BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 63: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven vedrørende gebyr for skærpet tilsyn og forhøjelser af grundbøde, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 63
Offentligt

Udkast - 24. september 2019

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om ændring af lov nr. 54 af 27. januar

2015 om ændring af arbejdsmiljøloven og lov om ændring af lov om

arbejdsskadesikring

(Gennemførelse af aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på

arbejdsmarkedet m.v.)

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, som senest ændret ved lov nr.

549 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »et sikkert og sundt«: »fysisk og psykisk«.

§ 1 a,

ophæves.

§ 2, stk. 1,

indsættes efter »arbejde«: », der udføres«.

§ 2, stk. 2,

ændres »Undtaget er« til: »Følgende arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, er undtaget:«

§ 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,

ændres »jf. dog § 59« til: »med de begrænsninger, der følger af § 59 om unge

under 18 år«.

§ 2, stk. 3,

ændres »Følgende bestemmelser omfatter også arbejde, der ikke udføres for en

arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk. 2« til: »For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,

samt det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser:«

§ 2, stk. 3, nr. 2,

affattes således:

»2) §§ 38 og 39 om arbejdets udførelse for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2,

samt § 41 om farligt arbejde og § 41 a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet,«.

§ 2, stk. 3, nr. 4,

affattes således:

»4) §§ 48-49 c om stoffer og materialer, og«.

§ 2, stk. 4,

ændres »§§ 5-11 a og 15 a« til: »§§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed og

arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om arbejdspladsvurdering«

10.

§ 13 c

ændres »benytte en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning«

til: »anvende den nødvendige sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det«.

11.

§ 18

udgår », jf. § 78«.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 63: Lovudkast: Udkast til lovforslag om ændring af arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven vedrørende gebyr for skærpet tilsyn og forhøjelser af grundbøde, fra beskæftigelsesministeren

Udkast - 24. september 2019

12.

§ 21, stk. 2,

ændres »skal foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: » skal ske ved

anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.

13.

§ 52

ændres »noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation« til: »kunne

dokumenteres skriftligt«.

14.

§ 64, stk. 2,

ændres »en skolelæge« til: »den kommunale sundhedstjeneste«.

15.

§ 65 b, stk. 3,

udgår »inspektions- eller«

16.

§ 65 c, stk. 1,

udgår »enten akkrediteret inspektion eller« og »inspektion foretages af et

inspektionsorgan, mens akkrediteret«.

17.

§ 65 c, stk. 2,

ændres »Inspektions- og certificeringsorganer« til: »Certificeringsorganer« og

»inspektion og« udgår.

18.

§ 65 d

udgår »inspektion og«, », inspektions-«, »inspektions- og« og »inspektion,«.

19.

§ 66, stk. 2,

ændres »anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser Videncenter for

Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået tildelt efter § 68 a,

stk. 1« til: »en redegørelse til beskæftigelsesministeren om, hvilke konkrete måltal på brancheniveau

Arbejdsmiljørådet har opstillet, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene«.

20.

§ 67, stk. 1, nr. 2,

§ 81 a, stk. 1, nr. 2,

ændres »Akademikernes Centralorganisation« til:

»Akademikerne«

21.

§ 67, stk. 1, nr. 7,

§ 81 a, stk. 1, nr. 6,

ændres »Kommunernes Landsforening« til: »KL«

22.

§ 67, stk. 1, nr. 8,

§ 81 a, stk. 1, nr. 7,

ændres »Finansministeriet« til: »Skatteministeriet«.

23.

§ 67, stk. 9

ophæves.

24.

§ 68, stk. 1,

ændres »aktiviteter, « til: »aktiviteter og« og », og Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats«

udgår.

25.

§ 68 a, stk. 1,

indsættes efter »§ 66, stk. 6, «: »og til« og »og Videncenter for Arbejdsmiljø« udgår.

26.

§ 72,

indsættes som stk. 6-8:

»Stk.

Arbejdstilsynet kan, ud over de tilfælde, der er nævnt i § 72, stk. 2

–

5, indsamle og behandle,

herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af

Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn samt til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål.

Stk. 7.

Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle de oplysninger, som omfattes af stk. 1-6, samt videregive

disse oplysninger samt egne oplysninger til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol

–

og tilsynsopgaver.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og

videregivelse af oplysninger efter stk. 6-7, herunder hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan

Udkast - 24. september 2019

indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.«

27.

§ 72 a, stk. 1 og stk. 5

ophæves.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

28.

§ 72 a, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres »fritages for tilsyn efter stk. 1« til: »kun får tilsyn, når der er

særlig anledning til det«.

29.

§ 72 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, og i

§ 72 a, stk. 4,

der bliver stk. 3, ændres »jf. stk. 2« til: »jf. stk. 1«.

30.

Efter § 74 a indsættes:

»§

74 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, kan gennemføre skærpet tilsyn, når Arbejdstilsynet over for samme

virksomhed forinden har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at afværge en

overhængende, betydelige fare for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om opkrævning og betaling af et gebyr, der går til

dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det skærpede tilsyn, jf. stk. 1.

Stk. 3.

Gebyr efter stk. 2, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdag.«

31.

§ 77 a. stk. 1,

indsættes efter »skal«: »anvende den nødvendige sagkundskab, enten ved at opbygge

og anvende egne kompetencer eller ved at«.

32.

§ 77 a. stk. 2,

ændres »rådgivningspåbuddet« til: »påbuddet«, og efter »herfor« indsættes: »herunder

eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne kompetencer«.

33.

Efter § 77 a indsættes:

»§

77 b.

Arbejdstilsynet kan vælge at indgå en skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af

arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist.

Stk. 2.

Aftale kan indgås, når:

1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold, der strider mod loven, mod regler udstedt i medfør

af loven, eller mod afgørelser truffet i medfør af loven, som skal bringes i orden inden for

en frist, og arbejdsgiveren ønsker at løse det pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder

på virksomheden, eller

2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold, der strider mod loven, mod regler udstedt i

medfør af loven eller mod afgørelser truffet i medfør af loven, og arbejdsgiveren ønsker at

løse det eller de forhold, der er mistanke om.

Stk. 3.

Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2, skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i

virksomheder uden pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale,

og arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med løsningen af forholdene.

Stk. 4.

En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at kontrollere forholdene.

Stk. 5.

En aftale kan opsiges af:

Udkast - 24. september 2019

1) arbejdsgiveren eller

2) Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt.«

34.

§ 78 ophæves.

35.

Efter § 78 a, indsættes:

»§

78 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgs- og

udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77

–

78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes

afgørelse om forhold, der skal imødegås straks, jf. § 77, stk. 2, eller som skal bringes i orden straks på grund

af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.

§ 78 c.

Arbejdsgiveren skal melde tilbage skriftligt på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet

anmoder om det.

Stk. 2.

Ved tilbagemelding på afgørelser skal arbejdsgiveren erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en

repræsentant for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation,

inden tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.«

36.

I § 82, stk. 1, ændres »der« til: »som«.

37.

I § 82, stk. 2, ændres »hvis« til: »når«.

38.

I § 82, stk. 5, nr. 4, indsættes som 2. pkt.:

»Når den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange

for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven, skærpes straffen yderligere.«

39.

I § 83, stk. 1, ændres »en arbejdsgiver« til: »arbejdsgiveren«.

§2

I lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, jf. lov nr. 54 af 27. januar 2015, foretages følgende ændringer:

§ 3

ophæves.

§3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 216 af 27. februar 2017, som senest ændret ved lov

nr. 550 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 84

affattes således:

»§

84.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at

flere kan opretholde tilknytningen til arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke

gennemføres forsøg, som indebærer nedsættelse af ydelserne efter § 11.«

Udkast - 24. september 2019

§4

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 30 og 33 træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 10, 12, 31 og 32, træder i kraft den 1. april 2021.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1, træder i kraft ved bekendtgørelse i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konkrete måltal på brancheniveau

2.1.1. Gældende ret på området

2.1.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.1.4. Den foreslåede ordning

2.2. Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn

2.2.1. Gældende ret på området

2.2.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Udkast - 24. september 2019

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.2.4. Den foreslåede ordning

2.3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.

2.3.1. Gældende ret på området

2.3.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.3.4. Den foreslåede ordning

2.4. Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.

2.4.1. Gældende ret på området

2.4.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.4.4. Den foreslåede ordning

2.5. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet

2.5.1. Gældende ret på området

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.5.3. Den foreslåede ordning

2.6. Betaling for tilsyn ved skærpet tilsyn

2.6.1. Gældende ret på området

2.6.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.6.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.6.4. Den foreslåede ordning

2.7. Skærpede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

2.7.1. Gældende ret på området

2.7.1.1. Grundbøde ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

2.7.1.2. Højere bøde ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller

døden til følge

2.7.1.3. Højere bøde i gentagelsestilfælde

2.7.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.7.4. Den foreslåede ordning

2.7.4.1 Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

2.7.4.2. Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller

døden til følge

2.7.4.3. Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde

2.8. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen

2.8.1. Gældende ret på området

2.8.1.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

Udkast - 24. september 2019

2.8.1.2. Adgang til data og videregivelse af data

2.8.1.3. Behandling af data

2.8.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.8.3.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

2.8.3.2. Adgang til data og videregivelse af data

2.8.4. Den foreslåede ordning

2.8.4.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

2.8.4.2. Adgang til data og videregivelse af data

2.8.4.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

2.9. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen

2.9.1. Gældende ret på området

2.9.2. Ekspertudvalgets overvejelser

2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.9.4. Den foreslåede ordning

2.10. Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for

arbejdstid

2.10.1. Gældende ret på området

2.10.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.11. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven

2.11.1. Gældende ret på området

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

2.11.3. Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1.

Lovforslaget udmønter de dele af den politiske aftale fra april 2019 mellem den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet,

Udkast - 24. september 2019

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold

på arbejdsmarkedet, som forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven.

Formålet med den politiske aftale er at styrke arbejdsmiljøindsatsen, så det bliver trygt, sikkert og sundt at

gå på arbejde i Danmark. Det er det allerede i dag på mange arbejdspladser, ikke kun til gavn for

arbejdspladsen, men også for samfundet og ikke mindst den enkelte medarbejder, der kan få et langt og

godt arbejdsliv.

Alligevel oplever for mange at blive slidt ned eller syge af deres arbejde. I 2018 rapporterede ca. 15 pct. af

lønmodtagerne, at de i arbejdet var udsat for psykisk belastning, og samtidig oplevede symptomer på stress

eller depression. Og ca. 10 pct. rapporterede, at de i deres arbejde var udsat for fysiske belastninger, og

samtidig oplevede smerter efter arbejdet. Partierne bag den politiske aftale er derfor enige om, at der bl.a.

er behov for en styrket arbejdsmiljøindsats, som i højere grad forebygger, at mennesker bliver syge eller

slidt ned af arbejdet.

Den politiske aftale bygger på anbefalinger fra Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen

–

herefter Ekspertudvalget. Ekspertudvalget blev nedsat i juli 2017 med det formål at gentænke

arbejdsmiljøindsatsen og komme med anbefalinger til en ny og forbedret indsats. Ekspertudvalget

afrapporterede til beskæftigelsesministeren i september 2018 med en rapport om et nyt og forbedret

arbejdsmiljø, der indeholdt overvejelser og konkrete anbefalinger.

Partierne bag den politiske aftale har yderligere ønsket at prioritere en række områder, bl.a. tydelige og

klare regler på arbejdsmiljøområdet.

Følgende initiativer i den politiske aftale om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på

arbejdsmarkedet forudsætter ændringer i arbejdsmiljøloven:

Konkrete måltal på brancheniveau.

Arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet skal i dialog med branchefællesskaberne for

arbejdsmiljø omsætte fælles nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, og

Arbejdsmiljørådet skal følge op på indfrielsen af måltallene.

Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn.

Der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de

virksomheder, der udtages til tilsyn.

Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet.

Virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil gøre en ekstra indsats for

arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet om forbedring af

arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov.

Ændring af rådgivningspåbud til et kompetencepåbud. Det betyder, at påbud skal handle om, at

virksomhederne anvender den nødvendige sagkundskab på området enten ved at opbygge og

anvende egne kompetencer eller ved at indhente ekstern rådgivning.

Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet.

Der skal ryddes op i gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne bliver mere forståelige og i

højere grad giver mening på de enkelte virksomheder.

Udkast - 24. september 2019

Betaling for tilsyn ved gentagne overtrædelser med betydelig fare for de ansatte.

Arbejdsgiverne skal betale for tilsyn, når der på et opfølgende tilsyn igen konstateres alvorlige

overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som fører til forbud eller strakspåbud ved betydelig fare inden

for samme eller lignende område.

Skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, som medfører alvorlige personskader, eller som

har døden til følge, skal skærpes yderligere. Bøderne skal ligeledes skærpes for gentagne grove

overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen

Analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til bedre at kunne måle effekter af

indsatsen.

Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen.

Formidlingsindsatsen skal være mere enstrenget og sammenhængende. Derfor nedlægges

Videncenter for Arbejdsmiljø, og formidlingsindsatsen tilpasses og varetages fremover af

Arbejdstilsynet.

Derudover indeholder den politiske aftale en række initiativer, som kan gennemføres inden for rammerne

af den gældende arbejdsmiljølov. Det gælder bl.a. initiativerne om, at påbud kan understøttes af tilbud om

dialog og vejledning, at der skal udstedes en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, at der skal øget fokus

på kemi i arbejdsmiljøet, at der skal gennemføres brancherettede og koordinerede indsatser, og at den

fælles myndighedsindsats for ordnede forhold mellem Arbejdstilsynet, Skattestyrelsen og politiet skal

fortsætte.

Lovforslaget indeholder ændringer af arbejdsmiljøloven, som vil gøre det muligt at implementere

ovennævnte initiativer fra aftalen.

Det har efter den politiske aftale vist sig ikke at være lovteknisk muligt at gennemføre forslaget om betaling

for tilsyn i den aftalte form. Der er fundet politisk tilslutning til, at lovforslaget i stedet indeholder et forslag

om gebyr ved skærpet tilsyn, hvor virksomhederne skal betale for omkostningerne ved et skærpet tilsyn,

der gennemføres, når en virksomhed har fået et forbud. Desuden forslåes grundbøden for materielle

overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjet.

Derudover indeholder lovforslaget ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015

om ændring af lov om arbejdsmiljø. Af revisionsbestemmelsen fremgår det, at der senest i folketingsåret

2019-20 skal fremsættes forslag til revision af arbejdsmiljølovgivningens regler om arbejdsrelateret vold,

trusler og anden krænkende adfærd, som finder sted uden for arbejdstid. Der er i starten af 2019

gennemført en evaluering af reglerne. Evalueringen viser,

at der ikke et behov for ændring af reglerne eller

fornyet evaluering. På den baggrund foreslås revisionsbestemmelsen ophævet.

Endelig indeholder lovforslaget et forslag om at indføre en forsøgsbestemmelse på arbejdsskadeområdet,

som giver adgang til at afprøve, hvilke indsatser der i praksis har den bedste effekt i forhold til at bevare

arbejdsmarkedstilknytningen på det ordinære arbejdsmarked for personer med en arbejdsskade. Indsatsen

på arbejdsskadeområdet kan ikke adskilles fra den øvrige arbejdsmiljøindsats, da arbejdsskader og den

medfølgende risiko for udstødelse fra arbejdsmarkedet hænger tæt sammen med arbejdsmiljøet i

virksomhederne. For at sikre en sammenhængende indsats, baseret på viden, der virker, er der derfor

Udkast - 24. september 2019

behov for at få større indsigt i, hvilke indsatser over for personer, der er kommet til skade på arbejdet, som

har den bedste effekt i forhold til at sikre, at flest muligt tilskadekomne bevarer tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter skaden.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Konkrete måltal på brancheniveau

2.1.1. Gældende ret på området

Arbejdsmiljørådets opgaver fremgår af § 66 i lov om arbejdsmiljø (arbejdsmiljøloven). Arbejdsmiljørådet

består primært af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, jf. § 67.

Det fremgår af § 66, stk. 1, at Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af den

samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren og afgiver indstilling til

ministeren. I praksis afgiver Arbejdsmiljørådet hvert år en indstilling til ministeren i form af en såkaldt § 66-

redegørelse.

2.1.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget om udredning af arbejdsmiljøindsatsen har anbefalet, at der fastsættes konkrete måltal for

arbejdsmiljøindsatsen på brancheniveau. Udvalget anbefaler, at Arbejdsmarkedets parter i

Arbejdsmiljørådet

–

i dialog med branchefællesskaberne for arbejdsmiljø

–

omsætter de fælles nationale

mål for arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, herunder eventuelle

progressionsmål eller konkrete modeller. Udvalget anbefaler desuden, at Arbejdsmiljørådet ligeledes følger

op på indfrielsen af måltallene.

Det fremgår af Ekspertudvalgets rapport, at det skal afspejles i de fælles nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen, at der er meget store forskelle på arbejdsmiljøproblemer på tværs af brancher. I

nogle brancher kan der være væsentlige problemer med det fysiske arbejdsmiljø som fx tunge løft, mens

der i andre brancher kan være store problemer med det psykiske arbejdsmiljø som følge af fx vold eller

trusler om vold. Udvalget anbefaler, at målene derfor omsættes på brancheniveau af arbejdsmarkedets

parter i Arbejdsmiljørådet.

Ifølge Ekspertudvalget vil de brancherettede måltal, herunder eventuelle progressionsmål eller konkrete

modeller, afspejle arbejdsmarkedets parters ambition for og prioritering af deres indsats for arbejdsmiljøet

i brancherne.

2.1.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale, at arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet skal omsætte fælles

nationale mål til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal, og at Arbejdsmiljørådet skal følge op på

indfrielsen af måltallene.

Arbejdstilsynet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø skal understøtte fastsættelsen af

målene med viden og data.

Udkast - 24. september 2019

Det findes hensigtsmæssigt, at Arbejdsmiljørådet

–

som led i sin årlige indstilling til ministeren efter § 66,

stk. 1,

–

fremover redegør for, hvilke konkrete måltal, der er opstillet, og hvordan der er fulgt op på

måltallene.

2.1.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdsmiljørådet fremover får til opgave at omsætte de fælles nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal.

Forslaget indebærer således at Arbejdsmiljørådet, i forbindelse med sin årlige indstilling til

beskæftigelsesministeren, skal redegøre for, hvilke konkrete måltal på brancheniveau, som

Arbejdsmiljørådet har opstillet, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene.

Det vil være op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal fastsættes progressionsmål eller

konkrete modeller på brancheniveau.

2.2 Målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn

2.2.1. Gældende ret på området

Det fremgår af § 72, stk. 1, nr. 7, i arbejdsmiljøloven, at Arbejdstilsynet har til opgave bl.a. at

påse, at loven og de forskrifter, der er udstedt i medfør af loven, overholdes. Dette gør Arbejdstilsynet bl.a.

ved at føre tilsyn med arbejdsmiljøet på virksomhederne. Bestemmelsen i § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel

karakter. Den beskriver ikke, hvordan virksomhederne skal udtages til tilsyn, hvilke former for tilsyn

Arbejdstilsynet skal gennemføre, eller hvordan tilsynet skal gennemføres. Tilsynet kan derfor antage

forskellige former.

Det fremgår i § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i sin tilsynsopgave efter § 72, stk. 1, nr. 7,

gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på baggrund af en indeksmodel og

stikprøver.

Det risikobaserede tilsyn, som blev indført ved en ændring af arbejdsmiljøloven i 2011, jf. lov nr. 597 af 14.

juni 2011, der trådte i kraft den 1. januar 2012, betød, at alle virksomheder med mindst to årsværk skulle

have mindst ét risikobaseret tilsyn i perioden fra 2012 til og med 2019. Formålet var at sikre, at

Arbejdstilsynet oftere kom på de virksomheder, som vurderedes at have risiko for problemer med

arbejdsmiljøet, for dermed at opnå en større arbejdsmiljøeffekt. Indførelsen af det risikobaserede tilsyn

ændrede ikke på, at Arbejdstilsynet fortsat kan anvende flere forskellige tilsynsformer.

Ved en justering af det risikobaserede tilsyn i 2015, jf. lov nr. 1869 af 29. december 2015, blev det

risikobaserede tilsyn målrettet yderligere. Formålet med justeringen var, at lade Arbejdstilsynet

gennemføre endnu flere tilsyn på de virksomheder, der vurderes at have størst risiko for

arbejdsmiljøproblemer. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget indebar justeringen, at 80 pct. af de

virksomheder, der årligt skal have risikobaserede tilsyn, skal udvælges via den såkaldte indeksmodel, mens

20 pct. skal udvælges via en stikprøve, jf. Folketingstidende 2015-16, A, L 31 som fremsat, afsnit 2.1.3.

Indeksmodellen, som identificerer de virksomheder, som har størst risiko for at få problemer med

arbejdsmiljøet, fungerer ved at prioritere virksomheder til risikobaserede tilsyn dels ud fra brancherettede

parametre, dels ud fra virksomhedsspecifikke parametre som anmeldte ulykker, tidligere afgørelser mv.

Udkast - 24. september 2019

Samtidig medførte justeringen af det risikobaserede tilsyn, at alle virksomheder med mindst ét årsværk kan

udvælges til det risikobaserede tilsyn, mod hidtil kun virksomheder med mindst to årsværk. Som følge heraf

vil det ikke være alle virksomheder, der får et risikobaserede tilsyn inden udgangen af 2019.

2.2.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget har anbefalet, at der sker en målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, og at der

udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der

udtages til tilsyn. Modellen skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser

til virksomhederne.

Ekspertudvalget vurderer, at myndighedsindsatsen fremover bør tilrettelægges med udgangspunkt i en

konkret risikostrategi og bred forebyggelsesstrategi. Tilsynsindsatsen skal således fortsat fokusere på de

virksomheder, der har høj sandsynlighed for arbejdsmiljøproblemer, men virksomhederne skal udvælges

mere præcist.

Der er derfor

–

ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger - behov for at videreudvikle modellen, der udvælger

virksomheder til tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præcise informationer om de konkrete

virksomheders risiko for arbejdsmiljøproblemer. Det skal forbedre udtagningen af virksomheder til tilsyn og

kvalificere indholdet i de forskellige myndighedsindsatser.

Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger skal Arbejdstilsynet fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af særlige

anledninger, som fx en undersøgelse af en arbejdsulykke eller som følge af klager, ligesom virksomheder

fortsat vil skulle kunne udtages til tilsyn via en stikprøve.

Ekspertudvalget finder, at den nye risikomodel nødvendiggør en kombination af øget brug af data og

informationer fra de tilsynsførende. Modellen vil derved forudsætte inddragelse og udvikling af nye

relevante parametre, der kan indgå i modellen.

2.2.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at der skal udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre

til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages til tilsyn. Det følger desuden af aftalen,

at den nye model for udvælgelse af virksomheder kræver udvikling af et nyt it-system, der skal inddrage

flere parametre og gøre brug af et øget niveau af data og informationer fra de tilsynsførende.

Det betyder, at der først skal udvikles en eller flere nye og forbedrede risikomodeller, der på baggrund af

nye parametre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder, der skal udvælges til tilsyn. Det kan

i den forbindelse blive nødvendigt at afprøve effekten af nye parametre og nye data, hvilket bl.a. er en

forudsætning for at anvende machine-learning. Herudover bliver det nødvendigt at udvikle et IT-system,

som kan understøtte de forbedrede risikomodeller og sikre en mere præcis udvælgelse af virksomheder til

tilsyn.

Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige registre, der skal indgå i udviklingen af nye

risikomodeller af hensyn til datakvaliteten.

Der vil være tale om, at forskellige parametre og data vil være relevante i forhold til at indgå i den eller de

forbedrede risikomodeller. Det kan eksempelvis afprøves om data vedrørende virksomhedens alder,

forhøjet langtidssygfravær og stigning i antallet af ansatte, som potentielt kan føre til en øget ulykkesrisiko,

Udkast - 24. september 2019

kan forbedre risikomodellerne. Det kan endvidere afprøves om kontroldata i form af resultater fra andre

myndigheders kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen,

Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen kan medvirke til at forbedre risikomodellerne. Herudover kan det

afprøves, om data om helbred og fx offentlige ydelser kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn ved

at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet og dermed forbedre risikomodellerne.

Tilsvarende kan det afprøves, om virksomhedsdata om fx regnskab og produktion har en sammenhæng

med virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data om jobfunktioner og data fra

jobeksponeringsmatricer kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der

kan forventes at være større arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.

Afprøvning af nye data til risikomodeller vil ikke ske i testmiljøer, således er der ikke risiko for, at der vil

være personoplysninger i testmiljøerne.

For at sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomodeller kan tage højde for nye relevante parametre og

data i udtaget af virksomheder til tilsyn, foreslås det, at bestemmelsen om, at Arbejdstilsynet gennemfører

risikobaserede tilsyn på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, udgår af loven.

Herved åbnes der mulighed for, at der kan udvikles forbedrede risikomodeller, der ikke er opbygget som

indeksmodeller. Samtidig kan Arbejdstilsynet fortsat anvende den nuværende indeksmodel samt stikprøve,

indtil der er udviklet forbedrede modeller.

Det følger allerede af den generelle bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7, at Arbejdstilsynet

har til opgave at føre tilsyn med, at loven overholdes. Derfor vurderer Beskæftigelsesministeriet, at

bestemmelsen i § 72 a, stk. 1, om, at Arbejdstilsynet, som led i tilsynsopgaven, gennemfører risikobaserede

tilsyn på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, er overflødig.

Uanset at det foreslås, at bestemmelsen om, at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på

virksomheder med ansatte på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, udgår af loven, vil Arbejdstilsynet

fortsat risikobasere udvælgelsen af virksomheder til tilsyn. Størstedelen af virksomhederne vil således

fortsat skulle udtages til tilsyn på baggrund af en risikovurdering, der bygger på udvalgte parametre og data

med henblik på mere præcist at udvælge virksomheder til tilsyn. Hertil kommer, at den risikobaserede

udvælgelse af virksomheder til tilsyn også kan ske på baggrund af konkrete indikationer på risiko, fx klager

over arbejdsmiljøet. Der vil fortsat blive gennemført tilsyn på baggrund af særlige anledninger, som

indikerer en risiko, f.eks. ulykkesundersøgelser og klager over arbejdsmiljøet. En del af virksomhederne vil

desuden fortsat blive udtaget via stikprøver, således at ingen virksomheder kan føle sig sikre i forhold til at

få besøg af Arbejdstilsynet.

Rigsrevisionen har samtidig i sin rapport fra april 2017 om effektiv kontrol påpeget, at tilsynsmyndigheder i

videst muligt omfang bør arbejde risikobaseret, så ressourcerne og indsatserne målrettes der, hvor der er

størst risiko for og /eller konsekvenser ved regelbrud.

2.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, om at Arbejdstilsynet gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder

med ansatte på baggrund af en indeksmodel og stikprøver, ophæves.

Forslaget skal sikre, at Arbejdstilsynets fremtidige risikomodeller kan tage højde for nye relevante

parametre og data i udtaget af virksomheder til tilsyn, og dermed sikre, at Arbejdstilsynets risikomodeller

bliver så målrettede som muligt.

Udkast - 24. september 2019

Arbejdstilsynet vil udvikle nye og forbedrede risikomodeller med nye parametre og nye data, som skaber

grundlag for en profilering, med henblik på mere præcist at kunne udvælge de virksomheder, der har behov

for tilsyn. I den forbindelse vil Arbejdstilsynet kunne anvende machine-learning. Arbejdstilsynet vil også

fortsat gennemføre tilsyn på baggrund af særlige anledninger som indikerer en risiko, f.eks.

ulykkesundersøgelser og klager. Arbejdstilsynet vil desuden kunne sætte styrket ind med tilsyn i udvalgte

udsatte brancher og virksomhedsgrupper, f.eks. i forhold til problemer med nedslidning, såvel fysiske som

psykiske, og i form af det helhedsorienterede tilsyn i bygge- og anlægsbranchen. Disse risikobaserede tilsyn

vil danne grundlag for størstedelen af Arbejdstilsynets tilsynsbesøg. Det foreslås desuden, at reglerne om,

at virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat som udgangspunkt fritages for tilsyn bibeholdes,

ligesom reglerne om undersøgelsesbesøg på certificerede virksomheder bibeholdes.

Arbejdstilsynet vil fortsat udtage en del af virksomhederne til tilsyn via stikprøver.

2.3. Mulighed for aftaler om forbedring af arbejdsmiljøet

2.3.1. Gældende ret på området

I dag har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der af egen drift vil løse et

eller flere arbejdsmiljøproblemer.

Hvis Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en virksomhed, vil arbejdsgiveren

som udgangspunkt få en afgørelse, typisk i form af et påbud.

2.3.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget har anbefalet, at virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil

gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå en forpligtende aftale med

Arbejdstilsynet om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet.

Der skal være en afgrænset tidsperiode til at løse problemet og forbedre arbejdsmiljøet. Det skal

understøtte, at virksomheder, som er motiverede for at løse problemet af egen drift, gør det, og at læring

om arbejdsmiljøproblemer og løsninger spreder sig til andre relevante steder i organisationen.

Ifølge Ekspertudvalgets anbefalinger kan et aftaleforløb være relevant, når en virksomhed på baggrund af

et konkret arbejdsmiljøproblem også ønsker at løse problemet andre steder end der, hvor det er påpeget.

Det kunne fx være en kommune, der inden for en aftalt periode forpligter sig til at gennemgå og udskifte

ventilationssystemet på flere af kommunens ældre skoler efter, at det er konstateret, at der er et konkret

problem med ventilationen på én af kommunens ældre skoler.

Aftaleforløb kan også være relevante, når en virksomhed med et arbejdsmiljøproblem ønsker at arbejde

med løsningen af problemet af egen drift, inden Arbejdstilsynet har afdækket, om der er tale om en

overtrædelse. Aftaleforløb vil derfor være et særligt egnet redskab, når der er tale om

arbejdsmiljøproblemer, hvor Arbejdstilsynet kan have vanskeligt ved at afdække og dokumentere, om de

konstaterede problemer har et omfang, der i givet fald kan føre til påbud, men hvor virksomheden uanset

dette gerne vil arbejde med løsningen.

