser samt selvskadende adfærd, som
konsekvens af, at være vokset op i dysfunktionelle
hjem. De har sjældent adgang til konstruktive
fællesskaber, de er ensomme og isolerede, har
ofte en dårlig skolegang og er samtidig i risiko for
ustabile boligforhold eller hjemløshed, kriminalitet,
misbrug og selvmordtruet adfærd.
For at disse unge skal være i stand til at udvikle
sig, er det helt essentielt at de hjælpes i den mest
hensigtsmæssige rækkefølge.
FIGUR 5:
Projekt UNIKs forandringsteori
Inputs = Investering (tid/penge)
Outputs = Skridt på vejen
Outcimes = Resultater
INPUTS
Ressourcer til at arbejde med unge
tidl. anbragte i op til 36 mdr.
Psykologer, terapeuter og ansatte.
Frivillige.
Lokaler til aktiviteter.
INPUTS
Psykologiske/terapeutiske
1:1 samtaleforløb.
Aktiviter der støtter træning
og udvikling af personlige
og sociale kompetencer.
OUTPUTS
Udvikling af grundlæggende tillid.
Udvikling af motivation.
Indsigt i egne behov og
ressourcer.
Træning af følelses- og adfærds-
mæssige kompetencer.
OUTPUTS
Større job-, uddannelses-
og praktikparathed.
Opstart af praktik-,
uddannelsesforløb.
Nye kompetencer.
Øget tilfredshed,
glæde og selvtillid.
OUTPUTS
Træning af sociale kompetencer.
Deltagelse i netværksgruppe.
Deltagelse i Café og andre sociale
aktiviteter.
Forbedring af sociale færdigheder.
Mentorkursus.
OUTPUTS
Udvikling af personlige kompetencer.
Udvikling af følelsesmæssig intelligens.
Opbygning af selvaccept og evne til at
rumme egne følelser.
Opbygning af evne til at regulere
egen adfærd.
OUTPUTS
Opstart i praktik.
Starte/fastholdelse af job.
Afklaring af uddannelsesvalg/
opstart af uddannelse.
Større socialt netværk.
Følelse af ny, god og rigtig retning i livet.
Større optimisme, glæde og tilfredshed.
Styrket selvtillid og selvværd.
OUTCOME
Personlige og sociale kompetencer opbygget.
Selvværd og tillid opbygget.
Reduktion af ensomhed.
Øget trivsel.
Færre psykiatriske indlæggelser.
Reduceret misbrug og medicinforbrug.
Gennemført uddannelse.
Selvforsørgende liv.
Brud med den negative sociale arv.
Styrket livskvalitet.
SIDE 12 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0013.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”JEG FØLER MIG MERE FØLELSESMÆSSIG STABIL, OG HAR
FLERE GODE DAGE END FØR UNIK. JEG ER MERE GLAD
OG AFBALANCERET OG HAR FÅET OVERSKUD, GÅ-PÅ-MOD.
JEG ER ENDDA STARTET I PRAKTIK”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
Når de unge starter i Projekt UNIK er der derfor
fokus på at få opbygget de unges tillid, tryghed
og motivation, for at skabe en personlig relation,
hvilket er altafgørende for, i hvor høj grad de
deltager aktivt i projektet. Dernæst skal de unges
selvtillid og selvværd opbygges igennem aktiviteter
og samtaleforløb.
Dette fører videre til at træne deres sociale
færdigheder.
Parallelt arbejdes der med at minimere eksklusi-
onsrisici fra fællesskabet, ved at etablere et trygt og
sundt netværk, “ den vikarierende familie”, for at
sikre mønsterbrydning og øge de unges mulighe-
der for et velfungerende og selvforsørgende liv.
Dette gøres ved at opbygge deres evne til at indgå
i sociale sammenhænge, hvilket både indebærer
en styrkelse af egen adfærd, samt deres rumme-
lighedskapacitet f.eks. at kunne rumme sig selv og
andre, at være tolerant, både over for sig selv og
andre. Det er vigtigt, at de personlige og sociale
kompetencer er opbygget og styrket, da de er en
forudsætning for at kunne udvikle faglige kompe-
tencer. Et kompetenceløft af de unges faglighed vil
medvirke til at de unge bliver klar til praktik, job og
uddannelse. På sigt giver det de unge mulighed for
at mestre eget liv, opnå fast job og selvforsørgelse
samt bryde med den negative sociale arv, så deres
børn ikke risikerer at blive anbragt.
Opsummerende kan Projekt UNIKs forandringsteori
opdeles på fire planer:
1.
Tilvejebringelse af personlig balance, trivsel og
kunne tage ansvar er forudsætning for,
2.
Tilvejebringelse af social trivsel, og f.eks. at
turde og have lyst til at være sammen med
andre og deltage i sociale fællesskaber er en
forudsætning for,
3.
Tilvejebringelse af faglige kompetencer, f.eks. at
genoptage skolegang, komme i praktik og blive
uddannelses og arbejdsmarkedsparat, som er
en forudsætning for,
4.
At komme i uddannelse, at fuldføre en
uddannelse, at komme i arbejde og fastholde et
arbejde.
Ideen til Projekt UNIK bygger på at sætte en
målrettet og systematisk intervention i gang, skabe
et bud på en ny efterværnsmodel, hvor forskellige
psykologiske tilgange kombineret med et bredt
tværfagligt tilbud anvendes. Dertil er Projekt UNIK
bygget op omkring, at der sideløbende indsamles
feed-back data og indsamles ny viden på området.
På den måde kan Projekt UNIK måle effekten af
indsatsen baseret på udviklingen hos de udsatte
unge, hvorefter indsatsen kan justeres og målrettes,
herunder øge den personlige og faglige udvikling,
samt netværksdannelse.
SIDE 13 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0014.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ORGANISATIONSDIAGRAM PROJEKT UNIK
Projekt UNIK er en del af Foreningen Børn og Unges Trivsel.
Foreningen Børn og Unges Trivsel har siden 2011
arbejdet på udsatte- og anbringelsesområdet med
et forebyggende og uddannelsesrettet sigte. Psyko-
loger, terapeuter, fagprofessionelle og kernefrivil-
lige udfører projektindsatserne på et forsknings-,
praksis- og brugerinddraget grundlag for at sikre
succesfulde forløb for de udsatte unge. Foreningen
samarbejder tværprofessionelt og tværsektorielt
med kommuner, institutioner og større relevante
organisationer. Foreningen er desuden en af
initiativtagerne til Alliancen for Anbragte Børn og
Unge og er en del af de 17 organisationer, der har
været med til at udforme den nye Ungestrategi på
det sociale område.
FIGUR 6:
Organisationsdiagram for Projekt UNIK
BESTYRELSE
FORMAND
Børn og Unges Trivsel
ADVISORY
BOARD
STYREGRUPPE
ANDRE TILBUD
PROJEKTLEDER
ANDRE TILBUD I FORENINGEN
FØLGEGRUPPE
PROJEKTTEAM
KONSULENTTEAM
BRUGERFRIVILLIGE
FRIVILLIGKORPS
PROJEKT UNIK
SIDE 14 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0015.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
METODE
Undersøgelser af social værdiskabelse er et
komplekst felt under hastig udvikling. Derfor er der
i undersøgelsen lagt vægt på at redegøre for, hvilke
metoder og antagelser, der anvendes samt introdu-
ceres til sammenhænge og beregningsprincipper.
