Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2076725_0001.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK
Analyse:
UDBETALING DANMARKS SYSTEMATISKE
OVERVÅGNING
Af Birgitte Arent Eiriksson, vicedirektør i Justitia
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0002.png
Udebetaling Danmarks systematiske overvågning
© Justitia og forfatteren, 2019
e-ISBN: 978-87-970849-4-6
Justitia - Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Lautrupsgade 13, 3. sal. 2100 København Ø
www.justitia-int.org
[email protected]
Justitia er Danmarks eneste juridiske tænketank, der alene har fokus på retssikkerhed og
frihedsrettigheder. Justitias formål er gennem analyser af høj faglig kvalitet og fremsættelse af
konkrete juridiske løsningsforslag at påvirke den offentlige og politiske dagsorden med henblik
på at fremme en politisk kultur, hvor disse værdier nyder den nødvendige respekt.
Justitias publikationer kan frit citeres med tydelig kildeangivelse.
Publikationen er en del af projekterne Socialt udsattes retssikkerhed og Effektiv domstolsprøvelse.
Projekterne støttes af:
Herudover støttes projekterne yderligere af:
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0003.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Indholdsfortegnelse
1. Resumé
2. Indledning
2
4
3. Socialt bedrageri og fejludbetalinger
4. Udbetaling Danmarks beføjelser
5. Udbetaling Danmarks databaserede overvågning
5.1. Datasamkøringer i Den Fælles Dataenhed
5.2. Kommunernes kontrol
5.3. Udbetaling Danmarks kontrol
5.4. Hvor mange borgere bliver der reelt behandlet oplysninger om?
6
7
10
10
11
14
16
6. Menneskeretlige begrænsninger i adgangen til databaseret overvågning
6.1. Reglerne i EMRK og EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
6.2. Vurdering
7. Myndighedernes sagsbehandlingskvalitet
18
18
19
21
8. Konklusion
9. Bilag
Bilag 1
Bilag 2
23
27
27
28
Justitia
Lautrupsgade 13, 3. Sal
2100 København Ø
23926100
[email protected]
1
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0004.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
1. Resumé
I lande med velfærdssystemer er det nødvendigt med en vis form for kontrol, hvis man skal forhindre
misbrug af offentlige ydelser og dermed borgernes skattekroner. Det er et samfundsmæssigt
problem og stødende for den kollektive retsfølelse, hvis borgerne får udbetalt ydelser, som de ikke
er berettigede til, særligt når der er tale om bevidst snyd.
Selvom der således er gode grunde til at føre kontrol med udbetaling af sociale ydelser, må det være
en forudsætning, at kontrollen udøves på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og at kontrollen
ikke udhuler borgernes fundamentale rettigheder, herunder borgernes ret til privatliv og beskyttelse
af personoplysninger.
Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark løbende fået udvidet sin adgang til at indhente
og behandle oplysninger om borgerne uden deres samtykke eller nogen konkret anledning. Det
gælder ikke kun i forhold til borgere, der ansøger om eller allerede modtager ydelser, men også
deres samlevere, ægtefæller og andre husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og
husstandsmedlemmer.
Allerede nu har Udbetaling Danmark således meget vide beføjelser til
–
uden borgernes kendskab
–
at indsamle, opbevare, samkøre og videregive personoplysninger. Samtidig viser nye oplysninger, at
Udbetaling Danmark i praksis behandler oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning. En stor
del af databehandlingen omfatter løbende elektroniske datasamkøringer af omfattende mængder
oplysninger om en meget stor del af befolkningen fra forskellige offentlige og private registre,
hvorved der dannes nye oplysninger om borgerne, som er af privat karakter, ligesom resultatet af
samkøringerne kan give anledning til mistanke om strafbare forhold i form af socialt bedrageri.
Det er ikke muligt at lave en fyldestgørende vurdering af Udbetaling Danmarks databaserede
overvågning, men meget taler for at anse overvågningen for at være i strid med borgernes ret til
privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Dette skyldes særligt, at de løbende datasamkøringer
om en meget stor del af befolkningen uden deres samtykke eller nogen konkret anledning må anses
for at overskride de grænser, som overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver. Data viser, at
Udbetaling Danmarks løbende datasamkøringer på egne områder omfatter op til 2,7 mio. ikke unikke
ydelsesmodtagere. Alligevel lykkedes det alene Udbetaling Danmark at finde 705 sager i 2017 og
1.094 sager i 2018, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser på grund af fejl
eller snyd. Endvidere foretog Udbetaling i 2017 alene politianmeldelse i ca. 25 tilfælde.
Rapporten peger desuden på, at der fortsat er behov for at værne om borgernes grundlæggende ret
til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Det gælder ikke mindst i denne tid, hvor nye
teknologier løbende byder sig til med effektive digitale kontrolforanstaltninger og anvendelse af
kunstig intelligens, som via datasamkøringer kan lave intense profileringer af borgerne med henblik
på at forudsige deres adfærd.
Samtidig taler hensynet til borgernes retssikkerhed for en ændring af fokus i kontrolindsatsen. Det
gælder både en generel sikring af sagsbehandlingens kvalitet på ydelsesområderne og en
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0005.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
omlægning af kontrollen fra at være bagudrettet med fokus på fejl og snyd til at have fokus på
ydelsens berettigelse på ansøgningstidstidspunktet og ved efterfølgende ændringer af
ydelsesmodtagerens forhold.
Rapporten anbefaler:
•
At Udbetaling Danmarks eksisterende beføjelser til at indsamle, opbevare, samkøre og
videregive oplysninger til brug for den bagudrettede kontrol (kontroltrin 3) nøje
gennemgås med henblik på en vurdering af, om kravene til at foretage indgreb i
borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger er opfyldt. Det gælder
særligt kravene om et klart og forudsigeligt lovgrundlag, og at indgrebet skal kunne
anses for nødvendigt og proportionalt.
•
At Udbetaling Danmark ikke får flere beføjelser til at indsamle, opbevare, samkøre og
videregive oplysninger til brug for den bagudrettede kontrol af ydelsesmodtagere
(kontroltrin 3).
•
At eventuelle forslag om anvendelse af ny teknologi til brug for kontrol, herunder kunstig
intelligens, nøje overvejes i forhold til borgernes grundlæggende rettigheder,
samfundsmæssige værdier og etiske grænser for databehandling.
•
At den databaserede kontrol på ydelsesområderne generelt omlægges fra at være en
bagudrettet kontrol med henblik på at identificere sager med fejludbetalinger og snyd
(kontroltrin 3) til at være en kontrol af, om borgeren opfylder betingelserne på
ansøgningstidspunktet og ved eventuelle senere ændringer i borgerens forhold af
betydning for ydelsens berettigelse (kontroltrin 1 og 2).
•
•
At den bagudrettede kontrol (kontroltrin 3) herefter afvikles eller som minimum i højere
grad målrettes, så den fremover omfatter langt færre borgere.
At den generelle sagsbehandlingskvalitet på ydelsesområderne hos både kommunerne
og Udbetaling Danmark styrkes med henblik på at sikre bedre afgørelser fra sagernes
start.
•
At der sikres en højere grad af transparens i Udbetaling Danmarks databehandlinger,
herunder særligt datasamkøringerne, således at offentligheden løbende kan få et bedre
indblik i de enkelte kontrolmetoders omfang og resultat.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0006.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
2. Indledning
I Danmark har det traditionelt været kommunerne, som havde det primære ansvar for udbetaling af
sociale ydelser. Det ændrede sig dog, da
Udbetaling Danmark
blev oprettet i 2010 med henblik på
at samle og effektivisere en stor del af kommunernes administration af sociale ydelser. Efter en to-
årig etableringsfase blev Udbetaling Danmark funktionsdygtig i 2012 og overtog en række
sagsområder fra kommunerne, ligesom der senere blev overført en række yderligere sagsområder
til Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark er ikke en traditionel offentlig myndighed, men en offentligt reguleret,
selvejende institution med myndighedsansvar, hvilket bl.a. betyder, at også forvaltningsloven og
offentlighedsloven gælder for Udbetaling Danmark
.
1
Udbetaling Danmark udfører ligesom andre sociale myndigheder
kontrol med udbetalingen af
ydelser.
Kontrollen kan inddeles i tre trin:
2
Kontroltrin 1
Den kontrol, der foretages, når en borger ansøger om en ydelse.
3
Her
kontrolleres de oplysninger, som borgeren giver i ansøgningen.
4
Kontroltrin 2
Løbende kontrol af, om borgere, der allerede modtager en ydelse, fortsat har
ret til dette.
5
Her er fokus på ændringer i ydelsesmodtageres forhold,
6
f.eks.
ændringer i indkomst eller adresse.
7
Kontroltrin 3
Sager, der udtages til særlig kontrol, fordi der er mistanke om fejludbetalinger
eller forsøg på snyd.
8
Denne rapport omhandler den del af Udbetaling Danmarks kontrol på kontroltrin 3, som er
databaseret. Det vil sige sager, der på baggrund af
omfattende systematiske datasamkøringer
udtages til særlig kontrol, fordi der er mistanke om fejludbetalinger eller forsøg på snyd. Disse
datasamkøringer foretager Udbetaling Danmark ikke kun på de ydelsesområder, som Udbetaling
Danmark selv er ansvarlig for, men også på vegne af andre myndigheder, herunder ikke mindst
kommunerne, som herefter selv undersøger de konkrete sager nærmere. Som noget relativt nyt er
Udbetaling Danmark også begyndt at anvende datasamkøring til kontrol af visse ydelsestyper på
Lovbekendtgørelse 2016-12-06 nr. 1506 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark § 1 (herefter lov om
etablering af Udbetaling Danmark), lovforslag 2010-11-11 nr. L 57 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark,
bem. til § 1 og lovforslag 2012-02-09 nr. L 86 om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark, alm. bem. pkt. 1.
2
Se eksempelvis ”Effektrapport
hele 2018”
af KL (2019),
s.
6 og ”Evalueringen af Den Fælles Dataenhed” af Deloitte (2017).
3
”Effektrapport
hele 2018”af
KL (2019),
s. 6.
4
”Analyse af socialt snyd og fejludbetalinger” af Deloitte (2012), s. 6.
5
”Effektrapport
hele 2018”af
KL (2019),
s. 6.
6
”Evaluering af Den Fælles Dataenhed” af Deloitte (2017), s. 3 og ”Effektrapport
hele 2018”af
KL (2019),
s. 6.
7
Der er flere steder konkret i ydelseslovgivningen fastsat nærmere regler om den løbende kontrol. Se eksempelvis bekendtgørelse
2018-12-13 nr. 1635 om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. §§ 3 og 4 og lovbekendtgørelse 2019-
03-13 nr. 247 om aktiv socialpolitik § 10.
8
”Evaluering af Den Fælles Dataenhed” af Deloitte (2017), s. 3 og ”Effektrapport
hele 2018”af
KL (2019),
s. 6.
1
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0007.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
kontroltrin 1 og 2.