Arbejdstilsynet skal altid kunne gå videre i afdækningen af eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer

med henblik på at give påbud, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at et påbud er mest egnet i situationen, eller

hvis virksomheden ikke er interesseret i at indgå en aftale med Arbejdstilsynet

Udkast - 24. september 2019

Der skal ikke kunne indgås et aftaleforløb, hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er tale om en farlig

situation, og Arbejdstilsynet vil fortsat udstede et forbud eller et strakspåbud, hvis der er anledning hertil.

Et aftaleforløb skal således ikke kunne træde i stedet for et forbud, som gives, når der er overhængende

og betydelig fare for den ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, eller et strakspåbud, som gives, når

der er betydelig fare, eller hvis problemet kan løses inden for kort tid.

Et aftaleforløb skal altid være en skriftlig aftale med tidsfrister på fx tre eller seks måneder og med

orientering af arbejdsmiljøorganisationen, der inddrages i det opfølgende arbejde. Der skal følges op med

kontrolbesøg. Der skal derfor følges mere konsekvent op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor

opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden et fysisk besøg, og hvor et nyt

tilsynsbesøg typisk først sker inden for et til to år. Hvis kontrolbesøget viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke

er løst, skal Arbejdstilsynet forfølge sagen med henblik på et påbud, og virksomheden vil ikke efterfølgende

have mulighed for at indgå et nyt aftaleforløb.

2.3.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale, at virksomheder, der på baggrund af et konkret arbejdsmiljøproblem vil

gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, skal have mulighed for at indgå aftaleforløb med Arbejdstilsynet

om forbedring af arbejdsmiljøet og løsning af arbejdsmiljøproblemet. Der skal ikke kunne indgås

aftaleforløb, hvis der er tale om en farlig situation, og Arbejdstilsynet skal fortsat udstede forbud og

strakspåbud.

Det er nødvendigt med en ændring af loven, hvis Arbejdstilsynet skal have mulighed for at indgå aftaler

med arbejdsgiveren som alternativ til afgørelser.

Det forudsættes, at der kan indgås aftale, når der er et konkret arbejdsmiljøproblem, og at der skal være

tale om et såkaldt materielt arbejdsmiljøproblem. Der vil ikke kunne indgås aftaler om formelle

overtrædelser.

2.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Arbejdstilsynet kan vælge at indgå aftale med arbejdsgiveren om at forbedre arbejdsmiljøet

og om at løse et eller flere konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist. Aftaler vil indebære, at

virksomheden ikke får en afgørelse om det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer, som omfattes af

aftalerne.

Med forslaget vil det være muligt at indgå aftale mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren, når

Arbejdstilsynet har afdækket en materiel overtrædelse af arbejdsmiljøloven og påtænker at give påbud

med frist. Aftalen forudsætter i dette tilfælde, at arbejdsgiveren forpligter sig til at løse det pågældende

problem både der, hvor det er konstateret, og på andre dele af virksomheden. Aftalen forudsætter således,

at det pågældende arbejdsmiljøproblem forventes også at eksistere andre steder på virksomheden. Hvis

dette ikke er tilfældet, kan der ikke indgås en aftale. Hvis der konstateres flere forskellige

arbejdsmiljøproblemer, kan der indgås flere aftaler.

Virksomheden vil få et tilbud om, at Arbejdstilsynet kan understøtte virksomheden i forløbet med fx dialog

og vejledning.

Det eller de arbejdsmiljøproblemer, der kan indgås aftaler om, skal vedrøre et eller flere såkaldte materielle

arbejdsmiljøproblemer, dvs. problemer som indebærer en direkte risiko for at forringe sikkerhed og

sundhed ved det konkrete arbejde, som fx problemer om ulykker, kemi, ergonomi eller psykisk

Udkast - 24. september 2019

arbejdsmiljø. Der kan ikke indgås aftaler om formelle overtrædelser som fx manglende

arbejdspladsvurdering eller manglende arbejdsmiljøorganisation, jf. under pkt. 2.3.3.

Med forslaget vil det desuden være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet har mistanke

–

dvs. en

formodning

–

om, at der er et materielt arbejdsmiljøproblem i virksomheden, uden at Arbejdstilsynet rent

faktisk har afdækket, om der er en overtrædelse. Det vil især være relevant i forhold til komplekse

arbejdsmiljøproblemer. Et eksempel inden for det psykiske arbejdsmiljø kunne være, at en aktuel

arbejdspladsvurdering eller trivselsundersøgelse indikerer problemer i forhold til fx mobning. Et eksempel

inden for det fysiske arbejdsmiljø kunne være ensidige belastninger af kroppen ved håndtering af varer.

Aftalen kan omfatte løsning af problemet et eller flere steder i virksomheden.

Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at

udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er tale om farlige situationer, som skal løses

med det samme eller inden for en meget kort frist. På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,

hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden at der er en betydelig fare. Også her vil der

være en meget kort frist til at løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers ville forspildes.

Derfor vil aftaleforløb i praksis sjældent kunne anvendes på byggepladser, hvor 99 pct. af de materielle

afgørelser, der i dag gives, er forbud eller strakspåbud.

Det vil ikke være muligt at indgå aftale om, at arbejdsgiveren skal undersøge, om arbejdsforholdene er

sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtænker at afgive undersøgelsespåbud.

Det vil heller ikke være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet påtænker at give afgørelse uden

handlepligt, da der i disse tilfælde ikke skal iværksættes handlinger. Det vil endeligt ikke være muligt at

indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse arbejdsmiljøproblemet på baggrund af en

tidligere afgørelse fra Arbejdstilsynet.

Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig

skal Arbejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse det pågældende arbejdsmiljø-problem.

Når der er enighed om at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i virksomheden.

Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en

aftale eller over, at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. Virksomheden vil dog altid kunne klage til

Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse. En aftale vil ikke udløse en smiley på

Arbejdstilsynet hjemmeside, da der ikke er tale om en afgørelse.

Ifølge forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder uden pligt til at etablere

arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Det vil endvidere være en betingelse,

at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte inddrages i løsningen af det eller de arbejdsmiljøproblemer,

som aftalerne omfatter.

Arbejdsmiljøorganisationen har allerede i dag til opgave bl.a. at rådgive arbejdsgiveren om løsning af

sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om

samarbejde om sikkerheds og sundhed.

Med forslaget vil der efter udløbet af den aftalte tidsfrist blive fulgt op med tilsyn fra Arbejdstilsynets side.

Det kan i enkelte tilfælde blive aktuelt for Arbejdstilsynet at undlade at følge op med tilsyn. Det gælder fx,

hvis Arbejdstilsynet på anden vis har fået kendskab til, at virksomheden har opfyldt aftalen, fx hvis

virksomheden via en skriftlig tilbagemelding på et arbejdsmiljøproblem, der har en enkel løsning, entydigt

kan dokumentere, at arbejdsmiljøproblemet er løst.

Udkast - 24. september 2019

Et tilsyn, der gennemføres for at kontrollere forholdene, vil have fokus på det eller de

arbejdsmiljøproblemer, som virksomheden har forpligtet sig til at løse inden for fristen i aftalerne.

Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet have mulighed for at afdække

problemet med henblik på at træffe en afgørelse. Arbejdsgiveren vil ikke have mulighed for at indgå et nyt

aftaleforløb med Arbejdstilsynet om løsning af et arbejdsmiljøproblem inden for de næste tolv måneder.

Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgiveren, hvis denne ønsker det. Aftalen vil også kunne

opsiges af Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Hvis

aftaleforløbet afbrydes vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt følge op med tilsyn.

2.4. Rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes forskellige behov

2.4.1. Gældende ret på området

Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive om arbejdsmiljø. Dette følger af

arbejdsmiljølovens § 13 c, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter regler om autorisation af

arbejdsmiljørådgivere, og af bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af

rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.

Det følger af lovens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal foretages af en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver.

Det følger af lovens § 77 a, at Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af et påbud eller andre afgørelser

om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver,

bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes.

Det betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte rådgivningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får

en afgørelse fra Arbejdstilsynet.

Videre fremgår det af § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af

autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet. Det følger af bekendtgørelsen, at

Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud i tre situationer; når påbud vedrører et eller flere komplekse eller

alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere afgørelser, eller når der gives

undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21, og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører det psykiske

eller kemiske område.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver eller bygherre, der modtager rådgivningspåbud, skal

indhente bistand fra en autoriseret rådgivningsvirksomhed til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer,

som påbuddet vedrører. Videre fremgår det af bekendtgørelsen, at et rådgivningspåbud ikke kan

efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den juridiske enhed, som har

modtaget påbuddet.

2.4.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Udkast - 24. september 2019

Ekspertudvalget har anbefalet, at rådgivningspåbud justeres, så det tager højde for virksomhedernes

forskellige behov. Ekspertudvalget anbefaler, at et påbud om rådgivning ændres til et kompetencepåbud,

så der i højere grad kan tages højde for virksomhedernes forskellige behov for løsninger. Det betyder, at

påbuddet skal handle om, at virksomheden skal anvende den nødvendige sagkundskab på området enten

ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning.

Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at n

år

Arbejdstilsynet konstaterer en overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, skal Arbejdstilsynet fortsat kunne give påbud om at bruge autoriserede rådgivere. Det

indebærer fx, at virksomheder kan få påbud om at inddrage en ekstern arbejdsmiljørådgiver til at løse et

alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem. Tilsvarende kan virksomheder med mange overtrædelser

have brug for ekstern hjælp og bistand. Ligesom de kan have behov for ekstern rådgivning i forbindelse

med undersøgelsespåbud om psykisk og kemisk arbejdsmiljø.

Videre fremgår det af Ekspertudvalgets rapport, at den nuværende ordning skal være mere fleksibel,

således at virksomhederne fremover får mulighed for at opbygge den fornødne sagkundskab på den måde,

der giver den bedste udvikling af arbejdsmiljøet. Det kan fx være, at en virksomhed vurderer, at det bedre

vil løse den konkrete udfordring at sende ansatte eller ledere på kompetencegivende kurser. Eller det kan

være, at der er mulighed for at benytte intern sagkundskab.

Ekspertudvalget anbefaler, at det er Arbejdstilsynet, som tager stilling til, hvilken form for

kompetencetilførsel der kan accepteres. Det er i den forbindelse en forudsætning, at virksomheden over

for Arbejdstilsynet kan redegøre for, at påbuddet efterkommes.

2.4.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale, at et påbud om rådgivning skal ændres til et kompetencepåbud, så der i

højere grad kan tages højde for arbejdspladsernes forskellige behov for løsninger. Det betyder, at påbuddet

skal handle om, at virksomhederne anvender den nødvendige sagkundskab på området enten ved

opbygning og anvendelse af egne kompetencer eller ved indhentning af ekstern rådgivning. Det vil være

Arbejdstilsynet, der tager stilling til, hvilken form for kompetencetilførsel der kan accepteres.

De nuværende regler giver alene mulighed for, at Arbejdstilsynet kan påbyde virksomheder, der modtager

afgørelser fra Arbejdstilsynet, at de skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i

forbindelse med løsningen af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen handler om.

Der er derfor behov for at ændre loven, så det tillige bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde

virksomheder, der modtager afgørelser fra Arbejdstilsynet, at de skal anvende den nødvendige

sagkundskab ved opbygning og anvendelse af egne kompetencer.

2.4.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, ændres, så det bliver muligt

for Arbejdstilsynet at påbyde, at undersøgelser skal gennemføres ved anvendelse af den nødvendige

sagkundskab.

Det foreslås endvidere, at den eksisterende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a ændres, således at det

bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at arbejdsgivere, der modtager påbud eller andre afgørelser,

Udkast - 24. september 2019

skal anvende den nødvendige sagkundskab til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen

omhandler.

Formålet med et kompetencepåbud vil være det samme som formålet med det nuværende

rådgivningspåbud, som har til formål at sikre, at arbejdsgivere og bygherrer bliver i stand til at løse og

forebygge arbejdsmiljøproblemer og styrke arbejdsmiljøarbejdet.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et såkaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder;

enten ved at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, ved at anvende en intern autoriseret

arbejdsmiljørådgiver eller ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Et kompetencepåbud vil indeholde krav om, at der skal anvendes den nødvendige sagkundskab for at

opfylde påbuddet. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde oplysninger om, hvilke former for

sagkundskab, der kan anvendes. Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at tage stilling til, om

den nødvendige sagkundskab ønskes tilvejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer i

virksomheden eller ved at indhente bistand fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller en ekstern

autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre for, hvilken form for sagkundskab der ønskes

anvendt. Hvis arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer i virksomheden, skal det enten

godtgøres, at det sker ved at indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller godtgøres,

hvordan disse kompetencer vil blive tilvejebragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der vil

blive gennemført.

Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvilken form for sagkundskab, herunder eventuel

kompetencetilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer i virksomheden vil Arbejdstilsynet

vurdere, om den foreslåede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdække årssagerne til

arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at

forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved brug af intern eller ekstern autoriseret

arbejdsmiljørådgiver vil Arbejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede rådgiver er autoriseret

inden for det område, som påbuddet vedrører.

Med forslaget bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om at anvende den nødvendige

sagkundskab, når Arbejdstilsynet påbyder det. Der vil i den forbindelse også kunne fastsættes regler om

eventuelle frister for opbygning og anvendelse af egne interne kompetencer, således at det sikres, at

løsningen af det eller de konkrete arbejdsmiljøproblemer kan gennemføres inden for den af Arbejdstilsynet

fastlagte frist.

Der vil også kunne fastsættes regler om, at det i nogle tilfælde ikke vil være muligt at efterkomme et

kompetencepåbud ved at anvende egne interne kompetencer, f.eks. i tilfælde hvor der gives påbud om at

undersøge forholdene i det psykiske arbejdsmiljø.

Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompetencepåbud, vil være de samme som de, der i

dag udløser et rådgivningspåbud. Det betyder, at der vil være automatik i, hvornår et påbud eller en

afgørelse ledsages af et påbud om at anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af

arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne. Kompetencepåbud vil kunne gives i forbindelse med alle former

for tilsyn og til alle virksomheder med ansatte samt til bygherrer.

En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over påbuddet, og at virksomheden påbydes at

anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.

Udkast - 24. september 2019

Virksomheden vil ikke kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets accept eller

manglende accept af virksomhedens forslag til, hvilken form for sagkundskab, der ønskes anvendt.

Arbejdstilsynets vurdering heraf er som altovervejende udgangspunkt ikke en afgørelse, men en

procesledende beslutning. Virksomheden vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesministeriet over

Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.

Hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere virksomhedens tilbagemelding på påbuddet og

kompetencepåbuddet i en situation, hvor virksomheden har anvendt egne interne kompetencer til at løse

arbejdsmiljøproblemet, kan et eventuelt nyt kompetencepåbud i det konkrete tilfælde ikke opfyldes ved på

ny at anvende egne interne kompetencer.

2.5. Tydelige og klare regler på arbejdsmiljøområdet

2.5.1. Gældende ret på området

Arbejdsmiljøloven indeholder i § 1 en formålsbestemmelse, hvorefter det med loven bl.a. tilstræbes at skabe

et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale

udvikling i samfundet. Bestemmelsen i § 1 er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke ændret siden.

Det fremgår af bemærkningerne til § 1, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Med

lov nr. 356 af 9. april 2013 blev det derfor præciseret, at loven omfatter både det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø med bestemmelsen i § 1 a.

Arbejdsmiljøloven indeholder endvidere bestemmelser om lovens anvendelsesområde. Den principielle

hovedregel i § 2, stk. 1, er, at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver. I stk. 2 undtages tre opregnede

typer af arbejde fra loven, selv om der er tale om arbejde for en arbejdsgiver. Navnlig undtagelserne i nr. 1

og 2 skal ses i sammenhæng med lovens kapitel 10 om unge under 18 år, der også gælder for unge, der

arbejder i privat husholdning, og for unge fra arbejdsgiverens familie, som hører til arbejdsgiverens husstand.

I stk. 3 udvides loven på en række konkrete områder til at finde anvendelse på arbejde, selv om dette ikke

udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2.

Arbejdsmiljøloven indeholder i kapitel 11 a regler om, at en virksomhed kan opnå et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat gennem bl.a. akkrediteret inspektion. Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er en

formel dokumentation af, at en virksomhed har et højt niveau af systematik og forebyggelse i sit

arbejdsmiljøarbejde. Det er frivilligt for virksomhederne, om de vil vælge at få et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat. Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat er fritaget for Arbejdstilsynets

risikobaserede tilsyn og har ret til at få offentliggjort en kronesmiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Muligheden for at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion blev indført

med lov nr. 442 af 7. juni 2001 om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til

virksomheder med certifikat. I 2013 blev reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat overført til

arbejdsmiljøloven med lov nr. 356 af 10. april 2013 om ændring af lov om arbejdsmiljø og om ophævelse af

lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder.

Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnås ved, at virksomheden opfylder kravene i lovens kapitel 11 a om

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat samt kravene i en af de 4 bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i

loven, om de fire forskellige måder, hvorpå man kan få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Bekendtgørelse

nr. 1194 af 9. oktober 2013 drejer sig om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem inspektion samt

Udkast - 24. september 2019

krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne. Det er akkrediterede inspektionsorganer, der

udsteder et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektion af virksomhedens

arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøloven indeholder i § 78 en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler

om, at der skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation på arbejdsstedet og om

anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen. Tilsynsbogen skal anvendes til at

dokumentere besøg og afgørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr.

235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser om, at

Arbejdstilsynet kan kræve, at der på virksomheder og arbejdssteder findes en tilsynsbog i form af et ringbind,

og at der skal findes genparter af anmeldelser af arbejdsulykker. Bekendtgørelsen indeholder også

bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage på Arbejdstilsynets skriftlige påbud m.v., når

Arbejdstilsynet kræver det. Bestemmelsen om tilsynsbog er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke

ændret siden. Bekendtgørelsen er heller ikke ændret siden 1977.

Ifølge love s § , stk. , ka eskæftigelses i istere fastsætte regler o , at ”e skolelæge” skal afgive e

erklæring om, hvorvidt en elev lider eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på elevens sikkerhed

og sundhed under erhvervsarbejde. Bestemmelsen er indført med arbejdsmiljøloven i 1977 og er ikke ændret

siden.

I lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om henholdsvis Arbejdsmiljørådets og Arbejdsmiljøklagenævnets

samme

sæt i g, a gives Akade iker e so

”Akade iker es Ce tralorga isatio ” og KL so

”Ko

u er es La dsfore i g”.

Samtidig er Finansministeriet repræsenteret i kraft af rollen som offentlig

arbejdsgiver for staten.

2.5.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det fremgår af den politiske aftale, at der skal ryddes op i gamle regler på arbejdsmiljøområdet, så reglerne

bliver mere forståelige og i højere grad giver mening på de enkelte virksomheder. Aftaleparterne er enige

om, at svært forståelige arbejdsmiljøregler ikke må være en barriere for, at reglerne efterleves på

virksomhederne. Reglernes hensigt og indhold skal være meningsfulde.

Arbejdsmiljøloven er fra 1977. Det er derfor fundet hensigtsmæssigt at se på mulighederne for at præcisere

og tydeliggøre regler, som er vanskelige at læse og forstå, ophæve regler, som ikke er nødvendige, fx fordi

de ikke længere anvendes i praksis, og modernisere sprogbrugen ved at fjerne forældede udtryk i loven.

Formålet er at lette forståelsen af loven og fjerne unødige sproglige og forståelsesmæssige vanskeligheder.

Der er ikke dermed tilsigtet nogen ændring af den gældende retstilstand.

Det er grundlæggende, at borgere, virksomheder, organisationer, arbejdsmiljøaktører og andre ikke må være

i tvivl om, hvad lovens bestemmelser betyder. Der findes en række bestemmelser i arbejdsmiljøloven som er

vanskelige at forstå, og som kan give anledning til misforståelser. Det drejer sig først og fremmest om

bestemmelserne om lovens formål og anvendelsesområde. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at præcisere

og tydeliggøre selve lovteksten for at lette forståelsen af lovens bestemmelser om formål og

anvendelsesområde.

Udkast - 24. september 2019

Der er også visse af bestemmelserne i arbejdsmiljøloven, som ikke længere anvendes i praksis og dermed er

overflødige. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at de fremgår af loven. Det drejer sig om bestemmelserne

om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat opnået gennem akkrediteret inspektion og bestemmelserne om

tilsynsbog.

Der er så vidt vides kun én virksomhed, der har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem

akkrediteret inspektion i forbindelse med indførelse af modellen i 2001. Derfor har bestemmelsen og den

tilhørende bekendtgørelse stort set ikke været anvendt i praksis og anvendes ikke i dag. Da der findes andre

måder at opnå et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat på, nemlig gennem akkrediteret arbejdsmiljøcertificering,

og da disse måder løbende anvendes, vurderes der ikke at være betænkeligheder ved at ophæve reglerne

om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion.

Reglen om tilsynsbog er fra 1977 og bestemmelsen og den bekendtgørelse, der er udstedt med hjemmel heri,

vurderes at være forældede, da Arbejdstilsynet i dag kommunikerer digitalt med virksomhederne. Der

vurderes derfor ikke at være betænkeligheder ved at ophæve bestemmelsen og den tilhørende

bekendtgørelse. Dog indeholder bekendtgørelsen en bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at

melde tilbage på afgørelser fra Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det. Det vurderes, at der er

behov for at fastholde denne bestemmelse og overføre den til loven.

På samme måde vurderes det, at der er behov for at fastholde kravet om, at fravigelse fra reglerne om

hvileperiode og fridøgn skal dokumenteres, men på anden vis end via tilsynsbogen.

Det vurderes også, at der er behov for at indsætte en bestemmelse i loven om, at arbejdsgiveren skal erklære,

at arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i virksomheder der ikke har pligt til at etablere

arbejdsmiljøorganisation, er blevet gjort bekendt med indholdet i tilbagemeldingen på afgørelsen.

Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter havde tidligere adgang til tilsynsbogen, ligesom den

skulle overgå til en ny ejer ved virksomhedsoverdragelse. Reglen vil være en kodificering af gældende praksis.

En ophævelse af reglerne om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion og om

tilsynsbog vil bidrage til en forenklet arbejdsmiljølov.

Endelig er der visse af begreberne i arbejdsmiljøloven, som er forældede. Det drejer sig om udtryk som

”skolelæge” og av e e på e kelte af ar ejds arkedets orga isatio er. E opdateri g af disse udtryk vil

gøre loven mere læsevenlig og forståelig.

2.5.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 1 a, om at loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø ophæves, og at

egre er e ”fysisk og psykisk” i este

else i stedet liver i dar ejdet i de gælde de § , hvor

begreberne naturligt hører til. Dermed ophæves en overflødig bestemmelse som led i målet om at forenkle

reglerne. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse.

Den gældende § 2 om lovens anvendelsesområde er svært tilgængelig og kan give anledning til

misforståelser. Det foreslås derfor at præcisere § 2, så bestemmelsen bliver mere letforståelig. Der er ikke

med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Udkast - 24. september 2019

På samme måde foreslås det, at lovens § 2, stk. 3, som udvider loven til at finde anvendelse på arbejde, selv

om dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk. 2,

formuleres mere fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Samtidig foreslås det, at henvisningerne

til andre regler skrives mere præcist. Endvidere foreslås det, at henvisningen til reglerne om stoffer og

materialer angives på samme måde som de andre henvisninger i bestemmelsen. Dette af hensyn til

læsevenligheden. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Derudover foreslås det, at henvisningerne i lovens § 2, stk. 4, om frivilligt arbejde formuleres mere udførligt,

så det letter forståelsen.

Videre foreslås det, at muligheden for at opnå anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret

inspektion udgår af lovens kapitel 11 a om anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.

Det foreslås endvidere, at § 78 om tilsynsbog ophæves, og at der indsættes en ny bestemmelse som § 78 c,

hvorefter arbejdsgiveren skal melde tilbage skriftligt på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet

anmoder om det. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Som konsekvens heraf, foreslås det, at henvisningen til tilsynsbogen i § 52 om, at fravigelse af reglerne om

hvileperiode og fridøgn skal noteres i tilsynsbogen, udgår og erstattes af, at fravigelsen skal kunne

dokumenteres skriftligt. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i retstilstanden.

Det foreslås, at egre et ”e skolelæge” i §

, stk. ,

moderniseres.

Det foreslås, at lovens § 67, stk. 1, og § 81, stk. 1, om henholdsvis Arbejdsmiljørådets og

Ar ejds iljøklage æv ets sa

e sæt i g, æ dres således, at ”Akade iker es Ce tralorga isatio ”

”Ko

u er es La dsfore i g”

får de betegnelser, der anvendes i dag. Der er tale om sproglige opdateringer.

Desuden foreslås det, at bestemmelserne ændres, således at Skatteministeriet repræsenteres i

Arbejdsmiljørådet og Arbejdsmiljøklagenævnet i stedet for Finansministeriet, idet ressortansvaret for

overenskomstforhandlinger og personale m.v. er overført fra Finansministeriet til Skatteministeriet ved

kongelig resolution af 27. juni 2019.

2.6 Gebyr ved skærpet tilsyn

2.6.1 Gældende ret

Arbejdsmiljøloven indeholder ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan opkræve et gebyr i forbindelse med

Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed. Det gælder, uanset om et tilsyn har givet anledning til afgørelser eller

ej.

Arbejdstilsynet træffer afgørelser om forbud, hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende og

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, og faren skal imødegås straks, jf.

arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2. Faren er overhængende, hvis den er til stede i den konkrete

arbejdssituation, som den tilsynsførende iagttager, og det på grund af arbejdets karakter er sandsynligt, at

en ulykke eller en akut fysisk eller psykisk overbelastning kan indtræde som følge heraf.

Arbejdstilsynet gennemfører et skærpet tilsyn inden for en kort periode, efter der er afgivet et forbud til en

virksomhed - dansk eller udenlandsk. Tilsynet gennemføres på samme arbejdssted, som forbuddet er

Udkast - 24. september 2019

afgivet på. Det skærpede tilsyn har hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7. Bestemmelsen er af

generel karakter og åbner mulighed for, at tilsynet kan antage forskellige former, hvoraf det skærpede

tilsyn udgør en tilsynsform.

Det skærpede tilsyn har som formål at kontrollere, om forbuddet er efterkommet, om virksomhedens

hovedarbejdsprocesser på arbejdsstedet udføres forsvarligt, og om virksomheden iagttager de krav til

egenindsatsen, der er relevante på det skærpede tilsyn. Herudover er formålet, at der indledes en dialog

med virksomhederne om, hvordan virksomhederne kan forebygge væsentlige sikkerheds- og

sundhedsmæssige risici i relation til forholdene og de væsentligste arbejdsprocesser, virksomheden skal

udføre på arbejdsstedet.

Der gennemføres som udgangspunkt et skærpet tilsyn med alle virksomheder, der har fået et forbud,

medmindre arbejdet på arbejdsstedet er afsluttet. Dog udføres der ikke et skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor

en virksomhed får et forbud i forbindelse med et risikobaseret tilsyn, uanset om forbuddet er afgivet på

hjemmevirksomheden eller på et midlertidigt arbejdssted som del af det risikobaserede tilsyn. Derudover

udføres der ikke et skærpet tilsyn i de tilfælde, hvor en virksomhed er elektronisk varslet til et risikobaseret

tilsyn, inden der afgives et forbud til virksomheden.

Arbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de virksomheder, der er under skærpet tilsyn, jf. reglerne i

arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1, 1. pkt. Offentliggørelsen omfatter ligesom smileyvisningen virksomheder

registreret med CVR nr.

2.6.2 Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget har anbefalet, at der sker betaling for tilsyn ved gentagne overtrædelser med betydelig

fare for ansatte, og at arbejdsgiveren skal betale et fast beløb, når et opfølgende tilsyn på grund af

gentagne alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven inden for to år fører til forbud eller strakspåbud ved

betydelig fare inden for samme eller lignende område. Ekspertudvalgets anbefaling omfatter også

midlertidig skiftende arbejdssteder.

Det følger af ekspertudvalgets rapport, at arbejdsgiverne skal have et incitament til ikke alene at løse en

konkret overtrædelse med betydelig fare, men også til at prioritere en forebyggende arbejdsmiljøindsats,

så der ikke fremover inden for samme eller lignende område opstår situationer, der indebærer betydelig

fare for de ansattes liv og helbred.

2.6.3 Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Ekspertudvalgets anbefaling om betaling for tilsyn ved gentagende grove overtrædelser vurderes at have

en karakter, der gør det sammenligneligt med en straf og dermed ikke et forhold, der kan ske opkrævning

af gebyr for.

En af intentionerne bag anbefalingen har været, at der under særlige omstændigheder kunne ske en

betaling for tilsyn. En udmøntning af anbefalingen skulle således være med til at understøtte, at

Arbejdstilsynet følger op over for de virksomheder, som groft overtræder arbejdsmiljøreglerne, uden at

dette ville gå ud over Arbejdstilsynets øvrige tilsynsvirksomhed.

Udkast - 24. september 2019

Aftaleparterne har ønsket, at det skal være helt tydeligt for virksomhederne, at gentagne grove

overtrædelser af arbejdsmiljøloven ikke er acceptable, og at der skal være incitament til ikke alene at løse

et arbejdsmiljøproblem, men også at forebygge det. Aftaleparterne lægger desuden stor vægt på, at

Arbejdstilsynet følger op over for de virksomheder, der ikke forebygger tilstrækkeligt mod alvorlige

arbejdsulykker.

Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en model med betaling for skærpet tilsyn for i videst muligt

omfang at imødekomme Ekspertudvalgets og aftaleparternes ønske. Modellen kan sammen med en

generel forhøjelse af niveauet for Arbejdstilsynets grundbøde, som er nærmere beskrevet under pkt. 2.7.,

imødekomme ønsket om i højere grad at motivere virksomhederne til at overholde arbejdsmiljøreglerne.

2.6.4 Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i en ny § 74 b, stk. 1, hvorefter

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet, som led i tilsynsopgaven

efter § 72, stk. 1, nr. 7, kan gennemføre et skærpet tilsyn med virksomheder, når Arbejdstilsynet forinden

har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at afværge en overhængende, betydelig fare

for ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2 (forbud).

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren i en ny § 74 b, stk. 2, bemyndiges til at kunne fastsætte

nærmere regler om opkrævning og betaling af gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det

skærpede tilsyn. Bemyndigelsen vil blandt andet blive udmøntet til at fastsætte regler om gebyrets

størrelse, regulering m.v.

