BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 25
Offentligt

Udkast

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet

almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri

seniorpræmie

(Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri seniorpræmie)

§1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 17. november 2017, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 442 af 8. maj

2018 og § 6 i lov nr. 701 af 8. juni 2018, ved § 5 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, § 1 i lov nr. 125 af 6. februar 2019 og senest

ved § 11 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 29, stk. 1, nr. 7,

ændres »100.008 kr.« til: »122.004 kr.«

§ 49, stk. 1, nr. 5,

ændres »halvdelen af dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

§ 49, stk. 1, nr. 10,

ændres »236.728 kr.« til: »249.728 kr.«

§2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1209 af 17.

november 2017, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 1548 af 18. december 2018, § 2 i lov nr. 125 af 6. februar 2019 og senest ved § 28

i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 48, stk. 1, nr. 4,

ændres »halvdelen af dennes indtægt op til 307.700 kr.« til: »54 procent af dennes indtægt.«

§3

I lov om en skattefri seniorpræmie jf. lov nr. 337 af 2 april 2019, foretages følgende ændringer:

§ 1

affattes således:

»»§

Seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller

senere.

Stk. 2.

Retten til første seniorpræmie jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for

opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Stk. 3.

Retten til anden seniorpræmie jf. § 3, stk. 2, er betinget af, at personen i perioden 13. til 24. måned efter tidspunktet for

opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.«

To steder i

§ 2, stk. 2,

ændres »jf. § 1« til »jf. § 1, stk. 2 og stk. 3«

§ 3, stk. 1,

ændres »30.000 kr.« til: »42.000 kr., for personer, jf. § 1, stk. 2.«

§ 3

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. for personer, jf. § 1, stk. 3«.

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

I § 3,

stk. 4,

der bliver stk. 5, indsættes som 3. pkt.:

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 25: Lovudkast: Udkast til forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om en skattefri seniorpræmie, fra beskæftigelsesministeren

»De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.«

§ 7, stk. 3,

ændres »kan« til: »skal«.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6 og 12.

Stk. 3.

Pensionen efter lov om social pension fastsættes på ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk. 2, for

hele opgørelsesperioden fra den 1. januar til den 31. december 2019, jf. dog stk. 4, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede

fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når den nye

fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov

om social pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov

om social pension.

Stk. 4.

For personer, der forud for lovens ikrafttrædelse har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov

om social pension omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede

fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a i lov om social pension, når omregningen

fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af folkepensionen eller førtidspensionen efter lov om social

pension fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 1, i lov om social

pension. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på

grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b i lov om social pension.

Stk. 5.

For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af

pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af

november 2019. For folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen

af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for december 2019 ved

udgangen af november 2019. For førtidspensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., efterbetales forhøjelsen af pensionen for

opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019.

Stk. 6.

Helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende

regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.

Stk. 7.

Giver de forhøjede fradragsbeløb, jf. § 1, nr. 1, 2 og 3, ret til mediecheck, supplerende pensionsydelse eller en højere

supplerende pensionsydelse, end der tidligere er udbetalt i 2019, udbetales disse ydelser med pensionsudbetalingen i november

2019. Den supplerende pensionsydelse efter 1. pkt. efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden den 31. december 2019 modtager

nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og

betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Stk. 8.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt

mediecheck eller der er udbetalt for meget supplerende pensionsydelse i 2019 som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i

lov om social pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b

i lov om social pension.

Stk. 9.

Pensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny i

november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden fra den 1. januar til den 31. december 2019,

jf. dog stk. 10, 1. pkt., på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 2, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når den nye fastsættelse fører til en forhøjelse af

pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 10.

For personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omregnes pensionen i november 2019 fra seneste

omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., når omregningen fører til en forhøjelse af pensionens

størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 1, i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Ved den endelige årlige efterregulering af

pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 38 a i lov

om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Stk. 11.

For førtidspensionister, jf. stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales forhøjelsen af

pensionens pensionstillæg og varmetillæg for opgørelsesperioden med pensionen for november 2019 ved udgangen af november

2019, og for førtidspensionister, jf. stk. 9, 1. pkt., og stk. 10, 1. pkt., der får udbetalt pensionen forud, efterbetales forhøjelsen af

førtidspensionens pensionstillæg og varmetillæg for januar til og med november 2019 med pensionen for december 2019 ved

udgangen af november 2019.

Stk. 12.

Helbredstillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på ny

med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil gældende regler finder anvendelse indtil den 30. november 2019.

Stk. 13.

Giver det nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 2, ret til mediecheck, som ikke er udbetalt tidligere i 2019, udbetales denne

med pensionsudbetalingen i november 2019.

Stk. 14.

Viser den nye fastsættelse af pensionen i november 2019, jf. stk. 9 og 10, at der ikke var ret til en i 2019 udbetalt

mediecheck som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 38 a i

lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

Indholdsfortegnelse

1.1.

2.1.

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslagets indhold

Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og

pensionstillæg for folkepension

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samlevers indkomst

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Skattefri seniorpræmie

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer

Sammenfattende skema

1. Indledning, lovforslagets formål og baggrund

Forslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen af 2. maj 2019 om ret til seniorpension for nedslidte mellem den

daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. Det fremgår

af den politiske forståelse ”Retfærdig retning for Danmark” mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, at

den nye regering vil gennemføre aftalen om seniorpension for nedslidte.

Den daværende regering, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre er enige om, at seniorer, der fortsat kan og vil arbejde, skal

have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at initiativerne fra Aftale om finansloven for 2019 skal

videreføres og udbygges. Det udmøntes med dette lovforslag ved:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for

folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst,

3) at forhøje den skattefrie seniorpræmie og

4) at der indføres en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forhøjelse af fradragsbeløb for indtægt ved personligt arbejde før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og

pensionstillæg for folkepensionister

2.1.1. Gældende ret

Folkepensionister har et bundfradrag på op til 100.008 kr. i et kalenderår for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved

opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg og fastsættelsen af den personlige tillægsprocent, jf. §

29, stk. 1, nr. 7, i lov om social pension. Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen

af den personlige tillægsprocent. Den personlige tillægsprocent skal være fastsat til 100, før der opnås ret til mediecheck.

En folkepensionist kan som følge af bundfradraget have indtægt ved personligt arbejde op til 100.008 kr. i et kalenderår, uden

det får betydning for de nævnte tillæg.

En førtidspensionist, der modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. (gammel ordning), har ligeledes et fradrag ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og

fastsættelse af den personlige tillægsprocent på 100.008 kr. i et kalenderår for ægtefælle eller samlevers indtægter, hvis denne

modtager folkepension, jf. § 26, stk. 1, 2. pkt., i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ifølge aftale om ret til seniorpension for nedslidte er forligspartierne enige om at øge gevinsten ved beskæftigelse for

pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster. Forligspartierne er enige om at forhøje bundfradraget for indtægt ved

personligt arbejde fra 100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalenderår. Det foreslås derfor, at bundfradraget for indtægter ved personligt

arbejde forhøjes fra 100.008 kr. til 122.004 kr. i et kalenderår. Forhøjelsen vil betyde, at en folkepensionist vil kunne have

indtægter ved personligt arbejde på op til 122.004 kr. i et kalenderår, uden at det får betydning for beregningen af pensionstillæg

og den personlige tillægsprocent.

En forhøjelse af bundfradraget vil desuden få den virkning, at når en folkepensionist er gift med en førtidspensionist, der

modtager pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v., vil fradraget i

førtidspensionistens indtægtsgrundlag for beregning af pensionstillæg og fastsættelse af den personlige tillægsprocent tilsvarende

blive forhøjet fra op til 100.008 kr. til op til 122.004 kr. for folkepensionistens indtægter ved personligt arbejde.

En forhøjelse af bundfradraget til 122.004 kr. vil bl.a. indebære, at pensionister, der efter gældende regler oplever

indtægtsregulering af pensionstillægget på grund af arbejdsindkomst, kan forventes at opnå en stigning i pensionstillægget.

Bundfradraget er især målrettet pensionister, som kun ønsker at være aktive på arbejdsmarkedet i et forholdsvist beskedent

omfang. Personer, der har nået folkepensionsalderen, og som ønsker at arbejde i betydeligt omfang efter folkepensionsalderen,

kan i stedet for udbetaling af folkepension vælge at opsætte folkepensionen.

De anførte tal er angivet i 2019 niveau.

2.2. Forhøjelse af en folke- eller førtidspensionists fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles eller samlevers indkomst

2.2.1. Gældende ret

For ægtefæller og samlevende folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning er det parrets samlede

indtægtsgrundlag efter fastsatte fradragsbeløb, der udgør indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillægget.

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for folkepensionister, der er gift eller samlevende med en

ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst på op til 307.700 kr.

(2019-niveau), jf. § 29, stk. 5, i lov om social pension. Med finansloven for 2019 blev beløbet forhøjet med 80.000 kr. til de

nuværende 307.700 kr.

Det samme gælder ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg for førtidspensionister efter gammel

ordning, der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, hvor der ses bort fra halvdelen af den ikke-pensionerede ægtefælle

eller samlevers indkomst på op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 26, stk. 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller

almindelig førtidspension m.v.

Indtægtsgrundlaget for førtidspension efter lov om social pension opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel

ægtefælles eller samlevers samlede indkomst. Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for en førtidspensionist, der er gift eller

samlevende med en person, som ikke modtager social pension, nedsættes ægtefællens eller samleverens indtægter, der indgår

i indtægtsgrundlaget med et fradragsbeløb, jf. § 32 a, stk. 4, i lov om social pension. Med finansloven for 2019 blev fradragsbeløbet

sat op fra 196.728 kr. til de nugældende 236.728 kr. i 2019-niveau.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Efter aftalen om ret til seniorpension for nedslidte er det forligspartiernes ønske at videreføre og udbygge initiativerne fra Aftale

om finansloven for 2019 og forøge tilskyndelsen til beskæftigelse for en ikke-pensionist, som er gift eller samlevende med en

pensionist. Det foreslås derfor at øge fradragsbeløbet i pensionistens indtægtsgrundlag før indtægtsregulering af pensionen for

ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst. Forslaget vil øge ægtefællens eller samleverens tilskyndelse til

beskæftigelse og give mulighed for en højere pension til pensionisten.

Forligspartierne er enige om at forhøje fradraget i indtægtsgrundlaget for folkepensionister og førtidspensionister på gammel

ordning for ikke-pensionerede ægtefæller og samlevendes indtægter fra 50 procent af indtægten op til 307.700 kr. til 54 procent

af hele indtægten uden loft.

Det foreslås at forhøje fradraget for folkepensionister og førtidspensionister efter gammel ordning for ikke-pensioneret

ægtefælle eller samlevers indtægter til 54 procent af hele indtægten.

For førtidspensionister, der modtager pension efter lov om social pension, er forligspartierne enige om, at det maksimale fradrag

i pensionistens indtægtsgrundlag for ikke-pensioneret ægtefælle og samlevers indtægter skal forhøjes med 13.000 kr. (2019-

niveau).

Det foreslås at forhøje fradragsbeløbet for førtidspensionister, som modtager pension efter lov om social pension, for en ikke-

pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomster med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i pensionistens indtægtsgrundlag for

en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indtægt vil efter forslaget blive forhøjet fra 236.728 kr. til 249.728 (2019-niveau).

2.3. Skattefri seniorpræmie

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1. Betingelser for at få udbetalt en skattefri seniorpræmie

Det fremgår af gældende § 1 i lov om en skattefri seniorpræmie, at en person, der er født 1. januar 1954 eller senere, og som

har arbejdet i et ikke uvæsentligt omfang de første 12 måneder efter folkepensionsalderen, har ret til at modtage en skattefri

seniorpræmie. Personerne skal være skattepligtige i Danmark, og beskæftigelsen skal være udført i Danmark, i et andet

EU/EØS-land eller Schweiz.

