BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 16
Offentligt

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

ANALYSE AF

PROJEKT UNIK

SOCIALE OG ØKONOMISKE VÆRDISKABELSE – PRIMO 2016 TIL ULTIMO 2020

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

Rapporten er udarbejdet af Økonomer Uden Grænser:

Forfatter: Rasmus Rifsdal

Projekt Unik drives af:

Web:

Email:

www.børnogungestrivsel.dk

[email protected]

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

INDHOLD

RESUME

ØKONOMISK GEVINST

SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI

UNDERSØGELSENS FORMÅL

BAGGRUND

INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK

PROJEKT UNIKS METODE

FORANDRINGSTEORI

METODE

DATA

SROI-MODEL

FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE

FØLSOMHEDSANALYSE

INTERESSENTER

RESULTATER

DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK

PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE

SROI-ANALYSE

IMPACT MAP FRA SROI-MODEL

SROI-NØGLETAL

ØKONOMISK GEVINST

BILAG 1

ANTAGELSER OG KILDER

SIDE 3 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

RESUME

Der er mange udsatte unge, der lever på kanten af

det øvrige samfund. En del af de udsatte unge får

ikke en uddannelse, eller tilknytning til arbejdsmar-

kedet. I de mest alvorlige tilfælde er der også tale

om unge, der kommer ud i kriminalitet, stofmis-

brug eller hjemløshed. Et liv på kanten af det

øvrige samfund giver først og fremmest et mindre

tilfredsstillende liv for den enkelte, men det er også

forbundet med store omkostninger for velfærds-

staten. Denne rapport præsenterer resultaterne

af en Social Return On Investment-analyse (SROI)

af interventionen Projekt UNIK, som hører under

Foreningen Børn og Unges Trivsel.

Interventionen Projekt UNIK er en helhedsorien-

teret indsats, målrettet tidligere og nuværende

anbragte unge mellem 18 og 30 år, der vurderes at

have behov for støtte i overgangen til voksenlivet

og derved øge målgruppens inklusion, både i det

sociale liv, samfundslivet og arbejdslivet.

Formålet med denne analyse er, baseret på Forenin-

gen Børn og Unges Trivsels kvartalslige indsamling

af data omkring de unges udvikling i perioden

2016 og 2017, at udarbejde en 5-årig prognose for

gevinsterne ved at de unge inkluderes i uddannel-

se og på arbejdsmarkedet. Dels analyseres værdien

af de sociale gevinster det har for de 49 tidligere

anbragte unge, der startede på Projekt UNIK hold 1,

når de opnår bedre personlig trivsel og selvværd til

at komme i uddannelse og beskæftigelse og derved

styrke egen købekraft. Dels analyseres de afledte

økonomiske gevinster det har i offentlige budgetter

(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre

udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske

indlæggelser og flere skatteindtægter.

Undersøgelsen viser, at 71 pct. af de unge var på

overførelsesindkomst, da de startede i Projekt UNIK

hold 1 ved årsskiftet 2015/16. Endvidere havde 53

pct. en eller flere psykiatriske diagnoser og ca. 10

pct. havde misbrug af hårde stoffer.

Prognosen, som er baseret på en fremskrivning af

den faktiske udvikling i 2016 og 2017, viser bl.a. 58

pct. opnår bedre trivsel og selvværd, 66 pct. oplever

reduceret ensomhed og isolation. Dette danner

grundlag for udvikling af nødvendige sociale kom-

petencer, som muliggør, at de unge kan udvikle fag-

lige kompetencer gennem uddannelse, praktik, der

leder til beskæftigelse. Således forventes 65% flere

i beskæftigelse (selvforsørgelse) i 2020. Endvidere

viser tallene, at de unge, som tidligere har haft en

psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk

skadestue, har mere end halveret deres behov for

psykiatrisk behandling. Dertil har 4 ud af 5 unge,

som havde misbrug af hårde stoffer, da de startede i

projektet, ikke længere misbrug af hårde stoffer.

TABEL 1:

Nøgletal vedr. social return on investment (SROI) (kr.)

NØGLETAL (KR.)

A) Akkumuleret omkostning

B) Akkumuleret social og økonomisk værdi

C) Nettoværdi

D) Social benefit-cost ratio

E) SROI

ÅR 0

5.133.333

9.189.506

4.056.173

1,8

83%

ÅR 1

5.133.333

18.025.570

12.892.237

3,5

91%

ÅR 2

5.133.333

26.279.745

21.146.412

5,1

76%

ÅR 3

5.133.333

33.995.357

28.862.024

6,6

64%

ÅR 4

5.133.333

41.212.254

36.078.921

8,0

56%

ÅR 5

5.133.333

47.967.094

42.833.761

9,3

49%

I tabellen ovenfor er nøgletal fra social cost-benefit

og SROI prognosen gengivet. I analysen er indreg-

net værdi af bedre trivsel og selvværd, reduceret

ensomhed og isolation, værdien af at have et socialt

netværk, færre overførsler (kontanthjælp), øget be-

skæftigelse (selvforsørgelse) og reduceret behov for

psykiatrisk indlæggelse eller besøg på psykiatrisk

skadestue samt reduceret misbrug af stoffer. I den

forbindelse er der indregnet ændringer i netto-

bidrag fra kontanthjælp til job samt reducerede

omkostninger til psykiatri. Tabellen ovenfor viser

effekten fra år 0 til år 5.

Af tabellen ses, at cost benefit ratio (D), pr. 1 kr.

investeret i Projekt UNIK er afkastet 9,3 kr. i år 5.

Det annualiserede SROI afkast (E) er på 49% i år 5,

svarende til en nettonutidsværdi på 42,8 mio. kr. i

år 5. Dette er udtryk for at investeringen i de tidlige-

re anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen,

baseret på de i rapporten angivne data og antagel-

ser, er en fornuftig investering set fra et økonomisk,

socialt og samfundsmæssigt perspektiv.

SIDE 4 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

ØKONOMER UDEN GRÆNSER /

ANALYSE

PROJEKT UNIK

/ SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

360º EFTERVÆRNSMODEL

der virker med dokumenteret effekt.

Hvad?

Forløb til

Projekt UNIK er

PSYKOLOGISK FORANKRET,

UDDANNELSESRETTET

SKRÆDDERSYET RÅDGIVNING

TILPASSET

SÆRLIGT UDSATTE

UNGE

PROJEKT UNIK DRIVES AF:

NUVÆRENDE & TIDLIGERE

ANBRAGTE UNGE

EN PLADS I FÆLLESSKABET

Mellem 18 – 30 år

HOLD 1 BESTÅR AF 49 UNGE.

UNIK ER FINANSIERET AF

SATSPULJEN

MED 5,1 MIO. KR.

ER EN VIGTIG DEL AF PROJEKT UNIK

Estimat baseret på

fremskrivning af registrerede

resultater for år 1 og 2

Kerne i llige

FOR HVER

ER AFKASTET

KR. INVESTERET

i Projekt UNIK

KR.

(I ÅR 5)

(Estimeret Social Cost Benefit Ratio)

SAMFUNDSØKONOMISKE NETTOVÆRDI

af arbejdet i Projekt UNIK er

Den samlede årlige

42,8

MIO.

KR.

henover en 5-årig periode

(når investeringen på

5,1 mio. kr. er fratrukket.)

POSITIV UDVIKLING

BESKÆFTIGELSESSTATUS

VÆRDIEN AF AT DELTAGE I UNIK

Princi

TRIVSEL

OG SELVVÆRD

Lære at mestre

tanker, følelser og

handlemønstre

For at

ØGE

PROJEKT UNIK’S

VI UNDERSTØTTER DEN UNGE I AT

FRA

TIL

OVERFØRSELSINDKOMST

71%

2015/16

13%

70%

2020

SUNDT NETVÆRK

For at forebygge

ensomhed og styrke

Få større

BESKÆFTIGELSE

JOB OG

UDDANNELSE

Styrke sociale

færdigheder og

kompetencer

For at

SIKRE

UDVIKLING

og sikre

INKLUSION

58% 66% 59% 65% 50% 80%

TRIVSEL OG

ØGET SELVVÆRD

oplever forbedret

REDUCERET ENSOMHED

og formindsket isolation

oplever

FÆRRE

på

OVERFØRSELS-

INDKOMSTER

BESKÆFTIGELSE

flere i

HALVERING

PSYKIATRISK

BEHANDLING

behovet for

UDE AF MISBRUG.

4 ud af 5 unge, som havde

misbrug af hårde stoffer inden

OPSTART

, er ude af misbrug

SIDE 5 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

ØKONOMISK GEVINST FOR STAT, REGION OG KOMMUNE

Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK forventes at være på 47,9 mio.

kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til

kommune, region og stat, svarende til 14,9 mio.kr., får man et billede af de

kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige 33 mio. kr. er

ikke-kapitaliserbar social værdi.

SAMLET SOCIAL OG ØKONOMISK VÆRDI SAMT FORDELING AF ØKONOMISK VÆRDI PÅ OFFENTLIGE AKTØRER

FIGUR 1:

Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi

FIGUR 2:

Forventet fordeling af økonomisk værdi på stat, region og kommune

(forecast over 5 år), kr.

Stat

Kommune

Region

100%

33.030.798

50%

6.526.820

7.661.919

14.936.296

Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)

Økonomisk gevinst i offentlige budgetter

747.557

Det ses, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter forventes at udgøre ca. 31 pct. af den samlede værdi (47,9 mio.kr.), hvoraf kommunerne får 51 pct.

(7,6 mio. kr.), staten 44 pct. (6,5 mio. kr.) og regionerne 5 pct. (0,7 mio. kr.)

SIDE 6 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

TABEL 2:

Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune

Økonomisk værdi ved

at inkludere unge på

arbejdsmarkedet

Gevinst pr.

udsat ung,

pr. år

Gevinst

Projekt

UNIK hold

1, pr. år

Gevinst Projekt

UNIK hold 1, samlet

år 5, 2020

FORSKEL

KILDE

ROCKWOOL Fonden

Den økonomiske gevinst ved

at inkludere de udsatte unge,

København, 2016

45.000

2.205.000

11.025.000

Estimat beregnet på enheds-

priser fra ROCKWOOL Fondens

baseret på data fra Dream-model

om udsatte unge.

ROCKWOOL

Fonden, Den øko-

nomiske gevinst

ved at inkludere

de udsatte unge,

København 2016.

Socialmini-

steriets Social

Økonomiske

Model version

1.1., beregning

af Projekt UNIK,

2017.

SØM-beregning

Estimat genereret ud

fra Socialministeriets SØM-mo-

del version 1.1., beregning af

Projekt UNIK, 2017

63.708

3.121.702

15.608.511

Estimat beregnet på SØM

databasens enhedspriser ved

en række sociale, sundhedsmæssi-

ge, uddannelses- og beskæftigel-

sesrettede indsatser, psykiatriske

indsatser og indlæggelser og

misbrug samt kriminalitet.

Økonomer Uden Grænser

Social cost benefit analyse

med fokus på at beregne

gevinst af øget uddannelse

og beskæftigelse, som følge

af bedre personlig trivsel og

selvværd,med mindre træk på

psykiatrisk behandling til følge.