Bemyndigelsesbestemmelsen i § 74 b, stk. 1, giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at indføre en

ordning, hvorefter virksomhederne skal have et skærpet tilsyn, hvis de har fået et forbud. Det skærpede

tilsyn vil blive gennemført på samme arbejdssted, hvor forbuddet blev afgivet. Det vil derfor blive tilstræbt,

at det skærpede tilsyn finder sted så hurtigt som muligt efter forbuddet, så det sikres, at der er en direkte

sammenhæng mellem det afgivne forbud og det følgende skærpede tilsyn. Det skærpede tilsyn forventes

gennemført senest tre måneder efter datoen for det afgivne forbud.

Det foreslås, at beskæftigelsesmininsteren anvender bemyndigelsesbestemmelsen i § 74 b, stk. 2, til at

indføre en ordning, hvorefter Arbejdstilsynet skal opkræve et gebyr hos virksomhederne for gennemførelse

af et skærpet tilsyn.

Det foreslås, at det skærpede tilsyn er et ekstra tilsyn, som vil blive gennemført med udgangspunkt i det

afgivne forbud, den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold og de arbejdsmiljøforhold, som er

væsentlige for branchen. Et skærpet tilsyn vil derfor ikke betyde, at virksomheden undtages fra andre

tilsynsformer. Det foreslås, at det nye skærpede tilsyn skal erstatte det gældende skærpede tilsyn.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke blive anvendt til at fastsætte detaljerede bestemmelser om det

nærmere indhold af det skærpede tilsyn, herunder de fremgangsmetoder, som Arbejdstilsynet anvender i

sit tilsyn. Det vil sikre en fleksibilitet i forhold til at indarbejde erfaringer med det skærpede tilsyn, så det

kan have den største effekt over for de virksomheder, der ikke forebygger tilstrækkeligt mod alvorlige

arbejdsulykker.

Udkast - 24. september 2019

Det skærpede tilsyn har flere forskelligartede formål. Det første formål er at kontrollere, om virksomheden

har efterkommet forbuddet, der udløste det skærpede tilsyn. Kontrollen vil tage udgangspunkt i indholdet

af det konkrete forbud og virksomhedens tilbagemelding på denne, hvis en sådan tilbagemelding er

modtaget.

Det andet formål med det skærpede tilsyn er at kontrollere, om virksomheden arbejder forsvarligt på

arbejdsstedet. Dette indebærer en bred gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø på arbejdsstedet. I

den forbindelse vil den tilsynsførende blandt andet skulle kontrollere, om virksomhedens

hovedarbejdsprocesser på arbejdsstedet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det betyder,

at der vil blive ført tilsyn med et bredt udsnit af det arbejde, virksomheden udfører på arbejdsstedet, fx i

forhold til ulykkesrisici, ergonomiske forhold, det psykiske eller det kemiske arbejdsmiljø. Afhængig af hvad

der er givet forbud om, og hvad der konstateres af materielle overtrædelser på det skærpede tilsyn, vil der

også blive foretaget kontrol i forhold til relevante egenindsatskrav.

Endelig er formålet med det skærpede tilsyn også, at der indledes dialog med ansatte og arbejdsledere om,

hvordan virksomheden fremover kan forebygge alvorlige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forhold til

det arbejde, som virksomheden udfører.

Det foreslås, at det skærpede tilsyn gælder for både danske og udenlandske virksomheder.

Det foreslås, at det fremover skal være alle virksomheder, der får et forbud, der automatisk også får et

skærpet tilsyn. Det betyder, at det skærpede tilsyn gennemføres i alle tilfælde, hvor det er muligt. Herved

afskaffes de undladelsesmuligheder, der er beskrevet i afsnit 2.6.1. om gældende ret.

Da det skærpede tilsyn vil blive udført på det arbejdssted, hvor forbuddet er givet, vil det skærpede tilsyn

ofte blive udført på midlertidige og skiftende arbejdspladser. Hvis virksomheden er ophørt med arbejdet på

arbejdspladsen, vil Arbejdstilsynet ikke kunne gennemføre det skærpede tilsyn.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside i forbindelse med smiley-visningen kan offentliggøre

navnene på de virksomheder, der er under skærpet tilsyn, i overensstemmelse med de nuværende regler i

arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1. Offentliggørelsen vil ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af

23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse

med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven),

samt Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Hvis den samme virksomhed får to forbud på det samme tilsynsbesøg, vil virksomheden som udgangspunkt

alene skulle betale for ét skærpet tilsyn. Undtagelsesvist kan der blive gennemført endnu et skærpet tilsyn,

som virksomheden tilsvarende skal afholde udgifterne til, hvis det på grund af særlige omstændigheder

viser sig, at det ikke er muligt at følge op over for begge forbud på det samme skærpede tilsyn. Det kan fx

være tilfældet, hvis et påbegyndt skærpet tilsyn må afbrydes på grund af virksomhedens forhold.

Det foreslås, at gebyret fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de gennemsnitlige omkostninger,

der er forbundet med det skærpede tilsyn. Da det skærpede tilsyn vil have et omfang, der svarer til et

almindeligt tilsynsforløb, foreslås det at gebyret beregnes på baggrund af Arbejdstilsynets gennemsnitlige

omkostninger til et tilsynsforløb.

Udkast - 24. september 2019

Det foreslås, at størrelsen af gebyret fastsættes ved bekendtgørelse, og således, at der tilstræbes balance

over en løbende 4 årig periode fra og med regnskabsåret. Arbejdstilsynet vil mindst en gang om året

vurdere, om gebyrsatsen skal justeres for at skabe balance, jf. Finansministeriets Budgetvejledning. Dette

vil i givet fald ske i bekendtgørelsesform. Det forventes, at Arbejdstilsynets gennemsnitlige omkostninger til

et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre ca. 10.000 kr.

For både danske og udenlandske virksomheder foreslås det, at ordningen gælder for de juridiske enheder.

Juridiske enheder, der udfører arbejde på midlertidige og skiftende arbejdspladser, vil ligesom andre

virksomheder skulle betale et gebyr for det skærpede tilsyn.

Arbejdstilsynet vil opkræve gebyret hos virksomhedens juridiske enhed. I de tilfælde, hvor en virksomhed

ikke betaler gebyret, vil Arbejdstilsynet iværksætte en rykkerprocedure med henblik på inddrivelse af

gebyret. Gebyrer og morarenter ved manglende betaling opkræves i henhold til statens gældende regler.

Det foreslås, at det fastsættes i § 74 b, stk. 3, at gebyrer, der ikke betales rettidigt, forrentes med 1,5 pct.

for hver påbegyndt hver måned fra forfaldsdatoen.

Virksomhederne kan som hidtil klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over forbud. Hvis virksomheden får

medhold i sin klage, vil et eventuelt opkrævet gebyr blive tilbagebetalt. Da et skærpet tilsyn genereres

automatisk og er en følge af en afgørelse om forbud, vil virksomheden ikke kunne klage over, at

virksomheden får et skærpet tilsyn eller at virksomheden skal betale et gebyr herfor.

2.7. Skærpede bøder ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

2.7.1. Gældende ret på området

Sanktionen for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen er i praksis bøde. Der har endnu ikke været idømt

frihedsstraf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

En bøde til en arbejdsgiver for materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen består efter retspraksis

af en »grundbøde«, som er på 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens grovhed, jf. § 82, stk.

1, eller § 83, stk. 1.

Grundbøden fordobles, hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald

til følge, jf. § 82, stk. 2,

–

og herved fremkommer »normalbøden«. Herefter kan bøden forhøjes yderligere

med 10.000 kr. og/eller 20.000 kr., hvis der er henholdsvis skærpende og/eller særligt skærpende

omstændigheder ved overtrædelsen, jf. § 82, stk. 4-5. Endelig sker der herefter differentiering af den

samlede bøde på baggrund af virksomhedens størrelse, dvs. antal ansatte, jf. § 82, stk. 6.

2.7.1.1 Grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Grundbøden efter § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, fastsættes ud fra overtrædelsens grovhed. Bødestørrelserne

for grundbøden er for arbejdsgivere blevet fastsat i retspraksis.

Materielle overtrædelser er overtrædelser, der indebærer en direkte risiko for sikkerhed eller sundhed. Det

kan f.eks. være svejsning uden brug af udsugning eller arbejde i højden uden sikring mod faren for

Udkast - 24. september 2019

nedstyrtning. For materielle overtrædelser udmåles for arbejdsgivere som udgangspunkt en grundbøde på

20.000 kr. Dette niveau blev fastslået i Højesterets domme af 3. november 1999.

Visse materielle overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen er forbundet med en generel fare for så

alvorlige ulykker, at der udmåles en større grundbøde. I disse sager er udgangspunktet efter retspraksis en

grundbøde på 40.000 kr. Der kan fx være tale om følgende overtrædelser:



Nedbrydningsarbejde

Udgravninger

Arbejde i meget stor højde

Asbestarbejde indendørs

Elementopstilling

Eksplosionsfare

Kvælningsfare, f.eks. brøndarbejde, arbejde i gylletanke, kornsiloer, spånsiloer

Forgiftning

Ætsning

Arbejde i automatisk styrede anlæg

2.7.1.2 Højere bøde ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til

følge

Det fremgår af § 82, stk. 2, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen har medført en

ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1395 af 27.

december 2008.

Det er i forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede bestemmelse forudsat, at der sker en fordobling

af bødeniveauet for overtrædelser efter § 82, stk. 1, når overtrædelsen har resulteret i en ulykke med

dødsfald eller alvorlig personskade.

For arbejdsgivere indebærer det, at bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde på 20.000 kr. stiger

til 40.000 kr., mens bødeniveauet for overtrædelser med en grundbøde på 40.000 kr. stiger til 80.000 kr.

Tilsvarende er det ved overtrædelser, der har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til

følge forudsat, at bødeniveauet fordobles for andre persongrupper, der straffes efter § 82, stk. 2.

Ifølge § 82, stk. 2, er det en betingelse, at overtrædelsen har medført en ulykke med døden til følge eller

”alvorlig perso skade”.

Begre et ”alvorlig perso skade” ka f.eks. o fatte a putatio er, k ogle rud, sårskader eller æts i ger på

store dele af kroppen og forgiftninger. Skader som forstuvninger samt brud på fingre og tæer vil normalt

ikke kunne betragtes som alvorlig personskade, jf. Folketingstidende 2008-2009, samling, A, L 48, som

fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser, nr. 19. Det tilkommer i øvrigt domstolene

ved e ko kret vurderi g at fastslå o e skade er e ”alvorlig perso skade”.

Bøder efter § 82, stk. 2, kan forhøjes yderligere med henvisning til § 82, stk. 4, nr. 2-4, og § 82, stk. 5, om

skærpende og særligt skærpende omstændigheder, men

ikke

med henvisning til den skærpende

omstændighed i § 82, stk. 4, nr. 1, jf. Folketingstidende 2008-2009, samling, A, L 48, som fremsat, afsnit

2.1.3. Skærpelse af bøden efter § 82, stk. 4, nr. 1. omfatter overtrædelser, der har resulteret i

Udkast - 24. september 2019

arbejdsulykker med mindre personskader, eller hvor der ved overtrædelsen er fremkaldt fare for skade på

liv eller helbred.

2.7.1.3 Højere bøde i gentagelsestilfælde

Det fremgår af § 82, stk. 5, nr. 4, at det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at den

pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen. Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 1869 af 29. december 2015. Det er i

forbindelse med vedtagelsen af den omhandlede bestemmelse forudsat, at enhver tidligere grov

overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for

gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling.

Den tidligere sag skal således være afgjort ved bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år forud for

gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.

Det er uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den aktuelle

lovovertrædelse kan karakteriseres som en grov overtrædelse.

Fastsættelsen af tidsperioden på 4 år er en fravigelse af den almindelige tidsmæssige udstrækning på 10 år

af den periode, hvor en strafbar overtrædelse kan tillægges gentagelsesvirkning, jf. straffelovens § 84, stk.

Perioden på 4 år var en del af en politisk aftale fra 26. marts 2015, fordi der fra politisk side var ønske om at

forkorte perioden under hensyn til, at enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en afgjort

straffesag, ville blive omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det er med vedtagelsen af bestemmelsen, forudsat, at

den overtrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, ligeledes er en grov overtrædelse, jf. Folketingstidende

2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, afsnit 2.3.3.2.

Bødeforhøjelsen er 20.000 kr. i tilfælde omfattet af § 82, stk. 5, nr. 4. Det gælder uanset antallet af tidligere

straffe i perioden, jf. Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser, § 1, nr. 7.

Ved juridisk enhed forstås juridisk enhed som defineret i lov om Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), jf.

Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, § 1, nr. 7.

Gentagelsesvirkning finder anvendelse ved grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven, dvs. i de sager, hvor

der rejses direkte straffesager uden forudgående påbud. De typiske områder for straffesager med grov

karakter er eksempelvis

–

fare for nedstyrtning, fare for gennemstyrtning,

–

manglende afstivning ved opstilling af betonelementer,

–

fare for sammenstyrtning og sammenskridning ved jordarbejde,

–

arbejde med farlige stoffer og materialer uden sikkerhedsforanstaltninger,

–

arbejde ved farlige tekniske hjælpemidler, hvor der ikke er truffet foranstaltninger til at hindre fare for

klemning,

–

berøring med de bevægelige maskindele eller andre farlige situationer, hvis der er foretaget indgreb i

det tekniske hjælpemiddel, så sikkerhedsfunktionerne er sat ud af funktion,

–

uforsvarlig stabling/læsning med risiko for sammenskridning,

–

uforsvarligt personløft,

Udkast - 24. september 2019

–

fare for ætsning, brand, kvælning, forgiftning og eksplosion og

–

unges ulovlige arbejde.

Grove overtrædelser omhandler typisk overtrædelse af reglerne i § 38, stk. 1, om arbejdets udførelse, § 42,

stk. 1, om arbejdsstedets indretning, § 45, stk. 1, om tekniske hjælpemidler m.v., § 48, stk. 1, om stoffer og

materialer, eller kap. 10 om unges arbejde.

§ 82, stk. 5, nr. 4, finder ikke anvendelse ved manglende efterkommelse af udstedte påbud, jf.

Folketingstidende 2015-2016, samling, A, L 31, som fremsat, bemærkninger til lovforslagets enkelte

bestemmelser, § 1, nr. 7.

I de tilfælde, som ikke er omfattet af arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, vil gentagelsesvirkning i

almindelighed fortsat følge af straffelovens § 81, nr. 1.

2.7.2. Ekspertudvalgets overvejelser.

Ekspertudvalget anbefaler skærpede bøder ved alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Udvalget

finder, at bøderne for overtrædelse af arbejdsmiljøloven med alvorlige konsekvenser samt bøderne for

gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes yderligere.

Ekspertudvalget vurderer, at skærpelserne vil sende et endnu tydeligere signal om, at overtrædelser med

alvorlige konsekvenser og gentagne grove overtrædelser ikke er acceptable.

For det første anbefales det, at bødeniveauet skal forhøjes for overtrædelser, der medfører ulykker med

alvorlige personskader eller ulykker med døden til følge. Bødeniveauet for overtrædelser, der har medført

alvorlige konsekvenser for den ansatte eller ligefrem medført dødsfald, vil herved blive mærkbart højere

end bødeniveauet for overtrædelser, der har medført mindre personskader.

For det andet anbefales det, at bødeniveauet ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal

forhøjes yderligere. Det indebærer, at bøden skal stige progressivt, når arbejdsgiveren inden for en fireårig

periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der lægges op til, at

det ligesom i dag vil være antal afgjorte straffesager til den samlede juridiske enhed

–

uanset om denne fx

er en virksomhed i selskabsform eller en enkeltmandsejet virksomhed

–

som vil være afgørende for,

hvorvidt bøden forhøjes for gentagne grove overtrædelser.

2.7.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale, at bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven skal skærpes

yderligere, dels ved overtrædelser som medfører alvorlige personskader, eller som har døden til følge, dels

ved gentagne grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Det fremgår af aftalen, at bøderne for overtrædelser af arbejdsmiljøloven, der medfører alvorlige

personskader eller har døden til følge skal skærpes yderligere. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal

grundbøden for sådanne overtrædelser fremadrettet forhøjes med henholdsvis 40.000 kr. ved

overtrædelser, hvor grundbøden udgør 20.000 kr. og med 80.000 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden

udgør 40.000 kr.

Endvidere fremgår det af aftalen, at bøderne skal skærpes for gentagne grove overtrædelser af

arbejdsmiljøloven. Det fremgår videre, at for arbejdsgivere skal bøden forhøjes med yderligere 10.000 kr.

Udkast - 24. september 2019

for hver gang, arbejdsgiveren inden for en 4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov

overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

I aftalen fremgår det også, at bøden herefter, som i dag, kan forhøjes yderligere med henvisning til

skærpende omstændigheder eller andre særligt skærpende omstændigheder samt med henvisning til

virksomhedens størrelse.

Efter gældende praksis udmåles grundbøden for arbejdsgiveres materielle overtrædelser af

arbejdsmiljøloven i dag som udgangspunkt til 20.000 kr. eller 40.000 kr. afhængig af overtrædelsens

grovhed. Grundbøden på 20.000 kr. blev fastslået i Højesterets domme af 3. november 1999. Grundbøden

på 40.000 kr. hviler også på retspraksis, der rækker mere end 10 år tilbage i tiden.

Grundbødeniveauet har således i en længere årrække ikke været ændret. I årene 2008, 2011 og 2015 er

bødeniveauet dog blevet forhøjet gennem ændringer af arbejdsmiljøloven

for

overtrædelser, der har

medført en ulykke med alvorlig personskade/død,

for

overtrædelser med skærpende og/eller særligt

skærpende omstændigheder samt efter virksomhedens størrelse.

2.7.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1, ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for materielle

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.7.4.1.

Det foreslås, at § 82, stk. 2, ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for overtrædelser, der har

medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge. Der henvises til afsnit 2.7.4.2.

Det forudsættes videre, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 4

–

5, om skærpende og særligt

skærpende omstændigheder, fortsat skal bevares på det nuværende niveau, således at bødeforhøjelsen pr.

skærpende omstændighed er 10.000 kr., mens den pr. særligt skærpende omstændighed er 20.000 kr. Dog

foreslås det at ændre i bestemmelsen om den særligt skærpende omstændighed om gentagelsesvirkning,

jf. § 82, stk. 5, nr. 4, med henblik på at forhøje strafniveauet i tilfælde af flere tidligere straffe for en grov

overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Der henvises til afsnit 2.7.4.3.

Endelig forudsættes det, at bødeniveauet for forhøjelser efter § 82, stk. 6, om differentiering efter

virksomhedsstørrelse, fortsat skal bevares. Dermed vil det fortsat være den samlede bøde med eventuelle

forhøjelser på grund af alvorlig personskade/død samt forhøjelse ved skærpende og/eller særligt

skærpende omstændigheder, der bliver forhøjet med 50 pct. for mellemstore virksomheder (9-34 ansatte),

med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for meget store virksomheder (100

eller flere ansatte).

Arbejdstilsynets adgang til at anvende administrativt bødeforlæg for overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen vil følge af allerede gældende regler på området.

Den konkrete fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes vurdering i det enkelte tilfælde af

samtlige omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens

kapitel 10.

Udkast - 24. september 2019

2.7.4.1

Forhøjelse af grundbøden ved materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven

Det foreslås, at § 82, stk. 1, og § 83, stk. 1 ændres med henblik på at forhøje strafniveauet for materielle

overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for materielle

overtrædelser, som arbejdsgiveren er ansvarlig for, forhøjes henholdsvis fra 20.000 kr. til 24.600 kr. og fra

40.000 kr. til 44.600 kr.

Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om grundbøden skal være

24.600 kr. eller 44.600 kr. Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der er forbundet med en generel fare for så alvorlige ulykker, at

der udmåles en større grundbøde. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør

40.000 kr.

Tabel 1 og 2 nedenfor illustrerer, hvordan forhøjelsen af grundbøden på 4.600 kr. får indvirkning på

bødeniveauet for arbejdsgiveres materielle overtrædelser

–

fordelt på virksomhedsstørrelse. Tabellerne er

angivet med nuværende grundbøder og den foreslåede forhøjelse af grundbøden.

Når grundbøden forhøjes kan der ske en ydeligere forhøjelse af bøden afhængig af virksomhedens

størrelse. Det følger af gældende regler. Denne afledte effekt er illustreret ved skema 1 og 2, hvor det

fremgår hvordan den afledte effekt har betydning for de forskellige virksomhedsstørrelser.

Tabel 1

Bødeniveau

ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden forhøjes til 24.600 kr.- fordelt på

virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.

Bøde

0-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100 eller flere ansatte

Nuværende

Bødenivea

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

Bødenivea

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

Bødenivea

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

Bødenivea

Foreslået

forhøjelse

Grundbøde

Differentierin

g pga.

virksomheds-

størrelse

I alt*

20.000

24.600

20.000

10.000

24.600

12.300

20.000

15.000

24.600

18.450

20.000

24.600

20.000

24.600

30.000

36.900

35.000

43.050

40.000

49.200

*Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Tabel 2

Bødeniveau

ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden forhøjes til 44.600 kr.- fordelt på

virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til nuværende og det foreslåede bødeniveau.

Bøde

0-9 ansatte

10-34 ansatte

35-99 ansatte

100 eller flere ansatte

Udkast - 24. september 2019

Nuværende

Bødeniveau

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

bødeniveau

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

Bødeniveau

Foreslået

forhøjelse

Nuværende

bødeniveau

Foreslået

forhøjelse

Grundbøde

Differentiering pga.

virksomheds-størrelse

I alt*

40.000

44.600

40.000

20.000

44.600

22.300

40.000

30.000

44.600

33.450

40.000

44.600

40.000

44.600

65.000

66.900

70.000

78.050

80.000

89.200

* Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

2.7.4.2

Bødeskærpelse ved overtrædelser, der har medført ulykke med alvorlig personskade eller døden til

følge

Det foreslås, at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2, ændres, og det forudsættes herved, at bøden efter

bestemmelsen forhøjes med det dobbelte af grundbøden med henvisning til at overtrædelsen har medført

en ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge.

For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bødeniveauet for en overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, skal forhøjes med hhv. 49.200 kr. ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 24.600 kr.,

og med 89.200 kr., ved overtrædelser, hvor grundbøden udgør 44.600 kr.

Tabel 3 og 4 nedenfor indeholder en beskrivelse af, hvordan der med lovforslaget foreslås at øge

bødeforhøjelsen over for arbejdsgivere, der er ansvarlige for en materiel overtrædelse af

arbejdsmiljøloven, der medfører en ulykke en alvorlig personskade eller døden til følge. I begge tabeller

vises nuværende og foreslåede bødeniveau fordelt på forskellige virksomhedsstørrelser.

Tabel 3 angiver bødeniveau med udgangspunkt i overtrædelser, hvor grundbøden er 24.600 kr. Tabel 4

angiver bødeniveau med udgangspunkt i overtrædelser, hvor grundbøden er 44.600 kr.

Tabel 3. Bødeniveau ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden er 24.600 kr., og hvor overtrædelsen har medført en

ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til

nuværende og det foreslåede bødeniveau

Bøde

0-9 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

Grundbøde

Alvorlig

personskade

eller død

Differentiering

pga.

virksomheds-

størrelse

I alt*

20.000

Foreslået

forhøjelse

24.600

49.200

10-34 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

20.000

Foreslået

forhøjelse

24.600

49.200

35-99 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

20.000

Foreslået

forhøjelse

24.600

49.200

100 eller flere ansatte

Nuværende

Bødeniveau

20.000

Foreslået

forhøjelse

24.600

49.200

20.000

36.900

30.000

55.350

40.000

73.800

40.000

73.800

60.000

110.700

70.000

129.150

80.000

147.600

*Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Udkast - 24. september 2019

Tabel 4. Bødeniveau ved arbejdsgiverens overtrædelse, hvor grundbøden er 44.600 kr., og hvor overtrædelsen har medført en

ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald - fordelt på virksomhedsstørrelse (antal ansatte) og angivet i forhold til

nuværende og det foreslåede bødeniveau

Bøde

0-9 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

Grundbøde

Alvorlig

personskade

eller død

Differentiering

pga.

virksomheds-

størrelse

I alt*

40.000

Foreslået

forhøjelse

44.600

89.200

10-34 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

40.000

Foreslået

forhøjelse

44.600

89.200

35-99 ansatte

Nuværende

Bødeniveau

40.000

Foreslået

forhøjelse

44.600

89.200

100 eller flere ansatte

Nuværende

Bødeniveau

40.000

Foreslået

forhøjelse

44.600

89.200

40.000

66.900

60.000

100.350

80.000

133.800

80.000

133.800

120.000

200.700

140.000

234.150

160.000

267.600

* Bøden kan være højere, hvis der i forbindelse med overtrædelsen er skærpende og/eller særligt skærpende omstændigheder.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 2, alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der

er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

2.7.4.3 Bødeskærpelse i gentagelsestilfælde

Det foreslås at arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4, ændres, og det forudsættes herved, at straffen

forhøjes yderligere for hver gang en arbejdsgiver eller andre, der har pligter efter arbejdsmiljøloven, inden

for en 4 års periode tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

For arbejdsgivere forudsættes det med lovforslaget, at bøden forhøjes yderligere med 10.000 kr. for hver

gang, arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af

arbejdsmiljøloven.

Det betyder, at hvis der er én tidligere straf forhøjes bøden som hidtil alene med 20.000 kr., jf. gældende §

82, stk. 5, nr. 4.

Hvis der er to tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 30.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr. 4,

og yderligere 10.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.

Hvis der er tre tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 40.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr.

4, og yderligere 20.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.

Hvis der er fire tidligere straffe forhøjes bøden med i alt 50.000 kr.: 20.000 kr., jf. gældende § 82, stk. 5, nr.

4, og yderligere 30.000 kr., jf. den foreslåede § 82, stk. 5, nr. 4, 2. punktum.

Der sigtes mod tilsvarende progression, hvis der er fem eller flere tidligere straffe.

Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.

2.8. Bedre viden om udvikling af arbejdsmiljøet og om effekten af indsatsen

2.8.1. Gældende ret på området

Udkast - 24. september 2019

2.8.1.1 Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

Der er i dag ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til

at træffe afgørelse, herunder i forhold til de konsekvenser, som afgørelser medfører, så som påbud om at

indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver i angivne situationer og tildeling af smiley på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

I dag udsteder Arbejdstilsynet afgørelser i henhold til § 77. Afgørelserne har karakter af påbud med frist,

forbud, strakspåbud og afgørelse uden handlepligt.

I nærmere angivne situationer, jf. § 77 a og bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af

autoriserede rådgivningsvirksomheder, ledsages Arbejdstilsynets afgørelse af et påbud om at indhente

bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver (rådgivningspåbud). Det foreslås dog, at dette ændres til et

kompetencepåbud, jf. pkt. 2.4.

Desuden ledsages Arbejdstilsynets afgørelser af visningen af en smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, jf. §

78 a og bekendtgørelse nr. 1276 af 8. december 2011 om offentliggørelse af virksomhedernes arbejdsmiljø

m.v.

2.8.1.2. Adgang til data og videregivelse af data

Det fremgår af arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2, at Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige

oplysninger i indkomstregistret og i told- og skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med

henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 508 af 19. maj 2010, og trådte i kraft den 21. maj 2010. Formålet var

at lade anmeldelser af erhvervssygdomme indgå i Arbejdstilsynets tilrettelæggelse af sine tilsynsopgaver i

forhold til virksomheder og i Arbejdstilsynets analyser af påvirkningsforhold m.v. Adgangen til systemerne

gav Arbejdstilsynet mulighed for at indsamle nødvendige oplysninger til at identificere de virksomheder, hvor

skaderne var opstået.

Videre fremgår det af § 72, stk. 3, at Arbejdstilsynet kan få adgang til terminaloplysninger om

arbejdsulykker og erhvervssygdomme på personniveau i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og

Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker og erhvervssygdomme, herunder til

indsamling og samkøring i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse og statistik.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016 og trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for

bestemmelsen var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og

at det fælles system mellem Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet til anmeldelse af arbejdsulykker og

erhvervssygdomme organisatorisk blev placeret i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der dermed fik

rådighed over systemet. Formålet med bestemmelsen var at sikre, at Arbejdstilsynet fortsat kunne lade

oplysningerne om arbejdsulykker og

–

som noget nyt

–

oplysninger om erhvervssygdomme indgå i arbejdet

med Arbejdstilsynets tilsynsplanlægning, ligesom oplysningerne fortsat skulle kunne benyttes til analyse,

forebyggelsestiltag og statistiske formål.

Af § 72, stk. 4, fremgår det, at i det omfang, det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, kan Arbejdstilsynet indsamle og samkøre oplysninger i

Udkast - 24. september 2019

kontroløjemed 1) fra indkomstregistret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start-

og slutdato og timetal, 2) fra det fælles IT-baserede datagrundlag til brug for administrationen af

arbejdsmarkedslovgivningen om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten, og

ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb og ophør for modtagere af sygedagpenge og 3) fra CPR-

registret om statsborgerskab og indrejsedato.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 54 af 27. januar 2015, og trådte i kraft den 1. februar 2015.

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat som § 72, stk. 3, men blev ændret til § 72, stk. 4, med lov nr. 395 af 2.

maj 2016. Formålet med bestemmelsen var at give Arbejdstilsynet bedre muligheder for at finde de

virksomheder, hvor der er forhøjet risiko for dårligt arbejdsmiljø, og bedre mulighed for at fortsætte

indsatsen mod social dumping i relation til arbejdsmiljøet.

Endelig fremgår det af § 72, stk. 5, at i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed og til analyse og

forebyggelsesformål samt statistiske formål, kan Arbejdstilsynet indsamle og samkøre oplysninger fra

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker og

erhvervssygdomme.

Bestemmelsen blev indsat med lov nr. 395 af 2. maj 2016, og trådte i kraft den 1. juli 2016. Baggrunden for

bestemmelsen var, at Arbejdsskadestyrelsens opgaver blev flyttet til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Der

blev dermed behov for at præcisere hjemmelsgrundlaget til, at Arbejdstilsynet kan indhente oplysninger fra

det øvrige datagrundlag fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. De øvrige oplysninger skal som hidtil

anvendes til målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats og til analyse, forebyggelsestiltag og statistiske

formål.

