Børne- og Undervisningsudvalget 2018-19 (2. samling)
BUU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2067818_0001.png
EGMONT RAPPORTEN
2019
NÅR STORE
BLIVER SMÅ
– GIV ALLE BØRN EN GOD SKOLESTART
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0002.png
Indhold
8
4
12
18
LYT TIL BØRNENE
Lad os samarbejde bredt om at give alle børn den gode sko-
lestart, de fortjener, lyder opfordringen fra Egmont Fonden.
FAKTA OM BØRNS SKOLESTART
Cirka 60.000 børn starter hvert år i børnehaveklassen.
Hvor mange får udskudt skolestarten? Hvor mange går
det første år om? Og hvad ved vi om børnenes trivsel?
OPSKRIFT PÅ EN GOD SKOLESTART
En vellykket skolestart begynder med gode dagtilbud.
Overgangen skal være tilpas tryg, og skolen skal være
klar til at tage godt imod børn med forskellige behov.
6
8
12
BØRN: SPÆNDENDE OG SVÆRT
Langt de fleste børn i børnehaveklassen er glade for
at gå i skole, men næsten en tredjedel af dem synes, det
var svært at starte i skole, viser en ny undersøgelse.
16
SKOLESTART GØR STORE SMÅ IGEN
Uanset hvor grundigt forberedt børn er, vil det at træde ind i
skolegården første skoledag være en kæmpestor udviklings-
udfordring, fortæller børneforsker.
Børn fra tre børnehaveklasser har leveret tegningerne til
Egmont Rapporten. De er som ét led i en undersøgelse ble-
vet bedt om at tegne en oplevelse i forbindelse med deres
skolestart. Læs mere om undersøgelsen på side 12-15.
2
Egmont Rapporten 2019
EGMONT RAPPORTEN 2019
NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
Ansvarshavende
Fra Egmont Fondens Støtte- og bevillingsadministration: Henriette Christiansen, Marie Louise Andergren Andersen, Mads Espersen Lyager
Tekst og redaktion
Ola Jørgensen, Marie Preisler |
Grafisk design
Karen Krarup |
Foto
Tomas Bertelsen |
Tryk
Rosendahls A/S Print Design Media
ISBN
978-87-982380-5-8 | Egmont Rapporten stiller hvert år skarpt på et særligt aspekt af børn og unges liv. Egmont Rapporten udgives af Egmont Fonden.
Forsidefoto:
Anna (t.v.) og Diana har lært hinanden at kende i børnehaveklassen på Amager Fælled Skole og er blevet rigtig gode veninder.
Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, der driver medievirksomhed og tager et almennyttigt ansvar. Det betyder, at overskuddet fra mediekoncernen, der står bag virksomheder som Nordisk Film, TV 2 Norge,
Lindhardt og Ringhof og Egmont Publishing, går til udvikling af egne medier samt til at støtte filmtalenter og udsatte børn og unge. Siden 1920 har denne støtte udgjort ca. 3 mia. kr. samlet set. I de seneste år er knap 100 mio. kr. af
overskuddet årligt gået til almennyttige aktiviteter i Danmark og Norge.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0003.png
22
18
TRE I HVER KLASSE HAR LAV SKOLETRIVSEL
Hvert niende barn i de mindste klasser trives dårligt i sko-
len. Det gælder især børn, der har problemer i relationen
til kammerater eller forældre, viser tal fra sundhedsplejen.
22
VORES SKOLE SKAL VÆRE FOR ALLE
Søndervangskolen i Aarhus har i ti år arbejdet på at gøre
skolen børneparat – også til de mange tosprogede børn,
der ofte er ”bagud på ord”, når de starter i børnehave-
klassen. Forældresamarbejde spiller en vigtig rolle.
26
FORÆLDRE STARTER OGSÅ I SKOLE
Dagtilbud og skoler bør styrke samarbejdet med forældre
til børn, der starter i skole – ikke mindst familier i udsatte
positioner. Det handler om tydelighed og tryghed, siger
to eksperter.
28
FORÆLDRENES TRYGHED SMITTER
Tæt forældresamarbejde og pædagoger, der følger børne-
ne i den første skoletid, har lettet skolestarten for udsatte
børn og deres forældre i et af Holbæks skoledistrikter.
34
MANGE KAN BIDRAGE TIL GOD SKOLESTART
Civilsamfundet kan gøre mere for udsatte børn i skole-
starten, vurderer Frivilligrådets formand. Fædreindsatsen
Baba er et af flere eksempler på potentialet.
28
46
36
TRIVSELSPROBLEMER TRÆKKER LANGE SPOR
Børn, der har trivselsproblemer eller er sårbare, når de starter
i skole, klarer sig generelt dårligere senere i deres uddannel-
sesforløb. Det viser en ny VIVE-analyse af 5.000 børns trivsel
ved skolestarten.
40
FÆLLES FOKUS PÅ SÅRBARHED
At sikre alle børn en god skolestart er en vigtig opgave, der
kræver dygtige fagprofessionelle, som er gode til at samar-
bejde indbyrdes og med forældrene, vurderer professions-
højskolernes formand.
42
SKOLER SKAL KENDE UDSATTE BØRN
Det er sværere end tidligere for udsatte børn at starte i skole,
vurderer PPR-chef. Tidlig videndeling gavner de udsatte børn,
men der skal ofte længerevarende indsatser til.
46
GOD SKOLESTART KRÆVER SAMARBEJDE
På Amager bliver samarbejdet om en god skolestart for alle
højt prioriteret på skoler, i dagtilbud og i forvaltningen.
To skoler fortæller om betydningen af ledelse, tværfagligt
samarbejde og systematisk videndeling.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0004.png
ALLE børn
skal have
en god skolestart
“Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af, at min
bedste veninde ikke skulle gå på den samme skole som mig.
Det var lidt svært at sige farvel til hende. Jeg var én af de
største på stuen, men da jeg kom over i skolen, var jeg én
af de mindste. Det var en lidt underlig følelse.”
Sådan husker Kristine fra 2. klasse tilbage på sin skolestart. Hun
er ét af de mange børn, som Egmont Fonden har været i kontakt
med for at undersøge, hvordan skolestarten opleves set fra
børnenes perspektiv.
Mens forældre i mange tilfælde ser skolestart som et skift, der
gør barnet større, oplever mange børn, ligesom Kristine, at de
går fra at være de store i børnehaven til at blive de små i skole-
gården. Og børnene, som bidrager til denne rapport, giver igen
og igen udtryk for, at de gerne vil ”kunne holde en ven i hånden”
på rejsen. Det er værdifuld viden, som vi voksne bør lytte til.
at sætte særligt fokus på ’den gode skolestart’, da skolestarten er
en afgørende periode i et barns liv.
Alle børn fortjener en god skolestart, og det har langt de fleste
børn heldigvis også. Knap 9 ud af 10 børn fortæller, at de er
glade eller meget glade i skolen, når sundhedsplejersken spørger
dem til indskolingsundersøgelsen i børnehaveklasse eller 1. klasse.
Men et mindretal på 11,6 pct. trives ikke. Det viser en helt ny
undersøgelse, som er gennemført af Statens Institut for Folke-
sundhed på Syddansk Universitet til brug for Egmont Rapporten.
Det er alarmerende. Og de børn, der har problemer i relationen
til jævnaldrende eller forældrene, oplever langt oftere lav skole-
trivsel i den første skoletid end andre børn.
ET MINDRETAL TRIVES DÅRLIGT I SKOLEN
Som én af initiativtagerne til Småbørnsløftet arbejder Egmont
Fonden for, at alle småbørn har et godt børneliv, herunder
udvikler de nødvendige forudsætninger – personligt, socialt og
fagligt – for en god skolegang. Derfor har Egmont Fonden valgt
UDFORDRINGER VED SKOLESTART
FØLGER BØRN SENERE HEN
Samtidig kan vi som noget helt nyt se, at en dårlig skoletrivsel er
et problem for børnene ikke alene omkring skolestart, men at
den også kan følge dem senere hen – både i skolen og uddannel-
sessystemet. Det viser en anden ny undersøgelse, som VIVE har
gennemført til brug for Egmont Rapporten.
Børn, der har flere trivselsudfordringer ved skolestart som ek-
sempelvis konflikter med kammerater, psykiske udfordringer eller
koncentrationsbesvær, klarer sig således betydeligt dårligere ved
Egmont Rapporten 2019
„Skolestarten er en
vigtig overgang i
børnenes liv, og der er
brug for, at vi hjælper
dem til at 'føle sig
store' (igen), så de
kommer godt ind i
skolelivet.“
Henriette Christiansen
4
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0005.png
folkeskolens afgangseksamen og har betydeligt ringere chance
for at gennemføre en ungdomsuddannelse end deres jævnald-
rende kammerater uden nogen trivselsudfordringer. Og jo flere
udfordringer, jo mindre er sandsynligheden for at påbegynde og
især gennemføre en ungdomsuddannelse.
Egmont Fonden arbejder for, at alle børn og unge skal være i
stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Derfor zoomer
vi ind på de børn, der har det svært i forbindelse med skolestar-
ten – det er vores forpligtelse. Men denne gruppe er sammensat.
Den rummer børn fra alle sociale lag. Børn med ressourcestærke
forældre er således ikke ”vaccineret” mod at få udfordringer i
skolestarten, som kan påvirke deres videre vej gennem skolen og
uddannelsessystemet.
De børn, der trives dårligt i forbindelse med skolestarten, er
generelt kendetegnet ved at have udfordringer med sprog, moto-
rik og/eller relationen til forældre og jævnaldrende. Der er en del
børn med disse udfordringer, som ”går under radaren”, og som
identificeres og støttes for sent. Det er ikke kun problematisk på
kort sigt for disse børn. Det kan også være problematisk for dem
på længere sigt.
Årsagerne til lav skoletrivsel kan være mange, og der er behov
for løsninger, der både adresserer socioemotionelle, sproglige
og motoriske udfordringer. Indsatsen skal derfor også være
tilpasset, så den adresserer årsagen til det enkelte barns lave
skoletrivsel.
• Intet barn skal stå uden for børnefællesskaberne
Børnefællesskaberne er af afgørende betydning for børnenes
skoletrivsel. Derfor er der behov for at skabe inkluderende
børnefællesskaber, hvor alle børn føler, at der er plads til dem.
Alle børn, der starter i skole, skal hurtigt opleve at have en ven.
Klassefællesskabet er vigtigt, men børnene indgår også i andre
skolefællesskaber, og ikke mindst SFO’en spiller en afgørende
rolle i at understøtte alle børns deltagelse i børnefællesska-
berne.
TRE MÅL FOR DEN GODE SKOLESTART
Alle børn fortjener en god skolestart, og der er mange bud i
denne rapport på, hvordan sådan en god skolestart kan sikres.
Med inspiration fra de mange børn i børnehave og indskoling,
som har bidraget til denne rapport, er en god skolestart i Egmont
Fondens optik karakteriseret ved, at børnene oplever en tryg
overgang fra dagtilbud til skole, at de indgår i sociale fællesska-
ber, hvor de kan udvikle positive relationer til andre børn, og at
de udvikler de sociale, emotionelle og kognitive kompetencer, der
fremmer deres positive og alsidige udvikling og giver dem lyst til
at lære.
Egmont Fonden vil investere et tocifret millionbeløb i den
gode skolestart med fokus på indsatser inden for følgende tre
områder:
• Børn i risiko skal opspores og støttes før skolestart
De børn, der er i risiko for at få en dårlig start på skolelivet,
skal opspores allerede i dagtilbuddet. Disse børn skal have en
særlig støtte og hjælp allerede i dagtilbuddet og i overgangen
til skole. Det fordrer blandt andet et styrket tværfagligt samar-
bejde imellem eksempelvis pædagoger, børnehaveklasseledere,
sundhedsplejersker og PPR.
• Børn med lav skoletrivsel skal have den rette hjælp
hurtigt
Børn, der oplever lav skoletrivsel i skolestarten, skal have
hurtig og tilstrækkelig støtte. De skal identificeres allerede,
når den lave skoletrivsel opstår, og der skal være særligt fokus
på de børn, der ikke selv giver tydeligt udtryk for at mistrives.
BØRNEPERSPEKTIVET
Egmont Fonden inviterer til et bredt samarbejde på tværs af
private, offentlige og civilsamfundets aktører om at sikre en god
skolestart for alle børn. Foruden de fagprofessionelle, som spiller
en nøglerolle, er der behov for, at vi i højere grad styrker foræl-
drenes vigtige rolle og civilsamfundets potentiale i forhold til at
sikre en god skolestart.
Vi ser frem til et bredt samarbejde. For Egmont Fonden er det
afgørende, at det tager udgangspunkt i barnets perspektiv, da
det er jo børnenes liv, det handler om. Skolestarten er en vigtig
overgang i børnenes liv, og der er brug for, at vi hjælper dem til
at ”føle sig store” (igen), så de kommer godt ind i skolelivet. Med
denne rapport håber vi, at læserne sidder tilbage med en tydelig
fornemmelse af, at dét er en god investering – både for børnene
og for os alle sammen.
Henriette Christiansen
Direktør for Egmont Fondens
Støtte- og bevillingsadministration
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0006.png
Fakta
om
børns skolestart
Mange børn
kommer i tidlig SFO
I de fleste kommuner kommer
børn i dag i tidlig SFO, dvs.
forlader børnehaven i løbet af
foråret, inden de begynder i
børnehaveklassen til august.
Skolevejen starter
i børnehaven
Næsten alle børn begynder i skole
efter at have gået i børnehave. Af
børn i alderen 3-5 år går
Færre børn får
skolestarten udsat
Børn skal som udgangspunkt
starte i børnehaveklasse i det
kalenderår, de fylder seks.
Forældre skal ansøge skrift-
ligt, hvis de ønsker at få udsat
deres barns skolestart. Barnets
dagtilbud vil i så fald vurdere
barnet – eventuelt i dialog med
PPR. I nogle kommuner er det
skolelederen, der endeligt
godkender en senere skolestart,
mens forvaltningen træffer
denne afgørelse i andre kom-
muner. En tredje mulighed er et
udvalg bestående af forskellige
fagligheder.
Ni ud af ti i
børnehave
Børnehaveklassen
er obligatorisk
Børnehaveklassen har siden
2009 været obligatorisk. I disse
år starter årligt cirka
kommuner
bruger tidlig SFO som primær
skolestartsmodel, og i 47 af
disse kommuner er det den
eneste mulighed.
I 36 kommuner er ”traditio-
nel” skolestart, hvor børnene
begynder direkte i børnehave-
klassen til august, det typiske,
og 19 af disse kommuner bruger
ikke andre modeller. Kun tre
kommuner har rullende skole-
start som deres foretrukne (og
eneste) model. Rullende sko-
lestart betyder, at skolestarten
finder sted flere gange i løbet
af et skoleår, så børnene typisk
kan starte i skole i det kvartal,
de fylder 6 år.
Kilde: Anja Hvidtfeldt Stanek,
Syddansk Universitet, 2019.
59
60.000
i børne-
haveklasse
I bekendtgørelsen om børneha-
veklassen står der blandt andet:
”Eleverne skal i børnehaveklas-
sen have lagt fundamentet for
deres alsidige udvikling ved at
give den enkelte elev udfor-
dringer, der udvikler elevens
nysgerrighed, videbegær og lyst
til at lære mere og gør eleven
fortrolig med skolen. Eleverne
skal tilegne sig viden og fær-
digheder, som undervisningen i
skolens grundlæggende fag kan
bygge videre på.”
7%
Egmont Rapporten 2019
af børnene starter senere i skole.
Det er et fald fra 17 pct. i 2007.
To ud af tre børn, der får
udskudt skolestarten, er født i
sidste kvartal af året, så de ville
ellers have været fem år ved
skolestarten i august. Flere børn
fra relativt ressourcesvage hjem,
målt på forældrenes indkomst,
får udskudt deres skolestart,
sammenlignet med børn fra
mere ressourcestærke familier.
Dobbelt så mange drenge som
piger starter senere i skole. (9
pct. mod 4 pct.)
Kilde: Tænketanken DEA: Sen
skolestart, notat 2019.
6
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0007.png
TRIVSEL I SKOLESTARTEN
11,6 pct.
af eleverne
tilkendegiver selv ved
indskolingsundersøgelsen
hos sundhedsplejersken,
at de har lav skoletrivsel.
Det svarer til cirka tre
børn i hver klasse. Se
artiklen
Børn med sociale
udfordringer har dårligere
skolestart
på side 18.
Alle børn sprog-
vurderes i børne-
haveklassen
Alle børn sprogvurderes i
starten af børnehaveklassen.
Resultaterne af sprogvurderin-
gen skal bruges til at tilpasse
undervisningen til elevernes
kompetencer og forudsætnin-
ger. Der er dog ingen krav om,
at elevens sproglige udvikling
skal vurderes, eller at skolens
indsats over for eleven skal
justeres efter vurderingen.