Seniorpræmien udbetales til en person, som er i beskæftigelse efter opnåelse af folkepensionsalderen. Udbetalingen er betinget

af, at personen inden for de første 12 måneder efter opnåelse af folkepensionsalderen har haft mindst 1.560 løntimer, som

defineret i § 2 i loven, og er født den 1. januar 1954 eller senere. 1.560 løntimer svarer til, at personen i gennemsnit er

beskæftiget i mindst 30 timer ugentligt inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. De 1.560 løntimer kan

optjenes over hele optjeningsåret eller i en del af året.

De 1.560 løntimer omfatter ikke kun timer, der er optjent i Danmark, men også løntimer og timer som følge af omregning af

overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et anden EU/EØS-land eller Schweiz.

Beskæftigelseskravet på mindst 1.560 løntimer inden for de første 12 måneder efter folkepensionsalderen kan opfyldes ud fra

de principper, der gælder for retten til genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, 10 og 12, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. samt regler fastsat i medfør heraf. Beskæftigelseskravet kan herefter blive opfyldt på følgende

måder:

Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet til timer, som i optjeningsperioden er indberettet til

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister

Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i

opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud og underskud, jf. dog nr. 3.

Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig

virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.

Løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU/EØS-land eller

Schweiz bliver medregnet i opgørelsen, såfremt personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det

indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det indkomstår, der

udløber i løbet af perioden på 12 måneder.

En person, der fx har 1.560 løntimer ifølge indkomstregisteret i løbet af perioden på 12 måneder, er berettiget til seniorpræmie

uden at skulle ansøge herom, idet Udbetaling Danmark på baggrund af registeroplysningerne vurderer retten til seniorpræmien

og efterfølgende udbetale præmien.

En person, der fx ikke har 1.560 løntimer ifølge indkomstregistret, skal ansøge om seniorpræmie. Det gælder ikke kun

personer, der udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, men også fuldt skattepligtige lønmodtagere og lønmodtagere omfattet af

reglerne om grænsegængere, som har beskæftigelse i et andet EU/EØS-land eller Schweiz. Fuldt skattepligtige lønmodtagere og

lønmodtagere omfattet af regler om grænsegængere skal i forbindelse med ansøgningen om seniorpræmien dokumentere, at de

er fuldt skattepligtige eller omfattet af regler om grænsegængere.

Seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 30.000 kr. Seniorpræmien er endvidere skattefri, og medfører ikke fradrag i hverken

egne eller ægtefælles ydelser efter anden lovgivning, herunder pensionstillæg, boligydelse og ældrecheck mv.

Seniorpræmien bliver reguleret én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Første regulering sker den 1. januar 2020.

2.3.1.2 Administration og sagsbehandling

Efter gældende § 6 i lov om en skattefri seniorpræmie administrerer Udbetaling Danmark seniorpræmieordningen, herunder

træffer afgørelse om retten til og eventuel tilbagebetaling af seniorpræmien.

Efter gældende § 7 sker Udbetaling Danmarks administration af ordningen i videst muligt omfang på grundlag af relevante

registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om

et indkomstregister, Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om

momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og

om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

Det betyder, at oplysningerne i de offentlige registre som udgangspunkt lægges til grund ved administrationen

Der træffes

dermed først en afgørelse af Udbetaling Danmark, når de forskellige oplysninger fra registrene (specificeret i bekendtgørelse om

en skattefri seniorpræmie) er sammenholdt og kontrolleret op imod hinanden.

Anvendelse af de pågældende oplysninger sker imidlertid under hensyntagen til den generelle administrationsregel.

Det betyder, at, hvis det ikke er muligt for Udbetaling Danmark at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller

borgeren kan konstatere at der mangler oplysninger i de relevante registre, eller oplysningerne er fejlbehæftet, eller oplysningerne

ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de relevante registre eller lignende, kan der lægges

andre oplysninger til grund, såfremt borgeren selv henvender sig til Udbetaling Danmark, og kan dokumentere at ovenstående

er tilfældet. Der er hjemmel til at Beskæftigelsesministeren kan fastætte procedurer om ansøgning om udbetaling af en skattefri

seniorpræmie, på baggrund af egen dokumentation af opfyldelsen af beskæftigelseskravet, i den planlagte bekendtgørelse om

en skattefri seniorpræmie. Tilsvarende gælder, hvis der er fejl i oplysningerne i de offentlige registre, og Udbetaling Danmark

bliver opmærksom herpå, fx ved kontrol af data, inden der træffes afgørelse i sagen. Det må derfor antages, at der kan lægges

andre oplysninger til grund i afgørelsen af retten til en skattefri seniorpræmie, hvis en person inden for målgruppen henvender

sig med anden dokumentation.

Udenlandsk indkomst, der ikke indberettes til indkomstregisteret, kan også indgå i opgørelsen. Det drejer sig om de situationer,

hvor arbejdet er udført i et andet EU/EØS-land eller Schweiz, jf. § 2 i lov om en skattefri seniorpræmie.

Udbetaling Danmark skal sikre, at der foreligger fornøden dokumentation for, at betingelserne for at kunne medregne den

udenlandske indkomst, er opfyldt.

I forhold til oplysninger om B-indkomst i indkomstregisteret bemærkes, at det følger af skattelovgivningen, at ikke al B-indkomst

er omfattet af en indberetningspligt til indkomstregisteret (det drejer sig typisk om indtægt for arbejde for privatpersoner – fx

musikere, som har spillet ved et bryllup). I disse tilfælde er der ikke tale om, at der er fejl eller mangler ved indberetningen til

indkomstregisteret, da der netop ikke består en indberetningspligt.

Denne form for B-indkomst skal derfor i stedet tages fra personens årsopgørelse. For indkomstår, hvor der endnu ikke foreligger

en årsopgørelse, kan ikke-indberetningspligtig B-indkomst medregnes, hvis personen kan dokumentere indkomsten og samtidig

erklære, at indkomsten ikke senere vil indgå i regnskabet i en selvstændig virksomhed.

Udbetaling Danmark har til brug for administration af seniorpræmieordningen, inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling

Danmark, terminaladgang til

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er

oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Der vil i bekendtgørelsesform blive fastsat nærmere regler om Udbetaling Danmarks administration af ordningen udfører,

herunder om adgang til og anvendelse af registeroplysninger, og hvilke registre der er terminaladgang til, jf. § 7, stk. 2, i loven.

Der forventes fastsat regler om, at Udbetaling Danmark får terminaladgang til skattemyndighedernes registre, herunder

indkomstregistret, Det Centrale Personregister, Det Centrale Virksomhedsregister mv. Fastsættelsen af disse regler i forhold til

skatteområdet vil tage udgangspunkt i en model, hvor det sikres, at Udbetaling Danmark har adgang til personer, som opfylder

kriterierne for ret til seniorpræmie.

Det vil ved bekendtgørelse blive fastsat, at Udbetaling Danmark skal indhente og anvende oplysninger fra registrene i § 7, stk.

2, i loven, ved automatisk administration af ordningen.

For så vidt angår afgræsningen af oplysninger, der kan indhentes inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark,

indebærer § 7, stk. 2, i loven, at der via terminaladgang uden samtykke fra borgeren vil kunne indhentes og registersamkøring

nødvendige ikke-følsomme registeroplysninger i enkeltsager eller til brug for kontrol til brug for administration af

seniorpræmieordningen.

I § 12 i lov om Udbetaling Danmark er der givet hjemmel til, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan indhente

oplysninger om borgere, hvis der er tale om ikke følsomme oplysninger, som benyttes i kontroløjemed. Det er i forarbejderne til

lov om Udbetaling Danmark forudsat, at der som udgangspunkt skal informeres om, at der indhentes oplysninger til de

personer, som er nævnt i § 12, og som bliver berørt af en eventuel databehandling, i overensstemmelse med den daværende

persondatalovs § 29 (Der henvises til lovforarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling Danmark, jf. Folketingstidende 2011-12, A, L

148 Forslag til lov om ændring af lov om Udbetaling Danmark og forskellige andre love (Overførsel af myndighedsområder til

Udbetaling Danmark og indførelse af beføjelser til, at Udbetaling Danmark kan foretage registersamkøringer på bl.a.

kommunale ydelsesområder mv.), som fremsat den 25. februar 2015, side 43 f.). Kravet i den daværende persondatalovs § 29

svarer, jf. justitsministeriets betænkning over databeskyttelsesforordningen, til reglerne i den nuværende

databeskyttelsesforordnings art. 14.

Det betyder, at Udbetaling Danmark har ret til at indhente oplysninger uden samtykke, men at de også som udgangspunkt skal

oplyse personen der indhentes oplysninger om, at der indhentes oplysninger. Dette princip er fraveget i

seniorpræmiebekendtgørelsen, som fastsætter, at Udbetaling Danmark har pligt til at indhente oplysningerne. I dette ligger en

hjemmel til at fravige databeskyttelsesforordningens regler om oplysningspligten, jf. art. 14, stk. 5, litra c.

Det er således forudsat, at Udbetaling Danmark stadig i

kontroløjemed

vil kunne indhente oplysninger uden samtykke, efter §

12 i lov om Udbetaling Danmark, og at de i de tilfælde hvor der indhentes oplysninger, vil Udbetaling Danmark have hjemmel til

at gøre dette uden at det oplyses til borgerne.

Seniorpræmieloven indeholder således bestemmelser, der præciserer Udbetaling Danmarks muligheder og kompetencer til at

indhente oplysninger og foretage registersamkøring.

2.3.1.2.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Den 25. maj 2018 trådte Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af

direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske

personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven)

i kraft. Databeskyttelsesforordningen finder efter forordningens artikel 2, stk. 1, anvendelse på behandling af personoplysninger,

der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk databehandling, og på anden ikke-automatisk behandling af

personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Ved behandling forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter –

med eller uden brug af automatisk behandling – som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand

for, f.eks. indsamling, registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, genfinding, søgning, brug,

videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring, begrænsning,

sletning eller tilintetgørelse, jf. artikel 4, nr. 2.

De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle

behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles

lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at

personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er

uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«) og at personoplysninger behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig

sikkerhed for de pågældende personoplysninger, herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod

hændeligt tab, tilintetgørelse eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger

(»integritet og fortrolighed«).

Behandlingsgrundlaget for almindelige personoplysninger fremgår af forordningens artikel 6. Der kan blandt andet ske

behandling af almindelige oplysninger, hvis behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den

dataansvarlige, jf. forordningens artikel 6, stk. 1, litra c, eller hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave

i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt, jf.

forordningens artikel 6, stk. 1, litra e.

Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse

anvendelsen af forordningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af artikel 6, stk. 1, litra c og e, ved at

fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for

andre specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapitel IX (artikel 85-91).

Efter forordningens artikel 6, stk. 3, skal grundlaget for behandlingen i henhold til stk. 1, litra c og e, fremgå af EU-retten eller

medlemsstaternes nationale ret. Formålet med behandlingen skal være fastlagt i dette retsgrundlag eller for så vidt angår den

behandling, der er omhandlet i artikel 6, stk. 1, litra e, være nødvendig for udførelsen af en opgave i samfundets interesse eller

som henhører under offentlig myndighedsudøvelse. Dette retsgrundlag kan indeholde specifikke bestemmelser med henblik på at

tilpasse anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, blandt andet de generelle betingelser for lovlighed af den dataansvarliges

behandling, hvilke typer oplysninger der skal behandles, berørte registrerede, hvilke enheder personoplysninger må videregives

til, og formålet hermed, formålsbegrænsninger, opbevaringsperioder og behandlingsaktiviteter samt behandlingsprocedurer,

herunder foranstaltninger til sikring af lovlig og rimelig behandling såsom i andre specifikke databehandlingssituationer som

omhandlet i forordningens kapitel IX. EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret skal opfylde et formål i samfundets interesse

og stå i rimeligt forhold til det legitime mål, der forfølges.

Efter forordningen er det således muligt at opretholde og indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i

forbindelse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund af en retlig forpligtelse eller i samfundets

interesse. Efter databeskyttelseslovens § 6, stk. 1, må behandling af personoplysninger finde sted, hvis mindst en af betingelserne

i forordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. For så vidt angår personnumre er det fastsat i forordningens artikel 87, at

medlemsstaterne nærmere kan fastsætte de specifikke betingelser for behandling af et nationalt identifikationsnummer. Efter

databeskyttelseslovens § 11, kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig

identifikation eller som journalnummer.