Her sker kontrollen altså allerede, når borgerne ansøger om ydelser, og som led
i den løbende kontrol af, om der sker ændringer i borgernes forhold, som kan have betydning for
udbetalingen af ydelser.
9
Denne udvikling er ikke overraskende, da det ifølge evalueringen af Den
Fælles Dataenhed fra 2017 hele tiden har været hensigten, at kontrollen skulle rykkes frem, således
at datasamkøring også anvendes til at
forhindre
fejludbetalinger og ikke kun til at opdage sager med
fejludbetalinger eller snyd efter udbetaling har fundet sted.
10
Den databaserede kontrol forestås af
Den Fælles Dataenhed
i Udbetaling Danmark. De
lovgivningsmæssige rammer for Den Fælles Dataenhed blev skabt i 2015
11
og udmøntede en aftale
mellem Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen om kommunernes økonomi.
12
Enheden
blev oprettet med henblik på at styrke kontrollen med sociale ydelser og tilskud i både kommunerne
og Udbetaling Danmark. Dette sker i vidt omfang ved jævnlige elektroniske samkøringer af
omfattende mængder personoplysninger på tværs af en lang række offentlige og private registre
med henblik på at identificere sager, der bør undersøges for fejludbetalinger og snyd.
Justitia har
tidligere kritiseret
denne omfattende og systematiske databehandling, der anses for at
indebære en intens overvågning af borgerne. Justitia offentliggjorde i februar 2015 en analyse om
Udbetaling Danmarks beføjelser og datasamkøringspraksis,
13
og i 2018 blev Udbetaling Danmarks
databehandling tillige behandlet i et bogkapitel om social digital kontrol.
14
Denne rapport
omhandler ligeledes Udbetaling Danmarks overvågning af borgerne gennem
indsamling, opbevaring deling og samkøring af personoplysninger, men inddrager helt nye
oplysninger om databehandlingernes omfang og nye kvantitative data om omfanget og resultaterne
af de omfattende og systematiske datasamkøringer, som er fundamentet for en stor del af kontrollen
med udbetaling af sociale ydelser. Desuden indeholder rapporten anbefalinger om de overvejelser,
der bør indgå ved eventuelle forslag om yderligere beføjelser til Udbetaling Danmark, og hvordan
kontrollen fremover bør tilrettelægges, hvis man i højere grad vil varetage hensynet til borgernes
retssikkerhed samt borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger. Det er håbet, at
den nye regering og de øvrige partier i Folketinget vil lade sig inspirere heraf.
På kommunernes områder foretog Den Fælles Dataenhed pr. marts 2019 datasamkøring på kontroltrin 1 og 2 på kontanthjælp. Ifølge
KL har der også i 4. kvartal af 2018 og 1. kvartal af 2019 været gennemført et pilotprojekt med datasamkøring på sygedagpenge på
kontroltrin 2. Bl.a. pga. meget begrænset effekt arbejdes der dog ifølge KL pt. på med en model, hvor kriterierne på sygedagpenge i
stedet skal anvendes som kriterier på kontroltrin 3,
”Effektrapport hele 2018” af KL (2019), s. 8.
På Udbetaling Danmarks områder foretog
Den Fælles Dataenhed pr. marts 2019 datasamkøring på kontroltrin 2 på familieydelse og pension, og det forventes, at der i fremtiden
skal registersamkøres på kontroltrin 1 på familieydelser, jf. Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
10
”Evaluering af Den Fælles Dataenhed” af Deloitte (2017), s. 3-5.
11
Lov 2015-04-29 nr. 523 og lovforslag 2015-02-25 nr. L148, pkt. 1 og 5.2.
12
’Aftale om kommunernes økonomi for 2015’ aftale mellem regeringen og KL
(2014), s. 17.
13
”Udbetaling Danmark: En trussel mod privatlivets fred og retten til databeskyttelse” af Jacob Mchangama (2015). Analysen er
tilgængelig på Justitias hjemmeside
14
Eksponeret
–
grænser for privatliv i en digital tid, 2018, red. af Rikke Frank Jørgensen og Birgitte Kofoed Olsen: Social digital kontrol er
på kant med borgernes ret til privatliv af Birgitte Arent Eiriksson. Bogkapitlet er offentliggjort på Justitias hjemmeside.
9
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0008.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
3. Socialt bedrageri og fejludbetalinger
Der findes ingen sikre tal på det samlede omfang af socialt bedrageri og fejludbetalinger af sociale
ydelser i Danmark. Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har i et folketingssvar fra
2018 oplyst, at KL på daværende tidspunkt senest havde opgjort den samlede (forventede) effekt af
kommunernes samlede kontrolindsat
15
for 2017 til 407 mio. kr., mens Udbetaling Danmark i 2017
havde
opgjort
resultatet
af
sin
samlede
kontrolindsats
til
144
mio.
kr.
16
De
af
beskæftigelsesministeren oplyste 407 mio. kr. på kommunernes områder var dog udtryk for den
forventede helårseffekt på baggrund af resultaterne fra 1. halvår af 2017.
17
Kommunernes endelige
resultat for hele 2017 endte på 333 mio. kr.
18
Resultatet af kommunernes og Udbetaling Danmarks samlede kontrolindsats (herunder
datasamkøringerne) lå således i
2017
på
477 mio. kr.,
som omfatter både tilbagebetalinger og
fremtidige besparelser i en periode.
I 2018 har KL opgjort effekten af sine kontrolsager for 2018 til 435 mio. kr.
19
Der er således sket en
stigning i kommunernes resultat i forhold 2017, hvilket ifølge KL indikerer, at indsatsen løbende
forbedres. Resultatet for Udbetaling Danmark i 2018 var ca. 117 mio. kr.
20
Resultatet af kommunernes og Udbetaling Danmarks samlede kontrolindsats (herunder
datasamkøringerne) lå således i
2018
på ca.
552 mio. kr.,
som igen omfatter både tilbagebetalinger
og fremtidige besparelser i en periode.
Andre tidligere undersøgelser peger på, at der udbetales flere uberettigede ydelser. I det ovenfor
nævnte folketingssvar henviste tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen også til en
undersøgelse fra SFI fra 2011, hvor det med betydelig usikkerhed var skønnet, at det danske omfang
af fejludbetalinger som følge af socialt bedrageri, borgerfejl og myndighedsfejl udgjorde 2-4 procent
af udgifterne til sociale ydelser. Ifølge SFIs undersøgelse svarede det til, at der årligt blev overudbetalt
sociale ydelser for 5-10 mia. kr.
21
Til sammenligning kan det nævnes, at der i 2017 blev opdaget forsikringssvindel i 3.943 sager for i
alt 594 mio. kroner. Forsikringsselskaberne har imidlertid ikke de samme kontrolmuligheder som
Udbetaling Danmark og kommunerne, og derfor må antallet af uopdagede sager også anslås til at
være væsentlig højere. Internationale undersøgelser peger på, at op mod 10 procent af
15
16
17
Ved den samlede kontrolindsats er datasamkøringer kun en del af kontrollen.
BEU, Alm.del (2017/18) Endeligt svar på spørgsmål 261.
”Effektrapport 2017 første halvår” af KL (2017), s. 10
”Effektrapport 2017” af KL (2018),
s. 9
19
”Effektrapport hele 2018” af KL (2019), s. 9. Tallene er opregnet til landstal og inkluderer både tilbagebetalingskrav og fremadrettede
besparelser.
20
Oplyst på møde med Udbetaling Danmark den 10. juli 2019.
21
”Socialt bedrageri. Et litteraturstudie” af Mikkel Bo Madsen m.fl.
(2011), s. 8-9.
18
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0009.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
erstatningsudbetalingerne skyldes forsikringssvindel.
22
Omregnet til danske forhold vil det svare til,
at der blev svindlet for 4,3 mia. kr. af de i alt 43 mia. kr., der i 2017 blev ubetalt i erstatninger.
23
Fejludbetalinger og snyd på det sociale område udgør således et væsentligt mindre problem end
eksempelvis forsikringssvindel. Alligevel har de sociale myndigheder meget vide kontrolbeføjelser,
hvilket
–
særligt for Udbetaling Danmarks vedkommende
–
er behandlet i kapitel 4 nedenfor.
4. Udbetaling Danmarks beføjelser
De sociale myndigheder, og særligt Udbetaling Danmark, har gennem de seneste år fået en meget
vid adgang til bl.a. at indhente, samkøre og videregive oplysninger om borgerne uden deres
samtykke eller nogen konkret anledning. Det gælder ikke kun i forhold til de borgere, der ansøger
om eller allerede modtager sociale ydelser, men også deres samlevere, ægtefæller og andre
husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og husstandsmedlemmer.
Ud over de almindelige regler om behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen
og databeskyttelsesloven, er der særlige beføjelser i retssikkerhedsloven til brug for myndighedernes
kontrol med udbetaling af sociale ydelser. En del af disse beføjelser blev i sin tid overført til
Udbetaling Danmark, ligesom Udbetaling Danmark fik nye kontrolbeføjelser, som bl.a. giver
mulighed for at indhente, videregive og samkøre oplysninger om borgerne og deres nærmeste
familie uden samtykke.
24
Herefter kunne Udbetaling Danmark
–
ligesom kommunerne
–
uden borgerens samtykke kræve
oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold vedrørende ydelsesansøgeren/modtageren
samt dennes ægtefælle, samlever og andre husstandsmedlemmer fra andre offentlige myndigheder
og arbejdsløshedskasser til brug for behandlingen af en konkret sag eller til brug for generel kontrol.
Der kunne også uden borgerens samtykke kræves oplysninger om økonomiske forhold fra
pengeinstitutter og arbejdsgivere med henblik på stikprøvekontrol i visse sager.
25
I sager om tilbagebetaling af sociale ydelser kunne der desuden, når det er nødvendigt for sagens
behandling, uden borgerens samtykke kræves oplysninger fra andre offentlige myndigheder,
uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, øvrige autoriserede sundhedspersoner og
personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere samt
private, som udfører opgaver for det offentlige. Denne beføjelse omfatter også oplysninger om
”Opdaget forsikringssvindel i Danmark – Rapport 2018” af Forsikring og Pension s. 9.
”Resultatopgørelsen
for forsikringsbranchen
–
2005-2017”
af Forsikring og Pension.
24
Lovforslag 2012-02-09, nr. L 86 om sagsbehandling og administration i Udbetaling Danmark, alm. bem. 2.6.2, 2.7.2.2 og 2.8.1.2.
25
Bekendtgørelse 2018-08-21 nr. 1064 af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med senere ændringer
(Retssikkerhedsloven) § 11 a, stk. 2 og 3, jf. lov 2012-04-11 nr. 324 om Udbetaling Danmark § 5.
22
23
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0010.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
borgernes rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom der kan indhentes
lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
26
Udbetaling Danmark fik endvidere
–
ligesom kommunerne
–
adgang til at sammenstille og
elektronisk samkøre indhentede oplysninger med oplysninger fra egne, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassers it-systemer med henblik på kontrol.
27
På den måde kan oplysninger om den
enkelte borger sammenholdes på tværs af forskellige registre og myndigheder mv. med henblik på
at finde uoverensstemmelser, som indikerer, at en person ikke (længere) har ret til en ydelse eller
skal have ændret det udbetalte beløb.
Udbetaling Danmark fik også mulighed for yderligere samkøring af oplysninger fra egne registre i
kontroløjemed, herunder af ikke-følsomme personoplysninger indhentet fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser.
28
Herefter kunne Udbetaling Danmark uden borgerens
samtykke f.eks. samkøre oplysninger fra bl.a. CPR-registret og BBR-registret med henblik på at
kontrollere udbetalinger af familieydelser.
29
Der var samtidig forudsat et tæt samarbejde mellem kommunerne og Udbetaling Danmark. Der blev
indsat bestemmelser i lovgivningen om videregivelse af oplysninger om ydelsesansøgere/modtagere
uden deres samtykke, herunder også oplysninger om rent private forhold. Endvidere blev der indsat
bestemmelser om gensidig underretningspligt med henblik på kontrol og om videregivelse af
oplysninger efter anmodning til brug for tilbagebetalingssager. Sidstnævnte bestemmelser omfatter
både
oplysninger
om
ydelsesansøgeren
og
dennes
ægtefælle,
samlever
og
andre
husstandsmedlemmer. Oplysninger om personernes rent private forhold er også omfattet, og
videregivelsen kan ske uden samtykke.
30
I 2015, hvor der blev overført en række yderligere områder til Udbetaling Danmark, skete der en
væsentlig udvidelse af de sociale myndigheders beføjelser.
31
Udbetaling Danmarks og kommunernes
adgang til at videregive oplysninger uden samtykke, herunder også oplysninger om rent private
forhold, kom til at omfatte ydelsesmodtagerens formodede samlever og andre formodede
husstandsmedlemmer.
32
Kommunerne og Udbetaling Danmark fik tillige adgang til uden borgerens
samtykke at udveksle oplysninger fra afgørelser i sager, hvor de samme faktiske forhold har
betydning for en afgørelse, som den anden myndighed skal træffe vedrørende samme borger.
33
Samtidig blev kommunerne og Udbetaling Danmark sikret terminaladgang til hinandens it-systemer
Retssikkerhedsloven § 11 c, stk. 1, nr. 4, jf. § 11 a, stk. 1, jf. lov 2012-04-11 nr. 324 om Udbetaling Danmark § 5.
Retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, jf. lov 2012-04-11 nr. 324 om Udbetaling Danmark § 5.
28
Lov 2012-04-11, nr. 324 om Udbetaling Danmark § 12, stk. 2.
29
Lovforslag 2012-02-09, nr. L 86, alm. bem. pkt. 2.8.2.2.
30
Lov 2012-04-11, nr. 324 om Udbetaling Danmark, §§ 6-7 og §§ 9-10.
31
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, kapitel 3
32
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark § 1, nr. 3-5.
33
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark § 1, nr. 7 (§ 11 b).
27
26
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0011.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
til brug for udveksling af oplysninger i de situationer, hvor der ikke er krav om samtykke fra
borgeren.
34
Udbetaling Danmark fik også adgang til at indhente ikke-følsomme oplysninger fra udenlandske
myndigheder med henblik på samkøring i kontroløjemed uden borgerens samtykke, ligesom
Udbetaling Danmark i visse situationer fik adgang til at udvide sine samkøringer med oplysninger
fra virksomheder pålagt befordringspligt efter postloven, igen uden samtykke fra borgeren.
35
Herudover fik Udbetaling Danmark mulighed for at indhente, samkøre og sammenstille oplysninger
på en række andre myndigheders sagsområder, herunder kommunerne, Styrelsen for Videregående
Uddannelser og Arbejdsmarkedets Tillægspension, til brug for disse myndigheders administration af
de pågældende lovgivningsområder.
36
Disse beføjelser er senere blevet udvidet,
37
ligesom
Udbetaling Danmark senere har fået beføjelse til i visse tilfælde at udsøge kunder for
pensionsinstitutterne, som kan have behov for rådgivning af sit pensionsinstitut.
38
Udbetaling Danmark har således fået en meget vid adgang til at indhente, opbevare, dele og
samkøre personoplysninger uden borgernes samtykke eller nogen konkret anledning.
Det har dog ikke afholdt den tidligere regering (V, LA og K) fra at foreslå yderligere beføjelser til brug
for Udbetaling Danmarks databaserede kontrol.
39
I forbindelse med de politiske forhandlinger i 2018
om sanktioner over for borgere, der får udbetalt ydelser, de ikke har ret til, foreslog den tidligere
beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), at Udbetaling Danmark tillige skulle have adgang til
at inddrage oplysninger om borgernes elforbrug i deres datasamkøringer. Formålet var at identificere
borgere, der angiver falsk adresse for at opnå sociale ydelser, som de reelt ikke er berettiget til.
Efter en massiv kritik fra flere eksperter, herunder Justitia, som rejste spørgsmål om både
lovgrundlagets klarhed, manglende proportionalitet og samfundsmæssige værdier, valgte Troels
Lund Poulsen ikke at gå videre med forslaget.
”Indsatsen mod snyd med sociale ydelser må ikke betyde, at alle landets borgere
skal overvåges.”
Tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V)
40
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark § 1, nr. 7 (§ 11 a).
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, § 1, nr. 8 og 9.
36
Lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark kapitel 3 a.
37
Lov 2017-06-08 nr. 674 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love § 16 og lov 2018-12-18 nr. 1526 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og forskellige andre love § 10.
38
Lov 2018-12-11 nr. 1463 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og pensionsbeskatningsloven § 1.
39
Se eksempelvis: https://www.berlingske.dk/politik/minister-opgiver-at-overvaage-borgeres-elforbrug,
https://www.berlingske.dk/samfund/eksperter-advarer-regeringen-vil-overvaage-hvornaar-du-rister-broed-og-ser-tv og
https://arbejderen.dk/indland/flere-bef%C3%B8jelser-til-udbetaling-danmark
40
https://www.berlingske.dk/politik/minister-opgiver-at-overvaage-borgeres-elforbrug
35
34
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0012.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
5. Udbetaling Danmarks databaserede
overvågning
5.1. Datasamkøringer i Den Fælles Dataenhed
I praksis sker datasamkøringerne i Den Fælles Dataenhed. Resultaterne anvendes både til kontrol
hos Udbetaling Danmark selv og hos andre myndigheder, som herefter selv undersøger de sager,
som datasamkøringerne udpeger som mulige sager med fejludbetalinger og snyd.
Datasamkøringerne i Den Fælles Dataenhed sker på baggrund af en række fastsatte kriterier, som er
en slags anvisninger på, hvilke oplysninger i de enkelte registre der skal sammenholdes for at
kontrollere berettigelsen af en given ydelse. Kriterierne udvikles løbende.
41
De oplysninger, som
indgår i datasamkøringerne, stammer både fra Udbetaling Danmarks egne registre og fra registre
hos en lang række andre offentlige myndigheder og private virksomheder.
42
Oplysningerne er
således oprindeligt indsamlet til helt andre formål, inden de anvendes af Den Fælles Dataenhed i
kontroløjemed.
I 2018 overgik Den Fælles Dataenhed fra at anvende simplere enkeltstående kriterier til at anvende
modulære kriterier, der består af en række underliggende moduler/betingelser.
43
F.eks. omhandler
et kriterie fiktive ansættelser, som anvendes til kontrol af barselsdagpengemodtagere. Her ses der i
et af de underliggende moduler på, om ydelsesmodtagerens løn er steget markant i
optjeningsperioden ved at samkøre oplysninger fra en række registre. I et andet underliggende
modul ses der på manglende indbetaling af feriepenge ved at samkøre oplysninger fra de samme
registre. Udbetaling Danmark har oplyst, at modulerne i sig selv er konkrete og præcise i deres
udsøgning, men at de ikke står alene i udsøgningen af potentielle kontrolsager. Udfaldet af
datasamkøringen betinges af, hvor mange og hvilke moduler ydelsesmodtageren opfylder inden for
et konkret kriterie, og enkelte moduler kan indbyrdes forstærke eller eliminere hinanden.
44
De datasamkøringer, som Den Fælles Dataenhed udfører for kommunerne, foregår i øjeblikket efter
de tidligere retningslinjer, men er også under omlægning til anvendelse af modulære kriterier.
45
Datasamkøringerne foregår én
gang om ugen
46
og indeholder alene ikke-følsomme
personoplysninger.
47
Samkøringerne kan dog danne nye oplysninger borgerne, som er af privat
karakter, ligesom resultatet af samkøringen kan give anledning til mistanke om strafbart forhold i
form af socialt bedrageri.
Oplyst af Udbetaling Danmark i mail af 20. november 2018.
Jf. rapportens kapitel 4.
43
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
44
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
45
Udbetaling Danmarks brev til Justitia af 14. juni 2019.
46
Oplyst af Udbetaling Danmark i mail af 20. november 2018.
42
41
47
https://www.borger.dk/oekonomi-skat-su/Kontrol-sociale-ydelser-oversigt/Kontrol-sociale-ydelser-oplysninger
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0013.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Det er kun de sager, der identificeres som mulige sager med fejludbetalinger og snyd, som
gennemgås nærmere af sagsbehandlere hos kommunerne eller Udbetaling Danmark. Resultaterne
fra de øvrige datasamkøringer overskrives ved næste samkøring.
48
Der har tidligere været
drøftelser om begrebet ”overvågning”, hvor det bl.a. har været anført,
at
databehandling i sager, der ikke gennemgås med menneskeøjne, ikke kan anses for overvågning. I
denne rapport anses Udbetaling Danmarks omfattende og systematiske indsamling og behandling
af oplysninger om borgerne, herunder ikke mindst de løbende datasamkøringer på tværs af
offentlige og private registre, i sig selv for at være et indgreb i borgernes ret til privatliv og beskyttelse
af personoplysninger, jf. kapitel 6.
49
Derfor anvender rapporten begrebet overvågning om
Udbetaling Danmarks databehandling. Det anses i den forbindelse ikke for at have nogen betydning,
i hvilket omfang Udbetaling Danmark vælger at gennemgå og anvende resultaterne af den
databaserede overvågning, ligesom tv-overvågning anses for overvågning, uanset om den
efterfølgende anvendes eller ej. Overvågningen er under alle omstændigheder adfærdsregulerende.
Nedenfor i kapitel 5.2 og 5.3 ses der nærmere på, hvor mange ydelser der samkøres oplysninger om
på henholdsvis kommunernes og Udbetaling Danmarks ydelsesområder samt resultatet af disse
samkøringer.
5.2. Kommunernes kontrol
På kommunernes ydelsesområder bliver resultaterne af datasamkøringerne i Den Fælles Dataenhed
anvendt af de enkelte kommuner i deres kontrolindsats. Her er resultatet af samkøringerne såkaldte
bestillingslister
, der indeholder sager med indikatorer på, at der foregår fejludbetalinger. Den enkelte
kommune får udstillet bestillingslisterne via en brugergrænseflade den dag samkøringen foretages.
