BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 57
Offentligt

Status for tilsyn med a-

kasser og kommuner

2018

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Indhold

Kapitel 1. Indledning ........................................................................................ 4

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne .................................................................... 5

2.1.

Det lov æssige gru dlag for STAR’s tilsy

ed a-kasserne

............................. 5

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn .................................................................. 8

2.3. Dagpengereformen og tilsynet ........................................................................ 10

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel ............................................................ 10

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og a-kasserne ......................... 15

2.3.3. Resultater ved brug af Advis-modellen i 2018......................................... 17

2.3.4. Udviklingen og implementeringen af Advis-modellen ............................ 18

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsynet .......................................................... 20

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på baggrund af data fra Skattestyrelsen

ophører (Skatteregisterkontrollen)......................................................................... 20

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår 2017 ....................................... 21

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved brug af data fra FerieKonto .......... 22

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne .................................................................. 25

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder ............................................................... 26

3.4.1. Uber kørsel i Danmark ............................................................................. 27

3.4.2. Sager om selvstændig virksomhed ved salg af skrot ............................... 28

3.5. Tilsynsundersøgelsen af Akademikernes A-kasse ............................................ 29

3.6. Revision af a-kasserne...................................................................................... 31

3.6.1. A-kassernes økonomi og it ....................................................................... 32

3.6.2. De særligt risikobetonede områder ......................................................... 37

3.6.3. A-kassernes brug af oplysninger fra registre ........................................... 41

Kapitel 4. Eksport af dagpenge ....................................................................... 43

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-land ................................................ 43

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et andet EU/EØS-land ............... 44

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benytter retten til eksport ........... 45

4.1.3. Antal eksporter til hjemland .................................................................... 45

4.1.4. Vigtigste eksportlande i 2018 .................................................................. 46

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra........................ 47

4.1.6. Ledighedsprofil før eksport...................................................................... 48

4.1.7. A-kassernes registrering af afsendelse/ modtagelse af underretninger fra

arbejdsformidlinger i udlandet om overholdelse af det pågældende lands

kontrolforanstaltninger ..................................................................................... 50

4.1.8. A-kassernes registrering af modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser............................................................................................................ 51

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling af dagpenge, som medlemmet

har eksporteret med urette ............................................................................... 52

4.1.10. Undersøgelse af dagpengeforbrug for medlemmer, der eksporterer

retten til dagpenge og medlemmer, som modtager ydelser i Danmark. .......... 53

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

4.1.11. Administration i forbindelse med personer, der eksporterer retten til

ydelser fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark........... 54

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings- og arbejdsperioder, der kan danne

grundlag for ret til udbetaling af en ydelse fra a-kassen ........................................ 55

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes administration ........................................ 59

5.1. De kommunale revisionsberetninger............................................................... 59

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 61

Kapitel 6. Resultatet af kommunetilsynet ....................................................... 63

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger 2016 ....................... 63

6.1.1. Resultatet af gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger ... 63

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn ...................................................................... 63

6.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2018 ................................................... 64

6.3 Praksisanalyse af kommunernes brug af fritagelser ......................................... 66

Kapitel 7. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasser og kommuner ...... 68

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-kasserne ...................................... 68

7.1.1. Brug af benchmarkingen til opfølgning med a-kasser ............................. 70

7.1.2. Handlemuligheder overfor a-kasserne .................................................... 71

7.1.3. Udstilling af tilsynene på baggrund af benchmarkingen ......................... 72

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med kommunerne .................................. 74

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiativer ......................................................... 77

8.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol ................................................. 77

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysninger vedrørende socialsikring .......... 80

8.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med kommunernes indsats ................ 82

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesindsatsen i alle kommuner .......... 82

8.3.2. Skærpet tilsyn .......................................................................................... 83

8.3.3. Genopretningsperiode ............................................................................. 83

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet ............................................................................ 84

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgelser........................................................... 87

10.1. Beretninger i 1. halvår 2018 på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .. 87

10.1.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne ......................... 87

10.1.2. Jobcentrenes effektivitet ....................................................................... 89

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde .... 90

10.2.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (opfølgning) .... 91

10.3. Øvrigt afgivne beretninger ............................................................................. 92

10.3.1. Udflytning af statslige arbejdspladser ................................................... 92

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger ...................................................... 92

10.4.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (opfølgning) ....................... 93

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 1. Indledning

Denne statusrapport for 2018 beskriver aktiviteterne og resulta-

terne af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings (STAR)

samlede tilsynsindsats med a-kasser og kommuner.

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers ad-

ministration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover også

med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-kas-

sernes administration af rådighed.

Rapporten omhandler desuden det kommunale tilsyn, herunder re-

sultater vedrørende kommunernes rådighedsadministration, jf. §

13d i lov om aktiv socialpolitik, samt resultaterne fra gennemgan-

gen af de kommunale revisionsberetninger.

Dagpengeformen blev fuldt indfaset pr. 1. juli 2017 og medførte en

række væsentlige ændringer for styrelsens tilsynsindsats overfor

a-kasserne og skabte mulighed for udviklingen af Advismodellen.

I forhold til kommunerne har de umiddelbare tendenser fra gen-

nemgangen af de kommunale revisionsberetninger, bl.a. vist, at

antallet af kommuner med revisionsbemærkninger er faldet og der

er flere kommuner, der generelt administrerer personsagsområ-

derne i overensstemmelse med lovgivningen.

Moderniseringen af rådighedstilsynet som resultat af Trepartsaftale

II har på a-kasse- og kommuneområdet betydet, at styrelsen har

idriftsat en offentlig benchmarking af dagpengemodtagere og

jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøgning til at følge op på

administrationen af rådighedsreglerne.

Udover beskrivelsen af de konkrete tilsynsopgaver og resultaterne

heraf leverer rapporten også en status for udviklingen af tilsyns-

indsatsen. Den fortsatte udvikling på hhv. a-kasseområdet og kom-

muneområdet beskrives i særskilte kapitler. Derudover er der et

kapitel vedrørende de udviklingsinitiativer, som går på tværs her-

under fx arbejdet i den fællesoffentlige Styregruppe for Fejludbe-

talinger og Kontrol (SFK) samt det internationale kontrolinitiativ

EESSI.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 2. Tilsynet med a-kasserne

STAR fører tilsyn med a-kasserne, jf. bl.a. § 88 i lov om arbejds-

løshedsforsikring m.v. om tilsyn med de anerkendte a-kassers ad-

ministration, økonomi, regnskaber og revision. Herudover også

med a-kassernes medlemmer og det særskilte tilsyn med a-kas-

sernes administration af rådighed. STAR fører også tilsyn i samar-

bejde med andre offentlige myndigheder, jf. lov om arbejdsløs-

hedsforsikring m.v. §§ 90a-91b.

Styrelsens tilsyn er dels baseret på opfølgning på resultaterne af

det dialogbaserede tilsyn som først og fremmest foregår på lø-

bende turnusmøder med samtlige a-kasser og dels via digitale til-

synsværktøjer. Fx føres der tilsyn med hhv. a-kassernes admini-

stration og udbetalingen af dagpenge samt med a-kassernes ad-

ministration af rådighedsreglerne bl.a. baseret på registeroplysnin-

ger.

En anden del af tilsynet med a-kasserne er baseret på opfølgningen

på revisionen af a-kasserne, som udføres af a-kassernes revisorer.

Denne årlige revisionsmæssige gennemgang af bl.a. a-kassernes

administration og regnskab, afrapporteres i a-kassernes revisions-

protokollater, som sendes til styrelsen til nærmere gennemgang og

opfølgning. Det sikres derved, at a-kasserens regnskaber er rigtige

og statens tilskud er modtaget og brugt i overensstemmelse med

lovgivningen.

2.1. Det lovmæssige grundlag for STAR’s tilsyn

med a-kasserne

Styrelsens tilsyn er baseret på følgende grundlag:



Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og admini-

stration (bekendtgørelse nr. 1171 af 26. september 2018)

Bekendtgørelse om tilsynet med de anerkendte a-kassers

økonomi og regnskabsvæsen (bekendtgørelse nr. 982 af 29.

juni 2016)

Bekendtgørelse om revision af de anerkendte a-kasser (be-

kendtgørelse nr. 289 af 20. april 2018)



BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren



Bekendtgørelse om tilsynet med de anderkendte arbejdsløs-

hedskassers administration (bekendtgørelse 983 af 29. juni

2016)

I tilsynsindsatsen har styrelsen bl.a. fokus på følgende områder:

1. A-kassernes administration og udbetaling af ydelser og lov-

medholdeligheden af administrationen af udbetalingen af ydel-

ser.

2. A-kassernes rådighedsadministration, der knytter sig til a-kas-

sernes administration af reglerne om rådighed og selvforskyldt

ledighed.

3. A-kassernes administration af egne midler (medlemsbidrag).

4. A-kassernes administration og revisionen af a-kasserne indgår

særligt med henblik på aflæggelse af korrekt regnskab mm. og,

som væsentlige elementer heri, via forvaltningen af relevante

sagsområder via revisionsgennemgang og stikprøver– herun-

der særligt a-kassernes sagsbehandling af efterregulering, rå-

dighed, selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, over-

gang til efterløn, selvstændig virksomhed samtidig med efter-

løn, efterregulering af efterløn, opkrævning af restancekrav og

statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

5. Tilsyn med revisionens udførelse.

6. A-kassernes relationer med andre myndigheder i den beskæf-

tigelsespolitiske indsats

–

fx kommunerne.

7. Indsatsen vedrørende snyd og fejludbetalinger.

8. Eventuelle andre forhold herunder vedtægtsforhold, spørgsmål

om a-kassernes formål, klagesager og -frekvens på baggrund

af oplysninger fra Center for Klager om Arbejdsløshedsforsik-

ring, medlemsbidrag og medlemskontingent, administrative

fælleskaber, IT-sikkerhed (og databeskyttelseslovgivning),

medlemshenvendelser m.m.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Hovedelementerne illustreres i figur 1 nedenfor.

Figur 1 - elementer i tilsynet med a-kasserne

Konkret sagsbehandling og evt. genopretning af a-kassens administration

Løbende gennemgang af udvalgte sagsområder i alle a-kasser

Revisionsgennemgang og årsregnskab

–

a-kassens økonomi administration, it-

systemer og administrationsområder bl.a. vurdering af belægning af

ydelseskort, supplerende dagpenge, selvstændig virksomhed, rådighed,

overgang til efterløn og korrekt belægning af efterlønskort, opkrævning af

krav og statskrav hos medlemmet, EØS-administrationen m.v.

Turnusgennemgang med a-kasser på baggrund af det særskilt udarbejdede

tilsynsoverblik vedrørende væsentlige fokusområder i hver enkelt a-kasse

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

På

første trin

i tilsynet er udgangspunktet for styrelsens tilsyn

nøgletalsoversigter og tilsynsoverblik for a-kasserne, som lægges

til grund for gennemførelsen af de løbende turnusmøder med a-

kasserne.

Kilderne til denne gennemgang fremgår af tilsynsoverblikket og

omfatter bl.a. medlems- og økonomioversigter fra revisionsproto-

kollaterne, revisorens bemærkninger i forbindelse med gennem-

gangen, klagesager og -frekvenser, resultatet af registersamkørs-

ler m.v.

På

andet trin

foretages en gennemgang af de indsendte årsregn-

skaber og revisorernes beretninger om den udførte revision, der er

gennemført i henhold til reglerne i bekendtgørelsen om revision af

de anerkendte a-kasser.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

En meget væsentlig del af den særligt risikobetonede administra-

tion i a-kasserne afrapporteres i forbindelse med det årlige revisi-

onsarbejde, og styrelsen anvender a-kassernes regnskab som en

væsentlig indikator for vurderingen af den generelle administra-

tion. Tilsynet omfatter både a-kassens egne midler og de modtagne

statslige refusionstilskud. Styrelsens tværgående vurdering af re-

visionens resultater afrapporteres også samlet overfor a-kassernes

revisorer.

Med den ændrede tilsynsindsats med implementeringen af dagpen-

gereformen fra 1. juli 2017 er fokus ændret, idet der på

tredje

trin

foretages en løbende vurdering af udvalgte sagsområder i alle

a-kasser. Der er dels tale om overvågning af administrationen men

også tilsyn med a-kassernes administration.

På

fjerde trin

kan styrelsen i særlige tilfælde, på baggrund af op-

lysninger fra trin 1-3 og yderligere indhentede redegørelser i a-

kassen, foretage en mere vidtgående gennemgang af a-kassens

administration. Styrelsen kan pålægge a-kassen at foretage en

nærmere fastlagt opfølgning indtil a-kassens administration er ret-

tet op igen.

2.2. Turnusmøder

–

Dialogbaseret tilsyn

Styrelsen afholder som led i tilsynet med a-kasserne løbende tur-

nusmøder med samtlige a-kasser efter en fast kadence.

Turnusmøder er et væsentligt led i det resultatorienterede og dia-

logbaserede tilsyn med den enkelte a-kasse. Mødekadencen er, at

der inden for en periode på ca. 1�½ år løbende gennemføres indivi-

duelle møder med samtlige a-kasser.

Et væsentligt element i turnusmøderne er en drøftelse af styrelsens

vurdering af a-kassens performance på udvalgte væsentlige områ-

der. Til brug for denne vurdering udarbejder styrelsen et tilsyns-

overblik med det formål at have et grundlag for en drøftelse med

den enkelte a-kasse om performance, effektivitet, kvalitetsmeto-

dik, sagsbehandlingskvalitet og regeloverholdelse, rettidigheder,

grad af egenkontrol, evaluering af a-kassens samlede performance

i styrelsen tilsyn, serviceprofil, udbetalingsrutiner, fejl, klager, di-

gitalisering m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Der er i forbindelse med dagpengereformens ikrafttræden 1. juli

2017 etableret nye og mere omfattende datakilder i form af bl.a.

tællerdata. Der er endvidere udviklet benchmarking af dagpenge-

modtageres jobsøgning, og der arbejdes på et værktøj, således at

a-kassernes sanktionsanvendelse i forbindelse med rådighed kan

registreres.

Disse nye datakilder giver mulighed for at tilføre tilsynsoverblikket

flere informationer om den enkelte a-kasse og dermed en mere

præcis vurdering af a-kasses administration, økonomi og arbejds-

markedspolitiske indsats.

Foruden ovennævnte datakilder og resultaterne af styrelsens ud-

træk i den såkaldte Advismodel, (se nedenfor afsnit 2.3.2.) indgår

der i tilsynsoverblikket tillige:



Resultaterne af styrelsens forskellige tilsynsinitiativer.

A-kasserevisorernes konklusioner i a-kassernes revisions-

protokollater om bl.a.

a. administration af udbetalingsgrundlaget for a-kasse-

ydelser,

b. administrative rutiner og processer,

c. it-system, herunder sikkerhedspolitik, tredjepartser-

klæringer og forretningsgangsbeskrivelser,

d. a-kassens tilsyn og kontrolfunktioner i forhold til

eventuelle afdelinger,

e. regeloverholdelse,

f. overholdelse af retningslinjer i forbindelse med even-

tuelt administrationsfællesskab med en faglig organi-

sation, og

g. a-kassens økonomi og regnskab, herunder refusions-

regnskab og bogholderi.

Data og udtræk fra a-kassernes indrapporteringer af tæller-

data og til STAR’s øvrige registre som FLEUR, UPH-registeret

m.m.

Servicemål.

Kvalitetssikring og graden af interne kontrolprocedurer.



BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren



Antal og karakter af indberetninger fra Center for Klager om

Arbejdsløshedsforsikring (CKA), hvis CKA har udtalt kritik af

a-kassens sagsbehandling og antal af klagesager, omgørel-

sesprocenter, hjemvisninger mm.

Statistik over styrelsens opgørelse over a-kassernes afreg-

ning af tilbagebetalinger, herunder fordelingen mellem be-

løb, som vedrører uagtsomhed, svig og a-kassens egne ad-

ministrative fejl (eneansvarssager).

A-kassens overholdelse af tidsfrister i forhold til fx afregnin-

ger af refusioner, renter, medlemsbidrag og indsendelse af

månedsbalancer.

Antal og karakteren af klager fra medlemmer over a-kassens

administration.

A-kassernes ønsker og behov for administrative tilpasninger

og forbedringer.



2.3. Dagpengereformen og tilsynet

Pr. 1. juli 2017 trådte dagpengereformen i kraft. Reformen og lov-

ændringerne sigter mod at understøtte en digitaliseret sagsbe-

handling med færrest mulige manuelle processer i a-kasserne. Med

reformen er der etableret et digitalt, registerbaseret og mere au-

tomatiseret dagpengesystem, hvor beregningen af retten til ydel-

ser og sats foregår på baggrund af objektive oplysninger fra bl.a.

Indkomstregisteret. Som led i opfølgningen indberettes en lang

række oplysninger fra a-kasserne til styrelsen om a-kassens sags-

behandling.

2.3.1. Administrations- og tilsynsmodel

Med dagpengereformen er rammerne for et fleksibelt og indkomst-

baseret dagpengesystem med månedsudbetaling af dagpenge fast-

lagt. Dagpengereformen har med den øgede digitalisering givet

styrelsen nye muligheder for at føre tilsyn og kontrol med a-kas-

sernes administration, herunder beregning, dataindberetning og

udbetaling af ydelser jf. figuren nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Figur 2: Tilsyns- og kontrolindsatsen efter implementeringen af dagpengerefor-

men

Beregning

Tilsyn med a-kassernes ad-

ministration, herunder om

IT-systemer regner rigtigt

Dataindberetning

Tilsyn med, at a-kasserne

indberetter data korrekt (fx

tællere)

Udbetaling

Tilsyn med, at udbetalingen

foregår korrekt

Under hver af overskrifterne i ovenstående figur (hhv. Beregning,

Dataindberetning og Udbetaling) beskrives først regelgrundlaget

som resultat af reformen og herefter styrelsens generelle tilsyns-

aktiviteter indenfor hvert område.

Beregning

I styrelsens tilsynsindsats indgår bl.a., at a-kassernes IT-systemer

beregner rigtigt hvad angår medlemmernes satser, opfyldelse af

indkomstkrav, udbetaling mv. Til dette formål er a-kassernes gen-

nemførelse af de såkaldte testcases det vigtigste værktøj.

Testcases

Af dagpengereformens regelgrundlag fremgår det, at for at sikre,

at alle a-kassers IT-systemer regner korrekt og ens, skal den en-

kelte a-kasse gennemføre testcases, som er tilrettelagt af styrel-

sen. Styrelsen fastsætter et konkret testresultat, som a-kassens

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

gennemførelse af testcasen skal opnå. A-kasserne skulle gennem-

føre testcases i forbindelse med reformen, og styrelsen kan ligele-

des pålægge a-kassen at gennemføre testcases løbende.

Der har været tilrettelagt 52 testcases inden for følgende områder:



Sats

Indkomst- og beskæftigelseskrav

Udbetaling

Regulering

Supplerende dagpenge

Karens

Deltidsforsikring og skift af forsikringsstatus.

Testcasene opdateres løbende, så de til stadighed opfylder og er

dækkende for de gældende regler, herunder at de er opdateret

med de gældende beløbsgrænser og satser. A-kasserne har der-

med mulighed for at teste deres it-systemer, fx ved lovændringer.

Såfremt der er tale om mere indgribende ændringer i lovgivningen

eller en a-kasses IT-system, kan styrelsen stille krav om gennem-

førelse af testcases på alle eller enkelte områder, herunder om re-

visorattestation.

Testcasene blev opdateret med de nye satser pr. 1. januar 2019

og a-kasserne gennemførte test i starten af januar måned 2019.

Dataindberetning

Grundlaget for styrelsens tilsyn er data fra alle de registre, som

styrelsen har adgang til om a-kassernes medlemmer. Det er både

de registre, som styrelsen selv ”ejer” og registre som leveres af

andre myndigheder.

Det gælder bl.a. FLEUR

-registeret, hvortil a-kasserne afleverer op-

lysninger om udbetaling af dagpenge, efterløn, feriedagpenge mv.

og det gælder Det Fælles Datagrundlag (DFDG), hvor a-kasserne

afleverer oplysninger om beskæftigelsesforanstaltninger mv. Vi-

dere er det registeroplysninger fra Indkomstregisteret, CPR - Det

Centrale Personregister, CVR

–

Det Centrale Virksomhedsregister

og andre offentlige registre.

Forsikrede Ledige & Efterlønsmodtageres Udbetalings Register.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

I forbindelse med dagpengereformen kom en yderligere datakilde

til, nemlig tællerdata.

Da det er afgørende for gennemførelsen af styrelsens tilsyn, at data

til brug for tilsynet er korrekt, har styrelsen haft fokus på den nye

datakilde, tællerdata, som er nærmere beskrevet nedenfor.

Tællere

Af regelgrundlaget for dagpengereformen fremgår det, at a-kas-

serne skal benytte et ensartet opgørelsesgrundlag (tællere) i for-

bindelse med opgørelse af medlemmernes ret til ydelser. Arbejds-

løshedskassen skal opgøre, registrere og løbende indberette tæl-

lere om deres ledige medlemmer.

En ”tæller” er en konkret oplysning om et medlems rettigheder i

dagpengesystemet, hvor formålet er at sikre, at alle a-kasser gen-

nemfører udbetalingen af ydelser mv. ens.

For hvert enkelt medlem, der modtager ydelser, skal a-kassen lø-

bende indberette resultatet af det enkelte medlems tællere til

STAR. Tælleren er bl.a. oplysningen om datoen for det enkelte

medlems indplacering i dagpengesystemet, det enkelte medlems

dagpengesats, medlemmets forbrug af ydelser, medlemmets be-

skæftigelseskonto mv. Tællerne føder ind med data til Advismodel-

len (jf. særskilt afsnit herom).

Eksempler på informationer, som registreres i tællerne, fremgår af

nedenstående faktaboks.

Faktaboks: Tællerdata

A-kasserne skal løbende indberette tælleroplysninger om bl.a.:



Medlemmets indplacering i dagpengesystemet (eksempel på data er dato, startsaldo, om indplace-

ringen er baseret på indkomst, beskæftigelseskrav eller uddannelse og hvilket dokumentations-

grundlag, der ligger til grund (fx indkomstregister, EØS eller beskæftigelseskonto).

Medlemmets referenceperiode

Medlemmets dagpengesats

Medlemmets forbrug af ret til dagpenge

Medlemmets forventede og faktiske dato for udløb af retten til dagpenge

Medlemmets Beskæftigelseskonto

Medlemmets genindplaceringskonto

Supplerende dagpengekonto

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Alle centrale data skal opgøres ens for alle ledige medlemmer på

tværs af a-kasser og skal udstilles for den ledige.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tællere anvendes i flere sammenhænge. Udstillingen af informati-

oner fra tællerne på Jobnet giver den ledige mulighed for selv at

kunne følge sin dagpengestatus på forbrug, saldo på beskæftigel-

seskontoen mv. Dermed får den ledige større viden om sin egen

situation og incitament til at tage ansvar for sin egen jobsøgning

og deltagelse på arbejdsmarkedet.

Tællerdata anvendes også til beregning af den kommunale medfi-

nansiering af arbejdsløshedsdagpenge, styrelsens løbende over-

vågning af reformen, besvarelse af spørgsmål fra Folketinget, be-

skæftigelsesministeren med flere og, særligt interessant i denne

sammenhæng, styrelsens tilsyn med a-kasserne.

Tællervalidering

I efteråret 2017 blev styrelsen bekendt med en række indberet-

ningsfejl til tællerne om de lediges dagpengesituation. Fejlene

havde betydning for tilsyn, statistik og den kommunale medfinan-

siering, men ikke for udbetalingen af dagpenge.

I løbet af 1. kvartal 2018 gennemførte styrelsen et større valide-

ringsarbejde i samarbejde med a-kasserne. Arbejdet blev afsluttet

den 9. april 2018 med en revisorerklæring fra IT-leverandøren for

hver a-kasse. Erklæringerne dækkede alle a-kasser og viste, at der

udestod enkelte fejl som styrelsen bad a-kasserne rette op på hur-

tigst muligt, hvilket blev gjort inden deadline i maj 2018.

Styrelsen har som opfølgning på valideringen tilrettelagt en række

kontroller, som giver en hurtig og effektiv information om a-kas-

sernes indberetninger af oplysninger til tællerne. Dette system har

allerede vist sig effektivt til at sikre, at datafejl kan findes hurtigt.

Udbetaling

I styrelsens tilsyn med a-kasserne indgår, at udbetalingen af dag-

penge foregår efter reglerne.

Tidligere gennemførte styrelsen en bagudrettet Indkomstregister-

kontrol, men med dagpengereformen er denne erstattet af den lø-

bende regulering, som er beskrevet nedenfor.

Udbetalinger

og reguleringer kan nu ”tjekkes” løbende ved hjælp

af data fra Indkomstregisteret. Efter dagpengereformen indsender

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

medlemmerne dagpengekortet inden månedens udgang og a-kas-

serne udbetaler månedens dagpenge på baggrund heraf.

Det betyder, at månedens dagpenge udbetales som en acontoud-

betaling for det forventede timetal, som medlemmet måtte være

ledig. Medlemmernes oplysninger på dagpengekortet om arbejds-

timer og indtægter sammenholdes med arbejdsgivernes oplysnin-

ger til Indkomstregisteret for samme periode. Hvis der ikke er

overensstemmelse mellem disse to sæt af oplysninger, skal der au-

tomatisk gennemføres en regulering. A-kassen skal alene behandle

sagen, såfremt medlemmet har indsigelser mod den påtænkte re-

gulering.

De nye regler har derved gjort den tidligere gennemførte Ind-

komstregisterkontrol overflødig. Ligeledes har dagpengereformen

skabt grundlaget for udviklingen af digitalt tilsyn med a-kassernes

administration og udbetaling via Advismodellen.

2.3.2. Advismodellen i samspillet mellem STAR og

a-kasserne

I forbindelse med dagpengereformens implementering blev styrel-

sens muligheder for at føre tilsyn med a-kassernes administration

og udbetaling forbedret.

De nye tællerdata, som indberettes af a-kasserne, kan samkøres

med offentlige registre samt styrelsens egne oplysninger i

det fæl-

les datagrundlag

(DFDG). Det har givet mulighed for at udvikle en

digital og databaseret løsning for tilsyn med og overvågning af a-

kassernes udbetaling af ydelser. Via sammenkørslen af data er det

muligt at advisere a-kasserne om mulige fejl i a-kassernes admini-

stration og udbetalinger.

Såfremt der identificeres sager, som ser ud til at stride mod lov-

givningen, sendes disse som undringslister til kontrol i a-kassen,

som senere tilbagerapporterer resultatet til styrelsen.

Med baggrund i lovgivningen og ud fra risiko og væsentlighed er

der udpeget en række regler og krav, hvor der er øget risiko for

fejladministration i a-kasserne. På baggrund af disse regler er der

udviklet en række målrettede tilsynsspor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Der udvikles løbende nye tilsynsspor, bl.a. i forbindelse med regel-

ændringer. Senest er der arbejdet på tilsynsspor målrettet de nye

regler i forbindelse med dagpengereformen for selvstændige, som

trådte i kraft 1. oktober 2018. Når a-kasserne og STAR i løbet af

2019 kan få digitale oplysninger om selvstændig virksomhed fra

SKAT, kan de nye tilsynsspor blive implementeret. Se nærmere un-

der afsnit 2.3.4.

Tilsynssporene retter sig både mod beregning og udbetaling af ar-

bejdsløshedsdagpenge, og løsningen er afhængig af korrekt data-

indberetning af bl.a. tællerdata fra a-kasserne.

Faktaboks: Eksempler på tilsynsspor:



A-kassen skal sikre, at et ledigt medlem har haft tilstrækkelig indkomst/timer inden for en be-

stemt periode eller har gennemført en uddannelse for at opnå ret til dagpenge (beskæftigelses-

krav)

Underoplysning af timer og efterfølgende regulering af udbetaling. A-kassen skal kontrollere

medlemmer, der underoplyser antallet af arbejdstimer på ydelseskortet med mere end 37 timer

(”Studsetærskel”).



Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Udveksling af

”undringslister”

og data mellem styrelsen og a-kas-

ser

Som illustreret i nedenstående figur 3 foregår de nye tilsynsaktivi-

teter i tæt samspil med a-kasserne, idet styrelsen ved hjælp af

Advismodellen udarbejder forskellige dataudtræk som udveksles

med a-kasserne.

Via dataudtræk kan der udsøges enkeltsager på CPR-niveau, som

giver anledning til undring. Styrelsen samler sagerne i undringsli-

ster til de enkelte a-kasser ud fra en formodning om, at sagerne

kan være udtryk for fejl i sagsbehandlingen, og en gennemgang af

sagen af a-kasserne vil kunne belyse, om den formodning er kor-

rekt.

A-kasserne vil kunne anvende undringslisterne på CPR-niveau i de-

res interne arbejde med tilpasning af egne kontrolforanstaltninger

og justering af forretningsgange, således at fejl forebygges. På den

måde vil Advis-modellen som helhed kontinuerligt blive bedre.

Fejlspor og overvågningsspor

Ud over tilsynsspor, der afsøger sager med formodninger om fejl,

såkaldte ”fejlspor”, indeholder løsningen også ”overvågningsspor”.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

I stedet for at fremstille undringslister med enkeltsager, overvåger

disse spor mængder, tendenser og udvikling i et antal sager.

Overvågningssporene kan fx anvendes til at sammenligne admini-

strationspraksis på tværs af a-kasser. Dog kan en udvikling i et

overvågningsspor lede til, at styrelsen finder specifikke eksempler

på fejl, som styrelsen sender ud på lister efter samme metode som

et fejlspor.

Fælles for fejlspor og overvågningsspor er, at styrelsen kan ud-

veksle dataudtrækket med a-kasserne og senere få tilbagemeldin-

ger herfra. A-kassernes tilbagemeldinger skaber grundlag for et

læringsloop, som gør det muligt for styrelsen konstant at tilpasse

og forbedre Advis-modellen.

Nedenstående figur 3 illustrerer udvekslingen af undringslister med

Advis-modellen.

Figur 3: Udveksling af data og undringslister mellem a-kasser og styrelsen

2.3.3. Resultater ved brug af Advis-modellen i

2018

Siden starten af 2018 har 6 pilot-a-kasser været involveret i ud-

viklingen af Advis-modellen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Ved udgangen af 2018 er 5 tilsynsspor gået i drift og 2 tilsynsspor

overgået til pilotdrift, hvilket betyder, at de kan anvendes til at føre

reelle tilsyn over for de a-kasser, som deltager i udviklingsarbejdet.

I slutningen af oktober 2018 blev alle a-kasser præsenteret for Ad-

vis-modellen og de foreløbige resultater.

Første tilsyn overfor alle a-kasser blev gennemført på spor 1 om

indplaceringsgrundlag og resulterede i henvendelser til 3 a-kasser.

Ved seneste pilottilsyn på spor 7 om tilmelding til jobcenter ved

modtagelse af dagpenge, blev styrelsens undring om manglende

tilmelding bekræftet i 6 ud af 39 sager, dog skyldtes den lave

hitrate fejl i EØS data fra A-kasserne. Renset for denne fejl blev

styrelsens undring bekræftet i 6 ud af 16 sager. Af de resterende

10 skyldtes styrelsens undring forhold som ikke kan understøttes

af data, herunder sagsbehandlingsfejl i jobcentret. Fejlen i EØS

data bliver håndteret i en pågående datavalidering.

2.3.4. Udviklingen og implementeringen af Advis-

modellen

Advis-modellen er under løbende udvikling, da flere af de datakil-

der, som bruges i kontrolsporerne er nyetablerede i forbindelse

med implementeringen af dagpengereformen og kræver omfat-

tende valideringsarbejde, som ofte udføres i samarbejde med Vi-

den og Analyse. Det forventes at:

•

2 spor om hhv. tilmelding til jobcenter og korrekt dimittend-

sats er i drift hvorefter der føres tilsyn overfor alle A-kasser

på disse områder på dette grudlag.

9 yderligere spor er færdigudviklet og under pilottilsyn med

henblik på løbende indfasning i 2019.

Der føres løbende tilsyn på spor når de går fra pilotdrift til

drift.

•

I forbindelse med aftale om et nyt dagpengesystem for fremtidens

arbejdsmarked trådte nye regler for bl.a. selvstændiges optjening

af dagpengeret i kraft den 1. oktober 2018.

De nye regler har skabt et behov for, at STAR og a-kasserne kan

opnå adgang til en række oplysninger vedrørende årsopgørelse og

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

moms i SKAT. Til dette formål er SKAT ved at etablere en generel

udstillingsløsning (GUL). Den forventes at være i drift medio 2019.

GUL vil bestå af en databank og en udstillingsplatform. Databanken

vil indeholde data fra SKAT’s eksisterende datakilder, i første om-

gang forskudsopgørelser, årsopgørelser og momsoplysninger.

GUL vil blive anvendt som en ny datakilde og til udvikling af nye

tilsynsspor i Advis-modellen, særligt med henblik på tilsyn og kon-

trol vedrørende selvstændige.

Anvendelsesmuligheder for Advis-modellen

Udvekslingen af undringslister og dialogen mellem a-kasserne og

styrelsen rummer mange muligheder for videreudvikling af Advis-

modellen. Når implementeringen af tilsynssporene er tilende-

bragt, kan løsningen også anvendes til:



Analyser på tværs af a-kasser

Udvikling af nye tilsynsspor efter behov, fx ved regelændrin-

ger

Et fortsat læringsloop til forbedring af modellen.

Avancerede dataanalyser af større datamængder

Eksempler på mulige analyser kan være en analyse af administra-

tionen af reglerne om medlemmets ret til supplerende dagpenge

belyst på tværs af a-kasserne, benchmarking af to a-kassers ad-

ministration på et givet område eller en analyse af klynger af a-

kasser. Klynger af a-kasser kan bl.a. være a-kasser af samme stør-

relse, a-kasser med ensartede medlemsgrupper mv. Det kan være

analyser af administrationen over tid eller analyser som følge af

lovændringer.

I takt med implementeringen af løsningen vil styrelsen afsøge mu-

lighederne for at erstatte eller forbedre nuværende kontroller, så-

ledes at tilsynet foregår efter den bedst egnede metode og der ikke

laves unødvendige kontroller.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 3. Resultater af a-kasse-tilsy-

net

Styrelsen fører et supplerende tilsyn med rigtigheden af og a-kas-

sernes anvendelse af de oplysninger, som ledige medlemmer og

medlemmer på efterløn giver a-kassen om arbejde og indtægter

mv., jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. §§ 88-91b.

Kontrollen består bl.a. i overvågning af a-kassernes anvendelse af

oplysninger i Indkomstregistret, ved udtræk af ydelsesmodtageres

oplysninger til SKAT og ved anmeldelser.

3.1. Styrelsens kontrol med selvstændige på

baggrund af data fra Skattestyrelsen ophører

(Skatteregisterkontrollen)

Som et supplement til a-kassernes egenkontrol har styrelsen - til

og med indkomståret 2016 - anvendt oplysninger fra Skattestyrel-

sen (skatteregisterkontrollen) til at føre kontrol med, om selvstæn-

dige på dagpenge

–

og efterlønsmodtagere har modtaget dobbelt-

forsørgelse. Styrelsen har fået adgang til data fra Skattestyrelsen

og udvælgelse af medlemmer, der indgår i kontrollen, sker derfor i

styrelsen.

Kontrollen af selvstændige

Bekendtgørelse om krav til a-kassernes kontrol og administration

udmønter elementer i lov nr. 1213 af 11. oktober 2018, således at

a-kasser digitalt skal indhente data om indkomst m.m. fra skatte-

myndighederne om selvstændig virksomhed. Formålet med loven

er, at administrationen af selvstændige i dagpengesystemet sker

efter samme principper, som reglerne for lønmodtagere.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2019, da det er det tids-

punkt, hvor Skatteministeriet forventer at have færdigudviklet

GUL, der skal være til rådighed for a-kasserne og som indeholder

de nødvendige datakilder til administrationen af medlemmer med

selvstændig virksomhed.

Styrelsen fortsætter kontrollen af selvstændige erhvervsdrivende,

indtil Skatteministeriet stiller GUL er til rådighed for a-kasserne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

3.1.1. Kontrollen af selvstændige

–

indkomstår

2017

Erfaringerne viser, at for gruppen af medlemmer, der har modtaget

mere end 100.000 kr. i ydelser og samtidig er registreret med drift

af selvstændig virksomhed, er der risiko for fejludbetaling.

Styrelsen har udvalgt de

100.000 kr. i ydelser og

af deres selvstændige

1.500.000 kr. Kontrollen

medlemmer, der har modtaget mere end

hvor den registrerede salgsmoms i 2017

virksomhed er mellem 100.000 kr.

–

for 2017 omfatter i alt 53 medlemmer.

Af de 53 sager om selvstændige erhvervsdrivende er der 9 sager,

der allerede er behandlet af a-kassen af andre årsager

end i rela-

tion til skatteregisterkontrollen. Det betyder, at disse sager ikke er

medregnet i styrelsens resultat af kontrollen. Kontrollen af selv-

stændige omfatter således 44 sager.

Resultat

Der er truffet afgørelse om tilbagebetaling i 3 sager med et samlet

tilbagebetalingsbeløb på i alt 121.077 kr. Det giver et gennemsnit-

ligt tilbagebetalingsbeløb på ca. 40.359 kr. pr. sag. Hertil skal læg-

ges det økonomiske resultat af sanktion, idet medlemmet skal af-

holde den pålagte sanktion i form af karantænetimer, inden der

igen kan udbetales ydelser til medlemmet.

Tabel 3. Resultatet af undersøgelsen vedr. selvstændige i perioden 2014 - 2017

Resultater

2014

2015

Mio.kr.

Tilbagebetalingsbeløb

0,8

1,0

Økonomiske resultat af kasse-eneansvar

Økonomiske resultat af sanktioner (karantænetimer)

Det samlede økonomiske resultat af skatteregisterundersø-

gelsen i alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

0,2

0,4

1,4

0,2

0,6

1,8

2016

Mio.kr.

0,5

0,7

0,3

1,5

2017

Mio. kr.

0,1

0,0

0,1

0,2

At a-kassen af egen drift allerede har undersøgt, om medlemmet drev selvstændig virk-

somhed skyldes, at medlemmet selv har oplyst om drift af selvstændig virksomhed ved

ledigheden eller i forbindelse med opstart af virksomheden, eller fordi medlemmet ikke drev

selvstændig virksomhed i perioder med ydelser fra a-kassen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Det samlede økonomiske resultat af skatteregisterkontrollen for

selvstændige for indkomståret 2017 er således kun ca. 0,2 mio. kr.

Det økonomiske resultat for 2017 er væsentligt lavere end de fo-

regående år. Dette skyldes bl.a., at kontrollen for 2017 kun har

omfattet 53 sager, hvorimod kontrollen for fx 2016 omfattede 205

sager.

3.2. A-kassernes digitale stikprøvekontrol ved

brug af data fra FerieKonto

A-kasserne har siden den 1. januar 2012 gennemført digital kontrol

ved brug af data fra Feriekonto som sikring mod dobbeltforsør-

gelse. Kontrollen omfatter ca. 2,4 mio. lønmodtagere og sker ved,

at oplysninger om udbetaling af feriepenge registersamkøres med

a-kassernes oplysninger om udbetaling af ydelser.

A-kasserne modtaget data fra Feriekonto inden hver udbetalings-

periode er slut.

For en del medlemmers vedkommende er oplysningerne fremad-

rettet og her kan a-kassen

”forhåndsbelægge” medlemmets ydel-

seskort med data om ferie. Når ydelseskortet herefter bliver ud-

stillet til medlemmet, vil medlemmet ikke kunne anmode om ydel-

ser for dage hvor der afholdes ferie. På denne måde reduceres an-

tallet af fejludbetalinger.

For de øvrige medlemmer leveres data bagudrettet og oplysninger

om ferie kan derfor ikke ”forhåndsbelægges” på medlemmets ydel-

seskort.

A-kassernes kontrol for dobbeltforsørgelse ved brug af data fra Fe-

riekonto resulterer både i et antal sager med fejludbetaling i a-

kasserne og i et antal beskeder fra a-kasserne til STAR om eventuel

dobbeltforsørgelse i form af fejludbetaling af feriepenge.

Status for 1. halvår 2018

A-kasserne afrapporterer resultatet af kontrollen halvårsvis, 3 må-

neder efter halvårets afslutning.

I 1. halvår 2018 traf a-kasserne 349 afgørelser om, at et medlem

havde fået udbetalt ydelser samtidig med, at medlemmet havde

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

fået udbetalt feriepenge. Det samlede økonomiske resultat af kon-

trollen var 1,7 mio. kr.

Herudover sendte a-kasserne 405 beskeder til STAR om, at et med-

lem havde fået udbetalt feriepenge samtidig med, at medlemmet

modtog ydelser fra a-kassen.

Tabel 4. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved a-kassernes brug af data fra Ferie-

konto

Periode

Antal fejl-

udbeta-

linger

559

895

478

532

349

Økonomisk resul-

tat af tilbagebeta-

lingssager (mio.

kr.)

1,8

6,7

3,3

2,8

1,7

Antal beskeder til Antal fejludbetalinger

STAR

+ antal beskeder til

STAR

532

827

996

880

405

1.091

1.722

1.474

1.412

729

2014

2015

2016

2017

2018

–

1. halvår

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

A-kasser og kommuner skal sende indberetning til STAR

eventuel uretmæssig udbetaling af feriepenge

Hvis en borger har modtaget feriepenge og ydelser fra a-kassen /

kommunen for den samme periode, kan der være tale om dobbelt-

forsørgelse. I disse tilfælde skal borgeren oplyse til a-kassen/kom-

munen, om borgeren har holdt ferie. Hvis borgeren oplyser at have

holdt ferie, skal a-kassen / kommunen træffe afgørelse om even-

tuel tilbagebetaling af ydelsen fra a-kassen/kommunen og sank-

tion. Hvis borgeren oplyser ikke at have holdt ferie, skal a-kas-

sen/kommunen sende besked herom til STAR. STAR træffer afgø-

relse om, hvorvidt der er sket en fejludbetaling af feriepengene og

at feriepengene dermed skal indbetales til Arbejdsmarkedets Fe-

riefond.

For 1. halvår 2018 har STAR modtaget 405 indberetninger fra a-

kasserne og 152 indberetninger fra kommunerne.

Fra og med 2018 opgøres

”antallet af beskeder til STAR” på baggrund af registrering i

STAR.

STAR behandler sager om Ferieloven, herunder om tvister mellem lønmodtagere og ar-

bejdsgivere om feriebetalingen eller retten hertil, indberetninger vedrørende kontrol med

dobbeltforsørgelse, ansøgninger om u-hævede feriepenge, udbetaling af forældede ferie-

penge og modregning i feriepenge og overførsel af feriepenge. Herudover rådgiver STAR

mundtligt borgere og andre interessenter om regelfortolkning. Det sker primært telefonisk.

STAR har også tilsynsforpligtelsen for de private feriefonde og administrationen af Ferie-

konto og Feriepengeinfo. Endelig administrerer STAR den Dansk-tyske ferieaftale og dertil

hørende sager. STAR har årligt ca. 2.200 henvendelser i telefonvagten og ca. 3.500 sager

på skriftligt grundlag.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

En del af indberetningerne vedrører udbetalte feriepenge, der er til

brug i indeværende ferieår (1. maj 2018 til 30. april 2019). Borge-

ren kan derfor stadig nå at afholde ferien helt frem til 30. april

2019. I disse sager sender STAR borgeren en vejledning om, at

ferien skal afholdes inden 30. april 2019. STAR påbegynder sags-

behandlingen den 1. maj 2019, såfremt borgeren ikke inden da har

fremsendt dokumentation for, at ferien er afholdt eller at borgeren

har haft en feriehindring ifølge ferieloven.

For 1. halvår 2018 er der 171 sager fra a-kasserne og 8 sager fra

kommunerne der omhandler indeværende ferieår (1. maj 2018 til

30. april 2019) og derfor afventer sagsbehandling fra STAR.

Det foreløbige samlede økonomiske resultat for a-kassernes og

kommunernes indberetninger til STAR for 1. halvår 2018 er 1,2

mio. kr.

