Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 14
Offentligt
København den 26-08-2019
Att;
Jacob Mark.
Mette Frederiksen
Pernille Rosenkrantz - Tail
Kære ministre og udvalgsmedlemmer; undertegnede håber I har tid til at svare på min mail, inden
det hele er for sent.
Udsagn som, demokrati, plads til forskelligheder, mangfoldighed og forældrenes fri valg, lyder igen
og igen inde fra Christiansborg.
Min undren står i skrivende stund i, at der i Københavns Kommune og imellem enkelte ministre,
er en dialog i gang omkring Fritidshjem og KKFO contra forældrebetaling.
Forældrebetaling til SFO er reguleret i folkeskoleloven (§ 50, stk.
2). Der er i folkeskoleloven ikke fastsat loft over forældrebetalingen.
Forældrebetaling til fritidshjem er reguleret i dagstilbudsloven (§ 57, stk.
2), hvoraf det fremgår, at forældrenes egenbetaling højst må udgøre 30
pct. af de samlede bruttodriftsudgifter ved ophold i fritidshjem.
På grund af Folketingets beslutning omkring service
–
og anlægsloftet i kommunerne, er det ikke
muligt for Københavns Kommune at indtjene flere penge indenfor Børne
–
og unge området.
Hvis I ikke ændre på daginstitutionslovgivningen kan det ende med, at Københavns Kommune ser
sig nødsaget til, at opsige drift overenskomsterne på fritidshjemmene. Det vil betyde at der ikke
længere vil være selvejende fritidshjem men, at alle fritidshjem skal overgå til at være kommunale
institutioner. De driftsoverenskomster, der er indgået med de selvejende institutioner, vil derfor
skulle opsiges. Herefter vil de selvejende institutioner, efter en opsigelsesperiode på 9 måneder,
skulle overgå til at blive KKFO’er.
Men der bør da være en mulighed for, at regulerer på fritidstilbuddene
–
uafhængig af lovgivningen,
det kan da ikke være så svært.
Demokrati, plads til forskelligheder, mangfoldighed og forældrenes fri valg er det bare ord.
Min / vores bekymring går på, at Selvejende fritidshjem - og generelt de selvejende institutioner er i
fare og vores institutionstilbud ensrettes.