Herfra kan de kommunale sagsbehandlere trække et ønsket antal sager til en
prioriteringsliste
.
Borgeren kan først identificeres af sagsbehandleren, når sagen er trukket til prioriteringslisten.
50
Herefter visiteres sagerne med henblik på eventuel oprettelse af kontrolsager.
Oplyst ved møde med Udbetaling Danmark den 10. juli 2019.
Jf. også Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer af Peer Lorenzen m.fl., art. 1-9, 3. udg., s. 666 og 671, hvor
det fremgår, at den systematiske indsamling og opbevaring af personoplysninger i offentlige myndigheders registre i sig selv kan være
tilstrækkeligt til at aktualisere privatlivsbeskyttelsen og gøre artikel 8 anvendelig, og det samme gælder udveksling af personlige
oplysninger mellem offentlige myndigheder uden samtykke fra den berørte person. Endvidere henvises til EU-domstolens dom i Digital
Rights Ireland Ltd (sag C-293/12), hvor et EU-direktiv, som pålagde udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester og offentligt kommunikationsnet i et nærmere bestemt tidsrum at lagre trafik- og lokaliseringsdata i sig selv
blev anset for at udgøre et indgreb i EU's Charter art. 7 og 8, ligesom direktivet blev anset for at overskride de grænser, som
overholdelsen af proportionalitetsprincippet kræver jf. præmis 34-37 og 69.
50
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
49
48
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0014.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Tabel 1: Omfanget af datasamkøringerne på kommunernes områder (øjebliksbillede)
51
2017
2018
modtagere
Sygedagpenge
Økonomisk Friplads
I alt
110.000
288.000
8.400
114.000
286.000
7.500
Tabel 1 viser, at der på kommunernes områder samkøres data om modtagere af sygedagpenge,
kontanthjælp og økonomisk friplads.
Som det også fremgår, blev der i 2018 samkørt oplysninger om ca. 286.000 ydelsesmodtagere, mens
dette tal i 2017 lå på 288.000. Tallene er dog udtryk for øjebliksbilleder, som stammer fra de sidste
datasamkøringer de pågældende år. Tallene kan variere og viser ikke det samlede antal
ydelsesmodtagere, som der er samkørt oplysninger om i 2017 og 2018. Der er heller ikke tale om
unikke ydelsesmodtagere, idet borgere, som modtager flere ydelser, kan indgå i opgørelserne på
flere af de enkelte ydelsesområder. Tallene giver dog en god indikation af omfanget af de løbende
samkøringer på kommunernes ydelsesområder.
52
Antallet af unikke ydelsesmodtagere, som der samkøres oplysninger om i løbet af et år, afhænger af,
om der samkøres oplysninger om samtlige ydelser, men vil i sagens natur nærme sig det samlede
antal unikke ydelsesmodtagere på kommunernes områder. Hertil kommer datasamkøringerne om
ydelsesmodtagerens nærmeste familie, når dette er relevant for ydelsen, og at samkøringerne finder
sted regelmæssigt over hele året.
51
52
Tallene fra tabellen stammer fra Udbetaling Danmarks afgørelser om aktindsigt af 16. juni 2018 og 15. marts 2019.
Oplyst på møde med Udbetaling Danmark den 10. juli 2019.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0015.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Tabel 2: Resultatet af datasamkøringerne på kommunernes områder (akkumulerede tal)
53
2017
Antal modtagere
10.466
2018
Antal modtagere
15.453
Antal ydelsesmodtagere med oprettet kontrolsag
2.718
4.045
163
742
Tabel 2 viser, at kommunerne i 2018 har overført 15.453 ydelsesmodtagere fra bestillingslisterne til
prioriteringslister. Ud af disse er der oprettet 4.045 kontrolsager. Dette svarer til, at der i 27 procent
af de visiterede sager blev oprettet kontrolsager. I 2017 var 10.466 ydelsesmodtagere blevet overført
til en prioriteringsliste, og der var oprettet 2.718 kontrolsager, hvilket svarer til, at der var oprettet
kontrolsager i 26 procent af de visiterede sager.
Selvom kommunerne i 2018 overførte langt flere borgere til prioriteringslister med henblik på en
nærmere gennemgang af deres personligere oplysninger hos de kommunale sagsbehandlere, og
der samtidig blev oprettet væsentligt flere kontrolsager, ligger andelen af undersøgelsesegnede
sager på cirka samme niveau som i 2017. Det vil sige, at det både i 2017 og 2018 kun var ca. en
fjerdedel af de gennemgåede sager, som var undersøgelsesegnede.
Antallet af kontrolsager på henholdsvis 2.718 i 2017 og 4.045 i 2018 er samtidig noget lavt i forhold
til, at der ved de seneste datasamkøringer i 2017 og 2018, jf. tabel 1, blev samkørt oplysninger om
op til knap 300.000 ikke unikke ydelsesmodtagere, og at disse tal ikke engang omfatter
ydelsesmodtagernes nærmeste familie.
Det har desværre ikke været muligt at få oplyst, hvor stor en andel af kontrolsagerne på
kommunernes område, der har ført til en ændring, standsning og/eller tilbagebetalingskrav.
54
Provenuet af samkøringerne fremgår dog af rapportens kapitel 3.
Tallene fra tabellen stammer fra Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
KL har dog beregnet, at ud af de datasamkøringssager, der blev vurderet af kommunerne i 2018, var der 17 procent af sagerne, der
havde effekt, i form af et tilbagebetalingskrav og/eller
en fremadrettet besparelse, jf. Effektrapport hele 2018” af KL (2019), s. 7 og 11. De
17 procent er dog vurderet i forhold til både sager, som kommunerne havde vurderet, visiteret og henlagt samt sager, der førte til
egentlige kontrolsager, og derfor kan tallet ikke sammenlignes med tallene på Udbetaling Danmarks områder i kapitel 5.3.
54
53
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0016.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
5.3. Udbetaling Danmarks kontrol
På Udbetaling Danmarks ydelsesområder er det deres egen enhed Helhedsorienteret Kontrol, der
anvender resultaterne af datasamkøringerne til efterfølgende kontrol. Her oprettes sagerne fra
datasamkøringerne automatisk i deres sagsbehandlingssystem.
55
Antallet af sager aftales på forhånd
mellem Den Fælles Dataenhed og Helhedsorienteret Kontrol ud fra kapacitetsvurderinger.
56
Herefter
visiteres sagerne med henblik på en vurdering af, hvilke sager der skal oprettes som kontrolsager,
og hvilke sager der skal lukkes med en orientering af og vejledning til borgeren.
57
Tabel 3: Omfanget af datasamkøringerne på Udbetaling Danmarks områder (øjebliksbillede)
58
Barselsdagpenge
50.000
65.000
Familieydelse
Pension
I alt
150.000
1.300.000
2.100.000
680.000
1.350.000
2.695.000
Tabel 3 viser, at der på Udbetaling Danmarks områder samkøres data om modtagere af
barselsdagpenge, boligstøtte, familieydelse og pension.
Som det også fremgår, blev der i 2018 samkørt oplysninger om ca. 2,7 mio. ydelsesmodtagere, mens
dette tal i 2017 lå på 2,1 mio.
59
Tallene er dog udtryk for øjebliksbilleder, som stammer fra de sidste
datasamkøringer de pågældende år. Tallene kan variere og viser ikke det samlede antal
ydelsesmodtagere, som der er samkørt oplysninger om i 2017 og 2018. Der er heller ikke tale om
unikke ydelsesmodtagere, idet borgere, som modtager flere ydelser, kan indgå i opgørelserne på
flere af de enkelte ydelsesområder. Tallene giver dog en god indikation af omfanget af de løbende
datasamkøringer på Udbetaling Danmarks ydelsesområder.
60
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
57
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019. For sager, der vurderes at være åbenbart grundløse, sendes der et
brev til borgeren om, at denne har været del af en registersamkørsel, og at der ikke er fundet grund til at gøre yderligere., jf. Udbetaling
Danmarks mail til Justitia af 20. november 2018.
58
Tallene fra tabellen stammer fra Udbetaling Danmarks afgørelser om aktindsigt af 16. juni 2018 og 15. marts 2019.
59
De tidligere
anvendte tal i bogen ”Eksponeret” fra 2018 anvender et andet øjebliksbillede fra 2017, hvor antallet af ikke unikke
ydelsesmodtagere dette år lå på ca. 2,7 mio. ydelsesmodtagere.
60
Oplyst på møde med Udbetaling Danmark den 10. juli 2019. Antallet af unikke ydelsesmodtagere i 2017 og 2018 (hvor hver person
kun er talt med én gang uanset antallet af ydelser) er noget lavere og ligger på ca. 2,4 mio.
56
55
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0017.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Antallet af unikke ydelsesmodtagere, som der samkøres oplysninger om i løbet af et år, afhænger af,
om der samkøres oplysninger om samtlige ydelser, men vil i sagens natur nærme sig det samlede
antal unikke ydelsesmodtagere på Udbetaling Danmarks områder, som både i 2017 og 2018 var ca.
2,4 mio. borgere.
61
Hertil kommer datasamkøringerne om ydelsesmodtagerens nærmeste familie,
når dette er relevant for ydelsen, og at samkøringerne finder sted regelmæssigt over hele året.
Tabel 4: Resultatet af datasamkøringerne på Udbetaling Danmarks områder (akkumulerede tal)
62
Andel undersøgelsesegnede sager
Som det fremgår af tabel 4 var der i 2018 4.081 ydelsesmodtagere, der blev overført til en
prioriteringsliste og dermed visiteret hos Helhedsorienteret Kontrol. Ud af de visiterede sager blev
der oprettet 2.325 kontrolsager, hvor der skulle foretages videre undersøgelser. Dette svarer til, at
der blev oprettet kontrolsager i 57 procent af de visiterede sager. I 2017 var 7.319 ydelsesmodtagere
blevet overført til en prioriteringsliste, og der var oprettet 2.969 kontrolsager, hvilket svarer til, at der
blev oprettet kontrolsager i ca. 41 procent af de visiterede sager.
Det er positivt, at andelen af undersøgelsesegnede sager er steget, hvilket formentlig skyldes, at
kriterierne for datasamkøringerne og dermed udvælgelsen af sager med indikatorer for
fejludbetalinger er blevet bedre. Det betyder, at det er en lavere andel af borgerne på kontrollisterne,
som unødvendigt får gennemgået deres personlige oplysninger af en sagsbehandler.
Antallet af kontrolsager på henholdsvis
i 2017 og
i 2018 er dog meget lavt i forhold til, at
der ved de seneste datasamkøringer i 2017 og 2018, jf. tabel 3, blev samkørt oplysninger om op til
2,1 og 2,7 mio. ikke unikke ydelsesmodtagere, og at disse tal ikke engang omfatter
ydelsesmodtagernes nærmeste familie.
61
Udbetaling Danmarks afgørelser om aktsigt af 16. juni 2018 og 19. oktober 2018 (vedrørende år 2017) og Udbetaling Danmarks mails
til Justitia af 3. og 9. juli 2019 (vedrørende år 2018).