Tabel 5. Oversigt over indberetningssager fra a-kasser og kommuner til STAR om eventuel fejludbe-

taling i 1. halvår 2018

Periode

1. halvår 2018

Antal indberet-

ninger fra a-

kasser

Antal indberet-

ninger fra kom-

muner

Antal indberet-

ninger i alt

Antal Antal uafsluttede sager Antal af- Antal indberet- Samlet tilba-

indberet- (der afventer ferie-

sluttede ninger med fejl- gebetalings-

ninger

årets afslutning)

sager

udbetaling

beløb

405

171

234

0,8 Mio. kr.

152

557

179

144

378

158

0,4 Mio. kr.

1.2 Mio. kr.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede resultat af a-kassernes kontrol for 1. halvår 2018

I 1. halvår 2018 traf a-kasserne 349 afgørelser om tilbagebetaling

med et samlet økonomisk resultat

på 1,7 mio. kr. Hertil skal læg-

ges den økonomiske effekt (samlet tilbagebetalingsbeløb) af a-kas-

sernes indberetninger til STAR om eventuel fejludbetaling på fore-

løbig 0,8 mio. Kr.

Tabel 6. Oversigt for 1- halvår 2018 over det samlede resultat af a-kasserne kontrol ved a-kassernes

brug af data fra Feriekonto

Økonomisk resultat Økonomisk resultat af a-kassernes Samlet økonomisk resultat af kon-

af a-kassernes kon- indberetninger til STAR om evt.

trollen

trol

fejludbetaling

1,7 mio. kr.

0,8 mio. kr.

2,5 mio. kr.

Det økonomiske resultat er det samlede tilbagebetalingsbeløb + den økonomiske værdi af

de pålagte karantænetimer. Den økonomiske værdi af en karantænetime svarer til timesat-

sen for det pågældende år. I 2017 var timesatsen 114,79 kr. pr. time.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Det samlede foreløbige resultat af kontrollen er således 2,5 mio.

kr. for 1. halvår 2018.

3.3. Tilbagebetaling fra medlemmerne

Når en a-kasse har truffet afgørelse om tilbagebetaling af en

ydelse, indberettes beløbet til styrelsen med angivelse af, om der

er tale om et svigskrav, et kasseeneansvar i henhold til § 86, stk.

4 i lovbekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring m.v. nr.1213 af

11. oktober 2018, eller et uagtsomhedskrav.

Med kasseeneansvar menes, at a-kassen er ansvarlig for fejlen og

derfor mister retten til refusion fra staten og i stedet selv skal af-

holde udgiften. Kasseeneansvarssager kan bl.a. skyldes, at et

medlem har fået udbetalt en ydelse ved en fejl, men at der ikke er

hjemmel i lov om arbejdsløshedsforsikring mv. til at kræve beløbet

tilbage fra medlemmet.

Disse tilbagebetalinger kan opstå enten som en følge af a-kasser-

nes egenkontrol, fx den månedsvise kontrol af ydelseskort, eller

som følge af styrelsens tilsyn, fx udsøgninger via styrelsens Advis-

model eller myndighedssamarbejde mellem STAR og henholdsvis

SKAT, Udbetaling Danmark, kommuner, politi m.v.

A-kassen har ikke ret til refusion for fejludbetalinger med mindre

der er tale om, at medlemmet har begået svig over for a-kassen.

Derfor skal a-kassen indbetale beløb, der er fejludbetalt, som kas-

seeneansvar eller på grund af uagtsomhed, til staten, når kassen

har truffet afgørelsen om tilbagebetaling over for medlemmet. A-

kassen skal indbetale svigskrav til staten i den takt, medlemmet

indbetaler kravet til a-kassen.

Med dagpengereformens ikrafttræden den 1. juli 2017 blev der fo-

retaget en ændring i udbetalingsreglerne, således at medlemmerne

afleverer ydelseskort månedsvis med en eventuel efterfølgende re-

gulering, hvis der måtte være udbetalt for meget eller for lidt i den

pågældende måned sammenlignet med de oplysninger, der af ar-

bejdsgivere er indberettet til indkomstregisteret.

A-kassernes månedsvise efterkontrol af medlemmernes oplysnin-

ger på ydelseskortene betyder derfor, dels at der ikke kan ske fejl-

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

udbetalinger over en længere periode og dels, at en eventuel fejl-

udbetaling, der måtte konstateres i den enkelte måned, efter lo-

vens § 85e skal betragtes (og konteres) som

”regulering”

og ikke

som

en ”fejludbetaling”.

Tabellen nedenfor viser omfanget af tilbagebetalinger fordelt på

svig, kasseeneansvar og uagtsomhed i 2014

–

2018. Der er endvi-

dere angivet beløb for reguleringer for 2. halvår af 2017 og for

2018 fordelt på halvår.

De indbetalte beløb vedrørende svig er inklusiv beløb afregnet via

RIM under SKAT. Statskrav skal efter reglerne oversendes til Re-

stanceinddrivelsesmyndigheden (RIM) under SKAT, når a-kassen

har udtømt sine opkrævningsmuligheder. RIM har mulighed for at

inddrive statskrav fx gennem lønindeholdelse.

Tabel 7. Opgjorte tilbagebetalingskrav og reguleringsbeløb i mio. kr.

Tilbagebetalingskrav

(mio. kr.)

Svig

Kasseeneansvar

Uagtsomhed

I alt

Reguleringsbeløb i alt

2014

2015

2016

1.halvår

2017

12,0

3,1

41,1

56,2

2.halvår 1.halvår 2.halvår

2017

2018

13,3

2,2

53,4

20,8

11,9

4,2

53,9*

70,0

43,5

17,0

3,2

65,6**

85,8

44,5

32,4

8,8

129,3

34,1

9,5

118,4

28,0

5,1

89,6

170,5 162,0 122,7

Note til halvår: Som følge af at dagpengereformen trådte i kraft den 1. juli 2017, hvor udbetalingssystemet

blev ændret til månedsvise udbetalinger med efterfølgende reguleringer, er 2017 og 2018 opdelt i halvår.

Dette gør det muligt at sammenligne størrelsen af reguleringer fra og med 2. halvår 2017 med størrelsen af

de 3 kategorier af tilbagebetalingskrav for de respektive halvår.

*I beløbet indgår 3,5 mio.kr. vedr. kontant og skattefrit tilbagebetalte efterlønsbidrag.

**I beløbet indgår 30,2 mio.kr. vedr. kontant og skattefrit tilbagebetalte efterlønsbidrag

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

3.4. Anmeldelser fra andre myndigheder

Såfremt en anden myndighed, fx SKAT eller en kommune, kommer

i besiddelse af oplysninger, der tyder på, at der er fejludbetalt ydel-

ser fra en a-kasse, skal styrelsen underrettes. Sagerne bliver sendt

videre til sagsbehandling i a-kassen. Hvis pågældende ikke er med-

lem af en a-kasse, videresender styrelsen oplysningen til den kom-

mune, hvor borgeren bor eller til Udbetaling Danmark.

Tabellen nedenfor viser antallet af anmeldelser som styrelsen har

oprettet i perioden 1. januar 2014

–

31. december 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Herudover har styrelsen modtaget særskilt indberetninger fra

Skattestyrelsen vedrørende personer, som i indkomståret 2014 /

2015 har haft indtægt som Uber-chauffør i Danmark via Ubers app

og som har modtaget ydelser fra en a-kasse, Udbetaling Danmark

og/ eller en kommune, samt personer, som i 2014 har solgt skrot

(metal) uden at oplyse om indkomsten til SKTST og som i 2014 har

modtaget ydelser fra en a-kasse.

Tabel 8. Oversigt over anmeldelser fordelt på myndigheder

Myndighed

SKTST(løbende indberetninger/anmeldelser)

Kommuner

Politi

PET

Andre myndigheder fx Kriminalforsorgen

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2014

241

123

453

2015

224

117

432

2016

261

415

2017

123

302

2018

112

114

104

332

3.4.1. Uber kørsel i Danmark

Skattestyrelsen(SKTST) har sendt oplysninger til henholdsvis

STAR, Udbetaling Danmark og kommunerne om personer, som i

indkomstårene 2014 / 2015 har haft indtægt som Uber-chauffør i

Danmark via Ubers app og som har modtaget ydelser fra en a-

kasse, Udbetaling Danmark eller en kommune. SKTST har oprin-

deligt modtaget oplysningerne om personernes indtægter som

Uber-chauffør i Danmark fra de hollandske skattemyndigheder.

I forbindelse med besvarelse af BEU spørgsmål nr. 419 (alm. del)

2017-18 indsamler styrelsen resultaterne af sagsbehandlingen fra

a-kasserne, Udbetaling Danmark og kommunerne og undersøge,

om der er et mønster i sagerne, der giver anledning til yderligere

opfølgning. På nuværende tidspunkt foreligger kun resultatet af a-

kassernes sagsbehandling. Resultatet af sagsbehandlingen i hen-

holdsvis Udbetaling Danmark og kommuner forventes at foreligge

ultimo marts 2019.

Personer, der har modtaget ydelser fra en a-kasse

Styrelsen har modtaget oplysninger fra SKTST for i alt 319 perso-

ner, som har modtaget ydelser fra en a-kasse i indkomstårene

2014 og 2015 og i samme år ifølge SKTST har haft indtægt ved at

køre som chauffør via Ubers app.

Styrelsen har valideret oplysningerne og har sendt 281 sager vi-

dere til sagsbehandling i a-kasserne. I to af de i alt 281 sager er

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

der modtaget ydelse fra i alt 2 a-kasser. A-kasserne har således

samlet set behandlet 283 sager. Det samlede økonomiske resultat

af kontrollen er 3,1 mio. kr. Endvidere har a-kassen anmeldt 15

medlemmer for bedrageri over for a-kassen.

Tabel 9. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved Uber kørsel i Danmark, indkomstårene 2014

/ 2015

Antal sager i alt

Antal tilbagebetalingssager

Tilbagebetalingsbeløb i alt

Antal karantænetimer

–

Svig

Antal karantænetimer - uagtsomhed

Økonomisk resultat af karantænetimer

Samlet økonomisk resultat (tilbagebetalingsbeløb + økonomisk resultat af karantænetimer)

Antal politianmeldelser

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

283

1,5 mio. kr.

14.444

314

1,6 mio. kr.

3,1 mio. kr.

Personer der har modtaget ydelser fra en kommune

SKTST har identificeret 233 borgere, der samme år har modtaget

kommunale ydelser og har haft indtægt ved at køre som chauffør

for UBER.

SKTST har fremsendt oplysningerne til kommunerne og samtidig

fremsendt oplysningerne til STAR, som indsamler resultatet af

kommunernes sagsbehandling.

Personer, der har modtaget ydelser fra Udbetaling Danmark

SKTST har identificeret 269 borgere, der samme år har modtaget

ydelser fra Udbetaling Danmark og har haft indtægt ved at køre

som chauffør for UBER.

Udbetaling Danmark afrapporterer resultatet af kontrollen til STAR.

Afrapporteringen forventes at foreligge senest den 25. marts 2019.

3.4.2. Sager om selvstændig virksomhed ved salg

af skrot

Styrelsen har medio 2018 modtaget i alt 102 underretninger fra

SKTST om medlemmer af en a-kasse, der som led i ligningsarbej-

det har opdaget, at borgeren har modtaget ydelser fra en a-kasse

i 2014 og som i samme indkomstår har solgt skrot (metal) uden at

opgive indkomsten til SKTST. Der er her en formodning om, at

medlemmet har drevet selvstændig virksomhed med salg af skrot,

samtidig med modtagelse af ydelser fra a-kassen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Underretningerne er sendt til a-kasserne ultimo august 2018 med

anmodning om at indberette resultatet af kontrollen.

Resultatet af undersøgelsen viser, at der ikke er sket fejludbetalin-

ger.

Tabel 10. Oversigt over fejludbetalinger og økonomisk effekt ved SKROT-salg, indkomståret 2018

Antal sager i alt

Antal udestående sager

Antal tilbagebetalingssager

Tilbagebetalingsbeløb i alt

Antal karantænetimer

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

102

3.5. Tilsynsundersøgelsen af Akademikernes

A-kasse

I november 2018 iværksatte Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering en tilsynsundersøgelse om baggrunden for Akademiker-

nes A-kasses afskedigelse af direktøren. Undersøgelsen blev fore-

taget med bistand fra Kammeradvokaten.

Styrelsen sendte sin tilsynsundersøgelse og sin endelige afgørelse

til Akademikerens A-kasse den 6. februar 2019.

Styrelsen anmeldte desuden hændelsesforløbet til politiet.

Konklusionerne af tilsynsundersøgelsen og afgørelsen overfor Akade-

mikernes A-kasse

Tilsynsundersøgelsen viste, at der var grund til at rette kritik af, at

den forhenværende administrerende direktør havde haft mulighed

for at handle på eget initiativ og uden tilstrækkeligt ledelsestilsyn

fra a-kassens bestyrelse og formand. Styrelsen kritiserede videre

bestyrelsen for ikke i tilstrækkelig grad at have taget stilling til, om

de forskellige tilskudsformål lå inden for a-kassens vedtægt.

A-kassen kritiseredes også for ikke at være tilstrækkelig konse-

kvent med regnskabs- og økonomistyringen.

Krav til forretningsgange og retningslinjer

Undersøgelsen viste, at der helt generelt var behov for, at a-kassen

fastsatte nærmere retningslinjer for eller præciserede gældende

regler vedrørende:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

•

Repræsentation, herunder fastsættelse af regler om udgifts-

niveauer, fejring af mærkedage osv.

Regler om habilitet i forbindelse indkøb af varer og tjeneste-

ydelser, herunder også gennemførelse af bygge- og renove-

ringsprojekter og deltagelse i samarbejdsprojekter.

Markedsføringsaktiviteter og medlemshvervning, herunder

tilskud til eksterne samarbejdspartnere.

Retningslinjer om personalegoder og -pleje på alle niveauer i

organisationen.

Regler og rammer for regnskabs- og bogføring og bemyndi-

gelser, samt viderefakturering af udgifter afholdt i forbindelse

med samarbejde med 3. part.

Retningslinjer for og gennemførelse af beholdningskontrol i

forbindelse med vareindkøb og disponering.

•

Styrelsens reaktioner overfor de øvrige 23 a-kasser

Sagen om Akademikernes A-kasse har givet anledning til at ind-

skærpe en række forhold overfor samtlige a-kasser. Disse forhold

blev udmeldt via brev til de øvrige a-kasser den 19. februar 2019.

I brevet indskærpedes den enkelte a-kasses forpligtelse til at over-

holde formålsbestemmelserne, og der gives mulighed for, at a-kas-

serne ved fortolkningstvivl, om en udgift ligger inden for eller uden

for a-kassens formål, i en periode kan søge om vejledning, særligt

med hensyn til afholdelse af væsentlige eller ekstraordinære udgif-

ter indenfor repræsentation, markedsføring/medlems-hvervning

samt personalegoder mv.

Videre stilles krav om, at a-kasserne fastsætter, ajourfører eller

præciserer gældende retningslinjer om a-kassernes drift på særligt

følgende områder:



Regnskabs- og økonomiforvaltning mv.,

Personalepleje og -goder,

Habilitet i forbindelse med køb af vare- og tjenesteydelser,

Repræsentation, fejring af mærkedage mv. og

Rammer for ydelse af tilskud til foreninger, fonde, institutio-

ner, som led i markedsføring og medlemshvervning m.v.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Endelig pålægges a-kassernes bestyrelse at fastlægge skiftligt ved-

tagne retningslinjer for:



A-kassens direktørs og vicedirektørs beføjelser samt

Hvordan og hvornår bestyrelsen holdes orienteret på væ-

sentlige områder af administrationen af kassens indsatsom-

råder, udmøntningen af strategiske sigtelinjer, de aftalte ini-

tiativer og den løbende budget- og udgiftsopfølgning m.m.

A-kasserne har fået frist til at implementere ændringerne i sine

forretningsgange og retningslinjer og administrere i overensstem-

melse med ændringerne senest den 1. juni 2019.

I 2. halvår 2019 skal a-kassernes revisor påse, at der foreligger og

eventuelt ajourførte forretningsgange og retningslinjer på de

nævnte områder samt at implementeringen af ændringerne i a-

kassens drift er foretaget

3.6. Revision af a-kasserne

A-kassernes regnskaber revideres hvert år af a-kassens revisor i

henhold til reglerne i § 34, stk. 2, nr. 4, i lov om arbejdsløsheds-

forsikring mv. og bekendtgørelse nr. 1260 af 28. oktober 2016 om

revision af de anerkendte a-kasser. Bekendtgørelsen er senere æn-

dret til bekendtgørelse nr. 520 af 23. maj 2018.

Ved revisionen efterprøver revisor, om regnskabet er rigtigt og om

de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i

overensstemmelse med love og andre forskrifter samt indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Det reviderede årsregnskab skal være forsynet med en revisions-

påtegning, der er udformet i overensstemmelse med de af styrel-

sen og Rigsrevisionen givne retningslinjer, herunder bestemmel-

serne i erklæringsbekendtgørelsen og relevante revisionsstandar-

der. Hvis der er forbehold, skal det fremgå af påtegningen.

A-kassernes årsregnskaber og revisionsprotokoller sendes til sty-

relsen hvert år. Materialet for regnskabsåret 2017 er modtaget i

styrelsen den 15. marts 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen har gennemgået a-kassernes regnskaber og revisions-

protokoller for 2017, fulgt op på revisorernes bemærkninger og un-

dersøgt, om revisorerne har revideret de områder, som revisionen

skal omfatte, herunder de uafsluttede forhold fra gennemgangen

af regnskaber og revisionsprotokoller for 2016.

Gennemgangen er afsluttet ved, at der er sendt afsluttende brev

til den enkelte a-kasse og kassens revisor. I det omfang, at a-kas-

sen ved afslutningen af gennemgangen mangler at følge op på et

eller flere forhold, fremgår det af det afsluttende brev. Styrelsen

vil følge op på eventuelle uafsluttede forhold i gennemgangen af

årsregnskaberne og revisionsprotokollerne for 2018.

3.6.1. A-kassernes økonomi og it

Resultaterne for 2015-2017 er opdelt på 4 kategorier i tabel 11.

Tabel 11. Antal forhold a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes økonomi og it, 2015-2017

2015 2016 2017

Regnskab og økonomi

Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

It og kontroller

Manglende oplysninger til revisorerne

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

110

119

Det samlede antal forhold, som a-kasserne skal følge op på angå-

ende a-kassernes økonomi og it i perioden har ændret sig i perio-

den 2015-2017 fra 110 i 2015 til 66 i 2016 og endelig til 119 i

2017.

Der er således været tale om en markant stigning i antallet af for-

hold, som a-kasserne skal ændre fra 2016 til 2017. Stigningen

skyldes, at antallet af tredjepartserklæringer med en eller flere be-

mærkninger/forhold er steget fra 17 i 2016 til 62 i 2017. Denne

stigning skyldes primært en ændring i styrelsens praksis, idet sty-

relsen i gennemgangen af 2017 konsekvent har spurgt ind til, om

der er bemærkninger i de modtagne revisorerklæringer. Det har

styrelsen ikke gjort i de tidligere år. Stigningen er således ikke nød-

vendigvis udtryk for, at a-kasserne eller a-kassernes dataleveran-

dører er begyndt at performe dårligere.

De enkelte områder er uddybet nedenfor.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Ad punktet Regnskab og økonomi:

Uddrag af Tabel 12. Antal forhold a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes regnskab og øko-

nomi, 2015-2017

2015

2016

2017

Regnskab og økonomi

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antallet af forhold, som a-kasserne skal følge op på angående a-

kassens regnskab og økonomi er næsten uændret i perioden fra 17

forhold i 2015 til 15 forhold i 2016 og endelig til 17 forhold i 2017.

12 ud af 17 forhold skyldes forskelligartede forhold i den enkelte

a-kasse. Forholdene angående regnskab og økonomi omhandler

f.eks. fejl og mangler i a-kassens bogføring, afstemning af konti,

opdatering/udarbejdelse af økonomiske forretningsgange, beskri-

velser og implementering af manuelle kontroller på økonomiområ-

det, udarbejdelse af årsregnskab, bemærkninger om a-kassens li-

kviditet, egenkapital og om administrationsaftaler med faglige for-

bund mv.

5 af de 17 forhold i 2017 skyldes udfordringer med de månedlige

reguleringsbeløb, f.eks. at a-kassen i en periode ikke har rykket

medlemmerne for tilbagebetaling efter de første 3 måneders forsøg

på regulering eller at a-kassens it-system ikke har kunne levere de

nødvendige data om reguleringsbeløb til årsregnskabet.

Den månedlige regulering er indført pr. 1. juli 2017 og styrelsen

har i anden sammenhæng konstateret en del udfordringer i a-kas-

serne med at bogføre reguleringskravene korrekt, herunder har en

del a-kasser bogført reguleringsbeløb som uagtsomhedsbeløb i ste-

det for som reguleringsbeløb, jf. afsnit 3.3.

”Tilbagebetaling fra

medlemmerne” i underafsnittet ”A-kassernes

afregning af regule-

ringsbeløb og tilbagebetalingsbeløb”.

Fejlen i a-kasserne

for 2017

er nu rettet i de fleste a-kasser og styrelsen følger op på, at de

resterende a-kasser også retter op. Derudover har styrelsen ud-

sendt vejledning i, hvordan a-kasserne skal bogføre reguleringsbe-

løb i Information fra Regnskabstilsynet nr. 13 2018.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2018 på alle de forhold om

a-kassens regnskab og økonomi, der er konstateret i gennemgan-

gen af 2017. Derudover vil styrelsen generelt følge op overfor alle

a-kasserne med hensyn til a-kassens regnskabsmæssige håndte-

ring af de månedlige reguleringsbeløb.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Ad punktet Antal tredjepartserklæringer med en eller flere

bemærkninger/forbehold:

Uddrag af Tabel 13. Antal tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold, 2015-

2017

2015 2016 2017

Tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/forbehold

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antallet af tredjepartserklæringer med en eller flere bemærknin-

ger/forbehold har ændret sig fra 35 i 2015 til 17 i 2016 og er her-

efter steget til 62 i 2017.