Forordningens artikel 13 og 14 indeholder regler om oplysningspligt for den dataansvarlige. Det fremgår af forordningens artikel

13, stk. 1, at den dataansvarlige, ved indsamling af personoplysninger hos den registrerede, på tidspunktet for denne indsamling

skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a–f. Den registrerede skal bl.a. have besked om,

hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Oplistningen i

bestemmelsen er udtømmende. Derudover følger det af artikel 13, stk. 2, at den dataansvarlige skal give den registrerede en

række yderligere oplysninger for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling, herunder oplysning om indsigtsret og klageret

m.v. Artikel 14 indeholder en tilsvarende oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er indsamlet hos den registrerede.

Artikel 14, stk. 1 og 2, er i hovedparten identisk med, hvad der følger af artikel 13, stk. 1 og 2, men indeholder derudover krav

om, at der skal gives oplysning om de berørte kategorier af personoplysninger, jf. artikel 14, stk. 1, og hvilken kilde

personoplysningerne hidrører fra, jf. artikel 14, stk. 2. Opdelingen i forordningen med en stk. 1, med oplysninger, der altid skal

meddeles den registrerede og en stk. 2, med oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling,

betyder, at den dataansvarlige i medfør af artikel 13, stk. 2, og artikel 14, stk. 2, skal foretage en konkret vurdering af, om der

skal gives den registrerede yderligere oplysninger, end hvad der allerede kræves af henholdsvis artikel 13, stk. 1, og artikel 14,

stk. 1.

Efter artikel 14, stk. 5, litra c, finder artikel 14, stk. 1-4, ikke anvendelse, hvis en indsamling eller videregivelse er udtrykkelig

fastsat i EU-ret eller medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende

foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Den generelle sletteret følger af artikel 5, stk. 1, litra e, hvorefter personoplysninger skal opbevares på en sådan måde, at det

ikke er muligt at identificere de registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt til de formål, hvortil de pågældende

personoplysninger behandles. Det fremgår af præambelbetragtning nr. 39, at for at sikre, at personoplysninger ikke opbevares i

længere tid end nødvendigt, bør den dataansvarlige indføre tidsfrister for sletning eller periodisk gennemgang. Det fremgår af

fjerde præambelbetragtning til databeskyttelsesforordningen, at forordningen overholder alle de grundlæggende rettigheder og

følger de frihedsrettigheder og principper, der anerkendes i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder (Charteret), herunder

respekten for privatliv og familieliv, hjem og kommunikation og beskyttelsen af personoplysninger. Det bemærkes i den

forbindelse, at det af forklaringerne til artikel 7 i Charteret fremgår, at rettighederne i artikel 7 svarer til dem, der er sikret ved

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, hjem og

korrespondance. Endvidere fastsætter Charterets art. 52, stk. 3, at de bestemmelser i Charteret, som indeholder rettigheder

svarende til dem, der er sikret ved EMRK, har samme betydning og omfang som i konventionen.

2.3.1.2.2. forholdet til forvaltningsretten

Forvaltningsloven gælder for behandling af sager hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Om en given beslutning falder ind under afgørelsesbegrebet er afgørende for, om hovedparten af forvaltningslovens

partsrettigheder om fx partsaktindsigt, partshøring, begrundelse og klagevejledning skal iagttages i forbindelse med, at

myndigheden træffer den pågældende beslutning.

Det fremgår af forarbejderne til forvaltningsloven, at der med udtrykket ”truffet afgørelse” sigtes til udfærdigelse af retsakter,

dvs. udtalelser, der går ud på at fastsætte hvad der eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

Afgrænsningen af afgørelsesbegrebet må i det væsentligste ske ud fra en vurdering af, om der er tale om

En udtalelse fra en offentlig myndighed

Som ensidigt fastsætter hvad der er eller skal være gældende ret

Som er rettet mod borgere eller juridiske personer

Som er truffet på offentligretligt grundlag

Som afslutter sagen

Afgrænsning af afgørelsesbegrebet giver undertiden anledning til tvivl i relation til faktisk forvaltningsvirksomhed og i relation til

procesledende beslutninger. Det er særligt afgrænsningen mellem afgørelser og procesledende beslutninger der er relevant i

forbindelse med de (automatiske) beslutninger, der træffes i forbindelse med administration af seniorpræmien.

Når det skal vurderes, om en beslutning under en sags behandling er en selvstændig afgørelse eller en procesledende beslutning,

må der navnlig lægges vægt på, om den pågældende beslutning i sig selv afslutter en sag, jf. ”Forvaltningsret” af Niels Fenger,

s. 90. Således udgør en myndigheds beslutning om, at en sag skal tages under behandling, ikke en afgørelse, men en procesleden-

de beslutning, jf. FOB 1992.363. Omvendt har en myndigheds beslutning om at afvise at tage en sag under behandling karakter

af en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

I de almindelige bemærkninger til lovforslag om en skattefri seniorpræmie (2018/1 LSF 144), pkt. 2.1.2. fremgår det bl.a. om

ordningen at ”[f]or at sikre, at seniorpræmieordningen bliver så nem at administrere som muligt, vil den som udgangspunkt blive

baseret på en digitaliserbar og registerbaseret sagsbehandling både i forhold til fastlæggelsen af målgruppen for ret til

seniorpræmie, opgørelse af løntimer og udbetaling af seniorpræmie. Præmien vil derfor så vidt muligt blive administreret og

udbetalt på baggrund af registeroplysninger og uden ansøgning.”

Der har således været en klar intention og forudsætning om, at sagsoplysningen skal være registerbaseretog at seniorpræmien

som udgangspunk skulle udbetales automatisk uden ansøgning.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks udsøgning af personer i målgruppen for seniorpræmie, hvor

det på grundlag af registerdata konstateres, om en person umiddelbart opfylder beskæftigelseskravet, ikke har karakter af en

forvaltningsretlig afgørelse i forhold til de enkelte borgere der indgår i udsøgningen. Udsøgningen har karakter af en procesledende

beslutning, som leder til en beslutning om, i hvilke sager der skal træffes afgørelse om udbetaling af seniorpræmie. Ministeriet

har herved lagt vægt på, at der er tale om en automatisk udbetaling, hvor borgerne som udgangspunkt ikke selv skal henvende

sig til myndighederne og søge om udbetaling og indsende dokumentation for, at betingelserne er opfyldt. Det vil derfor virke

unaturligt, hvis en gruppe borgere, der ikke har søgt om seniorpræmie, og i øvrigt ikke opfylder de objektive betingelser for at

modtage præmien, pludselig skal modtage en skriftlig afgørelse med et afslag på at modtage seniorpræmie, og at Udbetaling

Danmark skal iagttage forvaltningslovens partsrettigheder i forhold til en stor gruppe borgere, der i øvrigt ikke er relevante i

forhold til ordningen. Ministeriet har desuden lagt vægt på, at der i forhold til den gruppe borgere, der sorteres fra i udsøgningen,

fordi de ifølge registerdata ikke opfylder de objektive betingelser, ikke kan siges at foreligge en beslutning der afslutter sagen.

Der er således intet til hinder for, at borgere fra den ”frasorterede” gruppe retter henvendelse til Udbetaling Danmark og søger

om at modtage seniorpræmie. Konsekvensen af at sådan ansøgning vil være, at Udbetaling Danmark skal behandle ansøgningen

om seniorpræmie og træffe afgørelse om at give afslag på at udbetale præmien, når betingelserne for udbetaling ikke er opfyldt.

På den anden side vil alle beslutninger om udbetaling af seniorpræmie, der træffes på grundlag af registerdata, udgøre afgørelser

i forvaltningslovens forstand. I disse sager skal det vurderes, om beskæftigelseskravet i lov om seniorpræmie § 2 er overholdt.

I tilfælde af at en person har arbejdsindkomst i udlandet vil det ikke fremgå af de tilgængelige registre, at beskæftigelseskravet

eventuelt er opfyldt herved. Personer der helt eller delvist opfylder beskæftigelseskravet med arbejde i udlandet vil selv aktivt

skulle ansøge om seniorpræmie efter en procedure, der er nærmere reguleret i bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie.

Det samme gør sig gældende for personer, der helt eller delvist har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende og ikke udbetaler

løn fra egen virksomhed.

I disse tilfælde, hvor en person selv aktivt ansøger om at få udbetalt seniorpræmien, vil der både når Udbetaling Danmark

beslutter at udbetale eller ikke at udbetale seniorpræmie være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der vil blive

oprettet en særlig ansøgningsformular til denne persongruppe på Udbetaling Danmarks hjemmeside. Det bemærkes, at

formularen på Udbetaling Danmarks hjemmeside målrettes særligt til denne persongruppe, da det ikke vurderes at være relevant

med en ”bred” formular, henset til, at langt størstedelen af den personkreds, der er berettiget til at modtage seniorpræmie, jo

automatisk vil modtage præmien, når det fremgår af registrene at lovens betingelser er opfyldt.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3.2.1. Forhøjelse af første seniorpræmie og indførelse af anden seniorpræmie

Den skattefri seniorpræmie blev indført første gange ved Aftale om finansloven for 2019. Præmien er på 30.000 kr. og udbetales

til alle personer, som har været beskæftiget 1.560 løntimer inkl. ferie.

Ifølge Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, vedtaget af den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale Venstre i maj 2019, skal seniorer, der fortsat kan og vil arbejde, have en

forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv. Det er forudsat i forståelsespapiret Retfærdig retning for Danmark

fra 25. juni 2019, som indeholder prioriteter for nuværende socialdemokratiske regering, at regeringen vil gennemføre Aftale om

ret til seniorpension for nedslidte.

Det foreslås på denne baggrund at øge den skattefrie seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr.

Det foreslås, at der samtidig indføres en ny skattefri seniorpræmie på 25.000 kr. for beskæftigelse

det andet år

efter

folkepensionsalderen (dvs. 13-24 måneder efter folkepensionsalderen), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at arbejde

efter folkepensionsalderen. Baggrunden for at udbetale anden seniorpræmie er at skabe incitament til at fortsætte i

beskæftigelse i 13. – 24. måned efter opnået folkepensionsalder.

Beskæftigelsesministeriet har ved den politiske aftales udmøntning i lovforslaget forudsat, at der ikke gælder en betingelse om,

at man skal have modtaget første seniorpræmie for at komme i betragtning til at modtage anden seniorpræmie. Der lægges

med forslaget op til, at anden seniorpræmie kan modtages uafhængigt af, om personen har været i beskæftigelse første år

efter folkepensionsalderen. Der lægges endvidere op til, at betingelserne for at modtage anden seniorpræmie, svarer til

betingelserne for at modtage første seniorpræmie. Det er derfor i lovforslaget forudsat, at beskæftigelseskravet er det samme,

således at en person, for at modtage anden seniorpræmie skal have arbejdet 1.560 løntimer i 13. til 24. måned efter at have

nået pensionsalderen, for at modtage anden seniorpræmie.

2.3.2.2. Administration og sagsbehandling – Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Udbetaling Danmark administrerer seniorpræmieordningen, herunder træffer afgørelse om udbetaling og eventuel

tilbagebetaling af seniorpræmien. Udbetaling Danmarks administration af ordningen sker i videst muligt omfang på grundlag af

relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de oplysninger om løn, arbejdstid mv., der fremgår af indkomstregisteret,

Det Centrale Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-

indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud

ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen.

I lovforslaget foreslås det præciseret, hvilke muligheder for indsamling og registersamkøring Udbetaling Danmark har i forbindelse

med administration af seniorpræmieordningen. Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at den behandling af

personoplysninger, der vil ske inden for rammerne af lovforslaget, vil være i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6.