Udviklingen af metoder, principper og nøgletal for
undersøgelser af social værdiskabelse i Danmark er
i rivende udvikling. Dog vurderes det at udviklin-
gen på området, særligt i Storbritannien og USA
er væsentligt længere fremme, herunder særligt
vedrørende social cost benefit og SROI-metoder,
principper, modeller og nøgletal. Af denne årsag
bygger nærværende undersøgelse på SROI-model,
som er udviklet i Storbritannien, konsolideret og
velafprøvet.
DATA
Den undersøgte intervention omfatter 49 tidligere
anbragte unge, som deltog i Projekt UNIK hold
1. Analysen består i udarbejdelse af en 5-årig
prognose over økonomiske gevinster ved at 49
unge inkluderes på uddannelse og arbejdsmarked
samt sociale gevinster ved bedre trivsel og mindre
ensomhed mv. Analysen er baseret på en 5-årig
fremskrivning af den faktisk registrerede udvikling
i interventionens 2 første år (2016 og 2017). Resul-
tatet af den lineære fremskrivning er i forecast år 5
nedjusteret med 34% jf. SØM-modellen.
10
Datasættet, som ligger til grund for analysen, er
en basismåling primo 2016 omkring de unges
psykosociale status, herunder vedrørende trivsel,
engagement, sociale og følelsesmæssige færdig-
heder, selvværd og optimisme, ensomhed og isola-
tion, kompetencer og socialt netværk samt forhold
vedrørende uddannelse, beskæftigelse, indkomst,
psykiatriske diagnoser, behandling, medicin og
misbrug. Herefter er der kvartalsvis fulgt op på de
psykosociale mål, ligesom ændringer vedr. uddan-
nelse, praktik og beskæftigelse er registreret.
Efter kvartalsvis dataregistrering hos Børn og Unges
Trivsel, er data blevet aggregeret og udleveret til
brug for statistisk analyse. Datasættet omkring de
unges udvikling er således anonymiseret og der
har ikke været adgang til navne eller cpr-numre.
Undersøgelsens udsagnskraft er således kun de
49 undersøgte deltagere, og tjener som en case
eller et billede på hvilken effekt UNIK-indsatsen
kan have haft for de unge, samt et bud på den
samfundsøkonomiske effekt. Der er ikke meto-
disk grundlag for generalisering på baggrund af
undersøgelsen.
Analysen har tre fokusområder:
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de
unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.
ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?
Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges
udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og
overførselsindkomster?
Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige
budgetter? Og hvilken værdi har de personlige
og sociale forandringerne for de tidligere
anbragte unge?
Dels analyseres værdien af de sociale effekter,
forstået som de gevinster det har for de tidligere
anbragte unge, når de opnår bedre personlig trivsel
og selvværd og det giver dem mod på at komme
i uddannelse og beskæftigelse og derved styrke
egen købekraft. Dels analyseres de budgetøko-
nomiske gevinster, det har i offentlige budgetter
(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre
udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske
indlæggelser og mindre misbrug og flere skatteind-
tægter.
Et andet perspektiv med undersøgelsen er at bely-
se, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs interven-
tioner skaber grundlag for varige livsforandringer
i de udsattes unges livsbaner, herunder hvorvidt
aktiviteterne har ledt til, at de unge kom i uddan-
nelse, arbejde eller startede som iværksættere. En
mere fyldestgørende besvarelse af dette spørgsmål
vil dog først kunne laves i 2021 ca. 5 år efter de
unge startede i Projekt UNIK.
”UNIK HAR HJULPET MIG TIL AT BLIVE MEGET
MERE STABIL. MINE DÅRLIGE PERIODER ER BLEVET
FÆRRE OG VARER KORTERE TID. JEG HAR FÅET
MERE TRO PÅ, AT JEG ER GOD NOK”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
10
VIVE har for Socialstyrelsen SØM udtrykt at før-og-eftermålingerne generelt overvurderer effekterne med 34 pct. Derfor er fremskrivelsen af beskæftigelseseffekterne nedjusteret md 34 pct. i forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit
beregningerne regnet videre med de nedjusterede tal. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct.
SIDE 15 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0016.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-MODEL FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE
Metoden bygger på ledende arbejde indenfor
social værdisætning, SROI og social cost benefit.
I Storbritannien nedsatte regeringen, det britiske
Cabinet Office
11
, i 2009 en kommission, som udgav
manualen ”A guide to Social Return On Invest-
ment”.
12
Guiden blev opdateret i 2012 af Social
Value UK (the SROI Network) og en underliggende
model, herunder et ”impact map”, blev udviklet i
samråd med praktikere, akademikere og forskere
med interesse i social værdi og effektmåling.
Manual og model dækker overordnet tre områder:
1) forandringsteori, 2) effektmåling og 3) vær-
disætning af social værdi. Det er denne manual,
Økonomer Uden Grænser benytter. Fordelen ved at
arbejde ud fra denne manual er, at alle trin og anta-
gelser er transparente. Dertil er modellen en klar og
operationel ramme for alle, der er interesseret i at
måle, evaluere, styre og designe social værdi eller
sociale konsekvenser i praksis.
Tilgangen, som i sine bestanddele og substans ikke
er ny, er efterfølgende blevet så anerkendt, at den
er blevet adapteret af ledende universiteter, såsom
Berkeley, Stanford, Washington State University
mv., se f.eks. WSIPP
13
, som Socialministeriets socia-
le værdisætningsmodel (SØM) bygger på.
De i rapporten præsenterede resultater er således
baseret på en række modelberegninger fra
SROI-modellen, herunder beregning af forskel i
f.eks. nettobidrag før og efter intervention, ligeså
med kontanthjælp, uddannelse, beskæftigelse og
misbrug mv., er baseret på en række antagelser.
14
Resultaterne fra modelberegningerne afspejler
dermed ikke den fuldkomne og objektive virkelig-
hed, men er baseret på kvantificering af effekterne
fra interventionen ganget med enhedspriser
15
fra relevante kilder. Samlet set er der tale om kvalifi-
ceret modellering af en række relevante variabler,
interessenter og værdier, baseret på tilgængelige
data, herunder fra relevante nationale og internati-
onale undersøgelser.
16
En række variable, som har
en social værdi, både for subjektet og samfundet,
er ikke blevet værdisat, f.eks. fordi værdien af at
få bedre selvrapporteret helbred, selvkontrol og
selvværd, tryghed og ro, forhold og sociale netværk
samt reduceret stress ikke umiddelbart har kunnet
værdisættes, således er værdisætningen ikke
udtømmende.
Visse videnskabsteoretiske overvejelser omkring
analyseniveauer bør også foretages. Der findes mini-
mum fem forskellige analyseniveauer, når det kom-
mer til statistisk metode, se tabel nedenfor. Denne
analyse bygger på simple sammenligninger af
individer før og efter indsatsen og opererer således
på analyseniveau 1, jf. nedenstående. Det er således
det mindst avancerede analyseniveau, hvilket
fordrer forsigtighed i tolkningen af effektmålingen.
