Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 36
Offentligt
Beskæftigelse
Kommunerne overtog det samlede ansvar for beskæftigelsesindsatsen i 2009. Siden har jobcentrenes opgaver og rammer
undergået væsentlige ændringer. Refusionsreformen har bl.a. betydet, at kommunerne har fået et mere entydigt incitament til at
investere i effektive indsatser, der virker for den enkelte borger. Samtidig har bl.a. reformen af førtidspension og fleksjob
betydet, at dele af beskæftigelsesindsatsen i højere grad har fokus på at hjælpe ledige med nedsat arbejdsevne ind på
arbejdsmarkedet. Der er således sket en udvikling i sammensætningen af de borgere, som får en indsats i jobcentrene
–
og
derved i jobcentrenes rolle og opgaver.
I de seneste år er der sket en stigning i jobcentrenes administrative udgifter samtidig med, at antallet af offentligt forsørgede
faldet markant. Det kan fx skyldes ændringen i målgruppesammensætning, krav i lovgivningen og kommunernes øgede
incitament til at investere i en aktiv indsats. Det er vigtigt, at ressourcerne investeres i de indsatser, der gør størst gavn for
borgerne. Tidligere analyser peger på, at der er en variation i jobcentrenes ressourceforbrug og borgernes overgang til
beskæftigelse. Analyserne kommer imidlertid ikke med entydige svar på, hvilke jobcentre der får mest ud af ressourcerne og
hvorfor.
Regeringen og KL vil derfor igangsætte et opfølgende arbejde, der skal undersøge udviklingen i sammensætningen af
jobcentrenes målgrupper og udgifter hertil. Derudover skal arbejdet tage skridtet videre fra benchmarking til benchlearning med
henblik på at udvikle kommunernes indsats og sikre rammerne for en effektfuld og effektiv indsats. Arbejdet skal bidrage til at
udbrede virksomme metoder og tilgange i beskæftigelsesindsatsen.
Der igangsættes derudover en særskilt kortlægning og undersøgelse af integrationsindsatser og -projekter med henblik på at
understøtte en mere sammenhængende og effektiv indsats med særligt fokus på at øge beskæftigelsen blandt ikke-vestlige
indvandrere og flygtninge. Der vil blive lagt vægt på at samle eksisterende dokumentation med henblik på at belaste
medarbejderne inden for området mindst muligt.
Regeringen og KL er enige om at videreudvikle myndighedssamarbejdet International Citizen Services. Regeringen og KL
drøfter derfor, om samarbejdet kan forenkles ved, at en række borgerservices overflyttes fra staten til kommunerne. Regeringen
og KL ønsker at sikre åbningstider, der matcher den lokale efterspørgsel. Antallet af konkrete lokationer af yderligere ICS-centre
drøftes ligeledes.
Der har vist sig en problemstilling på pensionsområdet om efterregulering af pension, hvor afgørelser fra Ankestyrelsen har
medført, at Udbetaling Danmark skal ændre sin praksis. Denne ændring indebærer væsentlige økonomiske og administrative
konsekvenser for Udbetaling Danmark. Der pågår et arbejde om håndtering af problemstillingen.
Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne er derfor enige om, at der som opfølgning på
Aftale om
kommunernes økonomi for 2020
umiddelbart efter indgåelse af en aftale, skal være en dialog mellem parterne med henblik på
at sikre en fælles håndtering af problemstillingen.
Parterne er enige om at samle op på erfaringer med Udbetaling Danmark, herunder de økonomiske resultater og
organisatoriske styringsmekanismer.