Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2074148_0001.png
Resultater fra en
spørgeskemaundersøgelse blandt
offentligt ansatte sygeplejersker
- med henblik på udvikling og validering af et nyt spørgeskema om
tilpasningsstrategier i arbejdet
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0002.png
NFA-afrapportering
Titel
Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt offentligt ansatte sygeplejersker - med
henblik på udvikling og validering af et nyt spørgeskema om tilpasningsstrategier i
arbejdet
Annette Meng og Iben Louise Karsen
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
(udfyldes ved udgivelsen)
Arbejdsmiljøforskningsfonden (Sagsnr.36-2016-03 20165101235)
Meng, A. & Karlsen, I. L. (2019) Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt
offentligt ansatte sygeplejersker - med henblik på udvikling og validering af et nyt
spørgeskema om tilpasningsstrategier i arbejdet. Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø, København.
87-7904-xxx-x (Udfyldes af Servicecentret ved færdiggørelse af layout)
http://www.arbejdsmiljoforskning.dk/xxxxxxxxxx
Forfattere
Institution(er)
Udgiver(e)
Udgivet
Finansiel støtte
Bedes citeret
ISBN
Internetudgave
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39165200
Fax: 39165201
e-post: [email protected]
Hjemmeside:
www.arbejdsmiljoforskning.dk
ii
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
Forord
I denne rapport præsenterer vi de deskriptive resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der er
gennemført blandt offentligt ansatte sygeplejersker. Spørgeskemaundersøgelsen er en del af
forskningsprojektet ”SOK
strategier: Bedre og længere arbejdsliv”. Formålet med projektet er at
undersøge hvilke selektions, optimerings og kompensations (SOK) strategier, der anvendes på de
forskellige organisatoriske niveauer (individ, gruppe, ledelses og organisatorisk), der medvirker til
at skabe et bæredygtigt arbejdsliv for medarbejderne. Derudover er formålet med projektet at
udvikle et spørgeskema, der kan anvendes til at måle i hvilket omfang, der benyttes SOK strategier,
der medvirker til et bæredygtigt arbejdsliv, på de forskellige organisatoriske niveauer på en
arbejdsplads. Det er hensigten, at dette spørgeskema skal kunne anvendes til såvel forskning som
praksis. Et sidste formål med projektet er at undersøge sammenhænge mellem brugen af disse SOK
strategier, og medarbejdernes oplevede arbejdsevne, trivsel og hensigt om at blive på
arbejdspladsen.
I projektet har vi gennemført et antal kvalitative interviews og en spørgeskemaundersøgelse blandt
sygeplejersker ansat på offentlige hospitaler og med medarbejdere ansat på mejerier. I denne
rapport præsenterer vi resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt
sygeplejerskerne.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at validere spørgeskemaet. Det næste skridt i
projektet bliver at færdiggøre spørgeskemaet ved at udvælge hvilke spørgsmål, der skal indgå i det
færdige spørgeskema. Derefter skal vi undersøge sammenhænge mellem brugen af SOK
strategierne og de ovennævnte udfald. Disse resultater vil blive offentliggjort i projektets
afsluttende rapport ved projektets afslutning i 2020.
Vi vil gerne sige en stor tak til alle dem, der har bidraget til at fremskaffe data vedrørende
sygeplejerskerne. Først og fremmest vil vi gerne takke de mange sygeplejersker, som tog sig tid til
at besvare spørgeskemaet og derved var med til at skabe en vigtig viden om, hvilke strategier, der
bruges på deres afdelinger, og som gennem deres besvarelser hjælper os med at validere
spørgeskemaet. Vi vil også gerne sige tak til Louise Kryspin Sørensen, specialkonsulent hos Dansk
Sygeplejeråd, for indsatsen i forbindelse med den praktiske gennemførelse af
spørgeskemaundersøgelsen. Vi vil gerne takke de mange sygeplejersker, der stillede op til de
kvalitative interviews og bidrog med væsentlige input til udviklingen af spørgeskemaet, og de
sygeplejersker, der formidlede kontakten og hjalp os med at koordinere interviewene og skaffe
lokaler. Vi vil også gerne takke de fire sygeplejersker, der stillede op til målgruppeinterviews og
bidrog med uundværlige input til at forbedre og finpudse spørgeskemaet, så det kunne blive klart til
den kvantitative testning i spørgeskemaundersøgelsen.
iii
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
Indhold
I
NDLEDNING
..................................................................................................................................................... 1
Baggrund for spørgeskemaundersøgelsen .................................................................................................... 1
Udviklingen af spørgeskemaet ...................................................................................................................... 2
Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen ............................................................................................ 2
Vigtige pointer i forhold til tolkning og anvendelse af resultaterne ............................................................. 2
Præsentation af resultaterne ........................................................................................................................ 3
S
AMLEDE RESULTATER FOR ALLE SVARPERSONER
....................................................................................... 4
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse .................................................................................................... 4
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder .................................................................................................... 5
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen .................................................................................................... 8
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv ............................................................................................... 10
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen ................................................................... 13
B
ILAG
: B
ESVARELSERNE PRÆSENTERET SEPARAT FOR DE FIRE TYPER AFDELINGER
............................. 15
Medicinske afdelinger/ambulatorier........................................................................................................... 15
Kirurgiske afdelinger/ambulatorier ............................................................................................................. 23
Psykiatriske afdelinger/ambulatorier .......................................................................................................... 31
Øvrige afdelinger/ambulatorier .................................................................................................................. 39
iv
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0005.png
I
NDLEDNING
Baggrund for spørgeskemaundersøgelsen
SOK strategier
1
henviser til tre typer af tilpasningsstrategier (selektion, optimering, kompensation),
som man benytter gennem hele livet for at klare hverdagen på trods af reducerede ressourcer. Disse
strategier bruges også i arbejdssammenhænge.
Selektion (S)
er, at man i stedet for at prøve at løse
alle opgaver, vælger et begrænset antal eller koncentrerer sig om én opgave af gangen.
Optimering
(O)
handler
ikke
om at opnå et absolut maksimum, men om at investere sine ressourcer
hensigtsmæssigt, når opgaverne løses. Endeligt handler
kompensation (K)
om at finde andre måder
at løse en opgave på, hvis man ikke længere kan løse den, som man plejer, fx ved at bruge
hjælpemidler. SOK kan således bruges både til at tilpasse arbejdet til nedsat funktionsniveau og
klare arbejdet ”på trods
af funktionsnedsættelsen”,
og til gennem hele arbejdslivet
at forebygge
såvel psykisk som fysisk overbelastning, ved at skabe balance mellem krav og ressourcer og derved
passe på sig selv i arbejdet.
I forskningen har man hidtil kun kigget på anvendelsen af SOK strategier på individniveau. Men når
man skal lave ændringer i arbejdsmiljøet, vil det ofte være mest effektivt, hvis man griber det an på
alle eller flere af de organisatoriske niveauer, altså individ, gruppe, ledelses og organisatorisk
niveau, de såkaldte IGLO niveauer. I forskningsprojektet
”SOK strategier –
bedre og længere
arbejdsliv”, undersøger vi derfor anvendelsen af SOK strategier på alle niveauerne. I projektet har
vi desuden særligt fokus på anvendelsen af SOK strategier, der kan medvirke til et mere
”bæredygtigt” arbejdsliv
- altså strategier, der kan medvirke til mere hensigtsmæssige
arbejdsprocedurer og vaner, og derved potentielt være med til at forebygge overbelastning og
mistrivsel blandt medarbejderne, samt tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
En vigtig del af projektet er at udvikle og validere et spørgeskema. I spørgeskemaet inkluderes
spørgsmål, der dækker alle tre typer af SOK strategier og spørger ind til alle IGLO niveauerne,
derudover fokuserer alle spørgsmålene på strategier, der potentielt kan medvirke til bæredygtige
arbejdsprocedurer og vaner.
Formålet med spørgeskemaet er, at det skal kunne bruges på arbejdspladserne til at få indtryk af,
hvor der er potentiale for at øge anvendelsen af SOK strategier, og derved danne grundlag for en
dialog om, hvordan arbejdspladsen kan arbejde med at blive mere bæredygtig, fx ved at drøfte
opgaveløsningen og de konkrete forhold på den enkelte arbejdsplads. Derudover er det hensigten at
spørgeskemaet skal anvendes i arbejdsmiljøforskningen, hvor det kan bidrage til at skabe mere
viden om anvendelsen af SOK strategier og betydningen af disse for et bæredygtigt arbejdsliv.
Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført som en validering af spørgeskemaet, som vi har udviklet
i projektet. Det endelige spørgeskema vil derfor kun indeholde nogle af de spørgsmål, der er
inkluderet i denne rapport.
1
Baltes, P. B. & Baltes, M. M. (1990). Psychological perspectives on successful aging: The model of selective optimization with compensation.
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
Udviklingen af spørgeskemaet
Spørgeskemaet er udviklet på baggrund af andre lignende spørgeskemaer og viden om
tilpasningsstrategier fra forskningslitteraturen på området. Derudover har vi inddraget viden og
erfaringer fra kvalitative interviews med såvel ledere og medarbejdere på, blandt andet, danske
hospitaler, gennemført som en del af forskningsprojektet. Endelig gennemførte vi otte kognitive
interviews med personer fra målgruppen (heraf fire sygeplejersker) med henblik på at finpudse
såvel spørgsmålene som svarmulighederne.
Gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen
Af datasikkerhedshensyn blev den praktiske dataindsamling gennemført i samarbejde med Dansk
Sygeplejeråd (DSR). DSR lavede et tilfældigt udtræk blandt deres medlemmer på 2.000
sygeplejersker registreret som ansatte på offentlige sygehuse. Af disse havde 1.966 en gyldig e-
mailadresse og modtog invitation til at deltage i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført på
tre uger i marts/april 2019, og der blev sendt to påmindelser ud for at øge deltagelsen. Vi modtog
besvarelser fra i alt 850 sygeplejersker, hvilket svarer til en svarprocent på 43 %. Ud af disse angav
33 personer enten at være midlertidigt uden arbejde eller være andet end sygeplejerske med eller
uden ledelsesansvar, 16 personer angav ikke at være ansat på afdelinger eller ambulatorier på
offentlige hospitaler, og endelig var der 16 personer, der ikke havde svaret på andet end de to
indledende spørgsmål. Resultaterne er altså baseret på besvarelser fra 785 offentligt ansatte
sygeplejersker.
Vigtige pointer i forhold til tolkning og anvendelse af resultaterne
Rapporten er en deskriptiv sammenfatning af delresultater i projektet. Sammenfatningen er
udarbejdet for at kvittere over for dem, der via deres besvarelser, har bidraget til
forskningsprojektet. Der analyseres og tolkes ikke videre på de indhentede deskriptive resultater. I
projektet bruges de til at validere spørgeskemaet og til at undersøge de sammenhænge, der er i
fokus i projektet. Derfor indeholder rapporten alene præsentation af resultater og giver indikationer
på, hvilken kontekst spørgsmålene eventuelt dækker. Det er dog vores vurdering, at dette også
udgør et godt bidrag til at give et billede af relevante problemstillinger og deres løsning blandt
sygeplejersker på de regionale hospitaler.