Det er i den forbindelse ministeriets vurdering, at Udbetaling Danmarks indsamling og samkøring af personoplysninger er

nødvendig og proportional, bl.a. henset til, at ordningen udmønter en politisk aftale, at behandlingen af oplysninger inden for

rammerne af lovforslaget alene sker med henblik på at administrere seniorpræmieordningen, der forudsættes i videst muligt

omfang at administreres automatisk. Hvis ordningen skal administreres automatisk, uden at den berettigede personkreds i langt

de fleste tilfælde ikke selv skal rette henvendelse til myndighederne for at dokumentere, at de er berettigede til præmien, er det

nødvendigt, at Udbetaling Danmark indsamler og samkører de relevante oplysninger om, hvorvidt betingelserne for udbetaling af

præmien er opfyldt. Det er derudover alene den mindste mængde data det er muligt at fremskaffe, i for at sikre at der bliver

truffet en korrekt og fuldt oplyst afgørelse af, om en person har ret til en skattefri seniorpræmie, der skal indsamles.

Det forudsættes, at Udbetaling Danmark får oplysninger vedrørende personer, der er født i 1954, og som efter at have nået

folkepensionsalderen har arbejdet mindst én løntime. Efterfølgende vil oplysningerne opbevares hos Udbetaling Danmark, således

at det via registeroplysninger kan valideres at løntimerne eller timerne oparbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende er korrekt

angivet.

Det vurderes, at den foreslåede § 7, stk. 3, udgør en national særregel for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, og

at der er mulighed for at indføre bestemmelsen i overensstemmelse med forordningen og dennes rammer for særregler om

behandling af personoplysninger. Vurderingen heraf har taget udgangspunkt i de kriterier, som er anbefalet i betænkning nr.

1565 om databeskyttelsesforordningen – og de retlige rammer for dansk lovgivning for så vidt angår indførelse af nye særregler

for behandling af ikke-følsomme personoplysninger, jf. betænkningen (bind 1) s. 168 ff.

For så vidt angår den foreslåede § 7, stk. 3

og behandlingen af ikke-følsomme personoplysninger i medfør heraf, er det

vurderingen, at der er hjemmel hertil i forordningens artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingen er med til at indfri forudsætningerne

i den politiske aftale om Aftale om ret til seniorpension for nedslidte, og behandlingen dermed er nødvendig af hensyn til en

opgave i samfundets interesse.

I databeskyttelsesforordningens artikel 14 er der fastsat nærmere regler om oplysningspligt, hvis personoplysninger ikke er

indsamlet hos den registrerede. Oplysningspligten indebærer, at den dataansvarlige som udgangspunkt har pligt til at oplyse

den registrerede om en række forhold, når der indsamles oplysninger hos andre end den registrerede person, fx når der

indsamles oplysninger fra andre myndigheders registre.

Forordningen fastsætter i artikel 14, stk. 5, litra a-d, en række undtagelser til den dataansvarliges oplysningspligt. I artikel 14,

stk. 5, litra c, undtages meddelelser af oplysninger, hvis indsamling eller videregivelse udtrykkeligt er fastsat i EU-ret eller

medlemsstaternes nationale ret, som den dataansvarlige er underlagt, og som fastsætter passende foranstaltninger til

beskyttelse af den registreredes legitime interesser.

Der er med hjemmel i § 7 i lov om en skattefri seniorpræmie, givet Udbetaling Danmark terminaladgang til en række

registeroplysninger til brug for administration af seniorpræmieordningen. Der er i samme bestemmelse givet adgang til, at

ministeren ved bekendtgørelse kan fastsætte nærmere regler om dette. Der vil blive fastsat nærmere regler om bl.a. at

Udbetaling Danmark skal indhente en række nærmere angivne personoplysninger til brug for administration af

seniorpræmieordningen.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at Udbetaling Danmark, når det i den kommende bekendtgørelse udtrykkeligt

fastsættes, at der skal indsamles en række nærmere angivne personoplysninger, ikke har oplysningspligt ved indsamling af

oplysninger fra de omhandlede registre. Det er således ministeriets vurdering, at en nærmere udtrykkelig regulering af, at

Udbetaling Danmark skal indhente nærmere angivne personoplysninger til brug for administration af seniorpræmieordningen, er

omfattet af undtagelsen til oplysningspligten i databeskyttelsesforordningens art. 14, stk. 5 – under forudsætning af, at der

fastsættes passende foranstaltninger til beskyttelse af den registrerede legitime interesser.

Sådanne passende foranstaltninger vurderes at findes i det forhold, at de registrerede har mulighed for på anden vis – dvs.

ud over de oplysninger, der fremgår af de omhandlede registres – at dokumentere, at beskæftigelseskravet er opfyldt, jf. § 4,

stk. 2, i loven. Det forudsættes desuden, at Udbetaling Danmark på både sin hjemmeside og borger.dk generelt oplyser om

seniorpræmieordningen, og i den forbindelse også om de forhold, som der ifølge databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk.

1-2, skal oplyses om, når en dataansvarlig konkret skal opfylde en oplysningspligt.

På baggrund af ovenstående er det Beskæftigelsesministeriets vurdering, at lovgivningen som den er nu lever op til kravene i

databeskyttelsesforordningen.

For at tydeliggøre, at Udbetaling Danmark som udgangspunkt automatisk træffer afgørelse om udbetaling af seniorpræmie, og

at Udbetaling Danmark, i forbindelse med administration af ordningen, skal indsamle oplysninger fra en række registre, uden at

oplyse de registrerede om, at der indsamles oplysninger om dem, foreslås det imidlertid, at det fremgår direkte af

seniorpræmieloven, at Udbetaling Danmark skal indsamle oplysninger fra indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister, oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen, oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst,

hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved

selvstændig virksomhed på årsopgørelsen, og oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Det er Beskæftigelsesministeriets vurdering, at bestemmelsen i lovforslagets § 3, nr. 5, er inden for rammerne af

databeskyttelsesforordningens art. 14, jf. også vurderingen ovenfor. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets

§ 3, nr. 6.

Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 12 i lov om Udbetaling Danmark i § 7, stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie,

fortsat betyder, at Udbetaling Danmark uden samtykke kan samkøre disse oplysninger, til brug for kontrol af, om en person er

berettiget til at modtage en skattefri seniorpræmie. Sammenholdt med ændringen i lov om en skattefri seniorpræmie betyder

dette endvidere, at Udbetaling Danmark er undtaget til forpligtigelsen om at oplyse om indsamlingen til datasubjektet, som

både fremgår af databeskyttelsesforordningens art. 14, men også er nævnt i forarbejderne til § 12 i lov om Udbetaling

Danmark.

For at databeskyttelsesforordningens krav om hjemmel efter nationalret, jf. databeskyttelsesforordningen art. 14, stk. 5, litra

c, er opfyldt, er det en forudsætning, at der i den nationale hjemmel er fastsat passende foranstaltninger til beskyttelse af den

registreredes legitime interesser, samt at Udbetaling Danmark i deres sagsbehandling af oplysningerne generelt overholder de

almindelige krav i databeskyttelsesforordningen om dataminimering, proportionalitet og hjemmel, i forhold til indsamlingen af

data.

Udbetaling Danmark er med lov om Udbetaling Danmark underlagt generelle krav om deres databehandling, på samme måde

som andre offentlige myndigheder. Det er samtidig ved bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie sikret, at der ikke

indhentes flere oplysninger, end Udbetaling Danmark har brug for, for at kunne træffe en korrekt afgørelse af retten til en

skattefri seniorpræmie. Der findes i øvrigt at være tilstrækkelig hjemmel til indsamlingen af oplysningerne i § 7 i lov om en

skattefri seniorpræmie og § 12 i lov om Udbetaling Danmark.

2.3.2.3 forholdet til forvaltningsretten

Det er forudsat at de administrative regler der for nuværende gælder for lov om en skattefri seniorpræmie, fortsættes med det

nye lovforlag.

Det er derfor Beskæftigelsesministeriets vurdering, at der ved Udbetaling Danmarks udsøgning, er tale om procesledende

beslutning, som alene har til formål at bestemme, om en sag skal tages op til afgørelse. Udbetaling Danmark skal dermed som

led i at sagens automatiske behandling, alene fastlægge om der skal ske en automatisk udbetaling af henholdsvis den skattefri

seniorpræmie 1 eller den skattefri seniorpræmie 2. Sker der en udbetaling, er der tale om en afgørelse. Sker der ikke en udbetaling

er der tale om en myndigheds beslutning om ikke at tage en sag op til behandling, som ikke er at betragte som et afslag efter

forvaltningslovens regler.

Hvis det ikke er muligt at indhente relevante oplysninger i offentlige registre, eller der mangler oplysninger i registeret, eller

oplysningerne er fejlbehæftede eller oplysningerne ikke er indberettet i overensstemmelse med den lovgivning, som regulerer de

relevante registre eller lignende, kan der lægges andre oplysninger til grund. Det er derfor forudsat at der ved bekendtgørelse

gives hjemmel til at der oprettes en digital ansøgningsprocedure.

Det er i lovens § 6, stk. 2 slået fast, at retten til seniorpræmien behandles uden at der foretages partshøring. Det betyder, at

Udbetaling Danmark kan vurdere, om en person er omfattet af målgruppen for seniorpræmie samt vurdere retten til at udbetale

seniorpræmie, uden at foretage partshøring af den person, som afgørelsen vedrører.

Hvis en person har arbejdsindkomst i udlandet vil det ikke fremgå af de tilgængelige registre. Det samme gør sig gældende for

personer, der helt eller delvist har arbejdet som selvstændigt erhvervsdrivende og ikke udbetaler løn fra egen virksomhed til sig

selv. Personer, der helt eller delvist mener at de opfylder beskæftigelseskravet på baggrund af arbejde i udlandet, eller

beskæftigelse som selvstændig, vil selv aktivt skulle ansøge om seniorpræmie efter en procedure, der er nærmere reguleret i

bekendtgørelse om en skattefri seniorpræmie.

I de tilfælde, hvor en person selv aktivt ansøger om at få udbetalt seniorpræmien, vil der både når Udbetaling Danmark beslutter

at udbetale eller ikke at udbetale seniorpræmie være tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der vil blive oprettet en

særlig ansøgningsformular til denne persongruppe på Udbetaling Danmarks hjemmeside. Det bemærkes, at formularen målrettes

særligt til denne persongruppe, da det ikke vurderes at være relevant med en ”bred” formular, henset til, at langt størstedelen

af den personkreds, der er berettiget til at modtage seniorpræmie, jo automatisk vil modtage præmien, når det fremgår af

registrene at lovens betingelser er opfyldt. En person, der ikke er i målgruppen for ansøgningsformularen, og ikke har fået en

automatisk udbetaling, er dog ikke afskåret fra at henvende sig til Udbetaling Danmark, og bede dem om at vurdere sagen. Sker

dette skal Udbetaling Danmark træffe en afgørelse.

2.4. Ikrafttrædelses- og overgangsregler

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra 1. januar 2019. Efter aftalen af

2. maj 2019 om ret til seniorpension for nedslidte, er forligspartierne enige om at forhøje visse fradragsbeløb med virkning fra 1.

januar 2019 med henblik på, at seniorer skal have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde. Det er ønsket, at loven

træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget.

Efter gældende regler fastsættes en personlig tillægsprocent for folkepensionister og for førtidspensionister efter gammel

ordning. Helbredstillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent. Efter lov om social pension er det en betingelse

for ret til helbredstillæg, jf. § 14 a, stk. 1, at folkepensionistens og en eventuel ægtefælle eller samlevers likvide formue ikke

overstiger en fastsat formuegrænse. Tilsvarende gælder for ret til helbredstillæg for førtidspensionister efter gammel ordning, jf.

§§ 19 og 20 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Helbredstillæg udbetales efter

anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke.

Pensionisten kan indtil 31. juli det pågældende år indgive nye oplysninger om formuen pr. 1. januar til Udbetaling Danmark og

få efterbetalt supplerende pensionsydelse. For at sikre, at kommunerne og Udbetaling Danmark får mulighed for at foretage de

nødvendige systemtilpasninger i forhold til ret til helbredstillæg, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. december 2019 for så

vidt angår retten til helbredstillæg, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse til og med den 30. november 2019.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at partierne er enige om at indføre en række initiativer med henblik

på, at seniorer skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019. Samtidig

vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med lovforslaget er der tale om

følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for

folkepension,

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst,

3) at forhøje den skattefrie seniorpræmie og

4) at der indføres en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere, og der vil ikke som følge af initiativerne i forslaget være pensionister,

der modtager en lavere pension. Forslaget er således ikke bebyrdende.