62
Tallene fra tabellen stammer fra Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019.
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0018.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Hertil kommer, at det ikke er alle kontrolsager, der ender med standsning, ændring eller
tilbagebetaling af ydelser. I 2018 var dette tilfældet i 44 procent af kontrolsagerne, mens det i 2017
var i 29 procent af kontrolsagerne.
63
Da der ifølge Udbetaling Danmark blev afsluttet 2.431
kontrolsager i 2017 og 2.486 kontrolsager i 2018
64
, kan det konkluderes, at der i 2017 var 705 sager,
som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser, mens det tilsvarende tal i 2018 var
1.094 sager.
Det årlige resultat af den databaserede overvågning i form af antal sager med standsning, ændring
eller tilbagebetaling af ydelser må siges at være meget lavt i forhold til, at de løbende
datasamkøringer kan omfatte op til 2,7 mio. ikke unikke ydelsesmodtagere. Som det fremgik af
kapitel 3 lå provenuet fra den samlede kontrolindsats på Udbetaling Danmarks områder (herunder
datasamkøringerne) også kun på 144 mio. kr. i 2017 og 117 mio. kr. i 2018.
De op til 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark udbetaler ydelser til, og for nogle af
ydelsesområdernes vedkommende tillige deres nærmeste familie, får således løbende samkørt deres
personoplysninger med henblik på, at Udbetaling Danmark kan identificere 700-1.100 sager årligt
med fejl eller snyd.
5.4. Hvor mange borgere bliver der reelt behandlet oplysninger om?
Som det fremgår ovenfor behandler, herunder samkører, Udbetaling Danmark jævnligt oplysninger
om et meget stort antal ydelsesmodtagere. Hertil kommer behandlingen af oplysninger om
ydelsesmodtagernes nærmeste familie i form af deres samlevere, ægtefæller og andre
husstandsmedlemmer samt deres formodede samlevere og husstandsmedlemmer.
Der kan derfor rejses spørgsmål om, hvorvidt Udbetaling Danmark reelt behandler oplysninger om
hele Danmarks befolkning. Det ser umiddelbart ud til, at Udbetaling Danmark selv er af den
opfattelse. Dette kom frem i en sag fra Datatilsynet, som Justitia har fået aktindsigt i den 27. juni
2019. Her havde en borger klaget over, at Udbetaling Danmark havde anvendt hans personnummer
som referencenummer i en sag, hvor han var partsrepræsentant for en anden borger, og at
Udbetaling Danmark i samme sag havde indsamlet yderligere oplysninger om både ham og hans
nærmeste familie.
I en afgørelse af 5. april 2019 kom Datatilsynet frem til, at Udbetaling Danmarks behandling af
personoplysninger
om
klagerens
navn
og
adresse
var
i
overensstemmelse
med
databeskyttelsesforordningen. Endvidere var behandlingen af oplysninger om klagerens per-
sonnummer i overensstemmelse databeskyttelsesloven, men derimod ikke i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningen, hvilket gav Datatilsynet anledning til at udtale alvorlig kritik. Samtidig
63
Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 15. marts 2019 og Udbetaling Danmarks afgørelse om aktindsigt af 16. juni 2018.
Ifølge Udbetaling Danmark skyldes stigningen omlægningen af kriterierne til modulær form på Udbetaling Danmarks områder, der har
en højere succesrate, jf. Udbetaling Danmarks brev til Justitia af 14. juni 2019.
64
Udbetaling Danmarks mail til Justitia af 10. juli 2019. Ved beregningerne er der anvendt antal afsluttede kontrolsager i stedet for antal
oprettede kontrolsager, da den af Udbetaling Danmark oplyste andel af kontrolsager med standsning, ændring eller tilbagebetaling af
ydelser er beregnet på baggrund af de afsluttede kontrolsager de pågældende år.
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0019.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
fandt Datatilsynet, at Udbetaling Danmarks behandling (herunder indsamling og registrering) af
personoplysninger om klageren, som ikke var nødvendige for, at denne kunne optræde som
partsrepræsentant for en anden borger, og behandlingen af personoplysninger om klagerens
nærmeste familie i øvrigt, ikke var i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.
Tilsvarende
gjaldt
for
Udbetaling
Danmarks
behandling
af
oplysninger
om
andre
partsrepræsentanter og deres nærmeste familie.
Datatilsynet meddelte herefter Udbetaling Danmark påbud om at slette personoplysninger om
klageren og dennes nærmeste familie i det omfang oplysningerne ikke var nødvendige for, at klager
kunne optræde som partsrepræsentant, og på tilsvarende vis at slette lignende personoplysninger
om andre partsrepræsentanter og deres nærmeste familie.
Herefter anmodede Udbetaling Danmark v. direktør
Carsten Bodal
ved brev af 24. april 2019 om
genoptagelse af sagen hos Datatilsynet. I den forbindelse oplyste Udbetaling Danmark bl.a. følgende:
”Udbetaling Danmark finder det i den anledning relevant at
henlede opmærksomheden på, at vi som
myndighed har hjemmel til at behandle oplysninger om alle borgere i Danmark, da oplysningerne er
nødvendige i relation til udøvelse af Udbetaling Danmarks lovfæstede myndighedsopgaver. Det vil
derfor ikke være muligt at udføre alle de ved lov pålagte myndighedsopgaver uden at behandle
oplysninger om partsrepræsentanter herunder deres familiemedlemmer i andre sammenhænge.
Ovenstående skal ses i lyset af, at Udbetaling Danmark dels er en myndighed, der administrerer en
bred vifte af ydelser, fx pension, boligstøtte og familieydelser, dels har opgaven med at foretage
datasamkøringer for Udbetaling Danmark, kommunerne, ATP, AUB, FerieKonto, LG og SU-styrelsen.
[…]
En forudsætning for at kunne varetage alle de pålagte myndighedsopgaver er, at Udbetaling
Danmark indhenter de nødvendige ikke-følsomme personoplysninger om alle borgere, der kan have
betydning for en ydelse, der udbetales af en af de myndigheder, som Udbetaling Danmark er pålagt
at foretage datasamkøringer for. Dette omfatter både borgere, der modtager ydelser og borgere,
hvis relation har betydning for en anden borgers ydelse(r), fx fordi borgeren vurderes at være
samlevende med ydelsesmodtager.
I praksis betyder dette, at oplysninger om alle borgere i
Danmark er nødvendige for, at Udbetaling Danmark som helhed kan løfte sine
myndighedsopgaver, herunder at der sker daglig opdatering af oplysningerne.”
[Rapportens
fremhævning]
På denne baggrund og med henvisning til forarbejderne til en ændring af lov om Udbetaling
Danmark
65
var det Udbetaling Danmarks vurdering, at al indsamling af personoplysninger i den
konkrete sag skete til udtrykkeligt angivne og legitime formål, og at behandling af personoplysninger
i Udbetaling Danmark ikke lå ud over, hvad der var nødvendigt i forhold til de formål, Udbetaling
Danmark varetager. Herudover havde Udbetaling Danmark nogle bemærkninger til påbuddet om at
65
Lovforslag 2015-02-25 nr. L 148 om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love.
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0020.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
slette oplysninger om klageren og dennes familie, herunder at der på fuldmagtsgivers sag alene
fremgik oplysninger, der var nødvendige for, at Udbetaling Danmark kunne identificere klager som
partsrepræsentant, og at det alene frem til den 3. maj 2019 ville være muligt at klikke på
partsrepræsentantens cpr.nr. i fuldmagtsgivers sag, således at man blev ledt videre til et tværgående
overblik med oplysningerne om partsrepræsentantens relationer.
Datatilsynets afgørelse i genoptagelsessagen foreligger endnu ikke i skrivende stund. Det er heller
ikke den konkrete sag, som er mest relevant for fokus i denne rapport. Det er derimod Udbetaling
Danmarks bemærkninger om, at de i praksis har behov for oplysninger om alle borgere i Danmark
samt daglige opdateringer heraf for at kunne varetage sine myndighedsopgaver. Disse oplysninger
tyder således på, at Udbetaling Danmarks behandling af personoplysninger reelt omfatter stort set
hele Danmarks befolkning. I hvilket omfang der i praksis sker samkøring af oplysninger om alle disse
borgere, afhænger dog naturligvis af de kriterier/moduler, som Den Fælles Dataenhed løbende
opsætter og udvikler for datasamkøringerne, herunder i hvilke tilfælde og omfang der tillige er behov
for samkøring af oplysninger om ydelsesmodtagernes nærmeste familie.
6. Menneskeretlige begrænsninger i adgangen til
databaseret overvågning
6.1. Reglerne i EMRK og
EU’s Charter om grundlæggende rettigheder
Udbetaling Danmarks adgang til at overvåge borgerne gennem indsamling, opbevaring, deling og
samkøring af personoplysninger begrænses af reglerne om borgernes ret til privatliv. Retten til
privatliv er beskyttet
i bl.a. EU’s
Charter om grundlæggende rettigheder artikel 7 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention (EMRK) artikel 8. EU´s charter har endvidere en særlig bestemmelse
i artikel 8 om beskyttelse af personoplysninger, som dermed er blevet en grundrettighed. En lignende
bestemmelse findes ikke i Menneskerettighedskonventionen, men den generelle bestemmelse i
artikel 8, der beskytter den intime privatsfære, hvor individet skal kunne være i fred for indgreb fra
offentlige myndigheder, kan efter omstændighederne også omfatte offentlige myndigheders
behandling af personoplysninger.
66
Det beror på den kontekst, hvori oplysningerne er blevet
indsamlet og opbevaret, den måde de anvendes og behandles samt de herved opnåede resultater,
om der konkret er tale om data med sådanne privatlivsaspekter, at de er omfattet af retten til privatliv.
Den systematiske indsamling og opbevaring af personoplysninger i offentlige myndigheders registre
kan i sig selv være tilstrækkeligt til at aktualisere privatlivsbeskyttelsen, og det samme gælder
Jf. bl.a. EMD-dommene
S. og Marper mod Storbritannien
, 2008, og
Uzun mod Tyskland
, 2010. Endvidere henvises til Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention med kommentarer af Peer Lorenzen m.fl., art. 1-9, 3. udg., s. 665 ff. og EU´s Charter om Grundlæggende
Rettigheder med kommentarer af Jonas Christoffersen, 2014, s. 133.
66
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0021.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
udveksling af personlige oplysninger mellem offentlige myndigheder uden samtykke fra den berørte
person.
67
Retten til respekt for privatlivet er ikke absolut. Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk.
2, kan der foretages indgreb i retten, hvis indgrebet har lovhjemmel, forfølger et legitimt formål samt
er nødvendigt og proportionalt i et demokratisk samfund. Kravet om lovhjemmel indebærer også et
krav om lovkvalitet, så indgrebet er tilstrækkeligt afgrænset og forudsigeligt
68
Kravet om
proportionalitet indebærer bl.a., at indgrebet skal være nødvendigt for at opnå det påtænkte resultat
og udgør det mindst mulige indgreb. EU-charterets beskyttelse af privatliv og personoplysninger er
heller ikke absolut og kan begrænses ved lov og under iagttagelse af proportionalitetsprincippet.
