BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 24
Offentligt

ÅRSRAPPORT 2019

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019. BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SOCIALT UDSATTES SITUATION

ÅRSRAPPORT 2019

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

Rådet for Socialt Udsatte er talerør for socialt udsatte mennesker. Her tænkes især

på mennesker i hjemløshed, i misbrug af alkohol eller stoffer, med psykisk lidelse, i

prostitution samt mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte

sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til social udsathed.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTES OPGAVER ER:

at være i dialog med socialt udsatte mennesker

at indsamle og formidle viden på området

at udarbejde en årlig rapport om socialt udsattes situation og i den

forbindelse komme med forslag til forbedrede indsatser

at følge indsatserne for socialt udsatte, herunder i forhold til regeringens

sociale 2020-mål og andre initiativer over for målgruppen.

Læs mere om Rådet for Socialt Udsattes opgaver i kommissoriet på side 76.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE BESTÅR AF:

Jann Sjursen (formand)

E-mail: [email protected]

Morten Skov Mogensen

Generalsekretær i KFUM’s Sociale Arbejde

E-mail: [email protected]

Christina Strauss (næstformand)

Formand for SAND - De hjemløses

landsorganisation

E-mail: [email protected]

Anja Plesner Bloch

Formand for og medstifter af

Brugernes Akademi

E-mail: [email protected]

Flora Ghosh

Direktør i LivaRehab

E-mail: [email protected]

Nanna W. Gotfredsen

Leder af Gadejuristen

E-mail: [email protected]

Robert Olsen

Forstander på Kofoeds Skole

E-mail: [email protected]

Steen Moestrup

Medlem af LAP - Landsforeningen

af nuværende og tidligere

Psykiatribrugeres landsledelse

E-mail: [email protected]

Thomas Fuglsang

Speciallæge i almen medicin

Fhv. centerchef for misbrugscentret KABS

E-mail: [email protected]

Trine Hammershøy

Direktør i Det Sociale Netværk

E-mail: [email protected]

Helle Christiansen

Chef for Kirkens Korshær

E-mail: [email protected]

Knud Kristensen

Formand for SIND - Landsforeningen

for psykisk sundhed

E-mail: [email protected]

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Indhold

Rådet for Socialt Udsatte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .6

Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

KAPITEL 1

Socialt udsattes situation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13

KAPITEL 2

Sundhed skal være for alle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

KAPITEL 3

Knæk kurven – hjemløse har også ret til et hjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

KAPITEL 4

Vanskelig start for det sociale frikort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47

KAPITEL 5

Socialt udsatte har stor glæde af bisidderordninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

KAPITEL 6

Lokale udsatteråd åbner døre i nærdemokratiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54

KAPITEL 7

Sprogbrug på det sociale område. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60

KAPITEL 8

Finansiering af socialområdet efter satspuljens afskaffelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62

Rådets udadrettede aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66

Oversigt over forslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74

Kommissorium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76

Kolofon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FORORD

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling samler

hele Danmark om at skabe en bæredygtig økonomisk,

social og miljømæssig udvikling globalt som lokalt. Må-

lene er på den ene side meget overordnede. Få kan være

uenige i målsætningerne i sig selv – hvem vil ikke gerne

afskaffe fattigdom i alle dens former, som det fx hedder

i mål #1? Men målsætningerne er også forsynet med

mange delmål, som er mere konkrete og forpligtende

for de enkelte lande. Her er det centralt, at FN’s verdens-

mål gælder alle lande – også lande i den rigeste del af

verden. Målene kan gøre en forskel!

I Danmark er der en tendens til, at offentligheden

koncentrerer debatten om verdensmålenes målsæt-

ninger for klima og miljø. For man tænker, at Danmark

da ikke har problemer med de sociale målsætninger.

Det har Danmark heller ikke sammenholdt med mange

andre lande, men verdensmålene tager udgangspunkt

i, at udviklingen i alle lande bør bevæge sig i en mere

bæredygtig retning fra det udgangspunkt, hvor landene

er nået til. I den forstand bør regeringen have et fast blik

på at få afskaffet al fattigdom, skabe sundhed og trivsel

for alle, mindske uligheden etc. Ja, ikke bare regeringen,

men alle relevante samfundsaktører.

Når man ser på udviklingen i Danmark, har den i de se-

neste årtier på mange af de sociale indikatorer bevæget

sig i den forkerte retning. Fattigdommen er stigende,

uligheden er stigende, og socialt udsattes sundhed

halter stadig meget langt efter den øvrige befolknings

sundhed – bl.a. udtrykt meget sigende ved en gennem-

snitlig levetid, der er 19 år kortere.

Denne årsrapport fra Rådet for Socialt Udsatte tager en

række temaer op af relevans for Danmarks opfyldelse

af verdensmålene. Målsætningerne om en udvikling i

retning af et mere socialt bæredygtigt samfund er også

relevant her i landet, og der er på en række felter behov

for en anden retning på udviklingen end den nuværen-

de. Men der er også områder, hvor det går i den rigtige

retning. Bl.a. er beskæftigelsen højere end nogensinde

før. Det er bare ikke nok i sig selv. Udviklingen skal også

afspejle sig i, at der bliver færre fattige, bedre sundhed

og trivsel for flere etc.

Regeringens såkaldte

sociale mobilitetsmål,

der ef-

terfulgte de

sociale 2020-mål,

er så uforpligtende og

forfølges med så lidt entusiasme, at de i praksis er

ubrugelige. Nye sociale mål bør udformes i lyset af

verdensmålene, så de kan være med til sikre socialpo-

litikken den fornødne prioritering ikke mindst i finans-

lovsforhandlingerne. Satspuljen er borte, men behovet

for prioritering af midler til socialt udsatte er på ingen

måde borte.

Forhåbentlig vil det nyvalgte Folketing bruge den inde-

værende valgperiode til at samle sig om politikker, der i

praksis bidrager til en udvikling i den retning, som Dan-

mark ved sin tilslutning til FN’s verdensmål har forpligtet

sig til at forfølge.

Denne årsrapport har taget navneforandring til

Situatio-

nen for socialt udsatte – årsrapport 2019,

men det er stadig

den årsrapport, som Rådet ifølge kommissoriet skal levere.

Der er som tidligere mange forslag til, hvordan forholdene

for socialt udsatte kan forbedres – konkret 11 forslag.

Sundhed har også i år været et stort tema for Rådet. I

foråret 2019 kom den sidste store rapport i undersøgelsen

af socialt udsattes sundhed og sygelighed – SUSY UDSAT

– fra Statens Institut for Folkesundhed. Den sidste rapport

om socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet er

omtalt i denne årsrapport. En enkelt mindre rapport om

socialt udsatte grønlænderes sundhed er stadig i proces.

Årsrapporten omtaler og stiller derudover forslag til

bedre indsatser på hjemløseområdet, det sociale frikort,

bisidderordninger for socialt udsatte og finansieringen

af udviklingen af udsatteområdet, nu da satspuljen er

afskaffet. Der er også i rapporten den årlige opgørelse af

kommuner med lokale udsatteråd og kommunale udsat-

tepolitikker. Det går den rigtige vej, men der er langt

igen, før alle kommuner tager socialt udsatte med på råd

i formelle lokale udsatteråd.

Dette er samtidig den første årsrapport, hvor det nye råd

nedsat pr. 1. januar 2018 har ansvaret for hele arbejdet.

Rådet har taget nye diskussioner op. En af disse er sprog-

brugen på udsatteområdet. Det er en løbende diskus-

sion, som også fortsætter i det kommende år, men der er

en lille smagsprøve på diskussionen i kapitel 7.

Jeg vil gerne takke rådsmedlemmerne for den store ind-

sats og det engagement, de lægger i deres arbejde, både

i deres daglige virke og i Rådet. Som formand er det et

privilegium med dedikerede rådsmedlemmer, der lægger

mange kræfter og sjæl i deres daglige arbejde og derfor

har mange kompetente input til Rådet. Som mødeleder

er det til tider en stor udfordring, at alle medlemmer

brænder så meget for deres synspunkter og analyser– det

er meget krævende at nå den fælles platform.

Afslutningsvis skal lyde en tak til sekretariatet for god og

effektiv betjening. Og endelig en stor tak til alle Rådets

mange samarbejdspartnere.

God læselyst!

Jann Sjursen

Formand for Rådet for Socialt Udsatte

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

EFINITI

Danm

sråd og anbefaler, dvs.:

Erhverv igdom

msten

gelsens

fatt

nindko

evæ

f media

Arbejde spertudvalget

delen a

r halv

elen

rier som

st unde

d halvd

kom

en ind

ørre en

an har

m er st

ue, so

a) at m

en form

kke har

t man i ndkomsten

rende.

v i mini-

b) a

r stude

iani

nde kra

enståe

af med

r ikke e

orsøge

op til ov

ovedf

an leve

iliens h

r skal m .

c) at fam

efalinge

rer dog

ets anb ikken som fatti

alg

inklude

ertudv

tist

tatistik

marks S

lge eksp r at indgå i sta

Ifø

og Dan

ervsråd til kriterierne.

m tre år

ns Erhv

vægelse kelt år lever op

ejderbe

åde Arb snart de i et e

r, så

persone

DOM

ruger de samme krite-

F FAT TI

arks Statistik b

FN’S VERDENSMÅL #1

– AFSKAF FATTIGDOM I ALLE

DENS FORMER OVERALT

Mål #1 har til formål at afskaffe fattig-

dom – herunder, at andelen af mænd,

kvinder og børn i alle aldre, som lever

i fattigdom i alle dens dimensioner,

skal halveres i henhold til nationale

definitioner inden 2030. I Danmark er

der ikke enighed om en national de-

finition, men uanset om man bruger

den tidligere officielle fattigdoms-

grænse eller Danmarks Statistiks fat-

tigdomsindikatorer, stiger fattigdom-

men i Danmark. Det går altså den

helt forkerte vej ift. at leve op til FN’s

verdensmål #1 i Danmark.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SOCIALT UDSATTES

SITUATION

udgangspunkt i de definitioner og kriterier, der blev udvik-

let af Ekspertudvalg om fattigdom i juni 2013

. Dog med

den væsentlige undtagelse, at antallet af fattige opgøres

over et år i stedet for tre år.

FATTIGDOM

Fattigdommen i Danmark stiger. Dermed går det den

forkerte vej, hvad angår målsætningen om at afskaffe fattig-

dom, som følger af Danmarks tilslutning til FN’s verdensmål.

Danmark bør ifølge verdensmål #1 afskaffe ekstrem fat-

tigdom og halvere den generelle fattigdom inden 2030.

Ekstrem fattigdom er ikke et problem i Danmark

, men

ifølge opgørelser fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

og Danmarks Statistik baseret på en fattigdomsgrænse

anbefalet af et uvildigt ekspertudvalg har der været en

stigning i antallet af relativt fattige (se figur 1.1).

Stigende fattigdom

Beregninger fra både Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

og Danmarks Statistik viser, at antallet af fattige har været

støt stigende, og i 2017 nåede det op på over en kvart

million

– heraf er ca. 64.500 børn

En central forklaring på den negative udvikling er de

reformer, som VLAK-regeringen har lavet på kontant-

hjælpsområdet.

Reduktionen af integrationsydelsen

, 225-timers-reglen

og kontanthjælpsloftet har været med til gøre rådig-

hedsbeløbet lavere for de grupper, som i forvejen var i

risikozonen for at havne under fattigdomsgrænsen.

Uenighed om definition

V-regeringen afskaffede i 2015 den tidligere regerings

officielle fattigdomsgrænse. Da Danmarks Statistik i 2018

begyndte at lave statistikopfølgning på FN’s verdensmål,

valgte de at udvikle en fattigdomsgrænse og opgøre

mennesker berørt af økonomisk fattigdom med

Danmarks Statistiks temaside om FN’s verdensmål – Delmål 1.1

Ekspertudvalg om fattigdom (2013): En dansk fattigdomsgrænse, analyser og forslag til opgørelsesmetoder

På grund af en ændring i opgørelsesmetoden er statistikken ikke direkte sammenlignelig

Caspersen, Sune (2018): Sørgelig rekord: Der har aldrig været flere fattige børn

Integrationsydelsen blev med L140 til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og til overgangsydelse. For nemheds skyld anvendes her integrations-

ydelse som fællesbetegnelse for ydelsen både før og efter, den blev omdøbt

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.1: UDVIKLINGEN I ANTALLET AF FATTIGE

280.000

DST fattigdomsgrænse

AE tidl. de nition

100.000

2009

2011

2013

2015

2017

Kilde:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd pba. Danmarks Statistik

Afsavn og konsekvenser

Fattigdom har konsekvenser. Børn og voksne, som

lever under fattigdomsgrænsen, lider i højere grad

end andre både materielle og sociale afsavn

, og de

har også en lavere livstilfredshed. For børn kan en op-

vækst i fattigdom have negative konsekvenser langt

ind i voksenlivet, bl.a. hvad angår indkomstmulighe-

der og tilknytning til arbejdsmarkedet

. En ny under-

søgelse viser desuden, at op imod 200.000 husstande

er ramt af fødevareusikkerhed og ofte ikke har penge

til at købe nok mad

Af tabel 1.1 fremgår det, hvor stort et beløb familier på

de laveste ydelser har tilbage, når de faste boligudgifter

og udgifter til daginstitution er betalt. Dette er sam-

menholdt med minimumsbudgettet, som er udarbej-

det af Rockwool Fondens Forskningsenhed i 2015

Minimumsbudgettet opgør, hvad det koster at leve

en beskeden tilværelse i Danmark uden basale afsavn.

Sammenligningen viser, at mange familier, og særligt par

med børn, ikke har et rådighedsbeløb, der kan sikre dem

minimumsbudgettet. Flere af familierne mangler helt op

imod 6.000 kr. om måneden.

Benjaminsen, Lars, Enemark, Morten Holm & Birkelund, Jesper Fels (2016): Fattigdom og afsavn, SFI

Lesner, Rune V. (2018): The long-term effect of childhood poverty, Journal of Population Economics, 31:3, 969-1004

Københavns Universitet (2018): Food in turbulent times

Bonke, Jens & Christensen, Anders Eiler Wise (2015): Minimumsbudget for forbrugsudgifter, Rockwool Fondens Forskningsenhed

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

TABEL 1.1: MÅNEDLIGT MINIMUMSBUDGET OG RÅDIGHEDSBELØB FOR FAMILIER

PÅ KONTANTHJÆLP OG INTEGRATIONSYDELSE

ENLIG

U. BØRN

Minimumsbudget

(ekskl. boligudgifter)

5.000

ENLIG

M. 1

BARN

6.600

ENLIG

M. 2

BØRN

8.600

ENLIG

M. 3

BØRN

11.400

PAR

U. BØRN

8.500

PAR M.

1 BARN

9.900

PAR M.

2 BØRN

12.200

PAR M.

3 BØRN

15.000

KONTANTHJÆLPSMODTAGERE RAMT AF 225-TIMERS-REGLEN OG KONTANTHJÆLPSLOFTET

Rådighedsbeløb

efter boligudgifter

Forskel

4.900

-100

6.800

200

10.000

1.400

12.700

1.300

2.900

-5.600

7.500

-2.400

8.600

-3.600

9.500

-5.500

INTEGRATIONSYDELSE M. RET TIL BØRNETILSKUD OG BØRNE- OG UNGEYDELSE, PAR RAMT AF 225-TIMERS-REGLEN

Rådighedsbeløb

efter boligudgifter

Forskel

2.200

-2.800

7.200

600

10.400

1.800

13.100

1.700

2.700

-5.800

7.200

-2.700

8.400

-3.800

9.300

-5.700

Kilde:

Beskæftigelsesministeriet i svar på udvalgsspørgsmål 297 BEU alm., 2018-19, og egne beregninger baseret på Minimumsbudget for for-

brugsudgifter, Rockwool Fondens Forskningsenhed 2016

Note:

Rådighedsbeløb baseret på Beskæftigelsesministeriets beregninger på familietypemodellen. Minimumsbudgetterne er baseret på Rock-

wool Fondens minimumsbudget justeret til 2019-priser med udgangspunkt i regeringens skøn over forbrugerprisindekset i 2019. Enlige på

integrationsydelse er undtaget 225-timers-reglen

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.2: ANTAL PERSONER FORDELT PÅ TYPE AF KONTANTHJÆLPSYDELSE

300.000

Integrationsydelse

150.000

Uddannelseshjælp

Kontanthjælp

2010

Kilde:

Jobindsats.dk

2018

FÆRRE I

KONTANTHJÆLPSSYSTEMET

Figur 1.2. viser antallet af personer, som modtager en

kontanthjælpsydelse, dvs. enten almindelig kontant-

hjælp, integrationsydelse eller uddannelseshjælp til unge

under 30 år.