En anden mulighed havde været at undersøge
de unge, som har gennemgået UNIK-indsatsen
ved hjælp af lodtrækningsforsøg (randomiserede
kontrollerede forsøg (RCT)), hvorved man kan sam-
menligne (mindst) to grupper for at finde effekten
af en indsats. Ud fra et tilfældighedsprincip fordeles
deltagerne i grupperne (f.eks. vha. af et computer-
program (lodtrækning)). Den tilfældige fordeling er
vigtig for at sikre, at der ikke er systematiske forskelle
mellem grupperne – f.eks. at alle de mest motive-
rede stofmisbrugere ender i den samme gruppe.
Den tilfældige fordeling gør det muligt at skabe to
grupper, som gennemsnitligt er (statistisk) ens.
Efter fordelingen modtager den ene gruppe den
indsats, man ønsker at måle effekten af – f.eks.
en ny type afvænning for stofmisbrugere – denne
gruppe kaldes ”interventionsgruppen” eller ”ind-
satsgruppen”. Den anden gruppe modtager enten
ingen indsats eller en anden type indsats (ofte den
behandling der normalt tilbydes). Denne gruppe
kaldes ”kontrolgruppen”. Ved at undersøge forskelle
mellem indsats- og kontrolgruppen, får man viden
om effekten af indsatsen.
Dette har dog af økonomiske, tidsmæssige og tek-
niske årsager ikke været muligt for Børn og Unges
Trivsel at lave en RCT. Fremadrettet anbefales det
at der etableres en benchmark-gruppe for Projekt
UNIK for derigennem at afstedkomme et højere
undersøgelsesniveau (niveau 2 og 3). Derudover
anbefales det at måle brugerne af Projekt UNIK
på en række anerkendte parametre, eksempelvis
SDQ eller WHO5 eller WHO trivselsindeks mv. før
indsatsen og efter indsatsen.
17
TABEL 3:
Analyseniveauer og statistiske metoder
NIVEAU
1
2
3
4
5
DESIGN
Randomiserede kontrollerede forsøg
Kvasi-eksperimenter
Sammenligningsteknikker:
Regressionsanalyse
Simple benchmarks
Før og efter analyse
STATISTISK METODE
Evalueringer tilvejebringes på et komplet randomiseret grundlag både ift. behandlings- og kontrolgrupper.
Evalueringer, der benytter et naturligt forekommende event (Tilvejebringer næsten et randomiseret projekt).
Ikke-eksperimentelle evalueringer, hvor behandlings- og benchmark-grupper har samme underliggende karakteristika
Studier med en behandlet benchmark-gruppe. Der kontrolleres dog ikke for forskelle mellem grupperne.
Studier hvor der ikke benyttes sammenligningsgrupper. Udfald måles før og efter behandling.
11
12
13
14
15
16
17
Svarende til det danske Statsministeriums departement.
A guide to Social Return on Investment, Social Value, 2012.
Washington State University, Center for Public Policy: http://www.wsipp.wa.gov/BenefitCost
Antagelser for beregningerne er beskrevet i bilag 1 vedr. antagelser, kilder og vurderinger.
F.eks. Socialminsteriets social økonomiske model, Skat og Social Finance UK mv.
Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte fødti 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),
Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.
SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd.
SIDE 16 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0017.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
Sammenligningen af status, før og efter indsatsen,
tilvejebringer et vidensgrundlag for så vidt angår
effekten af indsatsen, der muliggør delvis kvanti-
ficering af Projekt UNIKs værdiskabelse. Analysen
bygger på selvangivne vurderinger af effekten af
Projekt UNIKs indsats. Dermed bygger analysen
på ændringen ifm. indsatsen frem for sammen-
ligningen af før og efter indsatsen, dvs. en status
quo livsbane og en interventions-livsbane. I den
forbindelse undersøges bl.a. ensomhed, tilknytning
til arbejdsmarkedet og uddannelse og psykiatrisk
behandling. Værdiskabelsen kvantificeres herefter
og indarbejdes i SROI-modellen.
Hvad angår den budgetøkonomiske gevinst af
Projekt UNIK, er der foretaget en ekstra følsom-
hedsanalyse, idet de økonomiske gevinster som
nærværende analyser estimerer der skabes af
interventionen, er blevet beregnet og sammenlig-
net enhedspriser fra tilsvarende analyser, herunder
Socialministeriets SØM og ROCKWOOL Fondens
analyse af potentialet ved at inkludere udsatte
unge på arbejdsmarkedet. Resultaterne af denne
sammenligningsanalyse kan du læse om her.
18
"HVIS IKKE JEG HAVDE UNIK, VILLE JEG IKKE KUNNE
FUNGERE I HVERDAGEN. JEG HAR ALDRIG FÅET SÅDAN
EN STØTTE OG HJÆLP, SOM JEG FÅR HER I PROJEKT
UNIK. DET BETYDER ALT, AT JEG KAN MÆRKE, AT DE
OPRIGTIGT GERNE VIL HJÆLPE MIG VIDERE I MIT LIV,
SÅ JEG KAN GENNEMFØRE MIN UDDANNELSE"
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
FØLSOMHEDSANALYSE
Det aktuelt lave analyseniveau og de datamæssige
komplikationer forringer i en vis udstrækning
undersøgelsens udsagnskraft. For at kompensere
for, at der i undersøgelsen ikke benyttes en kon-
trolgruppe, er der i SROI-modellen indbygget en
følsomhedsanalyse, baseret på en række antagelser
vedr. deadweight, attribution, displacement og
drop off, som fratrækkes bruttoeffekten og derved
påvirker beregningerne nedadgående. Disse
antagelser påvirker interventions-scenariet og
simulerer et alternativt livsforløb (udvikling) for
status quo-gruppen ift. indsatsgruppen.
1. Deadweight
er en værdi, som fokuserer på,
hvad der ville være sket (i %), uden påvirkning
fra interventionen. Altså hvordan ville status quo
gruppens liv udvikle sig under påvirkning af andre
faktorer i miljøet. F.eks. antages det i undersøgel-
sen, at 10% af de unge, som ikke længere har et
misbrug, ville have kommet ud af deres misbrug
uden interventionen samt at f.eks. 30% af de unge,
som er kommet i job i 2016, ville have kommet i
job uden UNIK. Værdien anvendes derved til at for-
18
tage en konservativ vurdering af effekten af Projekt
UNIK-indsatsen, f.eks. vedrørende beskæftigelse,
for at undgå overvurdering af resultaterne.
2. Attribution
er en værdi, som fokuserer på,
hvem som, udover Projekt UNIK, (i %) har bidraget
til forandringen. Altså i hvilken grad et andet
program eller andre tiltag fra f.eks. kommunen kan
have påvirket resultaterne for indsatsgruppen.
3. Displacement
er en værdi som fokuserer på,
hvilken evt. anden/andre aktiviteter interventionen
(i %) har afløst. Det vil sige, hvorvidt Projekt UNIK
vurderes at have afløst et andet program, hvis
resultater undersøgelsen er påvirket af. Eksem-
pelvis er der indregnet 20% reduktion som følge
af displacement vedrørende. købekraft og 10%
reduktion vedr. misbrug, da vi ved at kommunerne
har indsatser på disse områder.