I skoler med en høj andel
børn fra udsatte boligområder
følges eleverne fremover tæt
med flere sprogprøver i løbet
af børnehaveklassen. De elever,
der ikke har tilstrækkelige
sprogkundskaber ved skoleårets
afslutning, kan få et som-
merskoleforløb med intensiv
sprogstimulering. Derefter skal
eleven til en fjerde sprogtest, og
hvis han/hun ikke består den,
kan det betyde endnu et år i
børnehaveklassen.
78 pct.
af eleverne
siger ved afslutningen
af børnehaveklassen, at
de godt kan lide at gå i
skole. 18 pct. svarer ”nogle
gange”, kun 1 pct. svarer
”nej”. Læs mere i artiklen
Børn om skolestarten: Det
er spændende – og svært
på side 12.
Næsten alle følger
den almindelige
undervisning
Af eleverne i børnehaveklassen
er næsten
98%
inkluderet
i den almindelige undervisning
(evt. med støtte i klassen) –
derfra falder andelen år for år.
De resterende to procent af
skolestarterne går i segrege-
rede tilbud, fx specialskoler og
specialklasser eller interne skoler.
Det gælder 1,2 pct. af pigerne
og 3,3 pct. af drengene.
Kilde: Undervisningsministeriet.
• I 2017 kunne
64 pct.
af 7-årige børn (ifølge
deres mødre) ”virkelig
godt lide skolen”; det er et
ret markant fald fra 2013,
hvor denne andel var på 76
pct. I 2017 kunne 4 pct. af
børnene ”ikke lide skolen”,
mens 32 pct. syntes, ”den
er nogenlunde”.
Kilde: Børn og unge i Dan-
mark – Velfærd og trivsel
2018, VIVE.
Ganske få går
børnehaveklassen om
af eleverne (cirka 1.400 børn)
går børnehaveklassen om; tallet
har været faldende de sidste tre
år og er næsten halveret i for-
hold til for ti år siden. Næsten 7
ud af ti omgængere er drenge.
Skolens leder kan – i samråd
med forældrene – afgøre, at en
elev skal gå en klasse om, hvis
det vurderes at være til elevens
bedste.
Kilde: Undervisningsministeriet.
2%
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0008.png
Tre skridt
på vejen
til den gode
skolestart
At få alle godt i gang med skolelivet er en indsats, der
skal starte allerede i dagtilbud. Den skal sikre, at barnet
oplever sammenhæng, og skolen skal være parat til at
tage godt imod børn med forskellige behov. Det viser
forskning i god skolestart.
Egmont Rapporten 2019
ørn, som finder sig godt
til rette i den første tid i
skolen, har større chance
for at få en rigtig god
skolegang. Omvendt
kan faglige, sociale og følelsesmæssige
problemer i skolestarten vare ved langt
ind i skoleforløbet og fx påvirke børnenes
trivsel, læring, livsduelighed og resultater
videre i uddannelsessystemet. Det viser
både dansk og international forskning i
skolestart, forklarer professor emeritus
Stig Broström, der i årtier har fulgt og
præget forskningen på området.
– Vi ved fra en lang række undersøgelser,
at det for alle børn er en udfordring at gå
fra én kultur til en anden – fra børneha-
vens mere frie struktur med relativt god
plads til fri udfoldelse og leg til en mere
læringsorienteret struktur. Men for et
stort mindretal er den overgang særligt
vanskelig, siger han.
Den vurdering understøttes af en ny
undersøgelse fra SDU, der er udarbej-
det til brug for Egmont Rapporten. Her
angiver 11,6 pct. af de 6-7-årige børn selv,
at de har lav skoletrivsel. Se også artiklen
Børn med sociale udfordringer trives dårli-
gere ved skolestart
på side 18.
B
At skulle noget nyt er ikke i sig selv et
problem. En undersøgelse, Rambøll har
gennemført blandt kommende skolestar-
tere, viser, at 83 pct. af dem glæder sig til
at starte i skole. Se artiklen
Børn om skole-
starten: Det er spændende – og svært
side 12. Også andre undersøgelser viser, at
børn forventer og ser frem til, at der skal
ske noget nyt ved skolestart; de skuffes,
hvis den forventning ikke bliver indfriet.
Men skiftet fra børnehave til skole er en
markant overgang i børns liv. De går fra
at være de store i børnehaven til at være
de allermindste i skolen. Fra en ret fri til
en langt mere struktureret hverdag. Fra
kendte relationer til børn og voksne til helt
nye. De fysiske rammer skifter også.
Det skift er en læreproces, som alle
børn har brug for hjælp til – nogle mere
end andre. Der findes ifølge Stig Broström
ingen sikker opskrift på, hvordan den
gode skolestart skal tilrettelægges for at
få alle godt med over broen til alt det nye.
Men både dansk og international forsk-
ning har indkredset tre hovedingredienser,
der i hvert fald bør indgå:
• Tidlig indsats i gode dagtilbud
• Sammenhæng i barnets forløb
• Velforberedte skoler, der inddrager
forældrene.
8
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0009.png
En gruppe store børn fra Nr. Jernløse Børnehus i Holbæk
er på vej på besøg på den nærliggende Skovvejen Skole,
hvor mange af dem snart skal begynde. De skal have en
idrætstime sammen med børnehaveklassen.
GODE DAGTILBUD
undamentet for en god skolestart lægges, flere år
inden barnet sætter sine ben i skolen første gang.
Dét gælder alle børn, og ifølge Stig Broström stiller
det særlige krav til kvaliteten i dagtilbud med børn i
udsatte positioner:
– Det måske allervigtigste for en god skolestart og
et godt skoleliv er, at udsatte børn fra første dag i
dagtilbud møder rigtig god dagtilbudspædagogik –
dvs. gode rammer for leg og en primær pædagog,
der har kompetencer og tid til nærvær og følelses-
mæssigt samspil med barnet.
At forberede børn godt til skolen handler ifølge
Stig Broström ikke om at tilegne sig skolefærdigheder
i snæver forstand. Det vigtige er, at barnet lærer at
skabe sociale relationer, udvikler sit sprog og får en
erkendelse af sig selv og sin omverden. Tre ting, som
er helt afgørende for at kunne begå sig og trives i
skolens miljø. Se også artiklen
Skolestart gør store
børn små igen.
Det er imidlertid ikke nok, at dagtilbuddet generelt
er af høj kvalitet, og at der sættes tidligt ind med
støtte til de særligt udsatte. Ifølge Broström skal dag-
tilbud også have et systematisk fokus på de udsatte
børns overgang til skolelivet, og det kan mange dag-
tilbud blive meget bedre til og samarbejde bedre med
skoler om. At det samarbejde er godt, skal begge
parter tage ansvar for.
F
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0010.png
Mange kommuner forsøger at lette børns
overgang fra dagtilbud til skole, fx via skole-
besøg på børnenes kommende skole. Her er
Mille og Ingeborg fra børnehaveklassen på
Skovejens Skole, hvor Nr. Jernløse Børnehus
er på besøg til en fælles idrætstime.
SAMMENHÆNG
I BARNETS FORLØB
I
nternational forskning peger i retning af, bekymrede for at starte i skole, påpeger
at det er vigtigt for børnenes trivsel og
Stig Broström:
læring, at der i overgangen til skole bliver
– En dreng med krudt bagi har måske i
etableret et vist mål af sammenhæng,
den bedste mening fået at vide i børneha-
ven, at ”du er en god og frisk dreng, men
kontinuitet og samspil mellem de arenaer,
når du skal i skole, skal du lære at sidde
hvor børnene lever deres liv.
stille”. Mangler drengen godt selvværd,
– En række kvalitative studier konklude-
rer, at det gavner børns skolestart, at der
kan han få det indtryk, at ”i skolen må
er elementer i skolen, som de genkender
man ikke være, som jeg er”.
fra børnehaven og fra besøg på skolen.
Det er trygt og kan bidrage til, at de får
En vigtig rejsekammerat
en oplevelse af at være gode til noget i
Det kan også skabe tryghed, hvis de kom-
mende skolebørn kan fastholde nogle af
skolen, fordi de kender det og har prøvet
deres relationer, når alt andet forandrer
det før, siger Stig Broström.
sig. International forskning har således vist,
Den viden har gjort, at mange kom-
muner er optaget af at skabe sammen-
at det er af stor betydning for både læring
hæng og tilrettelægge forskellige former
og trivsel, at børn, der starter i skole, kan
for overgangsaktiviteter. Mange sørger
”holde en ven i hånden”. Derfor lægger
for, at børnene møder deres kommende
mange skoler vægt på at danne klasser, så
børnehaveklasseleder, og det er også
alle kan starte sammen med en god ven.
almindeligt at trække forløb og artefakter
Kontinuiteten i børns overgange kan
fra børnehaven med ind i børnehaveklas-
også styrkes ved at have en kendt voksen,
sen, hvor de bliver brugt på nye måder,
der følger med på rejsen. Det viser både
som børnene oplever at mestre.
praksiserfaringer og forskning. Især kan
Det kan også have værdi, at børn og
det have værdi for socialt udsatte børn,
pædagoger besøger skolen på forhånd,
vurderer Stig Broström, der definerer børn
og at storegruppen i børnehaven får
som socialt udsatte, når deres familie har
besøg dér af deres kommende børneha-
begrænset evne til at yde dem effektiv
veklasselærer. Kendskab til den virkelig-
omsorg, beskyttelse og sikre deres lang-
sigtede udvikling og trivsel.
hed, der venter inde i skolen, kan have
– Især for socialt udsatte børn kan det
værdi for især de børn, som er bange eller
gøre en vigtig forskel, at der i klasserum-
met er en person, som kender dem og
med bare et lille nik kan signalere, at de
har en voksen med sig, som kender dem
og tror på, at det her kan de godt, forkla-
rer Stig Broström og foreslår, at det fx kan
være en pædagog, som har haft barnet i
forårs-SFO.
Det kan dog også have en pris for et
barn i skolestarten at blive udpeget som
én med særlige behov og særlige proble-
mer. Nogle børn oplever, at den forståelse
af dem i skolestarten hænger ved langt
ind i skolelivet. Det indikerer en nylig
undersøgelse af Anja Hvidtfeldt Stanek,
lektor ved Institut for Psykologi på SDU.
Læs også artiklen
Forældrenes tryghed
smitter af på børnene
på side 30.
Endelig har forskerne opdaget, at der
også er brug for, at pædagoger fra dag-
tilbud støtter børnene i at få taget afsked
med dagtilbud og at håndtere den sorg,
det også er at forlade børnehavens kendte
og trygge rammer og relationer:
– I overgangen mellem børnehave og
skole er voksne omkring barnet i praksis
typisk orienteret mod fremtiden og alt det
nye, barnet skal lære at kende. De er langt
mindre opmærksomme på betydningen
af afsked og bearbejdning af savn, siger
psykolog Inge Schough Larsen, der er
forfatter til flere undersøgelser af børns
skolestart.
Egmont Rapporten 2019
10
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0011.png
VELFORBEREDTE SKOLER
O
gså i ”den modtagende ende” er
der ifølge både forskere og prakti-
kere behov for stor opmærksomhed om
skolestartens kvalitet. Ligesom børnene
forventes at være skoleparate, taler man
i stigende grad om, at skolen skal være
børneparat. Skoler skal især være parate
på tre måder for at sikre en god skolestart
for alle børn og især for de børn, der har
kendte udfordringer og/eller risikerer at få
det vanskeligt i skolen:
1. Kendskab til de børn, der starter
Det er dokumenteret, at en grundig og
systematisk overlevering af viden inden
skolestart gavner udsatte børn. De får
en bedre støtte i børnehaveklassen, når
skolen kender barnets udfordringer i god
tid før skolestart.
– Jo mere systematik og grundighed i
overleveringen af information til skolen før
skolestart, desto bedre skolestart får det
udsatte barn, siger seniorforsker på VIVE
Jill Mehlbye, der står bag en undersøgelse,
der dokumenterer, at den type viden-
deling gavner børn med udfordringer i
skolestarten.
Læs mere i artiklen
Skoler skal kende
udsatte børn længe før skolestart.
2. Evne til at inkludere børn med
forskellige forudsætninger
Skoler inkluderer nu næsten alle børn i
den almindelige undervisning ved skole-
start. Derfor er en børnehaveklasse i dag
en mere sammensat børnegruppe end
tidligere. Det er derfor ikke blevet lettere
for skoler at tilrettelægge en skolestart,
der sikrer et godt læringsmiljø og gode
børnefællesskaber for alle børn. Eleverne i
klassen har ret forskellige behov og grader
af modenhed.
Det vurderer lektor Pernille Hviid, der
forsker i børnepsykologi ved Københavns
Universitet:
– Skolen er nødt til at arbejde meget
bevidst med, hvordan vidt forskellige
børns behov og perspektiv kan rummes,
fx når der skal dannes klasser, indrettes
klasserum, besluttes aktiviteter, tilrette-
lægges undervisning og lægges skemaer
for lærere og pædagoger i indskolingen.
At sikre alle børns deltagelse i gode bør-
nefællesskaber kræver, at skolen har et øje
for og understøtter børns venskaber, både
de venskaber, børn har, når de starter i
skole, og nye venskaber, som spirer frem,
fastslår Pernille Hviid.
Her bakkes hun op af lektor Anja
Hvidtfeldt Stanek, som er forfatter til en
ph.d.-afhandling, der følger en gruppe
børn i børnehaven, børnehaveklassen og
1. klasse:
– Børnenes sociale relationer og erfarin-
ger har enorm betydning for deres trivsel
og evne til at koncentrere sig i skolen, så
lærere skal forstå, hvilke relationer der
er af betydning set fra det enkelte barns
perspektiv, siger Anja Hvidtfeldt Stanek.
Den viden, som skoler får fra dagtilbud
om nye børnehaveklassebørn før skole-
starten, bør derfor også inkludere viden
om børnenes sociale liv og fællesskaber,
og skolen bør kunne vende tilbage med
spørgsmål til børnehaven, når det viser
sig relevant at blive klogere på børnene,
vurderer hun.
Læs mere i artiklen
Vores skole
skal være for alle.
3. Godt samarbejde med forældrene
En vigtig opgave for skolerne er at sikre, at
dialogen og samarbejdet med forældrene
sker på måder, der gør forældre trygge og
inddrager dem. Det er ikke mindst vigtigt
i forhold til dem, hvis børn risikerer at få
vanskeligheder i skolestarten.
Studier viser, at forældre tilgår deres
første barns skolestart ud fra deres egne
erfaringer med skole og skolestart. Hvis
de er dårlige, smitter det let af på barnets
forventninger.
Det er også vigtigt, at skolen forebygger,
at forældre i udsatte positioner trækker
sig fra forældresamarbejdet; det er der en
risiko for, hvis de er usikre på, hvad skolen
forventer af dem og/eller er nervøse for,
om de kan leve op til dét.
Læs også artiklen
Forældre starter også
i skole
på side 28.
„For alle børn er det en udfordring
at gå fra én kultur til en anden.
Men for et stort mindretal er den
overgang særligt vanskelig.“
Stig Broström, professor emeritus
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0012.png
Børn om skolestarten:
Det er
spændende
– og svært
Sådan er undersøgelsen
gennemført
Rambøll har for Egmont Fonden
gennemført en spørgeskema-
undersøgelse blandt børn fra
årgang 2012 og 2013 og deres
forældre. Det er de årgange,
som henholdsvis har gået et
år i børnehaveklasse eller skal
begynde i børnehaveklasse i
august 2019. Børn og forældre
er hver for sig blevet spurgt til
en række oplevelser med/for-
ventninger til skolestarten.
Der er udtrukket en stikprøve
på 1.300 børn fra hver årgang.
I alt 690 børn og 756 forældre
har besvaret spørgeskemaet.
Med det antal besvarelser
ligger den generelle statistiske
usikkerhed på mellem 4 og 6
procentpoint.
Rambøll har tjekket svargrup-
pens repræsentativitet i forhold
til de to børneårgange på
tre vigtige punkter: familiens
indkomst, barnets køn, og hvor-
vidt barnet skal gå i folkeskole
eller fri-/privatskole. På alle tre
punkter er de deltagende børn
og forældre repræsentative for
forældre- og børnebefolknin-
gen i aldersgruppen.
Deltagerne har besvaret de
relevante spørgsmål via et web-
baseret spørgeskema, hvor de
har fået de enkelte spørgsmål
og svarmuligheder læst op.
Et notat om undersøgelsens
resultater og metode er til-
gængeligt på Egmont Fondens
hjemmeside.
Det er almindeligt at have sommerfugle i maven før første
skoledag, men for en del børn er der mere på spil end positive
forventninger. Det viser svar fra kommmende skolebørn og
børn, som ser tilbage på deres første år i skolen.
angt de fleste børn i børne-
haveklasse er glade for at
gå i skole, men næsten en
tredjedel synes, det var svært
at starte i skole. Det billede
tegner sig, når man spørger børnene selv,
og det har Rambøll gjort i to forskellige
undersøgelser for Egmont Fonden. Se
faktabokse om undersøgelserne.
Cirka 700 børnehavebørn og børn i
børnehaveklassen og deres forældre har i
en spørgeskemaundersøglese svaret på en
række spørgsmål om skolestart.