I forbindelse med målretning af Arbejdstilsynets tilsynsindsats kan Arbejdstilsynet også anvende

oplysninger om Arbejdstilsynets afgørelser til virksomhederne samt oplysninger fra Arbejdstilsynets

tilsynsførende om deres kendskab til virksomhederne.

Arbejdsmiljøloven indeholder i dag ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til andre

offentlige myndigheder.

2.8.1.3. Behandling af data og videregivelse af data

Arbejdstilsynet behandler oplysninger i det omfang det er nødvendigt for Arbejdstilsynets

opgavevaretagelse i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Denne behandling sker i elektroniske

sagshåndteringssystemer samt i en række elektroniske databaser og registre, som Arbejdstilsynet er

ansvarlige for at drive og vedligeholde.

Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er omfattet af forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af

22. april 2014. Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 1, at for videregivelse af personoplysninger til en

anden forvaltningsmyndighed, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk databehandling,

finder reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse

af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne

oplysninger og databeskyttelsesloven anvendelse, medmindre videregivelsen er reguleret af lov om

retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninge

Herudover gælder de almindelige

Udkast - 24. september 2019

forvaltningsretlige principper, herunder sagligheds- og proportionalitetsprincipperne. Det betyder, at

Arbejdstilsynet kun behandler oplysninger, hvis det er sagligt og proportionalt.

Videre følger det af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 2, at oplysninger af fortrolig karakter, som ikke er

omfattet af stk. 1, kun må videregives til en anden forvaltningsmyndighed, når det følger af lov eller

bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives. Forvaltningslovens § 28, stk. 2, tager

sigte på oplysninger af fortrolig karakter, som ikke angår identificerbare fysiske personer, dvs. fortrolige

oplysninger om juridiske personer og fortrolige oplysninger, som hverken angår juridiske personer eller

identificerbare fysiske personer. Endvidere følger det af forvaltningslovens § 31, at i det omfang en

forvaltningsmyndighed er berettiget til at videregive en oplysning, skal myndigheden på begæring af en

anden forvaltningsmyndighed videregive oplysningen, hvis den er af betydning for myndighedens

virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Bestemmelsen er ikke begrænset til at

omfatte fortrolige oplysninger og gælder både for personoplysninger og andre oplysninger.

Arbejdstilsynets behandling af oplysninger er endvidere omfattet af persondatalovgivningen, jf. Europa-

Parlamentets og Rådet forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udvesling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse), samt databeskyttelsesloven, jf.

lov nr. 502 af 23. maj 2018. Det skyldes, at Arbejdstilsynet bl.a. behandler personoplysninger, herunder

oplysninger om erhvervssygdomme og arbejdsulykker.

Databeskyttelsesforordningen finder ifølge forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af

personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden

ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved

behandling af personoplysninger forstås ifølge forordningens artikel 4, nr. 2, enhver aktivitet eller række af

aktiviteter

–

med eller uden brug af automatisk behandling

–

som personoplysninger eller en samling af

personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering,

opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling

eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning, sletning eller

tilintetgørelse.

Samkøring er en særlig form for behandling, som bl.a. personoplysninger kan gøres til genstand for.

Samkøring er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører sammenkobling af

oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle overførsler, hvorved et

oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle sammenstillinger af oplysninger fra

forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.

Databeskyttelsesforordningens kapitel II indeholder de såkaldte behandlingsregler. I forordningens artikel 5

er der fastsat en række grundlæggende principper, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger,

som omfattes af forordningen. Bestemmelsen fastsætter således, at personoplysninger skal behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede. Det fastsættes endvidere, at

personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på

en måde, der er uforenelig med disse formål. Personoplysninger skal også være tilstrækkelige, relevante og

begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«).

Endvidere gælder, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte, og der skal tages

Udkast - 24. september 2019

ethvert rimeligt skridt for at sikre, at personoplysninger, der er urigtige i forhold til de formål, hvortil de

behandles, straks slettes eller berigtiges (»rigtighed«). Det fastlægges tillige i artikel 5, at personoplysninger

skal opbevares på en sådan måde, at det ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum

end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende personoplysninger behandles

(»opbevaringsbegrænsning«). Endelig skal personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig

sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig

behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske

eller organisatoriske foranstaltninger (»integritet og fortrolighed«).

I databeskyttelsesforordningens artikel 6 fastsættes de generelle betingelser for, hvornår behandling af

almindelige oplysninger må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling kun er lovlig, hvis mindst en

af betingelserne i litra a-f er opfyldt, herunder hvis behandling er nødvendig for at overholde en retlig

forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, jf. litra c, eller som er nødvendig af hensyn til udførelse af en

opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den

dataansvarlige har fået pålagt, jf. litra e. Vedrørende forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, fremgår det af

præambelbetragtning nr. 45, at hvis behandling foretages i overensstemmelse med en retlig forpligtelse, som

påhviler den dataansvarlige, eller hvis behandling er nødvendig for at udføre en opgave i samfundets

interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, bør behandlingen have et retsgrundlag i

EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret. Der henvises nærmere til Justitsministeriets betænkning nr.

1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 129-130.

Videregivelse og behandling af følsomme personoplysninger er i øvrigt reguleret i forordningens artikel 9 og

10. De oplysninger, der omfattes af artikel 9, er personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk,

religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske

data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller

oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering. Forordningens artikel 10

omfatter behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede

sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1.

Databeskyttelsesforordningen regulerer endvidere »profilering«, som i forordningens artikel 4, nr. 4,

defineres som »enhver form for automatisk behandling af personoplysninger, der består i at anvende

personoplysninger til at evaluere bestemte personlige forhold vedrørende en fysisk person, navnlig for at

analysere eller forudsige forhold vedrørende den fysiske persons arbejdsindsats, økonomiske situation,

helbred, personlige præferencer, interesser, pålidelighed, adfærd, geografisk position eller bevægelser«. Af

forordningens artikel 22, stk. 1, fremgår det, at den registrerede har ret til ikke at være genstand for en

afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende.

2.8.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget har anbefalet, at der tilvejebringes bedre viden om udvikling i arbejdsmiljøet og om

effekten af indsatsen. Ekspertudvalget anbefaler, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet

udnyttes til bedre at kunne måle effekter af indsatsen.

Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet i større

udstrækning skal udnyttes og udvikles, så de kan følge udviklingen i arbejdsmiljøet og effekter af indsatsen.

Det omfatter bl.a. en bedre og mere koordineret anvendelse af eksisterende data.

Udkast - 24. september 2019

Ifølge Ekspertudvalget mangler der viden om, hvordan arbejdspladserne kan forebygge komplekse

arbejdsmiljøproblemer, og om effekten af bl.a. Arbejdstilsynets, Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljøs

og arbejdsmiljørådgiveres indsats. Det har konsekvenser for indsatsen og muligheden for at sætte ind, før

problemerne vokser sig store.

Samtidig har Ekspertudvalget anbefalet, at der sker en målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn, og at

der udvikles en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der

udtages til tilsyn.

Modellen skal samtidig bidrage til at kvalificere tilsynsbesøg og kommunikationsindsatser

Ekspertudvalget har vurderet, at der er derfor behov for at videreudvikle modellen, der udvælger

virksomheder til tilsyn, og datagrundlaget herfor, så der opnås mere præcise informationer om de konkrete

virksomheders risiko for arbejdsmiljøproblemer.

2.8.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale, at analyser og datagrundlag på arbejdsmiljøområdet skal udnyttes til

bedre at kunne måle effekter af indsatsen. Det følger desuden af den politiske aftale, at der skal udvikles

en forbedret risikomodel, som kan føre til en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages

til tilsyn.

Det fremgår af "Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020", at offentlige data i højere grad skal

deles og genbruges for at kunne skabe en mere overskuelig og sammenhængende offentlig sektor. Det

forudsætter, at myndighederne i højere grad sikkert kan udveksle og tilgå relevante oplysninger, som de

enkelte myndigheder allerede ligger inde med.

2.8.3.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

For bedre at kunne måle effekten af Arbejdstilsynets indsats og virkemidler er det nødvendigt at opbygge

viden om, hvilke af Arbejdstilsynets virkemidler der fungerer bedst i forhold til at få virksomhederne til at

forbedre arbejdsmiljøet. Der er derfor behov for, at Arbejdstilsynet får adgang til at gennemføre forsøgs- og

udviklingsaktiviteter i forhold til de virkemidler, tilsynet i forvejen har.

Tilsynet kan allerede i dag gennemføre forsøgs

–

og udviklingsaktiviteter i forhold til virkemidlerne tilsyn og

vejledning. Det vurderes, at der også vil være behov for, at tilsynet kan gennemføre forsøgsaktiviteter i

forhold til Arbejdstilsynets reaktioner.

Et forsøg kan f.eks. gå ud på, at der anvendes forskellige reaktioner, fx vejledning henholdsvis afgørelse,

over for de samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed eller på to forskellige

virksomheder. Effekten af anvendelsen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret med henblik på

fremadrettet at kunne målrette og anvende de bedst egnede virkemidler.

Der skal ikke kunne laves forsøg med forskellige former for virkemidler i situationer, hvor Arbejdstilsynet vil

udstede forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil Arbejdstilsynet skulle

reagere på sædvanlig vis ved at træffe afgørelse.

2.8.3.2. Adgang til data og videregivelse af data

Udkast - 24. september 2019

Arbejdstilsynet har i dag adgang til at indsamle og samkøre visse eksterne oplysninger fra indkomstregistret,

CPR-registret, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v., når det er nødvendigt i kontroløjemed og til analyse-,

forebyggelses- og statistiske formål.

Samkøring af Arbejdstilsynets data og de eksterne data, som Arbejdstilsynet i dag har adgang til at indsamle,

bidrager til, at tilsynet med større sandsynlighed kan identificere de virksomheder, der ikke overholder

arbejdsmiljølovgivningen.

Den politiske aftale betyder, at der skal udvikles nye og forbedrede risikomodeller, der på baggrund af nye

parametre og nye data mere præcist kan udpege de virksomheder, der skal udvælges til tilsyn. Da

modellerne først skal udvikles, er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at beskrive, hvilke præcise

parametre og data der vil indgå i de forbedrede risikomodeller.

Det tilsigtes primært at anvende oplysninger fra offentlige registre i udviklingen af nye risikomodeller for at

sikre tilstrækkelig sikkerhed i de pågældende oplysninger.

Det vurderes, at oplysninger fra andre offentlige myndigheders registre, fx fra Skattestyrelsen,

Erhvervsstyrelsen, Fødevarestyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen, vil kunne bidrage til et forbedret risikobillede,

således at Arbejdstilsynet får mulighed for at udtage de virksomheder til tilsyn, hvor der er en særlig risiko

for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen. Det er derfor nødvendigt, at Arbejdstilsynet har hjemmel til at

indhente, behandle og samkøre nødvendige oplysninger fra andre offentlige myndigheder.

Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at beskrive præcist hvilke oplysninger fra andre myndigheder,

der vil kunne bidrage til forbedrede risikomodeller, vurderes det hensigtsmæssigt, at de nærmere rammer

for indsamling og behandling af oplysninger fastsættes i bekendtgørelsesform.

Det vil formentlig være relevant, at indhente kontroldata i form af resultater fra andre myndigheders

kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og

Erhvervsstyrelsen, for at undersøge, om disse data kan medvirke til at forbedre risikomodellerne. Det

kunne eksempelvis være oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om ejerhistorik, herunder oplysninger om

virksomhedsejere, der hyppigt opretter og lukker virksomheder. Det vil være en forudsætning, at disse

myndigheder har eller får en hjemmel til at videregive oplysninger til Arbejdstilsynet. Herudover vil det

formentlig være relevant at afprøve, om data om helbred fra Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige

ydelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn

ved at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet, og dermed forbedre risikomodellerne.

Tilsvarende vil det formentlig være relevant at afprøve om virksomhedsdata om fx regnskab fra

Erhvervsstyrelsen og produktion fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen har en sammenhæng med

virksomhedens arbejdsmiljø. Det kan også afprøves, om data fra jobeksponeringsmatricer fra

Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved

at synliggøre, hvor der kan forventes at være større arbejdsbelastninger og dermed forbedre

risikomodellerne.

Da de oplysninger, som Arbejdstilsynet i forvejen er i besiddelse af, forventes at kunne forbedre risikobilledet

for andre offentlige myndigheder, findes det samtidig nødvendigt at Arbejdstilsynet får hjemmel til at

udlevere sådanne oplysninger til andre offentlige myndigheder. Det vil være en forudsætning, at disse

myndigheder har eller får en hjemmel til at indhente oplysninger fra Arbejdstilsynet.

Udkast - 24. september 2019

Det bemærkes, at det fremgår af Rigsrevisionens beretning om effektiv kontrol kapitel 3, at det anbefales, at

myndigheder samarbejder systematisk om kontrollen på tværs, idet myndighederne har en række ensartede

problematikker i forbindelse med at tilrettelægge en effektiv kontrol.

2.8.4. Den foreslåede ordning

2.8.4.1. Forsøgs- og udviklingsaktiviteter

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet gennemfører forsøgs-

og udviklingsaktiviteter, der indebærer, at bestemmelserne om fx påbud efter lovens § 77, stk. 1, og de

konsekvenser, som påbud medfører, fx visning af smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside, kan fraviges.

Med forslaget vil det blive muligt at opnå et styrket videngrundlag om effekten af Arbejdstilsynets

virkemidler, herunder effekten af afgørelser sammenlignet med andre virkemidler.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren kunne fastsætte bestemmelser om, at reglerne om fx påbud og

de konsekvenser, som påbud medfører, fx visning af smiley, fraviges i forbindelse med forsøgs-og

udviklingsaktiviteter. Ministeren vil dog ikke kunne fastsætte bestemmelser om, at reglerne fraviges, når

Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg og finder anledning til at udstede forbud eller strakspåbud om

betydelig fare.

Som noget nyt foreslås det, at Arbejdstilsynets skal kunne indgå aftale med virksomhederne om at forbedre

arbejdsmiljøet og løse et eller flere arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt frist, jf. pkt. 2.3. Denne

foreslåede bestemmelse vil også være omfattet af forslaget.

Bemyndigelsesbestemmelsen medfører, at de nærmere regler for de enkelte forsøg fastsættes i en

forsøgsbekendtgørelse, hvor beskæftigelsesministeren fastsætter regler for forsøget, herunder om den

periode, forsøget skal løbe i, den eller de brancher eller virksomhedsgrupper, der skal være omfattet af

forsøget, og de virkemidler, som skal afprøves i forsøget.

2.8.4.2. Adgang til data og videregivelse af data

Det foreslås, at Arbejdstilsynet får adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra andre

myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver. Det tilsigtes primært at

anvende oplysninger fra offentlige registre, af hensyn til datakvaliteten.

En vigtig opgave for Arbejdstilsynet er at føre tilsyn med, at virksomhederne overholder

arbejdsmiljølovgivningen. I den forbindelse er der behov for, at Arbejdstilsynet kan udvikle forbedrede

risikomodeller, således at der kan ske en mere målrettet udvælgelse af virksomheder til tilsyn. Derfor er det

nødvendigt at få adgang til yderligere data end dem, som tilsynet har adgang til i dag.

Med forslaget vil Arbejdstilsynet også få adgang til at indsamle og behandle oplysninger for at kunne

varetage sin opgave med at analysere data og udarbejde statistisk materiale til brug for forebyggelse af

arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

For at kunne foretage en mere præcis udvælgelse af de virksomheder, der skal udtages til tilsyn, og for at

kunne tilvejebringe et bedre grundlag til forebyggelse af arbejdsskader og erhvervssygdomme, vil

Udkast - 24. september 2019

Arbejdstilsynet med forslaget få adgang til at behandle og samkøre nye oplysninger med oplysninger, som

Arbejdstilsynet allerede er i besiddelse af.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet får mulighed for at anvende machine learning i forbindelse med udvikling og

anvendelse af nye og forbedrede risikomodeller. Machine learning er en teknologi, der bl.a. kan genkende

mønstre og tegn på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, hvilket gør, at den efterfølgende kontrol af

virksomhedernes arbejdsmiljø kan målrettes.

Mønstrene dannes ud fra de virksomheder, hvor der f.eks. er konstateret overtrædelser eller

uregelmæssigheder, og det vil således være disse, der ligger til grund for, at virksomheder bliver udtaget til

tilsyn. Det kan eksempelvis være, at der ved de virksomheder, hvor der tidligere er konstateret f.eks

overtrædelser, gør sig særlige forhold gældende, og det vil dermed være muligt at udtage virksomheder,

hvor de tilsvarende forhold gør sig gældende, til tilsyn. På den måde kan de virksomheder, der har den

højeste risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, blive udtaget til tilsyn, mens virksomheder, der ikke har

en høj risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne, kan undgå at bruge tid på at få besøg af Arbejdstilsynet.

Hvis der f.eks. skal ske udtag af virksomheder til indsatsen for ordnede forhold, er der behov for, at

Arbejdstilsynet ved hjælp af machine learning kan samkøre data fra tilsynets egne registre samt

Skattestyrelsens registre. Erfaringerne fra den fælles myndighedsindsats mellem Skattestyrelsen, Politiet og

Arbejdstilsynet viser, at virksomheder, der har udfordringer på et myndighedsområde, også kan have det

på andre myndighedsområder. Generelt lever udenlandske virksomheder, som har anmeldt sig i

Erhvervsstyrelsens register for udenlandske tjenesteydere (RUT-registret), i højere grad op til

arbejdsmiljølovgivningen end udenlandske virksomheder, der ikke overholder RUT-anmeldepligten. I

gennemsnit i perioden 2012 -1. halvår 2019 har knap halvdelen af de udenlandske virksomheder

(arbejdssteder), der ikke har anmeldt sig i RUT, når Arbejdstilsynet møder dem, modtaget en alvorlig

arbejdsmiljøreaktion (fx strakspåbud eller forbud mod at fortsætte arbejdet, fordi der er alvorlig fare for fx

nedstyrtning). Til sammenligning er det under 5 procent af de udenlandske virksomheder (arbejdssteder),

der er anmeldt i RUT, der får en alvorlig arbejdsmiljøreaktion.

En samkøring af data fra Skattestyrelsen og Arbejdstilsynet vil kunne målrette, hvilke udenlandske

virksomheder, der skal prioriteres til tilsyn. Oplysninger om virksomhedernes økonomiske aktivitet vil f. eks.

kunne reducere forekomsten af forgæves tilsyn på virksomheder, hvor der ingen aktivitet er. På samme

måde vil oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en ejer af en virksomhed hyppigt lukker

virksomheden for derefter at oprette en ny, kunne indeholde en indikation af, at der er tale om en

virksomhedsejer, der prøver at omgå reglerne.

Oplysninger fra Skattestyrelsen om fx bødeniveau for overtrædelser af skattelovgivningen kan indeholde en

indikation af, om der er tale om en virksomhed, som groft overtræder reglerne. På samme måde kan det

afprøves, om oplysninger fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt en virksomhed overholder de formelle krav om

at aflægge regnskab, indeholder en indikation af, hvorvidt der er tale om en virksomhed, der overholder

reglerne om arbejdsmiljø.

Videre kan det afprøves, om oplysninger fra Fødevarestyrelsen om resultaterne af denne styrelses

kontrolindsatser vil kunne indeholde indikationer af, i hvilke brancher Arbejdstilsynet kan forvente

overtrædelser af reglerne. I og med at det ikke på forhånd vides hvilke mønstre og tegn på overtrædelser,

der dannes ved anvendelsen af machine learning, fraviges det forvaltningsretlige saglighedsprincip.

Udkast - 24. september 2019

Ved anvendelsen af machine learning er det ikke på forhånd givet, hvilke kriterier der ligger til grund for, at

en virksomhed udtages til tilsyn, idet det vurderes, om de mønstre, der gør sig gældende for virksomheder,

der har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, tilsvarende gør sig gældende for andre eller nye virksomheder,

som dermed kan formodes også at ville overtræde reglerne. Derfor er det nødvendigt at anvende et relativt

stort datasæt, som omfatter oplysninger fra både Arbejdstilsynet og andre myndigheder.

Uanset at det ikke er givet på forhånd, hvilke kriterier der ligger til grund for, at en virksomhed udtages til

tilsyn, vil det altid være klart, hvilke oplysninger der er tilgået i forbindelse med anvendelsen af machine

learning. Der vil således blive sikret gennemsigtighed i forhold til de data, der anvendes. Det vil derfor være

muligt at tilvejebringe en databeskrivelse, såfremt der måtte blive begæret aktindsigt, i henhold til

offentlighedslovens § 12, eller indsigtsret i henhold til persondataforordningens artikel 15.

Det bemærkes, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslovens regler om behandlingssikkerhed

vil skulle iagttages parallelt med denne lov. Særligt reglerne i Databeskyttelsesforordningens artikel 32 skal

iagttages, herunder kravet om, at den dataansvarlige og databehandleren gennemfører tekniske og

organisatoriske foranstaltninger for at sikre et sikkerhedsniveau, der passer til de aktuelle risici. Det foreslås

derfor, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen, da lovforslaget giver anledning til behandling af store

mængder data, herunder følsomme personoplysninger. Der vurderes på den baggrund at være behov for

klare regler om behandlingssikkerhed. De tekniske og organisatoriske foranstaltninger skal navnlig sikre, at

faktorer, der resulterer i unøjagtige personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres.

Arbejdstilsynet har forskellige beføjelser, som anvendes ved et tilsyn. Arbejdstilsynet kan f. eks. kræve

tilgængelig dokumentation udleveret og medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Det er ikke

hensigten med lovforslaget, at resultaterne, som genereres ved machine learning, skal kunne anvendes som

en del af en afgørelse. En afgørelse vil altid blive truffet på baggrund af en konkret vurdering af forholdene

foretaget af en tilsynsførende. En virksomhed, som er udtaget til tilsyn på baggrund af resultatet af machine

learning, vil først ved selve tilsynet kunne blive afkrævet at udlevere tilgængelig dokumentation m.v. efter

de nugældende regler herom. Afgørelser til virksomheder, som er udtaget til tilsyn på baggrund af resultatet

af machine learning, vil kunne påklages i samme omfang som hidtil.

Som det fremgår af pkt. 2.8.1.3., vil Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger som

udgangspunkt ske inden for forvaltningslovens og persondatareguleringens rammer. Som beskrevet under

lovforslagets pkt. 2.8.1.2. har Arbejdstilsynet allerede i dag - i kraft af de allerede gældende bestemmelser i

arbejdsmiljøloven - i et vist omfang mulighed for indsamling og samkøring af oplysninger i kontroløjemed og

til analyse-, forebyggelses- og statistiske formål i forhold til interne oplysninger og eksterne oplysninger fra

indkomstregistret, CPR-registret, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring m.v.

Der er dog efter de gældende regler ikke mulighed for yderligere at indsamle, behandle og samkøre

oplysninger fra andre offentlige myndigheders datakilder og registre foruden den almindelige adgang til at

indsamle og behandle oplysninger til brug for behandlingen af konkrete sager.

De datakilder og registre fra andre offentlige myndigheder, som Arbejdstilsynet bl.a. påtænker at indsamle

oplysninger fra, er data fra kontrolordninger hos Skattestyrelsen, Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og

Erhvervsstyrelsen. Herudover vil Arbejdstilsynet kunne afprøve, om data om helbred fra

Sundhedsdatastyrelsen og fx offentlige ydelser fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan styrke

udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet og

Udkast - 24. september 2019

dermed forbedre risikomodellerne. Tilsvarende vil Arbejdstilsynet kunne afprøve, om virksomhedsdata om

fx regnskab fra Erhvervsstyrelsen og produktion fra Erhvervsstyrelsen og Skattestyrelsen har en

sammenhæng med virksomhedens arbejdsmiljø. Det vil også kunne afprøves, om data om jobfunktioner og

data fra jobeksponeringsmatricer fra Arbejdsmedicinsk Klinik på Bispebjerg Hospital kan understøtte

udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan forventes at være større

arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.

I forbindelse med afprøvning af data til brug for udvikling af risikomodeller, vil der ikke blive anvendt

personoplysninger i testmiljøer.

Det foreslås herudover, at Arbejdstilsynet kan videregive indsamlede og behandlede oplysninger samt egne

oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse

myndigheders opgaver, herunder kontrol

–

og tilsynsopgaver.

Den foreslåede bestemmelse giver hjemmel til videregivelse af oplysninger til andre myndigheder. Derved vil

et samtykke til videregivelse af oplysningerne efter forvaltningslovens § 28, stk. 2, og § 29, stk. 2, nr. 1, ikke

være nødvendig.

Lovforslaget giver et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle, herunder

foretage samkøring af, oplysninger fra andre offentlige myndigheder og, når det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål, jf.

bestemmelsen i den foreslåede § 72, stk. 6, med tilhørende bemærkninger.

Endvidere giver lovforslaget et klart retligt grundlag for, at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger til

andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til myndighedernes opgavevaretagelse.

Det fremgår af Databeskyttelsesforordningens præambelbetragtning nr. 10, at i forbindelse med behandling

af personoplysninger bør medlemsstaterne kunne opretholde eller indføre nationale bestemmelser for

yderligere at præcisere anvendelsen af denne forordnings bestemmelser, for at overholde en retlig

forpligtelse eller for at udføre en opgave i samfundets interesse, eller som henhører under offentlig

myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt. Det bemærkes, at der ikke af Arbejdstilsynet

vil blive truffet automatisk afgørelse på baggrund af datasamkøringen, idet virksomheder, hvor der vurderes

at være en høj risiko for, at der kan ske overtrædelse af arbejdsmiljølovgivning, vil blive besøgt af

Arbejdstilsynet og virksomhedens arbejdsmiljø vil blive vurderet konkret og manuelt af tilsynets

tilsynsførende og eventuelle afgørelser vil blive afgivet efter en konkret vurdering af forholdene i

virksomheden.

Lovforslaget indebærer desuden, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler for

Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger fra andre myndigheder, herunder om til hvilke

formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvem der er den dataansvarlige, om opbevaring

og journalisering, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske

foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen bl.a. for at forhindre fejl og misbrug. Endvidere

indebærer lovforsalget, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af

oplysninger, herunder til hvilke myndigheder videregivelse kan ske.

Udkast - 24. september 2019

Det vurderes, at detaljerede regler om Arbejdstilsynets behandling af oplysninger mest hensigtsmæssigt

fastsættes på bekendtgørelsesniveau, hvorfor der foreslås bemyndigelse hertil. Baggrunden herfor er at sikre

en så konkret og agil regulering som muligt. Samtidig vil det kunne sikres, at der løbende vil kunne tages

hensyn til og foretages nærmere regulering af nye værktøjer, systemer m.v., som Arbejdstilsynet tager i brug

inden for de rammer, som lovforslaget etablerer. Endvidere vil det kunne sikres, at de teknologiske

muligheder for behandling af store datamængder ledsages af detaljerede regler om behandlingssikkerhed,

herunder om adgang til data.

Lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse vil endvidere kunne udnyttes til at skabe et klart retligt grundlag

for de indledende afprøvninger ved anvendelse af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse om

indsamling og behandling af data. Formålet er i læringsøjemed at udvikle Arbejdstilsynets risikomodeller,

således at de kan genkende mønstre og tegn på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på tværs af data.

Herved kan identificeres virksomheder med forhøjet risiko for overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. Det

bemærkes, at de almindelige krav om proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved afprøvning af

data. Det forudsættes derfor, at adgangen til at foretage afprøvning ikke benyttes i et videre omfang, end

hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende behandling af data

er operationel og virker efter hensigten.

Lovforslaget fraviger ikke reglerne vedrørende tavshedspligt eller andre nationale og EU-retlige specifikke

begrænsninger i behandlingen af oplysninger. Behandling af oplysninger omfattet af reglerne i særlige

tavshedspligtsbestemmelser overholdes og administreres efter de betingelser, som følger af de enkelte

tavshedspligtsbestemmelser.

Med lovforslaget skabes der hjemmel til, at oplysninger, herunder oplysninger af fortrolig karakter, fx

helbredsoplysninger og oplysninger om offentlige ydelser, kan indsamles af Arbejdstilsynet, når det er

nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug

for målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn, og til analyse- og forebyggelsesopgaver samt statistiske

formål. Det bemærkes, at lovforslaget ikke sigter til at ændre på det grundlæggende forvaltningsretlige

kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt formål, og at

behandlingen ikke skal være mere omfattende, end forholdet tilsiger.

Det bemærkes, at indsamlingen og behandlingen af data ikke vil blive anvendt til andre formål end at

målrette Arbejdstilsynets udtag af virksomheder til tilsyn yderligere, det vil sige profilering af virksomheder,

og til opgaver med analyser, forebyggelse og statistik. Det er således ikke formålet at anvende indsamlingen

og behandlingen af data til at udstille virksomhederne eller deres forhold.

2.8.4.3. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslaget har til formål at skabe en klar hjemmel til at indsamle og behandle oplysninger, herunder

foretage samkøring af tilsynets egne oplysninger og oplysninger fra andre offentlige myndigheder samt

videregive oplysninger til andre myndigheder.

Lovforslaget giver endvidere hjemmel til, at personoplysninger kan indsamles og behandles af Arbejdstilsynet

med henblik på læring og opbygning af en machine learning-model til brug for profilering af virksomheder.

Lovforslaget omfatter oplysninger om virksomheder, men vedrører imidlertid også oplysninger om personer,

som har tilknytning til de pågældende virksomheder, fx i de tilfælde, hvor virksomhederne er personligt

Udkast - 24. september 2019

ejede. En del af de omhandlede oplysninger, der er nødvendige at inddrage i forbindelse med machine

learning-modellen, er derfor personoplysninger omfattet af databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Inddragelsen af disse er nødvendige, for at øge sandsynligheden for at identificere

mønstre og tegn på, at lovgivningen ikke bliver overholdt.

I forhold til samkøring af oplysninger vil gennemførelsen af lovforslaget sikre, at der er et klart og sikkert

retsgrundlag, idet det dog bemærkes, at databeskyttelsesforordningen ikke indeholder et udtrykkeligt krav

om, at der skal være en direkte lovhjemmel til samkøring. Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.7.4.