4. Drop Off
fokuserer på, hvordan effekten af
forandringen i % aftager over tid. Altså hvordan
f.eks. effekten af job og uddannelsesrettet coaching
gradvist aftager, og eksempelvis erstattes af den
unges eget udviklet nye syn på tilværelsen og vilje
til f.eks. at arbejde og uddanne sig for at leve uden
kriminalitet. Da tidshorisonten i beregningerne er
5 år, er der i målingen af resultaterne indregnet et
begrænset 5% drop-off vedrørende træk på psykia-
tri (indlæggelser og ambulante besøg) samt 5% på
købekraft og beskæftigelse.
Dertil er effekten af den lineære fremskrivning af
beskæftigelsen i forecast år 5, som tidligere nævnt,
nedskrevet med 34% jf. SØM-modellen, herunder
for at sikre et konservativt og retvisende resultat.
Samlet set vurderes disse antagelser og tilføjelser
til effektmålingen at kompensere for, at der i
undersøgelsen ikke sammenlignes med en bench-
mark-gruppe.
SØM og ROCKWOOL Fonden følsomhedsanalyse side 30-31
SIDE 17 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0018.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
INTERESSENTER
Der er identificeret en række interessentgrupper. I tabellen nedenfor er det angivet, hvorvidt de enkelte interessenter er en del af undersøgelsen og hvordan de
eventuelt er involveret samt hvilke data, som anvendes.
TABEL 4:
Overblik over interessenter
INTERESSENTER
De unge
De unges nærmeste
Staten
Region (Psykiatri)
Kommune
Jobcenter
Boligsocial koordinator
Uddannelsesinstitutioner
Arbejdsgivere
Projekt UNIK
Frivillige
INVOLVERING
Ja
Nej (fravalgt af ressourcemæssige årsager)
Ja
Ja
Ja
Ja
Nej (fravalgt af ressourcemæssige årsager)
Ja
Nej (langt de fleste unge var på overførselsindkomst, hvorfor det ikke
var relevant at inddrage arbejdsgivere udover kommunen)
Ja
Nej
DATA (SE BILAG VEDR. ANTAGELSER)
Data fra Børn og Unges Trivsel
Beregning af nettobidrag
Beregning af færre indlæggelser og ambulante besøg
Beregning af nettobidrag
Jf. ovenfor
Data fra Børn og Unges Trivsel
Diverse data og ad hoc dialog
SIDE 18 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0019.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
RESULTATER – DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK
I dette afsnit gennemgås resultaterne af analysen af Projekt UNIKs intervention.
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE
Nedenstående oversigt tjener til at vise en overordnet profil af interventionsgruppen. Oversigten er opstillet på baggrund af et anonymiseret datasæt udleveret af
Børn og Unges Trivsel.
TABEL 5:
Overblik over interessenter
19
PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE: STATUS QUO SCENARIE
Misbrug (hårde stoffer)
En eller flere psykiatriske diagnoser
Beskæftigelse/lønmodtager
Overførselsindkomst
Kontanthjælp
Førtidspension
Uddannelse / SU
STATUS FØR UNIK-INDSATSEN (ÅRSSKIFTE 2015/2016)
10%
53%
6%
71%
69%
2%
22%
beregne forskellen mellem status quo scenariet og interventionsscenariet, og
derved belyse effekten af indsatsen og som grundlag for følsomhedsanalysen.
Udover at tjene til at give indblik i indsatsgruppen vedrørende Projekt UNIK
hold 1, anvendes status fra ovenstående tabel i analysen og prognosen til at
"I UNIK BLIVER MAN TAGET ALVORLIGT OG ENS
FØLELSER BLIVER IKKE NEGLIGERET. DE ANSATTE
ER KOMPETENTE OG MAN KAN MÆRKE DEM.
DET GØR, AT JEG FØLER, AT JEG HAR EN OPRIGTIG
OG STABIL RELATION"
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
19
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 19 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0020.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FIGUR 7:
De unge oplever bedre selvværd, optimisme og bedre personlig trivsel
20
UDVIKLING I SELVVÆRD:
Jeg har selvværd og optimistisk
12
10
8
6
4
2
0
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
5,3
8,3
10,6
8,8
UDVIKLING I SELVVÆRD:
Jeg har selvværd og optimistisk
8
7
6
5
4
3
2
1
0
7,9
6,1
4,5
6,7
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
Med udgangspunkt i basismålingen er der ved
hhv. regnskab efter 12 og 24 måneder registeret en
gennemsnitlig positiv udviklingstrend.
Det ses at selvværd og optimisme stiger med 3,5
point i de første 2 år. Baseret på udviklingen i de
første 2 år, estimerer prognosen for de sidste 3 år,
forecast år 5, en forventet positiv udvikling på 5,3
point, svarende til en fordobling af det selvopleve-
de selvværd og oplevet optimisme.
Det ses at den personlige trivsel stiger med 2,2
point i de første 2 år. Prognosen, baseret på udvik-
lingen i de første 2 år, estimerer i år 5 en forventet
positiv udvikling på 3,4 point, svarende til en
udvikling på mere end 40 pct. i den selvoplevede
personlige trivsel. Samlet set har 58 pct. af de unge
af de unge i Projekt UNIK angivet de oplever bedre
selvværd og øget trivsel.
FIGUR 8:
De unge udbygger deres sociale netværk og føler sig mindre ensomme, alene og isoleret
21
UDVIKLING I SOCIALE NETVÆRK:
Jeg har et godt og stort netværk
12
10
8
6
4
2
0
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
5,0
7,1
9,0
11,1
UDVIKLING I ENSOMHED:
Jeg føler mig mindre alene og isoleret
14
12
10
8
6
4
2
0
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
5,8
7,9
9,8
11,9
Det ses at oplevelsen af at have et godt socialt
netværk stiger med 4,0 point i de første 2 år.
Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,
estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 6,1
point, svarende til en fordobling af oplevelsen af at
have et godt socialt netværk.
Det ses at oplevelsen af ikke at føle sig ensom, ale-
ne og isoleret stiger med 4,0 point i de første 2 år.
Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,
estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 6,1
point, svarende til en fordobling af hyppigheden
af ikke at føle sig ensom, alene og isoleret – eller
omvendt, mere end en halvering af oplevelsen af
ofte at føle sig ensom og isoleret.
Samlet set har 66 pct. af de unge af de unge i
Projekt UNIK angivet, at de oplever reduceret
ensomhed og formindsket isolation.
20-21
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 20 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0021.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FIGUR 9:
De unge oplever at have bedre emotionelle og sociale
færdigheder samt oplever at deres engagement og vedholdenhed styrkes
22
UDVIKLING EMOTIONELLE FÆRDIGHEDER:
Jeg har nødvendige sociale og emotionelle færdigheder
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
9,4
7,8
UDVIKLING VEDHOLDENHED:
Jeg er engageret og vedholdende
12
10
8
6
4
2
0
7,6
9,1
9,1
9,9
7,2
4,9
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
Basismåling
12 mdr.
År 2 Regnskab
År 5 Forecast
Det ses at oplevelsen af at besidde nødvendige
sociale og emotionelle færdigheder stiger med 2,9
point i de første 2 år. Prognosen, baseret på udvik-
lingen i de første 2 år, estimerer i år 5 en forventet
positiv udvikling på 4,5 point, svarende til næsten
en fordobling af oplevelsen af at have nødvendige
sociale og emotionelle færdigheder.
Det ses at oplevelsen af at være engageret og
vedholdende stiger med 1,5 point i de første 2 år.
Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,
estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 2,3
point, svarende til en lidt mere end 20 pct. hyppige-
re oplevelse af at være engageret og vedholdende.
Ud over ovenstående udvikling viser analysen, at 4
ud af de 5 kendte misbrugere af hårde stoffer i Pro-
jekt UNIK hold 1, er kommet ud af deres misbrug.
Endvidere ses det, at antallet af besøg på psykiatrisk
skadestue og behovet for psykiatriske indlæggelser,
når udviklingen fra de første 2 år fremskrives, vil
være reduceret med mere end 50 pct.
23
22
23
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
Ifølge oplysninger fra Børn og Unges Trivsel
SIDE 21 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0022.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
FIGUR 10:
Antal personer fra Projekt UNIK på kontanthjælp, uddannelse og job ultimo 2020 (prognose)
24
UDVIKLING I RETNING AF UDDANNELSE OG JOB
40
35
30
25
20
15
10
5
0
Basis-år
Beskæftigelse / lønmodtager
Ledig / kontanthjælp
År 2 Regnskab
Uddannelse / SU
År 5 Forecast
3
11
9
6
8
21
18
34
34
Af de 49 unge, der startede i Projekt UNIK var 34
unge svarende til 69,5 pct. på kontanthjælp ved op-
starten af indsatsen, 6 pct. beskæftiget, mens 22,5
pct. under uddannelse og 2 pct. på førtidspension.
Baseret på fremskrivning af udviklingen i de
første 2 år, estimeres 31 personer flere at være i
beskæftigelse i år 2020 (forecast år 5), svarende
til ca. 64 pct. flere i beskæftigelse og en samlet
beskæftigelsesfrekvens på 71 pct. blandt de unge
på Projekt UNIK Hold 1 i 2020, hvilket kun ligger få
procent under tilsvarende beskæftigelsesfrekvens
for jævnbyrdige personer på 18-39 år med dansk
oprindelse.
Henset til de typer af uddannelse de unge typisk
vælger, jf. nedenfor, ses andelen af personer under
uddannelse i prognosen først at stige, for derefter
at aftage som følge af overgang til beskæftigelse
indenfor fagområder, hvor der som arbejdsmarke-
det ser ud i dag, er stigende efterspørgsel og gode
beskæftigelsesudsigter. I år 2020 (forecast år 5)
forventes 15-16 pct. af de unge fra Hold 1 således
at være under uddannelse.
Typen af jobs de unge fra Projekt UNIK typisk har
fået er butiksjobs, lager og tjener mv. , mens de
uddannelser de unge er påbegyndt er erhvervsud-
dannelser, f.eks. tømrer og sosu-assistent, HF og
uddannelser som sygeplejerske og pædagog.
Hvad angår prognosen for antallet af personer på
kontanthjælp og førtidspension, forventes ca. 13
pct. af de unge i 2020 at være på overførelsesind-
komster, hvilket svarer til, at der er 59 pct. færre på
overførselsindkomst, primært kontanthjælp.
I beregningerne er regnet med en gns. årsindkomst
på 253.000 kr., svarende til en gns. månedsløn på
21.000 kr.
Nettobidraget, forstået som borgerens samlede
bidrag til de offentlige kasser, er for den unge på
kontanthjælp på ca. -71.000 kr. pr. år. før træk på
psykiatri og øvrige boligtilskud mv., mens det for
den beskæftigede unge er på ca. +81.000 kr. pr.
år., altså en samlet forskel på godt 151.000 årligt
målt i de offentlige budgetter.
Købekraften, forstået som de unges økonomiske
ressourcer, påvirkes ligeledes fra at den unge på
kontanthjælp har en årlig købekraft på ca. 71.000
kr., mens købekraften for den beskæftigede unge er
på ca. 172.000 kr. pr. år., altså en forskel i købekraft
på godt 100.000 årligt eller 8.300 kr. pr. måned,
målt i de unges lommer.
Denne købekraft driver såkaldte dynamiske accele-
ratoreffekter og øger eksempelvis efterspørgsel hos
biograf, bager og grønthandler, hvilket bidrager
positivt til den samlede økonomi.
24
Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.
SIDE 22 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0023.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-ANALYSE
IMPACT MAP FRA SROI-MODEL
Herunder er der indsat et udsnit af SROI-modellens impact map for analysen af
Projekt UNIK. I venstre side er undersøgelsens interessenter anført, dernæst foran-
dringer i form af effekter af Projekt UNIKs indsats, og så inputs i form af ressourcer,
TABEL 6:
Udsnit af Impact map for Projekt UNIK
25
STAKEHOLDERS
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
f.eks. tid og penge. I bunden af tabellen ses summen af alle inputs, det vil sige
omkostningen ved driften af Projekt UNIK i projektperioden. Som det fremgår af
tabellen er den samlede omkostning ca. 5,1 mio. kr. finansieret af Satspuljen.
TILSIGTEDE/UTILSIGTEDE KONSKVENSER
Hvad vil ændre sig for dem?
INPUTS
Hvad
investerer de?
Hvad er værdien
af inputs
OUTPUTS
Opsamling af
aktivitet
Overgang fra kontanthjælp giver
unge øget netto-købekraft
Unge har ikke længere misbrug
Unge
Unge er mindre ensomme og isoleret
Unge har bedre psykisk trivsel og mere selvtillid
Unge har fået et socialt netværk
Region
Tid
0
0
0
0
0
Dækning af omkostninger til
indlæggelser
Dækning af omkostninger til
ambulatorium
Delvis dækning/refusion
af kommunale aktiviteter
ifm. beskæftigelsesindsats,
herunder f.eks. kontanthjælp
Aktiviteter og samtale i
Projekt UNIK
Unge har færre psykiatriske indlæggelser
Tilskud
0
Region
Unge har færre ambulante besøg
på psykiatrisk skadestue
0
Stat og kommune
Nettobidrag stiger som følge af en højere
erhvervsfrekvens. Færre udgifter til kommunale
foranstaltninger. Højere nettobidrag.
Satspulje
5,1 mio. kr.
I ALT
5,1 mio. kr.
Ovenfor relateres de førnævnte outputs til outcomes, det vil sige de konsekvenser, som indsatsen faktisk har. Disse er til dels målbare, samt der eksisterer indikatorer for
størrelsen af effekten.
SIDE 23 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0024.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 7:
Udsnit af outputs og outcomes
STAKEHOLDERS
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
OUTPUTS
Aktivitet
Beskrivelse
OUTCOMES
Data og indikator
Højere livstilfredshed som følge af
bedre trivsel og selvværd (bedre
mental sundhed) af at få hjælp til at
håndtere egne problemer
Deltager i Projekt
UNIK-indsatsen
Højere købekraft og indkomst som
følge af uddannelse og højere
erhvervsfrekvens (beskæftigelse)
Større livskvalitet som følge af at
blive hjulpet til mindre ensomhed og
isolation samt styrket socialt netværk
Færre omkostninger til indlæggelser
og behandlingsforløb til psykisk syge
Unge
Data fra spørgeskemaer om psykosocial status, herunder
vedrørende trivsel, engagement, sociale og følelsesmæs-
sige færdigheder, selvværd og optimisme, ensomhed og
isolation, kompetencer og socialt netværk samt forhold
vedr. uddannelse, beskæftigelse, indkomst, psykiatriske
diagnoser, behandling, medicin og misbrug
Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets soci-
al økonomiske model (SØM), Social Value UK/HACT, satser
fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og beregninger vedr.
indkomst-, overførsels- og skatteforhold
Region
Dækning af sygeforløb
Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets soci-
al økonomiske model (SØM) vedr. psykiatriomkostninger
Beregning af nettobidrag baseret på enhedsomkostninger
fra Socialministeriets social økonomiske model (SØM), satser
fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og beregninger vedr.
indkomst-, overførsels- og skatteforhold
Følsomhedsberegninger gennemført ift. 1) ROCKWOOL Fondes
estimat for værdi af inklusion af social udsatte unge samt og 2)
baseret på SØM
Stat og kommune
Færre omkostninger
til kontanthjælp etc.
Nedenfor er indsat outcomes, den finansielle proxy-værdi, der anvendes til at
beregne værdien af forandringen samt værdien af forandringen, hvilket vil sige
værdien af den finansielle proxy ganget forandringen. Et eksempel herpå for
ensomhed er:
28,5
26
+
6.920
+
(1 – 0,1)
+
(1 – 0,05) = 192.289
antal hjulpne
+
finansiel proxy
+
(1 – deadweight)
+
(1 – displacement) = impact
26
Jf. formel (1). (a) 562 * (b) 16,2% * (c) 2,5/4 = (d) 57.
SIDE 24 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0025.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 8:
Udsnit af outcomes fra Projekt UNIK
STAKEHOLDERS
OUTCOMES
IMPACT
Kvantitet gange den
finansielle proxy
fratrukket deadweight,
displacement og
attribution
Hvem har indflydelse
og bliver påvirket?
Beskrivelse
Indikator
Finansiel proxy
Værdi
Højere livstilfredshed som
følge af bedre trivsel og
selvværd (bedre mental
sundhed) af at få hjælp
til at håndtere egne
problemer
Højere købekraft og
indkomst som følge af
uddannelse og højere
erhvervsfrekvens (beskæf-
tigelse)
Større livskvalitet som
følge af at blive hjulpet til
mindre ensomhed og iso-
lation samt styrket socialt
netværk
Beregning er baseret på
målt værdi af ikke at være
ensom ift. sundhed og træk
på offentlige budgetter
(Social finance)
Datasæt fra Børn
og Unges Trivsel,
5-årig prognose
baseret på
resultater fra
år 1 og 2
Social Value Bank (SVB),
HACT, Fujiwara, improved
confidence, high confiden-
ce. GBP/DKK på 8,46.
27
105.496
2.570.678
Samme som
ovenfor
Unge
Ændring i købekraft
(lønindkomst – kontant-
hjælp) sammenholdt med i
DREAM-model. Inklusion af
udsatte unge.
28
101.125
2.031.398
Samme som
ovenfor
Beregning er baseret på
målt værdi af ikke at være
ensom ift. sundhed og træk
på offentlige budgetter.
Social Finance med UK
Cabinet Office. GBP/
DKK. Effekt over 15 år er
12.000 GBP, vi har antaget
linearitet.
29
6.920
192.289
27
28
29
Social Value Bank, HACT, Fujiwara. www.hact.org.uk
ROCKWOOL Fonden: "Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge", arbejdspapir nr. 39 samt beregninger baseret på takster og enhedspriser fra Skat, beskæftigelsesministeriet og SØM.
Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.
SIDE 25 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0026.png
TABEL 9:
Beregning af sociale outcomes fra Projekt UNIK
INTERESSEN-
TER
FORVENTET
FORANDRING
OUTCOMES - RESULTATER (HVAD FORANDRES?) - INDIKATORER, FINANSIEL PROXY, VARIGHED, DATA OG KILDER
DEAD WEIGHT %
DISPLACEMENT %
ATTRIBUTION %
DROP OFF%
IMPACT
Hvem har
projektet en
effekt på?
Hvem har
en effekt på
projektet?
Hvor mange
interessenter?
Hvad tror du
vil forandre
sig for dem
(målgruppen)?
Antal
Hvor meget
forandring
var der?
Varighed
Hvor lang tid
er der effekt
efter endt ak-
tivitet (Angiv
kun tal)
Outcomes start
Er der effekt
første år (angiv
1) eller i andet år
og perioden efter
(angiv 2)
Finansiel proxy
Hvilken proxy / indika-
tor vil du bruge til at
validere / underbygge
værdisætning af
forandring?
Værdi i DKK
(proxy værdi)
Hvad er værdien
af forandringen?
(Angiv kun tal)
Kilde
Hvor fik du
informationen fra?
Hvor meget
forandring ville
være sket uden
interventio-
nen?
Hvilken aktivitet
afløste inter-
ventionen, og
hvor stor en del
af forandringen
skyldes den tidl.
aktivitet?
Hvem har ellers
/ har andre
bidraget til
forandringen?
Falder
effekten af
indsatsen
(outcome
drop off) i
fremtidige
år?
Antal X finan-
siel proxy, mi-
nus dødvægt,
forskydning
og andres
bidrag
Unge
Mindre ensom-
hed og isolation
32,5
5
1
Social Finance med
UK, 'Investing to Tackle
Loneliness'
6.920
Social Finance:
'Investing to Tackle
Loneliness', 2015
10%
5%
0%
0%
192.290
Unge
Bedre
psykisk trivsel
og selvtillid
28,5
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
105.496
Social Value Bank,
HACT. Measuring so-
cial impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
10%
5%
0%
0%
2.570.679
Unge
Udvikling af
socialt netværk
32,5
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
15.651
Social Value Bank,
HACT. Measuring so-
cial impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
10%
5%
0%
0%
434.902
SIDE 26 AF 32
Unge
Netto-købekraft:
Fra kontanthjælp
til lønindkomst
31
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
101.125
Skatteministeriet,
Rambøll og egne
beregninger
10%
20%
10%
5%
2.031.398
Unge
Reduktion
af misbrug
4
5
1
Social Value UK - HACT,
Fujiwara
221.001
Social Value Bank,
HACT. Measuring so-
cial impact, Fujiwara
Daniel, (2015)
5%
10%
0%
0%
755.822
Region
Færre psykiatriske
indlæggelser
45
5
1
Socialministeriets
SØM-model
3.576
Socialministeriet,
SØM-modellen,
version 1, 2017.
10%
10%
0%
5%
130.345
Region
Færre besøg
på psykiatrisk
skadestue
20
5
1
Socialministeriets
SØM-model
1.854
Socialministeriet,
SØM-modellen,
version 1, 2017.
10%
10%
0%
5%
30.035
Kommune
og stat
Nettobidrag:
Fra kontanthjælp
til beskæftigelse
giver øget
skatteindtægt
31
5
1
Beskæftigelsesmini-
steriets satser samt
beregninger
fra Rambøll
151.535
Beskæftigelsesmi-
nisteriets og SKATs
satser
10%
20%
10%
5%
3.044.036
Statens
satspulje
Investering i
Projekt UNIK
0%
0%
0%
0%
TOTAL
0
9.189.506
TOTAL
Ovenfor præsenteres en oversigt over hvilke værdier og hvordan disse indregnes i den videre SROI beregning. Her præsenteres antagelser omkring deadweight,
displacement etc. samt vises den samlede årlige impact, på de skitserede variable, som Projekt UNIK bidrager til.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0027.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
”VED AT DELTAGE I PROJEKT UNIK, HAR JEG FÅET
FORHÅBNING OM AT JEG KAN REDDE ’MIT UNGE LIV’.