69
Rettighederne i EU´s charter og de tilladte begrænsninger heri fortolkes i overensstemmelse med de
tilsvarende rettigheder i Menneskerettighedskonventionen. EU-retten kan dog yde en mere
omfattende beskyttelse.
70
Det er de nationale domstole og i sidste ende EU-domstolen og Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der afgør, om et indgreb er i strid med henholdsvis EU´s
charter og Menneskerettighedskonventionen.
6.2. Vurdering
Den meget omfattende indsamling, opbevaring, samkøring og videregivelse af oplysninger uden
borgernes samtykke eller nogen konkret anledning må anses for at være et indgreb i borgerens ret
til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er beskyttet i både EMRK og EU´s charter.
71
Formålet med indgrebene er at bekæmpe fejl og snyd med sociale ydelser, hvilket i sig selv må anses
for at være et helt legitimt formål. Derimod kan der stilles spørgsmålstegn ved, om lovgrundlaget
kan anses for at være af en sådan kvalitet, at de enkelte indgreb kan anses for tilstrækkelig
afgrænsede og forudsigelige, og om indgrebene lever op til proportionalitetskravet.
For så vidt angår kravene til lovgrundlaget bemærkes, at de i kapitel 4 beskrevne beføjelser er
formuleret forholdsvis bredt, og at det ikke er muligt fuldt ud at gennemskue konsekvenserne.
72
F.eks. er mange af de oplysninger, som Udbetaling Danmark kan indhente og behandle, ikke
nærmere defineret, ligesom der i vidt omfang ikke ses at være fastsat særlige begrænsninger i deres
genanvendelse mv.
67
68
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer
af Peer Lorenzen m.fl.,
art. 1-9, 3. udg., s. 665-666 og 671.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer
af Peer Lorenzen m.fl.,
art. 1-9, 3. udg., s. 764.
69
EU´s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel 52, stk. 1.
70
EU´s Charter om Grundlæggende Rettigheder artikel 52, stk. 3.
71
Jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer af Peer Lorenzen m.fl., art. 1-9, 3. udg., s. 666 og 671-672, hvor
det fremgår, at den systematiske indsamling og opbevaring af personoplysninger i offentlige myndigheders registre i sig selv kan være
tilstrækkeligt til at aktualisere privatlivsbeskyttelsen og gøre EMRK art. 8 anvendelig, og det samme gælder udveksling af personlige
oplysninger mellem offentlige myndigheder uden samtykke fra den berørte person. Endvidere henvises til EU-domstolens dom i Digital
Rights Ireland Ltd (sag C-293/12), hvor et EU-direktiv, som pålagde udbydere af offentligt tilgængelige elektroniske
kommunikationstjenester og offentligt kommunikationsnet i et nærmere bestemt tidsrum at lagre trafik- og lokaliseringsdata i sig selv
blev anset for at udgøre et indgreb i EU's Charter art. 7 og 8, jf. præmis 34-37.
72
Lov 2012-04-11 nr. 324 om Udbetaling Danmark og lov 2015-04-29 nr. 523 om ændring af lov om Udbetaling Danmark med
forarbejder.
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0022.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Hertil kommer, at databehandlingen, herunder datasamkøringerne, foregår uden at borgerne er
orienteret om de konkrete behandlinger. Borgerne kan dog på et tidligere tidspunkt have fået en
generel information om, at databehandlingerne kan ske, idet kommunerne og Udbetaling Danmark
har pligt til at give borgeren skriftlig meddelelse om deres adgang til at udveksle oplysninger og
foretage kontrol,
73
men borgerne er som nævnt ikke vidende om de konkrete behandlinger.
For så vidt angår proportionalitetskravet bemærkes, at der er tale om behandling af oplysninger om
samtlige ydelsesmodtagere samt deres nærmeste familie. Udbetaling Danmark har selv anført, at det
i praksis betyder, at der er nødvendigt at behandle oplysninger om alle borgere i Danmark, jf. kapitel
5.4.
Samtidig sker der alene på Udbetaling Danmarks egne områder ugentlige datasamkøringer af op til
2,4 mio. ydelsesmodtagere og
–
når det er relevant
–
også deres nærmeste familie. Selvom
datasamkøringerne ikke omfatter følsomme personoplysninger, kan samkøringerne danne nye
oplysninger om borgerne, som er af privat karakter, ligesom resultatet af samkøringen kan give
anledning til mistanke om strafbare forhold i form af socialt bedrageri.
Hertil kommer, at datasamkøringerne omfatter mange forskellige oplysningstyper fra både
Udbetaling Danmarks egne registre og registre hos en lang række andre offentlige myndigheder
samt private virksomheder. Samkøringerne foregår desuden uden borgernes samtykke, ligesom der
ikke på forhånd findes nogen konkret anledning til denne databehandling.
Det er fortsat ikke muligt at foretage en fyldestgørende vurdering af, om Udbetaling Danmarks
databaserede overvågning lever op til kravene til lovgrundlaget og kravet om proportionalitet.
Denne vurdering vil kræve en dybere indsigt i bl.a. myndighedernes udøvelse af kontrolbeføjelserne,
de omfattede oplysningers karakter og oprindelse, omfanget af de forskellige databehandlinger
samt yderligere oplysninger om datasamkøringerne, resultatet heraf og den efterfølgende
sagsbehandling.
Efter en umiddelbar vurdering er det dog meget svært at se, at betingelserne for at foretage et
sådant indgreb i borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger kan anses for opfyldt.
Dette skyldes bl.a. de uklare kriterier i lovgivningen for indsamling og efterfølgende behandling af
personoplysninger, at der behandles oplysninger om stort set hele Danmarks befolkning, og at
databehandlingen, herunder ikke mindst den meget omfattende og systematiske samkøring af
personoplysninger om en meget stor del af befolkningen, finder sted uden borgerens samtykke eller
nogen konkret anledning.
Hertil kommer, at datasamkøringerne kun har et meget beskedent resultat set i forhold til
samkøringernes omfang. Som det fremgik af kapitel 5.2 og 5.3 førte samkøringerne i 2018 til kun ca.
4.000 kontrolsager på kommunernes ydelsesområder og ca. 2.300 kontrolsager på Udbetaling
Danmarks områder. Og det er langt fra alle sager, der fører til standsning, ændring eller
73
Retssikkerhedsloven § 12 og lov om Udbetaling Danmark § 5. Der skal informeres om adgangen til at udføre kontrol efter kapitel 3 i
lov om Udbetaling Danmark, som også indeholder bestemmelser om samkøring.
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0023.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
tilbagebetaling af ydelser. På Udbetaling Danmarks områder førte de ugentlige datasamkøringer om
de op til 2,4 mio. borgere, som Udbetaling Danmark udbetaler ydelser til, og eventuelt også deres
nærmeste familie til ca.1.100 sager i 2018 med fejl eller snyd. I 2017 var det tilsvarende tal på blot
ca. 700 sager. Der er samtidig ikke mange af sagerne, som er så alvorlige, at de giver anledning til
politianmeldelse. F.eks. har Udbetaling Danmark anslået, der i 2017 blev foretaget politianmeldelse
i 25 tilfælde, mens KL har oplyst, at der i kommunerne blev registreret 66 politianmeldelser i 2017.
74
Der er således meget der taler for at anse Udbetaling Danmarks databaserede overvågning for
uproportional - særligt fordi der jævnligt samkøres store mængder personoplysninger om en meget
stor del af befolkningen uden deres samtykke med henblik på at finde få personer, hvis ydelser skal
standses, ændres eller tilbagebetales på grund af fejl eller snyd.
75
7. Myndighedernes sagsbehandlingskvalitet
De sociale myndigheders afgørelser om afslag, ændring, standsning og/eller tilbagebetaling af
sociale ydelser kan få meget store konsekvenser for de enkelte borgere, herunder borgere som på
grund af manglende ressourcer kan have vanskeligt ved at deltage i sagsbehandlingsprocessen og
gøre deres ret gældende. Det gælder selvfølgelig både, når en borger ansøger om en social ydelse,
og når ydelsen efterfølgende ændres/standes, eksempelvis som følge af myndighedernes kontrol.
Nedenfor ses nærmere på sagsbehandlingens generelle kvalitet på ydelsesområdet hos henholdsvis
kommunerne og Udbetaling Danmark.
Figur 1: Ankestyrelsens omgørelsesprocent og antal realitetsbehandlede klager over sociale og
beskæftigelsesmæssige ydelser
,
udbetalt af kommunerne
2014-2018.
76
20,000
15,000
10,000
5,000
0
17,575
12,925
10,655
26%
21%
27%
45%
40%
11,746
26%
12,343
28%
35%
30%
25%
20%
15%
2014
2015
2016
2017
Omgøresesprocent
2018
Realitetsbehandlede klager
74
75
BEU (Alm. del), 2017-2018, endeligt svar på spørgsmål 567.
I Digital Rights Ireland Ltd (sag C-293/12) anså EU-domstolen også logningsdirektivet for at overskride de grænser, som overholdelsen
af proportionalitetsprincippet kræver jf. præmis 69.
76
Kilde: Bilag 2 til BEU (Alm. del) 2017-2018, spørgsmål nr. 568 tabel 1.a, samt besvarelse af aktindsigtsanmodning fra Ankestyrelsen af
27. juni 2019 og beregninger på baggrund heraf. Der henvises desuden til bilag 1 i denne rapports kapitel 9.
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0024.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Som det fremgår af tabel 1, har antallet af klager over sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser hos
kommunerne stabiliseret sig nogenlunde efter 2014, hvor de faldt fra ca. 17.500 til ca. 13.000. Efter
et yderligere mindre fald lå de i 2018 på nogenlunde samme niveau, ca. 12.350. Samtidig har
omgørelsesprocenten (antal sager, som Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser til fornyet behandling
hos kommunerne i forhold til det samlede antal realitetsbehandlede klagesager) været jævnt
stigende fra 21 procent i 2014 til 28 procent i 2018. Omgørelsesprocenterne skal ovenikøbet ses i
lyset af, at det kun er sager, hvor kommunerne efter en genvurdering har fastholdt deres afgørelser,
som er talt med. Det reelle antal afgørelser, der er forkerte/mangelfulde kan således være noget
højere.
Figur 2: Ankestyrelsens omgørelsesprocent og antal realitetsbehandlede klager over sociale og
beskæftigelsesmæssige ydelser,
udbetalt af Udbetaling Danmark,
2014
–
2018.