L
Langt de fleste børnehavebørn (83 pct.)
glæder sig til at starte i skole, og næsten
lige så mange af børnene i børnehaveklas-
sen (78 pct.) svarer, at de godt kan lide at
gå i skole.
Men skolestarten opleves også som
svær for en del børn. Når de tænker
tilbage, oplever 30 pct. af børnene, at
det var svært at starte i skole. Og selv om
det ved afslutningen af børnehaveklas-
sen kun er 2 pct. af børnene, der stadig
synes, at det er svært at gå i skole, svarer
hver tredje (31 pct.), at det nogle gange er
svært. Se figur 1.
Nogle gange er det svært
Figur 1: Børnehaveklassebørn svarer
Var det svært at starte i skole?
Er det svært at gå i skole?
Nej
Nogle
gange
Ja
Ved
ikke
0
50
Nej
Nogle
gange
64
14
31
12
30
Ja
Ved
ikke
Pct.
2
Egmont Rapporten 2019
7
3
Pct.
0
10 20 30 40 50 60 70 80
10
20
30
40
50
Kilde: Rambøll: Børns oplevelser af skolestart, 2019. Antal svarpersoner: 369.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0013.png
Venskaber i skolestarten er vigtige. Her og på de følgende sider er børn fra Nr. Jernløse Børnehus i Holbæk og børnehaveklasser
på Søndervang Skolen i Aarhus og Amager Fælled Skole fotograferet med en god ven.
Blandede følelser
Figur 2: Børnehavebørn svarer
Høje forventninger til skolen ...
... iblandet en vis nervøsitet
Er du nervøs for at starte i skole?
Tror du, at det bliver svært at gå i skole?
Nej
Nogle
gange
Ja
Ved
ikke
Pct.
0
10
20
30
40
50
0
10
20
30
40
41
Glæder du dig til
at starte i skole?
Ja – 83 pct.
Nej
Nogle
gange
50
24
21
Tror du, det bliver
sjovt at lære nye ting?
Ja – 84 pct.
Ja
17
22
Tror du, du bliver klar
til at starte i skole?
Ja – 83 pct.
Pct.
0
20
40
60
80
Ved
ikke
9
16
Pct.
50
Kilde: Rambøll: Børns oplevelser af skolestart, 2019. Antal svarpersoner: 321.
BLANDEDE FORVENTNINGER
Før skolestarten har børnene høje forvent-
ninger til skolen, men for mange er de
positive følelser blandet med en portion
nervøsitet. Det viser svarene fra de børne-
havebørn, der indgår i undersøgelsen.
Størstedelen af børnehavebørnene (83
pct.) mener selv, at det bliver sjovt at lære
nye ting. Men samtidig svarer fire ud af ti
børn (41 pct.), at de er eller nogle gange
er nervøse for at skulle starte i skole. Cirka
lige så mange forventer, at det – i hvert
fald nogle gange – bliver svært at gå i
skole. Se figur 2.
Mange af børnehavebørnene (43 pct.)
ved ikke, hvad de skal lave i skolen – selv
om næsten alle (95 pct.) har besøgt den
skole, de skal gå på.
VENSK ABER ER DET VIGTIGSTE
”Jeg er nervøs for at starte i børnehave-
At få venner og nogen at lege med er klart klassen, fordi så møder jeg en masse
skolebørn. Og jeg har ikke mødt dem, så
det tema, som fylder mest i børnenes tan-
ker om skolestarten. Børnehavebørnene er jeg kender dem ikke – og så er det svært
spændte på det, og eleverne i børnehave-
at finde nogen at lege med,” fortæller et
klasse og 3. klasse husker det som meget
børnehavebarn.
vigtigt. Det fremgår af Rambølls interview-
En pige i 2. klasse husker tilbage på sit
undersøgelse blandt børn på skoler og i
skift fra børnehave til skole:
dagtilbud. Se også faktaboksen
Sådan er
“Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt
børnene blevet hørt.
ud af, at min bedste veninde ikke skulle gå
Børnene er via en række forskellige
på den samme skole som mig. Det var lidt
lege og aktiviteter blevet spurgt om deres
svært at sige farvel til hende.”
forventninger, bekymringer og oplevelser
Hun fortæller også om utrygheden i
af skolestarten, og børnene svarer enty-
skiftet fra stor til lille:
digt, at venskaber og relationerne til andre
”Jeg var én af de største på stuen, men
børn i skolen er det vigtigste.
da jeg kom over i skolen, var jeg en af de
Usikkerheden om at få venner og høre
mindste. Det var en lidt underlig følelse.
til i et fællesskab optager mange af de
Jeg var bange for de store drenge. Jeg var
børn, Rambøll har talt med. De børn, der
ikke helt tryg ved det.”
ikke er startet i skole endnu, er spændte
Den sociale usikkerhed fylder en del i
på, hvem de andre børn i skolen mon er,
den første tid i skolen, forklarer en række
og er nervøse for, om de vil få nye venner
børn i børnehaveklassen og 3. klasse,
og nogen at lege med henne i skolen.
som Rambøll har talt med. Flere af dem
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0014.png
fortæller, at de i skolestarten var nervøse,
generte og bange for at spørge andre
børn, om de måtte være med i deres leg,
eller om de ville være venner. Og at det
krævede mod og handling.
Et barn i børnehaveklassen fortæller:
”Det kræver, at man spørger: ’Skal vi være
venner?’. Men jeg tænkte: ’Hvad hvis nu,
de ikke kan lide mig?’. Men man skal bare
sige: ’Nu gør jeg det’.”
De interviewede børn fortæller, at det
er en stor fordel at kende nogle af de
andre børn så godt, at man kan bede dem
om hjælp. De udtrykker, at det er lettere
at lære i et børnefællesskab, hvor man
kender hinanden godt, blandt andet fordi
man så ”hygger sig bedre sammen” og er
mindre nervøse for at svare noget forkert
i klassen.
DET SVÆRE FRIKVARTER
Uden venskaber og legekammerater kan
især frikvarterernes mindre strukturerede
rammer være en udfordring.
”Nogle gange, da jeg startede, var jeg
lidt ked af det. Det var i frikvartererne,
det var udenfor. Der var det lidt svært at
finde på noget at lave,” fortæller et barn i
børnehaveklassen.
Flere af de interviewede børn – og
deres forældre – giver udtryk for, at det
kan være en hjælp, når de voksne i skole
eller fritidstilbud strukturerer aktivite-
ter i frikvarterne, hjælper med at lave
legeaftaler både i og uden for skolen samt
sammensætter legegrupper og makkerpar,
så børnene ved, hvor og hvem de kan ori-
entere sig mod uden for undervisningen.
I surveyundersøgelsen er børnehave-
børnene blandt andet blevet spurgt, om
de forventer, at det bliver let for dem at
få nye venner i skolen. Det tror 72 pct.,
mens hver niende (11 pct.) svarer nej, og
resten (17 pct.) er usikre på det. Se figur
3. Heldigvis viser undersøgelsen, at det i
slutningen af børnehaveklassen er lykke-
des næsten alle børn (97 pct.) at få gode
venner i klassen.
Får jeg mon nye venner?
Figur 3: Børnehavebørn svarer
Tror du, at det bliver let for dig
at få nye venner i skolen?
Ja
72
Nej
11
Ved
ikke
17
Pct.
0
20
40
60
80
Kilde: Rambøll: Børns oplevelser af skolestart,
2019. Antal svarpersoner: 321.
Egmont Rapporten 2019
14
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0015.png
BØRN OG VOKSNE HAR
FORSKELLIGE BEKYMRINGER
Mens børnehavebørnene er mest opta-
gede af, om de får nye venner, er deres
forældre ifølge Rambølls survey mere
bekymrede over, om deres barn vil kunne
sidde stille, høre efter og koncentrere sig.
Hver fjerde børnehaveforælder er bekym-
ret for, om deres barn vil kunne koncen-
trere sig i skolen (25 pct.), og om barnet
kan sidde stille og høre efter, når læreren
taler (23 pct.). Se figur 4.
I flere kvalitative interview giver foræl-
dre til nystartede elever dog udtryk for, at
venskaber og relationer både ligger dem
og deres barn meget på sinde:
”Han havde fået tre meget gode venner i
børnehaven, og de skulle ikke på samme
skole. Han startede i skolen og kendte
ikke nogen. Det bekymrede ham. Også at
alle andre ville have venner, og han ville
være ekskluderet,” fortæller en mor til en
dreng i børnehaveklassen.
Også for en forælder til en pige i bør-
nehaven er det sociale den største kilde til
bekymring:
”Jeg vil sige, jeg er en anelse bekymret
for den pige, som hun er. Hun kan godt
være lidt indadvendt, og hun kan have
svært ved at fortælle, hvad hun tænker og
føler, især overfor fremmede. Så jeg har
en forventning om, at det bliver problema-
tisk, men også at børnehaven og skolen
nok vil gøre, hvad de kan.”
Sådan er børnene blevet hørt
Rambøll har også gennemført en
kvalitativ undersøgelse, bygget på
besøg hos og samtaler med børn i tre
dagtilbud, tre børnehaveklasser og tre
3. klasser i tre forskellige kommuner:
I alt har 79 børn medvirket. Rambøll
har brugt en række involverende me-
toder til at tale med børnene om deres
perspektiv på den gode skolestart –
blandt andet:
Skolestarterløbet
– et spil for bør-
nehavebørn om forventninger og
bekymringer til skolestarten.
Grand tours
– ture rundt på skolen,
hvor børnehaveklasseelever frem-
viser fysiske steder, hvor de har et
godt og et mindre godt minde fra
skolestarten.
Tegneworkshop,
hvor børnehave-
klasseelever har tegnet deres ople-
velser i forbindelse med skolestart.
Børnetegningerne i Egmont Rap-
porten 2019 er fra disse workshops.
Børne-TED talks
– 3. klasses elever
har formidlet deres historier om sko-
lestart til en gruppe af førskolebørn.
Rambøll har desuden talt med 17
forældre til børn i de tre aldersgrupper
om skolestarten. Der er tale om en lille,
kvalitativ undersøgelse, så det er ikke
muligt at generalisere ud fra de med-
virkende børns og forældres oplevelser
af skolestart.
Forældrenes bekymringer
Figur 4: Forældre til børnehavebørn svarer
Jeg er bekymret for, at mit barn …
... ikke kan koncentrere
sig i skolen
5
20
… ikke kan være stille og
høre efter, når læreren taler
5
18
… ikke får nogle
venner i klassen
2
9
Pct.
0
5
Helt enig
10
15
Enig
20
25
Kilde: Rambøll: Børns oplevelser af skolestart, 2019.
Antal svarpersoner: 345-353.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
Skolestart gør store
børn
små igen
At hjælpe børn godt i gang med skolelivet kræver forståelse af,
hvad børnene i den alder især er optaget af: gode lege med
andre børn og nysgerrige samtaler med voksne. Begge dele er
vigtige forberedelser til skolelivet, fastslår børneforsker.
T
iden omkring skolestart er en
dramatisk epoke i alle børns liv.
Ikke alene på det ydre plan med
skift fra vante rammer i dagtilbud
til skolens nye virkelighed. Barnets indre
liv er også fuld af omstilling, og at forstå
hvad der sker inde i barnet, er en vigtig
forudsætning for at tilrettelægge en god
skolestart.
Det vurderer Pernille Hviid, lektor og
forsker i børnepsykologi ved Københavns
Universitet og del af formandskabet for
Rådet for Børns Læring. Hun giver her et
indblik i den psykologiske udvikling i det
5-6-årige barn, hvor evnen til at tænke
abstrakt er en ny og vigtig kompetence.
– Omkring skolealderen går børn fra at
tænke konkret og billedligt til at tænke på
en begrebslig måde. Det er på en måde
hele perspektivet på sig selv og verden,
der ændrer sig for barnet.
Dertil kommer, at barnet på dette
tidspunkt er på vej væk fra den egocen-
triske tænkning, som det mindre barn har.
Det mindre barn kan ikke forestille sig, at
andre kan tænke noget andet, end det
selv tænker. Det kan det store børneha-
vebarn godt, men det har stadig meget
at lære, og hvis evnen til at se verden fra
andre perspektiver end barnets eget ikke
er tilstrækkeligt udviklet, når barnet star-
ter i skole, vil barnet få det meget svært i
skolen, siger Pernille Hviid:
– I skolen kommer man ingen vegne
uden evne til abstraktion. Skolen er en
verden fuld af abstraktioner og begreber,
som børn skal lære at bruge, når de
tænker. At vide, at andre kan tænke
noget andet end dig, er forudsætnin-
gen for at fungere inde i skolen – både
fagligt og socialt.
Egmont Rapporten 2019
LEG GØR BØRN SKOLEKLAR
Legen er især dér, hvor førskolebørn læ-
rer at tænke abstrakt, forklarer Pernille
Hviid:
– Når Peter vifter med en pind i legen,
ser hans legekammerat en konkret
handling, men skal samtidig lure, om
Peter i deres leg lige nu er fårehyrde, rid-
der eller noget helt tredje. Og hvis Peter
er fårehyrde, hvad er legekammeraten
så i legen?
Med støtte fra pinden i hånden
skaber Peter et nyt univers, som ikke er
der konkret i børnehaven. Barnets store
lyst og vilje til at lege betyder, at det får
udviklet sin evne til abstraktion og til at
prøve at regne ud, hvad der er menin-
gen med det, legekammeraten gør. At
forstå den anden er afgørende vigtigt i
skolen.
– Via leg erfarer barnet, at der findes
en symbolsk verden oveni den fysiske,
og i leg lærer barnet også at skelne
sin egen person fra den andens. Helt
konkret skifter Peter position, fra Peter
til fårehyrde og måske til noget tredje,
og det fremmer hans fornemmelse for
den anden.
At lære via leg i børnehaven forudsæt-
ter et læringsmiljø, der understøtter leg
nok og tilpas kvalificeret, og Pernille Hviid
er derfor glad for, at den nye styrkede
pædagogiske læreplan har et markant
fokus på leg:
– Legen er værdsat i dagtilbud, og
leget bliver der. Men ofte møder jeg
blandt pædagoger en vis usikkerhed
om, hvordan de bedst understøtter og
deltager i legen. Derfor er det rigtig godt,
at den styrkede læreplan betoner legen.
Det kan forhåbentlig bidrage til, at flere
børn får leget nok – og på en måde, så de
via legen udvikler det, de behøver for at
starte i skole.
TID TIL KLOGE SAMTALER
Det kendetegner også de 5-6-årige børn,
at de bakser med livets helt store spørgs-
mål, forklarer Pernille Hviid:
– I takt med at børns verden åbner sig
på nye måder, bliver de optagede af
eksistentielle, dybe spørgsmål, som er
umulige at svare på. De prøver at få deres
verdensbillede på plads og gør brug af en
slags hverdagsfornuft – en forestilling om,
at verden er fornuftigt og logisk indret-
tet. Det får til tider verden til at fremstå
absurd i deres øjne: Hvorfor spiser voksne
ikke mere slik, når de har råd til at købe
slik? Hvorfor er der krige, når krig gør
mange kede af det?
Det viser sig også i legen, at børn før og
under skolestart knokler løs for at begribe
16
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0017.png
– Vi svigter de fem-seksårige, hvis vi ikke
og finde svar på de store livstemaer. De
sikrer dem nogen at tale med. Gør vi det
ældste børn i dagtilbud knytter egen-
skaber til deres roller i legen: ”Så var du
ikke, går de glip af noget meget vigtigt.
prinsessen, og prinsessen var ond”. De
De har brug for at opleve at være værd at
interesserer sig stærkt for menneskers
lytte til, og at voksne er værd at tale med.
bevæggrunde. For liv, død, ordentlighed
Dét er
alle
voksnes ansvar at vise børn det,
og svigt.
og heri ligger også en relevant civilsam-
fundsopgave.
Derfor er det ikke nok at skabe rum
for, at de store førskolebørn kan lege med
andre børn. Et barn på 5-6 år har også
DET ER HÅRDT AT
brug for at have voksne omkring sig, som
BLIVE MINDRE
det kan gå rundt og småfilosofere med,
Uanset hvor grundigt forberedt barnet er,
fastslår Hviid.
vil det at træde ind i skolegården første
– Barnet kan i den alder ikke tænke godt
skoledag være en kæmpestor udviklings-
uden at tale, og dets udvikling sker i rela-
tioner. For at forstå den fælles verden har
udfordring. For
alle
børn. For mens voksne
barnet derfor brug for voksne, som gider
typisk ser skolestart som et skift, der gør
lytte til det, og som anerkender barnets
barnet større, vil barnet selv opleve at
tanker.
blive mindre.