Herved bemærkes, at databeskyttelsesforordningen heller ikke fastsætter krav om, at myndighedens

tilladelse skal indhentes, når der foretages samkøring af oplysninger, eller at der skal gives information til

den registrerede, inden samkøringen foretages. Efter databeskyttelsesforordningen vil samkøring således

skulle leve op til de almindelige principper for og regler om behandling. Da samkøring per definition vil være

en indgribende behandlingssituation, vil forordningens artikel 5 om principper for behandling af

personoplysninger, herunder proportionalitetsprincippet, være særligt relevant. I den forbindelse bemærkes

det, at antallet af sagsbehandlere, der vil blive beskæftiget med samkøring i kontroløjemed og til analyse-,

forebyggelses- og statistiske formål, bliver begrænset mest muligt. Der henvises om samkøring til

Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 86-87 og side 96-97.

De behandlinger af personoplysninger, som foretages hos Arbejdstilsynet efter lovforslaget, skal leve op til

de regler, som er fastlagt i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Lovforslaget indebærer

således ikke fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven, jf. nedenstående afsnit.

Beskæftigelsesministeren vil i medfør af lovforslagets bemyndigelsesbestemmelse og inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet må behandle

personoplysninger til andre formål, end de formål, hvortil oplysningerne oprindeligt var indsamlet,

uafhængigt af, om der er forenelighed mellem disse formål, og det formål, som de anvendes til ved tilsynets

læring og udvikling af modeller. Det indebærer konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at udnytte og

foretage læring med de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, samt udnytte disse

til udtagning af virksomheder til tilsyn. Det fremgår af Justitsministeriets betænkning nr. 1565/2017 om

databeskyttelsesforordningen, side 401, at en sådan fremgangsmåde, hvorefter der i lovgivningen foretages

fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen

opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens artikel 23.

Det følger således af forordningens artikel 23, at en medlemsstats nationale ret kan begrænse rækkevidden

af de forpligtelser og rettigheder, der er omhandlet i bl.a. artikel 5, når en sådan begrænsning respekterer

det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder og er en nødvendig og

forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. kontrol-, tilsyns- eller

reguleringsfunktioner, der er forbundet med offentlig myndighedsudøvelse i de tilfælde, der er omhandlet i

litra a)-e) og g). Det omfatter bl.a. en medlemsstats generelle samfundsinteresser. Det må betragtes som en

generel samfundsinteresse, at ansatte ikke bliver syge eller kommer til skade af at gå på arbejde.

Arbejdstilsynet udfører myndighedsopgaven med at føre tilsyn og kontrol med overholdelsen af

arbejdsmiljølovgivningen med henblik på at forebygge arbejdsulykker og erhvervssygdomme. For at målrette

myndighedsopgaven mest muligt er det nødvendigt at udvikle nye risikomodeller. Udviklingen af nye

risikomodeller og anvendelsen af nye data vurderes at stå i et rimeligt forhold til målet om yderligere at

risikobasere udtaget af virksomheder til tilsyn og målet om ikke at pålægge virksomheder, der overholder

reglerne, unødige byrder. Arbejdstilsynet har ved denne vurdering lagt vægt på, at risikoen for misbrug af

Udkast - 24. september 2019

registreredes oplysninger ikke er større ved, at Arbejdstilsynet behandler data, end den nuværende risiko

ved, at andre myndigheder behandler data, samtidig med, at Arbejdstilsynets brug af data til målrettet tilsyn

med virksomheder, bør resultere i generelt større sikkerhed på arbejdspladserne.

Formålet med begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet er i læringsøjemed at udvikle

Arbejdstilsynets anvendelse af en machine learning-model, således at denne kan genkende mønstre og tegn

på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen på tværs af data. Herved kan virksomheder med forhøjet risiko

for at overtræde arbejdsmiljøreglerne identificeres. Det bemærkes, at de almindelige krav om

proportionalitet og dataminimering fortsat gælder ved brug af data. Adgangen til at anvende oplysninger til

læring og udvikling samt udnyttelse af modelresultaterne vil således ikke kunne benyttes i et videre omfang,

end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model vedrørende samkøring af

data er operationel og virker efter hensigten. Dermed bliver proportionalitetprincippet overholdt. Uanset, at

der foretages en begrænsning af formålsbestemthedsprincippet i henhold til databeskyttelsesforordningens

artikel 23, respekterer begrænsningen det væsentligste indhold af de grundlæggende rettigheder og

frihedsrettigheder efter databeskyttelsesforordningens artikel 5, og fravigelsen hviler på væsentlige

samfundsmæssige hensyn til kontrol på arbejdsmiljøområdet. Udviklingen af machine learning-modellen er

en nødvendig forudsætning for, at Arbejdstilsynet kan udvikle forbedrede risikomodeller i praksis.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet relaterer sig udelukkende til de teknisk nødvendige tiltag

forud for ibrugtagningen af machine learning-modellen. Forudgående udvikling af modellen indebærer i

øvrigt, at modellens træfsikkerhed øges, hvilket får betydning for, hvilke virksomheder der udtages til

tilsynsbesøg af Arbejdstilsynet. Dermed kan det sikres, at den konkrete vurdering og manuelle behandling af

oplysninger, som foretages af Arbejdstilsynets tilsynsførende, fokuseres på de virksomheder, som med høj

sandsynlighed overtræder arbejdsmiljølovgivningen.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes på denne baggrund at være en nødvendig og

forholdsmæssig foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets og andre offentlige

myndigheders kontrol-, tilsyns- og reguleringsfunktioner. Disse funktioner er en central del af den offentlige

myndighedsudøvelse og har tilknytning til bl.a. generelle samfundsinteresser. Begrænsningen af

formålsbestemthedsprincippet vurderes således i denne henseende at opfylde kravene til fravigelser i

databeskyttelsesforordningens artikel 23. Det bemærkes, at det ved fastsættelsen af regler efter

bestemmelsen skal vurderes, om betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 23 er opfyldt.

Minimumskravene i artikel 23, stk. 2, skal således være opfyldt, for at formålsbestemthedsprincippet kan

fraviges.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 8, fastsætter beskæftigelsesministeren nærmere regler for

Arbejdstilsynets indsamling og behandling samt videregivelse af oplysninger efter de foreslåede § 72, stk. 6

og 7, herunder om hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger kan indsamles og behandles, hvem

der er den dataansvarlige, i hvilken periode oplysningerne skal opbevares, hvornår der skal ske journalisering,

hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der

skal iagttages ved behandlingen, bl.a. for at forhindre fejl og misbrug. Der er ikke generelle regler for, hvilke

sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data, idet der skal tages hensyn til de

konkrete risici. Disse vil blive vurderet i forbindelse med udarbejdelse af bekendtgørelser om indsamling,

behandling og videregivelse af oplysninger.

Det forudsættes, at bemyndigelsen kan bruges til at fravige formålsbestemthedsprincippet i

databeskyttelsesforordningens artikel 5, og at denne fremgangsmåde er forenelig med forordningens artikel

23. Bemyndigelsen skal således opfylde kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, som fastslår, at enhver

lovgivningsmæssig foranstaltning, der begrænser bl.a. formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor

Udkast - 24. september 2019

det er relevant, navnlig skal indeholde specifikke bestemmelser vedrørende: a) formålene med behandlingen

eller kategorierne af behandling, b) kategorierne af personoplysninger, c) rækkevidden af de indførte

begrænsninger, g) garantierne for at undgå misbrug eller ulovlig adgang eller overførsel, e) specifikation af

den dataansvarlige eller kategorierne af dataansvarlige, f) opbevaringsperioder og de gældende garantier

under hensyntagen til behandlingens karakter, omfang og formål eller kategorier af behandling, g) risiciene

for de registreredes rettigheder og frihedsrettigheder, og h) de registreredes ret til at blive underrettet om

begrænsningen, medmindre dette kan skade formålet med begrænsningen. Der henvises nærmere til

lovforslaget pkt. 2.8.3. samt bemærkningerne til den foreslåede § 72, stk. 8.

Bemyndigelsesbestemmelsen i forslaget til § 72, stk. 8, vil således kunne anvendes til at fravige

formålsbestemthedsprincippet, hvilket vil ske i relation til i læringsøjemed at udvikle risikomodeller m.v., der

kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af reglerne på tværs af data. Der foretages ikke øvrige

begrænsninger i de registreredes rettigheder, og underretning og indsigt i data følger de almindelige regler i

databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 72, stk. 8,

og § 1, nr. 24. I forhold til databeskyttelsesforordningens regulering af profilering, bliver der ikke med

lovforslaget taget stilling til den administrative anvendelse og betydning af de dataanalyser, som er et

resultat af den læring og modelvikling, som de foreslåede bestemmelser har til hensigt at skabe hjemmel til

at foretage.

Databeskyttelsesforordningens artikel 22 fastslår, at personer har ret til ikke at være genstand for en

afgørelse, der alene er baseret på automatisk behandling, herunder profilering, som har retsvirkning eller på

tilsvarende vis betydeligt påvirker den pågældende. Risikomodellerne skal anvendes til profilering af

virksomheder, således at udtaget af virksomheder til tilsyn kan målrettes yderligere. Således skal afgørelser

ikke træffes på baggrund af den behandling af oplysninger, som foretages ved profilering og machine

learning. Ved vurdering af arbejdsmiljøet på de enkelte virksomheder, vil de tilsynsførende ikke træffe

afgørelse på baggrund af profilering eller risikomodeller. Afgørelser vil altid blive truffet på baggrund af de

tilsynsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene på de virksomheder, der udtages til

tilsynsbesøg. På den baggrund er det vurderingen, at profileringen af virksomheder ikke falder ind under

databeskyttelsesforordningens artikel 22.

Udtaget af virksomheder til tilsyn på baggrund af profilering vil desuden ikke påvirke den enkelte virksomhed

så betydeligt, at dette kan begrunde, at databeskyttelsesforordningens artikel 22 finder anvendelse. Udtaget

af virksomheder til tilsyn vil have karakter af en procesledende beslutning.

Inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil det blive sikret, at der anvendes passende

matematiske eller statistiske procedurer til profileringen. Der vil endvidere blive gennemført tekniske og

organisatoriske foranstaltninger, der navnlig kan sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige

personoplysninger, bliver rettet, og at risikoen for fejl minimeres. Foranstaltningerne skal tillige sikre

personoplysninger på en måde, der tager højde for de potentielle risici for den registreredes interesser og

rettigheder, og som hindrer bl.a. forskelsbehandling af fysiske personer på grund af race eller etnisk

oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, genetisk status

eller helbredstilstand eller seksuel orientering, eller som resulterer i foranstaltninger, der har en sådan

virkning.

2.9. Klar rollefordeling i formidlingsindsatsen og nedlæggelse af Videncenter for Arbejdsmiljø

2.9.1. Gældende ret på området

Udkast - 24. september 2019

Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret af beskæftigelsesministeren med hjemmel i arbejdsmiljølovens §

67, stk. 9. Med hjemmel i bl.a. samme bestemmelse er udstedt bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december

2016 om branchefællesskaber for arbejdsmiljø, hvor Videncenter for Arbejdsmiljø er omtalt som en blandt

flere kilder til viden om arbejdsmiljø.

Videncenter for Arbejdsmiljø har til formål at samle og formidle national og international arbejdsmiljøviden

og skabe én indgang til arbejdsmiljørelevant information og viden med fokus på brugerkredsen.

Arbejdsmiljørådet giver anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser videncentret skal

igangsætte for de midler, som videncentret får tildelt, jf. arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, og § 68, stk. 1.

Arbejdsmiljørådet indstiller endvidere til ministeren, hvilke midler videncentret skal have tildelt, jf.

bekendtgørelse nr. 1758 af 27. december 2016. Beskæftigelsesministeren tildeler videncentret midler, jf. §

68 a, stk. 1.

2.9.2. Ekspertudvalgets overvejelser

Ekspertudvalget har anbefalet, at formidlingsindsatsen om arbejdsmiljø bliver mere sammenhængende

med en klar rollefordeling mellem aktørerne.

Det følger af Ekspertudvalgets rapport, at en klarere opgave- og ansvarsfordeling i formidlingen af viden om

arbejdsmiljøemner skal sikre, at kommunikationen til arbejdspladserne bliver mere sammenhængende, og

at arbejdspladserne ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.

Der er allerede taget skridt i retning af en mere sammenhængende formidling ved etablering af den fælles

portal for viden om arbejdsmiljø mellem Videncenter for Arbejdsmiljø og Arbejdstilsynet, idet vfa.dk lukkes

ned, så der sikres mindre overlap mellem de forskellige aktørers indsatser.

Med henblik på at sikre, at formidlingen af viden om arbejdsmiljø ikke alene forenkles i form af brugerflade,

men at der reelt sker en sammenhængende kommunikation til arbejdspladserne, kan formidlingen til den

fælles portal med fordel samles i regi af Arbejdstilsynet. Det kan ske ved at overføre Videncenter for

Arbejdsmiljøs rolle og opgaver til Arbejdstilsynet, så formidling såvel som produktion og organisering ligger

samme sted.

2.9.3. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det følger af den politiske aftale fra april 2019, at formidlingsindsatsen vedrørende arbejdsmiljø skal være

mere enstrenget og sammenhængende. Derfor nedlægges Videncenter for Arbejdsmiljø, og

formidlingsindsatsen tilpasses og varetages fremover af Arbejdstilsynet.

Da Videncenter for Arbejdsmiljø er etableret med hjemmel i loven, vil det være nødvendigt at ændre loven

for at nedlægge videncentret. Videncentrets opgaver vil blive tilpasset og Arbejdstilsynet varetager

formidlingsopgaven.

2.9.4. Den foreslåede ordning

På baggrund af den politiske aftale foreslås det, at § 67, stk. 9 i arbejdsmiljøloven ophæves, og at

Videncenter for Arbejdsmiljø således nedlægges.

Udkast - 24. september 2019

2.10. Ophævelse af bestemmelse om revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid

2.10.1 Gældende ret på området

Med virkning fra 1. februar 2015 blev arbejdsmiljøloven ændret, jf. lov nr. 54 af 27. januar 2015, således at

beskæftigelsesministeren med § 2 a er bemyndiget til at fastsætte regler om, at et udvalg af

arbejdsgivernes eksisterende pligter i arbejdsmiljøloven til at forebygge og håndtere vold, trusler og anden

adfærd i arbejdstiden, udvides til også at gælde uden for arbejdstid. Det følger af § 3 i lov nr. 54 af 27.

januar 2015, at der senest i folketingssamlingen 2019-2020 skal fremsættes forslag til revision af 2 a. Det

fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at Arbejdstilsynet, når reglerne har virket i ca. 3 år, vil

igangsætte en evaluering af reglerne i den bekendtgørelse, der udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i

arbejdsmiljøloven § 2 a. Behovet for en revision af reglerne vil blive vurderet på baggrund af den

gennemførte evaluering.

Bemyndigelsen i § 2 a er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1504 af 4. december 2015 om arbejdsrelateret vold

uden for arbejdstid, som trådte i kraft 1. januar 2016.

2.10.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Arbejdstilsynet igangsatte i starten af 2019 evalueringen af reglerne. Arbejdsmarkedets parter blev via

Arbejdsmiljørådet hørt om deres erfaringer med de nye regler og deres betydning på virksomhedsniveau

inden for relevante brancher. Evalueringen har vist, at der med de nye regler om arbejdsrelateret vold uden

for arbejdstid er kommet øget fokus på området. Det har blandt andet givet sig udtryk i ændringer i

arbejdspladsernes voldspolitikker og retningslinjer, samt forskellige aktiviteter fra branchefællesskaberne

for arbejdsmiljø. Evalueringen peger ikke på et behov for revision af reglerne.

På baggrund af evalueringen er det Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at reglerne i deres nuværende

form fungerer efter hensigten.

2.10.3 Den foreslåede ordning

Da evalueringen af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid er gennemført, og evalueringen

har vist, at der ikke er behov for revision af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, foreslås

revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø ophævet.

2.11. Forsøgsbestemmelse i arbejdsskadesikringsloven

2.11.1. Gældende ret på området

Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestemmelser, der giver mulighed for at gennemføre

forsøg med sigte på at bevare arbejdsmarkedstilknytningen for personer med en arbejdsskade.

2.11.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Det er en udfordring, at nogle mennesker, som har været udsat for en arbejdsulykke eller er ramt af en

erhvervssygdom, alene eller delvist som følge af arbejdsskaden har vanskeligt ved at bevare tilknytningen

Udkast - 24. september 2019

til arbejdsmarkedet efter arbejdsskaden. Det kan have store menneskelige, sociale og økonomiske

konsekvenser for den enkelte. Det har også betydelige samfundsmæssige konsekvenser som følge af

reduceret arbejdsudbud og forøgede sociale udgifter.

Der er begrænset viden om, hvilke redskaber og indsatser, som bedst vil kunne understøtte, at personer

med en arbejdsskade bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet, og derved modvirker, at de udstødes af

arbejdsmarkedet. På foranledning af Arbejdstilsynet har et team af forskere fra Holbæk Sygehus og det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2017 derfor gennemført en litteraturoversigt over

virksomhedernes indsats for at fastholde personer med arbejdsskader. Litteraturoversigten viser blandt

andet, at en tidlig indsats over for syge medarbejdere fra virksomhedernes side og en koordineret indsats

mellem den sygemeldte medarbejder, virksomheden og sundhedsvæsenet har en positiv indflydelse på

medarbejderens mulighed for at komme godt tilbage i arbejde.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at det af hensyn til at forbedre indsatsen for arbejdsmiljøet

generelt og for at understøtte, at flere tilskadekomne opretholder deres tilknytning til arbejdsmarkedet

efter en skade, vil være hensigtsmæssigt og nødvendigt løbende at få opdateret viden om, hvilke initiativer

der i praksis har den bedste effekt i forhold til at bevare arbejdsmarkedstilknytningen på det ordinære

arbejdsmarked for personer med en arbejdsskade. Beskæftigelsesministeriet vurderer, at afgrænsede

forsøg med deltagelse af udvalgte målgrupper på arbejdsskadeområdet kan bidrage til at afdække egnede

indsatser og redskaber. Disse forsøg vil alene omhandle initiativer og tilbud, der ud over de tilbud og

ydelser, som i dag tilbydes personer, der er ramt af en arbejdsskade, forventes at kunne øge de

tilskadekomnes arbejdsmarkedstilknytning.

Det vil være frivilligt for de deltagende personer at medvirke i det enkelte forsøg, og deltagelse i forsøgene

vil ske på grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I den forbindelse bemærkes det, at der vil

være tale om tilbud til tilskadekomne, der vil supplere de eksisterende tilbud på beskæftigelsesområdet.

Tilskadekomne vil således blive tilbudt yderligere initiativer og tilbud, der ikke negativt vil påvirke

tilskadekomnes rettigheder.

Beskæftigelsesministeriet vurderer i den forbindelse, at det er nødvendigt at benytte afgrænsede forsøg for

at kunne afprøve forskellige initiativers og tilbuds effekt, og at der ikke ses at være andre metoder, og som

samtidig vil kunne bidrage til at opnå formålet med at afprøve nye initiativer og indsatser til at styrke

tilskadekomnes tilknytning til arbejdsmarkedet efter en skade.

Eksempler på forsøg iværksat af beskæftigelsesministeren kan fx være, at Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring for en afgrænset målgruppe af sygemeldte tilskadekomne i en periode afprøver nye

sagsgange som fx en fast track-ordning i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for særligt udsatte

tilskadekomne, eller at der afprøves nye tværfaglige indsatser fx ved at inddrage arbejdsmedicinske

klinikker, fagforbund, virksomheder og kommunerne i en målrettet fastholdelsesindsats for personer, der

har fået en arbejdsskade.

Forsøgene kan ikke foranledige fravigelse af rettigheder og krav, som tilskadekomne har efter

arbejdsskadesikringsloven, ligesom den forvaltningsretlige lovgivning og reglerne om databeskyttelse

fortsat gælder fuldt ud under forsøgene.

2.11.3. Den foreslåede ordning

Udkast - 24. september 2019

Det foreslås, at der indføres en bestemmelse i lov om arbejdsskadesikring, som giver

beskæftigelsesministeren mulighed for at fastsætte regler om, at der gennemføres forsøg på frivillig basis

for de tilskadekomne, som skal bidrage til at skabe mere viden om, hvilke initiativer og redskaber som har

den største virkning i indsatsen for at bevare arbejdsmarkedstilknytningen for personer, der er kommet til

skade i forbindelse med deres arbejde. Arbejdsmiljøforligskredsen vil blive inddraget ved udmøntningen af

bemyndigelsen.

Bemyndigelsen kan blandt andet udnyttes til i samarbejde med Arbejdsmarkedets Erhvervssikring,

arbejdsmedicinske klinikker, fagforbund, forsikringsselskaber og virksomheder eller kommuner at

iværksætte særlige indsatser over for personer, som er i risiko for at miste tilknytningen til

arbejdsmarkedet på grund af en arbejdsskade. Det foreslås i den forbindelse, at det er

beskæftigelsesministeren, som ligeledes fastsætter, hvilken målgruppe af tilskadekomne, som skal tilbydes

deltagelse i de enkelte forsøg, og hvordan og hvem der skal forestå selve udvælgelsen af de enkelte

tilskadekomne, som skal tilbydes deltagelse i det konkrete forsøg. Selve udvælgelsen af de enkelte

tilskadekomne, der skal tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, forventes

–

afhængig af forsøgets indhold

–

eksempelvis at kunne være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaberne, selvforsikrede

enheder eller en anden aktør, som er bedst kvalificeret ud fra aktørens kendskab til arbejdsskadesagerne

og dermed muligheden for at kunne finde relevante tilskadekomne. Det vil blive præciseret i

bekendtgørelsen, at det vil være frivilligt for den enkelte tilskadekomne at medvirke i det konkrete forsøg.

Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af hvert forsøg vil blive fastlagt i en

bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere regler og rammer

for de enkelte forsøg. I bekendtgørelsen vil målgruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbindelse vil

der ligeledes blive fastsat nærmere regler for udvælgelse af og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes

deltagelse i forsøget, processen for forsøgets gennemførsel, udvælgelse af informationer om

tilskadekomne og vedkommendes arbejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæggelse af

forsøgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, vil eksempelvis kunne

udvælges på baggrund af deres skadestype, alder, branchetilknytning eller bopæl. Dette vil afhænge af det

specifikke formål med forsøget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesministeriet gennemfører

forsøget med. Beskæftigelsesministeriet vil eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne

samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.

Erfaringerne fra forsøgene vil på sigt kunne danne grundlag for mere permanente ændringer i forhold til de

tilbud og indsatser, som kan tilbydes personer med en arbejdsskade. Erfaringerne vil ligeledes kunne styrke

vidensgrundlaget om, hvad der skal til, for at flere sygemeldte generelt bevarer eller øger deres

arbejdsmarkedstilknytning efter sygdom. Det vil samtidig blive præciseret, at forsøgshjemlen ikke vil kunne

omfatte forsøg, som indebærer nedsættelse af erstatninger og godtgørelser m.v. eller påvirker de

tilskadekomnes rettigheder og pligter efter loven negativt.

Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Udkast - 24. september 2019

Forslaget vurderes at have implementeringskonsekvenser for det offentlige. Arbejdstilsynet forventer

at skulle udvikle ny IT-understøttelse i forbindelse med fornyelse og modernisering af eksisterende

funktionaliteter/systemer, som vedrører forskellige forretningsdomæner og systemer inden for en

størrelsesorden af [24] mio. kr. i perioden 2020-21. Udviklingsaktiviteterne vil ske indenfor den

eksisterende 4- årige rammekontrakt, som var i EU-udbud senest i 2017. Midlerne hertil er afsat på

Arbejdstilsynets bevilling, jf. forslag til Finanslov for 2020 med baggrund i den politiske aftale fra april

2019 om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.

Forslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling og behandling samt videregivelse af oplysninger.

Bestemmelsen forventes anvendt til at fastsætte regler om hvornår og til hvilke formål Arbejdstilsynet

kan indsamle, behandle og videregive oplysninger. I den forbindelse vil der bl.a. blive fastsat regler om,

hvem der er den dataansvarlige, i hvilken periode oplysningerne skal opbevares, hvornår sletning af

oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages. Der

er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data,

da der skal tages hensyn til de konkrete risici. Disse vil blive vurderet i forbindelse med den konkrete

udmøntning af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.

Forslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning, idet det indeholder forslag om forenkling

af reglerne, herunder regler der ikke er teknologineutrale, og idet der er indtænkt sikker og tryg

datahåndtering. Sekretariatet for Digitaliseringsstyrelsen finder, at lovforslaget i høj grad er

digitaliseringsklart.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Forslaget vurderes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering vurderer, at lovforslaget medfører administrative

konsekvenser under 4 mio. kr. årligt.

Arbejdstilsynet vurderer, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de

konkrete ændringer i lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har ingen

bemærkninger hertil.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Udkast - 24. september 2019

Forslaget lever op til kravene i Databeskyttelsesforordningen.

Den foreslåede ordning med indførelsen af et gebyr ved det skærpede tilsyn omfatter også

udenlandske virksomheder, der leverer tjenesteydelser i Danmark. Lovforslaget er derfor vurderet i

forhold til det grundlæggende EU-retlige princip om fri udveksling af tjenesteydelser, herunder Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre

marked (serviceydelsesdirektivet). Lovforslaget er endvidere vurderet i forhold til Europa Parlamentets

og Rådets direktiv 96/71/EF af 16. december 1996 om udstationering af arbejdstagere som led i

udveksling af tjenesteydelser (udstationeringsdirektivet), og Europa Parlamentets og Rådets direktiv

2014/67/EU af 15. maj 2014 om håndhævelse af direktiv 96/71/EF om udstationering af arbejdstagere

som led i udveksling af tjenesteydelser og om ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012 om

administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked (IMI

forordningen)(håndhævelsesdirektivet).

Opkrævning af et gebyr ved forbud skal underlægges en sådan EU-retlig vurdering i forhold til

tjenesteydelsers fri bevægelighed, herunder hvorvidt et sådan gebyr er ikke-diskriminerende og

proportionel. Det følger af serviceydelsesdirektivets artikel 1, stk. 6, at direktivet ikke er til hinder for, at

en medlemsstat kan anvende regler om arbejdsvilkår. Sådanne regler skal være begrundet i

beskyttelse af arbejdstagere, og være ikke-diskriminerende, nødvendige, proportionale og i

overensstemmelse med anden relevant fællesskabsret. I den forbindelse er det ligeledes relevant at

iagttage udstationeringsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra e om beskyttelse af udstationerede

lønmodtageres sikkerhed, sundhed og hygiejne på arbejdspladsen.

Henset til, at gebyret vil blive opkrævet hos alle virksomheder, der udfører arbejde i Danmark, danske

som udenlandske, og at formålet med afgiften er at undgå alvorlige overtrædelser af

arbejdsmiljølovgivningen, er det vurderingen, at indførelsen af gebyret er proportional og i

overensstemmelse med princippet om ikke-diskrimination (ligebehandling).

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den xx.yy 2019 til den zz.øø 2019 været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer:

9. Sammenfattende skema

Positive

Negative

konsekvenser/mindreudgifter konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, (hvis ja, angiv omfang/hvis

a før ”I ge ”

ej, a før ”I ge ”

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser Ingen

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Ingen

24 mio. kr.

Ingen

Udkast - 24. september 2019

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af

erhvervsrettet EU-

lovgivning/Går videre end

minimumskrav i EU-regulering

Ingen

Lovforslaget er i overensstemmelse med EU-retten

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 1, at det ved loven bl.a. tilstræbes at

skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale

udvikling i samfundet.

Af den gældende bestemmelse i lovens § 1 a fremgår det, at loven omfatter det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø.

Det foreslås, at det i § 1, nr. 1, præciseres, at loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø.

Samtidig foreslås det at ophæve § 1 a, jf. forslagets § 1, nr. 2. Forslaget er et led i målet om at forenkle

reglerne. Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens formålsbestemmelse i § 1

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 1 a, at loven omfatter det fysiske og det

psykiske arbejdsmiljø.

Forslaget om ophævelse af § 1 a, hvorefter loven omfatter det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø, er en

konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1, hvorefter det af lovens 1 nr. 1, fremgår, at

arbejdsmiljøloven tilstræber at skabe et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Til nr. 3

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 1, at loven omfatter arbejde for en

arbejdsgiver.

Det foreslås at formulere § 2, stk. 1, mere præcist ved at angive, at loven omfatter arbejde, der udføres for

en arbejdsgiver. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Udkast - 24. september 2019

Til nr. 4

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, 1. linje, at der er undtagelser til

stk. 1, om at loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Det foreslås at formulere § 2, stk. 2, mere præcist ved at angive, at undtagelserne i bestemmelsen knytter

sig til arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i

arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 2, nr. 1 og 2, at loven ikke

omfatter arbejde for en arbejdsgiver, hvis der er tale om 1) arbejde i arbejdsgiverens private husholdning,

eller 2) arbejde, der udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

dennes husstand. Dette gælder dog ikke for arbejde omfattet af lovens § 59 vedrørende unges arbejde.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 59, at reglerne i kapitel 10 om unge under 18 år, finder

anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder også det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr.

1 og 2.

Det foreslås, at henvisningen til lovens § 59, skrives mere udførligt, så det bl.a. fremgår, at § 59 drejer sig

om unge under 18 år. Der er tale om en tydeliggørelse af reglerne. Der er ikke med forslaget tilsigtet

ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Til nr. 6

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, at lovens

forsvarlighedsbestemmelser også omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde,

der er nævnt i § 3, stk. 2.

Det foreslås, at lovens § 2, stk. 3, som efter gældende ret udvider loven til at finde anvendelse på arbejde,

selv om dette ikke udføres for en arbejdsgiver, og selv om der er tale om arbejde, der er undtaget efter stk.

2, formuleres mere fuldstændigt for derved at blive mere let læselig. Der er ikke med forslaget tilsigtet

ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 2, at §§ 38 og 39, for så vidt

angår de i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41 a, også omfatter arbejde, der ikke

udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i § 3, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningerne i lovens § 2, stk. 3, nr. 2, skrives mere præcist, så det tydeligt fremgår, at

henvisningerne handler om arbejdets udførelse, farligt arbejde og erhvervsmæssige kvalifikationer fra

udlandet. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Til nr. 8

Udkast - 24. september 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 3, nr. 4, at kapitel 8 om stoffer og

materialer også omfatter arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i §

3, stk. 2.