Det foreslås, at pension efter lov om social pension og efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v. fastsættes på ny i november 2019 for hele 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb. Pensionen

fastsættes på baggrund af den aktuelle forskudsopgørelse. Det er en forudsætning, at pensionisten ikke forud for lovens

ikrafttrædelse har fået omregnet pensionen i løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38, stk. 2,

nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig eller almindelig førtidspension m.v.

Det foreslås, at for personer, der har fået omregnet pensionen i løbet af 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om social

pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., omregnes

pensionen på ny i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt til kalenderårets udgang på baggrund af de forhøjede

fradragsbeløb. Pensionen fastsættes på baggrund af oplysninger fra borgeren eller på grundlag af den registrerede indkomst i

opgørelsesperioden.

Når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen giver en forhøjelse af pensionen, udbetales forhøjelsen af pensionen

med pensionen, der udbetales ved udgangen af november 2019. Tilsvarende gælder for ret til mediecheck og en supplerende

pensionsydelse eller en forhøjelse af pensionsydelsen.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden den 31. december 2019 modtager

nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og

betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt. Dermed sikres, at pensionister, der ikke har indgivet

formueoplysninger inden 31. juli 2019 på grund af en tillægsprocent på nul, som får en højere tillægsprocent som følge af

lovforslaget, får mulighed for at indgive formueoplysninger til Udbetaling Danmark efter lovens ikrafttræden og få udbetalt

supplerende pensionsydelse, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.

Det foreslås af tekniske årsager, at opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt efter § 39, stk.

2, nr. 2 og 3, i lov om social pension eller § 38, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v., ikke skal omregnes i november 2019.Tilsvarende skal der ikke omregnes i november 2019, hvis den løbende

pensionsudbetaling er ophørt inden pensionsudbetalingen i november 2019. Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen

for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. § 39 b i

lov om social pension og § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Derved sikres,

at alle får fuld gavn af de forhøjede fradragsbeløb, uanset om pensionen er omregnet i løbet af året eller ej.

Viser den nye fastsættelse af pensionen, at der er udbetalt for meget pension i 2019, herunder mediecheck og supplerende

pensionsydelse, fordi der er sket ændringer i forskudsopgørelsen i forhold til de oplysninger, der lå til grund for tidligere

fastsættelse af pensionen, vil pensionen skulle omregnes i november 2019 efter de gældende regler. Mediecheck og supplerende

pensionsydelse vil ikke skulle omregnes, men vil skulle indgå i den årlige endelige efterregulering i 2020 for kalenderåret 2019.

Herved sikres, at pensionisten ikke bliver stillet dårligere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et tilbagebetalingskrav.

Virkning af en forhøjelse af pensionen for retten til boligstøtte

Boligstøtten, efter lov om individuel boligstøtte, beregnes på grundlag af indkomsten, der fremgår af indkomstregisteret pr.

måned.

Når en pension forhøjes i en enkelt måned, vil en eventuel ændring af boligstøtten som udgangspunkt automatisk falde én til

to måneder senere, når indkomstændringen fra måneden før fremgår af indkomstregisteret, og boligstøtten bliver genberegnet

som følge heraf. Der foretages dog kun en genberegning i løbet af året, hvis indkomstændringen overstiger 800 kr. pr. måned,

og hvis boligstøtten ændres med mindst 200 kr. pr. måned. Alternativt håndteres indkomstændringen først ved efterreguleringen.

Indkomstgrænsen for boligydelse er 164.000 kr. årligt (der deles med 12 for en måneds boligstøtte). Det vil sige, at stigninger i

indkomsten, der samlet set ligger under indkomstgrænsen, ikke vil påvirke boligstøtten. Der er således ingen, der vil kunne opleve

et fald i boligstøtten, førend de har oplevet en højere udbetaling af folkepension, som følge af forslagene på pensionsområdet.

Samlet set skønnes lovforslaget at indebære ydelsesmæssige merudgifter (inkl. adfærd før skat og tilbageløb) på 401,9 mio. kr.

i 2019, 433,7 mio. kr. i 2020, 506,6 mio. kr. i 2021, 488,4 mio. kr. i 2022 og 530,6 mio. kr. i 2023, stigende til 733,9 mio. kr. i

2025. Efter skat og tilbageløb skønnes merudgifterne til 182,2 mio. kr. i 2019, 153,3 mio. kr. i 2020, 204,7 mio. kr. i 2021,

193,3 mio. kr. i 2022 og 196,9 mio. kr. i 2023, stigende til 319,9 mio. kr. i 2025.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v.

Folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før 2003 kan efter gældende regler ved opgørelsen af

indkomstgrundlaget for beregning af pensionstillægget samt den personlige tillægsprocent fradrage indtægter ved personligt

arbejde på op til i alt 100.008 kr. i et kalenderår. Med lovforslaget forhøjes dette beløb til 122.004 i et kalenderår. I 2019

skønnes det at berøre godt 33.000 pensionister.

Der lempes endvidere med lovforslaget for aftrapningen af den sociale pension, som følge af indkomst fra en ægtefælle eller

samlevende som ikke er pensionist. For folkepensionister og førtidspensionister efter reglerne før 2003 sker det ved, at det

eksisterende fradrag i indtægtsgrundlaget, som følge af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomst på halvdelen af

indtægten op til et loft på 307.700 kr. (2019-niveau) ændres til at der ses bort fra 54 pct. af indtægten uden loft. For

førtidspensionister efter reglerne efter 2003 sker det ved at forhøje fradraget for en ægtefælle eller samlevers indkomst, som

ikke er pensionist, med 13.000 kr. fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau). I 2019 skønnes den lempede aftrapning som

følge af indkomst fra en ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, at berøre godt 38.000 pensionister.

Det vurderes samlet set at ca. 71.000 pensionister er omfattet af lempelserne i 2019, jf. tabel 1.

Tabel 1. Antalsforudsætninger

Antal direkte berørte

Lempet aftrapning af arbejdsindkomst

Lempet aftrapning af ægtefælles indkomst

Antal berørte af samlet tiltag

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

33.500 31.300 29.800 28.600 33.200 35.200 36.700

38.100 36.200 35.100 34.000 36.300 37.700 38.600

70.600 66.600 64.100 61.800 68.200 71.400 73.500

Anm.: Afrundet til nærmeste 100. Der er overlap mellem antal berørte ved de to lempelser, hvorfor tallene ikke

summer til totalen. Opgørelsen er ekskl. pensionister i udlandet.

Forslagene er fuldt indfaset efter første år og udviklingen i antal berørte pensionister følger herefter alene udviklingen i antallet

af pensionister og gruppens indkomstforhold.

En forhøjelse af bundfradraget for pensionisters arbejdsindkomst og en mindre aftrapning som følge af indkomst fra en

ægtefælle eller samlever, som ikke er pensionist, medfører direkte ydelsesmæssige merudgifter til folkepension og

førtidspension samt merudgifter til tillægsydelser til pensionister, der udbetales med den personlige tillægsprocent, såsom

helbredstillæg og varmetillæg.

Forslagene vurderes herudover at medføre adfærdsmæssige konsekvenser, der indebærer mindreudgifter til folkepension,

førtidspension, kontanthjælp, efterløn og dagpenge, samt øgede skatte- og afgiftsindtægter, som følge af ændret arbejdsudbud

blandt pensionister samt deres ægtefæller eller samlevende.

Samlet set indebærer det offentlige merudgifter inkl. adfærd før skat og tilbageløb på 401,9 mio. kr. i 2019, 355,7 mio. kr. i

2020, 330,5 mio. kr. i 2021, 311,4 mio. kr. i 2022 og 352,7 mio. kr. i 2023, svarende til 188,2 mio. kr. i 2019, 124,3 mio. kr. i

2020, 114,7 mio. kr. i 2021, 103,3 mio. kr. i 2022 og 125,9 mio. kr. i 2023 efter skat og tilbageløb, jf. tabel 2.

Tabel 2. Samlede økonomiske konsekvenser af lempet aftrapning for pensionisters arbejdsindkomst og lempet

aftrapning som følge af ægtefælles indkomst

Merudgifter i mio. kr. (2019-pl.)

Stat

Folkepension (direkte virkning og adfærd)

Førtidspension (direkte virkning og adfærd)

Helbredstillæg (direkte virkning)*

Varmetillæg (direkte virkning)

Mediecheck (direkte virkning)

2019

346,3

290,8

54,2

0,1

1,0

0,2

2020

301,9

254,8

53,0

0,7

0,9

0,5

2021

276,4

229,2

52,4

0,7

0,8

0,6

2022

258,0

212,9

50,2

0,6

0,8

0,6

2023

301,2

259,8

46,9

0,7

0,8

0,7

2024

316,0

276,3

45,6

0,6

0,8

2025

324,9

287,2

44,0

0,7

0,8

0,6

Kontanthjælp (adfærd)

Efterløn (adfærd)

Dagpenge (adfærd)

Kommune

Heraf budgetgaranti

Heraf beskæftigelsestilskud

Heraf øvrige indkomstoverførsler

I alt (inkl. adfærd før skat og tilbageløb)

Virkning efter skat og tilbageløb

0,0

55,6

55,3

0,0

0,3

401,9

188,2

-0,3

-6,9

-0,8

53,8

54,4

-1,5

0,9

355,7

124,3

-0,3

-6,3

-0,7

54,1

54,7

-1,5

0,9

330,5

114,7

-0,3

-6,0

-0,8

53,4

54,0

-1,4

0,8

311,4

103,3

-0,3

-6,6

-0,8

51,5

52,2

-1,5

0,8

352,7

125,9

-0,3

-7,0

-0,8

51,0

51,8

-1,6

0,8

367,0

135,0

-0,3

-7,3

-0,8

49,9

50,7

-1,6

0,8

374,8

139,9

Anm.: Afrunding kan medføre, at tallene ikke summer til totalen. *Loven træder i kraft 1. december 2019 for så

vidt angår retten til helbredstillæg. Lempelserne i modregningsreglerne i 2019 bliver indført med tilbagevirkende

kraft, og der er således ikke forudsat adfærdsvirkning heraf i 2019.

Det bemærkes i relation til de i tabellen angivne merudgifter til mediecheck, at stigningen i antal pensionister med en personlig

tillægsprocent på 100 også vil indebære en reduktion i provenuet fra medielicensen, idet flere vil få adgang til nedsat licens.

Reduktionen vil imidlertid være marginal i forhold til det samlede licensprovenu.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at forslaget vil medføre administrative merudgifter på størrelsesordenen 3 mio. kr. for

Udbetaling Danmark i forbindelse med implementering mv., herunder til systemmæssige tilretninger og efterregulering på

baggrund af nye satser, der har virkning med tilbagevirkende kraft.

De statslige merudgifter til hhv. folkepension, førtidspension,

elbredstillæg, varmetillæg og mediecheck i 2019 indarbejdes på

lov om tillægsbevilling for 2019.

De økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget skal forhandles med de kommunale parter.

Lovforslaget har ingen konsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning, da der fortsat skal

foretages automatisk sagsbehandling og digital afregning. Desuden gør lovforslagets brug af eksisterende registre som allerede

er digitaliserede.

3.2. Økonomiske konsekvenser af ændring af lov om en skattefri seniorpræmie

Med lov om en skattefri seniorpræmie blev der indført en ny skattefri seniorpræmie på 30.000 kr. for en person, som er

beskæftiget i mindst 1.560 timer de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Seniorpræmien blev indført med virkning for

årgange, der når folkepensionsalderen fra og med 2019, dvs. en person født 1. januar 1954, og frem efter. Med lovforslaget

ændres den skattefrie seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr. (2019-niveau). Med lovforslaget indføres samtidig en ny

skattefri seniorpræmie for beskæftigelse det andet år efter folkepensionsalderen (13-24 måneder efterfolkepensionsalderen) på

25.000 kr. (2019-niveau), som giver øget tilskyndelse for seniorer til at arbejde efter folkepensionsalderen.