Der skal derfor være tid til at tale med
– Vanskelighederne ved skolestart knyt-
ter sig ikke til at blive større, men til at
det snart skolestartende barn – at være
blive mindre. Børn på vej i skole fortæller,
til rådighed som samtalepartner. De har
brug for nysgerrige samtaler i børnehaven, at ”i børnehaven var vi konger til sidst, til
næste år er vi de små”.
indskoling og derhjemme, men også med
Udviklingsudfordringen er særlig stor,
bedsteforældre, pædagogerne i SFO og
når et barn kommer i skole uden at have
andre voksne i barnets liv. For opgaven
vigtige erfaringer med fra det sidste år i
skal løses, mener Pernille Hviid:
børnehaven om at være sådan én, som
kan være med til at beslutte, hvad der skal
leges; én der sætter et værdsat aftryk på
børnekulturen og på børnehavens aktivi-
teter og gøremål. Børn uden de erfaringer
er ofte udsatte i skolestarten, vurderer
Pernille Hviid.
Nogen skal opdage og bevidne, at et
barn udvikler sig. Barnet skal erfare større
ansvar og indflydelse – at blive set op
til og efterabet af de små. De erfaringer
bidrager til at give barnet en sikkerhed i,
hvem det er, og en tro på, at det kan gøre
en forskel. Det er meget vigtigt at erfare,
før man starter i skole, forklarer Pernille
Hviid.
– Vi skal tilstræbe, at ethvert barn
udover skoletasken har den bagage med
sig i skole, at det har oplevet at være set
og anerkendt som én af de store. Én der
nyder respekt og på en toneangivende
måde har indflydelse på hverdagskulturen
i børnehaven. Så går barnet mere rank ind
i den nye skolekultur.
„Vi svigter de fem-seksårige, hvis vi ikke sikrer
dem nogen at tale med. Gør vi det ikke, går de
glip af noget meget vigtigt.“
Pernille Hviid, lektor og forsker i børnepsykologi
Børns leg i dagtil-
bud er vigtig for,
at de udvikler de
personlige og so-
ciale kompetencer,
der er nødvendige
for at begå sig
i skolens verden.
Her leger Alma og
Ariana fra Nr. Jern-
løse Børnehus.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0018.png
Børn med sociale
udfordringer trives
dårligere ved skolestart
Hvert niende barn i børnehaveklasse og 1. klasse siger selv, at
de trives dårligt i skolen. De børn, der har problemer i relationen
til kammerater eller forældre, har langt oftere end andre lav
skoletrivsel i den første skoletid.
Egmont Rapporten 2019
18
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0019.png
e fleste 6-7-årige børn er glade eller meget
glade i skolen, men et mindretal på 11,6 pct. er
det ikke. Det viser journaler fra over 6.000 børns
samtaler med sundhedsplejersken, som forskere
på Institut for Folkesundhed på Syddansk Uni-
versitet (SDU) har analyseret.
Ved den indskolingsundersøgelse, sundhedsplejersken laver
med børn i børnehaveklassen eller 1. klasse, bliver de selv spurgt:
”Hvordan har du det for det meste i skolen?”: Meget glad, glad,
midt i mellem eller ikke glad.
Forskerne definerer ”lav skoletrivsel” som at svare ”ikke glad”
eller ”midt imellem”. Det gør hver niende elev – svarende til tre
elever i en børnehaveklasse med 26 elever. Se figur 1.
Undersøgelsen viser, at flere drenge end piger har lav skoletriv-
sel (13,4 pct. mod 9,8 pct.).
D
Hvordan har du det for det meste i skolen?
Figur 1: 6-7-årige børns egen vurdering af skoletrivsel
Meget glad
Glad
Midt imellem
Ikke glad
54,1 pct.
34,3 pct.
10,2 pct.
1,4 pct.
Høj skoletrivsel:
88,4 pct.
Lav skoletrivsel:
11,6 pct.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Karakteristik af børn, der starter i
skole, 2019.
Problemer med forholdet
til jævnaldrende
Ved indskolingsundersøgelsen
bliver forældrene bedt om at vurdere
barnets forhold til jævnaldrende i de
seneste seks måneder ud fra nedenstå-
ende udsagn:
• Er lidt af en enspænder
• Har mindst én god ven
• Er generelt vellidt af andre børn
• Bliver mobbet eller drillet af andre
børn
• Kommer bedre ud af det med
voksne end med andre børn.
For hvert spørgsmål angives en
værdi fra 0 til 2, og hvis den samlede
score ligger over 4, defineres det som
havende problemer i forholdet til
jævnaldrende.
Spørgsmålene udgør den ene af fire
problemdimensioner af SDQ-spørge-
skemaet, der er en bredt anerkendt
metode til at måle børns sårbarhed.
Læs mere om SDQ i faktaboksen på
side 41.
Sundhedsplejersken gennemfører indsko-
lingsundersøgelser med næsten alle børn
i børnehaveklasse eller 1. klasse og deres
forældre. Her er der blandt andet fokus på
barnets trivsel.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0020.png
SOCIALE UDFORDRINGER TO -TREDOBLER
RISIKO FOR LAV SKOLETRIVSEL
Projektleder Trine Pagh Pedersen fra Statens Institut for Folke-
sundhed på SDU har sammen med sin forskerkollega Janni Am-
mitzbøll analyseret data fra indskolingsundersøgelsen til brug for
Egmont Rapporten. Deres analyser viser blandt andet:
Risikofaktorer for lavere skoletrivsel
Figur 2:Bemærkninger om udfordringer ved indskolingsundersøgelsen
… forhøjer det
risikoen for lav
skoletrivsel*
2,7 gange
2,6 gange
2,4 gange
1,4 gange
1,4 gange
Andel af elever
med denne
udfordring
6,5 pct.
5,2 pct.
2,2 pct.
9,3 pct.
10,9 pct.
Når barnet har udfordringer med …
Forholdet til jævnaldrende
1
• At forholdet til kammeraterne har stor betydning for nystarte-
de skolebørns skoletrivsel. Børn, der har problemer i
forholdet
til jævnaldrende,
har to-tre gange så høj risiko for lav skoletriv-
sel. Se også faktaboksen
Problemer med forholdet til jævnald-
rende.
• At risikoen for lav skoletrivsel også er to-tre gange højere for
børn, hvor sundhedsplejersken ved samtalen konstaterer, at
der er
problemer i relationen mellem barn og forældre,
fx
manglende kontakt/samspil i samtalen, problemer med fysisk
eller psykisk omsorg eller andet.
• At man hyppigere finder lav skoletrivsel hos børn, hvor
sundhedsplejersken bemærker, at barnet har problemer med
sprog
eller
motorik,
eller hvor andre fagprofessionelle har haft
bemærkninger til barnets
skoleparathed.
• At jo flere
samtidige
udfordringer, barnet har, jo større er
risikoen for lav skoletrivsel i forbindelse med skolestarten.
Forældre-barn-relationen
2
Skoleparathed
3
Sprog
4
Motorik
5
*
1
2
3
4
5
I forhold til børn uden denne udfordring. Beregningerne er korrigeret
for relevante sociodemografiske faktorer.
Barnet ligger uden for normalområdet i en måling af forholdet til jævn-
aldrende, udfyldt af forældrene. Se også faktaboks.
Sundhedsplejersken har mindst én bemærkning til forældre-barn-relati-
onen, fx manglende kontakt/samspil i samtalen.
Andre fagprofessionelle (fx lærere eller pædagoger) har haft bemærk-
ninger til barnets skoleparathed ved indskoling.
Sundhedsplejersken har mindst én bemærkning til barnets sprog, fx dets
udtale, ordforråd eller evne til at anvende sproget.
Sundhedsplejersken har mindst tre bemærkninger til barnets motorik.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Karakteristik af børn, der
starter i skole, 2019.
De særligt udsatte
Figur 2 viser, hvor mange af de 6-7-årige børn, der har de
pågældende udfordringer, og hvor meget hver enkelt udfordring
forhøjer deres risiko for lav skoletrivsel. Figur 3 viser, hvad antallet
af samtidige udfordringer betyder for skoletrivslen.
– Det er værd at bemærke, at problemer i forholdet til de jævn-
aldrende har så stor selvstændig betydning for skoletrivsel blandt
børn i børnehaveklassen og første klasse. Det peger på, hvor
vigtigt det er at have fokus på dette i forbindelse med skolestart,
siger Trine Pagh Pedersen.
Derimod er der ingen signifikante forskelle på skoletrivsel, når
man ser på forældrenes socioøkonomiske kendetegn, eller om
barnet bor med begge forældre eller ej.
– Undersøgelsen tyder på, at lav skoletrivsel i skolestarten ikke
er knyttet så tæt til bestemte sociale vilkår. Det er vigtigt for både
lærere og pædagoger at vide, at trivselsproblemer i skolestarten
er noget, der kan ramme børn fra alle sociale lag og alle slags
familier, siger Trine Pagh Pedersen.
Figur 3: Antallet af bemærkningers* betydning for lav skoletrivsel
Andel elever med
lav skoletrivsel
Én eller igen
bemærkninger
To bemærkninger
Tre eller flere
bemærkninger
0
*
Andel elever
med dette antal
bemærkninger
94,9 pct.
10,9
21,6
3,9 pct.
34,6
20
20
30
Pct.
1,2 pct.
Sundhedsplejerskens bemærkninger til udfordringer med: forholdet til
jævnaldrende, forældre-barn-relationen, skoleparathed, sprog, motorik
og generel trivsel, der er er barnets svar på udsagnet "Sådan har jeg det
for det meste". Se figur 2 for definitioner af de øvrige udfordringer.
Kilde: Statens Institut for Folkesundhed, SDU: Karakteristik af børn, der
starter i skole, 2019.
Egmont Rapporten 2019
SUNDHEDSPLEJENS VIDEN K AN UDNY TTES BEDRE
Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne
Rank Lücke, betegner det som meget værdifuldt, at sundheds-
plejen i indskolingen foretager en faglig vurdering af næsten alle
børns trivsel. En viden, som sundhedsplejersken – med forældre-
nes tilladelse – kan dele med andre fagprofessionelle omkring
barnet.
Men hun vurderer også, at sundhedsplejerskens viden om
sårbare børn og børn med udfordringer kan komme endnu
mere i spil end i dag – lige fra fødslen over dagtilbud og frem til
skolestarten. Især sundhedsplejens samarbejde med dagtilbud
og skole kan med fordel udvikles og gøres mere ensartet:
– I dag foregår det meget forskelligt i kommunerne. Vi kunne
godt ønske os nogle nationale retningslinjer og en undersøgelse
af best practice, så vi kan bygge på dét i vores arbejde.
20
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0021.png
Sådan er analysen lavet
Databasen Børns Sundhed er et
samarbejde mellem sundhedsplejersker
og Statens Institut for Folkesundhed.
Databasen indeholder fra og med
skoleåret 2007/2008 data fra
indskolingsundersøgelsen, der foregår
i børnehaveklassen eller 1. klasse.
Ved indskolingsundersøgelsen
registrerer sundhedsplejersken,
på baggrund af en samtale med
barnet og forældrene, en række
observationer om barnets helbred
og trivsel ved skolestart. Ud over
sundhedsplejerskens observationer
besvarer forældrene et spørgeskema
forud for undersøgelsen, og barnet
udfylder sammen med forældrene et
kort skema om blandt andet sin trivsel
i skolen. Hvis sundhedsplejersken
observerer noget bemærkelsesværdigt,
registreres det som ”en bemærkning”
i journalen.
Statens Institut for Folkesundhed
på SDU har analyseret journaldata
fra indskolingsundersøgelserne fra
16 af de kommuner, som deltager i
samarbejdet om Databasen Børns
Sundhed. Der er overvejende tale
om kommuner i hovedstadsregionen,
men ifølge undersøgelsen påvirker
dette ikke resultaterne, da der ikke
ses nogen direkte sammenhæng
mellem socioøkonomiske forhold og
skoletrivsel.
I analysen er data fra Databasen
Børns Sundhed sammenholdt med
oplysninger om barnet og forældrene
fra Danmarks Statistik og en række
registre.
Notatet ”Karakteristik af børn, der
starter i skole” præsenterer analysens
samlede resultater og metode. Det kan
læses på Egmont Fondens hjemmeside.
„Det er vigtigt for både lærere og pædagoger at vide,
at trivselsproblemer i skolestarten er noget, der kan
ramme børn fra alle sociale lag og alle slags familier.“
Trine Pagh Pedersen, projektleder, Statens Institut for Folkesundhed, SDU
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0022.png
Vores skole
skal være
for alle
Søndervangskolen i Aarhus har
i ti år arbejdet på at indrette
skolen, så den i højere grad
er børneparat. Det er lykkedes
ved at arbejde med kultur,
indretning, undervisning og
forældresamarbejde.
Egmont Rapporten 2019
Afskaffelse af traditionel tavleundervisning og
bedre normeringer i børnehaveklassen er to af
vejene til et bedre læringsmiljø for alle børn på
Søndervangskolen, her Wajid og Alyana.
22
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0023.png
96
pct. af Søndervang-
skolens elever har en
etnisk minoritetsbag-
grund, og blandt de
43 elever i den kommende børnehaveklas-
seårgang er der også elever med ADHD
og autisme. Skolen har valgt at tage imod
alle børn og sikre dem en god skolegang,
og det lykkes, forklarer skolens indsko-
lingsleder, Søren Bloch.
– De seneste ti år har vi arbejdet målret-
tet på at gøre skolen børneparat. De fleste
af vores elever er tosprogede og er bagud
på ord, når de starter i børnehaveklassen.
Dem vil vi være en god skole for. Vi vil
også rumme de børn, som ellers tidligere
kom i specialklasse, og vores erfaring er,
at det godt kan lade sig gøre – med den
rette støtte vel at mærke.
På seks år er karaktergennemsnittet næ-
sten fordoblet blandt eleverne i 9. klasse
på folkeskolen Søndervangskolen i Aarhus
Kommune, og karaktergennemsnittet ved
afgangsprøven i dansk er meget tæt på
landsgennemsnittet.
Samtidig inkluderer skolen flere med
kognitive udfordringer end tidligere, og
trivslen blandt eleverne i skolens indsko-
ling stiger også. Målt på en skala, hvor 5
er høj trivsel og 1 lav trivsel, var indsko-
lingselevernes samlede skoletrivsel i 2018
4,2. Det er 0,2 højere end for indsko-
lingselever i kommunen under ét.
– Det indikerer, at vi er på rette vej. Vi
kan i dag langt hen ad vejen rumme børn,
som ellers ville komme i specialklasse. Og
de børn, der starter i skole med sprogud-
fordringer, får i løbet af deres skoletid
hos os i meget høj grad udlignet deres
efterslæb.
Skolens erklærede mål er at blive den
første skole i Aarhus Kommune, der ikke
indstiller elever til eksterne specialklasser.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0024.png
NY KULTUR OG BEDRE
INDRETNING
Det har krævet et langt, sejt træk at
ændre skolen, så den kan tage imod alle
børn. Omstillingen startede med en ledel-
sesbeslutning og en kulturændring, som
skoleleder Rani B. Hørlyck indledte for ti år
siden, forklarer indskolingslederen:
– Vi har arbejdet grundigt med at
vende perspektivet, så alle nu ser det som
en fælles opgave at være parate til de
børnehaveklassebørn, der kommer – ikke
omvendt. En så stor kulturændring skal
hele personalegruppen være del af, ellers
falder man tilbage i den gamle kultur igen,
siger Søren Bloch.
Sideløbende med kulturændringen er
der sket en total renovering af skolens fysi-
ske rammer, så der er skabt læringsmiljøer,
der passer til alle børns behov.
– Der er mange små rum til mindre grup-
per, så alle typer børn kan få mulighed for
afskærmning. Den gammeldags tavle-
undervisning er helt væk, og der er en
normering i børnehaveklassen, der sikrer,
at der så vidt muligt er to voksne i klassen.
Skolen giver også sine elever flere
timers undervisning i dansk og matematik,
end elever får på andre af kommunens
skoler. Det er muligt, fordi Søndervang-
skolen er en heldagsskole, hvor alle går i
skole fra 8-16.
EFTERUDDANNELSE
OG TIMER I DAGTILBUD
Skolen har desuden sagt ja tak til et tilbud
fra PPR i Aarhus Kommune om at efterud-
danne lærere og pædagoger i indsko-
lingen i at skabe læringsrum med plads
til alle. Som led i efteruddannelsen ser
deltagerne hinanden arbejde i klasserne.
Det har styrket skolestarten, vurderer
Søren Bloch.
– Det har åbnet klasserummet, så lærere
og pædagoger deler erfaringer, hvor de
ellers typisk er alene. Sammen får lærere
og pædagoger øje for, hvordan de ved at
skrue på ganske små knapper kan gøre
læringsrummet bedre for alle børn. Se
også faktaboksen
Skolestart for Alle.
Skolens samarbejde med dagtilbud før
skolestart vil Søren Bloch også gerne styr-
ke, for det kan skolen blive bedre til, synes
han. I fremtiden er planen, at børnehave-
klasselederne et år før skolestart skal have
timer i de lokale dagtilbud sammen med
deres kommende børnehaveklasseelever.
Hidtil er dialogen med den håndfuld dag-
tilbud, som skolen modtager flest børn fra,
først startet ved juletid.