Figuren viser, at den samlede gruppe på en kontant-

hjælpsydelse i 2018 faldt med lidt over 19.000 personer.

Det samlede antal, som modtager en kontanthjælps-

ydelse, er nu tilbage på niveauet fra 2010. Ser man på

de enkelte ydelsesgrupper, har der været et fald i hver

gruppe. Gruppen af almindelige kontanthjælpsmodta-

gere oplevede det største fald med godt 9.300 personer,

mens det største relative fald skete i gruppen af integra-

tionsydelsesmodtagere, her var gruppen 20 pct. mindre i

2018 end i 2017.

Af figur 1.3 fremgår det, at lidt under 25 pct. af samt-

lige personer på en kontanthjælpsydelse har været i

systemet i mere end fem år. Blandt modtagerne af den

almindelige kontanthjælp er den andel helt oppe på

35 pct. Det er ud fra disse tal helt tydeligt, at for mange

bliver parkeret på kontanthjælp.

Finansministeriet udgav i foråret 2019 en ny analyse af

beskæftigelseseffekten af 225-timers-reglen og kontant-

hjælpsloftet. Tilsammen har de to ændringer haft en

beskæftigelseseffekt på ca. 450 fuldtidspersoner

. Det

er forsvindende få, når man tænker på, at ændringerne

samtidig har været med til skubbe flere tusinde bor-

gere under fattigdomsgrænsen. Øget fattigdom og de

negative konsekvenser, som følger med, er en høj pris at

betale for en så lille beskæftigelseseffekt. Det understre-

ger den allerede velkendte viden om, at socialt udsatte

har svært ved at reagere på de økonomiske incitamenter,

som 225-timers-reglen, kontanthjælpsloftet og integrati-

onsydelsen udgør

Frem for økonomiske tilskyndelser bør fokus i højere

grad ligge på at hjælpe socialt udsatte ledige ind på

arbejdsmarkedet gennem bl.a. individuelt tilpassede

beskæftigelsesindsatser og fjerne barrierer, der kan stå i

vejen. Det danske arbejdsmarked passer ikke nødvendig-

vis til socialt udsatte lediges ressourcer og kompetencer.

Tiltag som det sociale frikort, som man kan læse mere

om i kapitel 4, er et godt skridt på vejen.

10 Finansministeriet (2019): Økonomisk Analyse: Evaluering af Jobreform fase 1

11 Müller m.fl. (2015): Fattigdom, afsavn og coping, Hans Reitzels Forlag, & MPLOY (2018): Praktikertjek af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.3: PERSONER I KONTANTHJÆLPSSYSTEMET FORDELT PÅ YDELSE

OG ANCIENNITET, 2019

100%

10+ år

5-10 år

2-5 år

0-2 år

Kontanthjælp

Uddannelseshjælp

Integrationsydelse

I alt

Kilde:

Egne beregninger på Beskæftigelsesministeriets svar på udvalgsspørgsmål 304, BEU alm.del. 2018-2019

Note:

Tal fra januar 2019. Anciennitet dækker over samlet tid på en kontanthjælpsydelse uden afbrydelse på fire uger eller mere

JOBREFO

RM I

Kontanth

jælpslofte

Et loft ove

r, hvor me

get person

tage i kon

er i kontan

tanthjælps

thjælpssys

ydelse og

temet sam

civilstand

boligstøtte

let set kan

og forsørg

. Loftets st

mod-

erstatus. P

ørrelse afh

funktionse

ersoner, hv

ænger af y

vne, er ikk

is bolig er

delse,

e omfattet

anvist som

af kontant

følge af ne

hjælpsloft

dsat

et.

225-timer

s-reglen:

Personer, s

om samle

t inden for

psydelse i

en 3-årig p

mere end

eriode har

et år, får ne

modtaget

tere 225 tim

dsat deres

en kontan

ers ordinæ

ydelse, såf

thjæl-

r, ustøttet

remt de ik

Enkelte gr

beskæftig

ke kan dok

upper er d

else inden

umen-

og undtag

for de sen

et fra regle

este 12 må

neder.

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.4: ANTAL NYTILKENDELSER AF FØRTIDSPENSION OG PERSONER, DER ER

TILGÅET FLEKSJOBORDNING ELLER PÅBEGYNDT RESSOURCEFORLØB

30.000

Tilgået

eksjobs-

ordning

Påbegyndte

ressourceforløb

15.000

Nytilkendelser

af førtids-

pension

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Kilde:

Jobindsats.dk

Note:

Førtidspension og fleksjob er opgjort som antal personer, der er tilgået ordningen. Ressourceforløb er opgjort i antal påbe-

gyndte forløb i perioden

FLERE FÅR FØRTIDSPENSION

ELLER FLEKSJOB

Godt 12.500 personer fik i 2018 tilkendt førtidspensi-

on. Antallet af nytilkendelser er dermed næsten tilba-

ge på niveauet fra 2012, hvor den seneste omfattende

reform af førtidspension og fleksjob blev vedtaget.

Reformen gjorde det meget vanskeligt at få tilkendt

førtidspension, og effekten af reformen fremgår også

klart af figur 1.4.

Et af mange elementer i reformen var, at kommunerne

fik vide rammer ift. at afgøre, om en borger skulle have

tilkendt førtidspension. I 2017 spændte andelen, som

fik tilkendt førtidspension efter endt ressourceforløb,

fra 13 pct. i kommunen med den laveste tilkendelses-

andel til 79 pct. i kommunen med den højeste tilken-

delsesandel

. Det er et stort problem for borgernes

retssikkerhed, at kommunerne administrerer loven så

forskelligt.

Det var derfor positivt, da forligskredsen bag reformen

i foråret 2018 vedtog en justering af reformen. Kriteri-

erne for iværksættelse af ressourceforløb og tilkendelse

af førtidspension blev justeret, så der nu skal være et

udviklingsperspektiv

i forhold til arbejdsevnen ved

tilkendelse af ressourceforløb. Førtidspension skal

tilkendes, hvis der ikke er

relevante

indsatser, der kan

forbedre arbejdsevnen. Det er dog minimale ændringer,

som næppe er tilstrækkelige. Også efter ændringerne vil

der fortsat være levnet alt for meget plads til kommuner-

nes skøn, når det skal vurderes, om det er

helt åbenbart,

at arbejdsevnen ikke kan forbedres. I den forbindelse

bemærkes det, at partierne bag aftalen om en ny senior-

pension

ikke har anvist, hvilken myndighed der skal stå

for visitationen.

12 Jobindsats.dk, status (førtidspension) tre mdr. efter afsluttet ressourceforløb

13 Beskæftigelsesministeriet (2019): Aftale om ret til seniorpension for nedslidte

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

DANMARK TABER KAMPEN

MOD HJEMLØSHED

Siden 2009 er antallet af hjemløse i Danmark kun gået

én vej: opad. Den seneste hjemløsetælling fra 2017

fra

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd talte 6.635 hjemløse, hvoraf de 648 overnattede

på gaden. Forventningen fra sociale organisationer, der

arbejder med hjemløshed, er, at den næste hjemløsetæl-

ling (udført i uge seks i 2019, som udkommer i efteråret

2019) vil vise, at den triste tendens fortsætter.

Det er en tragisk og uacceptabel udvikling og et udtryk

for en forfejlet politik på området. Selvom politikerne

ved, hvad der virker, bliver det ikke omsat til handling.

Fx viste den nationale hjemløsestrategi

, som løb fra

2009 til 2013, at

Housing First

tilgangen, med tilhørende

bostøttemetoder, er en effektiv måde at hjælpe hjemløse

med at finde fodfæste i et ofte kaotisk liv. Men for at

Hou-

sing First

skal virke, kræves der tilstrækkeligt med billige

boliger, og kommunerne har ikke formået at få bygget

boliger med en husleje på max. 3.200-4.000 kr., som ofte

er smertegrænsen for mennesker på offentlige ydelser.

En anden velkendt problematik, som øger hjemløshe-

den, er beskæftigelsesreformerne, der efterlader mange

kontanthjælpsmodtagere i en økonomisk presset situa-

tion uden udsigt til et job. Rapporten

Veje ind og ud af

hjemløshed

, udgivet af VIVE - Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd i 2017, viser, at 54 pct. af alle

hjemløse i 2015 fik en kontanthjælpsydelse.

Selvmøderprincippet skal opretholdes

Rådet for Socialt Udsatte er med i en arbejdsgruppe

under Børne- og Socialministeriet, der arbejder med vil-

kårene og lovgivningen for de såkaldte §110-tilbud (efter

lov om social service), nemlig de midlertidige boformer

til hjemløse: herberger og forsorgshjem. Selvmøderprin-

cippet, som betyder, at den hjemløse borger kan møde

op på en boform hvor som helst i landet uden forudgå-

14 Benjaminsen, Lars (2017): Hjemløshed i Danmark 2017, National Kortlægning, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

15 Rambøll og SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (2013): Hjemløsestrategien, afsluttende rapport

16 Benjaminsen, Lars & Enemark, Morten Holm (2017): Veje ind og ud af hjemløshed, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.5: ANTAL HJEMLØSE OVER TID

7.000

I alt

Sovende på gaden

eller lignende

2007

2009

2011

2013

2015

2017

Kilde:

SFI/VIVE: Hjemløshed i Danmark, National kortlægning i årene 2007, 2009, 2011, 2013, 2015, 2017

FIGUR 1.6: ANTAL HUSLEJESAGER MED EFFEKTIV UDSÆTTELSE AF LEJERE (OVER TID)

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2007

2018

Kilde:

Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privatbolig 2007-2015 & Statistik for fogedsager – udsættelsessager for privat-

bolig 2013-2017, Domstolsstyrelsen

Note:

Ved effektiv udsættelse forstås, at sagen er registreret som "gennemført" samtidig med, at fogedretten faktisk har bistået

med udsættelse af lejemålet

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

ende visitation fra kommunen, og at det er lederen af

boformen, der har retten til at indskrive og udskrive, er et

kardinalpunkt i arbejdet. Det samme er refusionsreglerne

mellem stat og kommune, hvor staten lige nu refunderer

50 pct. af omkostningen ved en §110-plads. Det er fuld-

stændig centralt, at selvmøderprincippet opretholdes, så

ingen socialt udsatte risikerer at blive afvist ved et herberg

eller forsorgshjem, når de står i en udsat situation og har

brug for husly. Derudover skal man være meget opmærk-

som på, at ændringer i refusionsreglerne i retning af, at

kommunerne skal betale mere af udgiften til §110-plad-

serne, ikke må gå ud over borgernes adgang til herberger

og forsorgshjem. §110-tilbuddene er det nederste sik-

kerhedsnet for hjemløse borgere – maskerne i det net må

ikke gøres så store, at hjemløse henvises til gaden.

Udsættelsessager

Antallet af udsættelser af lejere fra deres lejlighed steg

lidt fra 2016 til 2017, men stigningen er ikke fortsat i

2018, hvor tallet stort set er på niveau med 2017. Det

er overraskende, da mange iagttagere i kraft af den

længere periode med kontanthjælpsloft og 225-timers-

reglen havde forventet en fortsat stigning i antallet af

udsættelser. Det kan konstateres, at det lykkes kommu-

ner, boligselskaber m.fl. at afbøde virkningerne af de lave

ydelser, så de ikke omsættes i udsættelser.

Benspænd i hjemløses møde med systemet

Rådet for Socialt Udsatte fik i 2018 udarbejdet en rapport

om mødet mellem hjemløse og det offentlige system

som dokumenterer, at der er massive problemer med

den indsats, hjemløse i Danmark modtager, når de kom-

mer i kontakt med systemet. Særligt er sanktionsregler i

kontanthjælpssystemet, manglende samarbejde på tværs

af kommunale forvaltninger og for få pladser på botilbud

hindringer for at hjælpe hjemløse borgere i bolig. På

baggrund af rapporten og hjemløsekurvens opadgående

tendens mener Rådet, at hjemløseområdet trænger til

et markant løft. Der skal sættes ind med massiv forebyg-

gelse og helhedsorienterede indsatser i kommunalt regi.

Systemet skal møde borgeren i øjenhøjde og skabe løs-

ninger, der tager højde for socialt udsattes ofte komplekse

problemer. Det kræver bl.a. flere ressourcer og flere billige

boliger, men der skal mere til. Læs mere om hjemløseom-

rådet og Rådets anbefalinger i kapitel 3.

Nye nationale retningslinjer skal sikre

hjemløses retssikkerhed

I 2018 igangsatte Socialstyrelsen et arbejde med at ud-

vikle nye nationale retningslinjer for hjemløseområdet.

Formålet med retningslinjerne er at sikre en mere ens-

artet sagsbehandling i kommunerne til gavn for hjem-

løse borgere, der ofte slås med massive og komplekse

problemer oveni deres hjemløshed. Rådet for Socialt

Udsatte sidder med i arbejdsgruppen i Socialstyrelsen

og støtter op om at sikre socialt udsattes retssikkerhed

i mødet med et til tider komplekst og overvældende

offentligt system. Det forventes, at retningslinjerne

bliver et online-værktøj, der bliver tilgængeligt for

kommunerne ultimo 2019.

17 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

TABEL 1.2: DEN KOMMUNALE BEHANDLINGSINDSATS AF STOFMISBRUG: ANTAL,

FORMER OG ØKONOMI

2010

Personer i behandling (SIB)

Personer i behandling (DST)

Indskrivninger i døgnbehandling

(DanRIS)

Indskrivninger i døgnbehandling

(Kommunale indberetninger)

Kommunernes udgifter til

behandling af stofmisbrug, i alt

Heraf til døgnbehandling

1.019

229

946

173

958

162

940

160

960

152

1.010

773

716

704

677

14.600

2011

16.200

2012

17.100

2013

17.500

2014

16.600

2015

16.500

17.300

594

492

976

150

2016

2017

17.200

17.500

369

996

125

405

985

120

Kilde:

Register over Stofmisbrugere i Behandling (SIB). Danmarks Statistik (DST) baseret på kommunale indberetninger fra 71 kommuner, som har

godkendte data i perioden 15-17. Tallene er efterfølgende opregnet til landsplan på baggrund af den befolkningsandel af 18-64 årige, som

de manglende kommuner udgør. Samme person kan ikke indgå flere gange. Egne beregninger pba. DanRIS 2015 – STOF. Opgørelse baseret

på indrapportering af døgnbehandlingsinstitutioner. Samme person kan indgå flere gange ved multiple behandlingsforløb

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.7:

ANTAL NARKOTIKARELATEREDE DØDSFALD OVER TID

350

300

250

200

150

2009

Kilde: Narkotikasituationen i Danmark, delrapport 4, Sundhedsstyrelsen, 2018 – baseret på Rigspolitiets opgørelse

2017

STOFMISBRUG

Der er ingen aktuelle og præcise opgørelser over antal-

let af mennesker i Danmark, som har et stofmisbrug.

Det seneste skøn er fra 2009

, hvor Sundhedsstyrelsen

estimerede, at der var ca. 33.000 danskere, som havde et

stofmisbrug. Estimatet – og metoden bag det – er dog

blevet kritiseret for at underestimere antallet, særligt hvad

angår mennesker, som har et hashmisbrug

. Center for

Rusmiddelforskning skønner i stedet, at et sted mellem

70.000 og 90.000 mennesker har et stofmisbrug. Fælles

for begge estimater er, at det vurderes, at der er ca. 13.000

mennesker, som har et intravenøst stofmisbrug.

Manglen på aktuelle data og uenigheden om størrelsen

på målgruppen peger på, at det er helt nødvendigt at

få foretaget en ny og mere præcis vurdering af, hvor

mange danskere der har et stofmisbrug. Det er nødven-

digt for at kvalificere de politiske beslutninger, der har

relevans for stofområdet. Desuden er det på nuværende

tidspunkt uklart, hvor stor underbehandlingen faktisk er,

og om området generelt har behov for en øget økono-

misk prioritering.

området. Udviklingen illustreres yderligere af en under-

søgelse fra Ankestyrelsen, hvor de adspurgte kommuner

fortæller, at der kun sjældent bliver visiteret til døgnbe-

handling, og at borgerne ofte skal leve op til en række

ekstra krav, hvis de skal visiteres

. Det er en problematisk

praksis, da en del socialt udsatte med misbrug har ret

til et døgnbehandlingstilbud og formodentlig vil have

større gavn af det end af et mindre intensivt ambulant

behandlingsforløb.