Det foreslås, at henvisningen til reglerne om stoffer og materialer angives i paragrafform for at tydeliggøre,

hvilke bestemmelser, der henvises til, og for at udforme henvisningen på samme måde som de andre

henvisninger i § 3, stk. 2. Der er ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens

anvendelsesområde.

Til nr. 9

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 2, stk. 4, at frivilligt arbejde, der har

karakter af fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som

formål, er undtaget fra §§ 5-11 a og 15 a.

Det foreslås at formulere § 2, stk. 4, mere præcist ved at angive, at §§ 5-11 a handler om samarbejde om

sikkerhed og sundhed og arbejdsmiljøorganisation, og at § 15 a handler om arbejdspladsvurdering. Der er

ikke med forslaget tilsigtet ændringer i arbejdsmiljølovens anvendelsesområde.

Til nr. 10

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 13 c, at beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder om pligt til at benytte en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.

Arbejdstilsynet autoriserer virksomheder, som vil rådgive om arbejdsmiljø med hjemmel i lovens § 13 c og

bekendtgørelse nr. 65 af 17. januar 2013 om autorisation af rådgivningsvirksomheder på

arbejdsmiljøområdet.

Forslaget om at ændre § 13 c er en konsekvensændring af den i lovforslagets § 1, nr. 31 foreslåede ændring

af den gældende bestemmelse i § 77 a, hvorefter Arbejdstilsynet vil kunne påbyde, at arbejdsgivere, der

modtager påbud eller andre afgørelser, skal anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af det eller de

arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen omhandler.

Der henvises til bemærkningerne til nr. 31 og de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4. ovenfor.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 18, at arbejdsgiveren har pligt til at gøre

de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt

med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.

Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter og

tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet,

jf. § 78.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 78, at at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende dokumentation for

Udkast - 24. september 2019

tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om

anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Forslaget om at slette henvisningen til § 78 i den gældende bestemmelses § 18 er en konsekvens af den

foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter § 78 om tilsynsbog ophæves.

Til nr. 12

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 21, stk. 2, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er forlangt af Arbejdstilsynet efter stk. 1, skal

foretages af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Bemyndigelsen er anvendt til at fastsætte regler i bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af

autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet, hvorefter at Arbejdstilsynet bl.a. afgiver

rådgivningspåbud, når der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet

samtidig vedrører det psykiske eller kemiske område.

Forslaget om at ændre bestemmelsen er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr.

31.

Der vil med bestemmelsen kunne fastsættes regler om, at det i nogle tilfælde ikke vil være muligt at

efterkomme et kompetencepåbud ved at anvende egne interne kompetencer, f.eks. i tilfælde hvor der

gives påbud om at undersøge forholdene i det psykiske arbejdsmiljø

Til nr. 13

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 52, at § 50 om hviletid og § 51 om

fridøgn kan fraviges ved force majeure. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende

dokumentation.

Forslaget om at ændre § 52

o , at ”fravigelse skal oteres i tilsy s oge ”

er en konsekvens af den

foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 34, hvorefter den gældende bestemmelse i § 78 om tilsynsbog

ophæves. Det foreslås, at fravigelser af § 50 om hviletid og § 51 om fridøgn stadig skal kunne dokumenteres

skriftligt på anden måde, fx ved at blive noteret digitalt.

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 64, stk. 1, kan beskæftigelsesministeren fastsætte

regler om lægeundersøgelse af unge under 18 år med henblik på deres påbegyndelse af arbejde for en

arbejdsgiver. Det fremgår af stk. 2, at der i den forbindelse kan fastsættes regler om, at en skolelæge på

grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven lider

eller har lidt af sygdomme, der kan have indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under

erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.

Det

foreslås, at egre et ”e skolelæge” erstattes af orde e ”de

kommunale sundhedstje

este”, so

den betegnelse, der anvendes i dag. Dermed moderniseres begrebet. Der er ikke tilsigtet nogen

indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Udkast - 24. september 2019

Til nr. 15

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65, stk. 3, kan der

–

som grundlag for at få et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat

–

stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal oplyse

inspektions- eller certificeringsorganet om arbejdsulykker, som virksomheden har pligt til at anmelde, og

om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til, og om forebyggelse heraf.

Det foreslås, at ”i spektio s- eller” udgår af § , stk. .

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede

ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter muligheden for at få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat via

akkrediteret inspektion ophæves.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 c, stk. 1, at et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat kan opnås gennem enten akkrediteret inspektion eller akkrediteret certificering.

Akkrediteret inspektion foretages af et akkrediteret inspektionsorgan, mens akkrediteret certificering

foretages af et akkrediteret certificeringsorgan.

Det foreslås, at muligheden for at opnå anerkendt arbejdsmiljøcertifikat gennem akkrediteret inspektion

ophæves, fordi inspektionsmodellen ikke anvendes i praksis. Så vidt vides er der kun én virksomhed, der

har opnået et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektionsmodellen i forbindelse med at modellen

blev indført i 2001. Virksomhederne vil fortsat kunne få et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat via akkrediteret

certificering.

Til nr. 17

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 c, stk. 2, at inspektions- og

certificeringsorganer betaler for at blive akkrediteret efter regler fastsat af akkrediteringsorganet.

Virksomhederne betaler for inspektion og certificering, herunder udstedelse af certifikat.

Det foreslås, at inspektionsmodellen udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter

inspektionsordningen afskaffes. Det er herefter ikke relevant at akkreditere organer til at udstede et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat efter inspektionsmodellen.

Til nr. 18

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 65 d, at beskæftigelsesministeren efter

forhandling med erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om inspektion og certificering i

forbindelse med udstedelse af et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse fastsættes

regler om krav til akkrediterings-, inspektions- og certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til

inspektions- og certificeringsorganernes inspektion, audit og kompetencer, og regler om udstedelse af

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifikat.

Det foreslås, at inspektionsmodellen udgår af bestemmelsen.

Udkast - 24. september 2019

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 16, hvorefter

inspektionsordningen afskaffes. Bekendtgørelse nr. 1194 af 9. oktober 2013 om arbejdsmiljøcertifikat

opnået gennem inspektion samt krav til inspektionsorganernes kontrol af virksomhederne, som er udstedt

med hjemmel i denne bestemmelse, vil samtidig bortfalde.

Til nr. 19

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 66, stk. 2, at Arbejdsmiljørådet i

forbindelse med indstillingerne efter stk. 1, giver anbefalinger til beskæftigelsesministeren om, hvilke

indsatser Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har

fået tildelt efter § 68 a, stk. 1.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for

Arbejdsmiljø nedlægges.

Efter forslaget skal Arbejdsmiljørådet fremover

–

i forbindelse med indstillingerne til

beskæftigelsesministeren efter § 66, stk. 1,

–

give en redegørelse til ministeren om, hvilke konkrete måltal

Arbejdsmiljørådet har opstillet på brancheniveau, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen af måltallene.

De konkrete måltal opstilles, fordi der er meget store forskelle på arbejdsmiljøproblemerne på tværs af

brancher.

Arbejdsmiljørådet får således fremover til opgave at omsætte de fælles nationale mål for

arbejdsmiljøindsatsen til brancheniveau ved at opstille konkrete måltal.

Det vil være op til Arbejdsmiljørådet at beslutte, om der eventuelt skal fastsættes progressionsmål eller

konkrete modeller på brancheniveau.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 2, at Akademikernes

Centralorganisation udpeger to medlemmer til Arbejdsmiljørådet. Endvidere fremgår det, at § 81 a, stk. 1,

nr. 2, at Akademikernes Centralorganisation udpeger et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det foreslås, at erstatte ”Akade iker es Ce tralorga isatio ”

organisationens officielle navn i dag.

Til nr. 21

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 7, at Kommunernes

Landsforening og Danske Regioner i fællesskab udpeger to medlemmer til Arbejdsmiljørådet. Endvidere

fremgår det, at § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Kommunernes Landsforening og Danske Regioner i forening i

fællesskab med Finansministeriet udpeger et medlem til Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det foreslås, at erstatte

”Ko

dag.

Til nr. 22

u er es La dsfore i g”

ed ”KL”, so

er orga isatio e s offi ielle av

ed ”Akade iker e”, so

Udkast - 24. september 2019

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 1, nr. 8, at Finansministeriet

udpeger et medlem til Arbejdsmiljørådet. Endvidere fremgår det, at § 81 a, stk. 1, nr. 6, at Kommunernes

Landsforening og Danske Regioner i forening i fællesskab med Finansministeriet udpeger et medlem til

Arbejdsmiljøklagenævnet.

Det foreslås, at erstatte ”Finansministeriet” ed ”Skatteministeriet”,

idet ressortansvaret for

overenskomstforhandlinger, pension, ledelse og personale er overført fra Finansministeriet til

Skatteministeriet ved kongelig resolution af 27. juni 2019.

Til nr. 23

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 67, stk. 9, at beskæftigelsesministeren

etablerer et videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte nærmere regler herom.

Det foreslås at ophæve § 67, stk. 9, således at Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges. Forslaget

indebærer, at formidlingsindsatsen om arbejdsmiljø fremover tilpasses og varetages af Arbejdstilsynet.

Dette skal sikre en mere sammenhængende kommunikation til arbejdspladserne, og at arbejdspladserne

ved, hvor de skal gå hen for at få viden om arbejdsmiljø.

Til nr. 24

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68, stk. 1, at midler til staten og til

gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og

Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag fra staten,

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, og forsikringsselskaber m.fl.

Det foreslås, at Videncenter for Arbejdsmiljø udgår af bestemmelsen. Forslaget er en konsekvens af den

foreslåede ændring i § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø nedlægges.

Til nr. 25

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 68 a, stk. 1, at beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet fordeler de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af

arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til

tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø og Videncenter for

Arbejdsmiljø.

Det foreslås, at Videncenter for Arbejdsmiljø udgår af bestemmelsen.

Forslaget er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 23, hvorefter Videncenter for Arbejdsmiljø

nedlægges.

Til nr. 26

Arbejdstilsynet har allerede i dag i et vist omfang mulighed for at indsamle og samkøre oplysninger fra

andre myndigheder, jf. arbejdsmiljølovens § 72, stk. 2-5, til brug for dels målretning af Arbejdstilsynets

kontrol og tilsyn dels analyse-, og forebyggelses- og statistiske formål.

Udkast - 24. september 2019

Det foreslås, at Arbejdstilsynet får yderligere adgang til at indsamle, behandle og samkøre oplysninger fra

andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder analyse,

forebyggelses og statistiske opgaver.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 6,

har til formål at etablere et klart retligt grundlag for, at

Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle en række oplysninger fra andre offentlige myndigheder i form af

samkøring af data, herunder med egne data, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af Arbejdstilsynets

opgaver, herunder til analyse- og forebyggelsesformål samt statistiske formål.

Det tilsigtes, at det primært vil være oplysninger fra offentlige registre, der skal indsamles og behandles.

Det er ikke hensigten med bestemmelsen at fravige tavshedspligtsbestemmelser m.v. på Arbejdstilsynets

område, og disse vil derfor fortsat skulle overholdes ved udnyttelse af oplysninger til samkøring af data efter

den foreslåede bestemmelse.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 6,

kan Arbejdstilsynet indsamle og behandle, herunder foretage

samkøring af, oplysninger fra andre offentlige myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen

af tilsynets opgaver. Dette omfatter både almindelige, fortrolige og følsomme oplysninger.

Det er nødvendigt, at Arbejdstilsynet får forbedrede muligheder for at målrettet tilsynsindsatsen og anvende

ressourcerne på de virksomheder, der har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne. Derved undgås

det at pålægge virksomheder, som overholder reglerne, unødige byrder i form af tilsynsbesøg. Målretningen

skal samtidig anvendes til at kunne vejlede og understøtte virksomheder i deres eget arbejdsmiljøarbejde.

Ved at indhente oplysninger om fx brug af sundhedsydelser på individniveau og aggregere til

virksomhedsniveau kan virksomheder med relativt høj forekomst af sygdom bedre identificeres. På den måde

er der størst chance for at forebygge konsekvenser af dårligt arbejdsmiljø som arbejdsulykker og

erhvervssygdomme. På den baggrund vurderes den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 6, at opfylde kravet

om proportionalitet.

Oplysningerne, som indsamles og behandles efter bestemmelsen, vil i første række være oplysninger i form

af resultater fra andre myndigheders kontrolordninger, som f.eks. kontroldata fra Skattestyrelsen,

Fødevarestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen. Det er en forudsætning, at disse myndigheder

har eller får en hjemmel til at udlevere oplysninger til Arbejdstilsynet. Herudover vil det blive overvejet at

afprøve, om data om helbred og fx offentlige ydelser kan styrke udpegningen af virksomheder til tilsyn ved

at give indikationer på helbredseffekter af arbejdsmiljøet. Tilsvarende vil det blive overvejet at afprøve om

virksomhedsdata om fx regnskab og produktion har en sammenhæng med virksomhedens arbejdsmiljø.

Det vil også blive overvejet at undersøge, om data om jobfunktioner og data fra jobeksponeringsmatricer

kan understøtte udpegningen af virksomheder til tilsyn ved at synliggøre, hvor der kan forventes at være

større arbejdsbelastninger og dermed forbedre risikomodellerne.

I forbindelse med afprøvning af data til udvikling af nye risikomodeller vil der ikke blive anvendt

personoplysninger i testmiljøer.

Indsamlingen og behandlingen, herunder samkøringen, efter den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 6,

vil

blive brugt til yderligere at målrette udtaget af virksomheder til tilsyn samt blive brugt til analyse-,

forebyggelses- og statistiske formål.

Udkast - 24. september 2019

Udtrykket »samkøring« er en fælles betegnelse for forskellige tekniske løsninger, som vedrører

sammenkobling af oplysninger, der kommer fra forskellige registre. Under samkøring hører maskinelle

overførsler, hvorved et register tilføres oplysninger fra et andet register, således at det modtagende register

udvides med disse oplysninger. Til begrebet samkøring henregnes endvidere maskinelle sammenstillinger af

oplysninger fra forskellige registre, hvorved der dannes et nyt »uddata-produkt«, f.eks. et nyt register.

Med »nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver« sigtes til, at der ikke ændres på det

grundlæggende kriterium om, at anvendelse af oplysninger, herunder personoplysninger, kræver et sagligt

formål, og at behandlingen ikke må være mere omfattende, end forholdet tilsiger. Der vil ikke ske nogen

fravigelse af databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelseslovens regler i den forbindelse.

Arbejdstilsynets indsamling og behandling af oplysninger fra andre offentlige myndigheder vil omfatte

oplysninger, som andre myndigheder er i besiddelse af forud for ikrafttræden. Oplysningerne vil således

kunne vedrøre forhold fra tidligere end nærværende lovs ikrafttræden.

Med den foreslåede bestemmelse i § 72, stk. 7, foreslås indsat hjemmel til at indsamle og behandle

oplysninger efter stk. 1-6, samt videregive disse oplysninger til andre offentlige myndigheder, når det er

nødvendigt for deres opgavevaretagelse, herunder for deres myndighedsudøvelse i kontrol- og

tilsynsøjemed.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at give Arbejdstilsynet et klart retligt grundlag for, at tilsynet af

egen drift kan videregive oplysninger direkte til andre offentlige myndigheder, som vurderes at være af

væsentlig betydning for disse myndigheders opgaver, herunder kontrol

–

og tilsynsopgaver i

overensstemmelse med forvaltningslovens § 31. Vurderingen af, hvilke oplysninger, som vil være af væsentlig

betydning for andre offentlige myndigheders opgavevaretagelse, foretages på grundlag af kriterier, der er

fastsat på forhånd i samarbejde med de pågældende myndigheder. Arbejdstilsynet vil tage stilling til, om

kriterierne er opfyldt, således at de dels sikrer, at videregivelse af oplysninger tjener et sagligt formål, og dels

at oplysningerne er begrænsede til, hvad der er nødvendigt i forhold til den modtagende myndigheds

opgaver.

Det bemærkes, at der med den foreslåede bestemmelse ikke er tilsigtet nogen ændring af andre offentlige

myndigheders adgang til efter anmodning at få udleveret de oplysninger, som tilsynet er kommet i besiddelse

af, herunder oplysninger indsamlet i medfør af de foranstående bestemmelser i § 72. Der er med den

foreslåede bestemmelse endvidere ikke tilsigtet nogen ændring af, i hvilket omfang Arbejdstilsynet på

baggrund af en konkret vurdering kan videregive oplysninger til andre offentlige myndigheder. Disse

spørgsmål afgøres efter de almindelige regler om videregivelse af oplysninger mellem offentlige

myndigheder, herunder de regler, som er fastsat i databeskyttelsesforordningen og forvaltningsloven.

Derudover kan oplysninger i medfør af den foreslåede § 72, stk. 7, alene videregives til andre offentlige

myndigheder, som har hjemmel til at anvende disse. Dette medfører ikke et krav om eksplicit lovhjemmel i

alle tilfælde, men kan konkret gøre det i forhold til bestemte oplysninger, hvor der er krav om hjemmel i lov

eller bekendtgørelse.

Med den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 8,

foreslås indsat hjemmel for beskæftigelsesministeren til at

fastsætte nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger,

herunder om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles og behandles, hvem der er dataansvarlig,

hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal

Udkast - 24. september 2019

iagttages ved behandlingen samt til hvilke offentlige myndigheder oplysningerne kan videregives. Ved

fastsættelsen af disse regler vil de involverede offentlige myndigheder blive inddraget. Reglerne om tekniske

og organisatoriske foranstaltninger skal særligt være med til at sikre, at faktorer, der resulterer i unøjagtige

personoplysninger bliver rettet og at risikoen for fejl minimeres.

Der er ikke generelle regler for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal iagttages ved behandling af data,

idet der skal foretages en konkret vurdering af risiciene. Denne vil blive gennemført i forbindelse med

udarbejdelse af bekendtgørelser om indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger.

Adgangen til at fastsætte regler skal ske inden for rammerne af arkivlovens regler om bevaring og kassation

af offentlige arkivalier m.v., samt anden lovgivning, som indeholder krav til opbevaring og sletning. Ved

sletning forstås i overensstemmelse hermed arkivering og kassation af de omfattede oplysninger.

Bestemmelsen indebærer herudover, at beskæftigelsesministeren skal fastsætte regler, som sikrer et

passende beskyttelsesniveau i forbindelse med Arbejdstilsynets gennemførelse af behandling i henhold til de

almindelige regler i databeskyttelsesforordningen, herunder artikel 32 om passende sikkerhedsniveau.

Som nævnt i pkt. 2.8.4. i de almindelige bemærkninger vil beskæftigelsesministeren i medfør af den

foreslåede

§ 72, stk. 8,

og inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 23 fastsætte

nærmere regler om, at Arbejdstilsynet må viderebehandle personoplysninger til andre formål, end de

oprindeligt var indsamlet til, uafhængigt af formålenes forenelighed (formålsbestemthedsprincippet).

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen skal kravene i forordningens artikel 23, stk. 2, være opfyldt, hvilket

medfører, at der ved Arbejdstilsynets udstedelse af en bekendtgørelse, der begrænser bl.a.

formålsbestemthedsprincippet, som minimum, hvor det er relevant, skal indeholde specifikke bestemmelser

vedrørende de i artikel 23, stk. 2, nævnte forhold.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet indebærer konkret, at Arbejdstilsynet får adgang til at

foretage afprøvning af de data, som omfattes af den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 6,

med henblik på

løbende forbedring af risikomodeller, før Arbejdstilsynet har mulighed for, at udpege de virksomheder, der

har størst risiko for at overtræde arbejdsmiljøreglerne til tilsyn,. Det fremgår af Justitsministeriets

betænkning nr. 1565/2017 om databeskyttelsesforordningen, side 401, at en sådan fremgangsmåde,

hvorefter der i lovgivningen foretages fravigelser af forordningen, er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningen, såfremt fravigelsen opfylder de krav, som er fastlagt i forordningens artikel

23.

Begrænsningen af formålsbestemthedsprincippet vurderes at være en nødvendig og forholdsmæssig

foranstaltning i et demokratisk samfund af hensyn til Arbejdstilsynets kontrol-, tilsyns- og

reguleringsfunktioner, der udgør offentlig myndighedsudøvelse.

Formålet er bl.a. at sikre det lovgivningsmæssige grundlag for, at der i læringsøjemed kan udvikles

risikomodeller m.v., der kan genkende mønstre og tegn på overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen tværs

af data. Det bemærkes, at de almindelige krav om gennemsigtighed, proportionalitet, dataminimering og

rigtighed af oplysninger fortsat gælder ved anvendelse af data. Det forudsættes derfor at adgangen til at

fastsætte regler om, at der kan anvendes oplysninger til læringsformål for modeludviklingen ikke benyttes i

Udkast - 24. september 2019

et videre omfang, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at den efter lovforslaget tilsigtede model

vedrørende samkøring af data er operationel og virker efter hensigten.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 72, stk. 8,

kan alene anvendes til at fravige formålsbestemthedsprincippet i

relation til behandling af oplysninger i henhold til den foreslåede

§ 72, stk. 6.

Det skal vurderes konkret, om

fravigelser, der fastsættes i medfør af bestemmelsen, lever op til databeskyttelsesforordningens artikel 23.

Der foretages ikke i øvrigt fravigelse af reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder de registreredes

rettigheder. Spørgsmålet om underretning og indsigt i data m.v., som behandles i medfør af den foreslåede

§ 72, stk. 6,

skal derfor afgøres efter de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen og

databeskyttelsesloven. Der vil være gennemsigtighed i forhold til de data, der anvendes i forbindelse med

profilering af virksomheder og machine-learning.

Det vurderes, at den foreslåede hjemmel til indhentning af oplysninger med henblik på profilering af

virksomheder, ikke falder ind under databeskyttelsesforordningens artikel 22, idet afgørelser altid vil blive

truffet på baggrund af de tilsynsførendes konkrete vurdering af arbejdsmiljøforholdene på virksomheden.

Profileringen af virksomheder og udviklingen af nye risikomodeller, vil blive anvendt til yderligere at målrette

udtaget af virksomheder til tilsyn og vil ikke blive anvendt i forbindelse med afgørelser.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.8.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 27

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet som led i

tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, gennemfører risikobaserede tilsyn på virksomheder med ansatte

udvalgt på baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 5, kan beskæftigelsesministeren

fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for bestemte virksomheds- eller branchegrupper

gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn efter stk. 1.

Det foreslås, at § 72 a, stk. 1, om risikobaserede tilsyn ophæves, da den vurderes at være overflødig, idet

Arbejdstilsynet generelt fører tilsyn i henhold til bestemmelsen i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7.

Arbejdstilsynet vil fortsat risikobasere udvælgelsen af virksomheder til tilsyn, herunder udvikle nye og

forbedrede risikomodeller med nye parametre og nye data med henblik på mere præcist at kunne udvælge

de virksomheder, der har behov for tilsyn med hjemmel i den gældende § 72, stk. 1, nr. 7. Det foreslås

endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen i § 72 a, nr. 5, ophæves som en konsekvens af, at § 72 a, stk. 1,

foreslås ophævet.

Det forudsættes herved, at Arbejdstilsynet med hjemmel i den generelle bestemmelse i § 72, stk. 1, nr. 7,

fortsat vil kunne gennemføre forsøg, herunder forsøg med særligt målrettede tilsynsaktiviteter inden for

bestemte virksomheds- eller branchegrupper, som led i tilsynsopgaven. Det følger af, at bestemmelsen i

den gældende § 72, stk. 1, nr. 7, er af generel karakter og at tilsynet, ifølge lovbemærkningerne, derfor kan

antage forskellige karakter.

Udkast - 24. september 2019

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.2.

Til nr. 28

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fritages for

tilsyn efter stk. 1.

Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 27 om, at § 72 a, stk. 1, ophæves, foreslås det at ændre den

gældende stk. 2, således at det fremgår, at ministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kun får tilsyn, når der er særlig anledning til det. Virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat vil således ligesom i dag også fremover kunne få et tilsyn, hvis der f.eks.

sker alvorlige ulykker, er mange anmeldte erhvervssygdomme eller kommer klager over arbejdsmiljøet.

Til nr. 29

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 3, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i tilsynsopgaven gennemfører

undersøgelsesbesøg på virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 72 a, stk. 4, at beskæftigelsesministeren

kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i undersøgelsesbesøg på virksomheder med

et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene træffer afgørelse om forhold, der straks skal imødegås

for at afværge en overhængende, betydelig fare for de ansattes sikkerhed og sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller

forhold, der skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1.

Forslaget er en konsekvensændring af den foreslåede ændring i lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 30

Arbejdsmiljøloven indeholder ikke hjemmel til, at Arbejdstilsynet kan opkræve et gebyr i forbindelse med

Arbejdstilsynets tilsynsvirksomhed. Det gælder, uanset om et tilsyn har givet anledning til afgørelser eller

ej.

Arbejdstilsynet udsteder afgørelser om forbud, hvis det er nødvendigt for at afværge en overhængende og

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed og sundhed, og faren skal imødegås straks, jf.

arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2. Faren er overhængende, hvis den er til stede i den konkrete

arbejdssituation, som den tilsynsførende iagttager, og det på grund af arbejdets karakter er sandsynligt, at

en ulykke eller en akut fysisk eller psykisk overbelastning kan indtræde som følge heraf.

Arbejdstilsynet gennemfører et skærpet tilsyn inden for en kort periode, efter der er afgivet et forbud til en

dansk eller udenlandsk virksomhed. Det skærpede tilsyn gennemføres på det samme arbejdssted, som

forbuddet blev afgivet på. Det skærpede tilsyn har hjemmel i arbejdsmiljølovens § 72, stk. 1, nr. 7.

Arbejdstilsynet gennemfører som udgangspunkt et skærpet tilsyn med alle virksomheder, der har fået et

forbud. Hvis virksomheden når at afslutte arbejdet på arbejdsstedet eller det skærpede tilsyn ligger i tæt

Udkast - 24. september 2019

sammenhæng med et risikobaseret tilsyn gennemføres det dog ikke, jf. afsnit 2.6.1. i de almindelige

bemærkninger.

Arbejdstilsynet offentliggør på sin hjemmeside de virksomheder, der er under skærpet tilsyn, jf. reglerne i

arbejdsmiljølovens § 78 a, stk. 1. Offentliggørelsen omfatter ligesom smileyvisningen virksomheder

registreret med CVR nr.

Det foreslås, at der indføres en bemyndigelsesbestemmelse i en ny

§ 74 b, stk. 1,

hvorefter

beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Arbejdstilsynet, som led i tilsynsopgaven

efter § 72, stk. 1, nr. 7, kan gennemføre et skærpet tilsyn med virksomheder, når Arbejdstilsynet forinden

har truffet afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for at afværge en overhængende, betydelig fare

for ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf. § 77, stk. 2. Det foreslås, at det nye skærpede tilsyn

erstatter det gældende skærpede tilsyn.

Bemyndigelsesbestemmelsen giver beskæftigelsesministeren hjemmel til at indføre en ordning, hvorefter

virksomheder skal have et obligatorisk skærpet tilsyn, hvis virksomheden har fået et forbud. Det skærpede

tilsyn vil blive gennemført på samme arbejdssted, hvor forbuddet blev afgivet. Det vil derfor blive tilstræbt,

at det skærpede tilsyn finder sted så hurtigt som muligt efter forbuddet, så det sikres, at der er en direkte

sammenhæng mellem det afgivne forbud og det følgende skærpede tilsyn. Det skærpede tilsyn forventes

gennemført senest tre måneder efter datoen for det afgivne forbud.

Det foreslås, at det skærpede tilsyn er et ekstra tilsyn, som vil blive gennemført med udgangspunkt i det

afgivne forbud, den konkrete virksomheds arbejdsmiljøforhold og de arbejdsmiljøforhold, som er

væsentlige for branchen. Et skærpet tilsyn vil derfor ikke betyde, at virksomheden undtages fra andre

tilsynsformer.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil ikke blive anvendt til at fastsætte detaljerede bestemmelser om det

nærmere indhold af det skærpede tilsyn, herunder de fremgangsmetoder, som Arbejdstilsynet anvender i

sit tilsyn. Det vil sikre en fleksibilitet i forhold til at indarbejde erfaringer med det skærpede tilsyn, så det

kan have den største effekt over for de virksomheder, der ikke forebygger tilstrækkeligt med alvorlige

arbejdsulykker.

Det foreslås, at det skærpede tilsyn gælder for både danske og udenlandske virksomheder.

Det foreslås, at det fremover skal være alle virksomheder, der får et forbud, der automatisk også får et

skærpet tilsyn. Det betyder, at hvis det skærpede tilsyn kan gennemføres, så skal det gennemføres, også

selvom det kommer til at ligge i tæt tidsmæssig sammenhæng med andre planlagte tilsyn. Hvis

virksomheden fx er ophørt med arbejdet på arbejdspladsen, vil Arbejdstilsynet ikke kunne gennemføre det

skærpede tilsyn.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet på sin hjemmeside kan offentliggøre navnene på de virksomheder, der er

under skærpet tilsyn, og at dette kan ske med hjemmel i de nuværende regler i arbejdsmiljølovens § 78 a,

stk. 1. Offentliggørelsen vil ske i tilknytning til den eksisterende smileyordning, som er tilgængelig på

Arbejdstilsynets hjemmeside.

Udkast - 24. september 2019

Offentliggørelsen vil endvidere ske i overensstemmelse med reglerne i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om

supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling

af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven), samt Europa

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).

Det foreslås endvidere, at beskæftigelsesministeren i en ny

§ 74 b, stk. 2,

bemyndiges til at kunne fastsætte

nærmere regler om opkrævning og betaling af gebyrer til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved det

skærpede tilsyn.

Det foreslås, at beskæftigelsesmininsteren anvender bemyndigelsesbestemmelsen i § 74 b, stk. 2, til at

indføre en ordning, hvorefter Arbejdstilsynet skal opkræve et gebyr hos virksomhederne for gennemførelse

af et skærpet tilsyn. Bemyndigelsen vil blandt andet også blive udmøntet til at fastsætte regler om gebyrets

størrelse, regulering m.v.