Det er således hensigten, at resultaterne i rapporten skal anvendes som input til en dialog omkring
hvordan man kan gøre arbejdspladserne mere bæredygtige. Datamaterialet giver dog ikke mulighed
for at sige noget om hvorvidt, omfanget af brugen af en given strategi må betragtes som værende
lavt eller højt. Resultaterne siger heller ikke noget om, hvorfor givne strategier ikke anvendes i et
større omfang, eller om det overhovedet er ønskeligt eller hensigtsmæssigt at øge brugen af en
given strategi.
På samme måde er det vigtigt at være opmærksom på samspillet mellem IGLO niveauerne. Det skal
ikke nødvendigvis være målet at strategierne anvendes i lige stort omfang på alle niveauerne; det
vigtige er at afdække, om behovet er dækket. Man kunne eksempelvis have en situation, hvor en
koordinator i kollegagruppen sørger for at opgaver fordeles og omfordeles efter behov
–
altså har
nærmeste leder uddelegeret opgaven og der er ikke behov for, at nærmeste leder involveres i
2
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
prioriteringen og fordelingen af opgaverne. Man kunne ligeledes forestille sig en situation, hvor
nærmeste leder scorer lavt på brugen af strategien ”opfordrer medarbejderne til at bruge
hjælpemidlerne”, men forklaringen kan være, at der findes retningslinjer, som
arbejdsmiljørepræsentanterne ”håndhæver”, og derfor går nærmeste leder ikke rundt og
opfordrer til
at hjælpemidlerne bruges, fordi det er uddelegeret, og der er ikke behov for at ændre på dette.
Præsentation af resultaterne
I gennemgangen af resultaterne nedenfor præsenterer vi de samlede resultater for alle
sygeplejerskerne. Vi præsenterer først resultaterne for spørgsmål vedrørende den øverste ledelse (O
niveau), efterfulgt af spørgsmål vedrørende nærmeste leder (L niveau), derefter resultater
vedrørende teamet/kollegagruppen (G niveau) og til sidst spørgsmål vedrørende den enkelte (I
niveau).
Svarpersonerne blev bedt om at angive, hvilken type afdeling/ambulatorium de er ansat i. I bilaget
præsenterer vi resultaterne separat for sygeplejersker ansat på medicinske, kirurgiske, psykiatriske
og ”øvrige” afdelinger/ambulatorier. Fordi der udelukkende
er tale om deskriptive resultater i
rapporten, er det ikke er muligt at sige noget om, hvorvidt eventuelle forskelle mellem de
forskellige typer af afdelinger er signifikante eller systematiske
–
der kan være tale om tilfældige
udsving i besvarelserne. Derfor kommenterer vi ikke på de opdelte resultater i bilaget.
3
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0008.png
S
AMLEDE RESULTATER FOR ALLE SVARPERSONER
Vi vil her gerne minde om, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ikke viser sandheden
alene, men kan bruges til at kvalificere den gode og nødvendige dialog om, hvordan man gerne vil
have, at det skal være på ens arbejdsplads.
Vi modtog besvarelser fra i alt 785 svarpersoner. Det er dog ikke alle, der har besvaret alle
spørgsmål, derfor varierer antal svarpersoner, som resultaterne er baseret på, for de enkelte
spørgsmål. Ud af de 785 angav 12,4 % at have ledelsesansvar. Derudover angav 28,7 % at være
ansat på medicinske afdelinger eller ambulatorier, 26,2 % på kirurgiske, 17,6 % på psykiatriske og
32,5 % på ”øvrige” afdelinger eller ambulatorier.
De har en aldersspredning fra 23 til 70 år med en
gennemsnitsalder på 47 år, og 85 % er kvinder og 4 % er mænd, 11 % har ikke opgivet deres køn.
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse
I de første fem spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang de oplever, at
den øverste ledelse på deres arbejdsplads har fokus på emner, der må antages at have betydning for
et bæredygtigt arbejdsliv.
Tabel 1: Vurdering af øverste ledelses fokus på strategier, der potentielt medvirker
til et bæredygtigt arbejdsliv
Meget lav/
lav grad
(%)
38
38
29
25
15
Nogen
grad
(%)
41
42
43
41
45
Høj/
meget høj
grad
(%)
21
20
28
34
40
Den øverste ledelse har fokus på…
at undgå at medarbejderne bliver fysisk slidte.
at undgå at medarbejderne bliver psykisk overbelastede.
medarbejdernes trivsel.
at udvikle og vedligeholde medarbejdernes viden og
kompetencer.
at medarbejderes viden og kompetencer bliver brugt.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 776-781
Selvom godt en femtedel af sygeplejerskerne enten i høj eller meget høj grad oplever, at den øverste
ledelse har fokus på medarbejdernes trivsel og på at undgå, at de bliver fysisk og psykisk
overbelastede, er der stadig fra over en fjerdedel til godt en tredjedel, der kun oplever det i lav eller
meget lav grad. Dette kan både afspejle, at der reelt kunne være større fokus på disse ting, at der
ikke er rammerne til det, eller det kan afspejle, at det fokus der er, ikke opleves som tydeligt af
medarbejderne, som måske i højere grad kender nærmeste leders fokus.
Til sammenligning er der en større andel af sygeplejerskerne, der oplever, at den øverste ledelse har
fokus på at udvikle og vedligeholde medarbejdernes kompetencer og især at sørge for, at disse
bliver brugt.
4
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0009.png
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder
I den næste gruppe spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere, i hvilket omfang de
oplever, at deres nærmeste leder bruger strategier, som potentielt kan medvirke til at
medarbejdernes arbejdsliv bliver mere bæredygtigt.
I Tabel 2 og 2a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på nærmeste lederniveau.
Tabel 2: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejderne
Meget lav/
lav grad
(%)
16
26
28
Nogen
grad
(%)
28
31
31
Høj/
meget høj
grad
(%)
51
38
39
Ikke
relevant
(%)
5
5
1
Min nærmeste
leder…
opfordrer medarbejderne til at bruge de hjælpemidler, der
er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet
opfordrer medarbejderne til at bruge gode
arbejdsstillinger.
hjælper med at prioritere arbejdsopgaver, hvis en
medarbejder er presset.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 774-778
Tabel 2a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i
forhold til medarbejderne
Meget lav/
lav grad
(%)
21
12
14
14
Nogen
grad
(%)
37
31
38
38
Høj/
meget høj
grad
(%)
42
57
47
48
Min nærmeste
leder…
taler med medarbejderne om, hvordan de trives på
arbejdet.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønske
om nedsat tid.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønsker
om at lære nyt, der er vigtigt for arbejdet.
organiserer arbejdsopgaverne således, at medarbejderes
viden og erfaring bruges.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 757-772
Når nærmeste leder opfordrer medarbejderne til at bruge hjælpemidler og arbejde ergonomisk
korrekt, kan det være med til at gøre det legitimt for medarbejderne at prioritere dette i
opgaveløsningen
2
. Nærmeste leder kan således spille en væsentlig rolle i forhold til at skabe en
kultur, hvor man prioriterer at passe på sig selv og benytter de tilgængelige hjælpemidler.
Henholdsvis halvdelen og godt en tredjedel af sygeplejerskerne oplever, at deres nærmeste leder i
høj eller meget høj grad kommer med disse opfordringer.
2
Kines P, Andersen LP, Spangenberg S, Mikkelsen KL, Dyreborg J & Zohar D (2010). Improving construction site safety through leader-based verbal
safety communication.
J Safety Research,
41(5), 399-406.
5
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0010.png
Knap en tredjedel angiver, at nærmeste leder i lav eller meget lav grad hjælper med at prioritere
arbejdsopgaver, hvis en medarbejder er presset. Fra de kvalitative interviews lærte vi, at dette kan
være udtryk for, at medarbejderne er så selvkørende, at det er noget man ordner i kollegagruppen,
eller at nærmeste leder har uddelegeret ansvaret, og der således ikke er behov for at inddrage
nærmeste leder. Alligevel kan det være en god idé at undersøge, om det er ønskeligt og
hensigtsmæssigt, at nærmeste leder involveres mere i konkrete tilfælde.
Ca. en femtedel angiver, at nærmeste leder kun i lav eller meget lav grad taler med medarbejderne
om, hvordan de trives i arbejdet. Resultatet siger dog ikke noget om, hvorvidt medarbejderne ønsker
at deres nærmeste leder i højere grad taler med dem om, hvordan de trives i arbejdet.
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
Derudover blev der stillet fem spørgsmål til, hvordan svarpersonerne oplevede, at deres nærmeste
leder agerer i situationer, hvor en medarbejder har gener, der gør det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel 3 og 3a).
Tabel 3: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
Høj/
meget høj
grad
(%)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har behov for særlige hjælpemidler for
at kunne udføre arbejdet, hjælper min nærmeste leder med at
skaffe dem.
Hvis en medarbejder i en periode ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen i den periode
Hvis en medarbejder vedvarende ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder varigt andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 692-736
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
19
42
40
13
33
54
32
40
29
Tabel 3a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet
(fortsat)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder
har svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre en
arbejdsopgave, snakker min nærmeste leder med
medarbejderen om, hvordan den kan gøres på en anden
måde.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre nogle
arbejdsopgaver, arrangerer min nærmeste leder, at nogen
hjælper medarbejderen med opgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene:
716-717
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Ikke
relevant
(%)
17
33
44
6
23
34
38
5
6
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
Også her kan lav/meget lav grad til dels afspejle, at medarbejderne er så selvkørende, at det er noget
man ordner i kollegagruppen uden at involvere nærmeste leder, især at arrangere at pågældende får
hjælp og finde andre måder at løse opgaver på. Dog må man forvente, at især at skulle finde andre
opgaver til en medarbejder, særligt når der er tale om en mere permanent løsning, samt at skaffe
særlige hjælpemidler kræver, at nærmeste leder kommer ind over. Her kan nærmeste leder til
gengæld nogle gange opleve begrænsede muligheder, fx på grund af ressourcehensyn, for at
imødekomme medarbejdernes behov.
7
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0012.png
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen
Svarpersonerne blev bedt om at angive om de havde en gruppe af kollegaer, som de arbejder
sammen med. En del svarpersoner (44) havde kun besvaret de første spørgsmål vedrørende ledelse
og derefter afbrudt besvarelsen af spørgeskemaet. Af de 741 personer, der fortsatte og svarede på
om de havde en gruppe af kollegaer, de arbejdede sammen med, angav 32 personer, at de arbejder
alene. Altså er der 709 sygeplejersker, der har fået spørgsmålene om deres kollegagruppe eller
hvordan det typisk fungerer i de kollegagrupper, de arbejder i.
I Tabel 4 og 4a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på gruppeniveau.
Tabel 4: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier
Meget
lav/lav
grad
(%)
I min gruppe gør vi en indsats for at variere
vores arbejdsstillinger fx ved at rotere mellem
opgaver.