EFTER ET ÅR I UNIK BLEV JEG ENDELIG UDREDT TIL
FLEXJOB, OG JEG HAR GENNEMFØRT MIN PRAKTIK. NU
HÅBER JEG PÅ AT KUNNE FÅ JOB SOM SOSU-ASSISTENT,
SÅ JEG KAN OGSÅ KAN BIDRAGE TIL SAMFUNDET IGEN”
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
SIDE 27 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0028.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
SROI-NØGLETAL
I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen.
Bemærk at nedenstående tabel angiver tal for so-
cial og økonomisk værdi af investeringen i Projekt
UNIK i ét år. Nedenstående beregning kan således
ses som et femårigt investeringsprojekt, hvor in-
vesteringen, dvs. driften af Projekt UNIK, foretages
i år 0, og indtægterne herfra løber i 5 år frem.
Derefter vil der være en tilsvarende investering året
efter, såfremt driften af Projekt UNIK fortsættes,
der givetvis vil have samme 5-årige afkastforløb,
blot med start i år 1. Her betragtes dog kun første
investeringsforløb.
TABEL 10:
Nøgletal fra SROI-analysen, prognose for effekt af Projekt UNIK hold 1 (2016-2020 begge år inkl.)
NØGLETAL (KR.)
A) Akkumuleret omkostning
B) Akkumuleret social og økonomisk værdi
C) Nettoværdi
D) Social benefit-cost ratio
E) SROI
ÅR 0
5.133.333
9.189.506
4.056.173
1,8
83%
ÅR 1
5.133.333
18.025.570
12.892.237
3,5
91%
ÅR 2
5.133.333
26.279.745
21.146.412
5,1
76%
ÅR 3
5.133.333
33.995.357
28.862.024
6,6
64%
ÅR 4
5.133.333
41.212.254
36.078.921
8,0
56%
ÅR 5
5.133.333
47.967.094
42.833.761
9,3
49%
A) Akkumuleret omkostning
angiver den umid-
delbare økonomiske effekt, som Projekt UNIK´s
aktivitet i år 0 medfører i det respektive år.
B) Akkumuleret social og økonomisk værdi
angiver den samlede værdi over årene, dvs. effek-
ten i årene lægges sammen.
C) Nettoværdi
angiver den samlede nettonu-
tidsværdi over årene. At beregne nutidsværdi
indebærer, at der diskonteres med 4 pct.
30
Nutids-
værdi er således en beregning, der tager højde for
en samfundsmæssig alternativomkostning. Dvs.
den akkumulerede bruttonutidsværdi fratrækkes
indsatsens omkostning i år 0. Som det fremgår af
tabellen er nettonutidsværdien på knap 42,8 mio.
kr. for Projekt UNIK efter 5 år.
Når der diskonteres med 4 pct. betyder dette, at
man angiver det afkast, som overstiger en sam-
fundsmæssig investering med 4 pct. i årlig afkast.
D) Social benefit-cost ratio
beregnes som
akkumuleret bruttonutidsværdi divideret med om-
kostningen i år 0, og angiver således hvor mange
kroner, 1 krone investeret i Projekt UNIK vil give
i afkast tilbage til den unge, staten, kommunen
og samfundet generelt. Som det ses i prognosen,
forventes Projekt UNIK i år 5 at give et afkast på
9 kr. pr. investeret krone,
dvs. en bruttonutids-
værdi for samfundet på ca. 47,9 mio. kr. i år 5 som
følge af en investering på ca. 5,1 mio. kr. i år 0.
E) SROI
angiver det årlige afkast i procent. I år 5
giver projektet således et afkast på investeringen
på 49 pct.
Når annualiseret SROI falder over tid, skyldes det at
nutidsværdien af afkastet (impact) af 1 kr. investeret
i år 1 er højere end i år 5, grundet diskontering. Det
årlige SROI afkast (E) er på 83% i år 1 og 49% i år
5, svarende til en nettonutidsværdi på 42 mio. kr. i
år 5. Dette er væsentligt over Finansministerierets
kalkulationsrente for samfundsmæssige konse-
kvens-vurderinger og investeringer (4%).
31
Dette er udtryk for at investeringen i de tidligere
anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen– alt
andet lige – er en rigtig fornuftig investering set fra
et socialt og samfundsmæssigt perspektiv.
"MIN PSYKIATER SAGDE PÅ ET TIDSPUNKT, AT JEG
NOK IKKE SKULLE REGNE MED, AT JEG NOGENSINDE
KUNNE FÅ ET NORMALT JOB. NU HAR JEG ET 30
TIMERS JOB PR. UGE OG VED AT JEG NOK SKAL
BLIVE KLAR TIL FULDTID"
Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018
30
31
Finansministeriet (2014). https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
Finansministeriet (1999). Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36. https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
SIDE 28 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0029.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
ØKONOMISK GEVINST FOR STAT, REGION OG KOMMUNE
Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK forventes at være på 47,9 mio.
kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til
kommune, region og stat, svarende til 14,9 mio.kr., får man et billede af de
kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige
33 mio. kr. er ikke-kapitaliserbar social værdi.
FIGUR 11:
Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi
FIGUR 12:
Forventet fordeling af værdi på stat, region og kommune
(forecast over 5 år), kr.
100%
Stat
Kommune
Region
33.030.798
50%
6.526.820
7.661.919
14.936.296
0%
Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)
Økonomisk gevinst i offentlige budgetter
747.557
Det ses, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter forventes at udgøre ca. 31 pct. af den samlede værdi (47,9 mio.kr.), hvoraf kommunerne får 51 pct.
(7,6 mio. kr.), staten 44 pct. (6,5 mio. kr.) og regionerne 5 pct. (0,7 mio. kr.)
SIDE 29 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0030.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
TABEL 11:
Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune
32
Økonomisk værdi ved
at inkludere unge på
arbejdsmarkedet
Gevinst pr.
udsat ung,
pr. år
Gevinst
Projekt
UNIK hold
1, pr. år
Gevinst Projekt
UNIK hold 1, samlet
år 5, 2020
FORSKEL
KILDE
ROCKWOOL Fonden
Den økonomiske gevinst ved
at inkludere de udsatte unge,
København, 2016
45.000
2.205.000
11.025.000
Estimat beregnet på enheds-
priser fra ROCKWOOL Fondens
baseret på data fra Dream-model
om udsatte unge.
ROCKWOOL
Fonden, Den øko-
nomiske gevinst
ved at inkludere
de udsatte unge,
København 2016.
Socialmini-
steriets Social
Økonomiske
Model version
1.1., beregning
af Projekt UNIK,
2017.
SØM-beregning
Estimat genereret ud
fra Socialministeriets SØM-mo-
del version 1.1., beregning af
Projekt UNIK, 2017
63.708
3.121.702
15.608.511
Estimat beregnet på SØM
databasens enhedspriser ved
en række sociale, sundhedsmæssi-
ge, uddannelses- og beskæftigel-
sesrettede indsatser, psykiatriske
indsatser og indlæggelser og
misbrug samt kriminalitet.