Rådet for Socialt Udsatte udgav derfor i april 2019 en

analyse

, som dokumenterede og kritiserede udviklin-

gen. Folketingets Socialudvalg tog kritikken til efter-

retning, og daværende børne- og socialminister Mai

Mercado (K) gav efterfølgende udtryk for, at hun deler

Rådets bekymring over udviklingen. Rådet vil fremover

følge udviklingen i brugen af døgnbehandling tæt.

Færre narkotikarelaterede dødsfald

Et liv med et stofmisbrug kan have alvorlige konsekven-

ser og bl.a. medføre øget risiko for dødsfald som følge

af en overdosis. I 2017 var der 254 narkotikarelaterede

dødsfald (se figur 1.7). Dermed er tallet faldet en smule

siden 2016. Tallet er dog stadig højt, og undersøgelser

fra Det Europæiske Narkoagentur (EMCDDA) peger

på, at en betydelig del af overdosisdødsfaldene kan

undgås og forbygges gennem en større inddragelse af

brugerne selv.

Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling

Antallet af mennesker i behandling for stofmisbrug er

steget en smule i de seneste år

, men samtidig har der

været en kraftig afvikling af den mere intensive behand-

lingsform døgnbehandling. Det gælder både mht. antal-

let i behandling og de udgifter, kommunerne har haft på

18 Sundhedsstyrelsen (2010): Narkotikasituationen i Danmark

19 Pedersen, Mads Uffe (2015): Hvor mange danskere har udviklet et stofmisbrug? – En kommentar til Narkotikasituationen i Danmark, Center for

Rusmiddelforskning

20 Se tabel 1.2, bemærk at statistikken i 2015 overgik til Danmarks Statistik (DST) og at talserierne derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige

21 Ankestyrelsen (2019): Den sociale stofmisbrugsbehandling. Visitation til og indhold i behandlingen

22 Rådet for Socialt Udsatte (2019): Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling

23 Fischer, Martin, Baldacchino, Alex, Crome, Ilana, Bloor, Roger (2012): Preventing opioid overdoses in Europe: A Critical assessment of known risk

factors and preventative measures, European Monitoring Centre for Drugs and Drug Addiction

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

ALKOHOLMISBRUG

Ifølge en rapport fra det daværende Center for Alkohol-

forskning

er ca. 147.000 danskere afhængige af alkohol.

Estimatet er baseret på tal fra 2005 og er dermed 14 år

gammelt. Viden om antallet af danskere, der kæmper

med alkoholmisbrug, halter i den grad, og det hæmmer

både dialogen om alkoholafhængighed og en effektiv

indsats på området.

De nyeste tal om alkoholbehandling er fra 2014 og viser,

at lidt under 16.000 danskere er i offentligt finansieret

alkoholbehandling. Det svarer til ca. 11 pct. af gruppen af

afhængige og er en bekymrende lille andel af dem, der

har brug for hjælp.

Der er en udbredt alkoholkultur i Danmark, og langt de

fleste unge og voksne danskere med et alkoholmisbrug

er ikke socialt udsatte. Betegnelsen

socialt udsatte men-

nesker med et alkoholmisbrug

dækker over personer med

sociale og/eller psykiske problemer kombineret med et

skadeligt alkoholforbrug eller alkoholafhængighed. Der

er ikke lavet særskilte data for denne gruppe. Statens

Institut for Folkesundhed (SIF)

lavede dog i 2018 en un-

dersøgelse for Rådet for Socialt Udsatte, der viser, at 15

pct. af socialt udsatte drikker mere end fem genstande

om dagen. Dertil kommer den seneste hjemløsetæl-

ling fra 2017

, som viser, at ca. hver tredje hjemløse har

et alkoholmisbrug, og at lidt over hver fjerde hjemløse

vurderer, at alkoholmisbrug er en medvirkende årsag til

deres hjemløshed.

24 Hansen, Hvidtfeldt, Grønbæk, Becker, Nielsen & Tolstrup (2011):The number of persons with alcohol problems in the Danish population, Scandina-

vian Journal of Public Health; 39:2, 128-136

25 Ahlmark, Nanna, Sørensen, Ivalu, Davidsen, Michael, Ekhom, Ola (2018): Sundhedsprofil for Socialt Udsatte i Danmark 2017 og udviklingen siden

2007, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for Socialt Udsatte

26 Benjaminsen, Lars (2017): Hjemløshed i Danmark 2017, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SUNDHED

Socialt udsattes sundhed og trivsel halter markant

bagud i forhold til den øvrige befolknings. Tabel 1.3

viser udvalgte resultater fra Rådet for Socialt Udsattes

undersøgelse af socialt udsattes sundhed og sygelig-

hed – SUSY UDSAT 2017 – og illustrerer, hvordan socialt

udsatte sammenlignet med almenbefolkningen generelt

har et dårligere selvvurderet helbred – flere har langvarig

sygdom, dårlig tandsundhed, oplever stress, har dårligt

netværk og har været udsat for overgreb eller vold. Situa-

tionen er alvorlig og forværres kun af, at der ikke er sket

nævneværdige fremskridt de seneste 10 år. Uligheden

kommer også klart til udtryk i dødelighedsstatistikkerne,

som viser, at socialt udsatte i gennemsnit dør 19 år før

resten af befolkningen

Uligheden i sundhed er en stor udfordring for samfun-

det. Den markante ulighed er bl.a. et tegn på, at sund-

hedsvæsenet ikke fungerer for socialt udsatte – socialt

udsatte får ganske enkelt ikke den nødvendige hjælp.

Desværre fyldte dette perspektiv ikke meget i de politi-

ske drøftelser om en ny sundhedsreform og fremtidens

sundhedsvæsen, som pågik det meste af foråret 2019,

hvor udsatte-perspektivet var stort set fraværende.

Endda selvom det følger af flere af delmålene under FN’s

verdensmål #3 om sundhed, at socialt udsatte skal have

den rette behandling og hjælp ligesom andre borgere i

samfundet. Det gælder bl.a. mht. misbrug eller særlige

smitsomme sygdomme som hepatitis C.

Den nuværende store ulighed i sundhed understreger, at

der skal langt mere opmærksomhed på patientrettighe-

der i det danske sundhedsvæsen. De rettigheder, oplever

socialt udsatte, bliver trådt under fode igen og igen.

Som led i dokumentationen af socialt udsattes sundhed

udgav Rådet for Socialt Udsatte i 2019 en ny rapport om

Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet.

Rapporten er

udarbejdet af Statens Institut for Folkesundhed (SIF)

er baseret på en række kvalitative interviews med både

socialt udsatte og sundhedsprofessionelle. Du kan læse

mere om rapporten, dens konklusioner og Rådets andre

aktiviteter på sundhedsområdet i kapitel 2.

27 Strøbæk, Leise, Davidsen, Michael, Pedersen, Pia Vivian (2017): Socialt udsattes dødelighed og brug af sundhedsvæsenet, Statens Institut for Folke-

sundhed, Syddansk Universitet, for Rådet for Socialt Udsatte

28 Pedersen, Pia Vivian (2019): Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Rådet for

Socialt Udsatte

TABEL 1.3 FORSKELLE I SUNDHED OG TRIVSEL

SOCIALT UDSATTE

SUNDHED OG HELBRED

Fremragende, vældig godt, godt selvvurderet helbred

Langvarig sygdom

Smerter eller ubehag i arme, hænder, ben, knæ, hofter,

led eller fødder

Mindre end 20 tænder tilbage

TRIVSEL

Stress i dagligdagen

Ængstelse, nervøsitet, uro eller angst

SOCIALE RELATIONER

Regner ikke med hjælp fra andre til praktiske problemer i

tilfælde af sygdom

Er uønsket alene

VOLD OG OVERGREB

Udsat for grov fysisk vold

Kvinder udsat for voldtægt

Kvinder udsat for andre seksuelle overgreb

Kilde:

SUSY UDSAT 2017, Sundhedsprofil for socialt udsatte og udviklingen siden 2007

Note:

Tabellen viser andelen af hhv. socialt udsatte og den almene befolkning, som slår ud på en given indikator

ALMEN BEFOLKNING

54%

63%

37%

42%

85%

34%

14%

48%

30%

17%

16%

25%

17%

16%

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

TABEL 1.4: OFFENTLIGE NETTODRIFTSUDGIFTER TIL SOCIALE INDSATSER

OG TILBUD FOR SOCIALT UDSATTE

Mio. kr. 2019-priser

§110-boformer

(forsorgshjem, herberger)*

Behandling for stof- og alkoholmisbrug i alt

Alkoholbehandling

Behandling af stofmisbrug

2012

828

1.299

341

958

3.941

2.266

1.676

211

536

126

411

6.816

2013

864

1.315

375

940

4.202

2.524

1.678

191

581

123

458

7.153

2014

875

1.336

376

960

4.048

2.352

1.696

191

540

441

6.989

2015

852

1.367

391

976

4.032

2.341

1.691

192

563

116

447

7.006

2016

869

1.351

356

996

3.905

2.200

1.705

182

569

100

469

6.876

2017

932

1.348

363

985

3.888

2.034

1.854

174

588

495

6.929

2018

871

1.388

416

972

3.813

1.734

2.079

197

673

102

570

976

7.963

I alt længerevarende og midlertidige

botilbud til socialt udsatte

Længerevarende botilbud

Midlertidige botilbud

Støtte- og kontaktperson til socialt udsatte

I alt beskyttet beskæftigelse og aktivitets-

og samværstilbud til sociale udsatte

Beskyttet beskæftigelse til socialt udsatte

Aktivitets- og samværstilbud til socialt udsatte

Botilbudslignende tilbud - serviceydelser

Særlige pladser i psykiatrien

I alt

Kilde:

Danmarks Statistik, REGK31 og REGK100, egne beregninger baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets PL-indeks, se noegletal.dk

Note:

*Udgifter til § 109 indgår ikke i denne opgørelse. Tallene er opgjort i 2019 pris- og lønniveau baseret på Økonomi- og Indenrigsministeriets

PL-indeks, se noegletal.dk. Opgørelsen inkluderer en andel af udgifterne til ledelse og administration, brugerbetaling og uautoriserede gruppe.

Denne andel er baseret på den forholdsmæssige størrelse af funktionsudgifterne, som er målrettet socialt udsatte

KOMMUNALE UDGIFTER

En stor andel af de indsatser og tilbud til socialt udsatte,

som er offentligt finansierede, er forankret hos kom-

munerne. Udgifterne har fra 2012 til 2017 ligget relativt

stabilt på lige omkring 6,9 til 7 milliarder kr. I 2018 steg

udgifterne dog med ca. 1 milliard kr. Det skyldes hoved-

sageligt, at det i 2018 blev muligt at opgøre udgifterne

brugt på serviceydelser til socialt udsatte i botilbudslig-

nende tilbud

separat. Der er således ikke tale om nye

udgifter, men blot nye tal i statistikken. Derudover har

kommunerne også haft 45 millioner kr. i udgifter til ny-

oprettede særlige pladser i psykiatrien. Ser man bort fra

disse nye poster, er billedet fortsat, at udgifterne til ind-

satser og tilbud målrettet socialt udsatte er ret konstante.

Men mens det samlede udgiftsniveau er konstant, er der

alligevel sket små forskydninger i fordelingen af udgif-

terne mellem indsatserne. Fx har udgifterne til længe-

revarende botilbud været faldende, mens udgifterne til

midlertidige botilbud har været stigende.

29 Udgifter efter § 4, stk. 1, nr. 3 i lov om socialtilsyn

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.8: HVOR HAR DE UNGE OVERNATTET DEN FØRSTE NAT I DANMARK

19%

Tæt netværk

Christiania

15%

Familie

11%

23%

Sundholm

Andet herberg

Andet kommunalt tilbud

På gaden

12%

Perifært netværk

Kilde:

Det Grønlandske Hus København: Drømmen om et bedre liv i Danmark – en undersøgelse blandt unge grønlændere i

Københavns udsattemiljø, 2018, 43 personer indgik i undersøgelsen, 26 personer har besvaret dette spørgsmål

DER KOMMER FLERE SOCIALT

UDSATTE MED GRØNLANDSK

BAGGRUND I DANMARK

Antallet af borgere i Danmark med grønlandsk bag-

grund er stigende og har været det de sidste ti år. Ifølge

Danmarks Statistik var der 1. januar 2019 16.566 personer

bosat i Danmark, som er født i Grønland. Det er en stig-

ning på ca. 14 pct. siden 2010.

Det er ikke i sig selv et problem, at der kommer flere grøn-

lændere til Danmark. Det er til gengæld et problem, at en

relativt stor del af de grønlændere, der kommer til Dan-

mark, ikke får den rette hjælp og derfor ender med at få

svære sociale problemer. En analyse, VIVE - Det Nationale

Forsknings- og Analysecenter for Velfærd har lavet i 2018,

viser fx, at beskæftigelsesfrekvensen i alle aldersgrupper er

langt mindre blandt grønlændere end blandt danskere.

En anden undersøgelse fra 2015

viser, at grønlændere

er stærkt overrepræsenterede blandt socialt udsatte i

Danmark. Andelen af grønlændere, som var indskrevet i

offentlig behandling for alkoholmisbrug, var mere end ti

gange så stor som den tilsvarende andel blandt dan-

skere. Og andelen af hjemløse blandt grønlændere, målt

ved brugen af herberger og forsorgshjem, var næsten 50

gange så stor som blandt danskere.

Blandt fagpersoner, der arbejder med udsatte grønlæn-

dere, er det en udbredt opfattelse, at der kommer flere

socialt udsatte grønlændere i Danmark. På den bag-

grund lavede Det Grønlandske Hus i København i 2018

en undersøgelse om unge grønlændere i Københavns

udsattemiljø

. I undersøgelsen medvirker en mindre

gruppe grønlændere i alderen 18-30 år, som befinder sig

i udsattemiljøer i København.

30 Rode Larsen, Malene (2018): Opdatering af analyser af grønlænderes beskæftigelsesforhold i Danmark, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analy-

secenter for Velfærd

31 Baviskar, Siddharta (2015): Grønlændere i Danmark, SFI

32 Det Grønlandske Hus i København (2018): Drømmen om et bedre liv i Danmark

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Undersøgelsen kan være med til at kaste lys over årsa-

gerne til, at det går galt for nogle af de grønlændere, der

kommer til Danmark. Noget af det, der springer i øjnene,

er, at en stor del af de unge tager fra Grønland til Dan-

mark uden at have planlagt, hvor de skal bo, eller hvad

de skal leve af. Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af de

unge allerede den første nat i Danmark har overnattet på

et herberg, på Christiania eller på gaden.

Dette stemmer overens med andre undersøgelser, blandt

andet Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse fra 2014

som peger på, at mange tilflyttende grønlændere ikke har

nogen særlig viden om Danmark inden flytningen, eller må-

ske ligefrem har nogle fejlagtige opfattelser af forholdene.

Grønlændere er danske statsborgere og har derfor samme

rettigheder som danskere, fx i forhold til offentlige ydelser.

Det betyder til gengæld, at der ikke er tilstrækkeligt fokus

på de vanskeligheder, mange grønlændere i Danmark

oplever mht. sprog, manglende netværk og manglende

kendskab til arbejdsmarkedet og det offentlige system.

Der er behov for langt mere målrettede indsatser for

grønlændere, der kommer til Danmark, så man undgår

den massive overrepræsentation af grønlændere blandt

de mest udsatte.

33 Rådet for Socialt Udsatte (2014): I Grønland er jeg for dansk, i Danmark er jeg bare grønlænder

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.9: ANTAL PSYKIATRISKE PATIENTER OVER 18 BERØRT AF EN ELLER

FLERE TVANGSFORANSTALTNINGER

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2014

2015

2016

2017

2018

Region Hovedstaden

Baseline

Region Syddanmark

Region Sjælland

Region Nordjylland

Region Midtjylland

Kilde:

Monitorering af tvang i psykiatrien: Opgørelse for perioden 1. januar 2018 - 31. december 2018, Sundhedsstyrelsen

DET GÅR LANGSOMT MED AT

NEDBRINGE BRUGEN AF TVANG

I PSYKIATRIEN

Brugen af tvang i psykiatrien berører nogle af de mest

grundlæggende menneskerettigheder, nemlig retten til

frihed og respekt for den fysiske og psykiske integritet.

Det er derfor afgørende, at tvang i psykiatrien holdes på

et absolut minimum.

Regeringen og Danske Regioner har i 2014 indgået aftale

om, at ”andelen af personer som tvangsfikseres skal være

halveret i 2020, og den samlede anvendelse af tvang

i psykiatrien skal samtidigt reduceres”. I regeringens

psykiatriplan fra efteråret 2018 er der endvidere formu-

leret følgende pejlemærke: ”Senest i 2025 skal antallet

af børn og unge samt voksne, som er udsat for en eller

flere tvangsforanstaltninger i psykiatrien, være halveret i

forhold til niveauet for 2017”

Nedbringelse af tvang i psykiatrien er altså et område,

hvor der er sat meget ambitiøse mål, og det er et område,

der monitoreres meget intensivt af Sundhedsstyrelsen.

Desuden har der gennem de sidste ti år været iværksat en

lang række projekter om nedbringelse af tvang. Alligevel

er de varige resultater på landsplan ikke tilfredsstillende.

Sundhedsstyrelsen udgiver hvert halve år en rapport, hvor

de nyeste data offentliggøres. Den seneste udkom i april

2019

og opgør tallene for hele 2018. I denne rapport hed-

der det bl.a.: ”Sundhedsstyrelsen finder det meget bekym-

rende, at man ikke i tilstrækkelig grad formår at nedbringe

anvendelsen af tvang i Danmark, og der er fortsat behov

for et meget stort ledelsesmæssigt fokus på området.”

En konklusion er imidlertid også, at der har været en

meget forskellig udvikling i de fem regioner. Der ses

en stigning i bæltefikseringer i Region Syddanmark

og Region Sjælland siden 2017, og der er en fortsat

negativ udvikling i Region Nordjylland i forhold til akut

beroligende medicin, fastholdelser samt tvangsindlæg-

gelser, en negativ udvikling i Region Sjælland i forhold

til tvangsmedicinering, tvangstilbageholdelser og

tvangsindlæggelser samt en negativ udvikling i Region

Syddanmark, der især ses over det sidste år i forhold

til akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,

tvangsindlæggelser og tvangstilbageholdelser. Region

Hovedstaden og Region Midtjylland har haft held med

at nedbringe antallet af bæltefikseringer, mens der til

gengæld er sket en stigning i det totale antal gange, der

gives akut beroligende medicin med tvang eller fasthol-

delse siden 2017.

Billedet i rapporten er ikke desto mindre, at det samlede

antal mennesker, der udsættes for tvang i Danmark,

fortsat er stigende.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at denne udvikling er

udtryk for en presset og underbemandet psykiatri, og

det er et vink med en vognstang om, at der må gøres

noget markant anderledes i psykiatrien.

34 Regeringen (2018): Vi løfter i fællesskab - en samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025

35 Sundhedsstyrelsen (2019): Monitorering af tvang i psykiatrien

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FORTSAT ALARMERENDE

UDVIKLING I ANTALLET AF

RETSPSYKIATRISKE PATIENTER

Der er alt for mange mennesker i Danmark, der bliver

retspsykiatriske patienter. Siden 2001 er der sket en

tredobling i antallet af mennesker med psykisk sygdom,

der er dømt for kriminalitet. Det har store konsekvenser

for den enkelte og for samfundet. At blive retspsykiatrisk

patient er stigmatiserende for en person, der dermed,

foruden at have en psykisk sygdom, får et prædikat som

kriminel og kan se frem til en foranstaltning, som for de

lettere overtrædelser måske varer længere end den, per-

soner uden en psykisk lidelse underlægges. Men det er

også samfundsøkonomisk problematisk, fordi det koster

mange penge at have retspsykiatriske patienter ind-

skrevet på psykiatriske afdelinger. Alene i 2017 faldt der

767 nye foranstaltningsdomme, og næsten hver tiende

sengeplads på de almindelige psykiatriske afdelinger er

nu belagt med en retspsykiatrisk patient.

I januar 2019 offentliggjorde Retspsykiatrisk Klinik, som

hører under Justitsministeriet, og regionerne en foruroli-

gende undersøgelse af retspsykiatrien

. Undersøgelsens

formål var at undersøge, hvorvidt utilstrækkelig behand-

ling vurderes at være en risikofaktor for kriminalitet be-

gået af mennesker med psykiske lidelser. I undersøgelsen

gennemgås 218 mentalerklæringer, hvor der anbefales

en psykiatrisk særforanstaltning, dvs. psykiatrisk behand-

ling i stedet for almindelig straf. Rapporten vurderer, at

74 pct. af de personer, der er blevet mentalundersøgt,

har fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling, at 50 pct.

har fået utilstrækkelig social støtte, og at 88 pct. af de

mentalundersøgte, som havde et kendt misbrug, har

fået utilstrækkelig misbrugsbehandling. Undersøgelsen

understøtter dermed, at utilstrækkelig behandling af

mennesker med psykiske lidelser er en risikofaktor for

kriminalitet. Det er resultater, som bør kalde på omgå-

ende handling.

Rådet for Socialt Udsatte har længe ønsket sig, at rege-

ringen nedsatte et ekspertudvalg, som skulle analysere

det retspsykiatriske område og komme med forslag til,

hvordan man kan nedbringe det alt for høje antal rets-

psykiatriske patienter. Derfor var det også med glæde,

Rådet kunne konstatere, at det fremgik af regeringens

psykiatriplan

, som blev lanceret i efteråret 2018, at der

vil blive nedsat en arbejdsgruppe, der skal analysere

det retspsykiatriske område. Derfor må det undre, at en

sådan arbejdsgruppe endnu ikke har afrapporteret, og at

centrale aktører på psykiatriområdet end ikke er blevet

inviteret til at bidrage.

36 Retspsykiatrisk Klinik, Justitsministeriet (2019): Er der en sammenhæng mellem behandling/støtte af psykisk syge og kriminalitet?

37 Regeringen (2018): Vi løfter i fællesskab, En samlet handlingsplan for psykiatrien frem mod 2025

FIGUR 1.10: ANTAL FORANSTALTNINGSDOMME OVER TID

1000

800

600

400

200

2000

Kilde:

Danmarks Statistik, statistikkode: STRAF 40

2009

2017

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FIGUR 1.11: OFRE FOR KRIMINALITET PR. 1.000 BEBOERE PÅ

SOCIALPSYKIATRISKE BOTILBUD

Personfarlig

kriminalitet

Øvrig

kriminalitet

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Kilde:

Institut for Menneskerettigheder: Vold og trusler på botilbud, 2019

Note:

Kriminalitet er defineret som anmeldelser, der vedrører et strafbart indhold, hvor et offer indgår. Personfarlig kriminalitet

inkluderer voldsepisoder, trusler, røveri, og seksuelle forbrydelser. Øvrig kriminalitet inkluderer alle andre kriminelle forhold som

tyveri eller hærværk

VOLD OG TRUSLER PÅ BOTILBUD

RAMMER OGSÅ BEBOERE

De seneste år har der været stort fokus på vold og trusler

mod personale på socialpsykiatriske botilbud. I efteråret

2016 kom der, oven på en række tragiske drab på med-

arbejdere, en handlingsplan fra regeringen og satspulje-

partierne til forebyggelse af vold på botilbud. Handlings-

planens største nyskabelse var etablering af 150 pladser

på en ny type specialiserede socialpsykiatriske afdelinger

for patienter med svære psykiske lidelser og sociale

problemer, som blev vurderet farlige og uforudsigelige.

Oprettelsen af afdelingerne blev vedtaget i juni 2017, og

der blev afsat 400 millioner kr. til at etablere de 150 nye

pladser, som skulle stå klar i løbet af 2018. Men patienter-

ne lod vente på sig, og pladserne blev langtfra udnyttet

i det forventede omfang. Det var baggrunden for, at det

i marts 2019 blev besluttet at lempe visitationskriteri-

erne, så flere forhåbentlig nu kan få glæde af pladserne.

Det er vigtigt, at afdelingerne kommer i gang med at

levere den specialiserede behandling til de mest udsatte

psykiatribrugere, som det var meningen – herunder især

behandling til personer med dobbeltdiagnoser.

38 Institut for Menneskerettigheder (2019): Vold og trusler på botilbud

Institut for Menneskerettigheder satte imidlertid i marts

2019 fokus på et hidtil overset problem, nemlig at bebo-

ere på botilbud i vidt omfang også er udsat for vold og

trusler. Undersøgelsen

Vold og trusler på botilbud

viser,

at andelen af ofre for personfarlig kriminalitet blandt

beboere på botilbud er mere end fordoblet i perioden

2007-2016. Desuden registreres det enkelte offer som

udsat for stadig flere personfarlige hændelser. Dette skal

ses i sammenhæng med, at den danske befolknings

risiko for at blive udsat for vold de seneste tre årtier har

været uændret eller svagt faldende.

Beboere på socialpsykiatriske botilbud befinder sig

i en sårbar situation, og det forhold, at offentlige

myndigheder har kompetencen til at visitere borgere

til botilbuddene gør, at der også må være et skærpet

ansvar for at forhindre og gribe ind over for vold mod

beboerne. Mangel på ressourcer på socialpsykiatriske

tilbud – og i øvrigt også i behandlingspsykiatrien –

går ikke kun ud over medarbejderne, men i meget høj

grad også de mennesker med psykiske lidelser, som

har brug for hjælp.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SOCIALT UDSATTE HAR

BRUG FOR EN LANGT MERE

HELHEDSORIENTERET INDSATS

Socialt udsatte har behov for en langt mere helheds-

orienteret indsats end den, kommunerne leverer i dag.

Dette er der heldigvis også politisk fokus på i øjeblikket.

Alle Folketingets partier undtagen Enhedslisten indgik

i december 2018 en aftale om en helhedsorienteret

indsats til borgere med komplekse sociale problemer.

Der arbejdes på at udforme en ny hovedlov, som skal

sætte rammerne for sådan en indsats. I første omgang

er der lagt op til, at loven skal gælde for personer, der

har et potentiale i forhold til arbejdsmarkedet. Rådet for

Socialt Udsatte mener naturligvis, at loven skal gælde

for alle – ikke mindst de allermest udsatte, fx hjemløse,

over for hvem kommunernes indsatser p.t. lader meget

tilbage at ønske.

Der er talrige eksempler på, at indsatserne over for

socialt udsatte falder til jorden pga. manglende sam-

arbejde mellem kommunernes forvaltninger. Rådet for

Socialt Udsatte udgav i marts 2019 en undersøgelse

om benspænd i hjemløseindsatsen

(se kap. 3), som

peger på manglende samarbejde i kommunen som en

af de største forhindringer for at forebygge og afhjælpe

hjemløshed.

Der er brug for en helhedsorienteret indsats, som har

borgeren i centrum med de ønsker og behov, borgeren

har. Der er brug for, at sagsbehandlere i kommunerne har

en bred viden om sociale problemer og muligheder efter

den sociale lovgivning, at de lytter til borgeren, tager

sig tid til at vurdere sagen ordentligt og samarbejder på

tværs af forvaltninger. Derfor er der også potentiale i afta-

len om en helhedsorienteret indsats, og Rådet for Socialt

Udsatte har deltaget i drøftelserne om en udmøntning af

denne i regi af Finansministeriet.

39 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

STORT POTENTIALE FOR AT

FORBEDRE RETSSIKKERHEDEN

FOR SOCIALT UDSATTE

Borgernes retssikkerhed på det sociale område skal

forbedres. Det har Rådet for Socialt Udsatte argumen-

teret for i lang tid. Derfor er det glædeligt, at der nu

oprettes en ny uafhængig retssikkerhedsgruppe med

forankring i Ankestyrelsen, som skal undersøge nogle

af de forhold, som har betydning for borgernes retssik-

kerhed. Gruppen skal se nærmere på retssikkerheden

på udvalgte områder af kommunernes praksis. Det kan

danne grundlag for ændringer af praksis, som forhå-

bentlig vil styrke borgernes retssikkerhed på det sociale

område – det er meget tiltrængt.

Den nye retssikkerhedsgruppe er et resultat af aftalen om

satspuljen for 2019-2022, hvor der blev afsat 12 millioner

kr. til at styrke retssikkerheden. Gruppen starter efter

planen sit arbejde i efteråret 2019.

PROSTITUTION

– ET KOMPLICERET FELT

I foråret 2019 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe,

som skulle afklare de juridiske rammer for prostitutio-

nen i Danmark og komme med anbefalinger til mulige

lovgivningsmæssige modeller. Arbejdsgruppen skulle

derudover komme med anbefalinger til en forbedret

indsats, der sikrer en vej ud af prostitution. Rådet for

Socialt Udsatte var inviteret til at bidrage med erfaringer

til arbejdsgruppen.

Efter straffeloven er det strafbart at drive virksomhed

med, at en anden mod betaling har seksuelt forhold til

en kunde (rufferi). Herudover er der ikke en særlig lov-

givningsmæssig regulering af prostitution. Personer, der

sælger seksuelle ydelser, skal registrere sig som selvstæn-

digt erhvervsdrivende, og indtægten herfra er skatteplig-

tig. Prostitution er imidlertid ikke et anerkendt erhverv,

og man er ikke omfattet af ordninger på arbejdsmarke-

det som fx arbejdsløshedsordninger, sygedagpenge mv.

Der er lovgivningsmæssigt tale om et kompliceret felt

med mange interesser og mange holdninger. Blandt

fagpersoner på det sociale område er der meget delte

meninger om, hvorvidt køb og salg af sex i det hele taget

er et problem, og hvad man i så fald bør gøre ved det.

Derudover er der både skattemæssige, strafferetlige,

arbejdsretlige og udlændingeretlige implikationer. Det

er således en uhyre vanskelig opgave at finde en juridisk

model, som tager højde for de mange forhold, der gør

sig gældende.

Rådet har ikke selv haft en samlet diskussion om pro-

stitutionsområdet og behovet for regulering, og der er

givetvis delte holdninger i Rådet. Rådet er dog enige om,

at det er vigtigt, at man i dette arbejde ikke glemmer de

mest udsatte, som ikke har alternativer til prostitution, og

hvis liv er præget af svære problemer som fx hjemløshed,

fattigdom, psykisk sygdom, misbrug mv.

SOCIALT UDSATTES SITUATION

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FN’S VERDENSMÅL #3 –

SUNDHED OG TRIVSEL – SIKRE

ET SUNDT LIV FOR ALLE OG

FREMME TRIVSEL FOR ALLE

ALDERSGRUPPER

Mål #3 har til formål at sikre et sundt liv og

fremme trivsel. I Danmark halter socialt ud-

sattes sundhed og trivsel gevaldigt efter den

resterende befolknings. Delmålet om

forebyg-

gelse og behandling af stofmisbrug, herunder

narkotikamisbrug og skadelig brug af alkohol,

skal styrkes

lader også meget tilbage at ønske i

Danmark. Rådet for Socialt Udsattes forslag på

området kan være afsæt for at iværksætte om-

fattende forbedringer på sundhedsområdet i

Danmark på alle niveauer og for alle patient-

grupper inkl. socialt udsatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SKAL VÆRE FOR ALLE

Selvom der i Danmark formelt er lige adgang til lægebe-

søg, hospitalsbehandling osv., er der desværre ikke en

tilsvarende lighed i sundhed (se også kapitel 1). Sund-

hedsvæsenet er altså ikke på samme måde tilgængeligt

for socialt udsatte som for resten af befolkningen. Det er

en af hovedkonklusionerne i rapporten

Socialt udsat-

tes mødes med sundhedsvæsnet

, som Rådet for Socialt

Udsatte udgav i april 2019.

SUNDHED

På den baggrund mener Rådet for Socialt Udsatte, at

det er helt afgørende, at socialsygeplejerskeordningen

udbredes til alle akuthospitaler. Det er også vigtigt,

at kapaciteten i ordningerne øges, så der er dækning

i ferier og i aften- og nattetimer, samt at ordningen

fortsat udvikles.