Skolen får en skriftlig overlevering om
alle børn samt et møde med PPR om børn
med særlige behov. Her har Sønder-
vangskolen den fordel, at der ikke er frit
skolevalg for børn, som ved sprogscree-
ning i dagtilbud får påvist sprogudfordrin-
ger. Skolen ved derfor i relativt god tid før
skolestart, hvilke børn der er på vej.
INTENSIV T
FOR ÆLDRESAMARBEJDE
Også når det gælder forældresamarbejde,
er Søndervangskolen på forkant. Skolen
har et intensivt og forpligtende foræl-
dresamarbejde – og tilfredse forældre:
Forældretilfredsheden er de sidste ti år
steget markant, og den er med sine nu 91
pct. blandt de højeste i Aarhus Kommune.
Det daglige samarbejde med forældrene
starter dag 1 i børnehaveklassen, og
indskolingslederen starter selv dialogen
Egmont Rapporten 2019
24
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0025.png
med de kommende skolebørns forældre
endnu tidligere.
Han tager personligt rundt og stem-
mer dørklokker hos samtlige forældre til
kommende skolebørn i skoledistriktet og
inviterer dem til at se skolen. Det tilbud
tager mange forældre imod. De reagerer
udelt positivt, og den personlige dialog
lægger en vigtig grundsten til et godt
forældresamarbejde, oplever han.
Når først barnet er startet i skole, kom-
mer alle forældrene fire gange årligt til en
læringssamtale om deres barn. For det
er skolens erfaring, at mange forældre
går meget op i det faglige, og hvis den
snak også skal handle om fx social adfærd,
risikerer skolen at miste den gode kontakt
til forældrene, og det går ud over barnet.
Forældre til elever med sociale
udfordringer kommer yderligere fire
gange årligt til møde, hvor de og barnets
lærere drøfter en handleplan for barnets
sociale udvikling. At investere så massivt
i forældresamarbejde og at invitere til og
forvente tæt dialog betaler sig, er Søren
Blochs erfaring:
– Det kommer tifold tilbage. Når
forældre er glade for skolen, gavner det
deres børn, og skolen får samtidig et godt
omdømme. For 10-15 år siden havde
vores skole et ry for at være en bisseskole.
Nu er det den gode historie, der fylder, og
vi er en skole, som forældre gerne vil have
deres barn ind på.
„Investeringer i forældre-
samarbejde kommer tifold
tilbage. Når forældre er
glade for skolen, gavner
det deres børn.“
Søren Bloch, indskolingsleder,
Søndervangskolen
Indskolingsleder Søren Bloch tager på
besøg hos samtlige forældre til kommende
skolebørn i distriktet. Her er han hjemme
hos Aasim Selaiman.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0026.png
Egmont Rapporten 2019
Mange års arbejde med en god sko-
lestart for alle elever har båret frugt.
Trivslen blandt elever i indskolingen på
Søndervangskolens er steget og er nu
lidt højere end gennemsnittet i Aarhus
Kommune. Nadiya nyder et frikvarter.
26
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0027.png
„De fleste af vores elever er tosprogede og
er bagud på ord, når de starter i børnehave-
klassen. Dem vil vi være en god skole for.“
Søren Bloch, indskolingsleder, Søndervangskolen
Skolestart for alle
Børn med diagnoser og anden
udsathed har langt hen ad vejen
de samme behov i skolestarten
som alle andre børn. Det er
udgangspunktet i Skolestart for alle
– et kompetenceforløb for lærere og
pædagoger i indskolingen i Aarhus
Kommune.
Psykologiske konsulenter og
psykologer fra PPR tilrettelægger
forløb, hvor lærere og pædagoger
træner brug af tilgange, der er med
til at skabe læringsfællesskaber med
plads til alle børn, eksempelvis børn
med autisme, forklarer Katrine Tranum
Thomsen projektleder i Skolestart for
alle:
– Det mindsker behovet for individu-
elle indsatser for enkelte børn i udsatte
positioner, fordi mange tiltag til gavn
for det udsatte barn gavner alle – og
omvendt.
Målet er, at skoler allerede fra
børnehaveklassen skaber rammer,
der er så tilpas rolige, trygge og
strukturerede, at alle børn kan
orientere sig, begå sig, trives og
udvikle sig sammen med deres
klassekammerater.
Erfaringerne tyder på, at
efteruddannelsen klæder lærere og
pædagoger bedre på til at sikre børn
med alle former for udsathed en
bedre skolestart og plads i børne- og
læringsfællesskaber.
Forløbene bygger på erfaringerne
fra et inklusionsprogram Nest, som
er omsat til en dansk Nestmodel med
støtte fra Egmont Fonden.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0028.png
Forældre starter
også
i skole
Der er stort potentiale i, at dagtilbud og skoler styrker samarbejdet med forældre
til børn, der starter i skole. Især samarbejdet med familier i udsatte positioner kan
styrkes. Tydelighed og tryghed er nøgleord.
S
kolestart er ikke bare en
stor begivenhed og starten
på en ny livsfase for børn,
der starter i skole. Også for
mange forældre er det en
omvæltning, og de har ofte brug for hjælp
til deres nye rolle for at kunne støtte
deres barn i skolestarten. Det vurderer
tre eksperter på området. Én af dem er
docent på Linnéuniversitetet i Kalmar
Helena Ackesjö, der forsker i overgang fra
børnehave til skole:
– Det er en stor ting for forældre, når
deres barn starter i skole – især når det er
et forældrepars første barn. Det ændrer
deres identitet som omsorgsgivere og
giver dem et nyt ansvar. Om forældre føler
sig tilpas i denne omstilling, er med til at
Egmont Rapporten 2019
afgøre, om overgangen til skole bliver en
succes for deres barn, viser forskningen.
Det giver derfor dyb mening at priori-
tere forældresamarbejde meget højt, når
dagtilbud og skoler forbereder skolestart,
fastslår den svenske forsker. Men i praksis
bliver forældrene ofte ikke prioriteret,
vurderer Helena Ackesjö.
– God skolestart for barnet kræver
forberedelse på tre niveauer: barnet selv,
fagprofessionelle og forældrene. Alle tre
niveauer skal fungere lige godt, men ofte
glemmer man forældrene. Ofte er fokus
på at forberede barnet, mens forældre
måske end ikke har haft mulighed for at
besøge skolen og møde barnets kom-
mende lærere inden skolestarten. Risikoen
er, at forældre står tilbage med vigtige
ubesvarede spørgsmål.
Helene Ackesjö ser stort behov for, at
skolen også ser skolestarten fra foræl-
drenes perspektiv: Hvilke aktiviteter har
skolen for forældre i forbindelse med
skolestarten? Og hvor velforberedte bliver
forældrene egentlig ved at deltage i ek-
sempelvis de forældremøder, som skolen
afholder?
Studier viser, at forældre tilgår deres
første barns skolestart ud fra deres egne
erfaringer med skole og skolestart – og
dermed vidt forskelligt. Nogle forældre
taler om deres barn som ”så klar til at lære
noget”, andre er bange for, om nogen i
skolen mon vil se og hjælpe deres barn.
BRUG FOR T YDELIGERE
SIGNALER FR A SKOLEN
Der er brug for større tydelighed i dialo-
gen med forældre om, hvad det indebæ-
rer, at deres barn starter i skole, vurderer
Jan Sejersdahl Kirkegaard, chef for PPR og
Specialpædagogik i Aarhus Kommune:
– Det er vigtigt at være grundige med
at inddrage forældre ved overgangen til
skole, især forældre i udsatte positioner.
Det er ikke spor let, og ingen har fundet
guldløsningen, men jeg tror, at kommune,
skole og børnehave skal turde sige ligeud,
hvordan de forventer, at forældrene skal
deltage og åbent fremlægge deres pæda-
gogiske holdninger.
Skolen skal sige klart til forældrene, hvil-
ket samarbejde der forventes i hverdagen.
Lærere og skoleledelse kan hjælpe foræl-
drene til at forstå, hvad de helt konkret
skal gøre, fx hvilke arrangementer de skal
være med til, og hvad de ikke behøver.
Eksempelvis kan skolen klart markere, at
godt forældreskab til et nyt skolebarn ikke
kræver ryste-forældre-sammen-fester
uden børn, da det kræver tid og sociale
kompetencer, som ikke alle forældre har i
samme mål.
– Rummelige og robuste børnefællesska-
ber kræver, at forældregruppen er enige
om en række værdier og principper. Det
kan skolen støtte forældregruppen i ved
selv at være meget klar i mælet. Det vil
være til stor gavn for især forældre i ud-
satte positioner, men også for alle andre,
siger Jan Sejersdahl Kirkegaard. Se også
faktaboksen
Fem bud på godt forældre-
samarbejde.
28
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0029.png
Fem bud på godt
forældresamarbejde
Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forsknings-
litteraturen fundet følgende fem kendetegn ved godt
samarbejde mellem skole og hjem:
1. Se samarbejdet som et partnerskab med foræl-
drene.
2. Lær af forældrenes viden, og sæt klar retning for
samarbejdet.
3. Forklar tydeligt til forældrene, hvad de kan bidrage
med, og giv dem konkrete ideer til, hvordan de
kan støtte deres barns læring.
4. Tilpas samarbejdet til de enkelte forældres forud-
sætninger og behov.
5. Prioritér som ledelse forældresamarbejde strate-
gisk og i hverdagen.
Kilde: Skole-hjem-samarbejde: vidensopsamling gen-
nemført for Undervisningsministeriet af EVA, 2017.
„Det er en stor ting for
forældre, når deres
barn starter i skole. Om
forældre føler sig tilpas i
denne omstilling, er med
til at afgøre, om over-
gangen til skole bliver en
succes for deres barn.“
Helena Ackesjö, docent,
Linnéuniversitetet i Kalmar
Børnehaveklasse-
lærer på Sønder-
vangskolen Anette
Svendsen i samtale
med Hamasa Safi.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0030.png
Forældrenes
tryghed smitter
af på børnene
Tæt forældresamarbejde og pædagoger, der følger børnene
i den første skoletid, har lettet skolestarten for udsatte børn
og deres forældre i et af Holbæks skoledistrikter.
er var ingen nervøsitet
hjemme hos familien
Nilsson, da Marius Nils-
son for et år siden star-
tede i børnehaveklasse
på Skovvejens Skole i Holbæk Kommune.
Det skyldtes i høj grad god forældreind-
dragelse, vurderer Marius’ mor, Karen
Marie Nilsson:
– Overgangen til skole havde været så
fremragende, at det næsten kostede
spændingen på første skoledag. Hverken
Marius eller jeg havde sommerfugle i
maven, og det skyldtes i høj grad, at skole
og børnehave har været gode til at få os
forældre til at føle os trygge.
Forud for sønnens skolestart har Karen
Marie Nilsson og hendes mand været i tæt
dialog med den pædagog i børnehaven,
som havde ansvar for de skoleforbereden-
de aktiviteter, og netop den pædagog var
også med på første skoledag og de næste
seks uger i børnehaveklassen.
Det gav en tryg skolestart for hele fami-
lien, vurderer Karen Marie Nilsson.
– Det er vigtigt at sikre, at forældre er
trygge i skolestarten, for så formidler vi
den tryghed videre til vores børn, siger
hun.
D
Takket være Marius’ gode start på skole-
livet forventer hun, at hans overgang til
1. klasse også bliver nem – selv om der er
hele 29 elever i den 1. klasse, som sønnen
begynder i efter sommerferien 2019.
– Det er en stor, men også rigtig god
klasse, og det er i høj grad, fordi, sko-
lestarten har været god for både elever
og forældre. Det har grundlagt et robust
børne- og forældrefællesskab, som vi
bærer med os videre i skolelivet.
Pædagogen, som har fulgt Marius og
hans klasse ind i skolen, er én af fire så-
kaldte samskabende pædagoger i Holbæk
Kommune. En ordning, som Karen Marie
Nilsson er meget begejstret for – både
som mor og som forældrerepræsentant i
skolebestyrelsen på Skovvejens Skole. Se
faktaboksen
Samskabende pædagoger.
Egmont Rapporten 2019
„Skolestarten
har været god
for både elever
og forældre. Det
har grundlagt et
robust børne- og
forældrefælles-
skab, som vi bærer
med os videre i
skolelivet.“
Karen Marie Nilsson, mor
til Marius og Anton
30
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0031.png
Karin Marie Nilsson er glad for den trygge skolestart,
hendes søn Anton fik, og er nu helt rolig ved at sende
lillebror Marius i børnehaveklasse.
Samskabende pædagoger
I Holbæk Kommune er fire såkaldt samskabende
pædagoger ansat på både en skole og i et dag-
tilbud, som leverer børn til skolen. De forbereder
de store børn i dagtilbud og deres forældre på
det kommende skoleliv, følger derefter fysisk
med børnene ind i skolen på første skoledag og
er sammen med børnene de første seks uger i
børnehaveklassen.
Ordningen har fungeret i foreløbig fire år og
dækker et område i kommunen med tre skoler
og fire dagtilbud.
Ifølge en evaluering af ordningen, udført for
BUPL Midtsjælland i 2017, er de samskabende
pædagoger med til at sikre godt samarbejde
om skolestart med børn og forældre i udsatte
positioner.
Forældre føler sig generelt mere inddraget i
samarbejdet om skolestart, og blandt forældre til
børn med udfordringer i overgangen er der sær-
lig stor tilfredshed med ordningen. De oplever,
at det er let at få hjælp, og at de samskabende
pædagoger bidrager med viden og gode råd om,
hvordan de kan støtte deres barn derhjemme,
viser evalueringen.
Holbækfoto
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0032.png
„At en pædagog følger
med ind i skolen og har
tæt dialog med forældrene,
giver en kæmpe tryghed
for både børn og deres
forældre, især er det godt
for sårbare børn og famili-
er, fordi der er et net under
dem med det samme, når
skolelivet starter.“
Dorthe Hansen, områdeleder for
dagtilbud, Holbæk Kommune
Maja og Lucas er
to af de store børn
fra Nr. Jernløse Bør-
nehus, der glæder
sig til at begynde i
skole. De ved, at en
af deres pædagoger
følger dem godt
på vej.
Egmont Rapporten 2019
32
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0033.png
GAVNER FOR ÆLDRE
TIL UDSATTE BØRN
Hun er overbevist om, at grundig overle-
vering i skolestarten gavner alle børn og
i særdeleshed børn, som er udsatte i sko-
lestarten. Sådan et barn var hendes mel-
lemste barn, Anton, Magnus’ storebror.
Anton er startet i 4. klasse efter sommer-
ferien 2019, og da han startede i skole, var
en dygtig pædagog fra børnehaven, som
Anton var tryg ved, med ham de første
uger i børnehaveklassen. Det betød alver-
den for både Anton og resten af familien,
husker Karen Marie Nilsson:
– Anton har nogle autistiske træk uden
diagnose og er dermed et af de børn, der
er lidt sprøde i det og oplever ændringer
som potentielt lidt farlige, eksempelvis at
få nye lærere. For ham var det trygt, at der
den første tid i børnehaveklassen var en
kendt pædagog fra børnehaven bag ham,
hvis ting blev svære. Pædagogen var også
god for de andre børn i klassen, for hvem
overgangen til skole var svær, siger hun.
Skolen får ubetinget positiv feedback fra
både forældre til udsatte børn og ikke-
udsatte, som i nogle tilfælde måske kan
være utrygge ved, at der går et udsat barn
i deres eget barns klasse, fortæller Bo
Pedersen.
GØR FOR ÆLDRE MERE TRYGGE
Dorthe Hansen er leder for områdets
dagtilbud og en af arkitekterne bag ord-
ningen med de samskabende pædago-
ger. Det er hendes erfaring, at det giver
sårbare børn en bedre skolestart, at en
pædagog følger med ind i skolen og har
tæt dialog med forældrene før, under og
efter skolestarten:
– Det giver en kæmpe tryghed for både
børn og deres forældre, især er det godt
for sårbare børn og familier, fordi der er
et net under dem med det samme, når
skolelivet starter.
Bo Pedersen er enig. Han er skoleleder
på Skovvejens Skole og områdeleder for
alle skolerne i område Skovvejen. Han ser
gerne, at flere af kommunens skoledi-
strikter lader pædagoger følge børn ind i
skolen.
– Den største fordel er ubetinget, at det
skaber trygge forældre og dermed børn,
som er rolige ved at starte i skole.
Det er hans erfaring, at det har positive
effekter langt ind i et udsat barns skoleliv,
når skolen har et godt samarbejde med
forældrene. En pædagog, der kender og
arbejder i både skole og dagtilbud, har
også en unik mulighed for at sikre, at
vigtig viden om barnet bliver givet videre
fra dagtilbud til skole.
EN VOKSEN VEN I KLASSEN
Inge Schoug Larsen er psykolog med
speciale i udviklingspsykologi, forfatter til
flere bøger om læring, pædagogisk ud-
vikling og ledelse og rådgiver for mange
kommuner om blandt andet skolestart.
Hun har evalueret Holbæks ordning med
samskabende pædagoger og betegner
det som ”løfterigt”, at pædagoger med
en fod i både skole og dagtilbud kan gøre
forældre trygge.
– Forældre oplever, at det er let at få
information og støtte, især de forældre
til børn, som skolestarten er svær for.