De 62 tredjepartserklæringer med en eller flere bemærkninger/for-

behold er 62 tilfælde, hvor en a-kasse

har

modtaget en tredjeparts-

erklæring fra a-kassens dataleverandør og hvor a-kassens revisor

gør opmærksom på, at der er bemærkninger/forbehold i erklærin-

gen om forhold, der bør ændres enten hos en af a-kassens datale-

verandører eller i et af a-kassens it-systemer.

Stigningen i antallet af tredjepartserklæringer med bemærknin-

ger/forbehold skyldes primært, at styrelsen i gennemgangen af

2017 som noget nyt konsekvent har spurgt ind til, om der er be-

mærkninger i de modtagne revisorerklæringer.

Derudover har a-kasserne i 2017 indhentet flere tredjepartserklæ-

ringer fra deres dataleverandører for 2017 end for 2016 efter at

styrelsen januar 2017 har indskærpet reglerne på området for a-

kasserne og har drøftet kravene med a-kassernes revisorer. Dette

bidrager også til stigningen i antallet af tredjepartserklæringer med

bemærkninger.

Stigningen er således ikke nødvendigvis udtryk for, at a-kasserne

eller a-kassernes dataleverandører er begyndt at performe dårli-

gere.

Styrelsen følger i gennemgangen af 2018 op på bemærkningerne

konstateret i tredjepartserklæringerne for 2017 fra a-kassernes

dataleverandører.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Ad punktet It og kontroller:

Uddrag af Tabel 14. Antal forhold a-kasserne skal følge op på angående a-kassernes it og kontroller,

2015-2017

2015 2016 2017

It og kontroller

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antallet af forhold a-kassernes skal følge op på angående a-kas-

sernes it og kontroller er næste uændret i perioden 2015-2017 fra

13 forhold i 2015, 11 forhold i 2016 og 14 forhold i 2017.

En gennemgang af de 14 forhold i 2017 viser, at der er tale om

forskelligartede bemærkninger angående a-kassernes it og kon-

troller som f.eks. bemærkninger om dokumentation og tildeling af

brugerrettigheder i a-kassens it-systemer, ajourføring af a-kassens

it-sikkerhedspolitik, svagheder i a-kassens applikationskontroller

mv.

Styrelsen følger op i gennemgangen af 2018 på alle forhold, hvor

a-kasserne skal følge op angående a-kassens it og kontroller.

Ad punktet Manglende oplysninger til revisorerne:

Uddrag af Tabel 15. Antal tilfælde, hvor a-kassen mangler at levere oplysninger til sin revisor til brug

for revisionen, 2015-2017

2015 2016 2017

Manglende oplysninger til revisorerne

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antallet af tilfælde, hvor revisor har manglet oplysninger til sin re-

vision af a-kassen har ændret sig fra 45 i 2015 til 23 i 2016 og er

tilnærmelsesvis uændret i 2017 med 26 tilfælde.

De 26 tilfælde af ”manglende oplysninger til revisorerne” er 26 til-

fælde i 2017, hvor en a-kasse ikke har sikret sig, at a-kassens re-

visor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til sin revision

af a-kassen. Det vil sige, at a-kassernes revisorer i 26 tilfælde har

manglet oplysninger, som revisor skulle anvende i sin revision af

a-kassen for 2017.

De 26 tilfælde af ”manglende oplysninger til revisorerne” er 26 til-

fælde i 2017, hvor en a-kasse ikke har sikret sig, at a-kassens re-

visor har fået de oplysninger, som revisor skal bruge til sin revision

af a-kassen. Det vil sige, at a-kassernes revisorer i 26 tilfælde har

manglet oplysninger, som revisor skulle anvende i sin revision af

a-kassen for 2017.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

10 af de i alt 26 tilfælde i 2017 omhandler en problemstilling, som

første gang er set i 2017 grundet indførslen af et nyt IT-system og

som må forventes ikke at opstå igen. 10 a-kasser havde ikke sikret,

at deres revisor fik den nødvendige viden om a-kassens indberet-

ning af oplysninger til det nye IT-system i STAR, som indeholder

oplysninger, der anvendes til beregning af kommunernes medfi-

nansiering (FLEUR). Det betød, at revisor ikke kunne udføre sin

revision på området. A-kassernes revisor har efterfølgende oplyst,

at revisor er betrygget i, at revisor vil få de nødvendige oplysninger

til sin revision af 2018. Problemstillingen bør således ikke opstå

igen i 2018-revisionen.

I 2 af de i alt 26 tilfælde i 2017 er der tale om tredjepartserklærin-

ger fra a-kassernes dataleverandører, som a-kassens revisor har

modtaget til sin revision af a-kassen, men hvor erklæringen er

mangelfuld, enten fordi den kun dækker en del af 2017, eller fordi

erklæringen ikke dækker alle de punkter, som revisor har brug for

viden om til sin revision.

I 14 af de i alt 26 tilfælde i 2017 mangler a-kassen at indhente en

tredjeparterklæring fra en af a-kassens dataleverandører. De 14

tilfælde fordeler sig på 8 a-kasser.

Der er tale om en positiv udvikling angående indhentelse af tred-

jepartserklæringer fra 2015 til 2017, idet der i 2015 manglede 45

tredjepartserklæringer og i 2016 manglede 22 tredjepartserklærin-

ger fordelt på 13 a-kasser.

Den positive udviklingen skyldes, at styrelsen har sat fokus på om-

rådet og har indskærpet og drøftet kravet om tredjepartserklærin-

ger ved flere lejligheder med a-kasserne og revisorerne.

Der mangler fortsat 14 tredjepartserklæringer i 2017, men styrel-

sen har fået oplyst fra hver af de 8 a-kasser, at enten foreligger de

fornødne erklæringer for 2018 eller a-kassen har taget skridt til at

sikre, at der senest fra 2019 vil foreligge de fornødne erklæringer

f.eks. ved skift af dataleverandør.

Styrelsen følger igen i gennemgangen af 2018 op på, om reviso-

rerne til brug for sin revision har modtaget de oplysninger, som

revisor har brug for.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Fordeling på a-kasser

Tabel 16. Fordelingen på a-kasser af antal forhold, der skal følges op på, 2015

–

2017

Antal forhold der skal følges op på

1-2

3-4

5-6

7-9

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

2016

2017

Tabel 12 viser, at der

og Rekruttering

har været en stigning i antallet af

generelt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked

forhold, der skal ændres hos den enkelte a-kasse. Stigningen er en

konsekvens af det øgede antal af forbehold/bemærkninger i tred-

jepartserklæring, jf. ovenfor.

3.6.2. De særligt risikobetonede områder

Styrelsen har i bekendtgørelsen om revision af de anerkendte a-

kasser fastsat 9 særligt risikobetonede områder, som skal gennem-

gås årligt ved stikprøver.

Der var i 2017 tale om følgende områder:



Korrekt belægning af dagpengekort

Supplerende dagpenge

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse

Rådighed

Overgang til efterløn

Korrekt belægning af efterlønskort

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn

Opkrævning af krav og statskrav hos medlemmet

EØS-administrationen

Udover de 9 særligt risikobetonede områder, som skal gennemgås

årligt, skal a-kassens øvrige administrationsområder gennemgås

mindst én gang over en 3-årig periode ved stikprøver.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 17. Antal stikprøver, antal fejl og fejlprocent for de 9 særligt risikobetonede områder, 2015-

2017

Korrekt belægning af dagpengekort(pkt. 1)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Supplerende dagpenge(pkt. 2)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse(pkt. 3)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Rådighed(pkt. 4)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Overgang til efterløn(pkt. 5)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Korrekt belægning af efterlønskort(pkt. 6)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Drift af selvstændig virksomhed samtidig med efterløn(pkt. 7)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Opkrævning af krav og statskrav(pkt. 8)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

EØS-Administrationen(pkt. 9)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

I alt for de 9 særligt risikobetonede områder(pkt. 1-9)

Antal stikprøver i alt

Antal fejl i alt

Fejlprocent

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015 2016 2017

795

8,9

445

6,7

260

15,0

588

12,1

260

4,6

399

5,0

118

9,3

537

6,0

154

2,6

784

2,9

408

4,4

221

8,1

669

13,5

258

1,9

372

2,7

124

7,3

336

6,0

156

3,9

758

3,8

370

4,9

182

6,6

595

15,6

224

0,4

321

4,4

2,4

323

5,3

128

3,9

3.556 3.329 2.986

199

191

290

6,0

6,4

8,2

Samlet set vurderer styrelsen, at resultaterne af revisionen af de 9

risikobetonede områder er tilfredsstillende.

Styrelsen finder det således positivt, at der har været et fald i fejl-

procenten generelt i perioden 2015-2017 fra 8,2% i 2015 til 6,4%

i 2017. Det ses dog, at fejlprocenten indenfor rådighed (pkt. 4) er

steget fra 12,1% i 2015 til 15,6% i 2017. En gennemgang af om-

rådet viser, at der er tale flere forskellige slags fejl, men mange af

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

fejlene består i, at a-kasserne ikke rettidigt har afholdt CV-samta-

ler og rådighedssamtaler.

Rådighed er et område, som i stigende grad er i fokus i forhold til

a-kasserne og styrelsen har og vil fortsat fremover have fokus på

området, herunder på at få en bedre rettidighed i afholdelsen af

samtaler. I den sammenhæng er styrelsen ved at udvikle tre nye

benchmarkings, som giver indblik i a-kassernes beskæftigelsespo-

litiske indsats, herunder rettidighed i afholdelsen af både CV-sam-

taler og af rådighedssamtaler, jf. afsnit 7.1.3 om udstilling af tilsy-

net på baggrund af benchmarkingen (A-kasse Indblik).

Tabel 13 viser yderligere, at antallet af stikprøver generelt er faldet

i perioden 2015-2017 inden for hver af de 9 områder og at antallet

af stikprøver samlet set er faldet med 16 % i perioden.

Faldet er forventeligt i lyset af, at a-kassernes sagsbehandling i

perioden 2015-2017 er blevet mere automatiseret og ensartet. Ved

en ensartet sagsbehandling vil en fejl oftere vise sig i mange sager

og der er derfor behov for at undersøge færre sager.

Tabel 18. Fordeling af fejl på de 9 særligt risiko betonede områder, 2017

Antal stikprøver Antal stikprøver

med fejl, hvor fej- med fejl, hvor fej-

Antal fejl

len er enkeltstå-

len er systema-

ende*

tisk/betydelig*

1. Belægning/dagpengekort

2. Supplerende dagpenge

3. Selvstændig virksomhed/bibeskæftigelse

4. Rådighed

5. Overgang til efterløn

6. Belægning/efterlønskort

7. Drift af selvstændighed virksomhed sam-

tidig med efterløn

8. Opkrævning af krav og statskrav hos

medlemmet

9. EØS- administration

I alt

191

137

* Enkeltstående fejl er fejl, der må forventes ikke at opstå i tilsvarende sager fremover, idet der ikke ligger

en fejlkilde til grund, der ensidigt påvirker resultatet i en bestemt retning. Systematiske fejl skyldes en fejl

i "systemet" og må derfor forventes at opstå i tilsvarende sager fremover medmindre der ændres i f.eks.

forretningsgange, it-sikkerhedspolitikker, programmerede kontroller mv. Betydelige fejl er en eller flere

ensartede fejl indenfor samme administrationsområde, hvor fejlen må forventes at opstå i tilsvarende sa-

ger fremover af andre grunde, f.eks. fordi a-kassens personale har misforstået en arbejdsgang, en regel mv.

Fælles for de systematiske og de betydelige fejl er, at de må forventes at opstå i tilsvarende sager fremover,

med mindre der sker en ændring.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Revisorerne har opdelt fejlene i henholdsvis enkeltstående og sy-

stematiske/betydelige fejl. Formålet med opdelingen er at rette det

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

primære fokus mod de systematiske/betydelige fejl, hvor der er

størst risiko for, at fejlene opstår igen.

Tabel 14 viser, at 50 ud af de i alt 54 stikprøver med fejl i 2017,

hvor fejlen er systematisk/betydelig, omhandler rådighed. En gen-

nemgang af fejlene viser, at der for de fleste fejls vedkommende

er tale om, at a-kassen ikke har afholdt CV-samtaler og rådigheds-

samtaler rettidigt. Det er redegjort ovenfor om styrelsens fokus på

området.

Tabel 19. Antal stikprøver med fejl inden for de 9 risikobetonede områder, hvor fejlen er betydelig/sy-

stematisk, 2015-2017

2015

I alt , pkt. 1-9

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2016

2017

Tabel 15 viser, at antallet af stikprøver med fejl, hvor fejlen er sy-

stematisk/betydelig er faldet fra 55 i 2015 til 34 i 2016 og herefter

er steget til 54 i 2017. En gennemgang af de systematiske/bety-

delige fejl viser dog, at stigningen til 54 i 2017 skyldes, at der i

2017 i en enkelt a-kasse er fundet samme systematiske fejl i 34

sager.

Stigningen er således et udtryk for, at en enkelt a-kasse har un-

dersøgt mange sager med samme fejl og ikke, at det generelle ni-

veau for systematiske/betydelige fejl i a-kasserne har ændret sig.

De 54 stikprøver i 2017 med fejl, hvor fejlen er systematisk/bety-

delig, fordeler sig på i alt 5 a-kasser. Der er således 19 a-kasser i

2017, hvor der ikke er konstateret systematiske/betydelige fejl.

En gennemgang af de systematiske/betydelige fejl i 2017 viser, at

alle 5 a-kasser har eller er ved at implementere ændringer, der bør

forebygge tilsvarende fejl fremover, f.eks. ved ændringer i opsæt-

ninger i it-systemer, ændringer i forretningsgange, intern under-

visning mv.

Styrelsen vil i gennemgangen af 2018 følge op på alle de systema-

tiske/betydelige fejl fra 2017, herunder om a-kassens revisor kan

konstatere, at de systematiske/betydelige fejl ikke opstår længere.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

3.6.3. A-kassernes brug af oplysninger fra registre

Pr. 1. januar 2017 fik a-kasserne udvidede muligheder for at slå op

i indkomstregisteret, CPR-registeret og CVR-registeret uden på for-

hånd at indhente samtykke fra de personer, som oplysningerne an-

går.

Ændringen er implementeret ved en ændring af lov om arbejdsløs-

hedsforsikring mv. og det følger af lovbemærkningerne, at der skal

føres kontrol med, at a-kasserne indhenter alene har foretaget op-

slag på nuværende og tidligere medlemmer.

Gennemgangen af 2017 har vist, at a-kasserne enten alene har

foretaget opslag i Indkomstregisteret og CPR-registeret på nuvæ-

rende og tidligere medlemmer eller på anden vis har sikret sig, at

de har indhentet samtykke fra de personer, som oplysningerne an-

går. Yderligere har gennemgangen vist, at a-kasserne i 2017 ikke

har benyttet sig for muligheden for masseopslag i CVR-registeret.

Der er redegjort for revisors resultater for opslag i hvert af de 3

registre nedenfor.

Opslag i indkomstregisteret:

Før den 1. januar 2017 måtte a-kasserne kun indhente oplysninger

fra indkomstregisteret til sin sagsbehandling uden et forudgående

samtykke, hvis personen på opslagstidspunktet var medlem af a-

kassen. Hvis a-kasserne ville slå op på f.eks. tidligere medlemmer,

skulle a-kasserne først indhente personens samtykke. Det var ad-

ministrativt tungt, idet a-kasserne løbende i forbindelse med al-

mindelig sagsbehandling var nødt til at slå oplysninger op i ind-

komstregisteret på tidligere medlemmer.

Den 1. januar 2017 blev a-kassernes mulighed for at indhente op-

lysninger fra indkomstregisteret uden forudgående samtykke udvi-

det til, at a-kassen også kan indhente oplysninger om tidligere

medlemmer.

Gennemgangen af 2017 har vist, at alle a-kasserne enten har ind-

rettet deres system, så det ikke er muligt for a-kassen at slå op på

personer, der aldrig har været medlem af a-kassen eller at a-kas-

sen på anden vis har sikret sig mod at der slås op i indkomstregi-

streret på disse personer uden samtykke.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Opslag i CPR-registeret:

Den 1. januar 2017 fik a-kassernes lovgivningsmæssigt mulighed

for uden forudgående samtykke at indhente oplysninger fra CPR-

registeret til sin sagsbehandling om beskyttede navne og adresser,

om statsborgerskab og om slægtskab med børn, så længe oplys-

ningerne angår personer, der er medlem af a-kassen på opslags-

tidspunktet eller har været medlem af a-kassen før opslagstids-

punktet. Hvis a-kassen vil slå disse oplysninger op i CPR-registeret

på personer, der aldrig har været medlem af a-kassen, skal a-kas-

sen først indhente personens samtykke til opslaget i CPR-registe-

ret.

Gennemgangen af 2017 viser, at a-kasserne alene har foretaget

opslag i oplysninger om beskyttede navne og adresser, statsbor-

gerskab og om slægtsskab med børn på personer, der er medlem

af a-kassen eller tidligere har været medlemmer.

Opslag i CVR-registeret:

Den 1. januar 2017 fik a-kasserne lovgivningsmæssigt mulighed

for at lave masseopslag i CVR-registreret til sin sagsbehandling,

dvs. a-kasserne må samtidig indhente oplysninger fra CVR-registe-

ret på mange sager. A-kasserne må dog kun lave masseopslag på

personer, der på opslagstidspunktet enten er medlem af a-kassen

eller tidligere har været medlem af a-kassen.

Gennemgangen af 2017 har vist, at a-kasserne ikke har benyttet

sig af muligheden for at lave masseopslag. A-kasserne anvender i

stedet Erhvervsstyrelsens hjemmesider (virk.dk mv.) til at lave en-

keltopslag i CVR-registeret. Disse enkelte opslag kræver ikke sam-

tykke og skal ikke kontrolleres af a-kassernes revisorer.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 4. Eksport af dagpenge

4.1. Eksport af dagpenge til et andet EU/EØS-

land

Ifølge forordning nr. 883/04 er det muligt for et medlem af en a-

kasse at tage til et andet EU/EØS-land for at søge arbejde og sam-

tidig modtage dagpenge fra Danmark i op til tre måneder. Tilsva-

rende gælder det for andre EU/EØS-borgere, at de kan komme til

Danmark for at søge arbejde og medbringe dagpenge fra et andet

EU/EØS-land.

Muligheden for eksport af dagpenge er ifølge forordningen betinget

af, at den ledige før sin afrejse har været tilmeldt jobcenteret som

jobsøgende og har stået til rådighed for det danske arbejdsmarked

i sammenlagt mindst fire uger efter, at personen blev ledig. I sær-

lige tilfælde kan a-kassen dispensere for 4-ugers-kravet. Det gæl-

der fx hvis medlemmet er statsborger i et andet EU/EØS-land og

eksporterer retten til dagpenge til hjemlandet.

Den ledige skal yderligere tilmelde sig som arbejdssøgende ved ar-

bejdsformidlingen i det EU/EØS-land, vedkommende rejser til, og

bliver dermed også omfattet af den kontrol og de betingelser, der

er fastsat i dette lands lovgivning. Personer, der eksporterer dan-

ske dagpenge til et andet EU/EØS-land, er dermed ikke omfattet af

de danske regler om rådighed, men reglerne i det land de tager

ophold i. Det påhviler myndigheden i det andet EU/EØS-land at

underrette den danske a-kasse om forhold, der kan have betydning

for udbetalingen af dagpenge.

Fra og med 2013 har a-kasserne indberettet oplysninger om ud-

stedelse af eksportdokumenter til STAR. A-kassernes indberetning

er en væsentlig del af styrelsens samlede videns-grundlag. Oplys-

ningerne offentliggøres på styrelsens hjemmeside og bidrager der-

med til belysning af den del af beskæftigelsespolitikken, der ved-

rører de EU-retlige arbejdsløshedsregler.

Styrelsen afgiver oplysningerne til Den Administrative Kommission

for Vandrende Arbejdstageres Sociale Sikring, som løbende fører

statistik over alle medlemslandenes brug af bl.a. retten til eksport

af arbejdsløshedsydelser efter artikel 64 i Forordning (EF)

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Oplys-

ningerne vedrører borgere fra EU/EØS-lande og Schweiz.

Tilsynsrådet bliver løbende orienteret om udviklingen i antallet af

eksporter og a-kassernes administration på området. Tilsynsrådet

har udtrykt ønske om at blive orienteret om udviklingen i antallet

af eksporter og brug af sammenlægningsprincippet for forsikrings

–

og beskæftigelsesperioder, både for statsborgere fra EU/EØS-

lande og Schweiz, og for statsborgere fra Færøerne6. Orienterin-

gen er derfor udarbejdet på baggrund af det samlede antal borgere

fra EU/EØS-lande, Schweiz og Færøerne.

STAR’s orientering om den generelle udvikling i eksport af dag-

penge sker i årsrapporterne, første gang i årsrapporten for 2018.

Halvårsrapporterne vil fremover indeholde orientering om udvalgte

områder, herunder områder, som Tilsynsrådet har udtrykt særligt

interesse for.

4.1.1. Udviklingen i eksporter af dagpenge til et

andet EU/EØS-land

A-kasserne har primo 2019 valideret deres indberetninger om an-

tallet af eksporter i 2018, og antallet af eksporter er derfor ajour-

ført i forhold til tidligere status (statusrapport 2017).

Antallet af eksporter er fortsat stigende

–

således benyttede 2.841

medlemmer retten til at eksportere retten til dagpenge i 2018.

Tabel 20. Udviklingen i antallet af eksportdokumenter

Dokumentperiode påbegyndt i år

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Antal udstedte dokumenter

1.705

1.674

1.633

2.023

2.292

2.841

Det følger af Bekendtgørelsen om nordisk Konvention af 12. juni 2012 om social sikring

med tilhørende administrativ aftale, at en færøsk statsborger bl.a. kan eksportere retten til

dagpenge og bruge sammenlægningsprincippet for så vidt angår forsikrings

–

og beskæfti-

gelsesperioder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

4.1.2. Udviklingen i hvilke statsborgere der benyt-

ter retten til eksport

Antallet af eksporter er steget med godt og vel 75 pct. i perioden

2015

–

2018. Antallet af danske statsborgere er svagt faldene,

hvorimod antallet af statsborgere fra Skandinavien

og Nordeu-

ropa

ligger forholdsmæssigt stabilt. Antallet af statsborgere fra de

tidligere østeuropæiske lande

og statsborgere fra Sydeuropa

som benytter retten til eksport, er fordoblet i perioden.

