Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 70
Offentligt
2081751_0001.png
BEU
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om profilafklaringsværktøjer
CVR 10172748
Kære medlemmer af beskæftigelsesudvalget
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har i en årrække stillet to profilafkla-
ringsværktøjer til rådighed
et for dagpengemodtagere og et for uddannelses-
hjælpsmodtagere. Etableringen af værktøjerne blev aftalt i forbindelse med hen-
holdsvis kontanthjælpsreformen i 2013 (unge) og beskæftigelsesreformen i 2014
(dagpengemodtagere). Værktøjerne er frivillige at anvende og består af et spørge-
skema, som den ledige udfylder, og en statistisk del, hvor der indhentes relevante
registerdata om den ledige til baggrund for screeningen.
Det er frivilligt for borgeren at anvende værktøjerne ved opstarten af et ledigheds-
forløb. Sigtet er at understøtte, at borgeren på første samtale mødes med en mere
individuel tilgang, som tager afsæt i den enkelte borgers udgangspunkt, med hen-
blik på at den rette indsats mod job og uddannelse bliver igangsat.
Jeg skriver til jer for at give en opfølgning på den medieomtale af værktøjet, som
der har været hen over sommeren, samt at orientere jer om resultaterne af en tek-
nisk gennemgang af værktøjerne, der er foretaget forud for ikrafttrædelsen af den
nye lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB).
Medieomtale af profilafklaringsværktøjet
I den nye LAB-lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som Folketinget vedtog den
30. april i år, er lovbemærkningerne til profilafklaringsværktøjet blevet præciseret.
Det førte henover sommeren til en fejlagtig opfattelse i nogle medier om, at der
med den nye LAB blev vedtaget et
nyt
profilafklaringsværktøj, hvilket ikke er til-
fældet. Datatilsynet blev i den forbindelse kritiseret for ikke at have gennemgået
profilafklaringsværktøjet i sit høringssvar og besluttede derfor at foretage en for-
nyet vurdering af den nu vedtagne lov.
Til orientering sender jeg jer Datatilsynets supplerende høringssvar om profilafkla-
ringsværktøjet. Datatilsynet konkluderer, at profilafklaringsværktøjet er i fuld over-
ensstemmelse med såvel databeskyttelsesforordningen som databeskyttelsesloven.
Datatilsynets høringssvar glæder mig, da det er helt afgørende, at man som borger
kan have tillid til - og være tryg ved - at vi passer godt på borgerens data og giver
en individuel indsats.
30. september 2019
J.nr.
19/07721- 2019 - 4619
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om profilafklaringsværktøjer, fra beskæftigelsesministeren
Datatilsynet kritiserer dog rent procesmæssigt, at den uddybende beskrivelse af
profilafklaringsværktøjet af tidsmæssige årsager ikke var blevet indarbejdet i den
udgave af lovforslaget, som blev sendt i ekstern høring, men først fremgik efterføl-
gende i den udgave, som blev sendt til behandling i Folketinget. Det er derfor no-
get, ministeriet vil være meget opmærksom på fremadrettet i vores høringsproces-
ser.
Herudover kan jeg oplyse, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i øje-
blikket er i gang med at se på mulighederne for at optimere den lediges brugerrejse
i profilafklaringsværktøjet på Jobnet. Der vil bl.a. blive set på muligheden for at
forbedre kommunikationen til den ledige på Jobnet omkring værktøjet.
Teknisk gennemgang af værktøjer
I forbindelse med forberedelserne til at LAB træder i kraft den 1. januar 2020 har
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering foretaget en faglig og teknisk gen-
nemgang af redskaberne. I gennemgangen er der
ikke
konstateret uhensigtsmæssig-
heder i profilafklaringsværktøjet for dagpengemodtagere. Derfor kan dagpenge-
modtagere forsat bruge profilafklaringsværktøjet som et godt første forberedelses-
skridt til første samtale.
For så vidt angår profilafklaringsværktøjet til uddannelseshjælpsmodtagere har sty-
relsen imidlertid konstateret en fejl i den statistiske del af værktøjet for en mindre
gruppe af unge. Det skønnes, at der i perioden fra værktøjet blev idriftsat i april
2014, til det blev lukket, kan være op til 700 profileringer, der kan have været på-
virket af fejlen. Der er i hele perioden gennemført 28.500 profileringer. Det har be-
tydet, at værktøjets præcision er blevet marginalt forringet for denne mindre
gruppe, og at nogle unge har fået en anden kvitteringstekst om deres sandsynlighed
for at komme i job og uddannelse, end de ellers vil have fået. Fejlen har ikke haft
betydning i retning af, at nogle unge har fået en lavere ydelse, men kan have haft
indvirkning på selve dialogen mellem sagsbehandleren og den unge og i overvejel-
serne af valg af tilbud. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i gang med
at foretage yderligere afdækning af de præcise konsekvenser af fejlen samt håndte-
ringen heraf.
Resultatet af profilafklaringen udgør alene et bidrag til dialogen med den unge og
den fagprofessionelles individuelle vurdering af, hvilke indsatser der bedst muligt
kan bringe den unge videre i uddannelse eller job.
Mens beregningsmekanismen korrigeres, har styrelsen valgt at lukke profilafkla-
ringsværktøjet for uddannelseshjælpsmodtagere midlertidigt. Jeg har bedt Styrelsen
for Arbejdsmarked og Rekruttering igangsætte et arbejde med at styrke kvalitets-
sikringen af de data, der indgår i beregningerne, for at mindske risikoen for, at så-
danne fejl opstår. Jeg vil orientere jer inden den statistiske del af profilafklarings-
værktøjet for unge, hvor fejlen er fundet, aktiveres igen.
2
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 70: Orientering om profilafklaringsværktøjer, fra beskæftigelsesministeren
Flere kommuner anvender selve forberedelsesskemaet i værktøjet i forbindelse
med samtalen med den unge. Forberedelsesskemaet er derfor blevet gjort tilgænge-
lig uden resultaterne af den statistiske profilering, så det fortsat kan anvendes til at
understøtte den indledende dialog med den enkelte borger.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
Click here to enter text.
3