Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 66
Offentligt
Til Beskæftigelsesudvalgets medlemmer
Kære medlem af Beskæftigelsesudvalget
Dato: 25. september 2019
Først og fremmest tillykke med din post i Folketingets Beskæftigelsesudvalg.
Selvom den tidligere regering allerede er lykkedes med at afbureaukratisere
beskæftigelseslovgivningen til gavn for borgere, virksomheder og kommu-
ner, er der stadig flere muligheder for at forenkle indsatserne ude i kommu-
nerne. Det synes vi bør være en kerneaktivitet for udvalget at drøfte.
Baggrund
Vi skriver til dig på vegne af de nordjyske kommuner, der er med i Social og
Indenrigsministeriets Frikommuneforsøg II i perioden 2016-2020 under te-
maet ”En mere effektiv og fleksibel beskæftigelsesindsat, herunder nytænk-
ning af integrationsområdet”.
Nordjylland og de nordjyske kommuner har tradition for at ville samarbejdet
og skabe fælles løsninger. Det gør vi bl.a. i KKR, i Business Region North
Denmark og i det Regionale Arbejdsmarkedsråd, og vi gør det i samarbejde
med hinanden, på tværs af aktørerne. Det gør vi, fordi vi - som den nordlig-
ste region i Danmark - står over for fælles udfordringer, hvis vores landsdel
skal udvikle sig og fortsat opleve vækst.
Derfor var det også naturligt for de 11 nordjyske kommuner at blive enige
om at deltage i forsøg på beskæftigelsesområdet. For vi havde brug for at
forsøge at gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen, der i mange år har været
kendetegnet ved detailstyring og mange proceskrav. Dette for at sikre at vo-
res ledige og syge hurtigst muligt kommer i beskæftigelse og dermed bliver
en del af en aktiv arbejdsstyrke til gavn for vores virksomheder.
Forsøgene
Vi har siden forsøgsstart i 2016 igangsat i alt 19 forsøg inden for mange om-
råder af beskæftigelseslovgivningen. Skal vi give dig et lille indblik i nogle af
de mange forsøg, kan vi f.eks. nævne
Mikrolånsforsøg, der gør det muligt at understøtte, at kontanthjælps-
modtagere starter egen virksomhed
Samtaleforsøget, der har fjernet de alt for mange proceskrav om-
kring jobsamtalen med borgerne
Lægeattestforsøgene, der gør det muligt at undlade at indhente læ-
geattester, hvis anden lægefaglig dokumentation vurderes at give
mere viden om borgers helbred. Et forsøg der indtil nu har sparet de
nordjyske læger for noget nær 2 fuldtidsstillinger i tid de bruger på
lægeattester, som ingen reelt kan bruge; samt udgifter for kommu-
nerne på lægeattester, der ikke understøtter sagerne og bringer bor-
gere tættere på arbejdsmarkedet.
Sags ID:
Dok. ID:
Direkte:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9000 Aalborg
www.kl.dk/kkr-nordjylland
Side 1 af 2
Det er vi godt tilfredse med og vi er glade for at se at den tidligere regering
har valgt at lave en mere forenklet beskæftigelseslovgivning. Vi ved dog, at