Figur 4: Udvikling i antallet af statsborgere, der har benyttet retten til eksport,

fordelt på regioner

1600

1512

1400

1200

1000

800

600

400

200

107

101

2015

183

2016

233

116

2017

304

121

101

2018

723

732

1003

855

765

800

1238

Danmark

Nordeuropa

Skandinavien

Sydeuropa

Østeuropa

Note: Medlemmer, der på grund af dobbelt statsborgerskab er registreret i CPR-registret

med ikke EU/EØS-statsborgerskab, indgår ikke (færre end 10 eksporter pr. år)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.3. Antal eksporter til hjemland

Dagpengene kan eksporteres, hvis medlemmet har været tilmeldt

som arbejdssøgende og har stået til rådighed for arbejdsmarkedet

i Danmark i mindst fire uger efter, at vedkommende er blevet ar-

bejdsløs.

Der kan dispenseres fra 4-ugerskravet bl.a., hvis medlemmet er

statsborger i det EU/EØS-land, hvor medlemmet ønsker at søge

arbejde med arbejdsløshedsdagpenge fra sin danske a-kasse. I så

Skandinavien: Sverige, Norge Finland, Island og Færøerne

Nordeuropa: Tyskland, Storbritannien, Irland, Holland, Belgien, Luxemburg, Frankrig,

Schweiz, Frankrig

Østeuropa: Estland, Letland, Litauen, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Slovenien, Rumænien,

Bulgarien og Kroatien.

Sydeuropa: Grækenland, Italien, Spanien, Portugal, Malta og Cypern.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

fald stilles krav om mindst én uges registrering som arbejdssø-

gende hos jobcentret.

I 2018 var 62 pct. af eksporterne til statsborgerens hjemland. I 50

pct. af disse eksporter, blev der givet dispensation fra 4-ugers-kra-

vet. Andelen af eksporter til hjemlandet er svagt stigende.

Tabel 21. Oversigt over eksporter af dagpenge i 2017 og 2018, fordelt på hjemland/ej hjemland.

2017

Antal eksporter

Andel

2018

Antal ekspor-

ter

2.841

1.754

1.087

Andel

Samlet antal eksporter

Andel eksporter, som ek-

sporterer til hjemland

Andel eksporter, som ikke

eksporteres til hjemland

2.292

1.398

894

100 pct.

61 pct.

39 pct.

100 pct.

62 pct.

38 pct.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Note: Hjemland defineres i opgørelsen som eksporter, hvor der er overensstemmelse mellem statsbor-

gerskab og eksportland.

4.1.4. Vigtigste eksportlande i 2018

Antallet af eksporter til de enkelte EU/EØS-lande varierer. I 2018

gik 1.997 eksporter til i alt 9 lande (Bulgarien, Italien, Litauen,

Norge, Polen, Rumænien, Spanien, Storbritannien og Tyskland) Jf.

tabel 22.

Disse 9 lande tegnede sig i 2018 alle for over 100 eksporter pr.

land - heraf toppede Polen med 548 eksporter. Til 21 lande lå an-

tallet af eksporter på under 100 eksporter i 2018.

Der er stor forskel på andelen af eksporter, der sker til medlem-

mets hjemland. 97

–

98 pct. af eksporterne til Bulgarien, Litauen,

Polen og Rumænien sker til hjemlandet, og 75 pct. af eksporterne

til Italien sker til hjemland.

Eksporter til Spanien og Tyskland sker i 33 pct. til hjemlandet og

eksporter til Norge i 18 pct. For eksporter til Storbritannien er 5

pct. til hjemlandet.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 22. Udviklingen i de vigtigste eksportlande

–

2018 (Antal eksporter fordelt på lande samt

andel der eksporterer til hjemland og andel med dispensation)

2017

2018

Antal ek- Andel ek- Andel af ek- Antal ek- Andel ek- Andel af ekspor-

EØS-land, som dag-

sporter sporter til sporter til sporter sporter til ter til hjemland

penge

hjemland hjemland

hjemland med dispensa-

eksporteres til

med di-

tion fra 4-ugers

spensation

kravet

fra 4-ugers

kravet

Bulgarien

Italien

Litauen

Norge

Polen

Rumænien

Spanien

Storbritannien

Tyskland

21 lande med mindre

end 100 eksporter

I alt

–

antal ekspor-

ter og gennemsnit

132

105

103

410

277

217

167

164

629

2.292

96 pct.

63 pct.

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

37 pct.

1.398

(61 pct.)

39 pct.

60 pct.

53 pct.

44 pct.

53 pct.

57 pct.

48 pct.

20 pct.

57 pct.

699

(50 pct.)

174

134

113

122

548

309

243

151

203

844

2.841

98 pct.

75 pct.

97 pct.

18 pct.

97 pct.

34 pct.

5 pct.

33 pct.

1.754

(62 pct.)

45 pct.

63 pct.

37 pct.

54 pct.

59 pct.

60 pct.

38 pct.

53 pct.

930

(53 pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Fx eksporterede 134 italienske statsborgere i 2018 retten til dag-

penge. 100 af disse italienske statsborgere eksporterede til Italien,

og heraf fik 63 statsborgere dispensation fra 4-ugers kravet.

4.1.5. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke

tilbage fra

Eksport af dagpenge sker med henblik på, at medlemmet finder

arbejde i eksportlandet. Et

”succeskriterie”

er derfor, at medlem-

met ikke vender tilbage til Danmark inden for en given periode.

Medlemmer, der op til 6 måneder efter udløb af eksportperioden

ikke er registeret med lønindkomst, offentlige ydelser, SU mv. i

Indkomstregistret i Danmark, anses for at have fundet arbejde i

eksportlandet.

Tabel 23. Oversigt over eksporter i 2018, hvor medlemmet ikke vender tilbage til Danmark efter

endt eksportperiode

Antal eksporter

Samlet antal eksporter

Andel eksporter, som ikke vender tilbage til Danmark efter

endt eksportperiode

Andel eksporter i pct. som ikke vender tilbage til Danmark

efter endt eksportperiode

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.841

960

34 pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsens overvågning viser, at 960 medlemmer, der eksporte-

rede retten til ydelser i 2018, ikke var registreret i Indkomstregi-

stret efter udløb af eksportperioden. Det svarer til, at 34 pct. for-

modes at finde arbejde under eksportperioden og derfor ikke ven-

der tilbage til Danmark inden for en periode på 6 måneder efter

udløb af eksportperioden (i alt 9 måneder efter eksportperiodens

start).

Udviklingen fra 2017 til 2018 viser en lille stigning i antallet af

statsborgere, der eksporterer til hjemlandet, men også at en større

andel vender tilbage til Danmark efter endt eksportperiode. Især

medlemmer, der eksporterede til Rumænien vendte i større grad

tilbage til Danmark i 2018 (72 pct.) fremfor i 2017 (48 pct.).

Tabel 24. Hvilke eksportlande vender medlemmet ikke tilbage fra, 2017-2018

2017

2018

Antal Andel af Andel af med- Antal pers. Andel af Andel af med-

pers. medlem- lemmer, som

medlem- lemmer, som

mer, som tager til hjem-

mer, tager til hjem-

tager til land, og som

som tager landet, og som

hjemland ikke vender

til hjem-

ikke vender

tilbage

land

132

105

103

410

277

217

167

164

629

2.292

96 pct.

63 pct.

97 pct.

26 pct.

98 pct.

97 pct.

27 pct.

3 pct.

35 pct.

1.398

(61 pct.)

23 pct.

37 pct.

38 pct.

52 pct.

37 pct.

52 pct.

36 pct.

50 pct.

53 pct.

660

(40 pct.)

174

134

113

122

548

309

243

151

203

844

2.841

1.754

(62 pct.)

596

(34 pct.)

98 pct.

75 pct.

97 pct.

18 pct.

97 pct.

34 pct.

5 pct.

33 pct.

21 pct.

32 pct.

35 pct.

53 pct.

32 pct.

28 pct.

30 pct.

33 pct.

42 pct.

EØS-land, som dag-

penge

eksporteres til

Bulgarien

Italien

Litauen

Norge

Polen

Rumænien

Spanien

Storbritannien

Tyskland

20 lande med mindre

end 100 eksporter

I alt

–

antal ekspor-

ter og gennemsnit

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.6. Ledighedsprofil før eksport

Som nævnt tidligere skal et medlem, for at have ret til at ekspor-

tere dagpenge, være tilmeldt som arbejdssøgende og have stået til

rådighed for arbejdsmarkedet i Danmark i mindst fire uger efter,

at vedkommende er blevet arbejdsløs.

I 1.621 (57 pct.) af eksporterne har medlemmet 0

–

6 måneders

ledighed forud for eksporten, og 1.220 (43 pct.) har en ledighed på

–

24 måneders ledighed forud for eksporten.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

–

6 måneders ledighed

Ud af de 1.621 medlemmer der har en ledighed på 6 måneder eller

mindre inden eksporten, har 70 pct. en forholdsvis kort ledighed

–

på maks. 3 måneder

–

forud for eksporten.

–

24 måneders ledighed

1.220 har en ledighed på mere end 6 måneders ledighed forud for

eksporten. 46 pct. af disse har en ledighed på mere end 12 måne-

der, svarende til, at 20 pct. af alle eksporter sker efter mere end

12 måneders ledighed.

Figur 5: Oversigt over ledighed før eksport af dagpenge: 0

–

24 måneders ledighed

(2018)

600

500

400

300

200

100

514

370

254

116

205

282

172

152

169

568

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Dimittender, der eksporterer retten til dagpenge uden forudgående

ledighed.

Dimittender

12 opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannel-

sens afslutning (karensperiode), hvis arbejdsløshedskassen har

modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddan-

nelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning, og de i øvrigt

opfylder betingelserne for at modtage dagpenge.

4-ugers-kravet om at medlemmet skal være tilmeldt som jobs-

øgende og stå til rådighed, kan bestå af karensperioden for dimit-

tender.

Det betyder, at en dimittend kan eksportere retten til dagpenge,

når karensperioden på 1 måned efter end uddannelse er afsluttet.

§54 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 25. Oversigt over antal dimittender, der eksporter dagpenge i 2018.

2018

Antal ek-

sporter

Samlet antal eksporter

Antal dimittender

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2.841

1.131

Andel

100 pct.

40 pct.

I 2018 eksporterede 2.841 medlemmer retten til dagpenge. Ud af

disse var 1.131 dimittender

–

svarende til 40 pct. af det samlede

antal eksporter. Cirka hver tredje dimittend eksporterede til Bulga-

rien, Rumænien, Spanien og Tyskland

4.1.7. A-kassernes registrering af afsendelse/

modtagelse af underretninger fra arbejdsformid-

linger i udlandet om overholdelse af det pågæl-

dende lands kontrolforanstaltninger

A-kassemedlemmet skal under jobsøgningen i et andet EU/EØS-

land overholde det pågældende lands kontrolforanstaltninger om

rådighed og selvforskyldt ledighed.

I henhold til reglerne i forordning 883/2004 er den udenlandske

myndighed forpligtet til at sende en underretning til den danske a-

kasse, hvis medlemmet ikke overholder det pågældende lands kon-

trolforanstaltninger.

Hvis den danske a-kasse beder om det, er den udenlandske myn-

dighed også forpligtet til at sende en månedlig underretning om,

hvorvidt medlemmet overholder kontrolforanstaltningerne.

Tabel 26. Oversigt over a-kassernes registrering af afsendelse / modtagelse af underretning fra den

udenlandske arbejdsformidling om overholdelse af det pågældende lands kontrolforanstaltninger

År

Antal udstedte

eksporter

Antal anmodninger til den

Antal eksporter, hvor a-kassen modtager be-

udenlandske arbejdsformidling

sked fra den udenlandske myndighed

2015

2016

2017

2018

1.694

2.023

2.292

2.841

1.010 (60 pct.)

1.889 (93 pct.)

2.145 (94 pct.)

2.583 (91 pct.)

n/a

1.322 (70 pct.)

1.614 (75 pct.)

2.129 (82 pct.)

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Fra og med 2016 har a-kasserne bedt om månedlig opfølgning i

størsteparten af eksporterne, enten ved anmodning til den uden-

landske arbejdsformidling eller ved at angive ønske om månedlig

opfølgning direkte i eksportdokumentet. A-kassernes registreringer

viser, at a-kasserne i 2018 har anmodet om de udenlandske myn-

digheder om månedlig opfølgning i 91 pct. af eksporterne.

Når a-kasserne ikke har anmodet om månedlig opfølgning, kan det

fx skyldes, at medlemmet er vendt tilbage til Danmark inden a-

kassen modtager besked fra den udenlandske arbejdsformidling

om at medlemmet er registreret som jobsøgende, eller at den

udenlandske arbejdsformidling af egen drift har sendt besked om,

at medlemmet lever op til kontrolforanstaltningerne i opholdslan-

det samtidig med besked om at medlemmet er registreret som

jobsøgende.

A-kasserne modtager i stigende omfang besked fra den udenland-

ske arbejdsformidling, om medlemmet lever op til kontrolforan-

staltninger i opholdslandet. I perioden 2016

–

2018 er besvarelse

af de anmodninger, som a-kasserne har sendt til den udenlandske

arbejdsformidling steget fra 70 pct. til 82 pct.

A-kassernes indberetninger viser, at a-kasserne i 2018 i mindre

grad end hidtil har bedt den udenlandske myndighed om månedlig

opfølgning. Styrelsen har indskærpet over for a-kasserne, at der

altid skal sendes anmodning om månedlig opfølgning.

4.1.8. A-kassernes registrering af modtagelse af

underretning fra den udenlandske arbejdsformid-

ling om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser

Hvis den udenlandske arbejdsformidling bliver opmærksom på for-

hold, der kan have betydning for retten til ydelser, skal den uden-

landske arbejdsformidling sende besked til den danske arbejdsløs-

hedskasse.

Årsagen til underretningen er typisk, at medlemmet er gået i løn-

arbejde eller har selvstændig virksomhed eller at medlemmet af

andre årsager ikke er til rådighed. A-kasserne modtog i 2018 i alt

429 gange besked om forhold, der kan have betydning for retten

til ydelser, svarene til i 15 % af alle eksporter i 2018.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Af de 429 underretninger var 179 underretning om, at medlemmet

var gået i arbejde eller havde anden forsørgelse.

I 108 tilfælde underrettede den udenlandske arbejdsformidling a-

kassen om, at medlemmet ikke overholdt kontrolprocedurer eller

ikke stillede sig til rådighed for arbejdsformidling. A-kasserne stop-

pede for udbetaling af ydelser i 49 tilfælde.

Tabel 27. Oversigt over modtagelse af underretning fra den udenlandske arbejdsformidling om for-

hold, der kan have betydning for retten til ydelser

År

Antal udstedte

eksporter

2.023

2.292

2.841

Antal underretninger fra den Antal eksporter, hvor a-kas-

udenlandske arbejdsformidling

sen har stoppet for

udbetaling af ydelsen

411 (18 %)

n/a

343 (15 %)

429 (15 %)

2016

2017

2018

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

4.1.9. A-kassernes registrering af tilbagebetaling

af dagpenge, som medlemmet har eksporteret med

urette

Fra og med 1. januar 2018 indberetter a-kasserne, når a-kassen

træffer afgørelse om, at et medlem har modtaget dagpenge med

urette under eksporten. A-kassen registrerer et eventuelt tilbage-

betalingsbeløb og sanktion.

Bekendtgørelse nr. 987 af 29. juni 2016 om sanktion til medlem-

mer af en arbejdsløshedskasse finder anvendelse, når et medlem

ved svig eller uagtsomhed med urette har fået udbetalt dagpenge

efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

I 2018 har a-kasserne truffet 29 afgørelser om fejludbetaling af i

alt 158.231 kr. i EØS-dagpenge. A-kasserne har pålagt sanktioner

i samtlige tilfælde, med et samlet antal karantænetimer på 798

timer. Den samlede økonomiske effekt for 2018 er i alt ca. 0,3 mio.

kr.

Tabel 28. Oversigt over antal eksporter, hvor a-kassen har truffet afgørelse om fejludbetaling

År

2018

Antal udstedte

eksporter

2.781

Antal afgørelse om fejludbe- Antal pålagte ka-

talinger

rantænetimer

798

Økonomisk resultat

mio. kr.

0,25 mio. kr.

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

4.1.10. Undersøgelse af dagpengeforbrug for med-

lemmer, der eksporterer retten til dagpenge og

medlemmer, som modtager ydelser i Danmark.

Styrelsen har på opfordring fra Tilsynsrådet forsøgt at undersøge

ledighedsprofilen i en given periode for en gruppe af medlemmer,

som har eksporteret retten til dagpenge til et andet EU/EØS-land

eller Schweiz.

Undersøgelsen skulle i givet fald belyse den eksporterende grup-

pes ledighedsprofil efter afsluttet eksportperiode set i forhold til

ledighedsprofilen for en tilsvarende sammenlignelig gruppe af

medlemmer, som ikke har eksporteret retten til dagpenge.

Undersøgelsen ville omfatte danske statsborgere og statsborgere

fra EU/EØS-lande og Schweiz. Undersøgelsen skulle vedrøre peri-

oden 2. halvår 2017 og 1. halvår 2018 og belyse, om medlemmet

har et forbrug af dagpenge 3 måneder efter henholdsvis slutdato

for eksportperioden/indplaceringsdato.

En sådan undersøgelse ville i givet fald skulle have fokus på 2

grupper af dagpenge modtagere:

1. Medlemmer, der har eksporteret retten til dagpenge, og

hvor slutdato for eksportperiode ligger inden for en given

periode.

2. Medlemmer, der har været ledige i Danmark, og hvor med-

lemmets indplaceringsdato ligger inden for en given peri-

ode.

Efter de gennemførte helt foreløbige analyser med henblik på at

kunne vurderer og sammenligne grupperne af dagpengemodta-

gere, der eksporterer dagpenge og deres ledighedssituation efter

udløbet af eksportperioden med ledige, der ikke har eksporteret

dagpenge, må det umiddelbart konstateres, at man på baggrund

af foreliggende data skal være meget forsigtig med at sammen-

ligne de to grupper af dagpengemodtagere.

Helt foreløbige vurderinger tyder på, at der i de 2 grupper kan

være betydelige forskelle mellem de 2 gruppers ledighedsprofiler

som følge af køn, alder, erhverv, familieforhold, ledighedsancien-

nitet mv., der på nuværende tidspunkt gør det svært umiddelbart

at sammenligne de 2 grupper. STAR vil arbejde videre med rådets

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

opfordring om at etablere data, der gør det muligt at belyse for-

skellen mellem grupper, der eksporterer dagpenge og grupper der

ikke gør.

4.1.11. Administration i forbindelse med personer,

der eksporterer retten til ydelser fra et andet

EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne til Danmark

Jobsøgere fra et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne har

mulighed for at eksportere retten til arbejdsløshedsydelser til

Danmark. Den udenlandske myndighed udsteder et eksportdoku-

ment, som bl.a. angiver eksportperioden.

Jobsøgeren skal lade sig registrere hos Workindenmark (WiDK).

Jobsøgeren skal ved ankomsten til Danmark registrere sig i ét af

de 3 WiDK-centre og oprette et aktivt CV i WiDKs CV-bank.

CV’et

skal være aktivt i hele eksportperioden.

WiDK varetager opgaven med at påse, at de danske kontrolforan-

staltninger overholdes, ved at den jobsøgende opretter CV på

Workindenmark.dk og løbende holder sit CV aktivt.

WIDK varetager herudover dialogen med den udenlandske jobs-

øger, herunder en samtale med jobsøgeren, hvor der bl.a. gives

tilbud om deltagelse i jobsøgningskursus, administration af rele-

vante EU-blanketter samt dialog med myndigheder i jobsøgerens

hjemland.

Nogle landes myndigheder ønsker fx månedlig dokumentation på,

at borgeren fortsat er registreret som arbejdssøgende i Danmark.

Fra hvilke lande eksporteres der til Danmark

I 2018 eksporterede 223 borgere retten til arbejdsløshedsydelser

fra et andet EU/EØS land, Schweiz eller Færøerne til Danmark.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 29. Oversigt over antal eksporter i 2018 til Danmark, fordelt på Vesteuropa, Norden, Sydeu-

ropa og Østeuropa.

Område / Land

Antal borgere, der eksporter i

2018

106

223

Antal borgere, der eksporterer,

i pct. - 2018

38 pct.

48 pct.

8 pct.

7 pct.

100 pct.

Mellem- og Vesteuropa

Nordiske lande

Sydeuropa

Østeuropa

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

86 pct. af eksporterne kom fra de nordiske lande eller Mellem- og

Vesteuropa. Heraf tegnede Tyskland, Færøerne, Island og Norge

sig for 57 pct. af det samlede antal eksporter.

Anmodninger fra de udenlandske myndigheder om månedlig op-

følgning på, om borgeren overholder kontrolforanstaltninger i

Danmark

I 72 ud af 223 eksporter, har en udenlandsk myndighed anmodet

WiDK om månedlig opfølgning på, om borgeren overholder kon-

trolforanstaltningerne i Danmark.

Det betyder, at de udenlandske myndigheder har anmodet om

månedlig opfølgning i en tredjedel af eksporterne.

4.2. Indberetning af udenlandske forsikrings-

og arbejdsperioder, der kan danne grundlag for

ret til udbetaling af en ydelse fra a-kassen

Udenlandske forsikrings- og arbejdsperioder kan danne grundlag

for udbetaling af en ydelse fra a-kassen. Det fremgår af bekendt-

gørelse nr. 1313 af 26. november 2015 om arbejdsløshedsforsik-

ring ved arbejde mv. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige ud-

land.

Forsikringsperioder i et andet EU/EØS-land, Schweiz eller Færø-

erne kan medregnes til opfyldelse af kravet om medlemsperiode

Mellem- og Vesteuropa: Belgien, Frankrig, Irland, Lichtenstein, Luxembourg, Nederlan-

dene, Schweitz, Storbritannien, Tyskland og Østrig.

Nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige, Finland, Island og Færøerne.