Det er skønnet, at lovændringen vil medføre en øget beskæftigelse det første år efter folkepensionsalderen, således at der i

2020 vil blive udbetalt seniorpræmie til yderligere ca. 250 personer, hvorved i alt ca. 5.850 personer skønnes at modtage

seniorpræmie i 2020, jf. tabel 3. Lovændringen indebærer en umiddelbar offentlig merudgift på yderligere knap 80 mio. kr. i

2020, dels som følge af de yderligere personer, som nu modtager seniorpræmien på 42.000 kr., samt de eksisterende personer,

som får forhøjet deres seniorpræmie fra 30.000 kr. til 42.000 kr. I 2021 skønnes lovændringen også at medføre at yderligere

250 personer får udbetalt seniorpræmie, således at i alt 5.800 får seniorpræmie for det første år efter folkepensionsalderen.

Hertil skønnes 3.950 personer at modtage seniorpræmie for det andet år, hvorved i alt ca. 9.750 personer i 2021 modtager

seniorpræmie for enten det første eller andet år efter folkepensionsalderen. I 2021 indebærer forhøjelsen af seniorpræmien til

42.000 kr. samt den nye seniorpræmie på 25.000 kr. en offentlig merudgift på knap 180 mio. kr., jf. tabel 4.

I 2021 indgår en skønnet adfærdseffekt i forhold til gældende lovgivning på samlet ca. 500 personer som følge af en

beskæftigelseseffekt, jf. tabel 3. Adfærdsvirkningen afspejler, at ændringen af præmien giver flere seniorer incitament til at øge

deres beskæftigelse. Dette medfører dels merudgifter til udbetaling af seniorpræmien og dels øgede skatte- og afgiftsindtægter

som følge af, at flere er beskæftigede, samt øgede afgiftsindtægter ved tilbageløb af de udbetalte seniorpræmier.

Tabel 3. Antalsforudsætninger

Antal præmiemodtagere

Samlet antal modtagere af seniorpræmie

- Heraf seniorpræmie for første år (inkl. adfærd)

- Heraf seniorpræmie for andet år (inkl. adfærd)

Ændring som konsekvens af lovforslag

- Heraf umiddelbar virkning (andet år)

- Heraf adfærdsvirkning (første år)

- Heraf adfærdsvirkning (andet år)

Anm.: Afrundet til nærmeste 50.

2020

5.850

250

2021

9.750

5.800

3.950

4.200

3.700

250

2022

9.850

5.900

3.900

4.200

3.650

250

2023

2024

2025

19.900

11.850

8.050

8.550

7.500

500

9.850 15.900

5.900 11.950

4.000

4.250

3.700

250

3.950

4.500

3.700

500

250

Præmien udbetales af Udbetaling Danmark med en statslig finansiering på 100 procent. Ændringen af seniorpræmien forventes

at medføre statslige merudgifter til udbetaling af seniorpræmien på 78 mio. kr. i 2020, 176 mio. kr. i 2021, 177 mio. kr. i 2022

og 178 mio. kr. i 2023, jf. tabel 4.

Tabel 4. Økonomiske konsekvenser inkl. adfærd

Merudgifter i mio. kr. (2019-pl)

Stat

Seniorpræmie udbetalinger

I alt (inkl. adfærd og før skat og tilbageløb)

Anm.: Afrundet til nærmeste mio. kr.

Efter tilbageløb og adfærd forventes ændringen af seniorpræmien at medføre offentlige mindreudgifter på ca. 6 mio. kr. i 2019

og merudgifter på ca. 30 mio. kr. i 2020, 90 mio. kr. i 2021-2022 og godt 70 mio. kr. i 2023 (2019-niveau), jf. tabel 5.

2020

2021

176

2022

177

2023

178

2024

258

2025

359

Tabel 5. Samlede økonomiske konsekvenser

Merudgifter i mio. kr. (2019-niveau.)

Samlet umiddelbar merudgift efter tilbageløb

Adfærdsvirkning inkl. skat og tilbageløb

I alt (inkl. adfærd og efter skat og tilbageløb)

Anm.: Afrundet til nærmeste mio. kr.

Seniorpræmien udbetales af Udbetaling Danmark. Lovforslaget kan derfor medføre merudgifter i Udbetaling Danmark til hhv.

systemtilpasning og løbende drift. På baggrund af oplysninger fra Udbetaling Danmark forventes lovforslaget ikke at medføre

yderligere omkostninger til implementering i forhold til gældende lovgivning, jf. lov nr. 337 af 2. april 2019. På baggrund af

oplysninger fra Udbetaling Danmark skønnes der, med betydelig usikkerhed merudgifter til administration i forhold til gældende

lovgivning som følge af lovforslaget på i omegnen af 2 mio. kr. årligt. Dette medfører med betydelig usikkerhed samlede

udgifter til administration af seniorpræmien i omegnen af 7 mio. kr. årligt fuldt indfaset.

Lovforslaget kan endvidere medføre merudgifter i Ankestyrelsen til øget sagsbehandling som følge af flere klagesager, da

Ankestyrelsen er ankeinstans for afgørelser truffet af Udbetaling Danmark.

Forslaget om ændring af seniorpræmien har ingen konsekvenser for kommuner og regioner.

Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning jf. aftale om

digitaliseringsklar lovgivning indgået af Folketingets partier i januar 2018, da der fortsat skal foretages automatisk

sagsbehandling så vidt dette er muligt. Lovteksten er i videst muligt omfang udformet med objektive kriterier, så lovgivningen

er digitaliseringsklar, og der er mulighed for effektiv it-anvendelse i kontroløjemed.

2019

-6

2020

-16

2021

113

-23

2022

113

-23

2023

113

-42

2024

158

-47

111

2025

227

-47

180

Lovforslagets indhold understøtter endvidere muligheden for digital administration under hensyntagen til borgernes data- og

retssikkerhed. Det forudsættes i lovforslaget, at der gøres brug af eksisterende registre som allerede er digitaliserede.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder for så vidt angår udbetaling af en skattefri seniorpræmie, en tilretning af lov om en skattefri

seniorpræmie, som understreger, at Udbetaling Danmark er forpligtiget til at indhente registeroplysninger, til brug for afgørelse

af retten til udbetaling af en skattefri seniorpræmie.

Det vurderes at lovforslagets bestemmelse vil betyde, at Udbetaling Danmark har tilstrækkelig hjemmel til at være undtaget

fra oplysningspligten i persondataforordningens art. 14.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Forligspartierne ønsker at denne del af Aftale om ret til seniorpension for nedslidte udmøntes hurtigst muligt med virkning fra

1. januar 2019.

Lovforslaget er sendt til høring den 19. august 2019 med frist den 10. september 2019 kl. 12 hos følgende myndigheder og

organisationer m.v.:

Ankestyrelsen, ATP, DR (Kulturministeriet), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Socialrådgiverforening, Danske

Handicaporganisationer, Danske Seniorer, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, DI, Fagbevægelsens Hovedorganisation,

Faglige Seniorer, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, FSR – danske revisorer, KL, Landsforeningen for

førtidspensionister, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Udbetaling Danmark og Ældre Sagen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

Økonomiske konsekvenser for Stat:

stat, kommuner og regioner Lovforslaget skønnes at medføre

ydelsesmæssige mindreudgifter

inkl. adfærdsvirkninger på

8,0 mio. kr. i 2020, 7,3 mio. kr. i

2021, 7,1 mio. kr. i 2022 og 7,7

mio. kr. i 2023.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre

ydelsesmæssige mindreudgifter

inkl. adfærdsvirkninger på

2,9 mio. kr. i 2020, 2,8 mio. kr. i

2021, 2,7 mio. kr. i 2022 og 2,9

mio. kr. i 2023.

Regioner:

Ingen

Implementeringskonsekvenser Stat:

for stat, kommuner og

Ingen

regioner.

Negative konsekvenser/

Merudgifter

Stat:

Lovforslaget skønnes at medføre

ydelsesmæssige merudgifter inkl.

adfærdsvirkninger på

346,3 mio. kr. i 2019, 387,9 mio.

kr. i 2020, 459,7 mio. kr. i 2021,

442,1 mio. kr. i 2022 og 486,9

mio. kr. i 2023.

Kommuner:

Lovforslaget skønnes at medføre

ydelsesmæssige merudgifter inkl.

adfærdsvirkninger på

55,6 mio. kr. i 2019, 56,7 mio. kr.

i 2020, 57,0 mio. kr. i 2021, 56,1

mio. kr. i 2022 og 54,4 mio. kr. i

2023.

Regioner:

Ingen

Stat:

Lovforslaget kan forventes at

medføre administrative

merudgifter for staten til

Udbetaling Danmarks

administration af seniorpræmien

samt til øget sagsbehandling hos

Ankestyrelsen som følge af flere

klagesager.

Kommuner:

Ingen

Kommuner:

Lovforslaget kan forventes at

medføre administrative

merudgifter for kommunerne til

Udbetaling Danmarks

administration af

pensionsområdet.

Regioner:

Ingen

Regioner:

Ingen

Økonomiske konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser Ingen

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser Ingen

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem

principper for implementering

af erhvervsrettet EU-

regulering (sæt X)

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-regulering

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter, for så vidt angår

lovændringen i lov om en skattefri seniorpræmie, der omhandler

oplysningspligten.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende regler i lov om social pension har folkepensionister et årligt bundfradrag efter AM-bidrag på op til 100.008 kr.

for pensionistens indtægt ved personligt arbejde ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for indtægtsregulering af pensionstillæg

og den personlige tillægsprocent.

Den supplerende pensionsydelse, helbredstillæg og varmetillæg udbetales efter størrelsen af den personlige tillægsprocent.

Retten til mediecheck er betinget af, at den personlige tillægsprocent er fastsat til 100.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 7,

at bundfradraget forhøjes til 122.004 kr. årligt.

Forslaget vil indebære en øget gevinst ved beskæftigelse for pensionister, som har begrænsede arbejdsindkomster, fx vil en

enlig folkepensionist, som har indtægt ved personligt arbejde på over 100.008 kr. årligt, ved et forhøjet bundfradrag få forøget

et eventuelt pensionstillæg.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for en folkepensionist,

der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers

indkomst op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 49, stk. 1, nr. 5.

Det foreslås, at ændre

§ 49, stk. 1, nr. 5

, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for en ægtefælle eller samlever,

som ikke modtager social pension, jf. § 29, stk. 5, udgør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragsbeløbet forhøjes, og at loftet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at

folkepensionister, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af indkomst fra en ægtefælle eller

samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

Til nr. 3

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension efter lov om social pension for en førtidspensionist, der

er gift eller samlevende med en ikke pensionist, ses der bort fra den ikke-pensionerede ægtefælle eller samlevers indkomst op til

236.728 kr. i 2019-niveau.

Det foreslås at ændre §

49, stk. 1, nr. 10

, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som

ikke modtager social pension, jf. § 32 a, stk. 4, udgør 249.728 kr.

Forslaget indebærer, at førtidspensionister, som modtager pension efter lov om social pension, får forhøjet fradraget for en

ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers indkomster med 13.000 kr. i 2019-niveau. Fradraget i indtægtsgrundlaget for

ægtefællens eller samleverens indkomst vil således blive forhøjet fra 236.728 kr. til 249.728 kr. (2019-niveau). Forhøjelsen af

fradraget indebærer, at førtidspensionister, der får indtægtsreguleret pensionen som følge af indkomst fra en ægtefælle eller

samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionsudbetalingen.

Til § 2

Til nr. 1

Ved opgørelse af indtægtsgrundlaget for beregning af pensionstillæg og den personlige tillægsprocent for en førtidspensionist,

der er gift eller samlevende med en ikke-pensionist, ses der bort fra halvdelen af en ikke-pensioneret ægtefælle eller samlevers

indkomst op til 307.700 kr. (2019-niveau), jf. § 48, stk. 1, nr. 4, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig

førtidspension m.v.