77
4,500
3,898
3,413
34%
30%
1,808
21%
17%
19%
3,358
45%
40%
35%
30%
25%
20%
15%
2014
2015
2016
2017
Omgøresesprocent
2018
4,000
3,500
3,000
2,500
2,000
1,500
1,000
500
0
2,669
Realitetsbehandlede klager
Som det fremgår af tabel 2, har antallet af klager over sociale og beskæftigelsesmæssige ydelser hos
Udbetaling Danmark varieret, men har de seneste år stabiliseret sig på ca. 3.500. Samtidig har
omgørelsesprocenten (antal sager, som Ankestyrelsen ændrer eller hjemviser til fornyet behandling
hos Udbetaling Danmark i forhold til det samlede antal realitetsbehandlede klagesager) været
kraftigt stigende fra 17 procent i 2014 til 34 procent i 2017, hvorefter den i 2018 er faldet til 19
procent. Også her skal omgørelsesprocenterne ses i lyset af, at det kun er sager, hvor Udbetaling
Danmark efter en genvurdering har fastholdt sine afgørelser, som er talt med. Det reelle antal
afgørelser, der er forkerte/mangelfulde kan således være noget højere.
Selvom Ankestyrelsen har stadfæstet en afgørelse, kan styrelsen godt have udtalt kritik af
sagsbehandlingsfejl, som kommunerne eller Udbetaling Danmark har begået i forbindelse med
sagens behandling.
77
Kilde: Bilag 1 til BEU (Alm. del) 2017-2018, spørgsmål nr. 568 tabel 1, samt besvarelse af aktindsigtsanmodning fra Ankestyrelsen af 27.
juni 2019 og beregninger på baggrund heraf. Der henvises desuden til bilag 2 i denne rapports kapitel 9.
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0025.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Ankestyrelsens redegørelse for Udbetaling Danmark 2018
78
viser, at der er udtalt kritik af Udbetaling
Danmarks sagsbehandling i 46 procent af alle realitetsbehandlede klagesager. Andelen af sager, som
er afgjort med kritik, varierer fra område til område. I sager efter boligstøtteloven er der udtalt kritik
af sagsbehandlingen i 83 procent af sagerne, og i sager om barselsdagpenge er der udtalt kritik i 65
procent af sagerne. I sager om kontanthjælpsloftet er der udtalt kritik i 45 procent af sagerne, og i
sager om national pension er der udtalt kritik i 30 procent af sagerne. I 2018 har Ankestyrelsen oftest
påtalt mangelfuld begrundelse. Det gælder i 26 procent af sagerne, men varierer dog fra område til
område.
8. Konklusion
I lande med velfærdssystemer er det nødvendigt med en vis form for kontrol, hvis man skal forhindre
misbrug af offentlige ydelser og dermed borgernes skattekroner. Det er et samfundsmæssigt
problem og stødende for den kollektive retsfølelse, hvis borgerne får udbetalt ydelser, som de ikke
er berettigede til, særligt når der er tale om bevidst snyd. I 2018 lå resultatet for kommunernes og
Udbetaling Danmarks samlede kontrolindsats (herunder datasamkøringerne) på ca. 550 mio. kr., som
omfatter både tilbagebetalinger og fremtidige besparelser i en periode.
Selvom der således er gode grunde til at føre kontrol med udbetaling af sociale ydelser, må det være
en forudsætning, at kontrollen udøves på en retssikkerhedsmæssig forsvarlig måde, og at kontrollen
ikke udhuler borgernes fundamentale rettigheder, herunder borgernes ret til privatliv og beskyttelse
af personoplysninger.
Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark løbende fået udvidet sin adgang til at indhente,
opbevare, dele og samkøre oplysninger om borgerne uden deres samtykke eller nogen konkret
anledning. Det gælder ikke kun i forhold til borgere, der ansøger om eller allerede modtager ydelser,
men også deres samlevere, ægtefæller og andre husstandsmedlemmer samt deres formodede
samlevere og husstandsmedlemmer.
Udviklingen må anses som et tegn på, at effektivitetshensyn og hensynet til at bekæmpe snyd med
sociale ydelser generelt er blevet vægtet højere end hensynet til borgernes ret til privatliv og
beskyttelse af personoplysninger.
Og der er fortsat stor fokus på et højt kontrolniveau. Det fremgår bl.a. af nedenstående eksempler:
78
Ankestyrelsens redegørelse for Udbetaling Danmark 2018, kapitel 4.
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0026.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
1. Den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning
Det fremgår bl.a. af aftalen om digitaliseringsklar lovgivning, som den daværende regering (V, LA og K)
indgik sammen med de øvrige partier i Folketinget i januar 2018, at data i højere grad skal genbruges på
tværs af myndigheder, og at lovgivningen skal udformes, så den giver mulighed for effektiv it-anvendelse i
kontroløjemed med henblik på at forebygge snyd og fejl.
2. Vedtagelsen af en lov, der sikrer en mere vid adgang for myndighederne til at genbehandle
personoplysninger i kontroløjemed
I maj 2018 vedtog Folketinget en national databeskyttelseslov, der supplerer, men på visse punkter også
udhuler beskyttelsen af personoplysninger i databeskyttelsesforordningen. Det gælder særligt adgangen
for de enkelte ministre til selv at fastsætte regler om, at offentlige myndigheder må viderebehandle
personoplysninger til andre formål, end de oprindeligt er indsamlet til, selvom formålene måtte være
uforenelige. Bestemmelsen er navnlig tænkt anvendt i forbindelse med behandling af personoplysninger i
kontroløjemed
79
, og er en national undtagelse til databeskyttelsesforordningens artikel 5, litra 1 b, om, at
personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles
på en måde, der er uforenelig med disse formål. På baggrund af en massiv kritik af bestemmelsen indførte
S, V, LA og K dog en ændring, der skulle sikre, at samkøring og sammenstilling af personoplysninger i
kontroløjemed skulle undergives en vis
–
men fortsat ringere
–
parlamentarisk kontrol.
3. Aftalen om mere enkle og skærpede sanktioner, styrket kontrol og snyd og færre fejludbetalinger
Aftalen, som blev indgået mellem den daværende regering (V, LA og K), Dansk Folkeparti og
Socialdemokratiet i november 2018, forpligtede bl.a. aftalepartierne til at indføre klare og konsekvente
sanktioner, herunder en pligt til at politianmelde borgere, som begår socialt bedrageri, og en videreførelse
af lufthavnstilsynet, hvor der sker kontrol af ydelsesmodtagere, som tager ophold i udlandet.
Udviklingen er dog også blevet mødt af grænser. Det gælder eksempelvis forslaget om, at
Udbetaling Danmark også skulle have adgang til at inddrage oplysninger om borgerens elforbrug i
deres datasamkøringer, der som nævnt i kapitel 4 blev trukket tilbage efter omfattende kritik.
Sådanne grænser må også anses for særdeles velbegrundede set i forhold til, at Udbetaling Danmark
allerede har meget vide beføjelser til at indsamle, opbevare, samkøre og videregive
personoplysninger, at nye oplysninger viser, at Udbetaling Danmark i praksis behandler oplysninger
om stort set hele Danmarks befolkning, og at en stor del af databehandlingen omfatter løbende
samkøringer af omfattende mængder data om en meget stor del af befolkningen fra forskellige
offentlige og private registre, uden at borgerne har givet samtykke til behandlingen.
Som det fremgik af kapitel 6.2 er der allerede meget, der taler for at anse Udbetaling Danmarks
databaserede overvågning for et uproportionalt indgreb i borgernes ret til privatliv og beskyttelse af
personoplysninger, og alle overvejelser om yderligere beføjelser må vurderes i dette lys. Dette stod
Det fremgår bl.a. af den tidligere justitsminister Søren Pape Poulsens udtalelse på et samråd: ”Selvfølgelig skal man ude i kommunerne
f.eks. kunne danne sig et overblik over, hvilke ydelser og indsatser en borger modtager på tværs af forvaltningerne i kommunen. Så
selvfølgelig skal vores databeskyttelseslov understøtte, at kommunerne f.eks. kan
kontrollere
for socialt bedrageri (REU (2016-17) L69,
endeligt svar på spørgsmål 59, talepapirets pkt. 4 om datadeling).
79
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0027.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
også klart for den tidligere beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) efter den omfattende
kritik af forslaget om at give Udbetaling Danmark adgang til at samkøre oplysninger om borgerens
elforbrug. Dengang udtalte ministeren selv, at indsatsen mod snyd med sociale ydelser ikke må
betyde, at alle landets borgere skal overvåges, jf. kapitel 4.
Der er fortsat behov for at værne om borgernes grundlæggende ret til privatliv og beskyttelse af
personoplysninger. Det gælder ikke mindst i denne tid, hvor nye teknologier løbende byder sig til
med effektive digitale kontrolforanstaltninger og anvendelse af kunstig intelligens, som gennem
datasamkøringer kan lave intense profileringer af borgerne med henblik på at forudsige deres
adfærd. Næste skridt kunne således meget vel være egentlig profilering af borgerne med henblik på
at forudsige, hvem der i fremtiden vil forsøge at snyde med sociale ydelser. Det er
–
så vidt vides
–
ikke aktuelt nu, men teknologien er der, og det har allerede været på tale at profilere ledige borgere
med henblik på at forudsige, hvem der er i risiko for langtidsledighed
80
, og at profilere børnefamilier
med henblik på at forudsige, hvilke børn, der kan komme i risiko for mistrivsel.
81
Endvidere har
Deloitte i rapport om Den Fælles Dataenhed fra november 2017
82
peget på potentialerne ved
anvendelse af nye teknologier som kunstig intelligens, robotteknologi, machine learning mv.
Ud over, at jævnlige datasamkøringer af omfattende mængder personoplysninger om en meget stor
del af befolkningen med henblik på at finde få personer, der potentielt skal have ændret deres ydelse
på grund af fejl eller snyd, med god grund kan blive anset for et uproportionalt indgreb i borgernes
grundlæggende rettigheder, så vil profilering og forudsigelser også rejse spørgsmål om
samfundsmæssige værdier og etik i databehandlingen, som endnu ikke er blevet tilstrækkeligt
debatteret i Danmark, og som Folketinget endnu ikke har haft mulighed for at tage stilling til.
Samtidig taler hensynet til borgernes retssikkerhed i høj grad for en ændring af fokus i
kontrolindsatsen. Som det fremgår af kapitel 7 er der behov for en styrkelse af sagsbehandlingens
kvalitet hos både kommunerne og Udbetaling Danmark. Sidstnævnte har dog haft en positiv
udvikling i 2018, hvor det er lykkedes at få nedbragt omgørelsesprocenten på ydelsesområdet fra 34
procent i 2017 til 19 procent i 2018. Det er samtidig væsentligt lavere end hos kommunerne, hvor
den gennemsnitlige omgørelsesprocent i 2018 var oppe på 28 procent i 2018. Der er stadig behov
for forbedringer hos både kommunerne og Udbetaling Danmark, for jo bedre sagsbehandlingen er
fra start, jo mindre behov vil der være for efterfølgende kontrol. Derfor anses det også for positivt,
at Udbetaling Danmark er begyndt at lave datasamkøringer ved sagernes opstart og den løbende
kontrol af, om der sker ændringer i forholdene hos borgerne af betydning for ydelserne. Her er fokus
nemlig på udbetaling af korrekte ydelser (kontroltrin 1 og 2), og ikke på om borgeren allerede har
fået udbetalt for meget (kontroltrin 3). Disse borgere kan blive mødt med store tilbagebetalingskrav
og eventuelt politianmeldelse, selvom fejlen måske bare skyldes uklar lovgivning eller lignende.