Sydeuropa: Cypern, Grækenland, Italien, Malta, Spanien og Portugal.

Østeuropa: Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slo-

venien, Tjekkiet og Ungarn.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

på 1 år. Det gælder dog bl.a. som hovedregel, at medlemmet inden

8 uger efter, at personen er ophørte med at være arbejdsløsheds-

forsikret i det andet EØS-land, Schweiz eller Færøerne, skal søge

om optagelse i en a-kasse og begynde arbejde i Danmark.

Arbejdsperioder kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskra-

vet, uanset om arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land, Schweiz,

Færøerne eller et 3-land.

Hvis arbejdet udføres i et 3-land (fx Grønland, Kina eller Saudi Ara-

bien), er det dog en forudsætning, at personen er medlem af en

dansk arbejdsløshedskasse i den pågældende arbejdsperiode i 3-

landet.

A-kassernes indberetninger om udenlandske forsikrings- og ar-

bejdsperioder, der kan danne grundlag for ret til udbetaling af en

ydelse fra a-kassen

A-kasserne har fra 1. januar 2015 indberettet brugen af mulighe-

den for at medregne forsikrings- og arbejdsperioder for at opnå ret

til en ydelse. A-kasserne indberetter forsikringsperioder, fra et an-

det EU/EØS-land, Schweiz eller Færøerne og arbejdsperioder, uan-

set om arbejdsperioden hidrører fra arbejde i eller udenfor EU/EØS,

Schweiz eller Færøerne.

Dagpengereformens månedsbaserede udbetalingssystem trådte i

kraft den 1. juli 2017, og indplacering på baggrund af udenlandsk

arbejde fremgår herefter af a-kassens månedlige indberetning af

tæller-oplysninger til styrelsen.

Det er dog kun oplysning om indplaceringen på baggrund af uden-

landsk arbejde, der fremgår af a-kassernes månedlige indberet-

ning, og a-kasserne fortsætter derfor registreringen af øvrige data,

som fx statsborgerskab, optjeningsland og medregnede perioder,

også efter den 1. juli 2017.

A-kasserne har ultimo 2018 valideret indberetningerne for perio-

den 1. juli 2017

–

31. december 2018. Afrapporteringen afviger

derfor for 2017 i forhold til afrapporteringen i statusrapport 2017

(A-kassernes registrering for tidspunktet for udarbejdelse af sta-

tusrapport 2017 viste, at i 2017 havde 390 medlemmer benyttet

muligheden for at medregne forsikrings

–

og arbejdsperioder).

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Hvilke statsborgere bruger muligheden for at medregne forsikrings- og

arbejdsperioder i udlandet

560 personer anvendte i 2018 muligheden for at medregne forsik-

rings - og arbejdsperioder i forbindelse med beregning af medlems-

periode og/eller opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Tabel 30. Oversigt over medlemmer med dansk statsborgerskab inkl. Færinger / Øvrige EU/EØS-statsbor-

gerskab og Schweiz / statsborgerskab 3-lande

Statsborgerskab

Dansk (inkl. færinger)

Øvrige EU / EØS og Schweiz

3-lande (uden for EØS/EU, Schweiz og Færøerne)

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

2015

489

533

2016

417

471

2017

458

516

2018

499 (89 pct.)

51 (9 pct.)

10(2 pct.)

560

Langt størstedelen af de medlemmer, der anvender muligheden for

at medregne udenlandske forsikrings

–

og beskæftigelsesperioder

er danske

–

eller færøske statsborgere. Udviklingen er stabil over

perioden 2015-2018.

I hvilke lande optjentes retten til medregning af forsikrings

–

beskæftigelsesperioder i 2018

I 2018 blev 43 pct. af de medregnede forsikrings- og arbejdsperi-

oder optjent i de nordiske lande eller Færøerne. 31 pct. blev optjent

i de øvrige EU/EØS-lande eller Schweiz, og de sidste 25 pct. blev

optjent i 3-lande.

Udvikling i optjeningsland i perioden 2015 - 2018

Antallet af medlemmer, der optjener forsikrings

–

og beskæftigel-

sesperioder i de nordiske lande og Færøerne er faldet fra 57 pct. til

43 pct. igennem perioden 2015

–

2018.

Antallet af medlemmer, der optjener i øvrige EU/EØS-lande og

Schweiz er steget fra 22 pct. i 2015 til 30 pct. i 2018. Antallet af

medlemmer, der optjener i 3-lande har været stabilt på 20 pct. i

perioden 2015

–

2017, men er steget i 2018 steget til 25 pct.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 31. Oversigt over optjeningsland fordelt på Nordiske lande og Færøerne / Øvrige EU/EØS og Schweitz

/ 3-lande

Optjeningsland

Nordiske lande og Færøerne

2015

304

2016

216

2017

249 (48 pct.)

2018

243 (43

pct.)

175 (30

pct.)

142 (25

pct.)

560

Øvrige EU/EØS og Schweitz

119

158

165 (32 pct.)

3-lande (uden for EU/EØS, Schweitz og Færø-

erne)

I alt

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

110

103 (20 pct.)

533

471

516

Optjening indenfor EU/EØS-lande, Schweiz og Færøerne lå i perio-

den 2015

–

2017 på ca. 80 pct. I 2018 faldt andelen til ca. 75 pct.

Tilsvarende er andelen af optjening i 3-lande steget fra 20 pct. i

perioden 2015

–

2017 til 25 pct. i 2018. Cirka halvdelen - 46 pct.

- optjener retten på Grønland. I 2018 optjente 66 personer således

retten til medregning på Grønland.

Figur 6: Udviklingen i optjeningsland i perioden 2015 - 2018

60%

50%

40%

30%

20%

10%

2015

2016

2017

2018

Nordiske lande og

Færøerne

Øvrige EU/EØS og

Schweiz

3-lande (uden for

EU/EØS, Schweiz og

Færøerne)

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 5. Tilsyn med kommunernes

administration

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsberet-

ninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

Derudover fører styrelsen tilsyn med kommunernes rådighedsad-

ministration i sager om jobparate borgere på integrationsydelse el-

ler kontanthjælp, jf. § 13 d, stk.1, i lov om aktiv social politik. Til-

synet omfatter kommunernes afgørelser i sager med negative

hændelser. Det vil sige situationer, hvor ydelsesmodtageren ikke

har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er udeblevet fra til-

bud eller jobsamtale eller på anden måde har handlet, så kommu-

nen skal tage stilling til, om hjælpen skal reduceres og/eller op-

høre.

5.1. De kommunale revisionsberetninger

I alle 98 kommuner skal der i henhold til § 71 i regnskabs-bekendt-

gørelsen hvert år gennemføres en revision af kommunens forvalt-

ning af de tilskud og refusioner, som den modtager fra staten.

Kommunens revisor samler resultaterne fra revisions-gennemgan-

gen i en revisionsberetning, som afgives til kommunalbestyrelsen.

Det fremgår bl.a. af beretningen, hvis revisor har haft bemærknin-

ger eller kommentarer til kommunens sagsbehandling og admini-

stration på de enkelte lovområder. Styrelsen modtager en kopi af

den del af beretningen, der vedrører Beskæftigelsesministeriets

områder, og det er styrelsens opgave at gennemgå beretningerne

og at følge op overfor kommunerne.

Styrelsens behandling af de kommunale revisionsberetninger sker

med udgangspunkt i de regler, der er fastsat i regnskabsbekendt-

gørelsen. Når styrelsen har gennemgået revisionsberetningen,

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

sender styrelsen en tilbagemelding (decisionsskrivelse) til kommu-

nalbestyrelsen og kommunens revisor. Decisionsskrivelsen inde-

holder styrelsens stillingtagen til spørgsmål af betydning for stats-

refusion og tilskud samt den eventuelle vejledning, som gennem-

gangen har givet anledning til.

Som reaktion på revisors kritiske bemærkninger kan styrelsen

bede kommunen om at følge op på revisors råd og anbefalinger, at

modtage en nærmere redegørelse for en opretning af et admini-

strationsområde og/eller at gennemgå samtlige sager på et område

eller at redegøre for tiltag, der skal forbedre kvaliteten i sagsbe-

handlingen, eller kræve, at kommunen tilbagebetaler modtagne re-

fusioner og/eller tilskud.

På baggrund af revisorernes redegørelser for resultaterne af den

udførte revision i revisionsberetningerne opdeler styrelsen vurde-

ringen af kommunernes administration i 4 kategorier for at sætte

fokus på, om de enkelte personsagsområder bliver administreret

generelt i overensstemmelse med lovgivningen, og for at følge og

tydeliggøre udviklingen i kommunernes administration på de for-

skellige personsagsområder, jf. tabellen nedenfor.

Tabel 32. Kategorisering af kommunerne

Kategori

Tilfredsstillende

Administration

Alle personsagsområder administreres generelt i overensstemmelse

med lovgivningen

Der er et eller flere personsagsområder, der ikke generelt administre-

res i overensstemmelse med lovgivningen og/eller der er revisionsbe-

mærkninger

i delberetningen, men det fremgår af hovedberetningen,

at disse er afsluttet

Der er en eller flere revisionsbemærkninger

Ikke tilfredsstillende

Kommunen har igen revisionsbemærkninger på samme personsagsom-

råde

Revisor har taget forbehold på endelig restafregning vedr. refusion

/regnskabet

Ikke helt tilfredsstillende

Utilstrækkelig

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Når revisionen afgiver revisionsbemærkninger, er der tale om alvorlige fejl, som ifølge

regnskabsbekendtgørelsen kræver et opfølgningsarbejde fra byrådets/ kommunalbestyrel-

sens side.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

5.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i

sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik. Rådighedstilsynet om-

fatter sager med negative hændelser, dvs. tilfælde, hvor ydelses-

modtageren ikke har bekræftet sin tilmelding som jobsøgende, er

udeblevet fra et tilbud eller en jobsamtale, eller på anden måde har

handlet i strid med rådighedsreglerne, så kommunen skal tage stil-

ling til, om hjælpen skal reduceres og/eller ophøre.

Tilsynet består i en stikprøvebaseret gennemgang af sager med

negative hændelser, som styrelsen enten får tilsendt eller får ud-

leveret ved tilsynsbesøg i kommunen. Tilsynssagerne udtrækkes

på baggrund af kommunens indberetninger til det fælles data-

grundlag af rådighedssanktioner til jobparate ydelsesmodtagere.

Styrelsen gennemgår kommunens sagsmateriale på den pågæl-

dende person for et helt kvartal for at undersøge, om der i perioden

har foreligget andre negative hændelser, som ikke er omfattet af

de rimelige grunde i aktivlovens § 13, stk. 4, og om kommunen i

så fald har sanktioneret korrekt efter aktivlovens §§ 36-41.

Styrelsen opretter en sag for hver negativ hændelse. Det vil sige,

at der oprettes flere sager på et udtrukket cpr.nr., hvis der er flere

negative hændelser i perioden. Omvendt er der også nogle af de

udvalgte sager, som udgår af tilsynet, fx hvis den indberettede

sanktion viser sig at vedrøre en negativ hændelse, som er uden for

tilsynsperioden.

For hver af de negative hændelser, der er indgået i tilsynet, får

kommunen en skriftlig tilbagemelding med styrelsens vurdering af,

om kommunens afgørelse er korrekt eller med fejl.

En afgørelse med fejl er som udgangspunkt en afgørelse, som

burde have haft et andet resultat. Styrelsen registrerer desuden en

kommune for en fejl, hvis den har undladt at sanktionere en nega-

tiv hændelse, der skulle have været sanktioneret efter reglerne,

eller hvis kommunen har truffet en rigtig afgørelse, men ikke har

effektueret sanktionen korrekt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Styrelsen sender en afrapportering med det samlede resultat af

tilsynet til kommunen, og afrapporteringen skal efter reglerne be-

handles på et møde i kommunalbestyrelsen.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 6. Resultatet af kommunetil-

synet

Styrelsens tilsyn med kommunernes administration af de ydelses-

områder, der ligger under Beskæftigelsesministeriet, sker blandt

andet ved en gennemgang af samtlige kommuners revisionsberet-

ninger i henhold til regnskabsbekendtgørelsens § 72, stk. 3

6.1. Gennemgangen af de kommunale revisi-

onsberetninger 2016

Gennemgangen af de kommunale revisionsberetninger for 2017 er

afsluttet. Styrelsen forventer, at der i lighed med tidligere år vil

foreligge et samlet resultat af kommunernes supplerende redegø-

relser samt opfølgningen på gennemgangen med udgangen af 1.

kvartal 2018.

6.1.1. Resultatet af gennemgangen af de kommu-

nale revisionsberetninger

Der vil i overensstemmelse med sædvanlig praksis blive udarbejdet

en samlet afrapportering om revisionsgennemgangen forud for en

præsentation for de kommunale revisorer og Rigsrevisionen i 2.

kvartal 2019. Den umiddelbare tendens viser dog, at der er lidt

flere kommuner, der har fået revisionsbemærkninger i deres regn-

skaber for regnskabsåret 2017 end 2016, samt revisor har i regn-

skabsåret for 2017 påpeget overfor flere kommuner, at der er flere

områder som kommunen bør have fokus på.

6.2. Det kommunale rådighedstilsyn

Styrelsen fører tilsyn med kommunernes rådighedsadministration i

sager om jobparate borgere på integrationsydelse og kontant-

hjælp, jf. § 13 d i lov om aktiv social politik.

Bekendtgørelse nr. 1591 af 21. december 2017 om statsrefusion og tilskud samt regn-

skabsaflæggelse og revision på visse områder inden for Børne- og Socialministeriets, Be-

skæftigelsesministeriets, Udlændinge- og Integrationsministeriets, Transport-, Bygnings- og

Boligministeriets ressortområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

6.2.1. Det kommunale rådighedstilsyn i 2018

Som led i det kommunale rådighedstilsyn efter § 13 d i lov om aktiv

social politik har styrelsen gennemført tilsyn med 14 kommuner i

2018: Holbæk, Frederiksberg, Gladsaxe, Hillerød, Lyngby-Taar-

bæk, Favrskov, Horsens, Kerteminde, Lemvig, Skive, Sønderborg,

Vejle, Esbjerg, Kolding. 5 tilsyn blev foretaget ved besøg i kommu-

nen (Hillerød, Holbæk, Lyngby-Taarbæk, Frederiksberg og Glad-

saxe), mens de øvrige kommuner indsendte sagsmateriale til vur-

dering i styrelsen.

Fra hver kommune blev der som udgangspunkt udtrukket 25 cpr.-

numre på jobparate kontanthjælpsmodtagere, som havde fået

mindst en rådigheds-sanktion i det pågældende kvartal (der blev

udtrukket sanktionssager fra 4. kvartal 2017

–

3. kvartal 2018).

Dog havde nogle af de udvalgte tilsynskommuner sanktioneret

færre end 25 personer.

Resultaterne af tilsynene med de 20 kommuner fremgår af tabellen

nedenfor.

Tabel 33. Foreløbige resultater af det kommunale rådighedstilsyn 2018: Antal sager fordelt på

kommuner, henholdsvis sager fordelt på korrekt afgjorte sager, forkert afgjorte sager og andel

fejl opgjort som fejlprocent af vurderede sager.

Kommune

Holbæk

Lyngby-Taarbæk

Hillerød

Frederiksberg

Gladsaxe

Favrskov

Horsens

Kerteminde

Lemvig

Skive

Esbjerg

Kolding

Sønderborg

Vejle

I alt

Korrekt

337

Fejl

Vurderet i alt Andel fejl

(pct.)

407

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsen har gennemgået sammenlagt 407 sager med negative

hændelser i de 14 udvalgte kommuner, og sagsantallet varierer

mellem 19 (Horsens) og 75 sager (Lyngby-Taarbæk). Årsagen til

at sagsantallet kan variere er, at nogle af de udtrukne sager udgik

af tilsynet. En sag udgår af tilsynet, hvis det fx viser sig, at den

udtrukne borger enten ikke modtog ydelser i tilsynsperioden eller

at den hændelse, som sagen var udtrukket på baggrund af, viser

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

sig at ligge uden for tilsynsperioden. Tilsvarende opretter tilsynet

flere sager hvis de udtrukne personsager viser sig at indeholde

flere negative hændelser i tilsynskvartalet.

I 337 sager, svarende til 83 pct. af alle gennemgåede sager, vur-

derede styrelsen, at kommunens sagsbehandling var i overens-

stemmelse med aktivlovens rådigheds- og sanktionsregler. 70 sa-

ger blev registreret med fejl, dvs. 17 pct. af alle sager, men med

stor variation i antallet af konstaterede fejl i de enkelte kommuner.

Således havde 6 kommuner (Holbæk, Gladsaxe, Horsens, Esbjerg,

Kolding og Sønderborg) kun en enkelt eller slet ingen fejl i de un-

dersøgte sager, mens 2 kommuner (Hillerød og Skive) havde 6-7

fejl. I 5 undersøgte kommuner (Frederiksberg, Favrskov, Kerte-

minde, Lemvig og Vejle) blev der konstateret 2-4 fejl. Endelig blev

der konstateret 42 fejl i Lyngby-Taarbæk kommune, som havde

fejl i mere end halvdelen af sagerne, hvoraf hovedparten skyldtes

manglende sanktionering i forbindelse med borgerens afmelding

som arbejdssøgende i jobcentret.

Styrelsen har på den baggrund opfordret Lyngby-Taarbæk Kom-

mune til fremadrettet at få sat fokus på procedurer og arbejds-

gange i relation til håndteringen af afmeldinger i jobcentret som

arbejdssøgende, herunder evt. ved udarbejdelse af skriftlige og

klare arbejdsgange i samarbejde med kommunens revisor. Styrel-

sen påregner desuden at foretage et opfølgende tilsyn med

Lyngby-Taarbæk Kommune i løbet af 2019 i forventning om, at

kommunen har fået rettet op på den mangelfulde sagsbehandling.

Hvis man ser på antallet af fejl i forhold til antallet af vurderede

sager, havde mere end halvdelen af kommunerne en fejlandel på

9 pct. eller lavere (Holbæk, Gladsaxe, Favrskov, Horsens, Esbjerg,

Kolding, Sønderborg og Vejle), 4 kommuner havde en fejlandel på

mellem 10 og 20 pct., 1 kommune havde fejl i 23 pct. af sagerne

og 1 kommune havde fejl i 56 pct. af sagerne.

En stor del af de konstaterede fejl drejer sig om manglende over-

ensstemmelse mellem kommunens afgørelse om sanktion og den

udbetalte hjælp til personen. Typisk består fejlen i, at der er talt

for få eller for mange dage med ved opgørelsen af en periodesank-

tion, og problemet ses især i sager om manglende sanktionering i

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

forbindelse med borgerens afmelding som arbejdssøgende i job-

centret. Efter aktivlovens § 38, stk. 2, skal kommunen i afmel-

dingssagerne foretage fradrag i hjælpen til den pågældende for de

dage, hvor personen har været afmeldt, men nogle kommuner får

ikke altid opgjort sanktionsperioden korrekt.

På grund af de relativt store forskelle kommunerne imellem, både

med hensyn til antal sager og fejlniveau, er det vanskeligt at kon-

kludere noget generelt om kvaliteten af kommunernes sagsbe-

handling ud fra de samlede resultater af stikprøveundersøgelserne.

Det er fortsat styrelsens oplevelse, at rådighedsadministrationen

har fået øget fokus i kommunerne i de senere år, og at der stort

set alle steder er opbygget velfungerende procedurer til at opfange,

registrere og vurdere negative hændelser.

6.3 Praksisanalyse af kommunernes brug af fri-

tagelser

I forbindelse med arbejdet med forenklingen af beskæftigelsesind-

satsen har STAR i 2018 gennemført en praksisanalyse i 10 kom-

muner om brugen af fritagelsesgrundene

Sygdom

–

helbred for-

værres ved aktivering, med og uden mentor,

idet det er de mest

anvendte fritagelsesgrunde i kommunerne. Fritagelserne er base-

ret på et skøn, og derfor er der formentlig en vis variation i kom-

munernes brug af fritagelsesgrundene.

Formålet med praksisanalysen var at belyse, om der var særlige

udfordringer ved at anvende disse fritagelsesårsager i praksis.

Praksisanalysen skulle anvendes til at afdække eventuelle udfor-

dringer med henblik på at kunne tilrette og præcisere det eksiste-

rende vejledningsmateriale, således at STAR kan sikre en ens prak-

sis.

De udvalgte kommuner var Guldborgsund, Helsingør, Holbæk, Hor-

sens, København, Lolland, Odense, Roskilde, Slagelse og Århus,

som havde mange sager med fritagelsesgrundende

Sygdom

–

hel-

bred forværres ved aktivering, med og uden mentor.

Undersøgel-

sen blev gennemført i maj 2018 og baserede sig på ca. 50 stikprø-

vesager fra hver kommune samt interviews med sagsbehandlere

og ledere.

Hovedkonklusionen på undersøgelsen er, at kommunerne har for-

skellig praksis for, hvornår og hvordan de to fritagelsesgrunde

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

”sygdom og/eller helbred forværres ved aktivering (henholdsvis

med og uden mentor)” anvendes.

Der er ikke noget entydigt svar

på, hvad variationen i praksis på tværs af kommunerne skyldes,

men en del kommuner mangler forretningsgange, der kan sætte

rammer for en god praksis - og nogle steder er der usikkerhed om

forståelsen af reglerne.

På baggrund af praksisanalysens resultater har STAR opdateret

styrelsens brugervejledning til jobcentre om registrering af fravær

og fritagelser, så vejledningen afspejler både de materielle regler

og den gældende it-understøttelse af hvilke fravær- og fritagelser,

der kan registreres for de forskellige målgrupper. Enkelte af fra-

værs- og fritagelsesårsagerne har fået opdateret betegnelse i it-

understøttelsen, så årsagerne bliver mere intuitive at anvende for

sagsbehandlerne.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 7. Det moderniserede rådig-

hedstilsyn med a-kasser og kommu-

ner

7.1. Det moderniserede rådighedstilsyn med a-

kasserne

Det er afgørende for det danske arbejdsmarked, at ledige står til

rådighed imens de er på dagpenge. Dette sikrer, at virksomhe-

derne har den tilstrækkelige arbejdskraft til rådighed og danner

grundlaget for tilliden til den danske arbejdsmarkedsmodel. Derfor

skal ledige søge arbejde og deltage i den aktive beskæftigelsesind-

sats, imens de modtager en ydelse.

Det moderniserede rådighedstilsyn består bl.a. af en benchmarking

af ledige dagpengemodtageres jobsøgning fordelt på a-kasser. Op-

gørelsen opdateres månedligt og ligger offentligt tilgængeligt på

www.star.dk/rådighedstilsyn.

Med implementeringen af det moderne rådighedstilsyn er det hid-

tidige stikprøvebaserede tilsyn erstattet med en benchmarking af

alle dagpengemodtageres jobsøgning i Danmark. Hermed flyttes

tilsynsfokus fra en vurdering af rådighed baseret på et smalt stik-

prøveudtag af sager til en overvågning af alle dagpenge-modtagere

med fokus på de lediges registreringer i Jobloggen.

Styrelsen forventer, at den offentligt tilgængelige benchmarking af

de lediges søgeadfærd vil tilskynde a-kasserne til at styrke admi-

nistrationen af rådighedsreglerne og sikre, at medlemmerne er ak-

tivt jobsøgende, imens de er på dagpenge. Ligeledes anvender sty-

relsen benchmarkingen i tilsynet med a-kasserne.

Benchmarkingen, som er udviklet i dialog med Danske A-kasser,

består af intuitive og letforståelige smileykategorier, der illustrerer

søgeadfærden på tværs af a-kasser ved brug af 3 smiley-katego-

rier:



Grøn smiley: 1,5 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

ugen

Lysegrøn smiley: Færre end 1,5 jobsøgninger om ugen

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren



Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning

Smileykategorierne er baseret på den gennemsnitlige søgeadfærd

blandt dagpengemodtagere. Således er det

–

i overensstemmelse

med den politiske intention om ret og pligt i den aktive beskæfti-

gelsesindsats

–

muligt at følge op på, om de ledige søger job og

står til rådighed for arbejdsmarkedet, mens de er på dagpenge.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne dagpenge-

modtageres jobsøgning på tværs a-kasser i den opgjorte måned

(søljediagrammet i venstre side af skærmen) samt følge udviklin-

gen i søgeadfærden et år tilbage i tid (kurvediagrammet i højre

side af skærmen):

Derudover kan der stilles skarpt på søgeadfærden i enkelte a-kas-

ser, som vist herunder:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Det moderne rådighedstilsyn følger ligeledes op på udviklingen i

antallet af ledige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger

arbejde, imens de er på dagpenge. Dette giver et billede af a-kas-

sernes opfølgning i forhold til de ledige medlemmer, der ikke lever

op til krav om løbende jobsøgning.

Benchmarkingen af dagpengemodtageres jobsøgning er første

gang offentliggjort på STAR.dk den 3. januar 2018.

7.1.1. Brug af benchmarkingen til opfølgning med

a-kasser

Formålet med at gennemføre rådighedstilsynet er at følge op på a-

kassernes administration af rådighedsreglerne og reagere, hvis ni-

veauet for ledige dagpengemodtagere, som ikke registrerer job-

søgning, øges.

Følgende handlingskriterier er fundet ved at tage udgangspunkt i

udviklingen i målingens niveauer i løbet af et år.

Der er opstillet følgende kriterier for handling overfor a-kasserne:

Strakshandling: der handles straks overfor a-kasser,

som i en given måned opnår et niveau for medlemmer,

som ikke registrerer jobsøgning (rød smiley), på 7 pct.

eller højere.

Handling efter observation: der handles overfor a-kas-

ser, hvor målingen viser, at a-kassen i tre sammen-

hængende måneder har haft en andel af medlemmer,

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

som ikke registrerer jobsøgning (rød smiley) på over 5

pct.

Handling ved fortsat ingen jobsøgning: Der handles

overfor a-kasser, som ud af alle ledige har mere end 1

pct. ledige medlemmer, der i tre sammenhængende

måneder fortsat ingen jobsøgning har.

Relevansen og niveauet for de 3 handlingskriterier vil løbende blive

evalueret af styrelsen og derefter drøftet med DAK. Ligeledes vil

DAK blive orienteret om eventuelle ændringer i opgørelsesmetoden

for målingen, før nye tal offentliggøres.

7.1.2. Handlemuligheder overfor a-kasserne

Såfremt målingen viser andele af medlemmer uden registreret job-

søgning, jf. kriterierne ovenfor, kan styrelsen forventes at handle

overfor de pågældende a-kasser.

Det afhænger dog af den konkrete situation om styrelsen vil handle

samt hvilket eller hvilke af følgende handlemuligheder, styrelsen

vil anvende. Niveauerne, udviklingen i niveauerne samt hvorvidt

styrelsen tidligere har været i kontakt med a-kassen på baggrund

af målingen har bl.a. betydning.

Opringning til a-kassen

STAR kan henvende sig til a-kassen telefonisk. Her vil den aktuelle

problemstilling blive drøftet, og STAR kan gøre a-kassen opmærk-

som på, at den har en andel af medlemmer, som ikke søger job

(røde smileyer), som overstiger STAR’s kriterier for handling.

Brev til a-kassen

STAR kan udsende en undring til den pågældende a-kasse. I brevet

forklares den aktuelle problemstilling, og der henvises til relevant

lovgivning. I brevet kan a-kassen anmodes om at komme med en

redegørelse for årsagerne samt for planlagte handlinger i forhold

til at følge op på medlemmer uden registreret jobsøgning.

Drøftelse af måling på faste turnusmøder

STAR kan drøfte resultaterne med a-kassen på de faste turnusmø-

der.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Anmodning om gennemgang af stikprøve af a-kassens revisor

Såfremt niveauet af ledige uden registreret jobsøgning ikke ændrer

sig efter STAR’s henvendelse til a-kassen, kan STAR anmode a-

kassen om at foranledige, at a-kassens revisor gennemgår en nær-

mere fastsat stikprøveundersøgelse og på den baggrund kommer

med anbefalinger til a-kassen om, hvordan a-kassen kan følge op

overfor medlemmer uden registreret jobsøgning.

Styrelsen kan foretage behandling af enkeltsager i a-kassen

Alternativt kan STAR gennemføre tilsyn i a-kassen. Styrelsen har

hjemmel til at omgøre a-kassens afgørelser og fratage a-kassen

refusion.

A-kassens revisor bliver, jf. sædvanlig praksis, orienteret om dia-

logen mellem styrelsen og a-kassen.

7.1.3. Udstilling af tilsynene på baggrund af bench-

markingen

Styrelsen vil i sin løbende afrapportering til Tilsynsrådet præsen-

tere resultaterne hvilke a-kasser styrelsen har været i kontakt med

ved brug af benchmarkingen.

Resultater for 2018

STAR har anvendt benchmarkingen af ledige dagpengemodtageres

jobsøgning til opfølgning overfor a-kasser siden juni 2018, hvor

målingen blev opdateret med tal for marts 2018.

I 2018 har styrelsen har været i dialog med 7 a-kasser om bench-

markingens resultater. Det er sket telefonisk og ved brev. A-kas-

serne har gennemgået de konkrete resultater sammen med STAR

med henblik på at få valideret evt. uoverensstemmelserne i talg-

rundlaget i forbindelse med a-kassernes opfølgning på resultaterne

af visningen.

STAR blev i den forbindelse blevet gjort opmærksom på en teknisk

periodiseringsforskydning i forbindelse med indplaceringstids-

punkt og faktisk ledighedstidspunkt, som havde konsekvenser for

målingens resultater vedrørende opgørelsen af ledighedsperioden

for særligt dimittender og nyledige.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Efter dialog med de relevante a-kasser og Danske A-kasser blev

opgørelsesmetoden rettet op igen ultimo november 2018. Den tek-

niske periodeskydning gjorde sig gældende for 5 a-kasser.

STAR har generelt haft en konstruktiv dialog med a-kasserne, som

både har forårsaget forbedringer i a-kassernes arbejdsgange for

administration af rådighedsreglerne samt forbedringer af STAR’s

anvendelse af smiley-modellen som et nyt digitalt tilsynsværktøj.

Fortsat udvikling

STAR’s rådighedstilsyn med a-kassernes administration af reglerne

om rådighed skal som led i Trepartsaftale II om tilstrækkelig og

kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser moder-

niseres. STAR’s strategi for det moderne rådighedstilsyn er, at det

med udgangspunkt i registerdata skal om



Lediges jobsøgning

Deltagelsen i den aktive beskæftigelsesindsats

Sanktionspraksis og selvforskyldt ledighed

tilvejebringe øget viden

Faktaboks:

Aftaletekst fra Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og prak-

tikpladser

(…) Moderniseringen [af rådighedstilsynet] skal sikre et mere effektivt rådighedstilsyn og tilvejebringe

øget

viden om jobsøgningen i den enkelte a-kasse og i det enkelte jobcenter samt om deltagelsen i den aktive beskæf-

tigelsesindsats, herunder sanktionspraksis. STAR vil beholde muligheden for enkeltsagsgennemgang.

A-kasse Indblik

Den fortsatte udmøntning af trepartsaftalen vil således omfatte ud-

viklingen af tre nye benchmarkings, som giver et indblik i a-kas-

sernes beskæftigelsespolitiske indsats:



Sanktionspraksis i a-kasserne

Rettidighed af afholdte CV-samtaler

Rettidighed af afholdte rådighedssamtaler

De nye benchmarkings vil supplere den implementerede bench-

marking af dagpengemodtageres jobsøgning. Samlet betegnes de

fire benchmarkings som

A-kasse indblik.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Målingerne vil give a-kasserne en letforståelig og overskuelig ad-

gang til genkendelige data og skabe bedre muligheder for databa-

seret tilsyn.

A-kasse Indblik vil blive udstillet på star.dk fra 3. kvartal 2019.

7.2. Det moderniserede rådighedstilsyn med

kommunerne

Som første del af moderniseringen af det kommunale rådighedstil-

syn har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering i dialog med

KL udarbejdet en intuitiv og letforståelig benchmarking, der illu-

strerer søgeadfærden for jobparate kontanthjælpsmodtagere på

tværs af kommuner ved brug af 3 smiley-kategorier:



Grøn smiley: 6 jobsøgninger eller flere i gennemsnit om

måneden.

Lysegrøn smiley: Færre end 6 jobsøgninger om måneden.

Rød smiley: Ingen registreret jobsøgning i den opgjorte

måned.

Benchmarkingen af jobparate kontanthjælpsmodtageres jobsøg-

ning er første gang offentliggjort på STAR.dk den 21. januar 2019.

Opgørelsen svarer til benchmarking af dagpengemodtageres job-

søgning offentliggjort i januar 2018, og er ligeledes baseret på de

lediges egne registreringer i Jobloggen. Målingen er valideret i

samarbejde med over 30 kommuner.

Benchmarkingen giver mulighed for at sammenligne jobsøgning

blandt jobparate kontanthjælpsmodtagere på tværs af kommuner

i den opgjorte måned:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Udviklingen i søgeadfærden kan følges et år tilbage i tid:

Benchmarkingen følger ligeledes op på udviklingen i antallet af le-

dige, der i længere perioder (1-3 måneder) ikke søger arbejde,

imens de er på kontanthjælp:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Den offentligt tilgængelige sammenligning af søgeadfærden på

tværs af kommuner støtter op om kommunernes rådighedsadmi-

nistration og øger jobsøgningen blandt jobparate kontanthjælps-

modtagere. STAR følger udviklingen i tallene løbende og går i dia-

log med kommuner med lav jobsøgning. Samtidig fortsætter sty-

relsens stikprøvebaserede tilsyn med kommunernes sanktions-

praksis.

Brug af benchmarkingen til opfølgning med kommuner

I lighed med opfølgningen på a-kasseområdet, drøftes der i øje-

blikket en administrationsmodel med KL i forhold til at følge op på

kommuner, hvor målingen viser en stor andel af jobparate kon-

tanthjælpsmodtagere, som ikke registrerer jobsøgning.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 8. Generelle udviklingsinitiati-

ver

Udover de konkrete tilsynsopgaver der udføres af Styrelsen for Ar-

bejdsmarked og Rekruttering, medvirker STAR i en lang række nye

udviklingsinitiativer og projekter på tilsynsområdet:

8.1. Styregruppen for Fejludbetalinger og Kon-

trol

Beskæftigelsesministeriet (STAR) deltager i den fællesoffentlige

Styregruppen for Fejludbetalinger og Kontrol (SFK). Styregruppen

er overordnet ansvarlig for at styrke det tværgående fællesoffent-

lige samarbejde på kontrolområdet. Det gælder i forhold til indsat-

sen mod fejludbetalinger og løbende sikring af gensidig information

om og koordinering med beslægtede initiativer på tværs af den of-

fentlige sektor. Desuden understøtter styregruppen myndigheder-

nes arbejde for effektiv sagsbehandling via initiativer, som frem-

mer øget automatisering på diverse ydelsesområder som led i im-

plementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

Udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-

2020, der som noget nyt indeholder en række initiativer på tilsyns-

og kontrolområdet, er forankret i Digitaliseringsstyrelsen og har i

maj 2016 ført til en aftale mellem regeringen, KL og Danske Regi-

oner om bl.a. initiativ 2.3 om Korrekte udbetalinger og bedre bor-

gerdata, herunder et effektivt samarbejde om og en evaluering af

dataenheden i Udbetaling Danmark, analyse af mulighederne for et

lovvalgsregister og arbejdet med højere kvalitet i Indkomstregi-

stret, jf. nedenstående oversigt over SFK-leverancer:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Tabel 34.

Oversigt over SFK-leverancer fordelt på strategispor

Spor

Indsats

Leverance

Status (grøn/gul/rød)

Analyse af rammerne for

eIndkomst gennemført

Foranalyse vedrørende

indkomst

gennemført.

Besluttet ikke at gen-

nemføre egentlig ana-

lyse

Analysearbejdet

mere aktuelle og bedre

formuedata er afsluttet i

februar 2019. Det har

ikke været muligt at gen-

nemføre og på den bag-

grund afrapportere samt-

lige dele af analysen.

Foranalyse gennemført.

Besluttet foreløbigt ikke

at igangsætte egentlig

analyse

Analyse gennemført

Analyse viste, at det ikke

var hensigtsmæssigt at

etablere

lovvalgsregi-

ster.

Foranalyse gennemført,

og det er besluttet ikke at

gennemføre en egentlig

analyse.

Samlivsanalyse

gen-

nemført

Piloter til effektmåling i

proces

Ej igangsat

1.1 Højere kvalitet af indkomst-

data

Analyse af indkomst- og for-

muedatas kvalitet og til-

gængelighed

1. Flere og bedre

borgerdata

1.2 Bedre og flere data om ud-

rejste og udlændinge

Analyse af bl.a. flytning

til/fra udlandet og levesta-

tus på danskere i udlandet

Analyse af mulighederne

for lovvalgsregister

1.3 Etablering af lovvalgsregi-

ster

Etablering af lovvalgsregi-

ster

2.1 Begrebsharmonisering

2. Forenkling og

effekter

2.2 Valide og løbende effekt-

målinger

3.1 Effektivt samarbejde mel-

lem UDK, kommunerne og sta-

ten

3.2 Mere koordination af udgå-

ende kontroller

3.3 Bedre dataudveksling

Analyse af begrebsharmo-

nisering, herunder indkomst

og samliv

Udvikling af indikatorer på

kontroltrin 1 og 2

Evaluering af indikatorer-

nes kvalitet og anvendelig-

hed på kontroltrin 1-3

Evaluering af den fælles da-

taenhed

Analyse af en koordineret

fællesoffentlig kontrolind-

sats

Analyse om øget samar-

bejde om deling af oplysnin-

ger mellem myndigheder

Evaluering gennemført

3. Styrket myndig-

heds-samarbejde

om kontrolindsat-

sen

Ej igangsat

I proces

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Analysearbejdet om højere kvalitet i indkomstregistret har resulte-

ret i et bruttokatalog med 16 initiativer med henblik på at bidrage

til at løse de væsentligste udfordringer identificeret i kortlægningen

af indkomstregistret. Derudover er det videre arbejde overgået til

et nyt anvenderforum i regi af SKAT og med deltagelse af bl.a.

STAR. Anvenderforummet afholdt sit første møde i ultimo 2017 og

har til og med januar 2019 afholdt fem møder.

SKAT har i forbindelse med SFK-mødet den 19. juni 2018 afrap-

porteret en status for arbejdet i anvenderforummet, og der har si-

den da været god fremdrift i forhold til at implementere initiati-

verne. Hertil kommer at der den 9. oktober 2018 blev afholdt start-

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

møde i et nyoprettet indberetterforum, som blandt andet skal med-

virke til at øge kvaliteten af data i indkomstregistret. Det er aftalt

at holde 2-3 møder årligt i indberetterforum, og referat fra mø-

derne offentliggøres på skat.dk.

Derudover har styregruppen i løbet af møderækken i 2018 bl.a.

drøftet digitaliseringsklar lovgivning, status for udbetalinger og

kontrol samt behandlet status på det igangværende projekt med

kommunernes og Udbetaling Danmarks fælles pilotforsøg for ef-

fektmåling på kontroltrin 1 og 2, dvs. i ansøgningsfasen samt den

løbende udbetaling og opfølgning. Effektmålings-projektet er aftalt

mellem KL og regeringen som led i økonomiaftalen for 2018. Hertil

kommer at der er gennemført en analyse vedrørende en mulig ny

samlivsmodel. Analysen blev afrapporteret i SFK i december 2018.

Regeringen og kommunerne har desuden som led i aftale om kom-

munernes økonomi for 2018 aftalt at etablere et udviklingsværktøj

til understøttelse af det kommunale kontrolarbejde. På den bag-

grund er der nedsat en arbejdsgruppe med Beskæftigelsesministe-

riet (STAR) som formand og med deltagelse af KL, Udbetaling Dan-

mark og Finansministeriet (Digitaliseringsstyrelsen). Aftalen og

den nedsatte arbejdsgruppe er en udløber af evalueringsarbejdet

vedrørende Den Fælles Dataenhed i Udbetaling Danmark, som blev

afsluttet og afrapporteret i SFK i november 2017.

Evalueringen indeholder en række anbefalinger med henblik på at

optimere dataenhedens kontrolindsats, herunder bl.a. etablering af

et benchmarking- og monitoreringssystem vedrørende kommuner-

nes kontrolresultater og brugen af dataenhedens leverancer, bedre

og mere anvendelige resultatmål og nøgletal samt en række forslag

til at udvide Udbetaling Danmarks hjemler til registersamkøring.

Derudover pågår der i SFK-regi et analysearbejde om øget samar-

bejde vedrørende deling af oplysninger mellem myndigheder, og et

analysearbejde på formueområdet er blevet afsluttet, idet det ikke

har været muligt at gennemføre samtlige dele af analyseopgaven

om mere og bedre formuedata.

Endelig har SFK i 2018 gennemført foranalyser om henholdsvis

bedre og flere data om udrejste og udlændinge samt indkomstom-

rådet, hvilket pt. ikke har resulteret i yderligere analyser.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

8.2. EESSI - Elektronisk udveksling af oplysnin-

ger vedrørende socialsikring

EESSI (Electronic Exchange of Social Security Information) er et

kommende IT-system, som skal hjælpe socialsikringsmyndigheder

i hele EU med at udveksle oplysninger hurtigere og mere sikkert -

i overensstemmelse med forordning nr. 883/2004 og nr. 978/2009

om koordinering af social sikring mellem EU/EØS-landene.

Forordningen omfatter ydelser, der gives i forbindelse med syg-

dom, barsel, invaliditet, alderdom, efterladelse, arbejdsulykker og

erhvervssygdomme, dødsfald, arbejdsløshed, efterløn og familie-

ydelser. Kontanthjælp er ikke omfattet, da det ikke er en social

sikringsydelse.

Hovedparten af de oplysninger, der udveksles med andre instituti-

oner inden for EU, udveksles i dag på papir. Med etableringen af

EESSI vil de nationale institutioner kunne varetage al kommunika-

tion om grænseoverskridende aktiviteter som vedrører social sik-

ring ved hjælp af strukturerede elektroniske dokumenter. Det vil

bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling og sikre,

at borgere, der er omfattet af de relevante EU-regler, kan gøre

deres rettigheder gældende så hurtigt og effektivt som muligt.

EESSI vil endvidere kunne bidrage til at afdække omfanget af brug

af velfærdsydelser og mulige fejludbetalinger.

I forbindelse med EESSI har EU-kommissionen udviklet et udveks-

lingssystem kaldet RINA (Reference Implementation National Ap-

plication). Udvekslingssystemet vil kunne udveksle SED-dokumen-

ter (Structured Electronic Documents) og stilles i princippet gratis

til rådighed for EU-medlemsstaterne.

Deadline for alle EU-medlemsstater for etablering af EESSI er den

1. juli 2019. Flere medlemsstater og deres institutioner, inklusiv

enkelte danske institutioner (ATP/UDK og Styrelsen for Patientsik-

kerhed) vurderes fortsat udfordret implementeringsmæssigt på en-

keltstående ansvarsområder, som følge af en mere kompleks og

tidskrævende implementeringsproces i seneste release fra EU end

oprindeligt aftalt. Det anses derfor for forventeligt, at den samlede

plan forskydes med 6 måneder, og 4 måneder for dansk vedkom-

mende, men alene på enkelte ansvarsområder.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Det nationale knudepunkt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for etab-

lering af det nationale knudepunkt, hvor igennem al kommunika-

tion mellem danske institutioner og institutioner i de øvrige EU-

lande vil ske. Projektet er sat i gang i løbet af 2015 med henblik på

endelig ibrugtagning medio 2019.

Projektet er efter statens it-projektmodel i gennemførelsesfasen.

Der arbejdes på installation af AP og gateway, opsætning af miljøer

og installation af RINA. Endvidere skal projektet bidrage til en ny

database vedr. samtlige kompetente institutioner i EU-landene på

det sociale sikringsområde. Dette arbejde forventes fuldført primo

2019. Projektet følger delvist tidsplanen, således at STAR’s lokale

EESSI-projekt kan tilkoble sig knudepunktet som planlagt i første

halvår 2019 og STP’s/Udbetaling Danmarks samt Styrelsen for Pa-

tientsikkerheds tilkoblingsprojekter i efteråret 2019.