Det foreslås, at ændre

§ 48, stk. 1, nr. 4

, således, at fradragsbeløbet i den opgjorte indtægt for ægtefælle eller samlever, som

ikke modtager social pension, jf. § 26, stk. 3, udgør 54 procent af dennes indtægt.

Forslaget indebærer, at fradragebeløbet forhøjes, og at loftet over det maksimale fradrag bortfalder. Det betyder, at

førtidspensionister efter gammel ordning, der efter gældende regler får indtægtsreguleret pensionstillægget som følge af indkomst

fra en ægtefælle eller samlever, der ikke er pensionist, kan opleve en stigning i pensionstillægget.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende § 1, udbetales seniorpræmien til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen. Retten til

seniorpræmie er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen,

jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det foreslås, at

§ 1

affattes således, at det i

stk. 1

foreslås, at seniorpræmien udbetales til personer, som er i beskæftigelse

efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller senere.

Forslaget indebærer, at seniorpræmieordningen alene omfatter personer, som er i beskæftigelse efter at have nået

folkepensionsalderen og som er født den 1. januar 1954 eller senere.

Det foreslås i

stk. 2

, at retten til første seniorpræmie, jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder

efter tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil være ret til at få udbetalt en skattefri seniorpræmie det første år efter at en person har nået

folkepensionen, hvis vedkommende i perioden har haft mindst 1.560 løntimer. Det betyder, at en person, der har arbejdet det

første år efter opnået folkepensionsalder, vil have ret til at modtage en skattefri seniorpræmie på 40.000 kr. Det forudsættes, at

personen skal opfylde beskæftigelseskravet om 1.560 løntimer.

Det foreslås i

stk. 3,

at retten til anden seniorpræmie, jf. § 3, stk. 2, er betinget af, at personen i perioden 13.-24. måned efter

tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.

Forslaget indebærer, at der vil blive indført en ret til at få udbetalt en skattefri seniorpræmie andet år (dvs. 13.-24. måned) efter

at en person har nået folkepensionsalderen, hvis vedkommende i perioden har haft mindst 1.560 løntimer.

Det foreslåede betyder, at en person, der har arbejdet i 13. – 24. måned efter at have nået folkepensionsalderen, vil have ret til

at modtage en skattefri seniorpræmie på 25.000 kr. Det forudsættes, at personen skal opfylde de samme betingelser, som ved

retten til at modtage den første seniorpræmie. Det betyder, at personen skal have arbejdet 1.560 løntimer i perioden på 13. –

24. måned, efter at have nået folkepensionsalderen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.1.2. i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter gældende § 2, stk. 2, gælder principperne for beregning af beskæftigelseskravet alene for beskæftigelse i de første 12

måneder efter at en person har nået folkepensionsalderen. Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før

renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed samt A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har

afgørende indflydelse, timer som følge af B-indkomst hvor der udbetales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen

af selvstændig virksomheds overskud eller underskud eller løntimer, kan tælles med i opgørelsen af beskæftigelseskravet.

Derudover kan løntimer som følge af overskud i selvstændig virksomhed optjent i et andet EU/EØS land eller Schweiz medregnes

i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er en betingelse for at medregne selvstændig virksomhed i et andet EU/ EØS land, at

personen ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden, eller i samme periode er omfattet af

kildeskattelovens § I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12. måneder.

Det foreslås i

§ 2, stk. 2,

at optællingen af timer, der berettiger til udbetaling af seniorpræmie, skal følge de samme principper

for anden seniorpræmiepræmie, som gælder for beregningen af første præmie. For at sikre, at opgørelsen af hvilke løntimer der

skal tælles med i opgørelsen af beskæftigelseskravet er ens, tilrettes § 2, stk. 2, således at det sikres, at der for udbetalingen af

både første og anden seniorpræmie kan optælles selvstændig virksomhed fra et andet EU/EØS-land. Det betyder, at det

præciseres i bestemmelsen at perioden på 12 måneder henviser til både perioden på 12 måneder fra at have nået

folkepensionsalderen, jf. lovens § 1, stk. 2, og perioden i 13. til 24. måned efter at have nået pensionsalderen, jf. lovforslaget §

1, stk. 3.

Det foreslåede betyder, at der i opgørelsen af både første og anden skattefri seniorpræmie indgår løntimer, herunder

ukontrollabel arbejdstid, som i optjeningsperioden er indberettet til indkomstregisteret, timer som følge af omregning af B-

indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud

eller underskud, jf. dog lovens § 2, nr. 3.

Der vil herudover også indgå løntimer som følge af overskud i selvstændig virksomhed optjent i et andet EU/EØS land eller

Schweiz, medregnes i opgørelsen af beskæftigelseskravet. Det er en betingelse for at medregne selvstændig virksomhed i et

andet EU/ EØS land, at personen ved udløbet af det indkomstår, der udløber i løbet af optjeningsperioden, eller i samme periode

er omfattet af kildeskattelovens § I A i det indkomstår, der udløber i løbet af perioden fra enten 1. – 12. måned eller 13. – 24.

måned efter at have nået pensionsalderen.

Udmøntningen af ovennævnte forslag forventes at ske på grundlag af de principper, som er udmøntet i kapitel 3 i

bekendtgørelse nr. 1751 af 27. december 2018 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge med tilhørende

vejledning nr. 10120 af samme dato om genoptjening af ret til dagpenge samt bekendtgørelser nr. 1182 af 26. september 2018

om selvstændig virksomhed i dagpengesystemet med tilhørende vejledning nr. 9808 af 26. september 2018.

Det forventes at der på bekendtgørelsesform vil blive fastsat regler om dokumentation for udenlandsk arbejde og indkomst, fx

ansættelseskontrakt, lønsedler og årsopgørelser mv.

Det forventes videre, at der vil blive fastsat nærmere regler om, at 12 måneders perioden regnes i fulde måneder fra den første

i måneden efter opnåelse af folkepensionsalderen, at det som udgangspunkt vil være registeroplysningerne om løntimer, der

lægges til grund for vurdering af retten til seniorpræmien, samt om hvordan beregningen af løntimer sker i tilfælde med bl.a.

sygdom, ferie, strejke eller lockout.

Der er ikke forudsat indholdsmæssige ændringer, ud over at opgørelsen af løntimer skal gælde for begge seniorpræmier.

Til nr. 3

Efter den gældende § 3, stk. 1, udgør seniorpræmien et engangsbeløb på 30.000 kr.

Det foreslås, at ændre ”30.000 kr.” til ”42.000 kr., for personer, jf. § 1, stk. 2.”.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 2, vil seniorpræmien det første år udgøre et engangsbeløb

på 40.000 kr. Baggrunden for at øge beløbet er at skabe et øget incitament til at fortsætte i beskæftigelse efter opnået

folkepensionsalder.

Nr. 4

De gældende regler i § 3, omfatter alene den første seniorpræmie.

Det foreslås, at der i

§ 3

indsættes et nyt

stk. 2,

om, at seniorpræmien udgør et engangsbeløb på 25.000 kr. for personer, jf.

§ 1, stk. 3.

Det betyder, at for personer, der opfylder betingelserne i § 1, stk. 3, vil seniorpræmien det andet år udgøre et engangsbeløb

på 25.000 kr.

Det er forudsat, at der herudover gælder de samme betingelser for første, som for anden seniorpræmie, således at præmien

er skattefri og reguleres en gang årligt, og første gang reguleres i 1. januar 2020.

Nr. 5

Efter gældende § 3, stk. 4, reguleres seniorpræmien én gang årligt. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020.

Det foreslås, at der i

§ 3,

indsættes i stk. 4, som bliver til stk. 5, et nyt

3. pkt.

, om, at de regulerede beløb afrundes til

nærmeste kronebeløb.

Det foreslåede betyder, at beløbet, der udgør den skattefrie seniorpræmie, reguleres op, således at beløbet er det nærmeste

hele kronebeløb.

Nr. 6

Efter gældende § 7 har Udbetaling Danmark terminal adgang og ret til at bruge visse registeroplysninger, ved afgørelsen af,

om en person er berettiget til at få udbetalt den skattefrie seniorpræmie. Det vil endvidere blive vedtaget i den planlagte

bekendtgørelse om seniorpræmie, at Udbetaling Danmark har pligt til at indhente oplysninger, til brug for afgørelse om ret til

seniorpræmie, for folk der er omfattet af lovens målgruppe.

Det foreslås i

stk. 3

, at der pålægges Udbetaling Danmark at indhente oplysninger om personer som har nået

folkepensionsalderen og som herefter har haft beskæftigelse omfattet af lovens § 2. Oplysningerne skal danne grundlag for

administrationen af ordningerne om seniorpræmierne, herunder vurdering af om betingelserne for retten til at få udbetalt første

eller anden seniorpræmie er opfyldt, fx om personen har opnået de 1.560 løntimer.

Bestemmelsen ændres for at præcisere ved lov, at Udbetaling Danmark er forpligtiget til at indhente oplysningerne, hvilket

betyder, at Udbetaling Danmark i denne situation er undtaget fra databeskyttelsesforordningens krav om oplysningspligt, jf.

forordningens art. 14, stk. 5, litra c.

Det betyder, at Udbetaling Danmark ikke skal oplyse de berørte personer, når der indhentes registerdata om dem, i forbindelse

med deres udsøgning og behandling af sager vedrørende udbetaling af en skattefri seniorpræmie. Det forudsættes i stedet, at

der på borger.dk vil være generel information, efter forskrifterne i databeskyttelsesforordningens art. 14, stk. 1 og i øvrigt om

nødvendigt efter art. 14, stk. 2.

Udbetaling Danmark indhenter alene de oplysninger, der er nødvendige for at undersøge og træffe afgørelse om ret til en

skattefri seniorpræmie. Det er forudsat, at også oplysninger, der er nødvendige for at beslutte at tage en sag under behandling,

er omfattet af denne bestemmelse.

Registrene, der indhentes oplysninger fra, svarer til § 7, stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie. De registre, som Udbetaling

Danmark kan indhente oplysninger fra, uden at skulle oplyse datasubjektet om indhentelsen af oplysningerne, omfatter:

1) oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,

2) oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,

3) oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,

4) oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,

5) oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er

oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og

6) oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.

Oplysningerne indhentes således, at Udbetaling Danmark kan foretage udsøgning og træffe afgørelse på baggrund heraf om,

om en person har ret til at modtage en skattefri seniorpræmie. Der vil blive indhentet oplysninger om antal løntimer i det

relevante år, oplysninger om årsopgørelse fra feltet om årlig indkomst, oplysninger fra CVR-registeret om selvstændig

virksomhed.

Udbetaling Danmark har, som redegjort for i de specielle bemærkninger, pkt. 2.3.2.2, hjemmel til behandlingen af data i

medfør af både dataforordningens regler, og § 7, stk. 1 og stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie, og § 12 i lov om

Udbetaling Danmark, som der henvises til i § 7, stk. 2, i lov om en skattefri seniorpræmie.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3.2.2.

Til § 4

Til stk. 1

Det foreslås

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at parterne er enige om at indføre en række initiativer med henblik

på at seniorer skal have en forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde og at initiativerne skal have virkning fra 1. januar 2019.

Parterne har ønsket, at loven træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen i Folketinget.

Lovforslaget gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Til stk. 2

Efter gældende regler fastsættes folkepensionen og førtidspensionen efter § 39 i lov om social pension på grundlag af indtægten

opgjort efter §§ 27, 29 og 32 a. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af pensionen for det forudgående

kalenderår, jf. lovens § 39 b. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret.

Helbredstillægget efterreguleres dog ikke.

Tilsvarende fastsættes førtidspensionen efter § 38 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 25 og 26. Udbetaling Danmark foretager årligt en endelig efterregulering af

pensionen for det forudgående kalenderår, jf. lovens § 38 a. Efterreguleringen sker på baggrund af årsopgørelsen og oplysninger

fra indkomstregistret. Helbredstillægget efterreguleres dog ikke.

Det foreslås, at loven har virkning fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6 og 12.