Retssikkerhedsmæssige hensyn taler således for at fortsætte denne udvikling, som helt eller delvist
også bør erstatte den bagudrettede kontrol ved mistanke om fejludbetalinger eller forsøg på snyd.
80
81
Ordningen er beskrevet i forarbejderne til lov nr. 548 af 7. maj 2019 om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den såkaldte Gladsaxemodel, som efter en omfattende kritisk debat ikke blev indført.
82
”Evaluering af Den Fælles Dataenhed”, Deloitte den 27. november 2017.
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0028.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
På denne baggrund anbefaler rapporten:
•
At Udbetaling Danmarks eksisterende beføjelser til at indsamle, opbevare, samkøre og
videregive oplysninger til brug for den bagudrettede kontrol (kontroltrin 3) nøje
gennemgås med henblik på en vurdering af, om kravene til at foretage indgreb i
borgernes ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger er opfyldt. Det gælder
særligt kravene om et klart og forudsigeligt lovgrundlag, og at indgrebet skal kunne
anses for nødvendigt og proportionalt.
•
At Udbetaling Danmark ikke får flere beføjelser til at indsamle, opbevare, samkøre og
videregive oplysninger til brug for den bagudrettede kontrol af ydelsesmodtagere
(kontroltrin 3).
•
At eventuelle forslag om anvendelse af ny teknologi til brug for kontrol, herunder kunstig
intelligens, nøje overvejes i forhold til borgernes grundlæggende rettigheder,
samfundsmæssige værdier og etiske grænser for databehandling.
•
At den databaserede kontrol på ydelsesområderne generelt omlægges fra at være en
bagudrettet kontrol med henblik på at identificere sager med fejludbetalinger og snyd
(kontroltrin 3) til at være en kontrol af, om borgeren opfylder betingelserne på
ansøgningstidspunktet og ved eventuelle senere ændringer i borgerens forhold af
betydning for ydelsens berettigelse (kontroltrin 1 og 2).
•
•
At den bagudrettede kontrol (kontroltrin 3) herefter afvikles eller som minimum i højere
grad målrettes, så den fremover omfatter langt færre borgere.
At den generelle sagsbehandlingskvalitet på ydelsesområderne hos både kommunerne
og Udbetaling Danmark styrkes med henblik på at sikre bedre afgørelser fra sagernes
start.
•
At der sikres en højere grad af transparens i Udbetaling Danmarks databehandlinger,
herunder særligt datasamkøringerne, således at offentligheden løbende kan få et bedre
indblik i de enkelte kontrolmetoders omfang og resultat.
Vedrørende den sidstnævnte anbefaling om øget transparens bemærkes, at det materiale, som
Udbetaling Danmark udarbejder til tilsynet med Udbetaling Danmarks bestyrelse
83
ikke vurderes at
indeholde de nødvendige data og dataforklaringer til brug for egentlige vurderinger af, om
Udbetaling Danmarks databehandling på de enkelte kontroltrin er i overensstemmelse med
borgernes grundlæggende rettigheder, og om hensynet til borgernes retssikkerhed kan varetages
på en bedre måde. Det anbefales derfor, at Udbetaling Danmark løbende offentliggør yderligere
relevante oplysninger om sin kontrolindsats, herunder særligt datasamkøringerne.
83
Beskæftigelsesministeren fører i samarbejde med en række andre ressortministerier tilsyn med bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0029.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
9. Bilag
Bilag 1
Tabel 1. Oversigt over realitetsbehandlede
84
klager over sociale og beskæftigelsesmæssige
ydelser, udbetalt af kommunerne, fordelt på sagsudfald, fra 2014 til 2018
85
Lovemne
Sagsudfald
2014
Antal
Sygedagpengeloven
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
Lov om højeste, mellemste
førtidspension m.fl.
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
Lov om social pension
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
5.947
4.549
1.049
349
174
169
5
-
2.921
2.825
33
63
97%
1%
2%
73%
11%
17%
97%
3%
0%
76%
18%
6%
Andel
2015
Antal
3.145
2.560
383
202
52
49
3
-
679
650
17
12
96%
3%
2%
69%
16%
15%
94%
6%
0%
81%
12%
6%
Andel
2016
Antal
3.574
3.026
445
103
41
36
2
3
405
364
26
15
90%
6%
4%
65%
17%
18%
88%
5%
7%
85%
12%
3%
Andel
2017
Antal
2.803
2.330
331
142
34
33
1
-
493
458
26
9
93%
5%
2%
70%
16%
15%
97%
3%
0%
706
628
35
43
89%
5%
6%
67%
20%
14%
83%
12%
5%
Andel
2018
Antal
2.879
2.405
319
155
36
34
2
94%
6%
0%
84%
11%
5%
Andel
Lov om aktiv socialpolitik
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
7.455
5.420
789
1.246
1.078
1.008
22
48
17.575
13.971
1.898
1.706
86
8.294
5.707
1.311
1.276
755
94%
2%
4%
-
79%
11%
10%
21%
631
56
68
12.925
9.597
1.770
1.558
3.328
84%
7%
9%
-
74%
14%
12%
26%
5.977
3.898
995
1.084
658
476
108
74
10.655
7.800
1.576
1.279
2.855
72%
16%
11%
-
73%
15%
12%
27%
7.484
5.212
1.165
1.107
932
711
140
81
11.746
8.744
1.663
1.339
3.002
76%
15%
9%
-
74%
14%
11%
26%
7.546
5.032
1478
1.036
1.176
813
269
94
12.343
8.912
2.103
1.328
3.431
72%
17%
11%
28%
69%
23%
8%
Lov om aktiv
beskæftigelsesindsats
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
I alt
I alt
Stadfæstelse
Ændring/Ophævelse
Hjemvisning
Samlet omgørelse
3.604
En sag er realitetsbehandlet, hvis Ankestyrelsen ikke afviser sagen, eller sagen ikke bortfalder. En sag kan f.eks. blive afvist eller
bortfalde, hvis borgeren har klaget for sent eller har besluttet at opgive klagen. Det kan også være fordi, at Ankestyrelsen ikke er den
kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.
85
Kilde: Bilag 2 til BEU (Alm. del ) 2017-2018, spørgsmål nr. 568 tabel 1.a, samt besvarelse af aktindsigtsanmodning fra Ankestyrelsen af
27. juni 2019
86
Tallene dækker over hhv. det samlede antal omgjorte sager (ændring/ophævelse og hjemvisning) samt omgørelsesprocenten.
Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af det samlede antal omgjort sager. Pga. afrunding svarer det ikke alle steder til den
samlede andel af hhv. ændret/ophævede og hjemviste sager.
84
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0030.png
Socialt udsattes retssikkerhed
|
Danmarks uafhængige juridiske tænketank
Udbetaling Danmarks systematiske overvågning
Bilag 2
Tabel 2. Oversigt over realitetsbehandlede
87
klager over sociale og beskæftigelsesmæssige
ydelser, udbetalt af Udbetaling Danmark, fordelt på sagsudfald, fra 2014 til 2018
88
Lovemne
Barselsdagpenge
Sagsudfald
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
58
39
9
67%
16%
2014
Antal
Andel
703
525
91
75%
13%
2015
Antal
Andel
208
155
26
75%
13%
2016
Antal
Andel
305
259
29
85%
10%
2017
Antal
Andel
285
230
33
81%
12%
2018
Antal
Andel
Hjemvisning
Boligstøtte
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Familieydelser
89
10
1.392
1.248
82
62
684
528
99
57
0
0
0
0
167
139
17%
90%
6%
4%
77%
14%
8%
-
-
-
83%
87
1.401
1.185
92
124
703
594
88
21
0
0
0
0
388
306
12%
85%
7%
9%
84%
13%
3%
-
-
-
79%
27
625
439
25
161
361
319
13
29
9
7
2
0
242
197
13%
70%
4%
26%
88%
4%
8%
78%
22%
0%
81%
17
867
636
24
207
507
436
47
24
11
10
1
0
475
381
6%
73%
3%
24%
86%
9%
5%
91%
9%
0%
22
1145
778
84
283
857
790
48
19
23
21
2
426
8%
68%
7%
25%
92%
6%
2%
91%
9%
0%
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Fleksydelse
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
International pension
I alt
Stadfæstelse
80%
392
92%
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Kontanthjælpsloft
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Lov om social pension
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Aktivloven/Repatrieringsloven
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
I alt
I alt
Stadfæstelse
Ændring/ophævelse
Hjemvisning
Samlet omgørelse
90
4
24
-
-
-
-
365
271
39
55
3
2
1
0
2.669
2.227
234
208
442
2%
14%
-
-
-
74%
11%
15%
100%
0
0
83%
9%
8%
17%
24
58
-
-
-
-
703
456
158
89
0
0
0
0
3.898
3.066
453
379
832
-
-
-
6%
15%
-
-
-
65%
22%
13%
0
0
0
0
13
32
22
22
0
0
341
120
39
182
5%
13%
100%
0%
0%
35%
11%
53%
-
-
-
70%
7%
24%
30%
48
46
113
111
0
2
1.131
422
152
557
4
4
0
0
3.413
2.259
301
853
1154
10%
10%
98%
0%
2%
12
22
60
60
3%
5%
100%
0%
0%
551
37%
13%
49%
100%
0%
0%
3.358
66%
9%
25%
34%
2.733
234
391
625
81%
7%
12%
19%
452
54
45
11
10
1
91%
9%
0%
82%
10%
8%
1.808
79%
12%
10%
21%
1.259
118
431
549
En sag er realitetsbehandlet, hvis Ankestyrelsen ikke afviser sagen, eller sagen ikke bortfalder. En sag kan f.eks. blive afvist eller
bortfalde, hvis borgeren har klaget for sent eller har besluttet at opgive klagen. Det kan også være fordi, at Ankestyrelsen ikke er den
kompetente myndighed, og derfor sender klagen videre til en anden instans.
88
Kilde: Bilag 1 til BEU (Alm. del) 2017-2018, spørgsmål nr. 568 tabel 1, samt besvarelse af aktindsigtsanmodning fra Ankestyrelsen af 27.
juni 2019.
89
Familieydelser er en fællesbetegnelse for børnetilskud, børne- og ungeydelse samt bidragsopkrævning.
90
Tallene dækker over hhv. det samlede antal omgjorte sager (ændring/ophævelse og hjemvisning) samt omgørelsesprocenten.
Omgørelsesprocenten er udregnet på baggrund af det samlede antal omgjort sager. Pga. afrunding svarer det ikke alle steder til den
samlede andel af hhv. ændret/ophævede og hjemviste sager.
87
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 54: Orientering om Justitias analyse Udbetaling Danmarks systematiske overvågning, fra beskæftigelsesministeren
2076725_0031.png
DANMARKS UAFHÆNGIGE
JURIDISKE TÆNKETANK