Samtidig har pædagogerne inde i skolen
et særligt blik for børn, som ikke umid-
delbart finder sig til rette, og det er også
meget betydningsfuldt.
Der er i forskningen belæg for, at en
kendt voksen kan være en slags ven i
klasserummet, og når den voksne ven
har et godt blik for barnet, kan det have
kæmpestor betydning for, om et udsat
barn finder sig til rette i skolen. Sådan en
ven kan en pædagog være, vurderer Inge
Schoug Larsen.
Hun forklarer, at adgangen til at dele
oplevelser med en betydningsfuld anden
ifølge forskning kan forhindre, at et barns
problemer i skolestarten udvikler sig i ne-
gativ retning med risiko for stigmatisering
og eksklusion. I praksis er der tale om små
handlinger, men med enorm betydning,
forklarer Inge Schoug Larsen:
– En let hånd på et barns skulder i en
svær situation kan være præcis dét, som
får barnet til at turde gå med de andre
børn frem for at trække sig fra børnefæl-
lesskabet.
De samskabende pædagoger gav-
ner samtidig alle børn ved at styrke det
generelle samarbejde mellem lærere og
pædagoger om, at alle børn skal falde til
og trives i skolen, vurderer skoleleder Bo
Pedersen.
– Det sikrer læringsmiljøer på tværs af
dagtilbud og skoler, som bygger på det
bedste fra begge verdner, og de samska-
bende pædagoger har også fjernet en
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0034.png
række fordomme på skoler om dagtilbud og omvendt. Det binder
faggrupperne sammen. Vi fortæller andre historier om hinanden
og får flere ting løst på en nem måde, fordi vi kender hinanden
og taler sammen, siger Bo Pedersen.
TAG IKKE FOR ÆLDRENES
VIDEN FOR GIVET
Antons og Marius’ mor, Karen Marie Nilsson, ser et stort perspek-
tiv i, at skoler generelt arbejder mere grundigt med at informere
forældre – især forældre til børn som hendes egen Anton:
– Alle forældre vil så gerne samarbejde med skolen om at give
deres barn en god start på skolelivet, men det kan de kun, hvis
de kender rammerne, og det er der mange forældre, som ikke
gør – især blandt forældre til sprøde børn. Så som forældre skal
vi klædes bedre på til skolestarten.
Hun er selv lærer og oplever, at skoler og lærere som faggrup-
pe har tendens til at tage for givet, at forældre ved, hvad de skal:
– Lærere kan let komme til at bruge mange ord og tage for givet,
at forældre ved ting, som de ikke ved. Der er brug for at forklare
meget mere konkret, hvad der skal ske i skolestarten; ting som
for skolen måske er banaliteter, men som ikke er spor banale for
mange forældre.
Hun forklarer, at det både kan være små praktiske ting, som
hvad der skal være i skoletasken, hvordan dagen er struktureret,
og hvor man skriver sig ind om morgenen. Men det kan også
handle om at forklare indforståede ord som undervisningsdiffe-
rentiering, læsestrategi, nationale test og inklusion.
– Det er først og fremmest vigtigt, at vi som forældre og lærere
får afstemt forventningerne til hinanden og hurtigt får et fælles
fokus på elevernes trivsel og læring, siger hun.
Egmont Rapporten 2019
Camilla Frederiksen er
samskabende pædagog og
tilknyttet både Nr. Jernløse
Børnehus og Skovvejens
Skole i Holbæk og kan
derfor bidrage til at skabe
tryghed og sammenhæng i
børnenes skolestart.
34
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0035.png
„En let hånd på et barns skulder i en svær situation kan
være præcis dét, som får barnet til at turde gå med de
andre børn frem for at trække sig fra børnefællesskabet.“
Inge Schoug Larsen, psykolog med speciale i udviklingspsykologi
Holbækfoto
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0036.png
Mange
kan bidrage
til god skolestart
Civilsamfundet og frivillige kan gøre en vigtig forskel for udsatte
børn i skolestarten. Det sker allerede, og der er behov for mere,
vurderer formanden for Frivilligrådet, Mads Roke Clausen.
er er potentiale i at få civilsam-
fundet endnu mere på banen i
forhold til at give alle børn en
god skolestart. Frivillige har nemlig særlige
muligheder for at gøre en forskel, mener
Frivilligrådets formand:
– Kommunale indsatser er afgørende
for at sikre udsatte børn en god start på
skolelivet, men de behøver ikke at stå
alene. Erfaringerne viser, at også civilsam-
fundsorganisationer kan yde en meget
vigtig støtte til forældre og børn, som har
svært ved at finde fodfæste i skolen og at
honorere de krav, skolegangen stiller, siger
Mads Roke Clausen.
Som eksempel fremhæver han indsat-
sen ”Baba – fordi far er vigtig”, hvor frivil-
lige, primært minoritetsfædre, arbejder
for at få andre fædre til at tage aktiv del i
deres børns liv, herunder skolestarten. Se
også artiklen
Frivillige får flere fædre med.
D
– Baba er en frivilligt drevet og meget
professionel indsats, der når en mål-
gruppe, der kan være svær at nå, og hvor
indsatsen kan have meget stor betydning
for det enkelte barn. Den slags er der brug
for mere af, siger Mads Roke Clausen.
Bydelsmødre, Mødrehjælpen, Røde
Kors og KFUM er også eksempler på
frivillige organisationer, der arbejder med
forældre i udsatte positioner i skolestarten,
og det rygstød kan mange familier have
brug for, vurderer han.
MANGE VEJE TIL TRIVSEL
Frivilligrådets formand ser også et stort
potentiale for civilsamfundsindsatser, der
støtter de børn, som i skolestarten døjer
med lav skoletrivsel. Støtten kan have
mange former – både inde i skolen og i
fritidslivet.
Ét eksempel på en sådan aktivitet, der
øger trivsel i skolen, er det forebyggende
antimobbeprogram Fri for Mobberi, som
Mary Fonden og Red Barnet står bag.
Programmet er rettet mod 0-9-årige børn,
deres forældre og de fagprofessionelle
omkring dem.
– Her går mange aktører sammen og
siger, at mobberi vil vi ikke finde os i. Det
er et godt eksempel på civilsamfundets
DNA: at påvirke konkret på lokalt plan –
og samtidig sætte en vigtig dagsorden,
siger han.
At deltage i fritidsaktiviteter og blive
en del af børnefællesskabet dér kan
også være en vej til bedre skoletrivsel
for et barn, der er sårbart i skolestarten,
vurderer Mads Roke Clausen. Også der
kan civilsamfundet og frivillige gøre gavn
i nogle familier, mener han. Eksempelvis
som en ven, der sørger for, at barnet hver
uge kommer ud ad døren og afsted til sin
fritidsaktivitet.
Han understreger, at flere frivillige tæt
på børn og familier i udsatte positioner
vil kræve civilsamfundsorganisationer,
der udviser stor omhu i udvælgelse og
træning af frivillige og løbende følger,
hvordan det går. Og selv da kan frivillige
ikke erstatte en offentlig indsats, kun
supplere den:
– Sårbare børn, der starter i skole, er
små vigtige mennesker, og det er helt
nødvendigt at stille høje krav både til
kvaliteten af frivilligindsatsen og til den of-
fentlige indsats, der foregår parallelt. Børn
har ubetinget brug for dygtige pædago-
ger og lærere, der har tid til dem.
Egmont Rapporten 2019
36
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0037.png
Om Baba
”Baba – fordi far er vigtig” arbejder for
at styrke primært minoritetsfædres
deltagelse i deres børns liv.
Frivillige fædre gennemgår et
læringsforløb, så de kan skabe fælles-
skaber med andre fædre, og holder
dialogmøder med fx skoler og andre
instanser om, hvordan fædre kan spille
en større rolle i deres barns opdragelse
og liv, herunder skolegang.
Baba har aktuelt fællesskaber 10
steder i landet, 100 frivillige fædre og
er i kontakt med cirka 6.300 fædre
om året.
Konceptet er udviklet af Fonden
For Socialt Ansvar, og Baba støttes af
blandt andre Egmont Fonden.
Konsulent i Baba Asger Johannsen sammen med en gruppe frivillige fædre, der går ud
og taler med andre fædre – blandt andet om skole-hjem-samarbejdets betydning.
Frivillige får
flere fædre med
En del fædre er usikre på, hvilken
rolle de kan spille, når deres barn
skal i skole. Det er erfaringen i
fædreindsatsen Baba, som opfordrer
skoler til at være mere tydelige om
fædres ansvar i skolestarten.
om deres barn. De kan føle sig usikre på, hvilken rolle
de kan spille, og kommer måske kun med deres barn
i skole første skoledag eller slet ikke. Vores frivillige
arbejder for, at fædre er en vigtig støtte og rollemo-
del, når deres børn starter i skole.
Minoritetsfædre holder sig ofte en anelse mere
tilbage end etnisk danske fædre, når deres børn skal
i skole, oplever Baba. Det forklarer Asger Johannsen
med, at en del minoritetsfædre både er usikre på
deres egen rolle i skolestarten og måske ikke har fuld
tillid til offentlige institutioner og myndigheder. Det
fremgår af svar fra ca. 1.300 fædre, som Fonden for
Socialt Ansvar i 2014 talte med i forarbejdet til Baba.
– Vi har løbende dialog med en række skoler om,
hvordan vi sammen aktiverer fædrene. De frivillige
i Baba bruger meget energi på at forklare fædre, at
de skal deltage. At det er en vigtig del af at være far,
siger Asger Johannsen.
Han opfordrer skoler til at være tydelige i dialogen
med fædre:
– Skolen kan opleves som et feminint univers med
mange møder og lange snakke, hvor man som mand
kan savne, at forventningerne til skole-hjem-samar-
bejdet bliver mere håndgribelige. Ellers ved en del
mænd ikke, hvad de skal gøre.
S
om far er det svært at finde ud af, hvilken rolle
man har, når ens barn går fra børnehave til
skole, og mange fædre lader derfor barnets
mor stå alene med den vigtige familieopbakning til
skolestart. Det bør ændres, for både barn og skole
går glip af vigtige ressourcer, som fædre kan bidrage
med.
Det vurderer Asger Johannsen, konsulent i Baba,
en indsats baseret på, at frivillige fædre bliver uddan-
net til at støtte andre fædre i at støtte deres børn –
eksempelvis i forbindelse med skolestart.
Baba er målrettet fædre i etniske minoritetsmiljøer,
men også blandt etnisk danske fædre møder Baba
usikkerhed om farrollen i skolestarten:
– De steder, hvor vores frivillige arbejder, er fædre
generelt ikke meget aktive i samarbejdet med skolen
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0038.png
Ny undersøgelse
Trivselsproblemer ved skole-
start trækker lange spor
Børn, der har trivselsproblemer eller er sårbare, når de starter i skole,
klarer sig generelt dårligere senere i deres uddannelsesforløb. Det
viser en ny analyse af 5.000 børns trivsel ved skolestarten.
ørn, der har flere trivselsudfordringer i forbindelse
med deres skolestart, har betydelig større risiko for at
klare sig dårligt senere i uddannelsessystemet. Jo flere
udfordringer, børnene har i 7-årsalderen, desto højere
er risikoen for, at de klarer sig dårligt til folkeskolens afgangs-
prøve, ikke gennemfører en ungdomsuddannelse og hverken er i
job eller uddannelse som 22-årige.
B
Sådan er undersøgelsen gennemført
Analysen af trivselsudfordringer ved skolestart er baseret
på VIVE’s Børneforløbsundersøgelse med et repræsen-
tativt udsnit af børn født i efteråret 1995. De er via seks
interviewrunder fulgt, fra de var seks måneder gamle, til
de fyldte 18 år. Af de 6.000 børn, der er udtrukket til at
besvare undersøgelsen, har 4.875 mødre besvaret seks
spørgsmål om børnenes skolestartsudfordringer, da
børnene var syv år gamle. Rapporten følger denne gruppe
af børn via uddannelses- og beskæftigelsesregistrene i
Danmarks Statistik frem til og med 22-årsalderen.
I analysen tages der højde for følgende karakteristika
ved barnet såvel som barnets familie både før og ved
skolestartsalderen:
• Familiens socioøkonomiske status
• Familietype
• Om mor eller far har en psykiatrisk diagnose
• Barnets alder ved skolestart
• Om barnet er diagnosticeret med en psykiatrisk diag-
nose i 0-6-årsalderen
• Om barnet er hæmmet af handicap til daglig
• Barnets socioemotionelle udfordringer ved treårsalde-
ren.
Børnenes trivselsudfordringer sammenholdes med deres
generelle psykiske sårbarhed ved 7-årsalderen, som er
målt ved hjælp af besvarelser i SDQ. Se også faktaboksen
Sådan måles sårbarhed.
Egmont Rapporten 2019
38
Det viser den første undersøgelse af skolestarten for knap 5.000
børn, der er født i efteråret 1995, og som kan følges frem til i
dag. Se også faktaboksen
Sådan er undersøgelsen gennemført.
Det er velkendt fra anden forskning, at faktorer tidligt i børns
liv har betydning for deres trivsel ved skolestart og senere
uddannelsesresultater. Det bekræfter den nye undersøgelse.
Men seniorforsker i VIVE Mette Lausten, der har været med til
at gennemføre undersøgelsen for Egmont Fonden, kalder det
”opsigtsvækkende”, at udfordringer ved skolestart er en særlig
risikofaktor på den lange bane.
– Selv når man tager højde for forskelle i uddannelse, indtægt
og arbejde, skilsmisse og psykisk sygdom hos forældrene og for
handicap og tidlige trivselsudfordringer hos barnet, er der stadig
en signifikant forskel på børn med og uden trivselsudfordringer
i forbindelse med skolestart. En forskel, der ser ud til at have
betydning for, hvordan de klarer sig videre i skolen og i livet, siger
hun.
Undersøgelsen viser, at hver sjette 7-årige barn (16,1 pct.)
havde
sammensatte
udfordringer ved skolestart, dvs. oplevede to
eller flere af følgende seks udfordringer:
• Psykiske udfordringer (at være ked af det, at mangle selvtillid,
at være alt for tilbagetrukken)
• Koncentrationsmæssige udfordringer (ikke at ville lave lektier,
at have koncentrationsproblemer i klassen)
• Konflikter med kammeraterne
• Tale- og sprogproblemer (talebesvær, stammen, sprogforstå-
else, kommunikationsbesvær)
• Konflikter med læreren
• Andre problemer, fx utryghed, mobning eller forældrekonflikt.
Hvert femte barn oplevede én af disse udfordringer i forbindelse
med skolestart. To ud af tre børn (63,6 pct.) oplevede ingen af
dem.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0039.png
Udfordringer i skolestarten
Figur 1: Andel 7-årige med trivselsudfordringer
Type af trivselsudfordring
Psykiske udfordringer
Koncentrationsmæssige udfordringer
Konfikter med kammeraterne
Tale- og sprogproblemer
Konflikter med læreren
Andre problemer
0
6,0
5,2
5,5
Pct.
5
10
15
20
Ingen
To
Kilde: VIVE: Trivselsudfordringer ved skolestart, 2019. Børn fra årgang 1995.
Antal samtidige trivselsudfordringer
6,5 pct.
17,4
16,3
11,3
63,6 pct.
20,3 pct.
9,6 pct.
16,1 pct. af
de 7-årige
havde sam-
mensatte
udfordringer,
dvs. to eller
flere: +
Én
Tre eller flere
Figur 1 viser udbredelsen af de enkelte udfordringer, og hvor
mange samtidige udfordringer børnene havde.
Undersøgelsen viser, at jo flere udfordringer børnene havde
ved skolestart, jo større er risikoen alt andet lige for, at de klarer
sig dårligere end deres jævnaldrende senere i uddannelsesfor-
løbet. Figur 2 viser, at for hver ekstra udfordring ved skolestart
svækkes de fremtidige uddannelsesresultater. Tallene er renset
for forskelle i relevante baggrundsvariable, og alle resultater er
statistisk signifikante.
Figuren viser, at mens en
gennemsnitlig
7-årig uden skole-
startsudfordringer havde 81,7 pct. sandsynlighed for at gennem-
føre en ungdomsuddannelse som 22-årig, er tallet kun 62 pct.
for syvårige med tre eller flere udfordringer i forbindelse med
skolestarten. Samme mønster ses for de to andre indikatorer: At
få under karakteren 2 i både dansk og matematik ved folkesko-
lens afgangsprøve samt hverken at være under uddannelse eller i
job som 22-årig.
– Når mødrene tilkendegiver, at deres barn har sammensatte
udfordringer ved skolestart, er det altså ikke ubegrundede
bekymringer, der kun handler om barnets aktuelle trivsel i skolen.
De børn, som har mange udfordringer, er ekstra hårdt ramt på
de langsigtede resultater, vi har undersøgt, siger Mette Lausten.
Trivselsudfordringer – i et langsigtet perspektiv
Figur 2: Betydningen af antal trivselsudfordringer ved skolestart for eksamensresultat, uddannelse og job
Sandsynligheden for:
At få mindst 2 i dansk
og matematik*
(pct.)