60.964

2.987.259

14.936.296

Estimat beregnet på enhedspriser

(omkostninger / indtægter) vedr.

kontanthjælp, SU, beskæftigelse,

psykiatriske indlæggelser baseret på

omkostninger/ værdier fra Beskæfti-

gelsesministeriet, Socialministeriet

(SØM-modellen) og forskningslitte-

ratur på området.

Analyse baseret

på omkostnin-

ger/ værdier fra

Beskæftigel-

sesministeriet,

Socialministeriet

(SØM-modellen)

og SKAT.

I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsomheds-

analyse af de økonomiske gevinster som det forven-

tes Projekt UNIK leder til. I tabellen sammenholdes

det resultat, som Økonomer Uden Grænser i

denne analyse er nået frem til, med resultater fra

andre analyser, det vil konkret sige de økonomiske

gevinster tidligere undersøgelser viser, der er ved

inklusion af udsatte unge på arbejdsmarkedet.

Det ses at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. ung

pr. år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr.

ung på 45.000 kr. pr. år, SØM på 63.708 kr. pr. og

Økonomer Uden Grænsers prognose viser 60.964

kr. pr. år.

Forskellene tilskrives, dels at sammenligningerne

bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,

som bygger på gennemsnit af en stor gruppe af

unge, dels at omkostningstrækket, dvs. profilerne

på de unge i de enkelte analyser, ikke er fuldkom-

men identiske, hvorfor enhedspriserne også vil

variere. Eksempelvis skønnes SØM-enhedspriser

at dække en lidt tungere unge-profil end de unge i

Projekt UNIK, mens ROCKWOOL Fonden skønnes at

operere med en lidt lettere gruppe, som eksempel-

vis ikke har samme træk på for psykiatri.

Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag at

vurdere de forventede økonomiske gevinster på.

Det estimeres på den baggrund konservativt

, at

de samlede økonomiske gevinst i 2020, for stat,

region og kommune, vil udgøre mellem 11 og 15

mio. kr. Beregnet som benefit-cost

ratio, svarer det

til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020 pr. 1 kr.

investeret.

I forhold til følsomhedsanalyse ville vi gerne have

styrket denne rapport ift. effekterne af den psyko-

sociale udvikling, herunder udviklingen i trivsel,

selvtillid, ensomhed mv. Da der er tale om en før/

eftermåling, er det kritiske spørgsmål vi har stillet

os selv, hvor meget udvikling der ville have været

hos de unge uden indsatsen, og om der findes

præcise tal for hvor mange udsatte unge med en

profil, som ligner dem fra indsatsgruppen, der

udvikler bedre trivsel, højner selvtillid og reducerer

ensomhed mv. uden indsats. Der findes desværre

ikke gode tal herfor i den ganske store mængde

af litteratur vi har gennemgået. Vi har derfor

gennemført de beskrevne følsomhedsanalyser, og

videre støttet os til særligt studier fra Socialforsk-

ningsinstituttet, ”Tidligere anbragte som unge

voksne”, registerbaseret undersøgelse af unge

tidl. anbragte født i 1980-1982 (2012), Anbragtes

unges overgang til voksenlivet (2016) og Rockwool

Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere

udsatte unge (2016).

Her tegnes et billede af,

at de unge udsatte har en kraftig overrisiko på

en lang række områder, f.eks. misbrug, krimina-

litet, hjemløshed og et liv udenfor arbejds- og

uddannelsesmarked, og at status desværre ofte er

uændret, når der ikke er støtte.

Baseret på ROCKWOOL Fonden, Arbejdspapir nr. 39 Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge, København 2016, Socialministeriets Social Økonomiske Model version 1.1., beregning af Projekt Unik, 2017 og social cost benefit

analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/ værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske gevinst som

interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.

VIVE har for SØM beregnet at før-og-eftermålinger generelt overvurderer effekter med 34 pct., hvorfor fremskrivelsen af beskæftigelses-effekterne er nedjusteret med 34 pct. forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit beregningerne

regnet videre med nedjusterede tal for beskæftigelse. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct. (fra 47 til 31 personer i beskæftigelse).

2-3

Projekt Unik hold 1 er finansieret af 5,1 mio. kr. fra Statspuljen.

Læs mere herom i afsnittet om risikoprofil og metode

SIDE 7 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

UNDERSØGELSENS FORMÅL

Indeværende rapport indeholder resultaterne af en

analyse af det Satspuljefinansierede Projekt UNIK,

som hører under Foreningen Børn og Unges Trivsel.

Interventionen Projekt UNIK er målrettet tidligere

og nuværende anbragte unge mellem 18 og 30 år,

der vurderes at have behov for støtte i overgan-

gen til voksenlivet og derved øge målgruppens

inklusion, både i det sociale liv, samfundslivet og

arbejdslivet.

Formålet med analysen er at udarbejde en 5-årig

prognose for gevinsterne ved at de 49 unge tidli-

gere anbragte, der startede på Projekt UNIK hold 1,

unge inkluderes på uddannelse og arbejdsmarked.

Datasættet, som ligger til grund for analysen, er en

basismåling primo 2016 omkring de unges psyko-

sociale status, herunder vedrørende trivsel, enga-

gement, sociale og følelsesmæssige færdigheder,

selvværd og optimisme, ensomhed og isolation,

kompetencer og socialt netværk samt forhold vedr.

uddannelse, beskæftigelse, indkomst, psykiatriske

diagnoser, behandling, medicin og misbrug. Her-

efter er der kvartalsvis fulgt op på de psykosociale

mål ligesom ændringer vedr. uddannelse, praktik

og beskæftigelse er registreret.

Analysen har tre fokusområder:

•

Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de

unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.

ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?

•

Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges

udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og

overførselsindkomster?

•

Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige

budgetter? Og hvilken værdi har de personlige

og sociale forandringer for de tidligere anbragte

unge?

Dels analyseres værdien af de sociale effekter,

forstået som de gevinster det har for de tidligere

anbragte unge, når de opnår bedre personlig trivsel

og selvværd og det giver dem mod på at komme i

uddannelse og beskæftigelse samt derved styrker

egen købekraft. Dels analyseres de budgetøko-

nomiske gevinster det har i offentlige budgetter

(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre

udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske

indlæggelser, mindre misbrug og flere skatteind-

tægter.

Et andet perspektiv med undersøgelsen er at bely-

se, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs interven-

tioner skaber grundlag for varige livsforandringer

i de udsattes unges livsbaner, herunder hvorvidt

aktiviteterne har ledt til, at de unge kom i uddan-

nelse, arbejde eller startede som iværksættere. En

mere fyldestgørende besvarelse af dette spørgsmål

vil dog først kunne laves i 2021 ca. 5 år efter de

unge startede i Projekt UNIK.

Rapporten er iværksat af Foreningen Børn og Unges

Trivsel og udarbejdet af non-profit organisationen

Økonomer Uden Grænser.

”VI ER IKKE ET STYKKE PAPIR ELLER NUMMER,

SOM JEG HAR FØLT I ANDRE TILBUD, MEN RIGTIGE

MENNESKER MED FØLELSER”

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

SIDE 8 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

BAGGRUND

Der er evidens for at langtidsvirkningerne af at

have været anbragt uden for hjemmet, og det liv

der ligger forud for anbringelsen, ofte har negativ

indvirkning i voksenlivet, herunder på psykisk hel-

bred og sundhed, uddannelses- og arbejdsmarkeds

deltagelse, kriminalitet og misbrug.

Baseret på en række undersøgelser er de risici, de

tidligere anbragte som unge og voksne står overfor,

skitseret nedenfor.

Samlet set indikerer nedenstående data, at tidligere

anbragte unge besidder en række risikofaktorer.

Forskningen dokumenterer at de unge, der lever på

kanten af samfundet ofte ikke får en uddannelse el-

ler tilknytning til arbejdsmarkedet, og i de alvorlig-

ste tilfælde kommer ud i kriminalitet, stofmisbrug

eller hjemløshed. Et liv på kanten af samfundet

giver først og fremmest et mindre tilfredsstillende

liv for den enkelte, men det er også forbundet med

store omkostninger for velfærdsstaten.

Centrale antagelser i nærværende analyse omhand-

ler forskellene mellem de unges livsbaner i status

quo scenariet

, hvor de ikke modtager en indsats

og interventionsscenariet, hvor de modtager ind-

satsen fra Projekt UNIK. Baseret på nedenstående

risikoprofil for de tidligere anbragte unge, baseret

på gennemgang af relevant forskningslitteratur,

herunder Socialforskningsinstituttet ”Tidligere

anbragte som unge voksne”, registerbaseret af

unge tidligere anbragte født i 1980-1982 (2012),

Anbragte unges overgang til voksenlivet (SFI, 2016)

og ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst

ved at inkludere udsatte unge, (2016), er der i lit-

teraturen ikke belæg for at antage andet end, at de

unges beskæftigelses- og uddannelsesstatus ville

have været tilnærmelsesvis den samme indenfor

den 5-årige fremskrivningsperiode.

ROCKWOOL Fondens analyser på DREAM modellens

data viser, at de unge ikke blot er uden for arbejds-

markedet som unge, men at det for rigtigt mange

forbliver en permanent tilstand.

Baseret på disse

data er det derfor ikke urealistisk, at antage, at en

stor del af de unge som deltager i projektet vil have

meget svært ved at nærmere sig arbejdsmarkedet

og afslutte en uddannelse og komme videre i livet

uden hjælp udefra, f.eks. gennem programmer fra

kommune og interventioner, i fravær af familie og

andre nære ressourcestærke relationer, som jævn-

byrdige unge benytter sig af, når livet er svært.

Samtidigt understreger data, at det er centralt at sikre

indsatser, der støtter de tidligere anbragte unge i at

imødegå og afbøde de livsbane-risici de står overfor

og derved hjælpe dem til at foretage livsbaneskift,

både med højere individuel livskvalitet, brud af

social arv og bedre samfundsøkonomi som følge.

FIGUR 3:

Risikoprofil for tidligere anbragte

•

47 pct. af tidligere anbragte er som 24-årig hverken i beskæftigelse eller under

uddannelse mod 10 pct. i gruppen i jævnbyrdige 24-årige.

•

20 pct. af de tidligere anbragte er som 24-årig i kontanthjælpssystemet mod 3 pct.

i gruppen af jævnbyrdige 24-årige.

•

12 pct. højere sandsynlighed for at have fået en betinget eller ubetinget dom

(våbenlov, straffelov og lov om euforisernde stoffer).

•

Undersøgelser viser at ca. 50 pct. af de unge hjemløse tidligere har været anbragt

samt at halvdelen heraf har et stofmisbrug.

•

Anbragte unge har 13 gange så stor sandsynlighed for at have en psykiatrisk diagnose

som 19-årig, sammenlignet med jævnbyrdige unge.

•

28 pct. af anbragte unge har forsøgt selvmord og 44 pct. af de anbragte 15-årige

har selvskadende adfærd.

•

40 pct. af børn, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke bestået folkeskolens

afgangsprøve, når de er 16-17 år (6 pct. blandt andre børn).

•

70 pct. af de unge, som har været anbragt uden for hjemmet, har ikke fuldført en

ungdomsuddannelse som 25-årig, mens det kun gælder 21 pct. blandt øvrige unge.

•

65 pct. af 30-årige, som har været anbragt uden for hjemmet som barn, har ikke fuldført

en kompetencegivende uddannelse, mens det kun gælder 23 pct. blandt øvrige 30-årige.

•

Hver sjette af tidligere anbragte er på førtidspension som 30-årig, og mere end

hver femte er på kontanthjælp. Blandt andre 30-årige er kun 2 pct. på førtids-

pension og 5 pct. på kontanthjælp.

Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte født i 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),

Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.

Læs mere herom i metodeafsnittet.

ROCKWOOL Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere udsatte unge, (2016).

SIDE 9 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

INTRODUKTION TIL PROJEKT UNIK

Ideen bag Projekt UNIK er, at der tages individuelle

hensyn og at indsatsen tilpasses til den unikke

unges behov og situation. Udgangspunktet er at

møde de unge der hvor de er og tilbyde dem støtte

i dagligdagen.

UNIK står for 'Unges Netværk I Kommunen' i et

sundt og positivt miljø, hvor hvert enkelt ung

mødes som et unikt menneske. Formålet er derved

at mindske risikoen for, at de synker til bunds i et

liv på offentlig forsørgelse, isolerer sig eller ender i

usunde miljøer som f.eks. misbrug eller på gaden.

Unge mennesker, der har været anbragt, kan få

efterværn indtil de fylder 23 år, hvorformålet er at

støtte og hjælpe den unge på vej ind i voksenlivet.

Foreningen Børn og Unges Trivsel oplevede, at der

manglede et helhedsorienteret, længerevarende

og specialiseret tilbud, derfor tog foreningen

initiativ til Projekt UNIK.

Projekt UNIK har fået en treårig bevilling fra Sats-

puljemidlerne, som udløber i 2018. Det er gratis for

de unge at bruge Projekt UNIK. Projekt UNIK hold

1 er finansieret af Satspuljemidler på 5,1 mio. kr.,

svarende til en enhedspris på ca. 105.000 kr. pr.

tidligere anbragt ung i forløbet.

Målgruppe:

Tidligere og nuværende anbragte unge mellem

18 og 30 år, der vurderes at have behov for støtte i

overgangen til voksenlivet.

Formål:

Overordnet er formålet med Projekt UNIK at gøre

inklusion af målgruppen i samfundslivet lettere.

Formålene på brugerniveau er at skabe et trygt

og sundt netværk for de unge og videreudvikle

en ny type efterværn, der er med til at støtte,

udvikle og håndholde de unge, så de står stærkere

i hverdagen og i højere grad kan tage hånd om de

udfordringer, som voksenlivet udgør. Missionen er

at udarbejde en ny efterværnsmodel, der på sigt

kan blive landsdækkende.

PROJEKT UNIKS METODE

Projektet gør brug af den anerkendende tilgang og har fokus på at opbygge

målgruppens selvtillid og selvværd og at forbedre de unges trivsel og optimis-

me. Derudover spiller det tværprofessionelle samarbejde og brugerinddragelse

en afgørende rolle. Projektet arbejder med kreative terapeutiske metoder,

kognitiv terapi og relations- og netværksarbejde (Åben Dialog).

FIGUR 4:

Principper og metoder

Deloitte, Efterværn erfaringsopsamling, 2017.

SIDE 10 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

”I UNIK ER ALTING SAMLET. IKKE SOM NORMALT, HVOR

MAN FÅR TILBUDT ÉN TING ÉT STED OG NOGET ANDET

ET ANDET STED. JEG HAR SVÆRT VED AT MØDE NYE

MENNESKER HELE TIDEN, SÅ DERFOR ER UNIK GODT,

FORDI DET ER DE SAMME MENNESKER, LIGE MEGET

HVAD JEG DELTAGER I”

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

Projektet arbejder ud fra tre principper:

At understøtte den unge i at blive mere klar

over sine værdier i livet.

At understøtte den unge i så høj grad som

muligt at lære at acceptere alle sine tanker,

tilstande og følelser.

At understøtte den unge i at lære sine tanke-

og reaktionsmønstre at kende og få indsigt i

redskaber til at håndtere dem.

Aktiviteter:

Projektet kombinerer i sine fagspor

blandt andet psykologisk og terapeutisk rådgiv-

ning, netværksdannelse, frivillighed og brugerind-

dragelse. Der er fokus på at lytte til de unges behov

og ønsker. Målgruppen er medbestemmende om,

hvilke fagspor de vil starte på i projektet, og hvor

meget de kan klare og har lyst til at deltage.

Konkrete aktiviteter:

•

Individuelle samtaler med professionelle psyko-

loger og terapeuter med speciale i familieopstil-

ling, adfærdsterapi og kognitiv terapi.

•

Netværksgrupper med drøftelse af udvalgte

temaer.

•

Ugentlig café, hvor de unge blandt andet bliver

trænet i madlavning, og hvor der er fællesspis-

ning med de unge, de professionelle og de

frivillige i Foreningen Børn og Unges Trivsel.

•

Kreative forløb såsom tilbuddet ”Kunst & Krop”,

der er en kombination af mindfulness og

kreative aktiviteter.

•

Onlineforløb via Facebook (en hemmelig

gruppe) til de særlig udsatte, der har svært ved

at deltage fysisk.

•

Mentoruddannelse, der tilbydes de mest

ressourcestærke unge. Formålet er at give de

unge en positiv erfaring og et certifikat efter

endt uddannelse. Uddannelsen er baseret på

peer-to-peer-princippet, så de unge kan blive

rollemodeller og mentorer for de nye unge i

projektet.

SIDE 11 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

FORANDRINGSTEORI

Udgangspunktet med Projekt UNIK (Unges Net-

værk I Kommunerne) er at skabe en tidssvarende

efterværnsmodel, i samarbejde med de tidligere

anbragte unge, som på sigt kan skaleres op til en

landsdækkende model.

Projektet har fokuseret på problemstillingen: At

afprøve forskellige psykologiske og pædagogiske

interventionsformer, som har en positiv effekt på

udsatteområdet for at sikre målopfyldelsen “en

efterværnsmodel, der virker”.

Når de unge starter i Projekt UNIK, lider mange

under ringe selvværd, komplekse helbredspro-

blemer, herunder adskillelige psykiske lidelser,

dobbeltdiagnoser samt selvskadende adfærd, som

konsekvens af, at være vokset op i dysfunktionelle

hjem. De har sjældent adgang til konstruktive

fællesskaber, de er ensomme og isolerede, har

ofte en dårlig skolegang og er samtidig i risiko for

ustabile boligforhold eller hjemløshed, kriminalitet,

misbrug og selvmordtruet adfærd.

For at disse unge skal være i stand til at udvikle

sig, er det helt essentielt at de hjælpes i den mest

hensigtsmæssige rækkefølge.

FIGUR 5:

Projekt UNIKs forandringsteori

Inputs = Investering (tid/penge)

Outputs = Skridt på vejen

Outcimes = Resultater

INPUTS

•

Ressourcer til at arbejde med unge

tidl. anbragte i op til 36 mdr.

•

Psykologer, terapeuter og ansatte.

•

Frivillige.

•

Lokaler til aktiviteter.

INPUTS

•

Psykologiske/terapeutiske

1:1 samtaleforløb.

•

Aktiviter der støtter træning

og udvikling af personlige

og sociale kompetencer.

OUTPUTS

•

Udvikling af grundlæggende tillid.

•

Udvikling af motivation.

•

Indsigt i egne behov og

ressourcer.

•

Træning af følelses- og adfærds-

mæssige kompetencer.

OUTPUTS

•

Større job-, uddannelses-

og praktikparathed.

•

Opstart af praktik-,

uddannelsesforløb.

•

Nye kompetencer.

•

Øget tilfredshed,

glæde og selvtillid.

OUTPUTS

•

Træning af sociale kompetencer.

•

Deltagelse i netværksgruppe.

•

Deltagelse i Café og andre sociale

aktiviteter.

•

Forbedring af sociale færdigheder.

•

Mentorkursus.

OUTPUTS

•

Udvikling af personlige kompetencer.

•

Udvikling af følelsesmæssig intelligens.

•

Opbygning af selvaccept og evne til at

rumme egne følelser.

•

Opbygning af evne til at regulere

egen adfærd.

OUTPUTS

•

Opstart i praktik.

•

Starte/fastholdelse af job.

•

Afklaring af uddannelsesvalg/

opstart af uddannelse.

•

Større socialt netværk.

•

Følelse af ny, god og rigtig retning i livet.

•

Større optimisme, glæde og tilfredshed.

•

Styrket selvtillid og selvværd.

OUTCOME

•

Personlige og sociale kompetencer opbygget.

•

Selvværd og tillid opbygget.

•

Reduktion af ensomhed.

•

Øget trivsel.

•

Færre psykiatriske indlæggelser.

•

Reduceret misbrug og medicinforbrug.

•

Gennemført uddannelse.

•

Selvforsørgende liv.

•

Brud med den negative sociale arv.

•

Styrket livskvalitet.

SIDE 12 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

”JEG FØLER MIG MERE FØLELSESMÆSSIG STABIL, OG HAR

FLERE GODE DAGE END FØR UNIK. JEG ER MERE GLAD

OG AFBALANCERET OG HAR FÅET OVERSKUD, GÅ-PÅ-MOD.

JEG ER ENDDA STARTET I PRAKTIK”

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

Når de unge starter i Projekt UNIK er der derfor

fokus på at få opbygget de unges tillid, tryghed

og motivation, for at skabe en personlig relation,

hvilket er altafgørende for, i hvor høj grad de

deltager aktivt i projektet. Dernæst skal de unges

selvtillid og selvværd opbygges igennem aktiviteter

og samtaleforløb.

Dette fører videre til at træne deres sociale

færdigheder.

Parallelt arbejdes der med at minimere eksklusi-

onsrisici fra fællesskabet, ved at etablere et trygt og

sundt netværk, “ den vikarierende familie”, for at

sikre mønsterbrydning og øge de unges mulighe-

der for et velfungerende og selvforsørgende liv.

Dette gøres ved at opbygge deres evne til at indgå

i sociale sammenhænge, hvilket både indebærer

en styrkelse af egen adfærd, samt deres rumme-

lighedskapacitet f.eks. at kunne rumme sig selv og

andre, at være tolerant, både over for sig selv og

andre. Det er vigtigt, at de personlige og sociale

kompetencer er opbygget og styrket, da de er en

forudsætning for at kunne udvikle faglige kompe-

tencer. Et kompetenceløft af de unges faglighed vil

medvirke til at de unge bliver klar til praktik, job og

uddannelse. På sigt giver det de unge mulighed for

at mestre eget liv, opnå fast job og selvforsørgelse

samt bryde med den negative sociale arv, så deres

børn ikke risikerer at blive anbragt.

Opsummerende kan Projekt UNIKs forandringsteori

opdeles på fire planer:

Tilvejebringelse af personlig balance, trivsel og

kunne tage ansvar er forudsætning for,

Tilvejebringelse af social trivsel, og f.eks. at

turde og have lyst til at være sammen med

andre og deltage i sociale fællesskaber er en

forudsætning for,

Tilvejebringelse af faglige kompetencer, f.eks. at

genoptage skolegang, komme i praktik og blive

uddannelses og arbejdsmarkedsparat, som er

en forudsætning for,

At komme i uddannelse, at fuldføre en

uddannelse, at komme i arbejde og fastholde et

arbejde.

Ideen til Projekt UNIK bygger på at sætte en

målrettet og systematisk intervention i gang, skabe

et bud på en ny efterværnsmodel, hvor forskellige

psykologiske tilgange kombineret med et bredt

tværfagligt tilbud anvendes. Dertil er Projekt UNIK

bygget op omkring, at der sideløbende indsamles

feed-back data og indsamles ny viden på området.

På den måde kan Projekt UNIK måle effekten af

indsatsen baseret på udviklingen hos de udsatte

unge, hvorefter indsatsen kan justeres og målrettes,

herunder øge den personlige og faglige udvikling,

samt netværksdannelse.

SIDE 13 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

ORGANISATIONSDIAGRAM PROJEKT UNIK

Projekt UNIK er en del af Foreningen Børn og Unges Trivsel.

Foreningen Børn og Unges Trivsel har siden 2011

arbejdet på udsatte- og anbringelsesområdet med

et forebyggende og uddannelsesrettet sigte. Psyko-

loger, terapeuter, fagprofessionelle og kernefrivil-

lige udfører projektindsatserne på et forsknings-,

praksis- og brugerinddraget grundlag for at sikre

succesfulde forløb for de udsatte unge. Foreningen

samarbejder tværprofessionelt og tværsektorielt

med kommuner, institutioner og større relevante

organisationer. Foreningen er desuden en af

initiativtagerne til Alliancen for Anbragte Børn og

Unge og er en del af de 17 organisationer, der har

været med til at udforme den nye Ungestrategi på

det sociale område.

FIGUR 6:

Organisationsdiagram for Projekt UNIK

BESTYRELSE

FORMAND

Børn og Unges Trivsel

ADVISORY

BOARD

STYREGRUPPE

ANDRE TILBUD

PROJEKTLEDER

ANDRE TILBUD I FORENINGEN

FØLGEGRUPPE

PROJEKTTEAM

KONSULENTTEAM

BRUGERFRIVILLIGE

FRIVILLIGKORPS

PROJEKT UNIK

SIDE 14 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

METODE

Undersøgelser af social værdiskabelse er et

komplekst felt under hastig udvikling. Derfor er der

i undersøgelsen lagt vægt på at redegøre for, hvilke

metoder og antagelser, der anvendes samt introdu-

ceres til sammenhænge og beregningsprincipper.

Udviklingen af metoder, principper og nøgletal for

undersøgelser af social værdiskabelse i Danmark er

i rivende udvikling. Dog vurderes det at udviklin-

gen på området, særligt i Storbritannien og USA

er væsentligt længere fremme, herunder særligt

vedrørende social cost benefit og SROI-metoder,

principper, modeller og nøgletal. Af denne årsag

bygger nærværende undersøgelse på SROI-model,

som er udviklet i Storbritannien, konsolideret og

velafprøvet.

DATA

Den undersøgte intervention omfatter 49 tidligere

anbragte unge, som deltog i Projekt UNIK hold

1. Analysen består i udarbejdelse af en 5-årig

prognose over økonomiske gevinster ved at 49

unge inkluderes på uddannelse og arbejdsmarked

samt sociale gevinster ved bedre trivsel og mindre

ensomhed mv. Analysen er baseret på en 5-årig

fremskrivning af den faktisk registrerede udvikling

i interventionens 2 første år (2016 og 2017). Resul-

tatet af den lineære fremskrivning er i forecast år 5

nedjusteret med 34% jf. SØM-modellen.

Datasættet, som ligger til grund for analysen, er

en basismåling primo 2016 omkring de unges

psykosociale status, herunder vedrørende trivsel,

engagement, sociale og følelsesmæssige færdig-

heder, selvværd og optimisme, ensomhed og isola-

tion, kompetencer og socialt netværk samt forhold

vedrørende uddannelse, beskæftigelse, indkomst,

psykiatriske diagnoser, behandling, medicin og

misbrug. Herefter er der kvartalsvis fulgt op på de

psykosociale mål, ligesom ændringer vedr. uddan-

nelse, praktik og beskæftigelse er registreret.

Efter kvartalsvis dataregistrering hos Børn og Unges

Trivsel, er data blevet aggregeret og udleveret til

brug for statistisk analyse. Datasættet omkring de

unges udvikling er således anonymiseret og der

har ikke været adgang til navne eller cpr-numre.

Undersøgelsens udsagnskraft er således kun de

49 undersøgte deltagere, og tjener som en case

eller et billede på hvilken effekt UNIK-indsatsen

kan have haft for de unge, samt et bud på den

samfundsøkonomiske effekt. Der er ikke meto-

disk grundlag for generalisering på baggrund af

undersøgelsen.

Analysen har tre fokusområder:

•

Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de

unges psykosociale udvikling, herunder f.eks.

ensomhed, trivsel, sociale netværk og misbrug?

•

Hvilken effekt har Projekt UNIK haft på de unges

udvikling ift. uddannelse, arbejdsmarked og

overførselsindkomster?

•

Hvad er den økonomiske gevinst i de offentlige

budgetter? Og hvilken værdi har de personlige

og sociale forandringerne for de tidligere

anbragte unge?

Dels analyseres værdien af de sociale effekter,

forstået som de gevinster det har for de tidligere

anbragte unge, når de opnår bedre personlig trivsel

og selvværd og det giver dem mod på at komme

i uddannelse og beskæftigelse og derved styrke

egen købekraft. Dels analyseres de budgetøko-

nomiske gevinster, det har i offentlige budgetter

(kommune, region og stat) i form af bl.a. færre

udbetalinger af kontanthjælp, færre psykiatriske

indlæggelser og mindre misbrug og flere skatteind-

tægter.

Et andet perspektiv med undersøgelsen er at bely-

se, i hvilken udstrækning Projekt UNIKs interven-

tioner skaber grundlag for varige livsforandringer

i de udsattes unges livsbaner, herunder hvorvidt

aktiviteterne har ledt til, at de unge kom i uddan-

nelse, arbejde eller startede som iværksættere. En

mere fyldestgørende besvarelse af dette spørgsmål

vil dog først kunne laves i 2021 ca. 5 år efter de

unge startede i Projekt UNIK.

”UNIK HAR HJULPET MIG TIL AT BLIVE MEGET

MERE STABIL. MINE DÅRLIGE PERIODER ER BLEVET

FÆRRE OG VARER KORTERE TID. JEG HAR FÅET

MERE TRO PÅ, AT JEG ER GOD NOK”

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

VIVE har for Socialstyrelsen SØM udtrykt at før-og-eftermålingerne generelt overvurderer effekterne med 34 pct. Derfor er fremskrivelsen af beskæftigelseseffekterne nedjusteret md 34 pct. i forecast år 5. Herefter er der i social cost benefit

beregningerne regnet videre med de nedjusterede tal. Konkret er effekt på beskæftigelse i år 3, 4 og 5 fremskrevet lineært, hvorefter effekten i år 5 er nedskrevet med 34 pct.

SIDE 15 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

SROI-MODEL FRA CABINET OFFICE / SOCIAL VALUE

Metoden bygger på ledende arbejde indenfor

social værdisætning, SROI og social cost benefit.

I Storbritannien nedsatte regeringen, det britiske

Cabinet Office

, i 2009 en kommission, som udgav

manualen ”A guide to Social Return On Invest-

ment”.

Guiden blev opdateret i 2012 af Social

Value UK (the SROI Network) og en underliggende

model, herunder et ”impact map”, blev udviklet i

samråd med praktikere, akademikere og forskere

med interesse i social værdi og effektmåling.

Manual og model dækker overordnet tre områder:

1) forandringsteori, 2) effektmåling og 3) vær-

disætning af social værdi. Det er denne manual,

Økonomer Uden Grænser benytter. Fordelen ved at

arbejde ud fra denne manual er, at alle trin og anta-

gelser er transparente. Dertil er modellen en klar og

operationel ramme for alle, der er interesseret i at

måle, evaluere, styre og designe social værdi eller

sociale konsekvenser i praksis.

Tilgangen, som i sine bestanddele og substans ikke

er ny, er efterfølgende blevet så anerkendt, at den

er blevet adapteret af ledende universiteter, såsom

Berkeley, Stanford, Washington State University

mv., se f.eks. WSIPP

, som Socialministeriets socia-

le værdisætningsmodel (SØM) bygger på.

De i rapporten præsenterede resultater er således

baseret på en række modelberegninger fra

SROI-modellen, herunder beregning af forskel i

f.eks. nettobidrag før og efter intervention, ligeså

med kontanthjælp, uddannelse, beskæftigelse og

misbrug mv., er baseret på en række antagelser.

Resultaterne fra modelberegningerne afspejler

dermed ikke den fuldkomne og objektive virkelig-

hed, men er baseret på kvantificering af effekterne

fra interventionen ganget med enhedspriser

fra relevante kilder. Samlet set er der tale om kvalifi-

ceret modellering af en række relevante variabler,

interessenter og værdier, baseret på tilgængelige

data, herunder fra relevante nationale og internati-

onale undersøgelser.

En række variable, som har

en social værdi, både for subjektet og samfundet,

er ikke blevet værdisat, f.eks. fordi værdien af at

få bedre selvrapporteret helbred, selvkontrol og

selvværd, tryghed og ro, forhold og sociale netværk

samt reduceret stress ikke umiddelbart har kunnet

værdisættes, således er værdisætningen ikke

udtømmende.

Visse videnskabsteoretiske overvejelser omkring

analyseniveauer bør også foretages. Der findes mini-

mum fem forskellige analyseniveauer, når det kom-

mer til statistisk metode, se tabel nedenfor. Denne

analyse bygger på simple sammenligninger af

individer før og efter indsatsen og opererer således

på analyseniveau 1, jf. nedenstående. Det er således

det mindst avancerede analyseniveau, hvilket

fordrer forsigtighed i tolkningen af effektmålingen.

En anden mulighed havde været at undersøge

de unge, som har gennemgået UNIK-indsatsen

ved hjælp af lodtrækningsforsøg (randomiserede

kontrollerede forsøg (RCT)), hvorved man kan sam-

menligne (mindst) to grupper for at finde effekten

af en indsats. Ud fra et tilfældighedsprincip fordeles

deltagerne i grupperne (f.eks. vha. af et computer-

program (lodtrækning)). Den tilfældige fordeling er

vigtig for at sikre, at der ikke er systematiske forskelle

mellem grupperne – f.eks. at alle de mest motive-

rede stofmisbrugere ender i den samme gruppe.

Den tilfældige fordeling gør det muligt at skabe to

grupper, som gennemsnitligt er (statistisk) ens.

Efter fordelingen modtager den ene gruppe den

indsats, man ønsker at måle effekten af – f.eks.

en ny type afvænning for stofmisbrugere – denne

gruppe kaldes ”interventionsgruppen” eller ”ind-

satsgruppen”. Den anden gruppe modtager enten

ingen indsats eller en anden type indsats (ofte den

behandling der normalt tilbydes). Denne gruppe

kaldes ”kontrolgruppen”. Ved at undersøge forskelle

mellem indsats- og kontrolgruppen, får man viden

om effekten af indsatsen.

Dette har dog af økonomiske, tidsmæssige og tek-

niske årsager ikke været muligt for Børn og Unges

Trivsel at lave en RCT. Fremadrettet anbefales det

at der etableres en benchmark-gruppe for Projekt

UNIK for derigennem at afstedkomme et højere

undersøgelsesniveau (niveau 2 og 3). Derudover

anbefales det at måle brugerne af Projekt UNIK

på en række anerkendte parametre, eksempelvis

SDQ eller WHO5 eller WHO trivselsindeks mv. før

indsatsen og efter indsatsen.

TABEL 3:

Analyseniveauer og statistiske metoder

NIVEAU

DESIGN

Randomiserede kontrollerede forsøg

Kvasi-eksperimenter

Sammenligningsteknikker:

Regressionsanalyse

Simple benchmarks

Før og efter analyse

STATISTISK METODE

Evalueringer tilvejebringes på et komplet randomiseret grundlag både ift. behandlings- og kontrolgrupper.

Evalueringer, der benytter et naturligt forekommende event (Tilvejebringer næsten et randomiseret projekt).

Ikke-eksperimentelle evalueringer, hvor behandlings- og benchmark-grupper har samme underliggende karakteristika

Studier med en behandlet benchmark-gruppe. Der kontrolleres dog ikke for forskelle mellem grupperne.

Studier hvor der ikke benyttes sammenligningsgrupper. Udfald måles før og efter behandling.

Svarende til det danske Statsministeriums departement.

A guide to Social Return on Investment, Social Value, 2012.

Washington State University, Center for Public Policy: http://www.wsipp.wa.gov/BenefitCost

Antagelser for beregningerne er beskrevet i bilag 1 vedr. antagelser, kilder og vurderinger.

F.eks. Socialminsteriets social økonomiske model, Skat og Social Finance UK mv.

Socialforskningsinstituttet (SFI) (2012), "Tidligere anbragte som unge voksne", registerbaseret undersøgelse af unge tidl. anbragte fødti 1980-1982, (SFI) Anbragte unges overgang til voksenlivet (2016), Rambøll (2012),

Analyse af de økonomiske konsekvenser på området for udsatte børn og unge.

SFI – Det Nationale Forskningscenter For Velfærd.

SIDE 16 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

Sammenligningen af status, før og efter indsatsen,

tilvejebringer et vidensgrundlag for så vidt angår

effekten af indsatsen, der muliggør delvis kvanti-

ficering af Projekt UNIKs værdiskabelse. Analysen

bygger på selvangivne vurderinger af effekten af

Projekt UNIKs indsats. Dermed bygger analysen

på ændringen ifm. indsatsen frem for sammen-

ligningen af før og efter indsatsen, dvs. en status

quo livsbane og en interventions-livsbane. I den

forbindelse undersøges bl.a. ensomhed, tilknytning

til arbejdsmarkedet og uddannelse og psykiatrisk

behandling. Værdiskabelsen kvantificeres herefter

og indarbejdes i SROI-modellen.

Hvad angår den budgetøkonomiske gevinst af

Projekt UNIK, er der foretaget en ekstra følsom-

hedsanalyse, idet de økonomiske gevinster som

nærværende analyser estimerer der skabes af

interventionen, er blevet beregnet og sammenlig-

net enhedspriser fra tilsvarende analyser, herunder

Socialministeriets SØM og ROCKWOOL Fondens

analyse af potentialet ved at inkludere udsatte

unge på arbejdsmarkedet. Resultaterne af denne

sammenligningsanalyse kan du læse om her.

"HVIS IKKE JEG HAVDE UNIK, VILLE JEG IKKE KUNNE

FUNGERE I HVERDAGEN. JEG HAR ALDRIG FÅET SÅDAN

EN STØTTE OG HJÆLP, SOM JEG FÅR HER I PROJEKT

UNIK. DET BETYDER ALT, AT JEG KAN MÆRKE, AT DE

OPRIGTIGT GERNE VIL HJÆLPE MIG VIDERE I MIT LIV,

SÅ JEG KAN GENNEMFØRE MIN UDDANNELSE"

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

FØLSOMHEDSANALYSE

Det aktuelt lave analyseniveau og de datamæssige

komplikationer forringer i en vis udstrækning

undersøgelsens udsagnskraft. For at kompensere

for, at der i undersøgelsen ikke benyttes en kon-

trolgruppe, er der i SROI-modellen indbygget en

følsomhedsanalyse, baseret på en række antagelser

vedr. deadweight, attribution, displacement og

drop off, som fratrækkes bruttoeffekten og derved

påvirker beregningerne nedadgående. Disse

antagelser påvirker interventions-scenariet og

simulerer et alternativt livsforløb (udvikling) for

status quo-gruppen ift. indsatsgruppen.

1. Deadweight

er en værdi, som fokuserer på,

hvad der ville være sket (i %), uden påvirkning

fra interventionen. Altså hvordan ville status quo

gruppens liv udvikle sig under påvirkning af andre

faktorer i miljøet. F.eks. antages det i undersøgel-

sen, at 10% af de unge, som ikke længere har et

misbrug, ville have kommet ud af deres misbrug

uden interventionen samt at f.eks. 30% af de unge,

som er kommet i job i 2016, ville have kommet i

job uden UNIK. Værdien anvendes derved til at for-

tage en konservativ vurdering af effekten af Projekt

UNIK-indsatsen, f.eks. vedrørende beskæftigelse,

for at undgå overvurdering af resultaterne.

2. Attribution

er en værdi, som fokuserer på,

hvem som, udover Projekt UNIK, (i %) har bidraget

til forandringen. Altså i hvilken grad et andet

program eller andre tiltag fra f.eks. kommunen kan

have påvirket resultaterne for indsatsgruppen.

3. Displacement

er en værdi som fokuserer på,

hvilken evt. anden/andre aktiviteter interventionen

(i %) har afløst. Det vil sige, hvorvidt Projekt UNIK

vurderes at have afløst et andet program, hvis

resultater undersøgelsen er påvirket af. Eksem-

pelvis er der indregnet 20% reduktion som følge

af displacement vedrørende. købekraft og 10%

reduktion vedr. misbrug, da vi ved at kommunerne

har indsatser på disse områder.

4. Drop Off

fokuserer på, hvordan effekten af

forandringen i % aftager over tid. Altså hvordan

f.eks. effekten af job og uddannelsesrettet coaching

gradvist aftager, og eksempelvis erstattes af den

unges eget udviklet nye syn på tilværelsen og vilje

til f.eks. at arbejde og uddanne sig for at leve uden

kriminalitet. Da tidshorisonten i beregningerne er

5 år, er der i målingen af resultaterne indregnet et

begrænset 5% drop-off vedrørende træk på psykia-

tri (indlæggelser og ambulante besøg) samt 5% på

købekraft og beskæftigelse.

Dertil er effekten af den lineære fremskrivning af

beskæftigelsen i forecast år 5, som tidligere nævnt,

nedskrevet med 34% jf. SØM-modellen, herunder

for at sikre et konservativt og retvisende resultat.

Samlet set vurderes disse antagelser og tilføjelser

til effektmålingen at kompensere for, at der i

undersøgelsen ikke sammenlignes med en bench-

mark-gruppe.

SØM og ROCKWOOL Fonden følsomhedsanalyse side 30-31

SIDE 17 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

INTERESSENTER

Der er identificeret en række interessentgrupper. I tabellen nedenfor er det angivet, hvorvidt de enkelte interessenter er en del af undersøgelsen og hvordan de

eventuelt er involveret samt hvilke data, som anvendes.

TABEL 4:

Overblik over interessenter

INTERESSENTER

De unge

De unges nærmeste

Staten

Region (Psykiatri)

Kommune

Jobcenter

Boligsocial koordinator

Uddannelsesinstitutioner

Arbejdsgivere

Projekt UNIK

Frivillige

INVOLVERING

Nej (fravalgt af ressourcemæssige årsager)

Nej (langt de fleste unge var på overførselsindkomst, hvorfor det ikke

var relevant at inddrage arbejdsgivere udover kommunen)

Nej

DATA (SE BILAG VEDR. ANTAGELSER)

Data fra Børn og Unges Trivsel

Beregning af nettobidrag

Beregning af færre indlæggelser og ambulante besøg

Beregning af nettobidrag

Jf. ovenfor

Data fra Børn og Unges Trivsel

Diverse data og ad hoc dialog

SIDE 18 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

RESULTATER – DE UNGES GAVN AF PROJEKT UNIK

I dette afsnit gennemgås resultaterne af analysen af Projekt UNIKs intervention.

PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE

Nedenstående oversigt tjener til at vise en overordnet profil af interventionsgruppen. Oversigten er opstillet på baggrund af et anonymiseret datasæt udleveret af

Børn og Unges Trivsel.

TABEL 5:

Overblik over interessenter

PROFIL AF INTERVENTIONSGRUPPE: STATUS QUO SCENARIE

Misbrug (hårde stoffer)

En eller flere psykiatriske diagnoser

Beskæftigelse/lønmodtager

Overførselsindkomst

Kontanthjælp

Førtidspension

Uddannelse / SU

STATUS FØR UNIK-INDSATSEN (ÅRSSKIFTE 2015/2016)

10%

53%

71%

69%

22%

beregne forskellen mellem status quo scenariet og interventionsscenariet, og

derved belyse effekten af indsatsen og som grundlag for følsomhedsanalysen.

Udover at tjene til at give indblik i indsatsgruppen vedrørende Projekt UNIK

hold 1, anvendes status fra ovenstående tabel i analysen og prognosen til at

"I UNIK BLIVER MAN TAGET ALVORLIGT OG ENS

FØLELSER BLIVER IKKE NEGLIGERET. DE ANSATTE

ER KOMPETENTE OG MAN KAN MÆRKE DEM.

DET GØR, AT JEG FØLER, AT JEG HAR EN OPRIGTIG

OG STABIL RELATION"

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.

SIDE 19 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

FIGUR 7:

De unge oplever bedre selvværd, optimisme og bedre personlig trivsel

UDVIKLING I SELVVÆRD:

Jeg har selvværd og optimistisk

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

5,3

8,3

10,6

8,8

UDVIKLING I SELVVÆRD:

Jeg har selvværd og optimistisk

7,9

6,1

4,5

6,7

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

Med udgangspunkt i basismålingen er der ved

hhv. regnskab efter 12 og 24 måneder registeret en

gennemsnitlig positiv udviklingstrend.