Det fremgår af aftalen om ret til seniorpension for nedslidte, at parterne er enige om at indføre en række initiativer med henblik

på at seniorer skal have forbedret økonomisk tilskyndelse til at arbejde i deres seniorliv med virkning fra 1. januar 2019. Samtidig

vil det være hensigtsmæssigt, at initiativerne får virkning for et helt kalenderår ad gangen. Med lovforslaget er der tale om

følgende initiativer:

1) forhøjelse af fradragsbeløb for arbejdsindkomst før fastsættelse af den personlige tillægsprocent og pensionstillæg for

folkepension

2) forhøjelse af fradragsbeløb i indtægtsgrundlaget for ægtefælles og samlevers indkomst

3) at forhøje den skattefrie seniorpræmie og

4) at der indføres en ny skattefri seniorpræmie for beskæftigede det andet år efter folkepensionsalderen.

Alle foreslåede initiativer stiller pensionisterne gunstigere.

Helbredstillæg udbetales efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft. Helbredstillæg efterreguleres ikke. Af

administrative hensyn foreslås det, at loven for så vidt angår retten til helbredstillæg træder i kraft fra 1. december 2019, jf.

bemærkningerne til stk. 6 og 12.

Forslaget er således ikke bebyrdende. Der vil ikke som følge af forslaget være pensionister, der modtager en lavere pension.

Til stk. 3

Det foreslås, at pensionen efter lov om social pension fastsættes på ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf.

stk. 2, for hele opgørelsesperioden 1. januar til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og

på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. Det er en betingelse, at personen ikke har fået

omregnet pensionen efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller 3, i lov om social pension i løbet af året, se stk. 4, og at den nye fastsættelse

fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af pensionen efter lov om social pension, fører til en

nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1. januar

til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. For pensionsister, der

har en opgørelsesperiode, der alene omfatter en del af kalenderåret, fx fordi pensionen er tilkendt i løbet af 2019, fastsættes

pensionen på ny for opgørelsesperioden fra retten til udbetaling af pension til 31. december 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil

i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de tilfælde,

hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den

forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste fastsættelse af pensionen i 2019, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor

pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen efter lov om social pension, jf. stk. 3, 2. pkt., fører til en

nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.

En ny fastsættelse af folke- eller førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes forslagene

i lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin

forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af pensionen 2019.

Forudsætningen for den tidligere fastsættelse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne

baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb

kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på

baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med

forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et

tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 4

Det foreslås, at for personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 39, stk. 2, nr. 2 eller

3, i lov om social pension, omregnes pensionen i november 2019 fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede

fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. Det er en betingelse,

at omregningen fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget vil der skulle foretages en omregning af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelsesperioden på

baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til

en begunstigelse for pensionisterne.

Det foreslås, at opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt, ikke omregnes i november 2019.

Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på

grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, jf. 39 b i lov om social pension. Derved sikres, at alle får gavn af de forhøjede

fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i en tidligere opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter §§ 29 og 32 a i lov om social pension. I de tilfælde, hvor

pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den

forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættelse af pensionen, vil der kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten

som følge heraf ved en omregning i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Det foreslås, at, når en omregning af folke- eller førtidspensionen efter lov om social pension, jf. stk. 4, 2. pkt., fører til en

nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af pensionen efter § 39 i lov om social pension.

En omregning af folke- eller førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionen størrelse, vil ikke skyldes forslagene i

lovforslagets § 1, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin

forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for tidligere fastsætte af pensionen i 2019.

Forudsætningen for den tidligere fastsættelse af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne

baggrund er grundlag for en omregning af pensionen efter de gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb

kan ændre retten til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på

baggrund af årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. På den baggrund kan forslaget ikke anses for bebyrdende. Med

forslaget sikres, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere end efter de gældende regler ved at få fremrykket et

tilbagebetalingskrav.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 5

Det foreslås, at for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der får udbetalt pensionen bagud, efterbetales

forhøjelsen af pensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for november 2019 ved udgangen af

november 2019, og for folkepensionister, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., der får udbetalt pensionen forud, efterbetales

forhøjelsen af folkepensionens grundbeløb, pensionstillæg og varmetillæg med pensionen for december 2019 ved udgangen af

november 2019. For førtidspensionister efter lov om social pension, jf. stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., efterbetales forhøjelsen

af pensionen med pensionen for november 2019 ved udgangen af november 2019.

Med forslaget udbetales den forhøjede pension i den aktuelle opgørelsesperiode med pensionen for november 2019 i slutningen

af november 2019 for de pensionister, der modtager pensionen bagudbetalt, mens den forhøjede pension for de pensionister,

der modtager pension forudbetalt, udbetales i slutningen af november 2019, sammen med pensionen for december 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 6

Efter gældende regler udbetales helbredstillæg efter anmodning og ikke med tilbagevirkende kraft, ligesom helbredstillæg ikke

efterreguleres.

Det foreslås, at helbredstillæg efter lov om social pension fastsættes på ny med virkning fra den 1. december 2019. De hidtil

gældende regler finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Med forslaget om forhøjelse af fradragsbeløb før fastsættelse af størrelsen af den personlige tillægsprocent, som

helbredstillægget udbetales efter, vil nogle pensionister, som ikke tidligere havde ret til helbredstillæg få ret hertil, og andre

pensionister vil få ret til udbetaling af helbredstillæg efter en højere personlig tillægsprocent. Forslaget indebærer, at kommunerne

i december 2019 vil skulle udstede nye helbredskort til alle, der med forslaget vil få ændret den personlige tillægsprocent, og til

andre pensionister, der med forslaget får ret til helbredstillæg. Det er på den baggrund foreslået, at de hidtil gældende regler

herom finder anvendelse indtil 30. november 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 7

Efter gældende regler udbetales mediecheck og supplerende pensionsydelse i januar. Retten til mediecheck er betinget af, at

pensionistens personlige tillægsprocent er opgjort til 100. Den supplerende pensionsydelse udbetales efter pensionistens

personlige tillægsprocent, når pensionistens likvide formue ikke overstiger en fastsat formuegrænse. Den supplerende

pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden 31. juli det pågældende år modtager nye oplysninger fra pensionisten

om formuen pr. 1. januar, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter

praksis foretages der ikke en omregning af mediecheck og supplerende pensionsydelse i løbet af året, men ydelserne

efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Det foreslås, at, når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og 4, giver ret til mediecheck,

supplerende pensionsydelse eller en højere supplerende pensionsydelse, end der blev udbetalt tidligere i 2019, skal disse ydelser

udbetales med pensionsudbetalingen i november 2019.

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse efterbetales, hvis Udbetaling Danmark inden den 31. december 2019 modtager

nye oplysninger fra pensionisten om formuen pr. 1. januar 2019, som viser, at formuen ikke oversteg formuegrænsen, og

betingelserne for ret til supplerende pensionsydelse i øvrigt er opfyldt.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 8

Det foreslås, at når den nye fastsættelse eller omregning af pensionen i november 2019, jf. stk. 3 og stk. 4, viser, at der ikke

var ret til en i 2019 udbetalt mediecheck, en supplerende pensionsydelse, eller at der var ret til en mindre supplerende

pensionsydelse, end der tidligere er blevet udbetalt i 2019, som følge af et forhøjet indtægtsgrundlag, jf. § 29 i lov om social

pension, indgår ændringerne i den årlige endelige efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019, jf. § 39 b i lov om

social pension.

En ny fastsættelse eller omregning af folke- eller førtidspensionen, der vil nedsætte pensionistens personlige tillægsprocent,

således, at der ikke var ret til mediecheck eller supplerende pensionsydelse eller der var ret til en mindre supplerende

pensionsydelse, end der er blevet udbetalt tidligere i 2019, skyldes ikke forslagene i lovforslagets § 1, men derimod, at

pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin forskudsopgørelse væsentligt siden den

forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen. Forudsætningen for fastsættelsen af pensionistens personlige

tillægsprocent den 1. januar 2019 har på den baggrund ændret sig væsentligt. Ændringerne vil indgå i den årlige endelige

efterregulering af pensionen i 2020 for kalenderåret 2019.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 9

Det foreslås, at pensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. fastsættes på

ny i november 2019 med virkning fra 1. januar 2019, jf. stk. 2, for hele opgørelsesperioden i 2019 på baggrund af de forhøjede

fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. Det er en betingelse, at personen ikke har fået omregnet pensionen efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller

3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. i løbet af året, se stk. 10, og at den nye

fastsættelse fører til en forhøjelse af pensionens størrelse. Når en ny fastsættelse af førtidspensionen efter lov om højeste,

mellemste forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en

omregning af pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Med forslaget vil der skulle foretages en ny fastsættelse af pensionen i november 2019 for hele opgørelsesperioden 1. januar

til 31. december 2019 på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede

fradragsbeløb vil i sig selv føre til en begunstigelse for pensionisterne.

Den nye fastsættelse vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

og almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin

forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for seneste fastsættelse af pensionen i 2019, vil der

kunne forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en ny fastsættelse i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse

af pensionens størrelse.

Det foreslås, at, når en ny fastsættelse af førtidspensionen, jf. stk. 9, 2. pkt., fører til en nedsættelse af pensionens størrelse,

foretages en omregning af pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

En ny fastsættelse af førtidspensionen, der fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, vil ikke skyldes forslaget i

lovforslagets § 2, men derimod, at pensionisten eller pensionistens ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin

forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for fastsættelsen af pensionen tidligere i 2019.

Forudsætningen for fastsættelsen af pensionen har på den baggrund ændret sig så væsentligt, at der alene på denne baggrund

er grundlag for en omregning af pensionen efter gældende regler. Hertil kommer, at de forhøjede fradragsbeløb kan ændre retten

til pension. Pensionen for kalenderåret 2019 efterreguleres ved den årlige endelige efterregulering i 2020 på baggrund af

årsopgørelsen og oplysninger fra indkomstregistret. Med forslaget sikres således, at pensionisten ikke vil blive stillet ringere ved

at få fremrykket et tilbagebetalingskrav sammenlignet med gældende regler.

Forslaget er således ikke bebyrdende.

Til stk. 10

Det foreslås, at for personer, der forud for lovens ikrafttræden har fået omregnet pensionen i 2019 efter § 38, stk. 2, nr. 2 eller

3, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. omregnes pensionen efter i november 2019

fra seneste omregningstidspunkt på baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, jf. lovens § 1, og på grundlag af indtægten opgjort

efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Det er en betingelse, at omregningen

fører til en forhøjelse af pensionens størrelse.

Med forslaget vil der skulle foretages en omregning af pensionen i november 2019 for den aktuelle opgørelsesperioden på

baggrund af de forhøjede fradragsbeløb, der får virkning fra den 1. januar 2019. De forhøjede fradragsbeløb vil i sig selv føre til

en begunstigelse for pensionisterne.

Det foreslås, at opgørelsesperioder i 2019, der ligger forud for seneste omregningstidspunkt, ikke omregnes i november 2019.

Ved den endelige årlige efterregulering af pensionen for kalenderåret 2019 sker efterreguleringen derimod for hele 2019 på

grundlag af de nye forhøjede fradragsbeløb, § 38 a i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension

m.v. Derved sikres, at alle får gavn af de forhøjede fradragsbeløb, også hvis deres indtægter har ligget i en tidligere

opgørelsesperiode.

Omregningen vil skulle ske på grundlag af indtægten opgjort efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v. I de tilfælde, hvor pensionisten eller en ægtefælle eller samlever har forhøjet indkomsten i sin

forskudsopgørelse væsentligt siden den forskudsopgørelse, der lå til grund for en tidligere fastsættelse af pensionen, vil der kunne

forekomme tilfælde, hvor pensionisten som følge heraf ved en omregning i november 2019 ikke har ret til en forhøjelse af

pensionens størrelse.

Det foreslås, at, når en omregning af folke- eller førtidspensionen efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og

almindelig førtidspension m.v., jf. stk. 10, 2. pkt., fører til en nedsættelse af pensionens størrelse, foretages en omregning af

pensionen efter § 26 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.