STAR’s lokale EESSI-projekt

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er ansvarlig for im-

plementering af EESSI inden for de områder, hvor styrelsen har

lovgivningsansvaret.

Status



STAR’s lokale EESSI-projekt går efter planen.

Valg af løsningsmodel er fuldt ud afklaret for alle STAR’s in-

teressenter (STAR-Brønderslev, WorkinDenmark, kommu-

ner, A-kasser).

Der er udarbejdet tilslutningsaftaler for de respektive inte-

ressenter (Kommuner og A-kasser på STAR’s område).

Uddannelse og træning af sagsbehandlere vil foregå i februar

og marts måned.

Test af RINA med myndigheder i andre lande vil foregå i

marts og april måned.

BUCerne (Business Use Case) på det internationale arbejds-

løshedsydelsesområde forventes at gå drift den 30. maj

2019.

BUCerne (Business Use Case) på sygedagpengeområdet for-

ventes at gå i drift den 30. juni.



Tilsynsrådet vil blive orienteret om fremdriften i STAR’s lokale

EESSI-projekt i de kommende statusrapporter.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

8.3. Faglig monitorering og skærpet tilsyn med

kommunernes indsats

I august 2018 indgik regeringen aftalen om en forenklet beskæfti-

gelsesindsats med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Radi-

kale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen forenkles be-

skæftigelsesindsatsen og der gives større frihed og incitament til

at tilpasse beskæftigelsesindsatsen.

Kommunerne får på baggrund af aftalen en større mulighed for at

tilrettelægge beskæftigelsesindsatsen. Den øgede kommunale fri-

hed følges af en styrket og systematisk faglig monitorering og op-

følgning på kommunernes indsats. Formålet er at skærpe fokus på

de kommuner, der ikke lever op til intentionerne i beskæftigelses-

lovgivningen.

Der skal således ske en systematisk monitorering af kommunens

beskæftigelsesindsats, og det skal i højere grad være muligt at

sætte ind over for de kommuner, der ikke lever op til deres ansvar

i beskæftigelsesindsatsen, og den frihed kommunerne får med re-

gelforenklingen.

8.3.1. Faglig monitorering af beskæftigelsesind-

satsen i alle kommuner

Monitoreringen vil ske på baggrund af målinger af både kommu-

nernes resultater og indsats. Resultatmålingen tager udgangspunkt

i kommunens formåen i forhold dens egne rammevilkår. For må-

lingen af kommunernes indsats lægges der op til at måle på kom-

munernes samtaler med de ledige samt andelen af ledige, som ikke

modtager et aktivt tilbud i løbet af deres ledighedsperiode.

Der fastsættes resultatmål og fokusmål, der årligt anvendes til at

udpege kommuner, der skal omfattes af skærpet tilsyn, kommu-

ner, der er i risikozonen samt kommuner som forbedrer sig og der-

ved ikke længere skal være under skærpet tilsyn.

På baggrund af monitoreringen og STAR’s opfølgning over for kom-

munerne udarbejdes en årlig redegørelse til Folketingets Beskæfti-

gelsesudvalg.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

8.3.2. Skærpet tilsyn

Den faglige monitorering suppleres med et systematisk skærpet

tilsyn over for kommuner, som ikke lever op til fastsatte fokusmål.

Redegørelse og genopretningsplan:

Det skærpede tilsyn vil in-

debære krav til kommunen om i første omgang at udarbejde rede-

gørelser og genopretningsplaner for, hvordan kommunen vil sikre,

at borgerne får en indsats i overensstemmelse med intentionerne.

I den forbindelse skal kommunen endvidere få foretaget en uvildig

sagsgennemgang på de områder, hvor kommunen har udfordrin-

ger.

Møde med beskæftigelsesministeren:

Herefter følger et møde

mellem kommunen og beskæftigelsesministeren med henblik på

politisk dialog om kommunens udfordringer.

8.3.3. Genopretningsperiode

Efter udarbejdelse af en redegørelse og genopretningsplan har

kommunen, der er omfattet af det skærpede tilsyn, en periode til

at genoprette indsatsen. Udviklingen i den kommunale indsats føl-

ges løbende og sammenholdes med den udarbejdede plan.

Såfremt der konstateres en tilfredsstillende udvikling i kommunen,

kan genopretningsperioden forlænges.

Kommunen sættes under administration

Sker der ikke en tilfredsstillende genopretning af den aktive ind-

sats, kan kommunen sættes under administration. Det indebærer,

at kommunen skal leve op til en minimumsindsats i form af centralt

fastsatte mål.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 9. Lufthavnstilsynet

Regeringen og Dansk Folkeparti har som en del af finanslovsaftalen

for 2018 besluttet at genindføre lufthavnstilsynet, der er rettet mod

personer, der uberettiget har modtaget en ydelse under ophold i

udlandet. Der er afsat 2,2 mio. kr. årligt til tilsynet i perioden 2018-

2021, hvilket vurderes at kunne finansiere ca. 27 kontrolaktioner

årligt.

Regeringen og Dansk Folkeparti har med finanslovsaftalen for 2019

besluttet at styrke det eksisterende lufthavnstilsyn med yderligere

2 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022.

Formålet med lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbe-

talt forsørgelsesydelser af en a-kasse eller en kommune til borgere,

der ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig i udlandet i

perioden og dermed ikke stået til rådighed. Når der opstår formod-

ning om en fejludbetaling, er det borgerens a-kasse eller den kom-

mune, som har udbetalt ydelsen, der træffer afgørelse om retten

til ydelsen. Hjemlen til at gennemføre tilsynene fremgår af Arbejds-

løshedsforsikringslovens § 91 b, stk. 1-5.

Status - 2018

Som det fremgår af tabellen har lufthavnstilsynet i 2018 gennem-

ført i alt 27 kontrolaktioner og kontrolleret i alt 8.779 passagerer.

Fem af kontrolaktionerne er gennemført i Billund Lufthavn, seks i

Aalborg Lufthavn - de øvrige 16 er gennemført i Kastrup Lufthavn.

Tabel 35. Resultater af lufthavnstilsynet 2018:

Antal kon-

Antal indberetnin-

trolaktio-

trollerede

ger til a-kasse

ner

personer

/kommuner

1. kvartal

610

Samlet tilbage-

betalings-beløb

144.964 kr.

Antal henlagte

sager

2. kvartal

2.773

135

1.461.089 kr.

3. kvartal

2.495

1.776.092 kr.

4. kvartal

2.901

170.284. kr.

I alt

8.779

331

3.822.429 kr.

155

Note:

Kolonnerne ”samlet tilbagebetalingsbeløb” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbage-

meldingerne indløber fra kommuner og a-kasser. Det forventes således, at det samlede tilbagebetalingsbe-

løb fra kontrollen gennemført i 4. kvartal bliver betydeligt større

Angiver antallet af sager, der er henlagt efter sagsbehandlingen i a-kassen/kommunen.

Henlæggelsen kan fx skyldes, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at personen har

søgt om ferie.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Med genindførelsen af lufthavnstilsynet har Beskæftigelsesministe-

riet ved Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) gen-

optaget kontrolsamarbejdet med Toldstyrelsen. STAR har deltaget

i fælles kontrolaktioner med Toldstyrelsen i Kastrup Lufthavn, Aal-

borg Lufthavn, og i Billund lufthavn.

STAR har indgået aftale med Toldstyrelsen om løbende at modtage

indberetninger, når Toldstyrelsen i forbindelse med deres kontrol-

arbejde støder på ydelsesmodtagere, der har været udrejst, og der

er en formodning for, at de har modtaget ydelser med urette. Disse

indberetninger bliver i lighed med de sager, der opstår ved STAR’s

egne kontrolaktioner, sendt til henholdsvis a-kasser og kommuner.

Samarbejdet med Toldstyrelsen har givet anledning til at rejse til-

bagebetalingskrav på knap 0,5 mio. kr.

Tabel 36. Resultatet af indberetninger fra Toldstyrelsen 2018

Antal indberetninger

Samlet tilbagebetalingsbeløb

til a-kasse /kommuner

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

229.289 kr.

235.197 kr.

8.029 kr.

27.378 kr.

499.893 kr.

Antal henlagte sager

Note: Kolonnerne ”samlet tilbagebetaling” og ”antal henlagte sager” opdateres i takt med at tilbagemeldin-

gerne indløber fra kommuner og a-kasser

Status efter 4. kvartal 2018 for den samlede effekt af styrelsens

lufthavnskontroller og af indberetningerne fra Toldstyrelsen.

I alt 371 personer er indberettet til deres a-kasse/kommune, idet

der er formodning om, at de i forbindelse med ophold i udlandet

har modtaget ydelser med urette - heraf 331 fra det genindførte

lufthavnstilsyn og 40 fra samarbejdet med Toldstyrelsen.

Angiver antallet af sager, der er henlagt efter sagsbehandlingen i a-kassen/kommunen.

Henlæggelsen kan fx skyldes, at den efterfølgende sagsbehandling viser, at personen har

søgt om ferie.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

A-kasser/kommuner har pr. 1. januar 2019 truffet afgørelse om

tilbagebetaling af i alt ca. 4,3 mio. kr., heraf ca. 3,8 mio. fra luft-

havnstilsynet og ca. 0,5 mio. fra samarbejdet med Toldstyrelsen.

A-kasser/kommuner har pr. 1. januar 2019 truffet afgørelse om

tilbagebetaling af i alt ca. 4,3 mio. kr., heraf ca. 3,8 mio. fra luft-

havnstilsynet og ca. 0,5 mio. fra samarbejdet med Toldstyrelsen.

Der mangler fortsat et stort antal tilbagemeldinger fra kommuner

og a-kasser vedr. 4. kvartal, hvorfor det samlede tilbagebetalings-

beløb forventes at blive en del større.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Kapitel 10. Rigsrevisionsundersøgel-

ser

Rigsrevisionen gennemfører løbende særskilte beretningsundersø-

gelser af udvalgte udgifts- og tilsynsområder, hvor kommunerne

eller a-kasserne modtager refusion fra staten. I 2018 har Rigsrevi-

sionen afgivet beretninger på Beskæftigelsesministeriets område

vedrørende tre ministeriers, herunder Beskæftigelsesministeriets,

tilsyn med refusionen til kommunerne.

10.1. Beretninger i 1. halvår 2018 på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen afgivet følgende beretnin-

ger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr.

9/2017)

Jobcentrenes effektivitet (nr. 5/2018)

10.1.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne

Rigsrevisionen tog i marts 2017 initiativ til undersøgelsen og afgav

i januar 2018 en beretning om Beskæftigelsesministeriets, Børne-

og Socialministeriets og Udlændinge- og Integrationsministeriets

tilsyn med refusionen til kommunerne.

Rigsrevisionen har i forbindelse med undersøgelsen gennemført en

stikprøve af kommunale sager, som viser et højt fejlniveau i kom-

munernes behandling af sager, hvor kommunerne får refusion fra

staten.

Statsrevisorerne fandt det på baggrund af Rigsrevisionens beret-

ning utilfredsstillende, at der er et højt fejlniveau i kommunernes

behandling af sager, hvor de modtager refusion fra staten, og der-

for er vurderingen, at der er behov for at forbedre ministeriernes

tilsyn med områder, hvor kommunerne anmoder om refusion for

deres udgifter, så ministeriernes del af statsregnskabet på refusi-

onsområdet er korrekt.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Af Rigsrevisionens stikprøve på 170 sager på tværs af ministerierne

blev der på Beskæftigelsesministeriets område ikke fundet fejl i sa-

ger om fleksjob med indtægtsreguleret tilskud. I syv sager vedrø-

rende mentorudgifter ved ressourceforløb forelå der ikke dokumen-

tation for fastsættelsen af mentorens timetal.

Beskæftigelsesministeriet og STAR indledte allerede i 2017 et ud-

viklingsarbejde med at modernisere og målrette den nuværende

revisionsmodel. Udviklingsarbejdet er igangsat særligt med henblik

på at sikre mere klare retningslinjer for de kommunale revisorers

arbejde, som er en central forudsætning for ministeriernes tilsyn

og kontrol med statstilskud til kommunerne.

Sigtelinjerne for moderniseringen af den eksisterende tilsyns- og

revisionsmodel tager særligt udgangspunkt i følgende:



Træfsikkerheden

i revisorernes afrapportering skal forbed-

res.

Styrket gennemsigtighed

skal understøtte kommunal selv-

regulering og benchmarking på tværs af kommuner.

En styrket gennemsigtighed skal på længere sigt ske på

baggrund af en mere

moderne digital afrapporteringsform.

En mere tidstro afrapportering af de kommunale revisions-

resultater skal understøtte, at ministerier, kommunalbesty-

relser og tilsynsmyndigheder hurtigt kan gribe ind med

henblik på at rette op på fx en uhensigtsmæssig eller fejl-

agtig kommunal praksis.

Der skal i højere grad

stilles krav til revisorernes konklusio-

ner

for de enkelte bevillinger og bl.a. fastlægges væsentlig-

hedsniveauer for forskellige typer af fejl.

Den kommunale revision skal i videst mulige omfang bygge

på

valide og ensartede data.



Beskæftigelsesministeriet og de involverede ministerier har lø-

bende inddraget de relevante institutioner og aktører, herunder KL

og de kommunale revisorer, som led i udviklingen af en mere mo-

derne revisionsmodel, der sikrer en effektiv afrapportering og op-

følgning på de kommunale revisionsresultater.

Beskæftigelsesministeriet sigter på, at anbefalingerne til en forbed-

ret kommunal revisionsmodel kan implementeres med virkning fra

1. januar 2020.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

10.1.2. Jobcentrenes effektivitet

Rigsrevisionen afgav i november 2018 beretning til Statsreviso-

rerne om jobcentrenes effektivitet. Beretningsundersøgelsen har til

formål at vurdere, om jobcentrene er effektive, og om Beskæfti-

gelsesministeriet har fokus på jobcentrenes effektivitet, når mini-

steriet følger op på beskæftigelsesindsatsen.

Rigsrevisionen vurderer, at Beskæftigelsesministeriet generelt i til-

strækkelig grad overvåger, analyserer og følger op på beskæftigel-

sesindsatsen i jobcentrene.

Samtidig finder Rigsrevisionen det positivt, at Beskæftigelsesmini-

steriet blandt andet stiller data om jobcentrenes indsatser og re-

sultater til rådighed for kommunerne med henblik på, at et jobcen-

ter kan sammenligne sine resultater med andre jobcentre.

Rigsrevisionen finder det desuden hensigtsmæssigt, at ministeriet

fremadrettet har fokus på at inddrage udgifter i den løbende op-

følgning på beskæftigelsesområdet.

På baggrund af beretningen gør Statsrevisorerne opmærksom på,

at Rigsrevisionens undersøgelse af jobcentrenes effektivitet tilve-

jebringer ny viden om, at jobcentrene kan få flere ledige i arbejde

–

uden at øge de statslige og kommunale udgifter.

I undersøgelsen er det således teknisk beregnet, at hvis de mindre

effektive jobcentre løfter sig op på niveau med de mest effektive

jobcentre, kan antallet af ledige på overførselsindkomst reduceres

med cirka 18.000 fuldtidspersoner. Alternativt er det beregnet, at

udgifterne til beskæftigelsesindsatsen kan nedbringes med 1,45

mia. kr.

For at realisere effektiviseringspotentialet finder Statsrevisorerne

det hensigtsmæssigt, at Beskæftigelsesministeriet skaber grundlag

for, at de mindst effektive jobcentre kan lære af de jobcentre, der

opnår de bedste og varige resultater med de samme udgifter.

Beskæftigelsesministeriet har allerede igangsat eller gennemført

en række initiativer, der understøtter en mere effektiv beskæfti-

gelsesindsats, herunder bl.a. aftalen fra august 2018 om en for-

enklet beskæftigelsesindsats.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

Derudover sigter Beskæftigelsesministeriet på at adressere Rigsre-

visionens og Statsrevisorernes konklusioner med en række yderli-

gere initiativer:



Beskæftigelsesministeriet vil fremadrettet inddrage udgifts-

oplysninger i relevante analyser af kommunernes beskæfti-

gelsesindsats. Brugen af udgiftsoplysninger i analyseøje-

med vil bygge på de data, der allerede er adgang til i dag.

Beskæftigelsesministeriet vil undersøge mulighederne for

at oprette nye nøgletalsopgørelser om kommunernes udgif-

ter til beskæftigelsesindsatsen på baggrund af den eksiste-

rende registreringsramme.

Beskæftigelsesministeriet vil fortsætte arbejdet med at un-

derstøtte og benchmarke kommunernes beskæftigelsesind-

sats, så jobcentrene kan lære af hinanden.

Beskæftigelsesministeriet lægger op til, at det i forbindelse

med aftalen om kommunernes økonomi for 2020 drøftes,

hvordan Beskæftigelsesministeriet bedst muligt kan samar-

bejde med kommunerne om blandt andet at følge op på de

ovenfor skitserede initiativer og Rigsrevisionens analyse af

jobcentrenes effektivitet.



Beskæftigelsesministeriet sigter med de ovenstående initiativer på

yderligere at understøtte en effektiv indsats i de kommunale job-

centre til gavn for den samlede nationale beskæftigelsesindsats.

10.2. Opfølgning på beretninger på Beskæfti-

gelsesministeriets tilsynsområde

Rigsrevisionen følger op på de tidligere afgivne beretninger og

Statsrevisorernes bemærkninger, jf. sædvanlig praksis. Det sker

først på baggrund af ministerens redegørelse for de foranstaltnin-

ger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, idet

Rigsrevisionen inden en måned efter modtagelsen fremsender sine

bemærkninger til Statsrevisorerne, jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk.

2 og 4.

Det vurderes i den forbindelse, om sagen kan afsluttes, eller om

Rigsrevisionen fortsat vil følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om et eller flere punkter fra beretningen. Såfremt sagen

fortsat følges, udarbejder Rigsrevisionen endnu et opfølgningsnotat

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

på et senere tidspunkt. I første halvår 2018 har Rigsrevisionen

afgivet opfølgningsnotater til Statsrevisorerne på nedenstående

beretninger på Beskæftigelsesministeriets tilsynsområde:



Ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne (nr.

9/2017)

10.2.1. Ministeriernes tilsyn med refusionen til

kommunerne (opfølgning)

Rigsrevisionen har i notat af 29. juni 2018 fulgt op på beretning nr.

9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne.

Notatet bygger på de involverede ministres redegørelser, herunder

beskæftigelsesministerens redegørelse af 1. juni 2018 om de for-

anstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning

til.

Rigsrevisionen finder det positivt:



at Beskæftigelsesministeriet og de øvrige ministerier har

igangsat et tværministerielt udviklingsarbejde med henblik

på at modernisere tilsynet med de kommunale udgiftsom-

råder med statsrefusion

at ministerierne vil opstille modeller for løbende afrapporte-

ring, tættere opfølgning over for kommunerne samt opstille

klare definitioner for klassificering af fejl efter væsentlighed

at ministeriernes moderniseringsarbejde vil indebære stil-

lingtagen til retningslinjerne for tema-, fokus- og turnusre-

visioner, herunder en eventuelt styrket opfølgning på Anke-

styrelsens praksisundersøgelser

at beskæftigelsesministeren på baggrund af Rigsrevisio-

nens resultater har indskærpet kommunalbestyrelsens an-

svar over for borgmestrene og vil opstille en model for,

hvordan ministeriet følger tættere op over for kommu-

nerne.



Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevi-

sorerne om moderniseringen af tilsynet med de kommunale ud-

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

giftsområder med statsrefusion, herunder primært om det nye til-

syn giver ministerierne et bedre grundlag for at aflægge et korrekt

statsregnskab.

10.3. Øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen afgivet følgende øvrige be-

retninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering:



Udflytning af statslige arbejdspladser (nr. 18/2017)

10.3.1. Udflytning af statslige arbejdspladser

På baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne igangsatte Rigs-

revisionen en tværministeriel undersøgelse om første runde af ud-

flytningen af statslige arbejdspladser, hvortil det forberedende ar-

bejde blev påbegyndt i juni 2015. Undersøgelsen omhandler bl.a.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Rigsrevisionen vurderer i beretningen, at ministeriernes arbejde

med at udflytte de statslige arbejdspladser samlet set har været

varetaget hensigtsmæssigt. Samtidig konstaterer Rigsrevisionen,

at udflytningen har haft negative konsekvenser for institutionernes

produktion, hvilket også har påvirket borgere og virksomheder.

På baggrund af Rigsrevisionens konklusioner finder Statsreviso-

rerne det tilfredsstillende, at ministeriernes arbejde med at udflytte

de statslige arbejdspladser samlet set har været varetaget tilfreds-

stillende. Endvidere konstaterer Statsrevisorerne, at udflytningen

–

som forventet

–

har medført en produktionsnedgang i institutio-

nerne, herunder længere sagsbehandlingstider, som borgerne og

virksomheder har kunnet mærke.

10.4. Opfølgning på øvrigt afgivne beretninger

I første halvår 2018 har Rigsrevisionen fulgt op på følgende øvrige

beretninger, som vedrører Beskæftigelsesministeriets Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering:



Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører (nr. 5/2016)

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 57: Statusrapport vedrørende tilsynet med a-kasser og kommuner for hele 2018, fra beskæftigelsesministeren

10.4.1. Styring af it-sikkerhed hos it-leverandører

(opfølgning)

Rigsrevisionens undersøgelse af it-sikkerhed hos it-leverandører

omhandler fem myndigheder og seks it-systemer,

herunder STAR’s

Det Fælles Datagrundlag (DFDG). Rigsrevisionen har taget initiativ

til undersøgelsen, som er baseret på it-revisioner udført i 1. halvår

2016.

Rigsrevisionen har i et afsluttende opfølgningsnotat af 25. juni

2018 vurderet, at sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionens konklusion bygger på, at Finansministeriet har ud-

arbejdet en vejledning, hvor de præciserer omfanget af Finansmi-

nisteriets tilsyn med Statens It på kundernes vegne og beskriver

ansvars- og opgavefordelingen mellem Finansministeriet og Sta-

tens It’s kunder, herunder STAR.

Rigsrevisionen finder, at det er et godt udgangspunkt for fordeling

af ansvar og opgaver og vil som led i it-revision fortsat følge, om

tilsynskonceptet også fungerer i praksis.