Det ses at selvværd og optimisme stiger med 3,5

point i de første 2 år. Baseret på udviklingen i de

første 2 år, estimerer prognosen for de sidste 3 år,

forecast år 5, en forventet positiv udvikling på 5,3

point, svarende til en fordobling af det selvopleve-

de selvværd og oplevet optimisme.

Det ses at den personlige trivsel stiger med 2,2

point i de første 2 år. Prognosen, baseret på udvik-

lingen i de første 2 år, estimerer i år 5 en forventet

positiv udvikling på 3,4 point, svarende til en

udvikling på mere end 40 pct. i den selvoplevede

personlige trivsel. Samlet set har 58 pct. af de unge

af de unge i Projekt UNIK angivet de oplever bedre

selvværd og øget trivsel.

FIGUR 8:

De unge udbygger deres sociale netværk og føler sig mindre ensomme, alene og isoleret

UDVIKLING I SOCIALE NETVÆRK:

Jeg har et godt og stort netværk

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

5,0

7,1

9,0

11,1

UDVIKLING I ENSOMHED:

Jeg føler mig mindre alene og isoleret

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

5,8

7,9

9,8

11,9

Det ses at oplevelsen af at have et godt socialt

netværk stiger med 4,0 point i de første 2 år.

Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,

estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 6,1

point, svarende til en fordobling af oplevelsen af at

have et godt socialt netværk.

Det ses at oplevelsen af ikke at føle sig ensom, ale-

ne og isoleret stiger med 4,0 point i de første 2 år.

Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,

estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 6,1

point, svarende til en fordobling af hyppigheden

af ikke at føle sig ensom, alene og isoleret – eller

omvendt, mere end en halvering af oplevelsen af

ofte at føle sig ensom og isoleret.

Samlet set har 66 pct. af de unge af de unge i

Projekt UNIK angivet, at de oplever reduceret

ensomhed og formindsket isolation.

20-21

Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.

SIDE 20 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

FIGUR 9:

De unge oplever at have bedre emotionelle og sociale

færdigheder samt oplever at deres engagement og vedholdenhed styrkes

UDVIKLING EMOTIONELLE FÆRDIGHEDER:

Jeg har nødvendige sociale og emotionelle færdigheder

9,4

7,8

UDVIKLING VEDHOLDENHED:

Jeg er engageret og vedholdende

7,6

9,1

9,9

7,2

4,9

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

Basismåling

12 mdr.

År 2 Regnskab

År 5 Forecast

Det ses at oplevelsen af at besidde nødvendige

sociale og emotionelle færdigheder stiger med 2,9

point i de første 2 år. Prognosen, baseret på udvik-

lingen i de første 2 år, estimerer i år 5 en forventet

positiv udvikling på 4,5 point, svarende til næsten

en fordobling af oplevelsen af at have nødvendige

sociale og emotionelle færdigheder.

Det ses at oplevelsen af at være engageret og

vedholdende stiger med 1,5 point i de første 2 år.

Prognosen, baseret på udviklingen i de første 2 år,

estimerer i år 5 en forventet positiv udvikling på 2,3

point, svarende til en lidt mere end 20 pct. hyppige-

re oplevelse af at være engageret og vedholdende.

Ud over ovenstående udvikling viser analysen, at 4

ud af de 5 kendte misbrugere af hårde stoffer i Pro-

jekt UNIK hold 1, er kommet ud af deres misbrug.

Endvidere ses det, at antallet af besøg på psykiatrisk

skadestue og behovet for psykiatriske indlæggelser,

når udviklingen fra de første 2 år fremskrives, vil

være reduceret med mere end 50 pct.

Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.

Ifølge oplysninger fra Børn og Unges Trivsel

SIDE 21 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

FIGUR 10:

Antal personer fra Projekt UNIK på kontanthjælp, uddannelse og job ultimo 2020 (prognose)

UDVIKLING I RETNING AF UDDANNELSE OG JOB

Basis-år

Beskæftigelse / lønmodtager

Ledig / kontanthjælp

År 2 Regnskab

Uddannelse / SU

År 5 Forecast

Af de 49 unge, der startede i Projekt UNIK var 34

unge svarende til 69,5 pct. på kontanthjælp ved op-

starten af indsatsen, 6 pct. beskæftiget, mens 22,5

pct. under uddannelse og 2 pct. på førtidspension.

Baseret på fremskrivning af udviklingen i de

første 2 år, estimeres 31 personer flere at være i

beskæftigelse i år 2020 (forecast år 5), svarende

til ca. 64 pct. flere i beskæftigelse og en samlet

beskæftigelsesfrekvens på 71 pct. blandt de unge

på Projekt UNIK Hold 1 i 2020, hvilket kun ligger få

procent under tilsvarende beskæftigelsesfrekvens

for jævnbyrdige personer på 18-39 år med dansk

oprindelse.

Henset til de typer af uddannelse de unge typisk

vælger, jf. nedenfor, ses andelen af personer under

uddannelse i prognosen først at stige, for derefter

at aftage som følge af overgang til beskæftigelse

indenfor fagområder, hvor der som arbejdsmarke-

det ser ud i dag, er stigende efterspørgsel og gode

beskæftigelsesudsigter. I år 2020 (forecast år 5)

forventes 15-16 pct. af de unge fra Hold 1 således

at være under uddannelse.

Typen af jobs de unge fra Projekt UNIK typisk har

fået er butiksjobs, lager og tjener mv. , mens de

uddannelser de unge er påbegyndt er erhvervsud-

dannelser, f.eks. tømrer og sosu-assistent, HF og

uddannelser som sygeplejerske og pædagog.

Hvad angår prognosen for antallet af personer på

kontanthjælp og førtidspension, forventes ca. 13

pct. af de unge i 2020 at være på overførelsesind-

komster, hvilket svarer til, at der er 59 pct. færre på

overførselsindkomst, primært kontanthjælp.

I beregningerne er regnet med en gns. årsindkomst

på 253.000 kr., svarende til en gns. månedsløn på

21.000 kr.

Nettobidraget, forstået som borgerens samlede

bidrag til de offentlige kasser, er for den unge på

kontanthjælp på ca. -71.000 kr. pr. år. før træk på

psykiatri og øvrige boligtilskud mv., mens det for

den beskæftigede unge er på ca. +81.000 kr. pr.

år., altså en samlet forskel på godt 151.000 årligt

målt i de offentlige budgetter.

Købekraften, forstået som de unges økonomiske

ressourcer, påvirkes ligeledes fra at den unge på

kontanthjælp har en årlig købekraft på ca. 71.000

kr., mens købekraften for den beskæftigede unge er

på ca. 172.000 kr. pr. år., altså en forskel i købekraft

på godt 100.000 årligt eller 8.300 kr. pr. måned,

målt i de unges lommer.

Denne købekraft driver såkaldte dynamiske accele-

ratoreffekter og øger eksempelvis efterspørgsel hos

biograf, bager og grønthandler, hvilket bidrager

positivt til den samlede økonomi.

Baseret på datasæt udleveret af Børn og Unges Trivsel.

SIDE 22 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

SROI-ANALYSE

IMPACT MAP FRA SROI-MODEL

Herunder er der indsat et udsnit af SROI-modellens impact map for analysen af

Projekt UNIK. I venstre side er undersøgelsens interessenter anført, dernæst foran-

dringer i form af effekter af Projekt UNIKs indsats, og så inputs i form af ressourcer,

TABEL 6:

Udsnit af Impact map for Projekt UNIK

STAKEHOLDERS

Hvem har indflydelse

og bliver påvirket?

f.eks. tid og penge. I bunden af tabellen ses summen af alle inputs, det vil sige

omkostningen ved driften af Projekt UNIK i projektperioden. Som det fremgår af

tabellen er den samlede omkostning ca. 5,1 mio. kr. finansieret af Satspuljen.

TILSIGTEDE/UTILSIGTEDE KONSKVENSER

Hvad vil ændre sig for dem?

INPUTS

Hvad

investerer de?

Hvad er værdien

af inputs

OUTPUTS

Opsamling af

aktivitet

Overgang fra kontanthjælp giver

unge øget netto-købekraft

Unge har ikke længere misbrug

Unge

Unge er mindre ensomme og isoleret

Unge har bedre psykisk trivsel og mere selvtillid

Unge har fået et socialt netværk

Region

Tid

Dækning af omkostninger til

indlæggelser

Dækning af omkostninger til

ambulatorium

Delvis dækning/refusion

af kommunale aktiviteter

ifm. beskæftigelsesindsats,

herunder f.eks. kontanthjælp

Aktiviteter og samtale i

Projekt UNIK

Unge har færre psykiatriske indlæggelser

Tilskud

Region

Unge har færre ambulante besøg

på psykiatrisk skadestue

Stat og kommune

Nettobidrag stiger som følge af en højere

erhvervsfrekvens. Færre udgifter til kommunale

foranstaltninger. Højere nettobidrag.

Satspulje

5,1 mio. kr.

I ALT

5,1 mio. kr.

Ovenfor relateres de førnævnte outputs til outcomes, det vil sige de konsekvenser, som indsatsen faktisk har. Disse er til dels målbare, samt der eksisterer indikatorer for

størrelsen af effekten.

SIDE 23 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

TABEL 7:

Udsnit af outputs og outcomes

STAKEHOLDERS

Hvem har indflydelse

og bliver påvirket?

OUTPUTS

Aktivitet

Beskrivelse

OUTCOMES

Data og indikator

Højere livstilfredshed som følge af

bedre trivsel og selvværd (bedre

mental sundhed) af at få hjælp til at

håndtere egne problemer

Deltager i Projekt

UNIK-indsatsen

Højere købekraft og indkomst som

følge af uddannelse og højere

erhvervsfrekvens (beskæftigelse)

Større livskvalitet som følge af at

blive hjulpet til mindre ensomhed og

isolation samt styrket socialt netværk

Færre omkostninger til indlæggelser

og behandlingsforløb til psykisk syge

Unge

Data fra spørgeskemaer om psykosocial status, herunder

vedrørende trivsel, engagement, sociale og følelsesmæs-

sige færdigheder, selvværd og optimisme, ensomhed og

isolation, kompetencer og socialt netværk samt forhold

vedr. uddannelse, beskæftigelse, indkomst, psykiatriske

diagnoser, behandling, medicin og misbrug

Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets soci-

al økonomiske model (SØM), Social Value UK/HACT, satser

fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og beregninger vedr.

indkomst-, overførsels- og skatteforhold

Region

Dækning af sygeforløb

Baseret på enhedsomkostninger fra Socialministeriets soci-

al økonomiske model (SØM) vedr. psykiatriomkostninger

Beregning af nettobidrag baseret på enhedsomkostninger

fra Socialministeriets social økonomiske model (SØM), satser

fra SKAT og Beskæftigelsesministeriet og beregninger vedr.

indkomst-, overførsels- og skatteforhold

Følsomhedsberegninger gennemført ift. 1) ROCKWOOL Fondes

estimat for værdi af inklusion af social udsatte unge samt og 2)

baseret på SØM

Stat og kommune

Færre omkostninger

til kontanthjælp etc.

Nedenfor er indsat outcomes, den finansielle proxy-værdi, der anvendes til at

beregne værdien af forandringen samt værdien af forandringen, hvilket vil sige

værdien af den finansielle proxy ganget forandringen. Et eksempel herpå for

ensomhed er:

28,5

6.920

(1 – 0,1)

(1 – 0,05) = 192.289

antal hjulpne

finansiel proxy

(1 – deadweight)

(1 – displacement) = impact

Jf. formel (1). (a) 562 * (b) 16,2% * (c) 2,5/4 = (d) 57.

SIDE 24 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

TABEL 8:

Udsnit af outcomes fra Projekt UNIK

STAKEHOLDERS

OUTCOMES

IMPACT

Kvantitet gange den

finansielle proxy

fratrukket deadweight,

displacement og

attribution

Hvem har indflydelse

og bliver påvirket?

Beskrivelse

Indikator

Finansiel proxy

Værdi

Højere livstilfredshed som

følge af bedre trivsel og

selvværd (bedre mental

sundhed) af at få hjælp

til at håndtere egne

problemer

Højere købekraft og

indkomst som følge af

uddannelse og højere

erhvervsfrekvens (beskæf-

tigelse)

Større livskvalitet som

følge af at blive hjulpet til

mindre ensomhed og iso-

lation samt styrket socialt

netværk

Beregning er baseret på

målt værdi af ikke at være

ensom ift. sundhed og træk

på offentlige budgetter

(Social finance)

Datasæt fra Børn

og Unges Trivsel,

5-årig prognose

baseret på

resultater fra

år 1 og 2

Social Value Bank (SVB),

HACT, Fujiwara, improved

confidence, high confiden-

ce. GBP/DKK på 8,46.

105.496

2.570.678

Samme som

ovenfor

Unge

Ændring i købekraft

(lønindkomst – kontant-

hjælp) sammenholdt med i

DREAM-model. Inklusion af

udsatte unge.

101.125

2.031.398

Samme som

ovenfor

Beregning er baseret på

målt værdi af ikke at være

ensom ift. sundhed og træk

på offentlige budgetter.

Social Finance med UK

Cabinet Office. GBP/

DKK. Effekt over 15 år er

12.000 GBP, vi har antaget

linearitet.

6.920

192.289

Social Value Bank, HACT, Fujiwara. www.hact.org.uk

ROCKWOOL Fonden: "Den økonomiske gevinst ved at inkludere de udsatte unge", arbejdspapir nr. 39 samt beregninger baseret på takster og enhedspriser fra Skat, beskæftigelsesministeriet og SØM.

Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.

SIDE 25 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

TABEL 9:

Beregning af sociale outcomes fra Projekt UNIK

INTERESSEN-

TER

FORVENTET

FORANDRING

OUTCOMES - RESULTATER (HVAD FORANDRES?) - INDIKATORER, FINANSIEL PROXY, VARIGHED, DATA OG KILDER

DEAD WEIGHT %

DISPLACEMENT %

ATTRIBUTION %

DROP OFF%

IMPACT

Hvem har

projektet en

effekt på?

Hvem har

en effekt på

projektet?

Hvor mange

interessenter?

Hvad tror du

vil forandre

sig for dem

(målgruppen)?

Antal

Hvor meget

forandring

var der?

Varighed

Hvor lang tid

er der effekt

efter endt ak-

tivitet (Angiv

kun tal)

Outcomes start

Er der effekt

første år (angiv

1) eller i andet år

og perioden efter

(angiv 2)

Finansiel proxy

Hvilken proxy / indika-

tor vil du bruge til at

validere / underbygge

værdisætning af

forandring?

Værdi i DKK

(proxy værdi)

Hvad er værdien

af forandringen?

(Angiv kun tal)

Kilde

Hvor fik du

informationen fra?

Hvor meget

forandring ville

være sket uden

interventio-

nen?

Hvilken aktivitet

afløste inter-

ventionen, og

hvor stor en del

af forandringen

skyldes den tidl.

aktivitet?

Hvem har ellers

/ har andre

bidraget til

forandringen?

Falder

effekten af

indsatsen

(outcome

drop off) i

fremtidige

år?

Antal X finan-

siel proxy, mi-

nus dødvægt,

forskydning

og andres

bidrag

Unge

Mindre ensom-

hed og isolation

32,5

Social Finance med

UK, 'Investing to Tackle

Loneliness'

6.920

Social Finance:

'Investing to Tackle

Loneliness', 2015

10%

192.290

Unge

Bedre

psykisk trivsel

og selvtillid

28,5

Social Value UK - HACT,

Fujiwara

105.496

Social Value Bank,

HACT. Measuring so-

cial impact, Fujiwara

Daniel, (2015)

10%

2.570.679

Unge

Udvikling af

socialt netværk

32,5

Social Value UK - HACT,

Fujiwara

15.651

Social Value Bank,

HACT. Measuring so-

cial impact, Fujiwara

Daniel, (2015)

10%

434.902

SIDE 26 AF 32

Unge

Netto-købekraft:

Fra kontanthjælp

til lønindkomst

Social Value UK - HACT,

Fujiwara

101.125

Skatteministeriet,

Rambøll og egne

beregninger

10%

20%

10%

2.031.398

Unge

Reduktion

af misbrug

Social Value UK - HACT,

Fujiwara

221.001

Social Value Bank,

HACT. Measuring so-

cial impact, Fujiwara

Daniel, (2015)

10%

755.822

Region

Færre psykiatriske

indlæggelser

Socialministeriets

SØM-model

3.576

Socialministeriet,

SØM-modellen,

version 1, 2017.

10%

130.345

Region

Færre besøg

på psykiatrisk

skadestue

Socialministeriets

SØM-model

1.854

Socialministeriet,

SØM-modellen,

version 1, 2017.

10%

30.035

Kommune

og stat

Nettobidrag:

Fra kontanthjælp

til beskæftigelse

giver øget

skatteindtægt

Beskæftigelsesmini-

steriets satser samt

beregninger

fra Rambøll

151.535

Beskæftigelsesmi-

nisteriets og SKATs

satser

10%

20%

10%

3.044.036

Statens

satspulje

Investering i

Projekt UNIK

TOTAL

9.189.506

TOTAL

Ovenfor præsenteres en oversigt over hvilke værdier og hvordan disse indregnes i den videre SROI beregning. Her præsenteres antagelser omkring deadweight,

displacement etc. samt vises den samlede årlige impact, på de skitserede variable, som Projekt UNIK bidrager til.

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

”VED AT DELTAGE I PROJEKT UNIK, HAR JEG FÅET

FORHÅBNING OM AT JEG KAN REDDE ’MIT UNGE LIV’.

EFTER ET ÅR I UNIK BLEV JEG ENDELIG UDREDT TIL

FLEXJOB, OG JEG HAR GENNEMFØRT MIN PRAKTIK. NU

HÅBER JEG PÅ AT KUNNE FÅ JOB SOM SOSU-ASSISTENT,

SÅ JEG KAN OGSÅ KAN BIDRAGE TIL SAMFUNDET IGEN”

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

SIDE 27 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

SROI-NØGLETAL

I dette afsnit præsenteres resultaterne af analysen.

Bemærk at nedenstående tabel angiver tal for so-

cial og økonomisk værdi af investeringen i Projekt

UNIK i ét år. Nedenstående beregning kan således

ses som et femårigt investeringsprojekt, hvor in-

vesteringen, dvs. driften af Projekt UNIK, foretages

i år 0, og indtægterne herfra løber i 5 år frem.

Derefter vil der være en tilsvarende investering året

efter, såfremt driften af Projekt UNIK fortsættes,

der givetvis vil have samme 5-årige afkastforløb,

blot med start i år 1. Her betragtes dog kun første

investeringsforløb.

TABEL 10:

Nøgletal fra SROI-analysen, prognose for effekt af Projekt UNIK hold 1 (2016-2020 begge år inkl.)

NØGLETAL (KR.)

A) Akkumuleret omkostning

B) Akkumuleret social og økonomisk værdi

C) Nettoværdi

D) Social benefit-cost ratio

E) SROI

ÅR 0

5.133.333

9.189.506

4.056.173

1,8

83%

ÅR 1

5.133.333

18.025.570

12.892.237

3,5

91%

ÅR 2

5.133.333

26.279.745

21.146.412

5,1

76%

ÅR 3

5.133.333

33.995.357

28.862.024

6,6

64%

ÅR 4

5.133.333

41.212.254

36.078.921

8,0

56%

ÅR 5

5.133.333

47.967.094

42.833.761

9,3

49%

A) Akkumuleret omkostning

angiver den umid-

delbare økonomiske effekt, som Projekt UNIK´s

aktivitet i år 0 medfører i det respektive år.

B) Akkumuleret social og økonomisk værdi

angiver den samlede værdi over årene, dvs. effek-

ten i årene lægges sammen.

C) Nettoværdi

angiver den samlede nettonu-

tidsværdi over årene. At beregne nutidsværdi

indebærer, at der diskonteres med 4 pct.

Nutids-

værdi er således en beregning, der tager højde for

en samfundsmæssig alternativomkostning. Dvs.

den akkumulerede bruttonutidsværdi fratrækkes

indsatsens omkostning i år 0. Som det fremgår af

tabellen er nettonutidsværdien på knap 42,8 mio.

kr. for Projekt UNIK efter 5 år.

Når der diskonteres med 4 pct. betyder dette, at

man angiver det afkast, som overstiger en sam-

fundsmæssig investering med 4 pct. i årlig afkast.

D) Social benefit-cost ratio

beregnes som

akkumuleret bruttonutidsværdi divideret med om-

kostningen i år 0, og angiver således hvor mange

kroner, 1 krone investeret i Projekt UNIK vil give

i afkast tilbage til den unge, staten, kommunen

og samfundet generelt. Som det ses i prognosen,

forventes Projekt UNIK i år 5 at give et afkast på

9 kr. pr. investeret krone,

dvs. en bruttonutids-

værdi for samfundet på ca. 47,9 mio. kr. i år 5 som

følge af en investering på ca. 5,1 mio. kr. i år 0.

E) SROI

angiver det årlige afkast i procent. I år 5

giver projektet således et afkast på investeringen

på 49 pct.

Når annualiseret SROI falder over tid, skyldes det at

nutidsværdien af afkastet (impact) af 1 kr. investeret

i år 1 er højere end i år 5, grundet diskontering. Det

årlige SROI afkast (E) er på 83% i år 1 og 49% i år

5, svarende til en nettonutidsværdi på 42 mio. kr. i

år 5. Dette er væsentligt over Finansministerierets

kalkulationsrente for samfundsmæssige konse-

kvens-vurderinger og investeringer (4%).

Dette er udtryk for at investeringen i de tidligere

anbragte unge gennem Projekt UNIK-indsatsen– alt

andet lige – er en rigtig fornuftig investering set fra

et socialt og samfundsmæssigt perspektiv.