Hvis den samme virksomhed får to forbud på det samme tilsynsbesøg foreslås det at, virksomheden som

udgangspunkt alene vil skulle betale for ét skærpet tilsyn. Undtagelsesvist kan der blive gennemført endnu

et skærpet tilsyn, som virksomheden tilsvarende skal afholde udgifterne til, hvis det på grund af særlige

omstændigheder viser sig, at det ikke er muligt at følge op over for begge forbud på det samme skærpede

tilsyn. Det kan fx være tilfældet, hvis et påbegyndt skærpet tilsyn på grund af virksomhedens forhold må

afbrydes.

Hvis det ikke er muligt for Arbejdstilsynet at gennemføre et skærpet tilsyn, vil det tilsvarende heller ikke

være muligt at opkræve et gebyr.

Det foreslås, at gebyret fastsættes således, at der opnås fuld dækning for de gennemsnitlige omkostninger,

der er forbundet med det skærpede tilsyn. Da det skærpede tilsyn vil have et omfang, der svarer til et

almindeligt tilsynsforløb, foreslås det at gebyret beregnes på baggrund af Arbejdstilsynets gennemsnitlige

omkostninger til et tilsynsforløb. Det foreslås, at størrelsen af gebyret fastsættes ved bekendtgørelse, og

således, at der tilstræbes balance over en løbende 4 årig periode fra og med regnskabsåret. Arbejdstilsynet

vil mindst en gang om året vurdere, om gebyrsatsen skal justeres for at skabe balance, jf. Finansministeriets

Budgetvejledning. Dette vil i givet fald ske i bekendtgørelsesform. Det forventes, at Arbejdstilsynets

gennemsnitlige omkostninger til et tilsynsforløb i 2020 vil udgøre ca. 10.000 kr.

For både danske og udenlandske virksomheder foreslås det, at ordningen gælder for de juridiske enheder.

Juridiske enheder, der udfører arbejde på midlertidige og skiftende arbejdspladser, vil ligesom andre

virksomheder skulle betale et gebyr for det skærpede tilsyn.

Arbejdstilsynet vil opkræve gebyret hos virksomhedens juridiske enhed. I de tilfælde, hvor en virksomhed

ikke betaler gebyret, vil Arbejdstilsynet iværksætte en rykkerprocedure med henblik på inddrivelse af

gebyret. Gebyrer og morarenter ved manglende betaling opkræves i henhold til statens gældende regler.

Endelig foreslås det, at det i en ny § 74 b, stk. 3, fastsættes, at gebyrer, der ikke betales rettidigt, forrentes

med 1,5 pct. for hver påbegyndt hver måned fra forfaldsdatoen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige lovbemærkninger ovenfor i afsnit 2.6.

Udkast - 24. september 2019

Til nr. 31

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a, stk. 1, at Arbejdstilsynet kan påbyde,

at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente

bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende

arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Det betyder, at Arbejdstilsynet kan udstede såkaldte

rådgivningspåbud til virksomheder, når de i øvrigt får en afgørelse fra Arbejdstilsynet.

Videre fremgår det af § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om

rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår herfor.

Det følger af bekendtgørelse nr. 59 af 15. januar 2013 om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på

arbejdsmiljøområdet, at Arbejdstilsynet afgiver rådgivningspåbud i tre situationer; når påbud vedrører et

eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere afgørelser, eller når

der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet samtidig vedrører det

psykiske eller kemiske område.

Det følger endvidere af bekendtgørelsen, at en arbejdsgiver eller bygherre, der modtager

rådgivningspåbud, skal indhente bistand fra en rådgivningsvirksomhed til at løse det eller de

arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører. Endelig fremgår det af bekendtgørelsen, at et

rådgivningspåbud ikke kan efterkommes ved at benytte en rådgivningsvirksomhed, der hører under den

juridiske enhed, som har modtaget påbuddet.

Det foreslås, at § 77 a ændres, således at det bliver muligt for Arbejdstilsynet at påbyde, at modtageren af

påbud eller andre afgørelser om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, skal anvende den nødvendige

sagkundskab til løsning af det eller de arbejdsmiljøproblemer, som afgørelsen omhandler.

Forslaget indebærer, at arbejdsgiveren kan opfylde et såkaldt kompetencepåbud på tre forskellige måder;

enten ved at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, ved at anvende en intern autoriseret

arbejdsmiljørådgiver eller ved at anvende en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Et kompetencepåbud vil indeholde oplysninger om, at der skal anvendes den nødvendige sagkundskab for

at opfylde påbuddet. Derudover vil kompetencepåbuddet indeholde oplysninger om, hvilke former for

sagkundskab, der kan anvendes. Det vil i første omgang være op til arbejdsgiveren at tage stilling til, om

den nødvendige sagkundskab ønskes tilvejebragt ved at opbygge og anvende egne interne kompetencer i

virksomheden, f. eks. via kompetenceudvikling, eller ved at indhente bistand fra en intern autoriseret

arbejdsmiljørådgiver eller en ekstern autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Arbejdsgiveren vil over for Arbejdstilsynet skulle redegøre for, hvilken form for sagkundskab der ønskes

anvendt. Hvis arbejdsgiveren ønsker at anvende egne interne kompetencer i virksomheden, skal det enten

godtgøres, at det sker ved at indhente disse fra en intern autoriseret arbejdsmiljørådgiver eller godtgøres,

hvordan disse kompetencer vil blive tilvejebragt, herunder hvilken form for kompetenceudvikling der vil

blive gennemført.

Det vil være Arbejdstilsynet, der skal tage stilling til, hvilken form for sagkundskab, herunder eventuel

kompetencetilførsel, der kan accepteres. Ved opbygning af kompetencer i virksomheden vil Arbejdstilsynet

vurdere, om den foreslåede kompetenceopbygning er tilstrækkelig til dels at afdække årsagerne til

arbejdsmiljøproblemerne og løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører, dels at

Udkast - 24. september 2019

forebygge at lignende arbejdsmiljøproblemer opstår. Ved brug af intern eller ekstern autoriset

arbejdsmiljørådgiver vil Arbejdstilsynet undersøge, om den valgte autoriserede rådgiver er autoriseret

inden for det område, som påbuddet vedrører.

Hvis der sker udskiftning i de interne kompetencer, der skal løse arbejdsmiljøproblemet, skal virksomheden

give Arbejdstilsynet besked herom. Arbejdstilsynet vil derefter vurdere, om den nødvendige sagkundskab

fortsat er til stede i virksomheden.

Virksomheden vil kunne anvende egne interne kompetencer i forbindelse med efterkommelse af

kompetencepåbud i alle tre situationer, hvor kompetencepåbud vil blive givet. Det vil sige når påbud

vedrører et eller flere komplekse eller alvorlige arbejdsmiljøproblemer, når der gives fem eller flere

afgørelser, eller når der gives undersøgelsespåbud i henhold til lovens § 21 og undersøgelsespåbuddet

samtidig vedrører angivne områder.

Kriterierne for, hvilke typer af påbud der udløser et kompetencepåbud, vil være de samme som i dag, jf.

bekendtgørelse om brug af autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet.

Det betyder, at der vil være automatik i, hvornår en afgørelse ledsages af et påbud om at anvende den

nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.

Kompetencepåbud vil kunne gives i forbindelse med alle former for tilsyn og til alle virksomheder med

ansatte samt til bygherrer.

En virksomhed vil kunne klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over det underliggende påbud og påbuddet om

at anvende den nødvendige sagkundskab til løsning af arbejdsmiljøproblemet eller -problemerne.

Virksomheden vil ikke kunne klage over Arbejdstilsynets manglende accept af virksomhedens forslag til,

hvilken form for sagkundskab, der ønskes anvendt. Arbejdstilsynet vurdering heraf er som altovervejende

udgangspunkt ikke en afgørelse, men en procesledende beslutning.

Hvis Arbejdstilsynet ikke kan acceptere virksomhedens tilbagemelding på påbuddet og

kompetencepåbuddet, og hvis virksomheden har anvendt egne interne kompetencer til at løse

arbejdsmiljøproblemet, kan et eventuelt nyt kompetencepåbud i det konkrete tilfælde ikke opfyldes ved at

anvende egne interne kompetencer igen.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.4

Til nr. 32

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 77 a, stk. 2, at beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og varighed og de nærmere vilkår

herfor.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive anvendt til at fastsætte eventuelle frister for opbygning og

anvendelse af egne interne kompetencer, således at det sikres, at løsningen af det eller de konkrete

arbejdsmiljøproblemer kan løses inden for den af Arbejdstilsynet fastlagte frist.

Bemyndigelsesbestemmelsen vil også blive anvendt til at fastsætte regler om, at det ikke vil være muligt at

efterkomme et kompetencepåbud vedrørende psykisk arbejdsmiljø ved anvendelse af egne interne

kompetencer, når der gives et undersøgelsespåbud efter § 21. At der ikke kan anvendes interne

Udkast - 24. september 2019

kompetencer skyldes, at et undersøgelsespåbud om psykisk arbejdsmiljø, som samtidig indebærer pligt til

at anvende den nødvendige sagkundskab, ofte vil handle om forskellige opfattelser internt på

virksomheden.

Forslaget er en konsekvensændring af den i § 1, nr. 30 foreslåede ændring. Der henvises til

bemærkningerne til denne bestemmelse, samt de almindelige bemærkninger afsnit 2.4.

Til nr. 33

Efter de gældende regler har Arbejdstilsynet ikke mulighed for at indgå aftaler med arbejdsgivere, der vil

gøre en ekstra indsats for arbejdsmiljøet, om, at virksomheden af egen drift løser et eller flere

arbejdsmiljøproblemer. Hvis Arbejdstilsynet i dag konstaterer en overtrædelse af lovgivningen på en

virksomhed, vil arbejdsgiveren som udgangspunkt få en afgørelse, typisk i form af et påbud, jf. § 77.

Det foreslås, at Arbejdstilsynet får mulighed for at kunne vælge at indgå skriftlige aftaler med

arbejdsgiveren om forbedring af arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere konkrete

arbejdsmiljøproblemer indenfor en aftalt frist i to situationer:

1) Når Arbejdstilsynet påtænker at afgive et påbud med frist og arbejdsgiveren ønsker at løse det

pågældende arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden, eller

2) Når Arbejdstilsynet har mistanke om, at reglerne bliver overtrådt og arbejdsgiveren ønsker at løse

det forhold, der er mistanke om.

Den sidstnævnte situation vil især være relevant i forhold til komplekse problemer, fx inden for det

psykiske arbejdsmiljø.

Der kan ikke indgås aftaler om formelle arbejdsmiljøproblemer. Der kan alene indgås aftaler om materielle

arbejdsmiljøproblemer. Ved et materielt arbejdsmiljøproblem forstås et problem, som indebærer en

direkte risiko for at forringe sikkerhed og sundhed ved det konkrete arbejde, som fx problemer om ulykker,

kemi, ergonomi eller psykisk arbejdsmiljø. Ved et formelt arbejdsmiljøproblem forstås fx manglende

arbejdspladsvurdering eller manglende arbejdsmiljøorganisation.

Med forslaget vil det ikke være muligt at indgå aftale med arbejdsgiveren, hvis Arbejdstilsynet påtænker at

udstede forbud eller strakspåbud ved betydelig fare, da der er tale om farlige situationer, som skal løses

med det samme eller inden for en meget kort frist. På samme måde vil det ikke være muligt at indgå aftale,

hvis Arbejdstilsynet påtænker at udstede strakspåbud, uden at der er en betydelig fare. Også her vil der

være en meget kort frist til at løse problemet, fx fordi formålet med afgørelsen ellers vil blive forspildt.

Det vil desuden ikke være muligt at indgå aftale om, at arbejdsgiveren skal undersøge, om

arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, når Arbejdstilsynet påtænker at afgive

undersøgelsespåbud. Det vil heller ikke være muligt at indgå aftale, når Arbejdstilsynet påtænker at give

afgørelse uden handlepligt, da der i disse tilfælde ikke skal iværksættes handlinger. Det vil endeligt ikke

være muligt at indgå aftale, hvis virksomheden allerede er i gang med at løse arbejdsmiljøproblemet på

baggrund af en tidligere afgørelse fra Arbejdstilsynet.

Det vil være frivilligt for arbejdsgiveren, om denne ønsker at indgå en aftale med Arbejdstilsynet. Samtidig

skal Arbejdstilsynet vurdere, at en aftale vil være egnet til at løse det pågældende arbejdsmiljø-problem.

Begge parter skal således være enige i, at en aftale er en egnet løsning, før der vil kunne indgås en aftale.

Når der er enighed om at indgå en aftale, vil denne skulle indgås med den juridiske enhed i virksomheden.

Udkast - 24. september 2019

Hvis arbejdsgiveren ikke er enig i mistanken, dvs. formodningen om, at der er et arbejdsmiljøproblem, kan

arbejdsgiveren vælge ikke at indgå en aftale. Arbejdstilsynet vil altid kunne gå videre i afdækningen af

eventuelle mistanker om arbejdsmiljøproblemer med henblik på at kunne give påbud, hvis Arbejdstilsynet

vurderer, at et påbud vil være mere egnet.

Aftalen mellem Arbejdstilsynet og arbejdsgiveren skal være skriftlig, og arbejdsgiveren skal forpligte sig til

at løse arbejdsmiljøproblemet på det eller de steder i virksomheden, som angives i aftalen.

Arbejdsmiljøproblemet skal løses inden for en frist, som aftales nærmere mellem Arbejdstilsynet og

arbejdsgiveren, og som vil afhænge af arbejdsmiljøproblemets karakter og omfang. Hvis virksomheden

søger om fristforlængelse for løsning af det arbejdsmiljøproblem, der indgår i aftalen, kan Arbejdstilsynet

efter en konkret vurdering forlænge tidsfristen.

I de tilfælde, hvor Arbejdstilsynet påtænker at give påbud med frist og samtidig give et rådgivningspåbud

(fremover et kompetencepåbud, jf. forslaget under lovforslagets § 1, nr. 31), kan der indgås en aftale, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. I sådanne tilfælde skal det indgå i aftalen, at virksomheden

forpligter sig til at anvende den nødvendige sagkundskab, enten ved at opbygge og anvende egne

kompetencer eller ved at indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

Med lovforslaget vil aftaler kunne indgås på alle former for tilsyn og med forskellige typer af arbejdsgivere.

Virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ikke indgå aftaler, da disse virksomheder har

løbende kontakt til et certificeringsorgan i forhold til virksomhedens arbejdsmiljøledelsessystem og

virksomhedens arbejdsmiljø og derfor forventes virksomheden allerede at arbejde med læring og spredning

af løsninger på arbejdsmiljøproblemer.

Med lovforslaget vil der kunne indgås aftaler om løsning af et eller flere arbejdsmiljøproblemer sideløbende

med, at virksomheden får afgørelser om andre arbejdsmiljøproblemer end dét eller de

arbejdsmiljøproblemer, som skal løses ifølge aftalen.

Arbejdsgiveren vil også skulle skrive under på, at Arbejdstilsynet vil blive kontaktet, hvis der sker væsentlige

ændringer i forhold til aftalen.

Hvis Arbejdstilsynet fører tilsyn med en virksomhed, som har indgået en aftale med Arbejdstilsynet om

løsning af et arbejdsmiljøproblem, vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt ikke føre tilsyn med det

arbejdsmiljøproblem, der er omfattet af en aftale. Arbejdstilsynet kan dog altid føre tilsyn på baggrund af

en konkret begrundet mistanke om arbejdsmiljøproblemer, fx på grund af ulykker eller klager.

Med forslaget skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheder uden

arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er indgået en aftale. Arbejdsmiljøorganisationen eller de

ansatte skal desuden inddrages i arbejdet med løsningen af det pågældende arbejdsmiljøproblem, der

indgås aftale om.

Med forslaget vil der efter udløbet af den aftalte tidsfrist som udgangspunkt blive fulgt op med et tilsyn fra

Arbejdstilsynets side. Tilsynet vil have fokus på det arbejdsmiljøproblem, som virksomheden har forpligtet

sig til at løse inden for fristen. Hvis aftalen drejer sig om, at virksomheden vil løse det samme

arbejdsmiljøproblem flere steder på virksomheden, og dermed sprede den samme løsning flere steder, kan

Arbejdstilsynet ud fra en konkret vurdering vælge at gennemføre tilsyn på et mindre antal steder.

Udkast - 24. september 2019

Der vil som udgangspunkt blive fulgt mere konsekvent op på et aftaleforløb end på et påbud, hvor

opfyldelsen af påbuddet ofte alene vurderes ud fra en tilbagemelding uden et fysisk besøg.

Hvis tilsynet viser, at arbejdsmiljøproblemet ikke er løst, vil Arbejdstilsynet have mulighed for at gå videre

med at afdække problemet med henblik på at afgive en afgørelse. Arbejdsgiveren vil ikke have mulighed for

at indgå et nyt aftaleforløb med Arbejdstilsynet om løsning af arbejdsmiljøproblemer inden for de næste

tolv måneder.

Ifølge forslaget vil en aftale kunne opsiges af arbejdsgiveren, hvis denne ønsker det. Det kan f.eks. være, at

det viser sig, at der er tale om et andet arbejdsmiljøproblem, end dét, der er beskrevet i aftalen. Opsigelsen

kan ske på et hvilket som helst tidspunkt. Aftalen vil også kunne opsiges af Arbejdstilsynet, hvis de forhold,

der lå til grund for aftalen, ændrer sig væsentligt. Det kan f.eks. være, at Arbejdstilsynet får en begrundet

mistanke om, at virksomheden ikke arbejder på at løse det arbejdsmiljøproblem, der indgår i aftalen. Eller

det kan være, at virksomhedens arbejde med at løse det pågældende problem, som indgår i aftalen, ikke vil

være egnet til at løse problemet. Hvis aftaleforløbet afbrydes vil Arbejdstilsynet som udgangspunkt følge op

med tilsyn.

Da en aftale ikke vil være en afgørelse, kan arbejdsgiveren ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over en

aftale eller over at virksomheden ikke får tilbud om en aftale. En afbrydelse af en aftale vil heller ikke være

en afgørelse, og kan derfor heller ikke påklages til Arbejdsmiljøklagenævnet. Der vil heller ikke kunne klages

til Beskæftigelsesministeriet over at der ikke indgås aftale eller at en aftale afbrydes af Arbejdstilsynet.

Virksomheden vil dog altid kunne klage til Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets

myndighedsudøvelse, fx den tilsynsførendes opførsel ved et tilsynsbesøg. En aftale vil ikke udløse en smiley

på Arbejdstilsynet hjemmeside, da der ikke er tale om en afgørelse.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor i afsnit 2.3.

Til nr. 34

Det følger af den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 78, at beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog eller anden tilsvarende

dokumentation for tilsynets inspektioner, afgørelser, påbud og andre meddelelser om arbejdsmiljømæssige

forhold og om anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller dokumentationen.

Tilsynsbogen skal anvendes til at dokumentere besøg og afgørelser m.v. fra Arbejdstilsynet. Bestemmelsen

er udmøntet i bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter. Bekendtgørelsen

indeholder bestemmelser om, at Arbejdstilsynet kan kræve, at der på virksomheder og arbejdssteder findes

en tilsynsbog i form af et ringbind, og at der skal findes genparter af anmeldelser af arbejdsulykker.

Bekendtgørelsen indeholder også bestemmelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage på

Arbejdstilsynets skriftlige påbud m.v., når Arbejdstilsynet kræver det. Bestemmelsen om tilsynsbog og

bekendtgørelsen indført i 1977 og er ikke ændret siden.

Det foreslås, at bestemmelsen (og den med hjemmel heri udstedte bekendtgørelse) ophæves, således at

virksomhederne ikke længere skal have en fysisk tilsynsbog.

Arbejdstilsynet kommunikerer i dag digitalt med virksomhederne. Virksomhederne modtager således i dag

afgørelser fra Arbejdstilsynet via Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningssystem

”Arbejdsmiljø

i din

Udkast - 24. september 2019

virksomhed” ADVI –

tidligere

OnlineAt,

hvor Arbejdstilsynet også skal have skriftlige tilbagemeldinger fra

virksomhederne, jf. bekendtgørelse nr. 1203 af 16. november 2017 om obligatorisk digital kommunikation

til Arbejdstilsynet.

På

ADVI

kan virksomhederne få overblik over tilsynsprocessen. Virksomhederne kan her se udestående

frister, melde tilbage på afgørelser og se, når Arbejdstilsynet har vurderet, at virksomhederne har

efterkommet et påbud. Virksomhederne kan også her finde de aktive og afsluttede sager, som

virksomhederne har haft med Arbejdstilsynet de sidste fem år

–

og et emneoverblik over virksomhedernes

tidligere arbejdsmiljøproblemer.

Bestemmelsen om, at arbejdsgiveren har pligt til at melde tilbage skriftligt på afgørelser fra Arbejdstilsynet,

når Arbejdstilsynet anmoder om det, svarer til bestemmelsen i § 3 i den bekendtgørelse, der er udstedt

med hjemmel i § 78, og foreslås indsat i loven som § 78 c, jf. forslagets § 1, nr. 34.

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 13, for så vidt angår kravet om, at fravigelse af

hviletid og fridøgn skal noteres i tilsynsbogen.

Til nr. 35

Vedr. den foreslåede § 78 b

Der er i dag ikke hjemmel til at Arbejdstilsynet kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter i forhold til

at træffe afgørelse vedrørende overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at Arbejdstilsynet kan

gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger § 77, 77 a, den nu foreslåede § 77 b samt § 78 a

–

dvs. de bestemmelser i loven, der handler om Arbejdstilsynets afgørelser og de virkemidler, der knytter sig

til afgørelser.

Et forsøg kan f.eks. gå ud på, at der anvendes forskellige virkemidler, fx vejledning henholdsvis afgørelse,

overfor de samme problemer to forskellige steder i en stor virksomhed eller på to forskellige virksomheder.

Effekten af anvendelsen af forskellige virkemidler vil blive fulgt og analyseret med henblik på fremadrettet

at kunne målrette og anvende de bedst egnede virkemidler.

Det vil ikke blive muligt at lave forsøg med forskellige former for virkemidler i situationer, hvor

Arbejdstilsynet vil udstede forbud eller afgive strakspåbud ved betydelig fare. I sådanne situationer vil

Arbejdstilsynet skulle reagere på sædvanlig vis ved at træffe afgørelse.

Med forslaget vil beskæftigelsesministeren skulle fastsætte de nærmere rammer for forsøgs- og

udviklingsaktiviteterne. Det vil medføre, at der skal udstedes en forsøgsbekendtgørelse, hvori det bl.a.

fastsættes, hvilken periode, forsøget skal løbe i, hvilke brancher eller virksomhedsgrupper, der skal indgå i

forsøget, og hvilke typer af virkemidler, der skal afprøves i forsøget.

Vedr. den foreslåede § 78 c

Med hjemmel i § 78 er bekendtgørelse nr. 235 af 3. juni 1977 om tilsynsbog og tilsynsrapporter udstedt.

Bekendtgørelsen indeholder en bestemmelse om, at arbejdsgiveren skal melde tilbage på afgørelser fra

Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.

Udkast - 24. september 2019

Da den nævnte bekendtgørelse bortfalder med ophævelsen af § 78, foreslås det, at der i arbejdsmiljøloven

indsættes en ny bestemmelse i § 78 c om, at arbejdsgiveren skal melde skriftligt tilbage på afgørelser fra

Arbejdstilsynet, når Arbejdstilsynet anmoder om det.

Det vurderes hensigtsmæssigt og rimeligt, at virksomhederne skal melde skriftligt tilbage på afgørelser fra

Arbejdstilsynet, idet Arbejdstilsynet sender afgørelser skriftligt til virksomhederne, og idet virksomhederne

elde til age via Ar ejdstilsy ets selv etje i gsløs i g ”Ar ejds iljø i di virkso hed” ADVI .

Endvidere foreslås det, at der i loven indsættes bestemmelse om, at arbejdsgiveren

–

ved tilbagemelding på

Arbejdstilsynet afgørelser

–

skal erklære, at arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant for de

ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden

tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.

Reglen vil være en kodificering af gældende praksis. Arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter

havde således tidligere adgang til tilsynsbogen, hvor virksomhedens korrespondance med Arbejdstilsynet

fremgik. Denne korrespondance fremgår nu af

”

Arbejdsmiljø i din virksomhed” (ADVI).

Det betyder, at

arbejdsmiljørepræsentanter ikke i dag har samme fysiske mulighed som tidligere for at orientere sig i

korrespondancen mellem virksomheden og Arbejdstilsynet. Derfor skal arbejdsgiveren sørge for, at gøre

arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte i virksomheder uden

arbejdsmiljøorganisation, bekendt med indholdet af tilbagemeldingen på afgørelser fra Arbejdstilsynet.

Dette kan gøres på forskellig vis alt efter hvad der er mest hensigtsmæssigt for den enkelte virksomhed.

Der er således ingen formkrav. Arbejdsgiveren skal ved tilbagemeldingen på afgørelser erklære over for

Arbejdstilsynet, at arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte er blevet gjort

bekendt med indholdet af tilbagemeldingen.

Arbejdsmiljørepræsentanten eller en repræsentant for de ansatte skal, ved at blive gjort bekendt med

indholdet af tilbagemeldinger på afgørelser inden disse sendes til Arbejdstilsynet, have mulighed for at

vurdere, om de er enige i tilbagemeldingen, idet arbejdet om sikkerhed og sundhed skal foregå i en

arbejdsmiljøorganisation eller i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de

øvrige ansatte, jf. bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 om samarbejde om sikkerhed og sundhed.

Til nr. 36

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1, kan der straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år. Bestemmelsen gælder overfor den, der:

1) overtræder nærmere angivne bestemmelser i loven, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger

vedrørende forhold omfattet af loven.

2) lader arbejde udføre i strid med lovens kapitel 9 og 10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

udfører arbejde i strid med kapitel 9.

3) ikke efterkommer påbud efter lovens § 77, § 77a, stk. 1 eller

4) undlader at meddele oplysninger efter lovens § 22, stk. 2

Udkast - 24. september 2019

Med lovforslaget foreslås det at æ dre ”der” til ”so ”

i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 1. Der er alene tale om

en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive

nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

For arbejdsgivere betyder det, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden forhøjes fra 20.000 kr. til

24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.

Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om grundbøden skal være

24.600 kr. eller 44.600 kr. Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der er forbundet med en generel fare for så alvorlige ulykker, at

der udmåles en større grundbøde. Det svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør

40.000 kr. Der kan fx være følgende overtrædelser:



Nedbrydningsarbejde

Udgravninger

Arbejde i meget stor højde

Asbestarbejde indendørs

Elementopstilling

Eksplosionsfare

Kvælningsfare, f.eks. brøndarbejde, arbejde i gylletanke, kornsiloer, spånsiloer

Forgiftning

Ætsning

Arbejde i automatisk styrede anlæg

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet

vedrørende materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er dog ikke tilsigtet en ændring af det gældende

bødeniveau overfor ansatte.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Til nr. 37

Efter den gældende bestemmelse i arbejdsmiljølovens § 82, stk. 2 kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år,

hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge.

Med lovforslaget foreslås det at æ dre ”hvis” til ” år” i ar ejds iljølove s § , stk. . Der er ale e tale o

en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i bemærkningerne at angive

nærmere retningslinjer om straffeniveauet efter bestemmelsen. Med ændringen er det forudsat, at

Udkast - 24. september 2019

straffen efter bestemmelsen forhøjes med det dobbelte af grundbøden med henvisning til at

overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlige personskade eller døden til følge.

For arbejdsgivere betyder det, at grundbøden for overtrædelser omfattet af § 82, stk. 2 skal forhøjes med:



49.200 kr. ved overtrædelser med en grundbøde på 24.600 kr., og

89.200 kr. ved overtrædelser med en grundbøde på 44.600 kr.Herefter kan bøden, som hidtil,

forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller særligt skærpende

omstændigheder samt virksomhedens størrelse.

Der er med lovforslaget om ændring af § 82, stk. 2 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet. Der

er med lovforslaget ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens anvendelsesområde.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Til nr. 38

Efter arbejdsmiljølovens § 82, stk. 5, nr. 4 skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at

den pågældende fysiske eller juridiske person inden for 4 år tidligere er straffet for en grov overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen.

Med lovforslaget foreslås det at supplere § 82, stk. 5, nr. 4, med et 2. punktum. Med ændringen er det

forudsat, at bøden for grove overtrædelser af arbejdsmiljøloven forhøjes yderligere, hver gang

arbejdsgiveren inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere gange for en grov overtrædelse af

arbejdsmiljøloven.

For arbejdsgivere betyder det, at bøden forhøjes yderligere 10.000 kr. for hver gang, arbejdsgiveren inden

for 4 års perioden tidligere er straffet for en grov overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Det betyder, at bøden

forhøjes med 20.000 kr. ved én tidligere straf (som hidtil), med 30.000 kr. ved to tidligere straffe, med

40.000 kr. ved tre tidligere straffe, med 50.000 kr. ved fire tidligere straffe, etc.

Det er som hidtil enhver tidligere grov overtrædelse, der har medført en straf for overtrædelse af

arbejdsmiljølovgivningen inden for 4 år forud for gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse, der

tillægges gentagelsesvirkning ved bødens udmåling. Den tidligere sag skal således være afgjort ved

bødevedtagelse eller endelig dom inden for 4 år fra gerningstidspunktet for den aktuelle overtrædelse.

Det er som hidtil uden betydning, om de tidligere straffe vedrører samme, lignende eller helt andre

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen. Det afgørende er, at både den tidligere lovovertrædelse og den

lovovertrædelse, der aktuelt er til pådømmelse, kan karakteriseres som en grov overtrædelse.

Bøden kan, som hidtil, forhøjes yderligere med henvisning til skærpende omstændigheder eller andre

særligt skærpende omstændigheder. Herefter differentieres den samlede bøde som hidtil efter

virksomhedsstørrelse, dvs. efter antal ansatte, jf. § 82, stk. 6. Det betyder, at den samlede bøde inkl.

Udkast - 24. september 2019

forhøjelsen med henvisning til gentagelsestilfælde bliver forhøjet yderligere med 50 pct. for mellemstore

virksomheder (9-34 ansatte), med 75 pct. for store virksomheder (35-99 ansatte) og med 100 pct. for

meget store virksomheder(100 eller flere ansatte).

Det er med lovforslaget i øvrigt ikke tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet for § 82, stk. 4, nr. 5.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.7.