Økonomer Uden Grænser
Social cost benefit analyse
med fokus på at beregne
gevinst af øget uddannelse
og beskæftigelse, som følge
af bedre personlig trivsel og
selvværd,med mindre træk på
psykiatrisk behandling til følge.
60.964
2.987.259
14.936.296
Estimat beregnet på enhedspriser
(omkostninger / indtægter) vedr.
kontanthjælp, SU, beskæftigelse,
psykiatriske indlæggelser baseret på
omkostninger/ værdier fra Beskæfti-
gelsesministeriet, Socialministeriet
(SØM-modellen) og forskningslitte-
ratur på området.
Analyse baseret
på omkostnin-
ger/ værdier fra
Beskæftigel-
sesministeriet,
Socialministeriet
(SØM-modellen)
og SKAT.
I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsomheds-
analyse af de økonomiske gevinster som det forven-
tes Projekt UNIK leder til. I tabellen sammenholdes
det resultat, som Økonomer Uden Grænser i
denne analyse er nået frem til, med resultater fra
andre analyser, det vil konkret sige de økonomiske
gevinster tidligere undersøgelser viser, der er ved
inklusion af udsatte unge på arbejdsmarkedet.
Det ses at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. ung
pr. år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr.
ung på 45.000 kr. pr. år, SØM på 63.708 kr. pr. og
Økonomer Uden Grænsers prognose viser 60.964
kr. pr. år.
Forskellene tilskrives, dels at sammenligningerne
bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,
som bygger på gennemsnit af en stor gruppe af
unge, dels at omkostningstrækket, dvs. profilerne
på de unge i de enkelte analyser, ikke er fuldkom-
men identiske, hvorfor enhedspriserne også vil
variere. Eksempelvis skønnes SØM-enhedspriser
at dække en lidt tungere unge-profil end de unge i
Projekt UNIK, mens ROCKWOOL Fonden skønnes at
operere med en lidt lettere gruppe, som eksempel-
vis ikke har samme træk på for psykiatri.
Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag at
vurdere de forventede økonomiske gevinster på.
Det estimeres på den baggrund konservativt
33
, at
de samlede økonomiske gevinst i 2020, for stat,
region og kommune, vil udgøre mellem 11 og 15
mio. kr. Beregnet som benefit-cost
34
ratio, svarer det
til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020 pr. 1 kr.
investeret.
I forhold til følsomhedsanalyse ville vi gerne have
styrket denne rapport ift. effekterne af den psyko-
sociale udvikling, herunder udviklingen i trivsel,
selvtillid, ensomhed mv. Da der er tale om en før/
eftermåling, er det kritiske spørgsmål vi har stillet
os selv, hvor meget udvikling der ville have været
hos de unge uden indsatsen, og om der findes
præcise tal for hvor mange udsatte unge med en
profil, som ligner dem fra indsatsgruppen, der
udvikler bedre trivsel, højner selvtillid og reducerer
ensomhed mv. uden indsats. Der findes desværre
ikke gode tal herfor i den ganske store mængde
af litteratur vi har gennemgået. Vi har derfor
gennemført de beskrevne følsomhedsanalyser, og
videre støttet os til særligt studier fra Socialforsk-
ningsinstituttet, ”Tidligere anbragte som unge
voksne”, registerbaseret undersøgelse af unge
tidl. anbragte født i 1980-1982 (2012), Anbragtes
unges overgang til voksenlivet (2016) og Rockwool
Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere
udsatte unge (2016).
5
Her tegnes et billede af,
at de unge udsatte har en kraftig overrisiko på
en lang række områder, f.eks. misbrug, krimina-
litet, hjemløshed og et liv udenfor arbejds- og
uddannelsesmarked, og at status desværre ofte er
uændret, når der ikke er støtte.
32
Baseret på ROCKWOOL Fonden, Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge, København 2016, Socialministeriets Social Økonomiske Model version 1.1., beregning af Projekt Unik, 2017 og social cost
benefit analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/ værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske gevinst
som interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.
33
VIVE har for SØM beregnet at før-og-eftermålinger generelt overvurderer effekter med 34 pct., hvorfor fremskrivelsen af beskæftigelses-effekterne er nedjusteret med 34 pct. forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit beregningerne
regnet videre med nedjusterede tal for beskæftigelse. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct. (fra 47 til 31 personer i beskæftigelse).
34
Projekt Unik hold 1 er finansieret af 5,1 mio. kr. fra Statspuljen.
SIDE 30 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0031.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER
BILAG 1:
Antagelser og kilder
ANTAGELSER:
Skattesatser:
Skattesatser på hhv. overførsler (kontanthjælp og førtids-
pension) og lønindkomst samt fordeling af skatteindtægter,
mellem stat og kommune ifm. beregning af nettobidrag.
KILDER:
Skatteministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af
Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.
Overførsler:
Satser på overførsler (kontanthjælp og pension) samt
fordeling af finansiering mellem stat og kommune
ifm. beregning af nettobidrag.
Beskæftigelsesministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af
Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.
Lønindkomst:
Vedrørende de unge, som er kommet i arbejde antages
det at gns. indtægt for dem er på 21.000 kr. pr. md.
Konservativ beregning foretaget på baggrund af oplysninger
fra Børn og Unges Trivsel om typen af jobs de unge besætter.
Psykiatriske indlæggelser:
Omkostninger vedr. indlæggelser og
ambulante besøg reduceres.
Enhedspriser fra Socialministeriet, SØM-modellen, 2018.
Misbrug:
Social værdi af reduceret misbrug antages at være lig
værdien af ”relief from drug problem”, pr. person, pr. år
baseret på værdier fra Social Value Bank UK.
Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014.
Social Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK
valuations) samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of
Community Investment, The Methodology Paper, 2014, i over-
enstemmelse med UK Green Book, UK Government, Valuation
Techniques for social cost benefit analysis (2011-2015).
Rådighedsbeløb (købekraft):
Vedrørende den monetære værdi af fuldtidsarbejde er bereg-
net forskellen mellem nettoindtægter (købekraft forbedring) i
medfør af overgang fra kontanthjælp til job/iværksætteri (efter
SKAT).
Skatte- og overførelsessatser relevante ministerier samt antagelser
om gns. løn på 21.000 jf. oplysninger fra Børn og Unges Trivsel.
Ensomhed, trivsel og selvtillid.
Værdi af ikke at være ensom, trives og have selvtillid
pr. person, pr. år, baseret på værdier fra Social Value
Bank og Social Finance UK.
Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.
Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014. Social
Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK valuations)
s. 14 ff. samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of Community
Investment, The Methodology Paper, 2014, i overenstemmelse med
UK Green Book, UK Government, Valuation Techniques for social cost
benefit analysis (2011-2015).
Discount rate (kalkulationsrente):
Til annualiseret social return on Investment (SROI) for staten,
region og kommuner anvendes en kalkulationsrente på 4% for
samfundsøkonomiske projekter anbefalet af Finansministeriet.
Finansministeriet. (1999). Vejledning i udarbejdelse af
samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36.
https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/
ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente
SIDE 31 AF 32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel
2070105_0032.png
SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT
ANALYSE AF PROJEKT UNIK
ØKONOMER UDEN GRÆNSER