"MIN PSYKIATER SAGDE PÅ ET TIDSPUNKT, AT JEG

NOK IKKE SKULLE REGNE MED, AT JEG NOGENSINDE

KUNNE FÅ ET NORMALT JOB. NU HAR JEG ET 30

TIMERS JOB PR. UGE OG VED AT JEG NOK SKAL

BLIVE KLAR TIL FULDTID"

Ung i Projekt Unik, Børn og Unges Trivsel 2018

Finansministeriet (2014). https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente

Finansministeriet (1999). Vejledning i udarbejdelse af samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36. https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente

SIDE 28 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

ØKONOMISK GEVINST FOR STAT, REGION OG KOMMUNE

Den samlede bruttogevinst af Projekt UNIK forventes at være på 47,9 mio.

kr. i år 2020. Ser man isoleret på gevinster fra ændringer i nettobidrag til

kommune, region og stat, svarende til 14,9 mio.kr., får man et billede af de

kapitaliserbare økonomiske gevinster for det offentlige. De øvrige

33 mio. kr. er ikke-kapitaliserbar social værdi.

FIGUR 11:

Fordeling af akkumuleret samfundsmæssig værdi

FIGUR 12:

Forventet fordeling af værdi på stat, region og kommune

(forecast over 5 år), kr.

100%

Stat

Kommune

Region

33.030.798

50%

6.526.820

7.661.919

14.936.296

Social gevinst for individer (fx. købekraft og trivsel)

Økonomisk gevinst i offentlige budgetter

747.557

Det ses, at de økonomiske gevinster i offentlige budgetter forventes at udgøre ca. 31 pct. af den samlede værdi (47,9 mio.kr.), hvoraf kommunerne får 51 pct.

(7,6 mio. kr.), staten 44 pct. (6,5 mio. kr.) og regionerne 5 pct. (0,7 mio. kr.)

SIDE 29 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

TABEL 11:

Følsomhedsanalyse af økonomiske gevinster for stat og kommune

Økonomisk værdi ved

at inkludere unge på

arbejdsmarkedet

Gevinst pr.

udsat ung,

pr. år

Gevinst

Projekt

UNIK hold

1, pr. år

Gevinst Projekt

UNIK hold 1, samlet

år 5, 2020

FORSKEL

KILDE

ROCKWOOL Fonden

Den økonomiske gevinst ved

at inkludere de udsatte unge,

København, 2016

45.000

2.205.000

11.025.000

Estimat beregnet på enheds-

priser fra ROCKWOOL Fondens

baseret på data fra Dream-model

om udsatte unge.

ROCKWOOL

Fonden, Den øko-

nomiske gevinst

ved at inkludere

de udsatte unge,

København 2016.

Socialmini-

steriets Social

Økonomiske

Model version

1.1., beregning

af Projekt UNIK,

2017.

SØM-beregning

Estimat genereret ud

fra Socialministeriets SØM-mo-

del version 1.1., beregning af

Projekt UNIK, 2017

63.708

3.121.702

15.608.511

Estimat beregnet på SØM

databasens enhedspriser ved

en række sociale, sundhedsmæssi-

ge, uddannelses- og beskæftigel-

sesrettede indsatser, psykiatriske

indsatser og indlæggelser og

misbrug samt kriminalitet.

Økonomer Uden Grænser

Social cost benefit analyse

med fokus på at beregne

gevinst af øget uddannelse

og beskæftigelse, som følge

af bedre personlig trivsel og

selvværd,med mindre træk på

psykiatrisk behandling til følge.

60.964

2.987.259

14.936.296

Estimat beregnet på enhedspriser

(omkostninger / indtægter) vedr.

kontanthjælp, SU, beskæftigelse,

psykiatriske indlæggelser baseret på

omkostninger/ værdier fra Beskæfti-

gelsesministeriet, Socialministeriet

(SØM-modellen) og forskningslitte-

ratur på området.

Analyse baseret

på omkostnin-

ger/ værdier fra

Beskæftigel-

sesministeriet,

Socialministeriet

(SØM-modellen)

og SKAT.

I tabellen ovenfor ses resultatet af en følsomheds-

analyse af de økonomiske gevinster som det forven-

tes Projekt UNIK leder til. I tabellen sammenholdes

det resultat, som Økonomer Uden Grænser i

denne analyse er nået frem til, med resultater fra

andre analyser, det vil konkret sige de økonomiske

gevinster tidligere undersøgelser viser, der er ved

inklusion af udsatte unge på arbejdsmarkedet.

Det ses at udsvinget er på ca. 18.700 kr. pr. ung

pr. år baseret på ROCKWOOL Fondens gevinst pr.

ung på 45.000 kr. pr. år, SØM på 63.708 kr. pr. og

Økonomer Uden Grænsers prognose viser 60.964

kr. pr. år.

Forskellene tilskrives, dels at sammenligningerne

bygger på enhedspriser, eksempelvis Dream-data,

som bygger på gennemsnit af en stor gruppe af

unge, dels at omkostningstrækket, dvs. profilerne

på de unge i de enkelte analyser, ikke er fuldkom-

men identiske, hvorfor enhedspriserne også vil

variere. Eksempelvis skønnes SØM-enhedspriser

at dække en lidt tungere unge-profil end de unge i

Projekt UNIK, mens ROCKWOOL Fonden skønnes at

operere med en lidt lettere gruppe, som eksempel-

vis ikke har samme træk på for psykiatri.

Følsomhedsanalysen giver et bedre grundlag at

vurdere de forventede økonomiske gevinster på.

Det estimeres på den baggrund konservativt

, at

de samlede økonomiske gevinst i 2020, for stat,

region og kommune, vil udgøre mellem 11 og 15

mio. kr. Beregnet som benefit-cost

ratio, svarer det

til et afkast på mellem 2,1-2,9 kr. i år 2020 pr. 1 kr.

investeret.

I forhold til følsomhedsanalyse ville vi gerne have

styrket denne rapport ift. effekterne af den psyko-

sociale udvikling, herunder udviklingen i trivsel,

selvtillid, ensomhed mv. Da der er tale om en før/

eftermåling, er det kritiske spørgsmål vi har stillet

os selv, hvor meget udvikling der ville have været

hos de unge uden indsatsen, og om der findes

præcise tal for hvor mange udsatte unge med en

profil, som ligner dem fra indsatsgruppen, der

udvikler bedre trivsel, højner selvtillid og reducerer

ensomhed mv. uden indsats. Der findes desværre

ikke gode tal herfor i den ganske store mængde

af litteratur vi har gennemgået. Vi har derfor

gennemført de beskrevne følsomhedsanalyser, og

videre støttet os til særligt studier fra Socialforsk-

ningsinstituttet, ”Tidligere anbragte som unge

voksne”, registerbaseret undersøgelse af unge

tidl. anbragte født i 1980-1982 (2012), Anbragtes

unges overgang til voksenlivet (2016) og Rockwool

Fonden, Den økonomiske gevinst ved at inkludere

udsatte unge (2016).

Her tegnes et billede af,

at de unge udsatte har en kraftig overrisiko på

en lang række områder, f.eks. misbrug, krimina-

litet, hjemløshed og et liv udenfor arbejds- og

uddannelsesmarked, og at status desværre ofte er

uændret, når der ikke er støtte.

benefit analyse baseret på Estimat beregnet Social Value UK SROI model og omkostninger/ værdier fra Beskæftigelsesministeriet, Socialministeriet (SØM-modellen) og Skatteministeriet. Note: Ovenstående tabel viser den økonomiske gevinst

som interventionen skaber i offentlige budgetter, ikke gevinster for individer.

Projekt Unik hold 1 er finansieret af 5,1 mio. kr. fra Statspuljen.

SIDE 30 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER

BILAG 1:

Antagelser og kilder

ANTAGELSER:

Skattesatser:

Skattesatser på hhv. overførsler (kontanthjælp og førtids-

pension) og lønindkomst samt fordeling af skatteindtægter,

mellem stat og kommune ifm. beregning af nettobidrag.

KILDER:

Skatteministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af

Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.

Overførsler:

Satser på overførsler (kontanthjælp og pension) samt

fordeling af finansiering mellem stat og kommune

ifm. beregning af nettobidrag.

Beskæftigelsesministeriet samt Samfundsøkonomisk analyse af

Kriminalpræventive indsatser, Rambøll, 2013.

Lønindkomst:

Vedrørende de unge, som er kommet i arbejde antages

det at gns. indtægt for dem er på 21.000 kr. pr. md.

Konservativ beregning foretaget på baggrund af oplysninger

fra Børn og Unges Trivsel om typen af jobs de unge besætter.

Psykiatriske indlæggelser:

Omkostninger vedr. indlæggelser og

ambulante besøg reduceres.

Enhedspriser fra Socialministeriet, SØM-modellen, 2018.

Misbrug:

Social værdi af reduceret misbrug antages at være lig

værdien af ”relief from drug problem”, pr. person, pr. år

baseret på værdier fra Social Value Bank UK.

Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014.

Social Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK

valuations) samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of

Community Investment, The Methodology Paper, 2014, i over-

enstemmelse med UK Green Book, UK Government, Valuation

Techniques for social cost benefit analysis (2011-2015).

Rådighedsbeløb (købekraft):

Vedrørende den monetære værdi af fuldtidsarbejde er bereg-

net forskellen mellem nettoindtægter (købekraft forbedring) i

medfør af overgang fra kontanthjælp til job/iværksætteri (efter

SKAT).

Skatte- og overførelsessatser relevante ministerier samt antagelser

om gns. løn på 21.000 jf. oplysninger fra Børn og Unges Trivsel.

Ensomhed, trivsel og selvtillid.

Værdi af ikke at være ensom, trives og have selvtillid

pr. person, pr. år, baseret på værdier fra Social Value

Bank og Social Finance UK.

Social Finance: 'Investing to Tackle Loneliness', 2015.

Wellbeing valuation – Measuring Social Impact, HACT, 2014. Social

Value Bank, value of relief from drug problem (baseret på UK valuations)

s. 14 ff. samt D. Fujiwara, Measuring the Social Impact of Community

Investment, The Methodology Paper, 2014, i overenstemmelse med

UK Green Book, UK Government, Valuation Techniques for social cost

benefit analysis (2011-2015).

Discount rate (kalkulationsrente):

Til annualiseret social return on Investment (SROI) for staten,

region og kommuner anvendes en kalkulationsrente på 4% for

samfundsøkonomiske projekter anbefalet af Finansministeriet.

Finansministeriet. (1999). Vejledning i udarbejdelse af

samfundsøkonomiske konsekvensvurderinger, s. 36.

https://www.fm.dk/nyheder/pressemeddelelser/2013/05/

ny-og-lavere-samfundsoekonomisk-diskonteringsrente

SIDE 31 AF 32

BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 16: Præsentation og analyse af projekt Unik, fra Foreningen Børn og Unges Trivsel

SAMFUNDSØKONOMISK VÆRDI OG SOCIAL RETURN ON INVESTMENT

ANALYSE AF PROJEKT UNIK

ØKONOMER UDEN GRÆNSER