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Nej, der er
naturlig
variation i vores
arbejdsstillinger
(%)
23
Meget
lav/lav
grad
(%)
4
5
25
Nogen
grad
(%)
17
22
24
Høj/
meget høj
grad
(%)
64
58
29
Vi har ikke
tunge/krævende
arbejdsopgaver
(%)
15
15
I min gruppe hjælpes vi normalt ad med
tunge/krævende opgaver.
Selvom vi har travlt, hjælpes vi stadig ad med
tunge/krævende opgaver i min gruppe.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 681-688
Tabel 4a: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe opfordrer vi normalt hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet.
Selvom vi har travlt, opfordrer vi stadig hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet i min
gruppe.
Hvis vi er pressede, prioriterer vi i fælleskab arbejdsopgaverne.
I min gruppe taler vi om, hvordan vi trives på arbejdet.
I min gruppe deler vi ny arbejdsrelateret viden med hinanden.
I min gruppe organiserer vi arbejdsopgaverne således, at
medarbejderes viden og erfaringer anvendes.
Hvis en i gruppen er presset, bytter vi rundt på nogle af
arbejdsopgaverne.
Hvis en i gruppen oplever at blive belastet for meget af en
arbejdsopgave, bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 661-692
Nogen
grad
(%)
33
Høj/
meget høj
grad
(%)
59
9
11
15
12
8
8
11
10
37
38
34
30
32
39
39
52
47
54
63
60
51
51
Resultaterne efterlader det indtryk, at det er en udbredt kultur, at man så vidt muligt hjælper
hinanden med tunge/krævende opgaver, også selvom man har travlt. Mange steder er der også
retningslinjer, der fx kræver, at man er to om at håndtere tunge patienter. Samtidig er der ca. en
8
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0013.png
femtedel, der angiver, at man kun gør det i nogen grad. Da det er vigtigt i forhold til at undgå
overbelastning, kan det være en idé at drøfte, hvilke barrierer sygeplejerskerne oplever, for at
hjælpe hinanden med tunge og krævende opgaver på konkrete arbejdspladser.
Resultaterne efterlader desuden indtryk af, at der er meget fokus på at udnytte hinandens viden og
erfaring i kollegagrupperne.
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
Ligesom ved spørgsmålene vedrørende nærmeste leder, blev svarpersonerne også bedt om at
besvare spørgsmål vedrørende, hvorledes gruppen håndterer, når et medlem af gruppen har gener,
der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel 5).
Tabel 5: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, når et medlem
oplever gener der påvirker arbejdet
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller
nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet i
gruppen om at håndtere, når en kollega har svært ved
at udføre nogle arbejdsopgaver.
Meget lav/
lav grad
(%)
4
16
30
10
Nogen
grad
(%)
33
43
43
38
Høj/
meget høj
grad
(%)
62
41
27
52
Hvis en i gruppen har gener, der gør, at pågældende har
svært ved at udføre nogle af sine arbejdsopgaver,…
hjælper en kollega til med at udføre opgaverne.
snakker vi om, der er andre måder, pågældende kan udføre
opgaverne på.
snakker vi om, der er særlige individuelle hjælpemidler,
der kunne hjælpe pågældende.
bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 631-668
Ca. en tredjedel angiver, at man i meget lav eller lav grad snakker om, hvorvidt særlige
hjælpemidler kunne hjælpe en kollega. Gennem interviewene erfarede vi, at det kan afspejle, at det
måske i mange tilfælde ikke er relevant eller muligt fx af hygiejniske hensyn.
Generelt antyder resultaterne, at man i de fleste grupper er gode til at hjælpe hinanden både når en
kollega oplever gener og mere generelt.
9
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0014.png
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv
Endelig blev svarpersonerne bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres egne
arbejdsprocedurer og vaner (Se Tabel 6 & 6a).
Tabel 6: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier
Meget lav/
lav grad
(%)
Jeg benytter normalt de hjælpemidler, der er til rådighed for at
sikre mit arbejdsmiljø.
Jeg sørger normalt for at bruge gode arbejdsstillinger.
Selvom jeg har travlt, benytter jeg stadig de hjælpemidler, der
er til rådighed for at sikre mit arbejdsmiljø.
Selvom jeg har travlt, sørger jeg stadig for at bruge gode
arbejdsstillinger.
Jeg holder de pauser, jeg har brug for.
Jeg taler med mine kollegaer om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg taler med min nærmeste leder om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg gør en indsats for at lære nyt, der er vigtigt for mit
arbejde.
Hvis jeg ikke føler, at jeg har overskud til det, fravælger jeg
ekstraarbejde/overarbejde.
Hvis jeg føler mig presset, fravælger jeg mindre vigtige
opgaver.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg én opgave færdig inden,
jeg går videre med det næste.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg noget for at få færre
arbejdsopgaver.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 690-711
Nogen
grad
(%)
35
40
45
47
42
41
41
22
29
45
51
51
Høj/
meget høj
grad
(%)
61
56
43
41
14
45
34
76
56
38
25
15
4
3
12
11
44
14
25
2
15
18
24
34
Tabel 6a: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier
Høj/
meget høj
grad
(%)
Jeg har ikke
oplevet at have
opgaver, der
belaster mig
for meget
(%)
Meget lav/
lav grad
(%)
Hvis der er en arbejdsopgave, jeg synes,
belaster mig for meget, beder jeg om at blive
fritaget for den.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålet: 705
Nogen
grad
(%)
38
36
14
13
Resultaterne indikerer, at sygeplejerskerne viser stort engagement i forhold til at tilegne sig faglig
viden, størstedelen gør det i høj eller meget høj grad.
Derudover er mange tilsyneladende gode til at passe på sig selv i forhold til at bruge de tilgængelige
hjælpemidler og have fokus på ergonomi, også når der er travlt. Men samtidig er der også en stor
andel, der svarer
”i
nogen grad”, hvilket indikerer, at man ikke er konsekvent i brugen af
10
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0015.png
hjælpemidler og gode arbejdsstillinger. Dette er i tråd med andre undersøgelser
3
der finder, at flere
oplever barrierer i en travl hverdag for at få brugt hjælpemidlerne og have fokus på ergonomien.
Resultaterne indikerer endvidere, at en forholdsvis stor andel af sygeplejerskerne ikke oplever at få
deres behov for pauser dækket i løbet af arbejdsdagen (Tabel 6).
En fjerdedel angiver, at de kun i lav eller meget lav grad taler med deres nærmeste leder om,
hvordan de trives i arbejdet. Igen siger resultaterne ikke noget om, hvorvidt medarbejderne har
ønske om eller behov for at tale mere med deres nærmeste leder om, hvordan de trives i arbejdet.
En tredjedel beder kun i lav eller meget lav grad om færre opgaver når de føler sig pressede (Tabel
6), og over en tredjedel beder kun i lav eller meget lav grad om at blive fritaget for belastende
opgaver (Tabel 6a). Det kom frem i de kvalitative interviews, at nogen var tilbageholdende med at
bede om særlige hensyn fordi de ikke ønskede, at deres kollegaer skulle belastes yderligere ved at
blive bedt om at overtage deres opgaver.
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
De sidste spørgsmål handler om, hvordan man selv klarer arbejdet på trods af gener, fx på grund af
smerter eller sygdom, der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver. I den forbindelse blev
svarpersonerne bedt om at angive om og i hvilket omfang, de havde oplevet gener, der havde gjort
det svært for dem at udføre nogle af deres arbejdsopgaver. 73 personer besvarede ikke spørgsmålet.
Af dem, der havde besvaret spørgsmålet, angav 114 (16 %) slet ikke at have oplevet gener, 29 % at
have oplevet gener i lav eller meget lav grad, 33 % i nogen grad og endelig angav 22 % i høj eller
meget høj grad at have oplevet gener. De 114 personer, der ikke havde oplevet gener fik ikke denne
gruppe af spørgsmål, altså var der 598 personer, der fik spørgsmålene vist i Tabel 7.
Som nævnt ovenfor angiver 33 % af sygeplejerskerne i nogen grad og 22 % i høj eller meget høj
grad at have oplevet gener, der påvirker arbejdet. Altså tyder det på, at det er en forholdsvis udbredt
udfordring, der i værste fald kan påvirke sygeplejerskernes arbejdsevne. Som det fremgår af
spørgsmålsformuleringen (se Tabel 7), kan der være mange årsager til generne, derfor kunne det
være nyttigt at få indsigt i, hvad der typisk er årsagen til generne og om de er relaterede til
belastninger i arbejdet.
I Tabel 7 viser vi, i hvilket omfang sygeplejerskerne anvender strategier for at klare arbejdet på
trods af disse gener.
3
Fx
http://nfa.dk/da/Forskning/Projekt?docId=be8ce815-a30b-4924-b4c6-e3468e31ede4
11
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0016.png
Tabel 7: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, når man oplever gener,
der påvirker arbejdet
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om, hvordan du
klarer eller klarede arbejdet på trods af disse
gener.
Meget lav/
lav grad
(%)
14
8
43
42
Nogen
grad
(%)
40
38
27
22
Høj/
meget høj
grad
(%)
40
47
23
15
Det ville
ikke løse
problemet
(%)
5
7
7
22
Hvis jeg har gener, der gør, at jeg har svært ved at
udføre nogle af mine arbejdsopgaver,…
beder jeg mine kollegaer om hjælp.
prøver jeg at finde andre måder at udføre dem på.
beder jeg om at få andre arbejdsopgaver i en periode.
beder jeg om hjælpemidler.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 568-588
Resultaterne viser, at 42 % i lav eller meget lav grad beder om hjælpemidler. I de kvalitative
interviews i projektet hørte vi, at der nogle gange var praktiske barrierer, fx hygiejne, for at bruge
dem, hvilket måske er en del af forklaringen på disse resultater.
Der er kun 23 % der angiver, at de i høj eller meget høj grad beder om andre opgaver, hvis de har
svært ved at udføre nogle opgaver på grund af gener. Disse resultater kan igen afspejle, at man ikke
ønsker at belaste sine kollegaer, men der kan være mange andre - ikke afdækkede - årsager til denne
adfærd.
12
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0017.png
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen
Udover at spørge til hvilke strategier sygeplejerskerne anvender i deres daglige arbejde, spurgte vi
også til deres forventninger i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdspladsen.
I Tabel 8 præsenterer vi deres forventninger i forhold til at være ansat på deres nuværende
arbejdsplads om fem år, og i Tabel 9 årsagerne til ikke at være sikker på, at man vil være på sin
arbejdsplads om fem år.
Tabel 8: Forventninger i forhold til tilknytning
til arbejdspladsen de næste fem år
Regner du med at være på
din nuværende arbejdsplads
om fem år?
Nej, helt sikkert ikke
Nej, sikkert ikke
Muligvis
Ja, temmelig sikkert
Ja, helt sikkert
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
14
18
26
28
14
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 705
Der var 80, der ikke besvarede spørgsmålet, men af de 705 sygeplejesker, der svarede, er 58 % (407
sygeplejersker) i en eller anden grad usikre på, om de vil være på deres nuværende arbejdsplads om
fem år
(”Muligvis”, ”Nej, sikkert ikke” og ”Nej,
helt sikkert
ikke” lagt
sammen).
Dem, der angav at være usikre på, om de ville være på deres arbejdsplads om fem år, blev bedt om
at pege på en af seks årsager til, at de ikke var sikre på, at de ville være der. Der var 391
sygeplejersker, der besvarede dette spørgsmål.
Tabel 9: Årsager til ikke at være sikker på at være på sin
arbejdsplads om fem år
Hvad er årsagen til, at du ikke er sikker på, at du
vil være på din nuværende arbejdsplads om fem
år?
Jeg er nødt til at skrifte arbejde, hvis jeg skal kunne
holde til at blive ved med at arbejde.
Jeg regner ikke med, at mit helbred kan holde, så jeg
forlader arbejdsmarkedet inden for de næste fem år.
Jeg har lyst til at prøve noget nyt.
Jeg regner med at gå på efterløn inden for de næste
fem år.
Jeg regner med at gå på pension inden for de næste
fem år.
Jeg bliver muligvis sagt op inden for de næste fem år.
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 391
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
35
3
35
14
11
3
En tredjedel af de knap 400 svarpersoner angiver, at de er nødt til at skifte arbejde, hvis de skal
kunne holde til at blive ved med at arbejde. En lige så stor andel angiver, at de har lyst til at prøve
noget nyt. Denne besvarelse kan til dels dække over et ønske om at søge væk fra den afdeling man
er i, fordi man ikke trives der. Men det kan også afspejle en nysgerrighed i forhold til at prøve nye
fagområder og udvikle sig. Resultaterne siger ikke noget om, hvorvidt de helt ønsker at forlade
13
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
hospitalet eller deres fag, eller om de blot tænker at flytte til en anden afdeling. Uanset antyder
resultaterne, at en ikke ubetydelig andel af sygeplejerskerne har tanker om at søge væk fra den
arbejdsplads, de på nuværende tidspunkt er ansat i. Det ville derfor være oplagt at undersøge
nærmere, hvad der mere specifikt er årsagen til dette og hvad, der eventuelt kunne gøres, for at de
kan og gerne vil blive.
14
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0019.png
B
ILAG
: B
ESVARELSERNE PRÆSENTERET SEPARAT FOR DE
FIRE TYPER AFDELINGER
Vi vil her gerne minde om, at resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen ikke viser sandheden
alene, men kan bruges til at kvalificere den gode og nødvendige dialog om, hvordan man gerne vil
det skal være på ens arbejdsplads.
Medicinske afdelinger/ambulatorier
Ud af de 785 svarpersoner, der har besvaret spørgeskemaet angav 225 at være ansat på medicinske
afdelinger eller ambulatorier. Af disse angav 12 % at have ledelsesansvar, gennemsnitsalderen er 43
år og 85 % er kvinder og 1 % er mænd og 14 har ikke angivet deres køn.
Nedenfor præsenterer vi den procentvise fordeling på besvarelserne for denne undergruppe af
sygeplejerskerne. Vi har ikke analyseret på forskellene i besvarelserne mellem de forskellige typer
afdelinger og kommenterer derfor ikke på resultaterne.
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse
I de første fem spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang den øverste
ledelse på deres arbejdsplads har fokus på emner, der må antages at have betydning for et
bæredygtigt arbejdsliv.
Tabel M1: Vurdering af øverste ledelses fokus på strategier, der potentielt medvirker
til et bæredygtigt arbejdsliv, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
38
39
29
25
13
Nogen
grad
(%)
39
41
42
38
46
Høj/
meget høj
grad
(%)
22
21
29
37
41
Den
øverste ledelse har fokus på…
at undgå at medarbejderne bliver fysisk slidte.
at undgå at medarbejderne bliver psykisk overbelastede.
medarbejdernes trivsel.
at udvikle og vedligeholde medarbejdernes viden og
kompetencer.
at medarbejderes viden og kompetencer bliver brugt.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 224-225
15
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0020.png
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder
I den næste gruppe spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang de
oplever, at deres nærmeste leder bruger et antal strategier, som potentielt kan medvirke til at
medarbejdernes arbejdsliv bliver mere bæredygtigt.
I Tabel M2 og M2a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på nærmeste lederniveau.
Tabel M2: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
18
27
28
Nogen
grad
(%)
24
30
32
Høj/
meget høj
grad
(%)
51
38
39
Ikke
relevant
(%)
6
5
1
Min nærmeste
leder…
opfordrer medarbejderne til at bruge de hjælpemidler, der
er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet
opfordrer medarbejderne til at bruge gode
arbejdsstillinger.
hjælper med at prioritere arbejdsopgaver, hvis en
medarbejder er presset.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 222-223
Tabel M2a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold
til medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
20
12
15
12
Nogen
grad
(%)
37
24
37
40
Høj/
meget høj
grad
(%)
43
64
49
48
Min nærmeste
leder…
taler med medarbejderne om, hvordan de trives på arbejdet.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønske
om nedsat tid.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønsker
om at lære nyt, der er vigtigt for arbejdet.
organiserer arbejdsopgaverne således, at medarbejderes
viden og erfaring bruges.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 217-221
16
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0021.png
Derudover blev der stillet fem spørgsmål til, hvordan svarpersonerne oplevede, at deres nærmeste
leder agerer i situationer, hvor en medarbejder har gener, der gør det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel M3 og M3a).
Tabel M3: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
medicinske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har behov for særlige hjælpemidler for
at kunne udføre arbejdet, hjælper min nærmeste leder med at
skaffe dem.
Hvis en medarbejder i en periode ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen i den periode
Hvis en medarbejder vedvarende ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder varigt andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 193-209
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/ meget
høj grad
(%)
18
39
42
12
32
56
32
39
29
Tabel M3a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
medicinske afdelinger
(fortsat)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder
har svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre en
arbejdsopgave, snakker min nærmeste leder med
medarbejderen om, hvordan den kan gøres på en anden
måde.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre nogle
arbejdsopgaver, arrangerer min nærmeste leder, at nogen
hjælper medarbejderen med opgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 201-202
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Ikke
relevant
(%)
16
31
46
7
19
37
41
3
17
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0022.png
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen
Svarpersonerne blev bedt om at angive om de havde en gruppe af kollegaer, som de arbejder
sammen med. Af de 209 sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger/ambulatorier, der svarede på
om de havde en gruppe af kollegaer, de arbejdede sammen med, angav 10 personer, at de arbejder
alene. Altså er der 199 af sygeplejerskerne fra denne type afdelinger, der har fået spørgsmålene
vedrørende deres kollegagruppe eller hvordan det typisk fungerer i de kollegagrupper, de arbejder i.
I Tabel M4 og M4a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på gruppeniveau.
Tabel M4: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker ansat
på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe gør vi en indsats for at variere
vores arbejdsstillinger fx ved at rotere mellem
opgaver.
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget
høj grad
(%)
Nej, der er
naturlig
variation i vores
arbejdsstillinger
(%)
23
Meget lav/
lav grad
(%)
27
Nogen
grad
(%)
19
20
20
Høj/
meget
høj grad
(%)
62
58
31
Vi har ikke
tunge/krævende
arbejdsopgaver
(%)
17
16
I min gruppe hjælpes vi normalt ad med
tunge/krævende opgaver.
Selvom vi har travlt, hjælpes vi stadig ad med
tunge/krævende opgaver i min gruppe.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 192-193
2
6
Tabel M4a: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker ansat
på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe opfordrer vi normalt hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet.
Selvom vi har travlt, opfordrer vi stadig hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet i min
gruppe.
Hvis vi er pressede, prioriterer vi i fælleskab arbejdsopgaverne.
I min gruppe taler vi om, hvordan vi trives på arbejdet.
I min gruppe deler vi ny arbejdsrelateret viden med hinanden.
I min gruppe organiserer vi arbejdsopgaverne således, at
medarbejderes viden og erfaringer anvendes.
Hvis en i gruppen er presset, bytter vi rundt på nogle af
arbejdsopgaverne.
Hvis en i gruppen oplever at blive belastet for meget af en
arbejdsopgave, bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 184-193
Nogen
grad
(%)
38
Høj/
meget høj
grad
(%)
55
7
10
14
13
9
7
11
8
39
35
29
30
28
38
41
51
51
58
61
64
51
51
18
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0023.png
Ligesom ved spørgsmålene vedrørende nærmeste leder, blev svarpersonerne også bedt om at
besvare spørgsmål vedrørende, hvorledes gruppen håndterer, når et medlem af gruppen har gener,
der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel
M5).
Tabel M5: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, når et medlem oplever gener
der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet i gruppen
om at håndtere, når en kollega har svært ved at udføre
nogle arbejdsopgaver.
Meget lav/
lav grad
(%)
3
13
29
8
Nogen
grad
(%)
34
43
45
38
Høj/
meget høj
grad
(%)
63
43
26
55
Hvis en i gruppen har gener, der gør, at pågældende har
svært ved at udføre nogle af sine arbejdsopgaver,…
hjælper en kollega til med at udføre opgaverne.
snakker vi om, der er andre måder, pågældende kan udføre
opgaverne på.
snakker vi om, der er særlige individuelle hjælpemidler, der
kunne hjælpe pågældende.
bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 173-184
19
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0024.png
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv
Endelig blev svarpersonerne bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres egne
arbejdsprocedurer og vaner (Se Tabel M6 & M6a).
Tabel M6: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på medicinske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
Jeg benytter normalt de hjælpemidler, der er til rådighed for at
sikre mit arbejdsmiljø.
Jeg sørger normalt for at bruge gode arbejdsstillinger.
Selvom jeg har travlt, benytter jeg stadig de hjælpemidler, der er
til rådighed for at sikre mit arbejdsmiljø.
Selvom jeg har travlt, sørger jeg stadig for at bruge gode
arbejdsstillinger.
Jeg holder de pauser, jeg har brug for.
Jeg taler med mine kollegaer om, hvordan jeg trives på arbejdet.
Jeg taler med min nærmeste leder om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg gør en indsats for at lære nyt, der er vigtigt for mit arbejde.
Hvis jeg ikke føler, at jeg har overskud til det, fravælger jeg
ekstraarbejde/overarbejde.
Hvis jeg føler mig presset, fravælger jeg mindre vigtige opgaver.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg én opgave færdig inden, jeg
går videre med det næste.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg noget for at få færre
arbejdsopgaver.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 191-196
Nogen
grad
(%)
31
39
45
53
42
39
41
26
32
46
51
53
Høj/
meget høj
grad
(%)
67
59
44
38
11
47
33
72
51
38
22
11
2
3
11
9
47
15
26
2
18
16
27
36
Tabel M6a: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på medicinske afdelinger
Høj/
meget høj
grad
(%)
Jeg har ikke
oplevet at have
opgaver, der
belaster mig for
meget
(%)
Meget lav/
lav grad
(%)
Hvis der er en arbejdsopgave, jeg synes,
belaster mig for meget, beder jeg om at
blive fritaget for den.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålet: 195
Nogen
grad
(%)
39
37
11
12
20
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0025.png
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
De sidste spørgsmål handlede om, hvordan man selv klarer arbejdet på trods af gener, fx på grund
af smerter eller sygdom, der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver (Se Tabel M7). I den
forbindelse blev svarpersonerne bedt om at angive om og i hvilket omfang, de havde oplevet gener,
der havde gjort det svært for dem at udføre nogle af deres arbejdsopgaver. Af dem, der besvarede
spørgsmålet angav 14 % (svarende til 28 personer) slet ikke at have oplevet gener, der havde gjort
det svært at udføre nogle arbejdsopgaver, 29 % i lav eller meget lav grad, 34 % i nogen grad og 24
% i høj eller meget høj grad at have oplevet gener.
Dem der svarede ”slet ikke” fik ikke
spørgsmålene. Altså fik 168 sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger/ambulatorier denne
gruppe spørgsmål.
I Tabel M7 viser vi, i hvilket omfang sygeplejerskerne ansat på medicinske afdelinger anvender
strategier for at klare arbejdet på trods af disse gener.
Tabel M7: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, når man oplever gener,
der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om, hvordan du
klarer eller klarede arbejdet på trods af disse
gener.
Meget lav/
lav grad
(%)
12
7
44
36
Nogen
grad
(%)
46
40
25
23
Høj/
meget
høj grad
(%)
39
46
24
17
Det ville
ikke løse
problemet
(%)
4
7
7
25
Hvis jeg har gener, der gør, at jeg har svært ved at
udføre nogle af mine
arbejdsopgaver,…
beder jeg mine kollegaer om hjælp.
prøver jeg at finde andre måder at udføre dem på.
beder jeg om at få andre arbejdsopgaver i en periode.
beder jeg om hjælpemidler.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 162-166
21
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0026.png
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen
Udover at spørge til hvilke strategier sygeplejerskerne anvender i deres daglige arbejde, spurgte vi
også til deres forventninger i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdspladsen.
I Tabel 8 præsenterer vi sygeplejersker ansat på medicinske afdelingers forventninger i forhold til at
være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år, og i Tabel 9 årsagerne til ikke at være
sikker på, at man vil være på sin arbejdsplads om fem år.
Tabel M8: Forventninger i forhold til tilknytning til
arbejdspladsen de næste fem år, blandt sygeplejersker
ansat på medicinske afdelinger
Regner du med at være på
din nuværende arbejdsplads
om fem år?
Nej, helt sikkert ikke
Nej, sikkert ikke
Muligvis
Ja, temmelig sikkert
Ja, helt sikkert
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 195
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
17
18
25
26
13
Der var 30, der ikke besvarede spørgsmålet, men af de 195 sygeplejesker ansat på medicinske
afdelinger, der svarede, er i alt 61 % (118 sygeplejersker) usikre på, om de vil være på deres
nuværende arbejdsplads om fem år (”Muligvis”, ”Nej, sikkert ikke” og ”Nej,
helt sikkert ikke”
lagt
sammen).
Dem der angav at være usikre på, om de ville være på deres arbejdsplads om fem år, blev bedt om
at pege på en af seks årsager til, at de ikke var sikre på, at de ville være der. Der var 114
sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger, der besvarede dette spørgsmål.
Tabel M9: Årsager til ikke at være sikker på at være på sin arbejdsplads
om fem år, blandt sygeplejersker ansat på medicinske afdelinger
Hvad er årsagen til, at du ikke er sikker på, at du
vil være på din nuværende arbejdsplads om fem
år?
Jeg er nødt til at skrifte arbejde, hvis jeg skal kunne
holde til at blive ved med at arbejde.
Jeg regner ikke med, at mit helbred kan holde, så jeg
forlader arbejdsmarkedet inden for de næste fem år.
Jeg har lyst til at prøve noget nyt.
Jeg regner med at gå på efterløn inden for de næste
fem år.
Jeg regner med at gå på pension inden for de næste
fem år.
Jeg bliver muligvis sagt op inden for de næste fem år.
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 114
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
39
3
38
10
8
3
22
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0027.png
Kirurgiske afdelinger/ambulatorier
Ud af de 785 svarpersoner, der har besvaret spørgeskemaet angav 206 at være ansat på kirurgiske
afdelinger eller ambulatorier. Af disse angav 12 % at have ledelsesansvar, gennemsnitsalderen er 46
år og 85 % er kvinder, 4 % er mænd og 11 % har ikke opgivet deres køn.
Nedenfor præsenterer vi den procentvise fordeling på besvarelserne for denne undergruppe af
sygeplejerskerne. Vi har ikke analyseret på forskellene i besvarelserne mellem de forskellige typer
afdelinger og kommenterer derfor ikke på resultaterne.
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse
I de første fem spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang den øverste
ledelse på deres arbejdsplads har fokus på emner, der må antages at have betydning for et
bæredygtigt arbejdsliv.
Tabel K1: Vurdering af øverste ledelses fokus på strategier, der potentielt medvirker
til et bæredygtigt arbejdsliv, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
43
41
28
28
18
Nogen
grad
(%)
40
41
45
41
40
Høj/
meget høj
grad
(%)
17
19
27
31
42
Den øverste ledelse har fokus på…
at undgå at medarbejderne bliver fysisk slidte.
at undgå at medarbejderne bliver psykisk overbelastede.
medarbejdernes trivsel.
at udvikle og vedligeholde medarbejdernes viden og
kompetencer.
at medarbejderes viden og kompetencer bliver brugt.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 203-204
23
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0028.png
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder
I den næste gruppe spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang de
oplever, at deres nærmeste leder bruger et antal strategier, som potentielt kan medvirke til at
medarbejdernes arbejdsliv bliver mere bæredygtigt.
I Tabel K2 og K2a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på nærmeste lederniveau.
Tabel K2: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
12
20
23
Nogen
grad
(%)
34
35
33
Høj/
meget høj
grad
(%)
51
44
41
Ikke
relevant
(%)
3
1
2
Min nærmeste
leder…
opfordrer medarbejderne til at bruge de hjælpemidler,
der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet
opfordrer medarbejderne til at bruge gode
arbejdsstillinger.
hjælper med at prioritere arbejdsopgaver, hvis en
medarbejder er presset.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 202-205
Tabel K2a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold
til medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
18
10
14
10
Nogen
grad
(%)
37
32
44
37
Høj/
meget høj
grad
(%)
46
57
42
52
Min nærmeste
leder…
taler med medarbejderne om, hvordan de trives på arbejdet.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønske
om nedsat tid.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønsker
om at lære nyt, der er vigtigt for arbejdet.
organiserer arbejdsopgaverne således, at medarbejderes
viden og erfaring bruges.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 201-204
24
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0029.png
Derudover blev der stillet fem spørgsmål til, hvordan svarpersonerne oplevede, at deres nærmeste
leder agerer i situationer, hvor en medarbejder har gener, der gør det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel K3 og K3a).
Tabel K3: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
kirurgiske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har behov for særlige hjælpemidler for at
kunne udføre arbejdet, hjælper min nærmeste leder med at
skaffe dem.
Hvis en medarbejder i en periode ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen i den periode
Hvis en medarbejder vedvarende ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder varigt andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 181-195
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
17
40
43
11
31
58
25
40
34
Tabel K3a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
kirurgiske afdelinger
(fortsat)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre en
arbejdsopgave, snakker min nærmeste leder med
medarbejderen om, hvordan den kan gøres på en anden måde.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre nogle
arbejdsopgaver, arrangerer min nærmeste leder, at nogen
hjælper medarbejderen med opgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 186-188
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Ikke
relevant
(%)
13
35
48
4
18
37
40
5
25
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0030.png
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen
Svarpersonerne blev bedt om at angive om de havde en gruppe af kollegaer, som de arbejder
sammen med. Af de 194 sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger/ambulatorier, der svarede på
om de havde en gruppe af kollegaer, de arbejdede sammen med, angav 9 personer, at de arbejder
alene. Altså er der 185 af sygeplejerskerne fra denne type afdelinger, der har fået spørgsmålene
vedrørende deres kollegagruppe eller hvordan det typisk fungerer i de kollegagrupper, de arbejder i.
I Tabel K4 og K4a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på gruppeniveau.
Tabel K4: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt
sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe gør vi en indsats for at variere
vores arbejdsstillinger fx ved at rotere mellem
opgaver.
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Nej, der er
naturlig
variation i vores
arbejdsstillinger
(%)
18
Meget lav/
lav grad
(%)
28
Nogen
grad
(%)
21
25
31
Høj/
meget høj
grad
(%)
70
64
23
Vi har ikke
tunge/krævende
arbejdsopgaver
(%)
7
7
I min gruppe hjælpes vi normalt ad med
tunge/krævende opgaver.
Selvom vi har travlt, hjælpes vi stadig ad med
tunge/krævende opgaver i min gruppe.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 181-184
2
4
Tabel K4a: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt
sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe opfordrer vi normalt hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet.
Selvom vi har travlt, opfordrer vi stadig hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet i min
gruppe.
Hvis vi er pressede, prioriterer vi i fælleskab arbejdsopgaverne.
I min gruppe taler vi om, hvordan vi trives på arbejdet.
I min gruppe deler vi ny arbejdsrelateret viden med hinanden.
I min gruppe organiserer vi arbejdsopgaverne således, at
medarbejderes viden og erfaringer anvendes.
Hvis en i gruppen er presset, bytter vi rundt på nogle af
arbejdsopgaverne.
Hvis en i gruppen oplever at blive belastet for meget af en
arbejdsopgave, bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 178-181
Nogen
grad
(%)
29
Høj/
meget høj
grad
(%)
62
9
11
13
12
6
9
10
7
36
41
34
29
35
37
38
53
46
54
65
56
54
55
26
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0031.png
Ligesom ved spørgsmålene vedrørende nærmeste leder, blev svarpersonerne også bedt om at
besvare spørgsmål vedrørende hvorledes gruppen håndterer, når et medlem af gruppen har gener,
der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel K5).
Tabel K5: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, når et medlem
oplever gener, der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller
nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet i gruppen
om at håndtere, når en kollega har svært ved at udføre
nogle arbejdsopgaver.
Meget lav/
lav grad
(%)
3
17
34
7
Nogen
grad
(%)
29
44
40
35
Høj/
meget høj
grad
(%)
68
39
27
59
Hvis en i gruppen har gener, der gør, at pågældende har
svært ved at udføre nogle af sine arbejdsopgaver,…
hjælper en kollega til med at udføre opgaverne.
snakker vi om, der er andre måder, pågældende kan udføre
opgaverne på.
snakker vi om, der er særlige individuelle hjælpemidler, der
kunne hjælpe pågældende.
bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 172-178
27
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0032.png
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv
Endelig blev svarpersonerne bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres egne
arbejdsprocedurer og vaner (Se Tabel K6 & K6a).
Tabel K6: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på kirurgiske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
Jeg benytter normalt de hjælpemidler, der er til rådighed for at
sikre mit arbejdsmiljø.
Jeg sørger normalt for at bruge gode arbejdsstillinger.
Selvom jeg har travlt, benytter jeg stadig de hjælpemidler, der er
til rådighed for at sikre mit arbejdsmiljø.
Selvom jeg har travlt, sørger jeg stadig for at bruge gode
arbejdsstillinger.
Jeg holder de pauser, jeg har brug for.
Jeg taler med mine kollegaer om, hvordan jeg trives på arbejdet.
Jeg taler med min nærmeste leder om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg gør en indsats for at lære nyt, der er vigtigt for mit arbejde.
Hvis jeg ikke føler, at jeg har overskud til det, fravælger jeg
ekstraarbejde/overarbejde.
Hvis jeg føler mig presset, fravælger jeg mindre vigtige opgaver.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg én opgave færdig inden, jeg
går videre med det næste.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg noget for at få færre
arbejdsopgaver.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 186-190
Nogen
grad
(%)
34
39
46
43
43
41
44
20
31
43
48
49
Høj/
meget høj
grad
(%)
61
57
40
41
16
45
35
78
56
37
29
14
5
4
14
15
41
14
21
2
13
20
23
37
Tabel K6a: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på kirurgiske afdelinger
Høj/
meget høj
grad
(%)
Jeg har ikke
oplevet at have
opgaver, der
belaster mig
for meget
(%)
Meget lav/
lav grad
(%)
Hvis der er en arbejdsopgave, jeg synes,
belaster mig for meget, beder jeg om at blive
fritaget for den.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålet: 187
Nogen
grad
(%)
41
34
13
12
Vedrørende spørgsmålene præsenteret i Tabel K6 og K6a, er der ikke nævneværdige forskelle på
fordelingen af besvarelserne mellem sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger og de samlede
resultater.
28
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0033.png
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
De sidste spørgsmål handler om, hvordan man selv klarer arbejdet på trods af gener, fx på grund af
smerter eller sygdom, der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver (Se Tabel K7). I den
forbindelse blev svarpersonerne bedt om at angive om og i hvilket omfang, de havde oplevet gener,
der havde gjort det svært for dem at udføre nogle af deres arbejdsopgaver. Af de 190 sygeplejersker,
der havde besvaret spørgsmålet, angav 18 % (svarende til 34 personer) at de slet ikke havde oplevet
gener, 27 % at de i lav eller meget lav grad, 35 % i nogen grad og 20 % i høj eller meget høj grad
havde oplevet gener.
Dem der svarede ”slet ikke” fik ikke spørgsmålene.
Altså fik 156
sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger/ambulatorier denne gruppe spørgsmål.
I Tabel K7 viser vi, i hvilket omfang sygeplejerskerne ansat på kirurgiske afdelinger anvender
strategier for at klare arbejdet på trods af disse gener.
Tabel K7: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, når man oplever gener, der
påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om, hvordan du
klarer eller klarede arbejdet på trods af disse
gener.
Meget lav/
lav grad
(%)
17
7
42
49
Nogen
grad
(%)
41
40
30
20
Høj/
meget høj
grad
(%)
40
46
23
15
Det ville
ikke løse
problemet
(%)
2
7
5
16
Hvis jeg har gener, der gør, at jeg har svært ved at
udføre nogle af mine arbejdsopgaver,…
beder jeg mine kollegaer om hjælp.
prøver jeg at finde andre måder at udføre dem på.
beder jeg om at få andre arbejdsopgaver i en periode.
beder jeg om hjælpemidler.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 149-151
29
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0034.png
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen
Udover at spørge til hvilke strategier sygeplejerskerne anvender i deres daglige arbejde, spurgte vi
også til deres forventninger i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdspladsen.
I Tabel 8 præsenterer vi sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelingers forventninger i forhold til at
være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år, og i Tabel 9 årsagerne til ikke at være
sikker på, at man vil være på sin arbejdsplads om fem år.
Tabel K8: Forventninger i forhold til tilknytning til
arbejdspladsen de næste fem år, blandt sygeplejersker
ansat på kirurgiske afdelinger
Regner du med at være på din
nuværende arbejdsplads om
fem år?
Nej, helt sikkert ikke
Nej, sikkert ikke
Muligvis
Ja, temmelig sikkert
Ja, helt sikkert
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
15
20
24
28
13
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 187
Der var 19, der ikke besvarede spørgsmålet, men af de 187 sygeplejesker ansat på kirurgiske
afdelinger, der svarede, er i alt 59 % (110 sygeplejersker) usikre på, om de vil være på deres
nuværende arbejdsplads om fem år (”Muligvis”, ”Nej, sikkert ikke” og ”Nej, helt sikkert ikke” lagt
sammen).
Dem der angav at være usikre på, om de ville være på deres arbejdsplads om fem år, blev bedt om
at pege på en af seks årsager til, at de ikke var sikre på at de ville være der. Der var 102
sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger, der besvarede dette spørgsmål.
Tabel K9: Årsager til ikke at være sikker på at være på sin arbejdsplads
om fem år, blandt sygeplejersker ansat på kirurgiske afdelinger
Hvad er årsagen til, at du ikke er sikker på, at du
vil være på din nuværende arbejdsplads om fem
år?
Jeg er nødt til at skrifte arbejde, hvis jeg skal kunne
holde til at blive ved med at arbejde.
Jeg regner ikke med, at mit helbred kan holde, så jeg
forlader arbejdsmarkedet inden for de næste fem år.
Jeg har lyst til at prøve noget nyt.
Jeg regner med at gå på efterløn inden for de næste
fem år.
Jeg regner med at gå på pension inden for de næste
fem år.
Jeg bliver muligvis sagt op inden for de næste fem år.
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 102
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
34
1
33
17
13
3
30
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0035.png
Psykiatriske afdelinger/ambulatorier
Ud af de 785 svarpersoner, der har besvaret spørgeskemaet angav 99 at være ansat på psykiatriske
afdelinger eller ambulatorier. Af disse angav 18 % at have ledelsesansvar, gennemsnitsalderen er 45
år og 84 % er kvinder, 5 % er mænd og 11 % har ikke opgivet deres køn.
Nedenfor præsenterer vi den procentvise fordeling på besvarelserne for denne undergruppe af
sygeplejerskerne. Vi har ikke analyseret på forskellene i besvarelserne mellem de forskellige typer
afdelinger og kommenterer derfor ikke på resultaterne.
Vi vil gerne understrege, at gruppen af sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger er en
forholdsvis lille gruppe, og procenttallene må derfor forventes at have større udsving, der skyldes,
at få svarpersoner kan trække et svar meget i den ene eller anden retning. Man bør derfor være
ekstra varsom med at tolke på resultaterne.
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse
I de første fem spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang den øverste
ledelse på deres arbejdsplads har fokus på emner, der må antages at have betydning for et
bæredygtigt arbejdsliv.
Tabel P1: Vurdering af øverste ledelses fokus på strategier, der potentielt medvirker
til et bæredygtigt arbejdsliv, blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
34
30
24
15
12
Nogen
grad
(%)
44
42
44
34
43
Høj/
meget høj
grad
(%)
22
27
32
51
45
Den øverste ledelse har fokus på…
at undgå at medarbejderne bliver fysisk slidte.
at undgå at medarbejderne bliver psykisk overbelastede.
medarbejdernes trivsel.
at udvikle og vedligeholde medarbejdernes viden og
kompetencer.
at medarbejderes viden og kompetencer bliver brugt.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 96-99
31
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0036.png
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder
I den næste gruppe spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang de
oplever, at deres nærmeste leder bruger et antal strategier, som potentielt kan medvirke til at
medarbejdernes arbejdsliv bliver mere bæredygtigt.
I Tabel P2 og P2a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på nærmeste lederniveau.
Tabel P2: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
13
28
26
Nogen
grad
(%)
21
25
28
Høj/
meget høj
grad
(%)
54
29
45
Ikke
relevant
(%)
12
17
0
Min nærmeste
leder…
opfordrer medarbejderne til at bruge de hjælpemidler, der
er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet
opfordrer medarbejderne til at bruge gode
arbejdsstillinger.
hjælper med at prioritere arbejdsopgaver, hvis en
medarbejder er presset.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 99
Tabel P2a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold
til medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
18
16
12
19
Nogen
grad
(%)
33
35
27
24
Høj/
meget høj
grad
(%)
48
49
61
57
Min nærmeste
leder…
taler med medarbejderne om, hvordan de trives på arbejdet.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønske om
nedsat tid.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønsker om
at lære nyt, der er vigtigt for arbejdet.
organiserer arbejdsopgaverne således, at medarbejderes viden
og erfaring bruges.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 95-99
32
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0037.png
Derudover blev der stillet fem spørgsmål til, hvordan svarpersonerne oplevede, at deres nærmeste
leder agerer i situationer, hvor en medarbejder har gener, der gør det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel P3 og P3a).
Tabel P3: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
psykiatriske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der
kan gøre det svært at udføre nogle arbejdsopgaver. Det
kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver
ældre eller nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx
skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har behov for særlige hjælpemidler for
at kunne udføre arbejdet, hjælper min nærmeste leder med at
skaffe dem.
Hvis en medarbejder i en periode ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen i den periode
Hvis en medarbejder vedvarende ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder varigt andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 91-94
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
14
42
43
17
33
50
27
43
30
Tabel P3a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
psykiatriske afdelinger
(fortsat)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre en
arbejdsopgave, snakker min nærmeste leder med
medarbejderen om, hvordan den kan gøres på en anden måde.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre nogle
arbejdsopgaver, arrangerer min nærmeste leder, at nogen
hjælper medarbejderen med opgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 92
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget
høj grad
(%)
Ikke
relevant
(%)
20
24
50
7
22
33
40
5
33
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0038.png
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen
Svarpersonerne blev bedt om at angive om de havde en gruppe af kollegaer, som de arbejder
sammen med. Af de 95 sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger/ambulatorier, der svarede på
om de havde en gruppe af kollegaer, de arbejdede sammen med, angav 4 personer, at de arbejder
alene. Altså er der 91 af sygeplejerskerne fra denne type afdelinger, der har fået spørgsmålene
vedrørende deres kollegagruppe eller hvordan det typisk fungerer i de kollegagrupper, de arbejder i.
I Tabel P4 og P4a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på gruppeniveau.
Tabel P4: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt
sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe gør vi en indsats for at variere
vores arbejdsstillinger fx ved at rotere mellem
opgaver.
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget
høj grad
(%)
Nej, der er
naturlig
variation i vores
arbejdsstillinger
(%)
26
Meget lav/
lav grad
(%)
12
Nogen
grad
(%)
14
20
15
Høj/
meget
høj grad
(%)
48
43
46
Vi har ikke
tunge/krævende
arbejdsopgaver
(%)
33
32
I min gruppe hjælpes vi normalt ad med
tunge/krævende opgaver.
Selvom vi har travlt, hjælpes vi stadig ad med
tunge/krævende opgaver i min gruppe.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 84-87
5
6
Tabel P4a: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker ansat
på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe opfordrer vi normalt hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet.
Selvom vi har travlt, opfordrer vi stadig hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet i min
gruppe.
Hvis vi er pressede, prioriterer vi i fælleskab arbejdsopgaverne.
I min gruppe taler vi om, hvordan vi trives på arbejdet.
I min gruppe deler vi ny arbejdsrelateret viden med hinanden.
I min gruppe organiserer vi arbejdsopgaverne således, at
medarbejderes viden og erfaringer anvendes.
Hvis en i gruppen er presset, bytter vi rundt på nogle af
arbejdsopgaverne.
Hvis en i gruppen oplever at blive belastet for meget af en
arbejdsopgave, bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 79-88
Nogen
grad
(%)
33
Høj/
meget høj
grad
(%)
53
14
11
17
11
8
8
15
15
38
24
23
31
29
28
28
51
58
66
61
63
57
57
34
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0039.png
Ligesom ved spørgsmålene vedrørende nærmeste leder, blev svarpersonerne også bedt om at
besvare spørgsmål vedrørende, hvorledes gruppen håndterer, når et medlem af gruppen har gener,
der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel P5).
Tabel P5: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, når et
medlem oplever gener, der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
psykiatriske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller
nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet i
gruppen om at håndtere, når en kollega har svært ved
at udføre nogle arbejdsopgaver.
Meget lav/
lav grad
(%)
7
12
28
13
Nogen
grad
(%)
25
30
34
29
Høj/
meget høj
grad
(%)
68
58
38
58
Hvis en i gruppen har gener, der gør, at pågældende har
svært ved at udføre nogle af sine arbejdsopgaver,…
hjælper en kollega til med at udføre opgaverne.
snakker vi om, der er andre måder, pågældende kan udføre
opgaverne på.
snakker vi om, der er særlige individuelle hjælpemidler,
der kunne hjælpe pågældende.
bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 79-84
35
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0040.png
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv
Endelig blev svarpersonerne bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres egne
arbejdsprocedurer og vaner (Se Tabel P6 & P6a).
Tabel P6: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på psykiatriske afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
Jeg benytter normalt de hjælpemidler, der er til rådighed for at
sikre mit arbejdsmiljø.
Jeg sørger normalt for at bruge gode arbejdsstillinger.
Selvom jeg har travlt, benytter jeg stadig de hjælpemidler, der er
til rådighed for at sikre mit arbejdsmiljø.
Selvom jeg har travlt, sørger jeg stadig for at bruge gode
arbejdsstillinger.
Jeg holder de pauser, jeg har brug for.
Jeg taler med mine kollegaer om, hvordan jeg trives på arbejdet.
Jeg taler med min nærmeste leder om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg gør en indsats for at lære nyt, der er vigtigt for mit arbejde.
Hvis jeg ikke føler, at jeg har overskud til det, fravælger jeg
ekstraarbejde/overarbejde.
Hvis jeg føler mig presset, fravælger jeg mindre vigtige opgaver.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg én opgave færdig inden, jeg
går videre med det næste.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg noget for at få færre
arbejdsopgaver.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 82-90
Nogen
grad
(%)
33
33
35
39
51
32
38
22
28
45
47
49
Høj/
meget høj
grad
(%)
61
62
52
49
13
58
43
77
54
43
28
27
6
6
12
12
36
10
19
1
18
12
26
24
Tabel P6a: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker ansat på
psykiatriske afdelinger
Høj/
meget
høj grad
(%)
Jeg har ikke
oplevet at have
opgaver, der
belaster mig
for meget
(%)
Meget lav/
lav grad
(%)
Hvis der er en arbejdsopgave, jeg synes,
belaster mig for meget, beder jeg om at blive
fritaget for den.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålet: 90
Nogen
grad
(%)
40
30
22
8
36
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0041.png
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
De sidste spørgsmål handlede om, hvordan man selv klarer arbejdet på trods af gener, fx på grund
af smerter eller sygdom, der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver (Se Tabel P7). I den
forbindelse blev svarpersonerne bedt om at angive om og i hvilket omfang, de havde oplevet gener,
der havde gjort det svært for dem at udføre nogle af deres arbejdsopgaver. Af de 90 personer, der
havde besvaret spørgsmålet, angav 18 % (svarende til 16 personer) slet ikke, 29 % i lav eller meget
lav grad, 30 % i nogen grad og 23 % i høj eller meget høj grad at have oplevet gener. Dem der
svarede ”slet ikke” fik ikke spørgsmålene.
Altså fik 74 sygeplejersker ansat på psykiatriske
afdelinger/ambulatorier denne gruppe spørgsmål.
I Tabel P7 viser vi, i hvilket omfang sygeplejerskerne, ansat på psykiatriske afdelinger, anvender
strategier for at klare arbejdet på trods af disse gener.
Tabel P7: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, når man oplever gener, der
påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om, hvordan du
klarer eller klarede arbejdet på trods af disse
gener.
Meget lav/
lav grad
(%)
16
3
48
34
Nogen
grad
(%)
40
36
18
19
Høj/
meget
høj grad
(%)
37
53
27
21
Det ville
ikke løse
problemet
(%)
7
8
7
26
Hvis jeg har gener, der gør, at jeg har svært ved at
udføre nogle af mine arbejdsopgaver,…
beder jeg mine kollegaer om hjælp.
prøver jeg at finde andre måder at udføre dem på.
beder jeg om at få andre arbejdsopgaver i en periode.
beder jeg om hjælpemidler.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 68-73
37
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0042.png
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen
Udover at spørge til hvilke strategier sygeplejerskerne anvender i deres daglige arbejde, spurgte vi
også til deres forventninger i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdspladsen.
I Tabel 8 præsenterer vi sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelingers forventninger i forhold til
at være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år, og i Tabel 9 årsagerne til ikke at være
sikker på, at man vil være på sin arbejdsplads om fem år.
Tabel P8: Forventninger i forhold til tilknytning til
arbejdspladsen de næste fem år, blandt
sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Regner du med at være på din
nuværende arbejdsplads om
fem år?
Nej, helt sikkert ikke
Nej, sikkert ikke
Muligvis
Ja, temmelig sikkert
Ja, helt sikkert
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 89
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
13
18
26
29
13
Der var 10, der ikke besvarede spørgsmålet, men af de 89 sygeplejesker ansat på psykiatriske
afdelinger, der svarede, er i alt 57 % (51 sygeplejersker) usikre på, om de vil være på deres
nuværende arbejdsplads
om fem år (”Muligvis”, ”Nej, sikkert ikke” og ”Nej, helt sikkert ikke” lagt
sammen).
Dem der angav at være usikre på, om de ville være på deres arbejdsplads om fem år, blev bedt om
at pege på en af seks årsager til, at de ikke var sikre på, at de ville være der. Der var 48
sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger, der besvarede dette spørgsmål.
Tabel P9: Årsager til ikke at være sikker på at være på sin arbejdsplads
om fem år, blandt sygeplejersker ansat på psykiatriske afdelinger
Hvad er årsagen til, at du ikke er sikker på, at du vil
være på din nuværende arbejdsplads om fem år?
Jeg er nødt til at skrifte arbejde, hvis jeg skal kunne
holde til at blive ved med at arbejde.
Jeg regner ikke med, at mit helbred kan holde, så jeg
forlader arbejdsmarkedet inden for de næste fem år.
Jeg har lyst til at prøve noget nyt.
Jeg regner med at gå på efterløn inden for de næste fem
år.
Jeg regner med at gå på pension inden for de næste fem
år.
Jeg bliver muligvis sagt op inden for de næste fem år.
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 48
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
27
0
50
13
10
0
38
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0043.png
Øvrige afdelinger/ambulatorier
Ud af de 785 svarpersoner, der har besvaret spørgeskemaet, angav 255 at være ansat på
”øvrige”
afdelinger eller ambulatorier. Øvrige afdelinger og ambulatorier inkluderer blandt andre skadestue,
intensiv, operation, opvågning, røntgen, administration og hospice. 11 % angav at have
ledelsesansvar, gennemsnitsalderen er 51 år og 85 % er kvinder, 6 % er mænd og 9 % har ikke
opgivet deres køn.
Nedenfor præsenterer vi den procentvise fordeling på besvarelserne for denne undergruppe af
sygeplejerskerne. Vi har ikke analyseret på forskellene i besvarelserne mellem de forskellige typer
afdelinger og kommenterer derfor ikke på resultaterne.
O: Spørgsmål vedrørende øverste ledelse
I de første fem spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang den øverste
ledelse på deres arbejdsplads har fokus på emner, der må antages at have betydning for et
bæredygtigt arbejdsliv.
Tabel Ø1: Vurdering af øverste ledelses fokus på strategier, der potentielt medvirker
til et bæredygtigt arbejdsliv, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
36
40
32
25
15
Nogen
grad
(%)
43
44
43
48
49
Høj/
meget høj
grad
(%)
21
17
25
27
37
Den øverste ledelse har fokus på…
at undgå at medarbejderne bliver fysisk slidte.
at undgå at medarbejderne bliver psykisk overbelastede.
medarbejdernes trivsel.
at udvikle og vedligeholde medarbejdernes viden og
kompetencer.
at medarbejderes viden og kompetencer bliver brugt.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 251-254
39
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0044.png
L: Spørgsmål vedrørende nærmeste leder
I den næste gruppe spørgsmål blev sygeplejerskerne bedt om at vurdere i hvilket omfang de
oplever, at deres nærmeste leder bruger et antal strategier, som potentielt kan medvirke til at
medarbejdernes arbejdsliv bliver mere bæredygtigt.
I Tabel Ø2 og Ø2a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på nærmeste lederniveau.
Tabel Ø2: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
17
28
33
Nogen
grad
(%)
30
32
31
Høj/
meget høj
grad
(%)
51
36
35
Ikke
relevant
(%)
3
4
0
Min nærmeste
leder…
opfordrer medarbejderne til at bruge de hjælpemidler,
der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet
opfordrer medarbejderne til at bruge gode
arbejdsstillinger.
hjælper med at prioritere arbejdsopgaver, hvis en
medarbejder er presset.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 250-251
Tabel Ø2a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i
forhold til medarbejderne, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
25
12
15
17
Nogen
grad
(%)
39
35
39
43
Høj/
meget høj
grad
(%)
36
53
46
41
Min nærmeste
leder…
taler med medarbejderne om, hvordan de trives på arbejdet.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønske
om nedsat tid.
gør en indsats for at imødekomme medarbejdernes ønsker
om at lære nyt, der er vigtigt for arbejdet.
organiserer arbejdsopgaverne således, at medarbejderes
viden og erfaring bruges.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 244-248
40
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0045.png
Derudover blev der stillet fem spørgsmål til, hvordan svarpersonerne oplevede, at deres nærmeste
leder agerer i situationer, hvor en medarbejder har gener, der gør det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel Ø3 og Ø3a).
Tabel Ø3: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold
til medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker
ansat på øvrige afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller
nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
Høj/
meget høj
grad
(%)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder har
svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har behov for særlige hjælpemidler for
at kunne udføre arbejdet, hjælper min nærmeste leder med
at skaffe dem.
Hvis en medarbejder i en periode ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder andre typer
arbejdsopgaver til medarbejderen i den periode
Hvis en medarbejder vedvarende ikke kan udføre nogle
arbejdsopgaver, finder min nærmeste leder varigt andre
typer arbejdsopgaver til medarbejderen.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 223-238
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
22
45
33
13
36
52
39
38
23
Tabel Ø3a: Vurdering af omfanget af nærmeste leders brug af SOK strategier i forhold til
medarbejdere, der oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på
øvrige afdelinger
(fortsat)
De næste spørgsmål handler om samarbejdet med den
nærmeste leder om at håndtere, når en medarbejder
har svært ved at udføre nogle arbejdsopgaver.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre en
arbejdsopgave, snakker min nærmeste leder med
medarbejderen om, hvordan den kan gøres på en anden
måde.
Hvis en medarbejder har svært ved at udføre nogle
arbejdsopgaver, arrangerer min nærmeste leder, at nogen
hjælper medarbejderen med opgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 235-237
Meget lav/
lav grad
(%)
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Ikke
relevant
(%)
20
36
38
6
31
29
34
6
41
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0046.png
G: Spørgsmål vedrørende kollegagruppen
Svarpersonerne blev bedt om at angive om de havde en gruppe af kollegaer, som de arbejder
sammen med. Af de 243 sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger/ambulatorier, der svarede på om
de havde en gruppe af kollegaer, de arbejdede sammen med, angav 9 personer, at de arbejder alene.
Altså er der 234 af sygeplejerskerne fra denne type afdelinger, der har fået spørgsmålene
vedrørende deres kollegagruppe eller hvordan det typisk fungerer i de kollegagrupper, de arbejder i.
I Tabel Ø4 og Ø4a præsenterer vi resultaterne for brugen af strategier på gruppeniveau.
Tabel Ø4: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe gør vi en indsats for at variere
vores arbejdsstillinger fx ved at rotere mellem
opgaver.
Nogen
grad
(%)
Høj/
meget høj
grad
(%)
Nej, der er
naturlig
variation i vores
arbejdsstillinger
(%)
26
Meget lav/
lav grad
(%)
25
Nogen
grad
(%)
13
21
24
Høj/
meget høj
grad
(%)
67
60
25
Vi har ikke
tunge/krævende
arbejdsopgaver
(%)
14
14
I min gruppe hjælpes vi normalt ad med
tunge/krævende opgaver.
Selvom vi har travlt, hjælpes vi stadig ad med
tunge/krævende opgaver i min gruppe.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 223-224
6
5
Tabel Ø4a: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, blandt
sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
I min gruppe opfordrer vi normalt hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet.
Selvom vi har travlt, opfordrer vi stadig hinanden til at bruge de
hjælpemidler, der er til rådighed for at sikre arbejdsmiljøet i min
gruppe.
Hvis vi er pressede, prioriterer vi i fælleskab arbejdsopgaverne.
I min gruppe taler vi om, hvordan vi trives på arbejdet.
I min gruppe deler vi ny arbejdsrelateret viden med hinanden.
I min gruppe organiserer vi arbejdsopgaverne således, at
medarbejderes viden og erfaringer anvendes.
Hvis en i gruppen er presset, bytter vi rundt på nogle af
arbejdsopgaverne.
Hvis en i gruppen oplever at blive belastet for meget af en
arbejdsopgave, bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 220-231
Nogen
grad
(%)
31
Høj/
meget høj
grad
(%)
61
8
11
15
11
7
8
11
12
36
44
42
29
33
44
43
53
41
47
63
59
45
44
42
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0047.png
Ligesom ved spørgsmålene vedrørende nærmeste leder, blev svarpersonerne også bedt om at
besvare spørgsmål vedrørende, hvorledes gruppen håndterer, når et medlem af gruppen har gener,
der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver på grund af fx smerter eller sygdom (Se Tabel Ø5).
Tabel Ø5: Vurdering af omfanget af gruppens brug af SOK strategier, når et medlem
oplever gener der påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller
nedslidt, eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om samarbejdet i
gruppen om at håndtere, når en kollega har svært ved
at udføre nogle arbejdsopgaver.
Meget lav/
lav grad
(%)
6
18
29
13
Nogen
grad
(%)
39
48
47
44
Høj/
meget høj
grad
(%)
55
34
24
44
Hvis en i gruppen har gener, der gør, at pågældende har
svært ved at udføre nogle af sine arbejdsopgaver,…
hjælper en kollega til med at udføre opgaverne.
snakker vi om, der er andre måder, pågældende kan udføre
opgaverne på.
snakker vi om, der er særlige individuelle hjælpemidler,
der kunne hjælpe pågældende.
bytter vi rundt på nogle af arbejdsopgaverne.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 207-222
43
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0048.png
I: Spørgsmål vedrørende svarpersonen selv
Endelig blev svarpersonerne bedt om at besvare spørgsmål vedrørende deres egne
arbejdsprocedurer og vaner (Se Tabel Ø6 & Ø6a).
Tabel Ø6: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på øvrige afdelinger
Meget lav/
lav grad
(%)
Jeg benytter normalt de hjælpemidler, der er til rådighed for at
sikre mit arbejdsmiljø.
Jeg sørger normalt for at bruge gode arbejdsstillinger.
Selvom jeg har travlt, benytter jeg stadig de hjælpemidler, der er
til rådighed for at sikre mit arbejdsmiljø.
Selvom jeg har travlt, sørger jeg stadig for at bruge gode
arbejdsstillinger.
Jeg holder de pauser, jeg har brug for.
Jeg taler med mine kollegaer om, hvordan jeg trives på arbejdet.
Jeg taler med min nærmeste leder om, hvordan jeg trives på
arbejdet.
Jeg gør en indsats for at lære nyt, der er vigtigt for mit arbejde.
Hvis jeg ikke føler, at jeg har overskud til det, fravælger jeg
ekstraarbejde/overarbejde.
Hvis jeg føler mig presset, fravælger jeg mindre vigtige opgaver.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg én opgave færdig inden, jeg
går videre med det næste.
Hvis jeg føler mig presset, gør jeg noget for at få færre
arbejdsopgaver.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 227-235
Nogen
grad
(%)
39
46
48
49
38
46
40
21
26
45
54
51
Høj/
meget høj
grad
(%)
57
52
41
41
15
40
29
77
62
36
23
15
5
2
11
10
47
14
30
3
12
19
22
35
Tabel Ø6a: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, blandt sygeplejersker
ansat på øvrige afdelinger
Høj/
meget høj
grad
(%)
Jeg har ikke
oplevet at have
opgaver, der
belaster mig
for meget
(%)
Meget lav/
lav grad
(%)
Hvis der er en arbejdsopgave, jeg synes,
belaster mig for meget, beder jeg om at
blive fritaget for den.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålet: 233
Nogen
grad
(%)
33
38
13
16
44
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0049.png
Spørgsmål vedrørende brug af strategier i forbindelse med gener
De sidste spørgsmål handlede om, hvordan man selv klarer arbejdet på trods af gener, fx på grund
af smerter eller sygdom, der gør det svært at udføre nogle arbejdsopgaver (Se Tabel Ø7). I den
forbindelse blev svarpersonerne bedt om at angive om og i hvilket omfang, de havde oplevet gener,
der havde gjort det svært for dem at udføre nogle af deres arbejdsopgaver. Af de 236, der havde
besvaret spørgsmålet, angav 15 % (svarende til 36 personer) slet ikke, 30 % i lav eller meget lav
grad, 33 % i nogen grad og 22 % i høj eller meget høj grad at have oplevet gener. Dem der svarede
”slet ikke” fik ikke spørgsmålene.
Altså fik 200 sygeplejersker ansat på øvrige
afdelinger/ambulatorier denne gruppe spørgsmål.
I Tabel Ø7 viser vi, i hvilket omfang sygeplejerskerne, ansat på øvrige afdelinger, anvender
strategier for at klare arbejdet på trods af disse gener.
Tabel Ø7: Vurdering af omfanget af egen brug af SOK strategier, når man oplever gener, der
påvirker arbejdet, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Mange oplever i perioder eller varigt at have gener, der kan gøre det svært at udføre nogle
arbejdsopgaver. Det kan eksempelvis være i forbindelse med, at man bliver ældre eller nedslidt,
eller hvis man bliver ramt af fx skader, smerter, sygdom, stress eller handicap.
De næste spørgsmål handler om, hvordan du
klarer eller klarede arbejdet på trods af disse
gener.
Meget lav/
lav grad
(%)
14
10
41
43
Nogen
grad
(%)
36
36
30
24
Høj/
meget
høj grad
(%)
43
47
21
11
Det ville
ikke løse
problemet
(%)
7
7
8
22
Hvis jeg har gener, der gør, at jeg har svært ved at
udføre nogle af mine arbejdsopgaver,…
beder jeg mine kollegaer om hjælp.
prøver jeg at finde andre måder at udføre dem på.
beder jeg om at få andre arbejdsopgaver i en periode.
beder jeg om hjælpemidler.
Antal personer, der har svaret på spørgsmålene: 189-198
45
 BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
2074148_0050.png
Sygeplejerskernes fremtidsplaner i forhold til arbejdspladsen
Udover at spørge til hvilke strategier sygeplejerskerne anvender i deres daglige arbejde, spurgte vi
også til deres forventninger i forhold til deres fremtidige tilknytning til arbejdspladsen.
I Tabel 8 præsenterer vi sygeplejersker ansat på øvrige afdelingers forventninger i forhold til at
være ansat på deres nuværende arbejdsplads om fem år, og i Tabel 9 årsagerne til ikke at være
sikker på, at man vil være på sin arbejdsplads om fem år.
Tabel Ø8: Forventninger i forhold til tilknytning
til arbejdspladsen de næste fem år, blandt
sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Regner du med at være på din
nuværende arbejdsplads om
fem år?
Nej, helt sikkert ikke
Nej, sikkert ikke
Muligvis
Ja, temmelig sikkert
Ja, helt sikkert
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 234
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
11
15
28
30
15
Der var 21, der ikke besvarede spørgsmålet, men af de 234 sygeplejersker ansat på øvrige
afdelinger, der svarede, er i alt 55 % (128 sygeplejersker) usikre på, om de vil være på deres
nuværende arbejdsplads om fem år (”Muligvis”, ”Nej, sikkert ikke” og ”Nej,
helt
sikkert ikke” lagt
sammen).
Dem der angav at være usikre på, om de ville være på deres arbejdsplads om fem år, blev bedt om
at pege på en af seks årsager til, at de ikke var sikre på, at de ville være der. Der var 125
sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger, der besvarede dette spørgsmål.
Tabel Ø9: Årsager til ikke at være sikker på at være på sin arbejdsplads
om fem år, blandt sygeplejersker ansat på øvrige afdelinger
Hvad er årsagen til, at du ikke er sikker på, at
du vil være på din nuværende arbejdsplads om
fem år?
Jeg er nødt til at skrifte arbejde, hvis jeg skal kunne
holde til at blive ved med at arbejde.
Jeg regner ikke med, at mit helbred kan holde, så
jeg forlader arbejdsmarkedet inden for de næste
fem år.
Jeg har lyst til at prøve noget nyt.
Jeg regner med at gå på efterløn inden for de næste
fem år.
Jeg regner med at gå på pension inden for de næste
fem år.
Jeg bliver muligvis sagt op inden for de næste fem
år.
Antal personer, der har besvaret spørgsmålet: 125
Andel, der har valgt
svarmuligheden
(%)
34
5
28
17
13
4
46