100
Sandsynligheden for:
At have gennemført en
ungdomsuddannelse**
(pct.)
100
Sandsynligheden for:
Hverken at være i job
eller uddannelse***
(pct.)
8
92
88
7,5
5,9
86
80
80
82
7
80
78
74
62
6
5
4
60
60
3,6
2,9
40
40
3
2
20
20
1
0
0
0
Ingen
Én
To
Tre eller
flere
Ingen
Én
To
Tre eller
flere
Ingen
Én
To
Tre eller
flere
Anm.: Beregningen bygger på en lineær sandsynlighedsmodel, hvor der er kontrolleret for relevante baggrundskarakteristika.
Note*: Ved folkeskolens afgangsprøve.
Note**: Ved 22-årsalderen. I alt 11,7 pct. af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse, men har ikke afsluttet den.
Note***: Unge, der i mindst to ud af tre af årene fra 2015-2017 hverken er i gang med en uddannelse eller er i beskæftigelse.
Kilde: VIVE: Trivselsudfordringer ved skolestart, 2019. Børn fra årgang 1995.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0040.png
SÅRBARHED FORSTÆRKER RISICI
Børn kan have
generelle
socioemotionelle vanskeligheder, dvs. en
sårbarhed, der ikke knytter sig specifikt til skolestarten. VIVE har
derfor set på resultaterne af sårbarhedsmålinger for de samme
ca. 5.000 7-årige børn, der indgår i Børneforløbsundersøgelsen.
Se også faktaboks:
Sådan måles sårbarheden.
Ifølge undersø-
gelsen har hvert femte barn (20,6 pct.) i 7-årsalderen en generel
sårbarhed.
Undersøgelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem
at være et sårbart barn og have trivselsudfordringer i skolestarten.
Således er det hvert tredje af de sårbare børn, der har sammen-
satte trivselsudfordringer i skolestarten, mens det blandt ikke-
sårbare børn kun er cirka hvert ottende (11,8 pct.). Se figur 3.
Sårbarhed øger risikoen for dårlig trivsel
Figur 3: Andel af børn med sammensatte trivselsudfordringer
Blandt sårbare børn*
Blandt ikke-sårbare børn
11,8 pct.
66,9 pct.
33,1 pct.
88,2 pct.
.
Har højst én trivselsudfordring
Har sammensatte trivselsudfordringer (to eller flere)
Anm.: De sårbare børn udgør 20,6 pct. af den samlede børnegruppe.
Note*: Sårbarhed er målt med SDQ-metoden. Se faktaboks.
Kilde: VIVE: Trivselsudfordringer ved skolestart, 2019. Børn fra årgang 1995.
En mindre gruppe af børn – knap 7 pct. af alle børn – har
både
generel sårbarhed og sammensatte trivselsudfordringer i forbin-
delse med skolestart. Denne gruppe viser sig i undersøgelsen
at have
ekstra
høj risiko for at klare sig dårligt videre i skole- og
uddannelsesforløbet. Se venstre side af figur 4.
Når det fx gælder chancen for at gennemføre en ungdomsud-
dannelse, ligger de sårbare børn med sammensatte udfordringer
25 procentpoint under de ikke-sårbare uden sammensatte udfor-
dringer. Se højre side af figur 4.
Denne gruppe har samtidig mere end fem gange så høj risiko
for at havne i gruppen, der hverken er i uddannelse eller job som
22-årige. Også disse tal er renset for forskelle i social baggrund
mv.
– Samlet set viser resultaterne, at sammensatte udfordringer
ved skolestart er en særlig risikofaktor for uddannelse og be-
skæftigelse på den lange bane – ikke mindst i kombination med
sårbarhed hos barnet, siger Mette Lausten.
Ifølge hende viser undersøgelsens resultater, hvor vigtigt det
er at have fokus på at sikre alle en god og tryg skolestart. Hun
anbefaler at sætte
særlig
fokus på de sårbare børn samt børn,
der oplever psykiske udfordringer, koncentrationsproblemer og
konflikter med kammeraterne, da det er de tre hyppigste trivsels-
udfordringer i skolestarten.
– Undersøgelsen bekræfter, at en række sociale forhold i fami-
lien har betydning for, hvordan børn klarer sig igennem skolelivet
og videre i uddannelse og beskæftigelse. Men det er nyt, at vi
så tydeligt kan se, at trivselsproblemer i skolestarten kan trække
lange spor i børns liv – uanset deres familiebaggrund.
Mette Lausten understreger, at undersøgelsen ikke påviser
nogen sikker
årsagssammenhæng
mellem børnenes trivselspro-
blemer i skolestarten og deres senere uddannelsesforløb. Der er
således mange forhold forud for skolestarten, der kan påvirke
sandsynligheden for skolestartsudfordringer og barnets senere
Egmont Rapporten 2019
40
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0041.png
Sårbarhed påvirker uddannelseschancer
Figur 4: Andel sårbare børn med og uden trivselsudfordringer,
der har gennemført en ungdomsuddannelse
Andel sårbare børn* med
sammensatte trivselsudfordringer
6,8 pct.
Sandsynlighed for at gennemføre
en ungdomsuddannelse** (pct.)
100
84
80
78
72
59
9,4 pct.
60
70,1 pct.
13,8 pct.
40
uddannelses- og beskæftigelsessituation. Og selv om analys en
justerer for en række af disse forhold, kan der være andre fakto-
rer tidligt i barnets liv, som den ikke tager højde for.
Men de signifikante statistiske sammenhænge i analysen bety-
der ifølge Mette Lausten, at man må betragte en dårlig skolestart
som en særlig risikofaktor i barnets videre liv. De præcise årsager
til, at nogle børn mistrives i forbindelse med skolestarten, bør
ifølge hende undersøges grundigere:
– Vi er nødt til at vide mere om, hvornår og hvordan proble-
merne opstår for at vide, hvor i barnets liv det er mest frugtbart
at sætte ind med hjælpende indsatser.
Hele rapporten
Trivselsudfordringer ved skolestart – et lang-
tidsperspektiv
kan læses på Egmont Fondens hjemmeside eller på
vive.dk.
20
0
Ikke-sårbare
børn uden
sammensatte
udfordringer
Ikke-sårbare
børn
med
sammensatte
udfordringer
Sårbare
børn uden
sammensatte
udfordringer
Sårbare
børn
med
sammensatte
udfordringer
Sådan måles sårbarhed
I Børneforløbsundersøgelsen måles
børnenes sårbarhed vha. spørgsmål
i SDQ, The Strengths and Difficulties
Questionnaire, et standardiseret og
valideret spørgeskema til at indkredse
socioemotionelle styrker og svaghe-
der. Resultaterne kan bruges som en
indikator for psykisk sårbarhed, men
metoden kan ikke i sig selv bruges til
at stille en diagnose.
SDQ består af i alt 25 spørgsmål om
barnets styrker og udfordringer inden
for følgende fire dimensioner:
• følelsesmæssige problemer
• adfærdsproblemer
• hyperaktivitet
• kammeratskabsproblemer.
I undersøgelsen betegnes et barn
som sårbart, hvis det ligger uden for
normalområdet på én eller flere af de
fire problemdimensioner.
Anm.: Beregningen bygger på en lineær sandsynlighedsmodel, hvor der er
kontrolleret for relevante baggrundskarakteristika.
Note*: Sårbarhed er målt med SDQ-metoden. Se faktaboks.
Note**: Ved 22-årsalderen. I alt 11,7 pct. af de unge er i gang med en ung-
domsuddannelse, men har ikke afsluttet den.
Kilde: VIVE: Trivselsudfordringer ved skolestart, 2019. Børn fra årgang 1995.
„Det er nyt, at vi så tydeligt kan se, at trivsels-
problemer i skolestarten kan trække lange spor
i børns liv – uanset deres familiebaggrund.“
Mette Lausten, seniorforsker, VIVE
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
Sæt fokus
sårbarhed
i skolestarten
At sikre alle børn en god skolestart er en vigtig opgave, der
kræver dygtige fagprofessionelle, som er gode til at samarbejde
indbyrdes og med forældrene, vurderer Stefan Hermann.
professionelle, der arbejder med skolestart,
5. UDDAN TIL DEN GODE
SKOLESTART
har de nødvendige kompetencer til at se
og handle på tidlige tegn på sårbarhed og – På professionshøjskolerne skal vi sikre, at
vores uddannelser og efteruddannelses-
mistrivsel hos børn i skolestarten.
tilbud giver fagprofessionelle de relevante
kompetencer – også i forhold til en god
3. ST YRK PROFESSIONERNES
skolestart. Vi skal især blive bedre til at
INDBYRDES SAMARBEJDE
uddanne til et godt forældresamarbejde
– Børn, der mistrives i skolestarten, har
og til at understøtte samarbejde mellem
ofte flere samtidige udfordringer. Det
lærere og pædagoger; det samarbejde
kan fx være psykisk sårbarhed, problemer
kan og skal sundhedsuddannelserne også
hjemme, sociale udfordringer, sproglige
understøtte, for sundhedsplejen kan følge
vanskeligheder eller andet. Indsatsen for
børnene lige fra fødslen og hele vejen ind
disse børn kræver, at lærere, pædagoger,
i skolen.
sundhedsplejersker – og i nogle tilfælde
Selv om Stefan Hermann mener, at
også PPR – er gode til at samarbejde
der er en del, professionshøjskolerne kan
1. FOKUSÉR PÅ SÅRBARHED
indbyrdes.
bidrage med på vejen mod en god skole-
start for alle, understreger han samtidig,
I OVERGANGEN
– Alle fagprofessionelle omkring børn i
at der er brug for handling på mange
4. FORSTÆRK SAMARBEJDET
skolestarten skal vide, at den kan være
andre niveauer:
MED FOR ÆLDRE
en kritisk overgang i børns liv. Derfor skal
– Vi skal som uddannelser være med til
– Fagprofessionelle skal også være gode til
lærere, pædagoger, børnehaveklassele-
at gøre det ”hot” at samarbejde med an-
dre professioner. Men hvis der virkelig skal
dere, sundhedsplejersker og ledere være
at samarbejde med forældrene i og om-
kring skolestarten. Her kan der være brug
skub i den udvikling, skal der også være
særligt opmærksomme på de børn, som
for at forny den typiske samarbejdskultur,
fokus på det i de studerendes praktikfor-
er sårbare og har trivselsudfordringer i
løb. I det hele taget må kommuner, skoler
så den retter sig mindre mod udflugter,
skolestarten.
og dagtilbud investere mere i efter- og
sukker- og mobilpolitik og handler mere
videreuddannelser, der går på tværs af
om, hvordan forældre kan bidrage til, at
2. OPDAG OG REAGÉR
professionerne, ligesom der er behov for
alle børn trives i skolens hverdag og ikke
PÅ MISTRIVSEL
udviklingsprojekter, som kan undersøge
mindst i undervisningens rum. Lærere og
– Fagprofessionelle skal opdage og reagere, skoleledere skal være klædt på til at drive
effekterne af et bedre tværprofessionelt
når børn har det svært i skolestarten. Der-
samarbejde i forhold til skolestarten.
et godt skole-hjem-samarbejde – også
for skal kommuner og skoler sikre, at fag-
med forældre i udsatte positioner.
t relativt mange børn ikke
trives i deres første skoleår,
bør alle, der har med sko-
lestart at gøre, tage meget
alvorligt. Det mener Stefan Hermann,
rektor for Københavns Professionshøjskole
og formand for rektorkollegiet på landets
professionshøjskoler, der uddanner lærere
og pædagoger; to af skolerne uddanner
også sundhedsplejersker.
Der er ifølge Stefan Hermann især
behov for øget opmærksomhed på fem
punkter, hvis man vil give alle børn en god
skolestart:
A
Egmont Rapporten 2019
42
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0043.png
„Indsatsen for børn, der
mistrives i skolestarten,
kræver, at lærere, pædagoger,
sundhedsplejersker – og i
nogle tilfælde også PPR –
er gode til at samarbejde
indbyrdes.“
Stefan Hermann, formand for Danske
Professionshøjskolers rektorer
Alle fagprofes-
sionelle omkring
børn i skolestarten
skal vide, at den
kan være en kritisk
overgang i børns
liv, siger Stefan
Hermann. Her er
Isabella og Kristian
fra børnehaveklas-
sen på Amager
Fælled Skole dybt
koncentreret om en
opgave.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0044.png
Skoler skal kende
udsatte børn
længe før skolestart
Egmont Rapporten 2019
44
Børn fra Søndervangskolen i Aarhus leger i et frikvarter. Kommunens PPR-chef understreger,
at de fleste børn trives godt i overgangen til skole, mens et stort mindretal har forskellige
udfordringer i skolestarten.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0045.png
Det er sværere end tidligere for
udsatte børn at starte i skole,
vurderer PPR-chef og efterlyser
bedre koordinering – gerne
med PPR i en central rolle. Tidlig
videndeling gavner de udsatte
børn, men der skal mere til, viser
undersøgelse.
S
om chef for PPR og Spe-
cialpædagogik i landets
næststørste kommune har
Jan Sejersdahl Kirkegaard
et vågent øje på udsathed i
forbindelse med skolestart, og han ser en
tendens, der bekymrer ham:
– De udsatte børn ved skolestart har
det sværere end for bare 5-10 år siden.
Afstanden mellem de børn, som trives, og
dem, som ikke gør, stiger og stiger. Det
samme gør læringsuligheden. Udsatte
børn har i dag virkelig svært ved at kom-
me ind i en god udviklingsrytme i skolen,
siger han og nævner som et eksempel på
udviklingen, at antallet af børn og unge
med en psykiatrisk diagnose de seneste
fem år er steget med mere end 25 pct.
Ud fra trivselsundersøgelser i både Aar-
hus og på landsplan vurderer PPR-chefen,
at flertallet af børn trives i overgangen til
skole og klarer skolestarten godt, mens et
stort mindretal i varierende grad er udfor-
dret. Det kan fx være socialt udsatte, børn
med diagnoser eller psykisk sårbarhed og
børn, der af andre grunde har svært ved
at finde fodfæste i skolens hverdag.
BEHOV FOR FÆLLES TILGANG
Tendensen kalder på handling, mener Jan
Sejersdahl Kirkegaard. For selv om næsten
alle landets kommuner har erkendt
vigtigheden af at sikre alle børn en god
skolestart, arbejder de meget forskelligt
med opgaven:
– En god skolestart er uendelig vigtig
for det enkelte barn og dets familie. Det
burde derfor være en højt prioriteret
opgave i alle kommuner. Men det er også
en svær opgave, hvor der er brug for en
mere fælles tilgang, stærkere evidens og
en bedre struktur på samarbejdet.
For opgaven er kompleks. Kommuner,
dagtilbud og skoler har hver deres struk-
turer, kulturer og børnegrupper. Derfor
foreslår Jan Sejersdahl Kierkegaard, at
PPR spiller en mere central rolle i arbejdet
med de børn, der kan opleve udsathed i
skolestarten.
– Vi kommer både i dagtilbud og i sko-
len. Vi har kompetencerne til at beskrive
de udsatte
billedtekst billedtekst
kan give
Billedtekst
børns behov. Og vi
Tekst
billedtekst billedtekst
hvad der
billedtekst
skolen nogle bud på,
billedtekst
kan og
billedtekst
for det enkelte barn, siger Jan
bør gøres
Tekst billedtekst billedtekst bil-
ledtekst
Sejersdahl Kierkegaard.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0046.png
Virksomme indsatser på tværs
VIVE har via spørgeskemaer og
registerdata undersøgt indsatser for
udsatte børn i skolestarten og deres
effekt. Undersøgelsen viste blandt
andet:
• At skolen bedre kan understøtte
de udsatte børns koncentration
og læring i børnehaveklasse, når
børnehaven giver oplysninger videre
til skolen om kommende skolebørn
med adfærdsvanskeligheder, psyki-
ske vanskeligheder, følelsesmæssige
problemer og indlæringsproblemer.
• At bistand fra PPR øger børns trivsel.
Psykolog, fysio- og/eller ergoterapi
eller høre- og talekonsulent i børne-
haveklasse understøtter, at børnene
trives bedre i 1. klasse.
• At støtte fra støttepædagog i SFO
i børnehaveklasse har en positiv
sammenhæng med, at eleven trives
bedre i 1. klasse.
• At det kan have en positiv betyd-
ning for tosprogede børns læring, at
der er en andetsprogslærer med i
store dele af undervisningen.
• At kommuner kan styrke samar-
bejdet mellem skolens indskoling
og SFO om aktiviteter, der støtter
nystartede udsatte elevers lærings-
parathed.
• At det gavner trivsel og læring hos
børn med vanskeligheder, når sko-
len holder rådgivende samtaler med
deres forældre.
• At systematisk brug af skoleparat-
hedsvurderinger er med til at sikre,
at børn, der ikke er skoleparate,
venter et år med at komme i skole.
Kilde: VIVE: ”Undersøgelse af indsat-
ser for og udvikling hos elever, der har
vanskeligheder i skolestarten”, 2015.
Egmont Rapporten 2019
Han peger desuden på, at PPR kan bi-
drage til at professionalisere arbejdet med
den gode overgang til skole for de udsatte
børn, herunder præcisere, hvordan der
bedst deles informationer om det enkelte
barn, og hvad skolen især skal være op-
mærksom på.
At PPR skal bringes bedre i spil i over-
gangen til skole, vurderer også Lisbeth
Aggerholm, der er chef i område Amager
i Københavns Kommunes Børne- og
Ungdomsforvaltning. Som øverste chef
for PPR, der her kaldes Tværfaglig Support,
leder Lisbeth Aggerholm de psykologer,
talehørekonsulenter, læsevejledere, støt-
tepædagoger og andre faggrupper, som
støtter udsatte børn og familier i område
Amagers 13 folkeskoler og cirka 135
dagtilbud.
– Kommunernes system med en tvær-
faglig støtteenhed er unikt og rummer
en stor og vigtig viden om udsatte børn
i dagtilbud, som ikke må gå tabt, når de
børn starter i skole.
I Københavns Kommune er der krav om
en skriftlig overdragelse af viden om alle
børn fra dagtilbud til skole. Og hvis der er
eller har været særlige tiltag for et barn,
holdes der også et egentligt overleverings-
møde. Læs også artiklen
God skolestart
kræver ledelse og samarbejde
på side 48.
Mange steder vil man med en endnu
mere systematisk og grundig overlevering
af viden til skolerne formentlig kunne
hjælpe udsatte børn og familier tidligere
i skolelivet – og måske også på andre og
flere måder, end det sker i dag, vurderer
hun.
Eksempelvis har det betydning, at sko-
len kender de konkrete indsatser og stra-
tegier, som er anvendt i det pædagogiske
arbejde med barnet i børnehaven, så skole
og SFO har et ordentligt udgangspunkt for
at beslutte, hvordan de kan støtte barnets
videre udvikling. Samtidig vil familien og
barnet opleve en bedre sammenhæng i
de understøttende indsatser.
Hun er enig i, at PPR har en vigtig rolle,
som kan styrkes:
– Det er væsentligt, at der tidligst muligt
skabes et helhedsorienteret blik på de
ressourcer og udfordringer hos barn og
familie, som er
kendt før skolestart.
Alle
fagprofessionelle omkring barnet skal bi-
drage til det blik, og det kræver systematik
i proces og praksis. Her har PPR en vigtig
rolle i forhold til at understøtte både
familier, institutioner og skoler.
GRUNDIG VIDENDELING
Det er tydeligt, at den grundige over-
levering af viden om det enkelte barn
inden skolestart gavner udsatte børn,
forklarer Jill Melbye, seniorforsker VIVE og
forskningsleder på en stor undersøgelse af
indsatser for de elever, der har vanske-
ligheder i skolestarten. Undersøgelsen
viser, at udsatte børn får en bedre støtte
i børnehaveklassen, når skolen kender
barnets udfordringer før skolestart. Se
også faktaboksen
Virksomme indsatser
på tværs.
– Jo mere systematik og grundighed i
overleveringen af information til skolen
før skolestart, desto bedre skolestart får
de udsatte børn. Vi fandt også, at jo mere
pædagoger og lærere er enige om, hvad
et udsat barn har brug for i overgangen
til skole, desto bedre trives barnet. Det
vigtige er, at de er sammen om at gen-
nemføre en målrettet indsats med støtte
til det enkelte barn.
Samtidig pegede undersøgelsen på, at
en indsats under og lige efter skolestarten
for mange udsatte børn ikke er nok. Der
skal formentlig en mangeårig indsats til,
forklarer Jill Melbye:
– Vi kunne ikke påvise nogen effekt af
indsatserne på kort sigt for flertallet af de
udsatte børn, som vi fulgte fra børneha-
veklassen og 1. klasse. De fik ikke færre
problemer i løbet af de to år, vi fulgte
dem. Det taler for, at de mest udsatte
typisk skal have støtte flere år op gennem
skoletiden, da de ofte har massive og
komplekse problemer, som ikke går over
på kort tid.
Den vurdering understøttes af en ny
VIVE-undersøgelse, der viser, at børn med
trivselsproblemer i skolestarten klarer sig
dårligere senere i uddannelsesforløbet, og
at børn, der i forvejen er psykisk sårbare,
er ekstra udsatte. Se også artiklen
Trivsels-
problemer ved skolestart trækker lange
spor
på side 38.
46
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0047.png
„De udsatte børn
ved skolestart har
det sværere end for
bare 5-10 år siden.
Afstanden mellem
de børn, som trives,
og dem, som ikke gør,
stiger og stiger. Det
samme gør lærings-
uligheden.“
Jan Sejersdahl Kierkegaard,
chef for PPR og Special-
pædagogik, Aarhus Kommune
KOM TIDLIGT I GANG
At starte forarbejdet tidligt er en kritisk
faktor i forhold til at give udsatte børn en
god skolestart. Jo før, jo bedre, lyder filo-
sofien i PPR i Aarhus. For jo bedre skolerne
kender deres kommende opgave, desto
bedre mulighed har de for at forberede
sig på den.
– Skolernes modtagelse må ikke starte,
når et udsat barn står i skolegården. Sko-
len skal indrette sig på barnets skolestart
længe inden, så den kan nå at kortlægge
opgaven og tilrettelægge et godt forløb.
Sådan er det desværre langt fra altid. Det
her er virkelig noget, skoler og dagtilbud
bokser med – også her hos os, siger Jan
Sejersdahl Kierkegaard.
Han peger på, at skoler og dagtilbud
generelt starter for sent på planlægningen
og savner hjælp til at arbejde systema-
tisk nok med forarbejdet til at modtage
udsatte børn.
– Det nytter ikke noget, at skolen først
et halvt år før skolestart ved, at et udsat
barn er på vej. Samarbejdet bør ideelt set
snarere starte halvandet år før, for de børn,
som får udfordringer, er allerede spottet
på det tidspunkt. Både børnehaven og
PPR ved udmærket, hvem de er, og bør
begynde at kortlægge behovet for støtte.
For dels tager det tid at allokere ressourcer
til opgaven, dels er det vigtigt tidligt at
inddrage forældrene, som ellers let når
at blive meget usikre, fordi de frygter, for
hvordan det skal gå deres barn i overgan-
gen til skole.
Desuden skal den tidlige planlægning
også give skolen tid til at skabe forudsæt-
ninger for, at kommende børnehaveklas-
ser bliver ramme om robuste og rumme-
lige børnefællesskaber. Det er noget af
det vigtigste for god skolestart, påpeger
Jan Sejersdahl Kierkegaard.
– Jeg tror ikke, vi løser uligheden ved
alene at se på, hvad vi kan gøre for den
gruppe, som er udsat. Vi skal også se på,
hvad de børn, som klarer sig godt, kan
gøre for de udsatte. Hvordan de bidrager
til et rummeligt og robust børnefæl-
lesskab i skolen, og her er skolestarten
virkelig vigtig.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0048.png
Samarbejde skal der
til – ikke bare blandt
eleverne, men også
mellem de mange
voksne, der skal få
skolestarten til at
lykkes. Her hjælpes
Abdulsamed, Willum
og Vilfred fra Amager
Fælled Skole med en
opgave.
God skolestart
kræver ledelse
og samarbejde
I københavnerbydelen Amager bliver samarbejdet om god
skolestart for alle højt prioriteret på skoler, i dagtilbud og i
forvaltningen. Systematisk videndeling om udsatte børn er
en vigtig del af indsatsen.
A
Egmont Rapporten 2019
48
mager Fælled Skole har
over en årrække vendt lav
elevtrivsel til høj; især i de
mindste klasser er trivslen
steget. Det tilskriver sous-
chef Rebekka Wellejus, at skoleledelsen
har stort fokus på trivsel – ikke mindst i
skolestarten:
– Vi er som skole meget optaget af triv-
sel og har generelt fokus på at skabe gode
sociale fællesskaber med plads til alle.
Blandt andet venter vi med at beslutte
klassernes sammensætning endeligt indtil
december i børnehaveklassen, så vi har de
bedste muligheder for at sætte klasserne
rigtigt sammen og dermed skabe gode
børnefællesskaber. Det har kæmpe værdi.
Andelen af indskolingselever, der er
meget glade for deres skole, er på tre år
steget med næsten 12 procentpoint (til
80 pct.). I samme periode er skolen gået
fra at ligge under gennemsnittet blandt
københavnske skoler til at ligge over, når
det gælder indskolingselevers trivsel. Sko-
len ligger i et område, hvor en relativt høj
andel af familierne er i udsatte positioner.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0049.png
„De første tre måneder i børnehaveklassen
er afgørende vigtige for, om et udsat
barn kommer godt fra start i sit skoleliv.“
Rebekka Wellejus, souschef, Amager Fælled Skole
Systematiske møder om
børn med særlige behov
Skoler og dagtilbud i Københavns
Kommune arbejder ud fra en politisk
besluttet systematik i overleveringen af
viden om kommende skolebørn.
Hvis et dagtilbud vurderer, at et
barn kan have særlige behov i for-
bindelse med skolestart, men stadig
ligger inden for almenområdet, skal
der afholdes et fysisk overleverings-
møde. Her deltager barnets forældre,
repræsentanter for dagtilbud og skole
– typisk skoleledelsen – samt fagprofes-
sionelle fra forvaltningen, der har med
barnet at gøre. Det møde finder typisk
sted cirka et halvt år før, barnet starter
i børnehaveklassen.
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0050.png
AKTIV LEDELSE
Ledelsen spiller en meget aktiv rolle i det
styrkede fokus på trivsel for alle i skole-
starten, vurderer Rebekka Wellejus, som
sammen med børnehaveklasselederen
deltager i de overleveringsmøder om ud-
satte børn inden skolestart, som Køben-
havns Kommune har gjort obligatorisk. Se
faktaboksen Systematiske møder om børn
med særlige behov.
– Jeg deltager som ledelsesrepræsentant
ved alle overleveringsmøder for at signa-
lere, at god overlevering er vigtigt for os i
ledelsen. Det er vigtigt, at vi lytter til, hvad
børnehaven ved om barnet.
Hun deltager også sammen med den
kommende børnehaveklasseleder i sidste
del af et familiekursus for forældre til
udsatte børn i dagtilbud.
– Det prioriterer vi, for vi kan se, at det
har stor betydning, at vi møder barn og
forældre, før de træder ind ad døren hos
os, og at vi helt fra begyndelsen får et fæl-
les sprog om skolestarten.
Rebekka Wellejus vurderer, at syste-
matikken i samarbejdet mellem skoler og
dagtilbud kan blive endnu bedre, så viden
om udsatte børn bliver delt grundigt og
tidligt, og så samarbejdet med deres for-
ældre kommer hurtigt og godt i gang.
– De første tre måneder i børnehaveklas-
sen er afgørende vigtige for, om et udsat
barn kommer godt fra start i sit skoleliv.
Derfor skal vi tidligt starte et godt samar-
bejde med forældre til socialt udsatte. Jo
før, desto bedre, siger Rebekka Wellejus.
To udfordringer for skolen er, at det va-
rierer meget fra børnehave til børnehave,
hvornår de ser behovet for at mødes med
skolen om et barn inden skolestart, og at
skolen får børn fra så mange dagtilbud, at
et tæt samarbejde med alle ikke er muligt,
vurderer souschefen.
BEDRE DATA K AN
LØFTE KVALITETEN
Tværfaglig chef i Børn- og Ungeforvaltnin-
gens område Amager, Lisbeth Aggerholm,
vurderer også, at overleveringen af viden
om udsatte børn fra dagtilbud til skoler
kan blive endnu bedre. Det arbejder
Københavns Kommune på – blandt andet
ved at digitalisere de kompetenceprofiler,
som dagtilbud skal udarbejde om alle
børn før skolestart.
– Det er fremtiden, at skole, dagtilbud
og forvaltning har fælles platforme med
valide data om udsatte børn, som de kan
trække på. Digitaliseringen er tidskræven-
de her og nu, men på sigt vil det virkelig
kunne løfte kvaliteten af overleveringen,
siger hun.
Lisbeth Aggerholm understreger, at
overleveringsmøder ikke i sig selv er nok til,
at alle udsatte børn får den nødvendige
støtte. At skolelederen deltager, ser hun
som en nødvendighed, da skolelederen
har det fortløbende ansvar for, at der
bliver iværksat indsatser, som understøt-
ter barnet i nødvendigt og tilstrækkeligt
omfang. Hun ser det også som afgørende,
at den pædagog, som kender barnet
bedst, deltager.
– Overleveringsmødernes største værdi
er at gøre skolerne mere opmærksomme
på den gruppe af børn, som ikke allerede
i dagtilbud har fået massiv støtte, men
som alligevel har brug for lidt særlig hjælp
til at få en god overgang. Dem kan skolen
ellers let overse og blive opmærksom på
for sent, siger hun.
Amager Fælled Skole har gen-
nem flere år arbejdet intensivt
med en god skolestart – her
skolens to børnehaveklasse-
lærere, Liv Marit Sørlien (t.v.)
og Hanne Vilborg.
Egmont Rapporten 2019
50
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0051.png
Skoleleder:
Indlysende rigtigt at
prioritere skolestart
Kalvebod Fælled Skole ser skolestarten som fundamentet for resten af
skoletiden, og skolelederen bruger derfor tid på at sikre et ligeværdigt
tværfagligt samarbejde om en god skolestart for alle.
S
koleleder Maria Bælum Mauria på
Kalvebod Fælled Skole på Amager
er ikke i tvivl: At trives og lære på
rejsen gennem skolesystemet kræver, at
barnet får en god skolestart, så det vælger
hun at prioritere højt:
– At prioritere skolestart er for os og for
mig indlysende rigtigt. Dér spændes buen
i forhold til at sende børnene godt afsted
på deres skolelivsrejse. Dér skabes den kul-
tur, som sikrer, at børnene lærer det, de
skal, og får en god skoletid. Vi gør derfor
meget for at sikre god overgang til skole.
Hun og skolen arbejder med skolestar-
ten ad især to spor.
Spor ét er at gøre skolen klar til børn
med særlige behov ved at skabe inklude-
rende læringsmiljøer – med inspiration fra
Nest-programmet, fortæller skolelederen.
Se også faktaboksen
Skolestart for Alle
side 27.
NYSGERRIGHED OG RESPEKT
Det andet spor er at understøtte tvær-
fagligt samarbejde om skolestart. Maria
Bælum Mauria mødes regelmæssigt med
lederne af de dagtilbud, skolen modtager
flest børn fra. Lederne drøfter på de mø-
der emner, der kan lette børns overgang
til skole. De har også fælles temadage og
faglige ekskursioner.
– De fælles ledelsesmøder betyder, at vi
kender og respekterer hinanden og kan
dele drømme om, hvordan alle børn kan
sikres en god skolestart. At lykkes med det
kræver fælles visioner.
Skoleledelsen skal sørge for, at skole
og dagtilbud er interesserede i, hvad der
foregår i hinandens verdner, mener Maria
Bælum Mauria:
– Skolen skal kende og besøge dagtilbud
– ikke kun omvendt. Vi skal være åbne og
nysgerrige over for, hvordan vi arbejder
med børnene på forskellige måder. Det
skaber en respekt, lydhørhed og fleksi-
bilitet, der er til gavn for alle og især for
udsatte børn, fordi det er lettere at finde
gode løsninger, og mange flere ting kan
lade sig gøre.
Hun ser det også som centralt for god
skolestart, at skoleledelsen sikrer en kultur,
hvor lærere og pædagoger i skolen ser
sig som ligeværdige kollegaer, der bringer
hinandens kompetencer i spil. Det giver
alle børn den bedste skolestart.
„Skolen skal kende
og besøge dag-
tilbud – ikke kun
omvendt. Vi skal
være åbne og
nysgerrige over for,
hvordan vi arbejder
med børnene på
forskellige måder.“
Maria Bælum Mauria,
skoleleder, Kalvebod
Fælled Skole
BUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 13: EGMONT RAPPORTEN 2019 NÅR STORE BLIVER SMÅ – giv alle børn en god skolestart
2067818_0052.png
"Uanset hvor grundigt forberedt barnet
er, vil det at træde ind i skolegården
første skoledag være en kæmpestor
udviklingsudfordring. For alle børn.
Mens voksne typisk ser skolestart som
et skift, der gør barnet større, vil barnet
selv opleve at blive mindre."
Pernille Hviid, lektor i børnepsykologi
Egmont Fonden er en erhvervsdrivende fond, der driver medievirksomhed og tager et almen-
nyttigt ansvar. Det betyder, at overskuddet fra mediekoncernen, der står bag virksomheder
som Nordisk Film, TV 2 Norge, Lindhardt og Ringhof og Egmont Publishing, går til udvikling
af egne medier samt til at støtte filmtalenter og udsatte børn og unge. Siden 1920 har denne
støtte udgjort ca. 3 mia. kr. samlet set. I de seneste år er knap 100 mio. kr. af overskuddet årligt
gået til almennyttige aktiviteter i Danmark og Norge.