Til nr. 39

Efter § 83, stk. 1, kan der for nærmere angivne bestemmelser i loven pålægges en arbejdsgiver bødeansvar,

selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det fremgår videre af

bestemmelsen, at det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til

virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan.

Med lovforslaget

foreslås det at æ dre ”e ar ejdsgiver” til ”ar ejdsgivere ” i ar ejds iljølove s § , stk.

1. Der er alene tale om en sproglig ændring af lovteksten, som har til formål at give mulighed for i

bemærkningerne at angive nærmere retningslinjer om straffeniveauet for materielle overtrædelser af

arbejdsmiljøloven.

Med ændringen er det forudsat, at grundbøden for materielle overtrædelser efter bestemmelsen forhøjes.

Det betyder, at det forudsættes, at niveauet for grundbøden for arbejdsgivere forhøjes fra 20.000 kr. til

24.600 kr. og fra 40.000 kr. til 44.600 kr.

Det vil være overtrædelsens grovhed, der forudsættes at være afgørende for om grundbøden skal være

24.600 kr. eller 44.600 kr. Anvendelsesområdet for en grundbøde på 44.600 kr. forudsættes at omfatte de

overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen, der er forbundet med en generel fare for så alvorlige ulykker, at

der udmåles en større grundbøde. Dette svarer til de overtrædelsestyper, hvor grundbøden i dag udgør

40.000 kr. Der kan fx være følgende overtrædelser:



Nedbrydningsarbejde

Udgravninger

Arbejde i meget stor højde

Asbestarbejde indendørs

Elementopstilling

Eksplosionsfare

Kvælningsfare, f.eks. brøndarbejde, arbejde i gylletanke, kornsiloer, spånsiloer

Forgiftning

Ætsning

Arbejde i automatisk styrede anlæg

Udkast - 24. september 2019

Der er med lovforslaget om ændring af § 83, stk. 1 alene tilsigtet en ændring i forhold til bødeniveauet

vedr. materielle overtrædelser efter stk. 1. Der er ikke tilsigtet nogen ændring i bestemmelsens

anvendelsesområde.

Grundbøden for arbejdsgiverens formelle overtrædelser forudsættes at være uændret, dvs. på 10.000 kr.

Strafudmålingen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige

omstændigheder i sagen, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel

10.

Til § 2

Til nr. 1.

Ifølge § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 skal beskæftigelsesministeren senest i folketingsåret 2019-20

fremsætte forslag til revision af § 2 a i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september

2017.

Ifølge bemærkningerne til bestemmelsen skal indholdet i et revisionsforslag udarbejdes på baggrund af en

evaluering af reglerne om arbejdsrelateret vold uden for arbejdstid, når reglerne har været i kraft i ca. 3 år.

Evalueringen, som er gennemført i 2019, viser ikke et behov for revision af reglerne.

Med den foreslåede bestemmelse ophæves denne revisionsbestemmelse derfor.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 2.10.

Til § 3

Til nr. 1

Arbejdsskadesikringsloven indeholder i dag ingen bestemmelser, der giver mulighed for at gennemføre

forsøg på arbejdsskadeområdet.

Det foreslås, at der som ny

§ 84

indsættes en bestemmelse om, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at der gennemføres forsøg, der skal bidrage til, at flere kan opretholde tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer nedsættelse

af ydelserne efter § 11.

Med forslaget skabes der hjemmel til, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der

igangsættes forsøg med henblik på at teste og udvikle konkrete arbejdsmarkedsfastholdende initiativer.

Forsøgene vil være frivillige for de tilskadekomne.

Arbejdsmiljøforligskredsen vil blive inddraget ved udmøntningen af bemyndigelsen.

Eksempler på forsøg kan fx være, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for en afgrænset målgruppe af

sygemeldte tilskadekomne i en periode afprøver nye sagsgange som fx en fast track-ordning i

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring for særligt udsatte tilskadekomne, eller at der indgås en

Udkast - 24. september 2019

samarbejdsaftale med de arbejdsmedicinske klinikker om at nogle tilskadekomne tilbydes et særligt

afklarings- og udredningsforløb hurtigt efter tilskadekomsten. Der vil også kunne være tale om

arbejdsrettede forsøg i samarbejde med fagforbund, virksomheder eller kommunerne, fx i form af forsøg

med etablering af kommunale arbejdsskadekoordinatorer m.v.

Forsøgshjemlen kan bidrage til at undersøge konkrete initiativers effekt i forhold til tilskadekomnes

arbejdsmarkedstilknytning efter en arbejdsskade i en afgrænset periode inden eventuel beslutning om

udbredelse til større skala, permanentgørelse eller eventuelt ny lovgivning. Forsøgsbestemmelsen tænkes

anvendt til at afprøve nye redskaber, metoder og tilbud, som kan øge graden af tilskadekomnes tilknytning

til arbejdsmarkedet, og som ikke indgår i de tilbud, som tilskadekomne tilbydes i dag. Forsøgene kan ikke

indebære, at ydelserne efter lovens § 11 nedsættes, eller at der sker fravigelse af de rettigheder og krav,

som tilskadekomne har efter loven, ligesom den forvaltningsretlige lovgivning og persondatalovgivningen

fortsat gælder fuldt ud under forsøgene.

Det foreslås, at det er beskæftigelsesministeren, som fastsætter, hvilken målgruppe af tilskadekomne, som

skal tilbydes deltagelse i de enkelte forsøg, og hvordan og hvem der skal forestå selve udvælgelsen af de

enkelte tilskadekomne, som skal tilbydes deltagelse i det konkrete forsøg. Selve udvælgelsen af de enkelte

tilskadekomne, der skal tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, forventes

–

afhængig af forsøgets indhold

–

eksempelvis at kunne være Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, forsikringsselskaberne, selvforsikrede

enheder eller en anden aktør, som er bedst kvalificeret ud fra aktørens kendskab til arbejdsskadesagerne

og dermed muligheden for at kunne finde relevante tilskadekomne.

Det vil være frivilligt for den enkelte tilskadekomne at medvirke i det konkrete forsøg, og deltagelse i

forsøgene vil ske på grundlag af udtrykkeligt samtykke fra de deltagende. I den forbindelse bemærkes det,

at der vil være tale om tilbud til tilskadekomne, der supplerer de eksisterende tilbud på beskæftigelses-

og/eller arbejdsskadeområdet. Tilskadekomne vil således blive tilbudt yderligere initiativer og tilbud, der

ikke negativt vil påvirke tilskadekomnes rettigheder.

Bestemmelsen vil medføre, at rammerne for og indholdet af hvert forsøg vil blive fastlagt i en

bekendtgørelse. Beskæftigelsesministeren vil i bekendtgørelsen fastsætte de nærmere regler og rammer

for de enkelte forsøg, herunder vil målgruppen for forsøget skulle fastlægges. I den forbindelse vil der

ligeledes blive fastsat nærmere regler for udvælgelse af og udvælgelseskriterier for tilskadekomnes

deltagelse i forsøget, processen for forsøgets gennemførsel, udvælgelse af informationer om

tilskadekomne og vedkommendes arbejdsskadesag til brug for forsøget samt fastlæggelse af

forsøgsperiode. De tilskadekomne, der tilbydes deltagelse i et konkret forsøg, vil eksempelvis kunne

udvælges på baggrund af deres skadestype, alder, branchetilknytning eller bopæl. Dette vil afhænge af det

specifikke formål med forsøget og hvilke samarbejdspartnere Beskæftigelsesministeriet gennemfører

forsøget med. Beskæftigelsesministeriet vil eksempelvis kunne gennemføre forsøgene med eksterne

samarbejdspartnere som fx de arbejdsmedicinske klinikker.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt. 2.9.

Til § 4

Udkast - 24. september 2019

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Til stk. 2

De nye regler om aftaler og betaling for tilsyn ved skærpet tilsyn skal efter forslaget træde i kraft den 1.

september 2020.

Til stk. 3

De nye regler om anvendelse af den nødvendige sagkundskab skal efter forslaget træde i kraft den 1. april

2021.

Til stk. 4

Ophævelse af revisionsbestemmelsen i § 3 i lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov om arbejdsmiljø

skal efter forslaget træde i kraft ved lovens bekendtgørelse i Lovtidende.

Arbejdsmiljøloven og arbejdsskadesikringsloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.

arbejdsmiljølovens § 90 og arbejdsskadesikringslovens § 90, og derfor gælder dette lovforslag heller ikke for

Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr.

1084 af 19. september 2017, som senest ændret

ved lov nr. 549 af 7. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 1, nr. 1,

indsættes efter

”et

sikkert og sundt”:

§ 1.

Ved loven tilstræbes at skabe

et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i

”fysisk

og psykisk”.

overensstemmelse med den tekniske og sociale

udvikling i samfundet, samt

Stk. 2) ---

§ 1 a.

Loven omfatter det fysiske og det psykiske

arbejdsmiljø.

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

§ 1 a,

ophæves.

§ 2, stk. 1,

i dsættes efter ”ar ejde”: ”, der

udføres”.

Udkast - 24. september 2019

§ 2.

---

Stk. 2.

Undtaget er

1-3) ---

Stk. 3-4.

§ 2, stk. 2,

æ dres ”u dtaget er” til: ”Følge de

arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, er

u dtaget:”

§ 2.

---

Stk. 2.

Undtaget er

§ 2, stk. 2, nr. 1 og nr. 2,

æ dres ”jf. dog § ”

1) arbejde i arbejdsgiverens private

til: ” ed de egræ s i ger, der følger af § o

husholdning, jf. dog § 59,

u ge u der år”.

2) arbejde, der udelukkende udføres af de

medlemmer af arbejdsgiverens familie, som

hører til dennes husstand, jf. dog § 59,

3) -------

§ 2, stk. 3,

æ dres ”Følgende

bestemmelser

omfatter også arbejde, der ikke udføres for en

arbejdsgiver, samt det arbejde, der er nævnt i stk.

” til : ”For ar ejde, der ikke udføres for e

arbejdsgiver, samt det arbejde, der udføres for en

arbejdsgiver, som nævnt i stk. 2, gælder dog

følge de este

elser:”

§ 2, stk. 3, nr. 2,

affattes således: ”§§ og

om arbejdets udførelse for så vidt angår det

arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1 og 2, samt

§ 41 om farligt arbejde og § 41 a om

erhvervsmæssige

kvalifikatio er fra udla det”.

§ 2.

---

Stk 2. ---

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også

arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

Stk. 4.

---

§ 2.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også

arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1) ---

2) §§ 38 og 39, for så vidt angår de i § 39, stk. 1, nr.

1 og 2, omhandlede arbejder, samt §§ 41 og 41

3-5) ---

§ 2.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Følgende bestemmelser omfatter også

arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver, samt

det arbejde, der er nævnt i stk. 2:

1-3) ---

§ 2, stk. 3, nr. 4,

affattes således: ”§§

stoffer og aterialer, og”.

-49 c om

4) kapitel 8 om stoffer og materialer,

5) ---

§ 2----

Stk 2-3---

§ 2, stk. 4,

æ dres ”§§

a og a” til: ”§§

11 a om samarbejde om sikkerhed og sundhed og

Udkast - 24. september 2019

Stk. 4.

Frivilligt arbejde, der har karakter af

fritidsaktiviteter, og som udføres for almennyttige

foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er

undtaget §§ 5-11 a og 15 a.

§ 13 c.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler

om autorisation af arbejdsmiljørådgivere, herunder

om pligt til at benytte en autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder

rådgivning, jf. § 77 a, stk. 1.

arbejdsmiljøorganisation og § 15 a om

ar ejdspladsvurderi g”.

10.

§ 13 c,

æ dres ” e ytte e autoriseret

arbejdsmiljørådgiver, når Arbejdstilsynet påbyder

rådgiv i g” til: ”a ve de de ødve dige

sagku dska , år Ar ejdstilsy et på yder det”.

18.

Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes

11.

§ 18,

udgår ”, jf. §

arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter

inden for vedkommende område bekendt med de

afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet, og de

påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet.

Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for

andre arbejdsmiljørepræsentanter og

tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning

om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller

påbuddet, jf. § 78.

”.

§ 21.---

12.

§ 21, stk. 2,

ændres »skal foretages af en

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

autoriseret arbejdsmiljørådgiver« til: » skal ske ved

Nærmere regler om, at undersøgelser m.v., der er anvendelse af den nødvendige sagkundskab«.

forlangt af Arbejdstilsynet efter stk.1, skal foretages

af en autoriseret arbejdsmiljørådgiver.

§ 52.

§§ 50 og 51 kan fraviges i nødvendigt omfang,

13.

§ 52

æ dres ” oteres i tilsy s oge eller

når naturomstændigheder, ulykker,

a de tilsvare de doku e tatio ” til: ”ku e

maskinsammenbrud eller lignende uforudsete

dokumenteres skriftligt”.

begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den

regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal

noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende

dokumentation.

§ 64.---

Stk. 2.

I reglerne kan det fastsættes, at en skolelæge

14.

§ 64, stk. 2,

æ dres ”e skolelæge” til: ”de

på grundlag af en undersøgelse, foretaget før eleven

u ale su dhedstje este”.

forlader skolen, skal afgive en erklæring, om eleven

lider eller har lidt af sygdomme, der kan have

indflydelse på dennes sikkerhed og sundhed under

erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes

for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse.

Udkast - 24. september 2019

§ 65 b.---

Stk. 2.

---

15.

§ 65 b, stk. 3,

udgår ”i spektio s- eller”

Stk. 3.

Ud over de krav, der er anført i stk. 1 og 2, kan

der stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret

form skal oplyse inspektions- eller

certificeringsorganet om arbejdsulykker, som

virksomheden har pligt til at anmelde, og om

anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden

har kendskab til, og om forebyggelse heraf.

Stk. 4-5. ---

§ 65 c.

Et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan opnås

gennem enten akkrediteret inspektion eller

16.

§ 65 c, stk. 1,

udgår ”e te akkrediteret

akkrediteret certificering. Akkrediteret inspektion

i spektio eller” og ”i spektio foretages af et

foretages af et inspektionsorgan, mens akkrediteret

i spektio sorga , e s akkrediteret”.

certificering foretages af et certificeringsorgan. De

pågældende organer skal være akkrediteret hertil af

DANAK eller et tilsvarende anerkendt

akkrediteringsorgan.

Stk. 2-3. ---

§ 65 c.

---

Stk. 2.

Inspektions- og certificeringsorganer betaler

for at blive akkrediteret efter regler fastsat af

akkrediteringsorganet. Virksomhederne betaler for

inspektion og certificering, herunder udstedelse af

certifikat.

Stk. 3. ---

17.

§ 65 c, stk. 2,

æ dres ”I spektio s-

ertifi eri gsorga er” til: ”Certifi eri gsorga er”

”i spektio og” udgår.

§ 65 d.

Beskæftigelsesministeren kan efter

18.

§ 65 d

udgår ”i spektio og”, ”, i spektio s-”,

forhandling med erhvervsministeren fastsætte

”i spektio s- og,” og ”i spektio ,”.

nærmere regler om inspektion og certificering i

forbindelse med udstedelse af et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler om krav til akkrediterings-,

inspektions- og certificeringsorganerne, herunder

supplerende krav til inspektions- og

certificeringsorganernes inspektion, audit og

kompetencer, og regler om udstedelse af anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse

af virksomheder med certifikat.

19.

§ 66, stk. 2,

æ dres ”a efali ger til

beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser

Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de

midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået

§ 66.

---

Stk. 2.

Arbejdsmiljørådet giver i forbindelse med

indstillingerne efter stk. 1 anbefalinger til

beskæftigelsesministeren om, hvilke indsatser

Udkast - 24. september 2019

Videncenter for Arbejdsmiljø skal igangsætte for de

midler, som Videncenter for Arbejdsmiljø har fået

tildelt efter § 68 a, stk. 1.

Stk. 3-7.

---

§ 67.

Arbejdsmiljørådet består af en formand og

følgende andre medlemmer:

1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens

Hovedorganisation

2) To medlemmer indstillet af Akademikernes

Centralorganisation.

3) Fire medlemmer indstillet af Dansk

Arbejdsgiverforening.

4) Et medlem indstillet af Ledernes

Hovedorganisation.

5) Et medlem indstillet af Dansk

Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i

fællesskab.

6) Et medlem indstillet af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening

og Kommunernes Landsforening i fællesskab.

8) Et medlem indstillet af Finansministeriet.

Stk. 2.-9. ---

§ 67.

…

Stk. 2-8. ---

Stk. 9.

Beskæftigelsesministeren etablerer et

videncenter for arbejdsmiljø og kan fastsætte

nærmere regler herom.

tildelt efter § a, stk. ” til: ”e redegørelse til

beskæftigelsesministeren om, hvilke konkrete

måltal på brancheniveau Arbejdsmiljørådet har

opstillet, og hvordan der er fulgt op på indfrielsen

af åltalle e”.

20.

§ 67, stk. 1, nr. 2,

§ 81 a, stk. 1, nr. 2,

æ dres ”Akade iker es Ce tralorga isatio ” til:

”Akade iker e”.

21.

§ 67, stk. 1, nr. 7,

§ 81 a, stk. 1, nr. 6,

æ dres ”Ko

u er es La dsfore i g” til: ”KL”.

22.

§ 67, stk. 1, nr. 8,

§ 81 a, stk. 1, nr. 7,

ændres »Finansministeriet« til:

»Skatteministeriet«.

23.

§ 67, stk. 9 ophæves.

§ 68.

Midler til staten, jf. stk. 7, og til gennemførelse

af Arbejdsmiljørådets aktiviteter, indsatsen fra

branchefællesskaberne for arbejdsmiljø og

24.

§ 68, stk. 1,

æ dres ”aktiviteter,” til:

Videncenter for Arbejdsmiljøs indsats til forbedring

”aktiviteter og” og ”, og Vide e ter for

af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2

Ar ejds iljøs i dsats” udgår.

og 3, fra

1) staten,

2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt

angår opgavevaretagelsen vedrørende

finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i

lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

3) forsikringsselskaber, der tegner

arbejdsskadeforsikring, og

4) kommuner, regioner og andre arbejdsgivere, der

ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5, og §

88 i lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2-8.

---

Udkast - 24. september 2019

§ 68 a.

Beskæftigelsesministeren fordeler efter

indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte

midler efter § 68 til gennemførelse af

25.

§ 68 a, stk. 1,

i dsættes efter ”§ , stk. ,”:

arbejdsmiljøindsatsen og melder tilskudsrammer ud

”og til”, og ”og Vide e ter for Ar ejds iljø”

til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til

udgår.

tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6, de enkelte

branchefællesskaber for arbejdsmiljø og Videncenter

for Arbejdsmiljø.

Stk. 2-7.

---

§ 72.---

Stk. 2-5.---

26.

§ 72,

indsættes

som

stk. 6-8:

”Stk.

Arbejdstilsynet kan, ud over de tilfælde, der

er nævnt i § 72, stk. 2

–

5, indsamle og behandle,

herunder foretage samkøring af, oplysninger fra

andre myndigheder og fra offentligt tilgængelige

kilder, når det er nødvendigt af hensyn til

udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til

identifikation af virksomheder til brug for

målretning af Arbejdstilsynets kontrol og tilsyn

samt til analyse- og forebyggelsesformål samt

statistiske formål.

Stk. 7.

Arbejdstilsynet kan indsamle og behandle de

oplysninger, som omfattes af stk. 1-6, samt

videregive disse oplysninger samt egne oplysninger

til andre myndigheder, når det er nødvendigt af

hensyn til udførelsen af disse myndigheders

opgaver, herunder kontrol- og tilsynsopgaver.

Stk. 8.

Beskæftigelsesministeren fastsætter

nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling og

behandling af oplysninger efter stk. 6, herunder

hvornår og til hvilke formål og opgaver oplysninger

kan indsamles og behandles, hvornår sletning af

oplysninger skal finde sted, og om de tekniske og

§ 72 a.

Arbejdstilsynet gennemfører som led i

tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, risikobaserede organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages

ved eha dli ge . ”

tilsyn på virksomheder med ansatte udvalgt på

baggrund af en indeksmodel og stikprøver.

27.

§ 72 a, stk. 1 og stk. 5

ophæves.

Stk. 2-4.

---

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 1-3.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at Arbejdstilsynet inden for

bestemte virksomheds- eller branchegrupper

gennemfører andre målrettede indsatser end tilsyn

efter stk. 1.«

§ 72. a.

---

Udkast - 24. september 2019

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at virksomheder, der har et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, fritages for tilsyn

efter stk. 1.

Stk. 3-5.

---

28.

§ 72 a, stk. 2,

der bliver stk. 1, ændres

”fritages for tilsy efter stk. ” til: ”ku får tilsy ,

år der er særlig a led i g til det”.

§ 72. a.

---

Stk. 2. ---

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

29.

§ 72 a, stk. 3,

der bliver stk. 2, og i

§ 72a, stk.

tilsynsopgaven gennemfører undersøgelsesbesøg på

der liver stk. , æ dres ”jf. stk. ” til: ”jf. stk. ”.

virksomheder, der har et anerkendt

arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2. I forbindelse hermed

kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om,

hvilke virksomheder der skal have

undersøgelsesbesøg, hvornår undersøgelsesbesøg

skal gennemføres, varigheden af den periode, hvor

Arbejdstilsynet gennemfører undersøgelsesbesøg,

indholdet af undersøgelsesbesøget m.v.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

undersøgelsesbesøg på virksomheder med et

anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. stk. 2, alene

træffer afgørelser om forhold, der straks skal

imødegås for at afværge en overhængende,

betydelig fare for de ansattes eller andres sikkerhed

eller sundhed, jf. § 77, stk. 2, eller forhold, der skal

bringes i orden straks på grund af en betydelig fare,

jf. § 77, stk. 1.

Stk. 5.

---

§ 74 a

---

30.

Efter § 74 a indsættes:

”

»§

74 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at Arbejdstilsynet som led i

tilsynsopgaven efter § 72, stk. 1, nr. 7, kan

gennemføre skærpet tilsyn, når Arbejdstilsynet

over for samme virksomhed forinden har truffet

afgørelse om forhold, der skal imødegås straks for

at afværge en overhængende, betydelige fare for

de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, jf.

§ 77, stk. 2.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om opkrævning og betaling af et gebyr, der

går til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger

ved det skærpede tilsyn, jf. stk. 1.

Udkast - 24. september 2019

§ 77 a.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af

Stk. 3.

Gebyr efter stk. 2, der ikke betales rettidigt,

påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af

forrentes med 1,5 pct. for hver påbegyndt måned

arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra fra forfaldsdag.«

en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med

henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde

i virksomheden styrkes.

31.

§ 77 a. stk. 1,

i dsættes efter ”skal”: ”a ve de

Stk. 2.

---

den nødvendige sagkundskab, enten ved at

opbygge og anvende egne kompetencer eller ved

§ 77. a. ---

at”.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang og

varighed og de nærmere vilkår herfor.

§ 77. a. ---

32.

§ 77 a. stk. 2,

æ dres ”rådgiv i gspå uddet”

til: ”på uddet”, og efter ”herfor” i dsættes:

”heru der eve tuelle frister for op yg i g og

a ve delse af eg e ko pete er”.

33.

Efter

§ 77 a.

indsættes:

”§

77 b.

Arbejdstilsynet kan vælge at indgå en

skriftlig aftale med arbejdsgiveren om forbedring af

arbejdsmiljøet og om løsning af et eller flere

konkrete arbejdsmiljøproblemer inden for en aftalt

frist.

Stk. 2.

Aftale kan indgås, når

1) Arbejdstilsynet har konstateret forhold,

der strider mod loven, mod regler udstedt i

medfør af loven, eller mod afgørelser

truffet i medfør af loven, som skal bringes i

orden inden for en frist, og arbejdsgiveren

ønsker at løse det pågældende

arbejdsmiljøproblem flere steder på

virksomheden, eller

2) Arbejdstilsynet har mistanke om forhold,

der strider mod loven, mod regler udstedt i

medfør af loven eller mod afgørelser

truffet i medfør af loven, og arbejdsgiveren

ønsker at løse det eller de forhold, der er

mistanke om.

Stk. 3.

Når der indgås en aftale efter stk. 1 og 2,

skal arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte, i

virksomheder uden pligt til at etablere

arbejdsmiljøorganisation, orienteres om, at der er

indgået en aftale, og arbejdsmiljøorganisationen

eller de ansatte skal inddrages i arbejdet med

§ 78.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler løsningen af forholdene.

om, at der på arbejdssteder skal findes en tilsynsbog

Stk. 4.

En aftale vil blive fulgt op af et tilsyn for at

eller anden tilsvarende dokumentation for tilsynets kontrollere forholdene.

Udkast - 24. september 2019

inspektioner, afgørelser, påbud og andre

Stk. 5.

En aftale kan opsiges af

meddelelser om arbejdsmiljømæssige forhold og om

1) Arbejdsgiveren, eller

anvendelse og opbevaring af tilsynsbogen eller

2) Arbejdstilsynet, hvis de forhold, der lå til

dokumentationen.

gru d for aftale , æ drer sig væse tligt. ”

§ 78 a. ---

34.

§ 78 ophæves.

35.

Efter

§ 78 a,

indsættes:

”§

78 b.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at der gennemføres forsøgs- og

udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i

§§ 77

–

78 a. Dette gælder dog ikke, når der

træffes afgørelse om forhold, der skal imødegås

straks, jf. § 77, stk. 2, eller som skal bringes i orden

straks på grund af en betydelig fare, jf § 77, stk. 1.

§ 78 c.

Arbejdsgiveren skal melde skriftligt tilbage

på Arbejdstilsynets afgørelser, når Arbejdstilsynet

anmoder om det.

Stk. 2.

Ved tilbagemelding på afgørelser skal

arbejdsgiveren erklære, at

arbejdsmiljøorganisationen eller en repræsentant

for de ansatte i virksomheder, der ikke har pligt til

at etablere arbejdsmiljøorganisation, inden

tilbagemeldingsfristens udløb er blevet gjort

eke dt ed i dholdet af til age eldi ge .”

§ 81 a.

Arbejdsmiljøklagenævnet består af en

formand og af følgende beskikkede medlemmer:

1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens

Hovedorganisation

2) Et medlem indstillet af Akademikernes

Centralorganisation.

3) Et medlem indstillet af Dansk

Arbejdsgiverforening.

4) Et medlem indstillet af Dansk

20.

§ 67, stk. 1, nr. 2,

§ 81 a, stk. 1, nr. 2,

Arbejdsgiverforening og Landbrug & Fødevarer i

æ dres ”Akade iker es Ce tralorga isatio ” til:

fællesskab.

”Akade iker e”.

5) Et medlem indstillet af Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

21.

§ 67, stk. 1, nr. 7,

§ 81 a, stk. 1, nr. 6,

6) Et medlem indstillet af Kommunernes

æ dres ”Ko

u er es La dsfore i g” til: ”KL”.

Landsforening, regionerne i forening samt

Finansministeriet i fællesskab.

22.

§ 67, stk. 1, nr. 8,

§ 81 a, stk. 1, nr. 7,

7) Et medlem indstillet af Ledernes

ændres »Finansministeriet« til:

Hovedorganisation.

»Skatteministeriet«.

8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab

indstillet af Danmarks Tekniske Universitet.

9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk

sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed

og forebyggelse.

Stk. 2-12.---

Udkast - 24. september 2019

§ 82.

Medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel

indtil 1 år den, der

1) overtræder § 15, § 15 a, § 16, § 17, stk. 1 og 2, §

18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23,

§§ 25-34, § 37, stk. 1 og 6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, §

45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76,

stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs

forordninger vedrørende forhold omfattet af denne

lov,

2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9 og 10,

36.

§ 82, stk. 1,

æ dres ”der” til:”so ”.

leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller

udfører arbejde i strid med kapitel 9,

3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1

eller

4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk. 2.

Stk. 2-9.

---

§ 82.

---

Stk. 2.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis

overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig

personskade eller døden til følge.

Stk. 3-9.

---

§ 82. ---

Stk. 2-4. ---

Stk. 5.

Det skal betragtes som en særlig skærpende

omstændighed,

1-3) ---

4) at den pågældende fysiske eller juridiske person

37.I

§ 82, stk. 2,

æ dres ”hvis” til: ” år”.

inden for 4 år tidligere er straffet for grov

overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.

Stk. 6-9.

---

§ 83.

For overtrædelse af § 15, § 15 a, § 16, § 38, stk.

38.

§ 82, stk. 5, nr. 4,

indsættes som 2. pkt.:

1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 82, stk. 1, nr. »Når den pågældende fysiske eller juridiske person

2 og 3, kan der pålægges en arbejdsgiver

inden for 4 års perioden tidligere er straffet flere

bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan

gange for en grov overtrædelse af

tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, arbejdsmiljøloven, skal det betragtes som en

jf. dog stk. 3. Det er en betingelse for bødeansvaret, yderligere skærpelse.«

at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til

virksomheden knyttede personer eller virksomheden

som sådan. For bødeansvaret fastsættes ingen

forvandlingsstraf.

Stk. 2-4. ---

39.

§ 83, stk. 1,

æ dres ”e ar ejdsgiver” til:

”ar ejdsgivere ”.

Udkast - 24. september 2019

§ 3.

Forslag til revision af § 2 a i lov om arbejdsmiljø,

jf. § 1, nr. 3, fremsættes senest i folketingsåret 2019-

20.

§2

I lov nr. 54 af 27. januar 2015 om ændring af lov

om arbejdsmiljø foretages følgende ændringer

§ 84.

(Ophævet)

§ 3

ophæves

§3

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse

nr. 216 af 27. februar 2017, som senest ændret ved

lov nr. 550 af 7. maj 2019, foretages følgende

ændringer:

§ 84 affattes således:

”§

84.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

regler om, at der gennemføres forsøg, der skal

bidrage til, at flere kan opretholde tilknytningen til

arbejdsmarkedet efter en arbejdsskade. Der kan

dog ikke gennemføres forsøg, som indebærer

nedsættelse af ydelserne efter § 11.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf.

dog stk. 2-4.

Stk. 2.

§ 1, nr. 30 og 33 træder i kraft den 1.

september 2020.

Stk. 3.

§ 1, nr. 10, 12, 31 og 32 træder i kraft den 1.

april 2021.

Stk. 4.

§ 2, nr. 1, træder i kraft ved bekendtgørelse i

Lovtidende.

Udkast - 24. september 2019