Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 54
Offentligt
Beskæftigelsesudvalget
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Orientering om
Justitias analyse ”Udbetaling Danmarks syste-
matiske overvågning”
CVR 10172748
Tænketanken Justitia har i juni 2019 offentliggjort vedlagte analyse
”Udbetaling
Danmarks systematiske overvågning”. I analysen kritiserer Justitia dele af Udbeta-
ling Danmarks databaserede kontrol med ydelsesområderne, samt de beføjelser,
Udbetaling Danmark har til at indsamle, opbevare, samkøre og videregive oplys-
ninger til bagudrettet kontrol.
Analysen er et godt indspark til en vigtig debat, som ligger mig meget på sinde.
Udbetaling Danmark udbetaler årligt ca. 220 mia. kr. i ydelser, og det er væsentligt,
at Udbetaling Danmark som myndighed sikrer, at ydelserne udbetales korrekt efter
loven. Derfor skal der være en sund kontrol, der sikrer, at borgere ikke modtager
ydelser, de ikke har ret til, og at bevidst snyd bekæmpes. Samtidig er det naturlig-
vis vigtigt, at der er balance mellem Udbetaling Danmarks kontrol og borgernes ret
til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har derfor d. 3. september 2019 holdt
et møde med Udbetaling Danmark og Justitia, hvor de har gennemgået analysen og
dens konklusioner. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Udbetaling
Danmark vil nu overveje, om der er behov for yderligere tiltag som følge af kon-
klusionerne i Justitias analyse.
Jeg vil desuden bringe analysen op over for bestyrelsen for Udbetaling Danmark.
17. september 2019
J.nr.
2019-4464
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen