Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2074147_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø
Til Beskæftigelsesudvalget
Til udvalgets orientering fremsender jeg rapporten
”Resultater
fra en spørgeskemaunder-
søgelse blandt offentligt ansatte sygeplejersker - med henblik på udvikling og validering af
et nyt spørgeskema om tilpasningsstrategier i arbejdet”
fra Det Nationale Forskningscenter
for Arbejdsmiljø (NFA).
I rapporten præsenteres resultater fra en spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført med
svar fra 785 offentligt ansatte sygeplejersker, hvilket udgør en svarprocent på 43. Spørge-
skemaundersøgelsen har NFA gennemført for at afprøve en række spørgsmål, der skal af-
dække sygeplejerskers behov for og anvendelse af diverse tilpasningsstrategier, som de ar-
bejder med for at løse deres arbejdsopgaver. NFA´s samlede projekt afsluttes først i 2020,
og der er således tale om et igangværende projekt. Da delresultaterne snarest vil tilgå par-
terne på området og respondenterne i undersøgelsen, finder jeg det passende også at orien-
teret udvalget herom.
Blandt resultaterne kan ifølge NFA fremhæves:
38 pct.
angiver, at øverste ledelse i ’meget lav’ eller ’lav’ grad har fokus på at
undgå, at medarbejderne bliver fysisk nedslidt og psykisk overbelastet.
Omvendt angiver 42 pct.,
at nærmeste leder i ’høj’ eller ’meget høj’ grad taler med
dem om, hvordan de trives på arbejdet.
44 pct.
angiver, at de i ’meget lav’ eller ’lav’ grad holder de pauser, de har brug
for.
58 pct. angiver i en eller anden grad at være usikre på, om de vil være på deres nu-
værende arbejdsplads om fem år. Heraf angiver 35 pct., at de er nødt til at skifte
arbejde, hvis de skal kunne holde til at blive ved med at arbejde, og 25 pct. angi-
ver, at de forventer at gå på efterløn eller pension inden for de næste fem år, mens
35 pct. angiver, at de har lyst til at prøve noget nyt.
Undersøgelsen peger på, at det er centralt at fortsætte indsatsen for at afhjælpe de udfor-
dringer, som sygeplejerskerne oplever i deres arbejdsmiljø. Derfor er jeg glad for, at vi har
indgået den nye arbejdsmiljøaftale, hvor der blandt andet er fokus på at forbedre det psyki-
ske og fysiske arbejdsmiljø.
CVR 10172748
10. September 2019
J.nr.
2019 - 4990
BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 42: Orientering om spørgeskemaundersøgelse om sygeplejerskers arbejdsmiljø, fra beskæftigelsesministerne
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at jeg mødes med Dansk Sygeplejeråd den 19. september
2019, hvor sygeplejerskernes arbejdsmiljø blandt andet er på dagsordenen.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard Thomsen
2