Behov for rummelighed i sundhedsvæsenet

Rapporten viser, at socialt udsatte har svært ved at leve

op til de forventninger og krav, som de mødes med, når

de søger hjælp hos lægen eller på hospitalet. Samtidig

risikerer socialt udsatte i mødet med sundhedsperso-

nalet at føle sig stigmatiseret og diskrimineret på grund

af deres udsathed. Rapporten understreger, at diskri-

minationen hverken sker intentionelt eller systematisk,

men i stedet er et produkt af flere forhold, herunder

at sundhedsvæsenet er presset og mangler overskud

til en grundlæggende forståelse for socialt udsattes

livssituation og vilkår. Det understreger vigtigheden af,

at man i sundhedsvæsenet skal gøre en ekstra indsats

for at rumme socialt udsatte patienter, så de kan få den

hjælp, de har brug for og ret til, uanset om de også

har en psykisk lidelse, et misbrug eller andre sociale

problemer. Her spiller socialsygeplejersker en vigtig

rolle i forhold til at ændre kulturen og øge forståelsen.

Socialsygeplejersker er samtidig med til at koordinere

og tolke mellem socialt udsatte og resten af sundheds-

personalet. Socialsygeplejersker spiller sammen med

gadesygeplejersker ifølge rapporten en afgørende rolle

i de tilfælde, hvor socialt udsatte oplever mødet med

sundhedsvæsenet som positivt.

Målrettede sundhedsindsatser

fungerer som sikkerhedsnet

For mange socialt udsatte kan målrettede og særlige

sundhedstilbud som fx

SundhedsTeam

i København

i lange perioder være den eneste kontakt med et

sundhedstilbud. Ifølge rapporten skyldes dette bl.a., at

negative oplevelser med det almene sundhedsvæsen

kan betyde, at socialt udsatte helt fravælger at opsøge

behandling der.

Det kan desuden være svært for socialt udsatte at

komme i kontakt med en praktiserende læge, hvis de

ikke ved, hvem deres praktiserende læge er, eller hvis

de opholder sig geografisk langt væk fra egen læge.

De særlige sundhedstilbud er derfor afgørende, fordi de

i praksis er det nederste sikkerhedsnet i samfundet, når

det drejer sig om sundhed. Af den årsag er det vigtigt, at

disse tiltag fortsat styrkes og prioriteres, så også socialt

udsatte, som ikke søger hjælp hos egen læge eller på

hospitalet, kan få hjælp.

En styrket indsats for mennesker

med dobbeltdiagnoser

Socialt udsatte, som både har en psykisk lidelse og

et samtidig misbrug af stoffer eller alkohol, er særligt

udsatte, hvad angår sundhed. Denne gruppe af patienter

40 Pedersen, Pia Vivian (2019): Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet,

for Rådet for Socialt Udsatte

SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

DIALOG- O

TS I N P U T T

RÅDE

S ARBE JDE

LSESFORU

I N D D R AG E

MMER FOR

MT I D E N S R

OM FRE

NDPLE JEN

VOKSENTA

e foreslog

ocialt Udsa

Rådet for S

ember 201

i sept

ng ved at

ndbehandli

adgang til ta

heder, der

atte borgere

ke vanskelig

kis

est socialt u

tandlæge-

erunder psy

s adgang til

roblemer, h

at sikre de m

•

l service, gra

med sociale

lov om socia

ive borgere

n for afsnit V

i målgruppe

lejekort”)

ocialt tandp

d at tandbe

t ”s

emidlede ve

handling (e

landt mindre å kontanthjælpsydelse

dsundhed b

gge dårlig ta gøres gratis for persone

• at foreby

nde kom-

0.000 k

og behandle te ”Her-

dling op til 1

han

et opsøgen

(den såkald

s til at have

rpligte

ialt udsatte

unerne fo

mme soc

• at komm plejetilbud, som kan ru

munalt tand

levmodel”)

økonomisk

sser, støttes

tutionsbe-

tandbu

oner i substi

lige tilbud, fx

• at frivil

ndtjek til pe

, halvårlige ta

s obligatoris

t der indføre

• a

etadon.

ndling, fx m

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

med dobbeltdiagnoser har behov for behandling i både

psykiatrien og i misbrugsbehandlingen samtidig. Erfaring

viser, at psykiatrien og misbrugsbehandlingen har store

udfordringer i forhold til at samarbejde om at hjælpe

patienter med dobbeltdiagnoser. Begge steder er man

specialiseret inden for sit eget område og har ikke blik for

den kompleksitet, der opstår, når patienten både har en

psykisk lidelse og et misbrug. Patienter risikerer at blive

afvist af psykiatrien med henvisning til, at patienten først

skal søge behandling hos misbrugscenteret. Misbrugs-

centrene mener dog ofte ikke, at de kan give patienten

den optimale behandling, da brugen af stoffer eller

alkohol kan være et forsøg på selvmedicinering af den

psykiske lidelse. Konsekvensen af det manglende samar-

bejde mellem psykiatrien og misbrugsbehandlingen er,

at patienter med dobbeltdiagnoser langt fra altid får den

hjælp, de har behov for. Hertil kommer, at misbrugsbe-

handling og psykiatrien er placeret i to forskellige lovgiv-

ninger (henholdsvis serviceloven og sundhedsloven). An-

svaret for misbrugsbehandlingen ligger i kommunerne,

mens ansvaret for behandlingspsykiatrien er placeret i

regionerne. Koordinering og samarbejde mellem de to

indsatser kræver forhandlingsvilje og smidighed fra kom-

muner og regioner – noget som ofte er vanskeligt pga.

forskellige faglige traditioner, forskellige budgetmæssige

prioriteringer mv.

Situationen er uholdbar, og indsatsen for patienter med

dobbeltdiagnose bør derfor opprioriteres betydeligt. Det

kan ske ved etablering af specialiserede behandlings-

pladser i psykiatrien og ved et mere fleksibelt samar-

bejde mellem kommune og region, fx ved fremskudt

stuegang på herberger, misbrugscentre og andre steder,

hvor socialt udsatte opholder sig.

Tandbehandling er en stor udgift

Tandsundhed er et af de sundhedsområder, hvor socialt

udsatte er hårdest ramt sammenlignet med den almene

befolkning. Det fremgår af rapporten SUSY UDSAT 2017,

som Rådet for Socialt Udsatte udgav i 2018, at omkring

42 pct. af socialt udsatte har mindre end 20 tænder til-

bage. I den almene befolkning er tallet kun fem pct. Her

er tale om en voldsom forskel i sundheden.

En af hovedårsagerne er, at tandpleje og behandling

udgør en stor økonomisk udgift for socialt udsatte. Den

nuværende lovgivning giver socialt udsatte mulighed

for at søge tilskud til behandling

, men det forudsætter

kendskab til reglerne samt tilstrækkeligt med overskud

og evne til at opsøge kommunen med henblik på at få

hjælp. I praksis betyder det, at mange socialt udsatte

fravælger at søge behandling hos tandlægen. Rådet har

siden sommeren 2018 siddet med i et dialog- og inddra-

gelsesforum for arbejdet med nye rammer for voksen-

tandplejen under Sundhedsministeriet. I den forbindelse

har Rådet indsendt en række forslag, som tilsammen

skal gøre tandpleje og -behandling mere tilgængelig for

socialt udsatte (se faktaboks).

Hepatitis C

Hepatitis C-virus (HCV) er en sygdom, som primært er

udbredt blandt socialt udsatte og særligt dem, der har

et stofmisbrug. Det vurderes, at et sted mellem 56 pct.

og 75 pct. af denne gruppe lever med kronisk HCV

Sygdommen angriber leveren og kan på sigt have alvor-

lige følger som fx skrumpelever, leversvigt, leverkræft og

død. Det var derfor en positiv nyhed, da Medicinrådet i

sommeren 2018 meldte ud, at alle med kronisk HCV fra

november 2018 skulle tilbydes behandling

. Tidligere

havde der pga. prisen på behandling været opstillet en

række krav og forudsætninger, som den HCV-smittede

skulle leve op til for at kvalificere sig til behandling.

De nye regler betyder, at den store opgave fremover vil

være at lave opsøgende screeningsarbejde. I dag er ca.

7.000 smittede identificeret, mens det faktiske antal smit-

tede vurderes at være op i mod 20.000

. Rådet for Socialt

Udsatte anbefaler derfor, at man igangsætter opsøgende

indsatser med udgangspunkt i

Shared Addiction Care

Copenhagen

(SACC)-modellen og projekter som

Ud af

C’eren,

som drives af Brugernes Akademi. Erfaringer fra

begge projekter har vist, at screening, test og efterføl-

gende behandling fungerer bedst, når det gøres lokalt,

hvor målgruppen allerede befinder sig, og hvor indsat-

sen er designet specifikt til at nå ud til målgruppen.

Økonomiske barrierer

En stor udfordring for socialt udsatte er, at de ofte ikke

har råd til købe den medicin, som de behøver for at gen-

nemføre deres behandling. En begrænset økonomi bety-

der, at medicin let bliver prioriteret fra til fordel for andre

udgifter til fx mad, husleje, alkohol eller stoffer. Manglen

på medicin kan føre til, at det erstattes med rusmidler

i et forsøg på selvmedicinering. Det kan forværre eller

medvirke til at fastholde socialt udsatte i udsathed.

Det er vigtigt, at økonomiske barrierer ikke medvirker til

at fastholde socialt udsatte i udsathed. Det skal derfor

sikres, at socialt udsatte tilbydes den fornødne hjælp,

når det gælder betaling af lægeordineret medicin. Den

nuværende tilskudsordning er ikke tilstrækkelig. I stedet

skal der laves en ny model, som sikrer, at socialt udsatte

ikke fravælger medicin af økonomiske hensyn.

Enten efter §§ 82 og 82a i lov om aktiv socialpolitik eller § 14 i lov om social pension

Sundhedsstyrelsen (2017): Narkotikasituationen i Danmark 2017

Medicinrådet (2018): Alle med kronisk hepatitis C skal behandles

Christensen, PB, Hay, G, Jepsen, P, Omland, LH, Just, SA, Karup HB, Weis, N, Obel, N & Cowan, S (2012) “Hepatitis C prevalence in Denmark – an

estimate based on multiple national registers”, BMC Infectious Diseases 12:178

SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT

der skal være socialsygeplejersker på alle akuthospitaler

socialt udsatte skal sikres lægeordineret medicin –

herunder bør der særligt arbejdes på tilskudsordninger

for personer på kontanthjælp

der skal være bedre hjælp til personer med

dobbeltdiagnoser, fx ved fremskudt stuegang

der skal være bedre muligheder for, at udsatte kan få

gratis tandbehandling.

FORSLAG

SUNDHED SKAL VÆRE FOR ALLE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ

RET TIL ET HJEM

Opsøgende hjemløseindsatser i forhold til såkaldte

”sofasurfere”, dvs. hjemløse, der ikke er brugere af

institutioner (§110-boformer, psykiatriske hospitaler,

kriminalforsorg mv.)

Unge, som vurderes at være i risikogruppen for at

ende i hjemløshed, skal tilbydes en forbyggende

indsats. Særligt fokus bør gives unge, der har været

anbragt

Antallet af hjemløse i Danmark er steget støt siden 2009.

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd talte ved seneste hjemløsetælling i 2017

6.635

hjemløse personer – en stigning på 33 pct. siden 2009.

Især hjemløsheden blandt unge er inde i en alvorlig

udvikling, hvor der er kommet 1.200 flere hjemløse unge

siden 2009. Dette på trods af en national hjemløsestra-

tegi til bekæmpelse af hjemløshed, som løb fra 2009-

2013.

I Norge har de derimod knækket hjemløsekurven,

især igennem en helhedsorienteret indsats og en aktiv

social boligpolitik med fokus på billige boliger.

Borgere, der bliver hjemløse, kæmper ofte med kom-

plekse sociale problemer såsom misbrug, psykiske

lidelser og fattigdom, da de ofte er langt fra arbejdsmar-

kedet og måske modtager en af de meget lave offent-

lige ydelser. Manglende betalingsevne er en væsentlig

bagvedliggende faktor for hjemløshed i Danmark. Der er

akut mangel på billige boliger, især i de store byer, med

en husleje på 3.200 - 4.000 kr. pr. måned, som oftest er

til at betale for modtagere af kontanthjælp. Der bliver

desværre slet ikke bygget billige boliger nok i Danmark

i disse år, og det er med til at underminere

housing-first-

tilgangen inden for hjemløseindsatsen. Det er svært util-

fredsstillende, da man fra internationale undersøgelser

ved, at netop det at få en bolig kan være med til at skabe

en stabil livssituation, der kan få socialt udsatte videre i

deres liv med fx job, misbrugsbehandling mv.

Det er ikke nok at hjælpe hjemløse ud af hjemløshed.

Forebyggelse af hjemløshed er altafgørende og kan fx

ske via følgende indsatser:

Samarbejdet mellem kommuner og kriminalforsor-

gen, regionspsykiatri og somatisk sygehusvæsen skal

styrkes, så ingen løslades eller udskrives til gaden.

Det kunne fx være gennem udbredelse af Køreplan

for God Løsladelse og udskrivelsesmentorer

Mere hjælp og støtte bør gives hjemløse, der kom-

mer i bolig, med henblik på at forhindre, at de igen

ender i hjemløshed. Kommunerne burde tilbyde en

”boligpakke”, som hjælper med depositum, husleje-

betaling, inventar mv.

Housing first

og bostøttemulig-

hederne i det regi skal desuden udnyttes fuldt ud.

Benspænd i mødet med systemet

Rådet for Socialt Udsatte har i 2018 fået udarbejdet rap-

porten

Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse

borgere.

Rapporten påpeger flere problemer i mødet

mellem den hjemløse og systemet, som i værste tilfælde

kan være med til at fastholde borgeren i hjemløshed.

Der mangler især en helhedsorienteret og koordine-

ret indsats mellem de offentlige myndigheder, når en

hjemløs møder systemet. Fx er der talrige eksempler på,

at socialforvaltning og jobcenter ikke får koordineret

med hinanden. Det kan komme til at koste den hjemløse

dyrt i tabt kontanthjælp, hvis jobcenteret sanktionerer

borgeren ved at trække ham/hende i kontanthjælp.

45 VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2017): Hjemløshed i Danmark 2017

46 Socialstyrelsen (2013): Hjemløsestrategien, afsluttende rapport

47 Analyse & Tal for Rådet for Socialt Udsatte (2018): Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ RET TIL ET HJEM

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Mangel på kommunikation i øjenhøjde og med borge-

ren i centrum er en anden velkendt problematik, der kan

gøre samarbejdet mellem den hjemløse og systemet

svært. Mange hjemløse har ikke adgang til en computer

med internetopkobling og kan derfor overse vigtig digi-

tal post fra kommunen. Desuden er der mange hjemløse,

der ikke føler sig mødt og set af systemet og derfor

mister tilliden.

Spørgsmålet om opholds-, handle-, og betalingskom-

mune fylder også meget i analysen af benspænd. Hjem-

løse oplever at havne i limboet mellem to kommuners

uenigheder om, hvilken kommune den hjemløse hører til.

Det hindrer processen med at finde en bolig, der hvor den

hjemløse er motiveret for at bo, og de nuværende regler

betyder, at hjemløse ofte bliver stavnsbundet til at skulle

have hjælp fra den kommune, hvor de har folkeregister-

adresse. Uklarheder fører også nogle gange til, at kom-

muner skubber den hjemløse frem og tilbage imellem sig,

så der ikke kommer gang i arbejdet med at hjælpe den

hjemløse i egen bolig. I forbindelse med sådanne uenig-

heder er der eksempler på, at den hjemløse ender med at

skulle dokumentere sit ophold i en given kommune.

Undersøgelsen om benspænd i hjemløseindsatsen er

et af Rådet for Socialt Udsattes input til Socialstyrelsens

arbejde med at lave nationale retningslinjer på hjemløse-

området. Retningslinjer, der skal guide indsatserne ude i

kommunerne, så der opnås en mere ensartet og effektiv

indsats til gavn for borgerne.

Animationsfilm om benspænd

Rådet for Socialt Udsatte mener, at der ligger en væsent-

lig samfundsopgave i at formidle, hvorfor nogle borgere

bliver ramt af hjemløshed. Derfor har Rådet fået udviklet

tre animationsvideoer om tre forskellige benspænd i

hjemløseindsatsen, som kan ses på Rådets hjemmeside,

Facebookside og Twitter.

Det er et samfundsansvar at knække

hjemløsekurven

Hjemløshed er et komplekst fænomen, og borgere,

der rammes af hjemløshed, er nogle af samfundets

mest socialt udsatte. Så meget desto større er ansvaret

for at hjælpe mennesker ud af hjemløshed – alle har

ret til et hjem.

FN’s verdensmål #11 om bæredygtige byer og lokalsam-

fund taler specifikt om retten til en sikker og billig bolig i

et inkluderende lokalsamfund.

Den målsætning lever Danmark desværre langt fra op til

anno 2019, og udviklingen går den forkerte vej.

Rådet for Socialt Udsatte mener, at det er et samfundsan-

svar at knække hjemløsekurven, og at det haster med at

komme i gang med indsatser, der virker.

Der er brug for helhedsorienteret lovgivning

En anden hovedpointe i Rådet for Socialt Udsattes rap-

port er, at lovgivningen på hjemløseområdet er kom-

pleks, og at det derfor kan være svært for sagsbehand-

lere i forskellige kommunale forvaltninger at levere en

helhedsorienteret indsats.

Finansministeriet arbejder i øjeblikket på at udarbejde

en hovedlov om helhedsorienteret indsats som ud-

møntning af den politiske aftale fra december 2018 om

helhedsorienteret indsats

. Målet er, at borgere med

behov for indsatser efter flere forskellige love på social-

og beskæftigelsesområdet skal have ret til at få lavet én

samlet plan for hjælp i stedet for flere forskellige planer i

forskellige kommunale sammenhænge. Det er et absolut

nødvendigt arbejde, hvis der skal skabes en sammen-

hængende og effektiv indsats med borgeren i centrum.

Som det er nu, bruger udsatte borgere med meget få

ressourcer en masse energi på mødet med det offentlige

system og får ofte fortvivlende få resultater ud af deres

anstrengelser. Det er med til at fastholde mennesker i

hjemløshed, og det kan et samfund som det danske ikke

være bekendt.

48 Regeringen (2018): Aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om ram-

merne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT

reglerne i retssikkerhedsloven om opholds-, handle- og

betalingskommune ændres, så de ikke hindrer eller

forsinker hjælpen til hjemløse

kommuner med flere end 50 hjemløse skal pålægges at

indsende forebyggelsesplaner til Socialministeriet hvert

andet år. Der skal opstilles målbare krav til kommunernes

indsatser fra centralt hold.

FORSLAG

FN’S VERDENSMÅL #11 –

BÆREDYGTIGE BYER OG

LOKALSAMFUND – GØR

BYER, LOKALSAMFUND OG

BOSÆTTELSER INKLUDERENDE,

SIKRE, ROBUSTE OG

BÆREDYGTIGE

Mål #11 har bl.a. til formål at sikre alle adgang til

en egnet og sikker bolig til en overkommelige

pris, og at byudviklingen skal være mere inklu-

derende. Hjemløsekurven er stigende i Dan-

mark og har været det i en årrække, ligesom

byudviklingen har bevæget sig i en retning,

hvor der gås langt for at indrette byrummet

ekskluderende – med fx krumme bænke med

armlæn, der skal forhindre hjemløse i at sove

på dem. Der er altså brug for at sætte mere

massivt ind, og hvis Rådet for Socialt Udsattes

forslag tages op politisk og realiseres, kan de

bidrage til opfyldelsen af FN’s verdensmål #11.

KNÆK KURVEN – HJEMLØSE HAR OGSÅ RET TIL ET HJEM

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

VANSKELIG START FOR

DET SOCIALE FRIKORT

Desværre har det vist sig, at myndighederne slet ikke

har været klar til få det sociale frikort ud over rampen

ved årsskiftet.

Ligesom det gælder for de fleste andre mennesker, vil

langt de fleste socialt udsatte gerne bidrage til et fælles-

skab, herunder også være en del af et arbejdsfælleskab.

Derfor har Rådet for Socialt Udsatte længe efterspurgt

muligheder for, at mennesker, der er langt fra arbejds-

markedet, får et økonomisk incitament til at arbejde

på vilkår, de kan leve op til. Med de gældende regler

for modregning i fx kontanthjælp er tilskyndelsen til at

arbejde få timer meget ringe.

Det sociale frikort giver indehaveren af frikortet mu-

lighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. år uden

fradrag i kontanthjælp, boligstøtte, førtidspension

mv. Ideen til det sociale frikort er kommet fra udsatte

borgere selv, og med støtte fra et stort flertal i Folketin-

get er der længe blevet arbejdet på en model, som nu

er lanceret. Frikortet er blevet vedtaget som en toårig

forsøgsordning, der trådte i kraft ved årsskiftet.

Rådet bakker kraftigt op om ordningen, og for at

hjælpe det sociale frikort godt fra start har Rådet fået

Cabi til at udarbejde et inspirationskatalog

til, hvor-

dan kommunerne bedst muligt kan implementere det

sociale frikort.

Forsøgsordningen må forlænges

Forsøgsordningen trådte i kraft 1. januar 2019, men

Socialstyrelsens vejledninger blev først sendt ud i slut-

ningen af april. I mange kommuner er arbejdet med at

finde ud af, hvordan ansøgninger om et socialt frikort

skal behandles, først startet lang tid efter, ordningen

er trådt i kraft. Det betyder, at der er meget få, der i de

første måneder af 2019 har haft mulighed for at søge

om et frikort, og endnu færre har fået det tildelt. I alt

var der 1. april, tre måneder efter ordningen trådte i

kraft, kun udstedt 190 frikort og bare 9 personer, der

havde taget et frikort i brug

. Forventningen er, at ca.

4.000 personer hvert år skal visiteres til og gøre brug

af ordningen. Men nølen fra kommunerne betyder, at

der er meget lang vej igen, før frikortet for alvor kan

komme socialt udsatte til gavn.

Cabi for Rådet for Socialt Udsatte (2019): Socialt frikort til socialt udsatte – Inspirationskatalog til kommunernes implementering af forsøget med

socialt frikort

A4 Medier (15. apr. 2019): Socialt frikort koster millioner: Kun ni udsatte borgere benytter det

VANSKELIG START FOR DET SOCIALE FRIKORT

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Ordningen koster 45 millioner kr., hvoraf en betydelig

andel allerede er brugt på at udvikle et IT-system til

administration, og med den snublende start er en for-

søgsperiode på kun to år alt for kort tid til at afprøve det

sociale frikort. Derfor anbefaler Rådet for Socialt Udsatte,

at forsøgsperioden forlænges til fire år.

Udover at sikre de administrative rammer er det nødven-

digt, at kommunerne er aktive med at udbrede infor-

mation og lave opsøgende indsatser for at få engageret

virksomhederne i lokalområdet. Det er også vigtigt, at

personalet på sociale tilbud kender til ordningen og kan

hjælpe borgerne med at få kontakt til virksomheder.

For at sikre kommunernes incitament til at bruge

ordningen vil det være en fordel, hvis Socialstyrelsen

sikrer gode vejledninger og evt. halvårligt offentliggør

en oversigt over, hvor mange frikort hver kommune har

visiteret til.

Kommunerne på banen

Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse viser, at det so-

ciale frikort rummer gode muligheder for både brugere

og virksomheder. Men den viser også, at det kræver en

stor indsats fra kommunerne at få realiseret potentialet.

For både socialt udsatte og virksomheder er det helt

afgørende, at ordningen er så ubureaukratisk som over-

hovedet muligt. Det gælder ikke mindst i forbindelse

med visitationen, hvor kommunerne med fordel kan

forhåndsvisitere de borgere, de allerede kender, som er

berettiget til frikort. På den måde slipper socialt udsatte

for selv at skulle ansøge, hvilket i sig selv kan være en

barriere for mange udsatte, der har dårlige erfaringer

med sagsbehandling i kommunen.

Cabi for Rådet for Socialt Udsatte (2019): Socialt frikort til socialt udsatte – Undersøgelsesrapport i forbindelse med forsøget med socialt frikort

sordning i

m en forsøg

rt er indført

le proble-

sociale friko

ærlige socia

frikort:

Det

tanthjælp,

ersoner me

det sociale

trukket i kon

frikort kan p

ed et socialt

uden at bliv

9 og 2020. M 00 kr. om året skattefrit

201

p til 20.0

mer tjene o

an f.eks. være

oligstøtte m

lemer. Det k

spension, b

førtid

le prob

r ellers er

ære folk, de

særlige socia

ere, der har

eder. Det vil

ppen er borg ller psykiske vanskeligh

Målgru

, misbrug e

hjemløshed

eller tjent

rkedet.

uddannelse

a arbejdsma

langt fr

været unde

et og på

an ikke have

l være ustøtt

åm

ska

ndt frikort m r det seneste år. Jobbet

or at få tilke

visitationen

0 kr. inden fo unerne, der skal stå for

0.00

mere end 1

er komm

at virksom-

e vilkår. Det

ulighed for

almindelig

frikort er en

ing, lettere

Det sociale

f- og pålæsn

tte med

ociale friko

n f.eks. være

socialt udsa

aver. Det ka

s med det s

tte

Job

somhe-

specifikke o

jde. At ansæ

plagt for virk

r kan få løst

ldende arbe

hede

r andet fore

gave for

det er derfo

rarbejde elle

vanskelig op

ssourcer, og

konto

r dog også re

e bliver en fo

e behjælpeli

frikort kræve agement. For at det ikk

socialt

somhedern

irk

fundseng

unerne er v

er med sam

gt, at komm

til et frikort.

r er visiteret

e, er det vig

ern

d personer,

virksomhed

i kontakt me

med at kom

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT

forsøgsordningen med socialt frikort udvides til fire år.

FORSLAG

FN’S VERDENSMÅL #8 –

ANSTÆNDIGE JOBS OG

ØKONOMISK VÆKST – FREMME

VEDVARENDE, INKLUSIV OG

BÆREDYGTIG ØKONOMISK

VÆKST, FULD OG PRODUKTIV

BESKÆFTIGELSE SAMT

ANSTÆNDIGT ARBEJDE TIL ALLE

Mål #8 har bl.a. til formål at sikre inklusiv vækst

og anstændigt arbejde til alle. Det sociale fri-

kort er et godt initiativ, der i sig selv understøt-

ter målet, men ordningens sløve start og den

korte forsøgsperiode hindrer ordningen, og

hæmmer bidraget til at opfylde verdensmålet.

Hvis Rådet for Socialt Udsattes forslag imple-

menteres, kan ordningens potentiale langt

bedre udfoldes og komme socialt udsatte til

gavn, så også de kan få en fod indenfor på

arbejdsmarkedet og dermed bidrage til opfyl-

delsen af FN’s verdensmål #8.

VANSKELIG START FOR DET SOCIALE FRIKORT

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF

Rådet for Socialt Udsatte har igennem længere tid haft

fokus på socialt udsattes retssikkerhed. I den forbindelse

er Rådet blevet særligt opmærksomt på, at mange so-

cialt udsatte har brug for støtte i kontakten med offent-

lige myndigheder.

En bisidder kan være afgørende, når man skal mødes

med kommunen eller andre offentlige myndigheder.

Mange socialt udsatte har et spinkelt netværk og har

ikke mulighed for at tage et familiemedlem, en kollega

eller en ven med som bisidder. Derfor er adgangen til

egentlige bisidderordninger vigtig for socialt udsatte.

Rådet gennemførte i 2018 undersøgelsen

Bisidderordnin-

ger for socialt udsatte

, som giver en karakteristik af de

bisidderordninger, der er tilgængelige for socialt udsatte,

herunder deres geografiske placering, kapacitet, organi-

sering og oplevede udfordringer.

Undersøgelsen bygger på kvantitativt materiale i form

af en spørgeskemaundersøgelse, som er besvaret af 92

organisationer, der tilbyder bisidning for socialt udsatte,

samt interviews med et mindre antal bisiddere og bru-

gere af bisidderordninger.

BISIDDERORDNINGER

netværk og -foreninger, 2) væresteder og sociale caféer

samt 3) rådgivninger. Derudover er de organiseret vidt

forskelligt, også på tværs af typer. Nogle ordninger fun-

gerer meget systematisk med konsekvent oplæring, fag-

lige retningslinjer, faste visitationsprocedurer mv., mens

andre er mere løse i deres struktur og har en bredere

fortolkning af opgaven som bisidder. Dertil kommer, at

en meget stor del af ordningerne har karakter af at være

uofficielle eller skjulte og fungere som en forlængelse

af øvrige aktiviteter, fx værestedsaktiviteter eller rådgiv-

ningsforløb.

Bisidderordningerne synes at have forskellige kvali-

teter, hvor nogle er meget strukturerede og formelt

tilgængelige for alle, mens andre har en god kontakt til

brugerne, er mere fleksible og er i stand til at identificere

og reagere på behovet for bisidning, uden at brugerne

nødvendigvis selv har set behovet.

Mismatch mellem udbud og behov

Der ser ud til at være et uudnyttet potentiale i visse

ordninger, mens andre ordninger har svært ved at følge

med behovet. Noget forenklet kan man sige, at der

findes nogle meget velstrukturerede og velkvalificerede

ordninger, som formelt er åbne for alle, men som formo-

dentlig ikke er ret kendte af socialt udsatte, mens der fin-

des nogle uofficielle ordninger, som har kontakt til dele

af målgruppen, men som opererer på et mere uformelt

grundlag og har begrænsede ressourcer til bisidderop-

gaverne. Der kan formodentlig være perspektiv i at skabe

tættere samarbejde mellem frivillige bisiddernetværk og

de organisationer, som har kontakt med socialt udsatte.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at det ikke er gratis at

udvikle og drive kvalificerede bisidderordninger – heller

ikke selvom bisidderne er frivillige. Derfor bør der være

midler til at sikre, at alle udsatte har mulighed for at få en

bisidder.

Bisidderne gør en stor forskel

Undersøgelsen tegner et billede af, at bisidderne gør en

stor forskel for det enkelte sagsforløb. Både brugere og

bisiddere fortæller om oplevelsen af, at sagerne glider

lettere, og at sagsbehandlerne taler pænere til brugerne,

når der er en bisidder med. Oplevelsen er også, at sam-

arbejdet mellem sagsbehandlerne og bisidderne som

regel er godt, og at sagsbehandlerne giver udtryk for, at

de er glade for, at bisidderne er med – ikke mindst fordi,

konfliktniveauet bliver lavere.

Bisidderordningerne er meget forskellige

Bisidderordninger for socialt udsatte er meget forskellige.

Overordnet falder 88 pct. af respondenterne i undersø-

gelsen inden for én af de tre typer: 1) Frivillige bisidder-

Rådet for Socialt Udsatte (2018): Bisidderordninger for socialt udsatte

SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF BISIDDERORDNINGER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

HVAD

gslovens § 8 står der: ”Dseenntere eller bistå af andrteil en anden, som heresfte

s n t

ER?

t i en sag, kan på ethvertetidigpruprkæsen-

s e

R EN BISID

, der er par

(…).” At lad

I forvaltnin dling lade sig repræ ger sit ansvar i sage den, der er part i en om,

år

han

en handle

man overd erimod én, der bist

sagens be

d den, sag

etyder, at

re b

r er d

ammen m

tere af and s vegne. En bisidde

øder mv. s

å en

deltager i

handler p

ntlige er ik

isidderen

d, at b

n det offe

ordet.

– typisk ve være den, der fører

der med, m nogen at tage med

e en bisid

ke selv ha

men uden

ret til at ta

oner, der ik

at alle har

r altså,

r til pers

Loven sige t tilbyde en bisidde

til a

forpligtet

nende,

let eller lig

ita

t, på hosp

dbyder

jobcentre

le på

erudover u en hjælp,

bisidder. D n dette er

l til en sam

er, der ska pårørende med som

jælp, me

ennesk

edlemme

e fleste m

age en

r bisidderh

inge

talende m dede

is at t

dsynligv

eholdt be

tientforen

vælger san eninger og visse pa fra, fordi den er forb om typisk er beman

for

aer, s

nter for

kåret

mange fag

rivate firm

egel er afs

epræsenta omi

tsr

atte som r

en række

e eller par

rlig økon

socialt uds es bisidderhjælp af

e bisidder

n vær

te pga. då

byd

betaling k

socialt uds

Endelig til

, der mod

rhjælp vil

dgivere

type bisid

af socialrå

ratis, er

så denne

r. Og

g som er g

deres kun

lt udsatte,

rnetværk,

fra.

e for socia

lle bisidde

e afskåret

ær

tilgængeli

nder form

normalt v

er, som er

ioner, heru

rganisat

rordning

De bisidde n række forskellige o esteder mv.

vær

fordelt ove diverse foreninger,

er,

rådgivning

VEM TILB

R H J Æ L P?

BISIDDE

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT

der centralt afsættes midler til, at frivillige sociale

organisationer kan tilbyde bisidderhjælp

forvaltningslovens § 7 om myndighedernes generelle

vejledningspligt ændres, så der udtrykkeligt indføres

en pligt for forvaltningen til at vejlede borgere med

særlige sociale problemer om retten til en bisidder, og

at borgeren, hvor det er muligt, orienteres om frivillige

sociale organisationer, som tilbyder kvalificerede

bisiddere.

FORSLAG

FN’S VERDENSMÅL #16 – FRED,

RETFÆRDIGHED OG STÆRKE

INSTITUTIONER – STØTTE

FREDELIGE OG INKLUDERENDE

SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG

TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE

EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG

INDDRAGENDE INSTITUTIONER

PÅ ALLE NIVEAUER

Mål #16 har bl.a. til formål at give alle adgang til

retssikkerhed. Ved at stille bisidderordninger til

rådighed for socialt udsatte er man med til at

sikre retssikkerheden for mennesker, der pga.

svære sociale problemer har brug for støtte til

at kommunikere med offentlige myndigheder.

Dermed vil Rådet for Socialt Udsattes forslag,

hvis de føres ud i livet, bidrage til at Danmark i

højere grad kan leve op til FN’s verdensmål #16.

SOCIALT UDSATTE HAR STOR GLÆDE AF BISIDDERORDNINGER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

LOKALE UDSATTERÅD

ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET

Igen i 2018 er der positivt nyt fra kommunerne om etab-

leringen af lokale udsatteråd. Rådet for Socialt Udsattes

årlige høring viser, at der nu er etableret 41 lokale udsat-

teråd mod 39 i 2017 – Glostrup og Struer kommuner

er kommet med – og samtidig er syv nye udsatteråd i

støbeskeen: Egedal, Frederikshavn, Kerteminde, Silke-

borg, Skanderborg, Stevns og Varde. Dertil kommer et

nyt regionalt udsatteråd i Region Hovedstaden, som

netop har påbegyndt sit arbejde. Det er ikke alene godt

nyt for socialt udsatte, men også for nærdemokratiet,

hvor rådene er med til at styrke forståelsen og dialogen

mellem kommunal- og regionspolitikerne og socialt

udsatte borgere.

De lokale udsatteråd gør en stor indsats for at tale socialt

udsatte borgeres sag og for at skabe større forståelse for,

at mennesker lever på forskellige måder i vores fælles

samfund. Udsatterådene drager en ofte marginaliseret

gruppe af borgere ind i det politiske maskinrum i kom-

munerne til glæde for udsatte selv men også i høj grad

til gavn for fællesskabet, der bliver mindet om, at rum-

melighed og forskellighed er væsentlige kvaliteter i det

danske velfærdssamfund.

Der er mange gode eksempler på, at lokale udsatteråd

har fået sager på den politiske dagsorden, som ellers ville

være i overhængende fare for at drukne i mængden af

politiske prioriteringer. I Esbjerg har det lokale udsatteråd

fx lavet et klippekort, hvor politikerne kan stemple ind

til et møde med en udsat borger. Herigennem opnås

en dialog på den udsattes præmisser – det kan være

på et herberg eller en varmestue – og en øget indsigt i

den udsattes levevilkår, behov og ønsker. I Fredericia tog

udsatterådet på studietur til Odense sammen med nogle

af kommunens lokalpolitikere for at hente inspiration

til etableringen af hellesteder for socialt udsatte i byens

åbne rum. I løbet af turen blev politikerne overbevist om

ideens fordele og har siden ageret ambassadører for hel-

lesteder i Fredericia.

En styrket indsats

I 2017 modtog Rådet for Socialt Udsatte en fireårig

satspuljebevilling til at fremme nye lokale udsatteråd

og styrke de eksisterende. Bevillingen har muliggjort en

målrettet indsats, hvor det årlige dialogmøde i Odense

for alle lokale udsatteråd er en central trædesten til øget

dialog på tværs af landet.

Dialogmødet d. 7. juni 2018 var det første møde si-

den kommunalvalget i efteråret 2017, og da de lokale

udsatteråd følger kommunalvalgsperioden, var de fleste

udsatteråd ny-sammensatte. Derfor stod inspiration og

erfaringsudveksling øverst på dagens agenda. Der var

stor opbakning til mødet, hvor 80 medlemmer fra 25

lokale råd havde fundet vej til Odense for bl.a. at høre

inspirationsoplæg fra andre udsatteråd om alt fra gratis

tandeftersyn og udsattecaféer til en årlig udsattedag

samt, hvordan udsatterådene bedst opnår politisk indfly-

delse i kommunerne.

Dialogmødet den 6. juni 2019 – dagen efter folke-

tingsvalget – havde ca. 40 deltagere fra 21 lokale råd

rundt om i landet. Dagen bød bl.a. på oplæg om lokale

indsatser og initiativer mod hjemløshed. Herunder fra

Aarhus, hvor man fra både kommunens og civilsamfun-

dets side arbejder på at skabe en mere helhedsorien-

teret tilgang til bekæmpelse af hjemløshed. Især er der

fokus på at hjælpe unge ud af hjemløshed og på at lave

skæve boligtilbud, som passer til målgruppens ønsker og

behov. På dialogmødet var der også rig mulighed for at

udveksle erfaringer og ideer. Fx blev der udvekslet ideer

om ”gavekort” til tandpleje, mobile rum – boligløsninger,

der flytter rundt i byen – eller ambassadørnetværk for

socialt udsatte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

En lokal udsattepoliti

k er den enkelte kom

munes politik for, hvilk

ringer der skal gælde

e værdier og priorite-

på området for social

t udsatte borgere. Ikke

udarbejdet en udsatt

alle kommuner har

epolitik, men derfor ka

n de godt have et loka

ting er ikke nødvendi

lt udsatteråd, de to

gvis betinget af hinand

en.

HVAD ER EN LOKAL

viden om eller er farin

sathed og er tilknytte

g med social ud-

t en bestemt kommun

e. Rådets opgave er at

ter og dialog mellem

formidle synspunk-

socialt udsatte borger

e, byråd og forvaltnin

spørgsmål, der er vigt

g om lokalpolitiske

ige for socialt udsatte.

Det er frivilligt, om ko

et socialt udsatteråd,

mmunen vil oprette

hvorimod fx ældreråd

og handicapråd er lo

Socialt udsatte har of

vpligtige.

te komplekse problem

er, som gør, at de kæ

de en værdig tilvære

mper med at oprethol

lse. De har brug for at

blive hørt og respekte

selv at råbe op i mød

ret og formår ofte ikke

et med et til tider rigid

t og ufølsomt system

give byrådet den nødv

. Her kan udsatterådet

endige indsigt i en of

te isoleret borgergrup

heder og dermed skab

pes livsomstændig-

e grobund for gensid

ig forståelse.

HVAD ER E T LOKALT

UDSAT TERÅD, OG

HVORFOR ER DE T V

IGTIGT AT HAVE?

Et lokalt udsatteråd be

står af personer, som

har

UDSAT TEPOLITIK?

skrift på, hvem der bø

r sidde i et udsatteråd

definerer udsatterådet

. Det er byrådet, der

s rolle og formål, og ty

pisk bliver medlemm

og 14) direkte udpege

erne (ofte ml. 8

t af byrådet blandt lo

kale brugerorganisatio

brugerer faring, frivilli

ner, borgere med

ge sociale organisatio

ner, embedsfolk fra ko

lokalpolitikere. Nogle

mmunen og/eller

råd er sammensat af

flere typer af medlem

helt brugerdrevne. D

mer, mens andre råd

et afhænger af den lo

kale kontekst, hvad de

enkelte kommune. D

r vil fungere godt i de

et anbefales dog, at de

r altid er medlemmer

med i rådet, da det er

med brugerer faring

deres sag, rådet skal ag

ere talerør for.

HVEM SIDDER I E T L

OKALT UDSAT TERÅ

Der er ingen fast op

Det er byrådet i en ko

mmune, der kan opre

tte et lokalt udsatteråd

der bestemmer antal

. Det er også byrådet,

medlemmer i rådet, og

hvilke opgaver de skal

kan dog sagtens ske

arbejde med. Det

på opfordring fra loka

le kræfter, fx brugeror

sociale organisatione

ganisationer, frivillige

r, lokale ildsjæle eller

socialt udsatte selv.

HVEM K AN OPRE T T

E E T LOKALT

UDSAT TERÅD?

LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

R ?

UDSAT T

for

lt udsatte

ALT

AVER E T

LOK

edre forhold og indsatsigrt ogsorbia jder på

HVAD L

d arbejder fo at forb

a e

re gange årl

erå

s minimum fi

Et lokalt udsatt

Rådene møde

munen.

borgere i kom

der – fx ved:

udt

forskellige må

er eller fremsk

af skæve bolig

– fx etablerin

olitikudviklin

At lave p

ck på politik i

munen feedba

gsbehandling

– altså give ko

e høringssvar

At udarbe

alt ansatte

lingsfasen

re og kommun

udvik

fx mellem borg

ialogmøder

–

At afholde

eller jul for

s på sundhed

bestemt tema

om et

– fx sætte fo

eller temadag

nts

At lave eve

bliver til gratis

madspild, som

jemløse

bekæmpelse a

projekter

– fx

At udvikle

gler i indsat-

tte borgere

å svigt og man

ltider for udsa

må

lig

øre opmærkso

eller tilstrække

agthund”

– g

billige boliger

gere ”v

på

At a

e – fx mangel

r socialt udsatt

sen fo

bostøtte.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Nyt tiltag – regionale netværksmøder

I efteråret 2018 og foråret 2019 afholdt Rådet for Socialt

Udsatte, som et led i den styrkede indsats, seks regio-

nale netværksmøder i henholdsvis Høje-Taastrup, Århus,

Fredericia, Roskilde, Kolding og Holstebro, hvor fokus var

på erfaringsudveksling mellem lokale udsatteråd i for-

skellige regionale kontekster. Nogle temaer gik igen på

tværs af rådene, fx hvordan der skabes et velfungerende

udsatteråd, som bliver inddraget i kommunens politik-

udvikling, og hvordan det sikres, at udsatterådet bliver

synligt i kommunen. Her blev ideen om etablering af

”ambassadørnetværk” mellem udsatteråd, der ligger geo-

grafisk tæt på hinanden, bl.a. fremhævet som en måde,

hvorpå udsatterådene kan støtte hinanden i at blive

hørt. En anden ide var, at udsatterådene skal engagere

sig i at udvikle en lokal udsattepolitik i deres kommune,

da dette både fordrer tæt samarbejde med politikere

og forvaltning indadtil i kommunen (som så opdager,

at udsatterådet er en ressource), og giver udsatterådet

mulighed for at afholde borgermøder udadtil, som øger

udsatterådets synlighed lokalt. På forårets møder var der

fokus på bisidning og de mange fordele, der kan være

ved at have en bisidder med til møder med fx kommu-

nen. Der var også fokus på kommunernes budgetproces,

og hvornår og hvordan man som udsatteråd kan forsøge

at få indflydelse på budgettet.

Fremadrettet vil netværksmøderne blive afholdt to gan-

ge om året (forår og efterår) og blive tilrettelagt efter,

hvad de lokale udsatteråd efterspørger for at udføre

et virkningsfuldt rådsarbejde. En ide er at afholde et

kursus for nye rådsmedlemmer i bestyrelsesarbejde og

lobbyisme.

Endnu et tiltag i at styrke og støtte de lokale udsatteråd

er den infopakke og video, som Rådet for Socialt Udsatte

har fået udarbejdet, der beskriver en række gode råd til

processen med at etablere et nyt udsatteråd. Begge dele

kan findes på Rådets hjemmeside (www.udsatte.dk).

LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

ANTAL: 1

UDSATTERÅD I

REGIONERNE

Region Hovedstaden

ANTAL: 21

KOMMUNER MED BÅDE

UDSATTEPOLITIK OG

UDSATTERÅD

Esbjerg, Faxe, Fredericia,

Frederiksberg, Haderslev,

Horsens, Høje-Taastrup,

Kolding, Langeland,

Nyborg, Odense,

Odsherred, Randers,

Rødovre, Skive, Slagelse,

Struer, Svendborg,

Sønderborg, Thisted,

Vejle

ANTAL: 20

KOMMUNER MED

UDSATTERÅD

Albertslund, Bornholm,

Glostrup, Helsingør,

Herning, Hillerød,

Holbæk, Holstebro,

Ishøj, København, Køge,

Lolland, Middelfart,

Norddjurs, Næstved,

Roskilde, Viborg,

Vordingborg, Aalborg,

Århus

ANTAL: 4

KOMMUNER MED

UDSATTEPOLITIK

Egedal, Guldborgssund,

Silkeborg, Varde

Listen herover tager udgangspunkt i, hvad kommunerne

har indberettet til Rådet for Socialt Udsatte i forbindelse

med Rådets årlige rundspørge.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FN’S VERDENSMÅL #16 – FRED,

RETFÆRDIGHED OG STÆRKE

INSTITUTIONER – STØTTE

FREDELIGE OG INKLUDERENDE

SAMFUND. GIVE ALLE ADGANG

TIL RETSSIKKERHED OG OPBYGGE

EFFEKTIVE, ANSVARLIGE OG

INDDRAGENDE INSTITUTIONER

PÅ ALLE NIVEAUER

Mål #16 har bl.a. til formål at sikre inkluderende

samfund med inddragende institutioner på

alle niveauer, herunder sikre lydhøre, inklude-

rende, deltagerbaserede og repræsentative

beslutningsprocesser på alle niveauer. De loka-

le udsatteråd i 41 af Danmarks 98 kommuner er

ét af svarene. Rådene er typisk bredt sammen-

satte og består af både brugerrepræsentanter,

aktører fra civilsamfundet samt politikere og

embedsfolk. Rådene er sat i verden for at tale

socialt udsattes sag i en lokalpolitisk dagsor-

den og på den måde styrke nærdemokratiet til

glæde for både socialt udsatte og samfundet.

LOKALE UDSATTERÅD ÅBNER DØRE I NÆRDEMOKRATIET

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

SPROGBRUG

PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

Er ordet ”stofbruger” dækkende for en person, der er

afhængig af heroin? Er ordet ”alkoholiker” stigmatiseren-

de? Forstår befolkningen hvad ”psykisk sårbar” betyder?

Afspejler ”sexarbejder” de problemer, der kan knytte sig

til prostitution? På det sociale område er der jævnligt

overvejelser og diskussioner om, hvad problemerne skal

hedde, og hvad mennesker med specifikke problemer

skal benævnes.

Begrebers politiske betydning

Der ligger ofte ideologi/politisk betydning bag valget af

ord og betegnelser. Der er mange forskellige ideologiske

udgangspunkter repræsenteret i Rådet for Socialt Ud-

satte, ligesom socialt udsatte også har mange forskellige

politiske udgangspunkter. Rådet ønsker derfor så vidt

muligt at anvende begreber, der ikke ureflekteret place-

rer sig i en bestemt ideologisk position.

Hvorfor betyder det noget?

Valg af ord og betegnelser er vigtigt, fordi det påvirker

forståelsen af de fænomener, man beskæftiger sig med

og sætter rammen for den samtale, man kan have. I

Rådet for Socialt Udsattes rolle som talerør for socialt

udsatte giver det en række dilemmaer. Rådet skal tale

om socialt udsatte på en måde, så socialt udsatte kan

genkende sig selv og ikke føler sig talt ned til, misfor-

stået eller negligeret. Når Rådet skal indsamle viden om

socialt udsatte, er Rådet nødt til at bruge betegnelser,

som er præcise nok til, at de fx kan anvendes i en forsk-

ningssammenhæng. Og når Rådet skal stille forslag til,

hvordan indsatsen over for socialt udsatte bliver bedre,

er Rådet nødt til at kunne beskrive forholdene for socialt

udsatte, så det bliver tydeligt, hvilke faktiske problemer

der findes, og at gøre det i et sprog, som politikere og

almindelige borgere forstår. Nogle ord er egnede til det

ene, mens andre ord er mere egnede til det andet.

Man kunne måske løse noget af problemet ved at bede

målgruppen pege på de betegnelser, de selv foretræk-

ker. Men socialt udsatte er ikke en velafgrænset eller

homogen gruppe, og man kan ikke slå fast, hvilke

betegnelser socialt udsatte selv synes, er de bedste.

Brugerorganisationer anvender da også flere forskellige

betegnelser. Derfor må en vurdering af, om et begreb er

stigmatiserende eller ej, bero på en afvejning af forskel-

lige hensyn, herunder begrebets semantik/sproglige

indhold, den måde, hvorpå begrebet er blevet anvendt,

samt hvilke aktører der anvender det.

Hvilke hensyn skal balanceres?

Omdrejningspunktet for Rådet for Socialt Udsattes drøf-

telser har været at balancere følgende hensyn i valget af

ord og betegnelser:

at være bevidst om, hvilken ideologisk position for-

skellige begreber placerer sig i

at forhindre stigmatisering af socialt udsatte grupper

at kunne omtale sociale problemer på en retvisende

måde, som indikerer, at der er tale om netop proble-

mer, og at der derfor er behov for sociale indsatser,

behandling mv.

at bruge ord og betegnelser, som er forståelige for

den brede offentlighed og derved skabe velvilje til

at stille offentlige hjælpetilbud til rådighed for socialt

udsatte.

Mennesker er ikke problemer

– mennesker kan have problemer

Rådet for Socialt Udsatte bestræber sig generelt på at

have et sprogbrug, der understreger, at et menneske ikke

er et problem, men at et menneske kan

have

et problem,

som kan fylde mere eller mindre og vare i kortere eller

længere tid. Derfor bestræber Rådet sig på at undgå at

bruge ord som ”misbrugere”, ”alkoholikere,” ”psykisk syge,”

”skizofrene”, ”prostituerede” mv., som indikerer, at det på-

gældende problem er personens eneste kendetegn.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Hvad

skal det

hedde?

...?

Enkelte ord gør det ikke alene

Men enkelte ord gør det ikke alene. Det stigma eller de

negative betydninger, der kan være knyttet til et ord,

forsvinder ikke nødvendigvis, bare fordi man holder op

med at anvende dette ord, og af og til ser man også, at

ord skifter betydning, så stigma fra ord, der er dømt ude,

flytter med til de nye ord. Derfor er det vigtigt at være

opmærksom på, at det også er gennem mere sammen-

hængende fortællinger, mennesker forstår sig selv og

andre. Det betyder, at det altid må være Rådet for Socialt

Udsattes opgave at fortælle historier, som medvirker til

en forståelse af socialt udsatte som mennesker, der har

en ubetinget værdi – uanset hvilke problemer de har.

Arbejdet endnu ikke færdigt

Som mange andre har erfaret, kræver det grundige

diskussioner og overvejelser af finde de betegnelser, som

balancerer de forskellige hensyn bedst. Også i Rådet for

Socialt Udsatte er der forskellige opfattelser af, hvilke

begreber der er de mest velegnede.

Disse drøftelser er ikke færdige. I denne årsrapport bruges

derfor de ord og begreber, som Rådet har brugt hidtil.

SPROGBRUG PÅ DET SOCIALE OMRÅDE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER

SATSPULJENS AFSKAFFELSE

lingsplaner over erhvervsfremmeinitiativer til kystbeskyt-

telse? Socialministeren skal kæmpe en brav kamp for at

få plads til forbedringer for samfundets socialt udsatte

borgere i de forhandlinger. Der er mange aktører på so-

cialområdet, der vil bakke op, men andre politikområder

har meget stærkere interesseorganisationer til at slås for

deres sag, end socialpolitikken kan mønstre.

Indsatsen for marginaliserede grupper, såsom hjemløse,

mennesker med behov for misbrugsbehandling og

andre socialt udsatte grupper, skal derefter konkurrere

om begrænsede midler med andre store områder inden

for socialpolitikken. Bindende og klare politiske målsæt-

ninger på socialområdet kunne være et vigtigt redskab

i den kamp – målsætninger og løbende opfølgninger

kan tydeliggøre de politiske ambitioner og behovet for

finansiering på udsatteområdet.

Med finanslovsaftalen for 2019 blev satspuljen afskaf-

fet. Det rejser spørgsmålet om, hvad der skal ske med

de mange gode projekter og tiltag, som satspuljen har

finansieret gennem tiderne. Det indgår i aftalen, at de

ubrugte midler i satspuljen fra 2020 og frem samt tilba-

geløb af midler fra projekter, der ophører, skal indgå i en

reservepulje, som udmøntes i finanslovsforhandlingerne.

De nærmere kriterier for puljens brug er ikke fastlagt

endnu, men den vil kun blive en beskeden pulje sam-

menholdt med satspuljen, da reservepuljen ikke vil blive

tilført nye midler.

Satspuljens afskaffelse skaber en række udfordringer

og muligheder. Satspuljen har hidtil finansieret de store

reformer på socialområdet i bred forstand, såsom før-

tidspensionsreformer, psykiatriplaner, hjemløseplaner og

behandlingsgaranti for stof- og alkoholmisbrugsbehand-

ling. Puljen har også finansieret forskning og udvikling

af sociale indsatser, fortrinsvist i den kommunale sektor,

men også i et vist omfang i de frivillige sociale orga-

nisationer. Endelig har satspuljen finansieret en række

indsatser og projekter forankret i brugerorganisationer

og de frivillige sociale organisationer.

Nuværende mål er uambitiøse

Blandt regeringens ti

sociale mobilitetsmål

dækker fem

delmål over en samlet målsætning om, at færre skal

være socialt udsatte. Det er en målsætning, som det er

svært at være uenig i, men samtidig er de enkelte delmål

uden konkrete måltal, der giver mulighed for en løbende

opfølgning. Det er for uambitiøst.

Et af delmålene handler om, at færre skal være hjemløse.

Men hvor mange færre? Er ambitionerne kun lige at

knække kurven eller rækker de til mere?

I forhold til stof- og alkoholmisbrug går de nuværende

delmål på, at flere skal afslutte misbrugsbehandlingen

som stof- eller alkoholfri eller med et reduceret eller

stabiliseret forbrug. Her forholder målene sig alene til

effektiviteten af behandlingen og hverken til antallet af

mennesker med et behandlingskrævende misbrugs-

problem eller det faktiske antal i behandling. De sociale

mobilitetsmål er vel nærmest fastsat, så de med garanti

ikke koster noget – så de er dømt ude af finanslovsfor-

handlingerne på forhånd.

Der er behov for meget klarere og mere ambitiøse mål,

hvis de skal hjælpe socialpolitikken ind i finanslovs-

Socialpolitikken på finansloven

Socialpolitikken skal spille på en ny bane nu, hvor

satspuljen er afskaffet. Tidligere er stort set al ny socialpo-

litik blevet henvist til finansiering fra satspuljen, der har

skullet finansiere næsten alle forbedringer af psykiatrien,

store dele af beskæftigelsesindsatsen og alt på sund-

hedsområdet, der kunne minde om indsatser for socialt

udsatte. Med lukningen af satspuljen er forhåndsfinan-

sieringen af socialpolitikken ophørt. ”Vi får nu mulighed

for at kæmpe for socialpolitikken på finansloven”, som

daværende børne- og socialminister Mai Mercado

udtalte. Men det risikerer hurtigt at blive en ulige kamp,

hvor socialområdet og særligt indsatser for socialt ud-

satte drukner mellem andre politikområder med større

gennemslagskraft og vælgertække.

Socialpolitikken på finansloven er en af mulighederne.

Men står den godt i konkurrencen med andre priorite-

ringer i finanslovsforhandlingerne lige fra kræfthand-

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

forhandlingerne. Målene bør udarbejdes efter en bred ind-

dragende proces og blive et strategisk element i Danmarks

opfyldelse af FN’s verdensmål.

En ny udviklingspulje for socialt udsatte

Det er vigtigt, at der fremover findes stabile midler til nye

forsøg og udvikling af sociale indsatser og projekter – også

på udsatteområdet. Noget udvikling på området kan godt

tænkes ind som investeringsprojekter gennem fx den nye

sociale investeringsfond, men det gælder ikke alle typer af

nytænkning.

Der er også behov for at støtte udvikling og nytænkning på

de felter, der ikke kan eller bør være investeringsprojekter. Det

gælder fx, når en forsøgsindsats ikke har til formål at skabe et

afkast gennem besparelser, men i stedet har fokus på at for-

øge livskvaliteten for målgruppen. Eller når omkostningerne

ved at lave egentlige investeringsprojekter i regi af fx Den

Sociale Investeringsfond er for store i forhold til projektets

potentielle gevinster. Det er særligt relevant, når det handler

om målgruppen af socialt udsatte, hvor der også er behov for

at støtte udviklingen i de små organisationer, blandt ildsjæ-

lene og brugerorganisationerne for ikke at glemme støtte til

den skæve ide.

Erfaringerne med satspuljen har været, at alle ministerier og

andre interessenter mente at have målgrupper, der faldt ind

under puljens støtteformål. Hvis der fremadrettet skal fasthol-

des en udviklingspulje specifikt til socialt udsatte, bør der ske

en målgruppeafgrænsning, som nærmere definerer socialt

udsatte. Det kan fx være den målgruppe, der beskrives i kom-

missoriet for Rådet for Socialt Udsatte. Kravet må være socialt

udsatte med komplekse sociale problemer.

lde regule

gere

ring af pen

satsregule aflevere op til 0,3 pr

sionerne i

ocent af p

ringen sku

takt med lø

ensionen

lle være m

nudvikling

til satspulj

ellem 2,0 o

en, hvis lø

g 2,3 proc

nudvikling . De skal

ent.

Alle andre

en og der

modtager

med

e af over fø

men for d

rselsindko

mste

pensionso bliver der lavet en t

vungen in r skal heller ikke frem

psparing g

dbetaling

ældende fr

over bidra

på 0,3 pro

ge til satsp

em til 203

cent af de

uljen,

n årlige re

Den langs

gulering t

omme me

il en

n stabile u

ter. Det er

dhuling af

kritisk, da

købekrafte

udh

over førsels

n af konta

indkomste ulingen kommer ov

nthjælp, fø

en i aftale

r på samle

rtidspensio

n om det

t 5,0 proce

ekstra frad

ntpoint i p

rag i regule v. fortsæt-

erioden 20

ringen af

16-2023.

MINDRER

EGULERIN

G OG T VU

PENSION

NGEN

SOPSPAR

Folkepens

ING

ionister få

r nu den fu

ikke læn

FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER SATSPULJENS AFSKAFFELSE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Fortsat støtte til brugerorganisationer

og frivillige sociale organisationer på

udsatteområdet er afgørende

Der skal være midler til driftsstøtte til eksisterende

brugerorganisationer og til nye, der måtte opstå.

Brugerorganisationerne på udsatteområdet får næppe

mulighed for at finansiere deres aktiviteter via medlems-

kontingenter mv. Flere af organisationerne har perma-

nente bevillinger på finansloven, men der er også en del

organisationer, der lever af midlertidige bevillinger eller

kombinationer af midlertidige/permanente bevillinger.

Der er behov for varige løsninger.

Der vil også være behov for, om ikke permanent, så dog

en stabil og længerevarende driftsstøtte til indsatser for

målgruppen drevet, eller i væsentlig omfang drevet, af

brugerorganiseringer eller frivillige sociale organisationer.

Det kan godt være projekter, som udføres sammen med

eller i tæt samarbejde med kommuner eller regioner, men

hvor der er behov for en længere udviklings/driftsperiode,

før finansieringen kan overtages af det offentlige.

Politisk bør der meldes nogle særlige støtteområder/

udviklingsområder ud, som gælder for fx tre- eller fireårs

bevillinger, så udviklingsarbejdet får både retning og

tyngde. Det skal være politikerne, der fastsætter disse

særligt prioriterede områder, som fx kunne forhåndstilde-

les 50 pct. af midlerne. De øvrige 50 pct. kunne så være

såkaldte frie midler, som sikrer en mangfoldighed blandt

ansøgerne og dermed en mulighed for at støtte også de

mere skæve projekter.

Der skal være en åben ansøgningsproces til puljen, hvor

det står klart, hvilke projekttekniske kriterier der lægges

til grund for tildeling af midler. Det kan overvejes, om der

skal være en særlig projektrådgivning, som kan råd-

give de mindre organisationer (og/eller mindre erfarne

ansøgere) i udformningen af projektansøgninger samt

sikring af tilstrækkelig høj kvalitet i gennemførelsen af

projekterne.

Der kan måske med fordel søges inspiration fra arbejdet

med støtte til civilsamfundsorganisationer i DANIDA-regi,

herunder partnerskaber og programsamarbejder.

Håbet er, at den nye pulje bliver væsentlig mindre bureau-

kratisk at søge midler fra end satspuljen var, men samtidig

skal der naturligvis være en sikker forvaltning af midlerne

og en høj kvalitet i projekterne. Særligt skal det ikke blive

sværere for de mindre civilsamfundsorganisationer at få

del i midlerne og leve op til dokumentationskrav mv.

Styring af udviklingspuljen

Det er centralt, at den politiske involvering af socialord-

førerne på udsatteområdet fortsætter i fremtiden. Det

vil derfor være oplagt, at Folketingets socialordførere har

den overordnede beslutningskompetence mht. udde-

ling/prioritering af midler fra udviklingspuljen.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT

Folketinget vedtager ambitiøse og bindende sociale

mål efter en forudgående proces med inddragelse af

relevante sociale aktører

der etableres en udviklings- og civilsamfundspulje

på udsatteområdet på 1 milliard kr. årligt med det

formål at støtte udvikling af indsatser til socialt udsatte,

støtte til brugerorganisationer samt frivillige sociale

organisationers arbejde på området.

FORSLAG

FN’S VERDENSMÅL #17 – STYRK

DET GLOBALE PARTNERSKAB FOR

BÆREDYGTIG UDVIKLING OG ØG

MIDLERNE TIL AT NÅ MÅLENE

Mål #17 har bl.a. til formål at tilskynde til og

fremme effektive offentlige partnerskaber,

offentligt-private partnerskaber og civilsam-

fundspartnerskaber. Hvis Danmark skal leve

op til det, er der brug for et blomstrende ci-

vilsamfund, som kan agere drivkraft for forny-

else og udvikling i indsatser og tilgange. Det

er afgørende, at Folketingets partier sikrer en

bæredygtig og langsigtet finansiering af so-

ciale indsatser på finansloven. Udfordringer-

ne på socialområdet kan kun løses i flok. Det

kræver en stærk offentlig sektor og et stærkt

civilsamfund, der samarbejder og indgår part-

nerskaber. Hvis Rådets forslag realiseres, vil det

bidrage markant til Danmarks opfyldelse af

FN’s verdensmål #17.

FINANSIERING AF SOCIALOMRÅDET EFTER SATSPULJENS AFSKAFFELSE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDETS UDADRETTEDE

AKTIVITETER

KONFERENCER OG BEGIVENHEDER

13.-14. juni 2019

6. juni 2019

30. april 2019

11. april 2019

Folkemøde (to arrangementer: fattigdom og sundhed)

Dialogmøde med lokale udsatteråd

Konference om socialt udsattes møde med sundhedsvæsenet

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Midtjylland og Region

Nordjylland

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Syddanmark

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Sjælland og Region Ho-

vedstaden

Gå-hjem-møde om det sociale frikort

Konference om det sociale frikort

Konference om bisidderordninger for socialt udsatte

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Sjælland og Region Ho-

vedstaden

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Syddanmark

Regionalt netværksmøde for lokale udsatteråd i Region Midtjylland og Region

Nordjylland

Brugernes Bazar

Folkemøde (to arrangementer: socialpolitik og retssikkerhed)

10. april 2019

4. april 2019

14. marts 2019

14. januar 2019

12. december 2018

1. november 2018

25. oktober 2018

23. oktober 2018

29. august 2018

14.-15. juni 2018

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

BRUGERNES BAZAR

For 15. gang arrangerede Rådet for Socialt

Udsatte i samarbejde med SAND – De Hjem-

løses Landsorganisation, Landsforeningen af

nuværende og tidligere Psykiatribrugere (LAP)

og BrugerForeningen Brugernes Bazar i Kongens

Have i Odense.

Årets tema var

socialt udsatte i systemet,

og Rådet

havde et konkret forslag med på dagen, som

blev afleveret til både børne- og socialminister

Mai Mercado (K) og et panel af politikere be-

stående af bl.a. Pernille Skipper (EL) og Karina

Adsbøl (DF). Nemlig: indfør en ordning, der giver

socialt udsatte ret til en professionel, uvildig aktør

– et såkaldt personligt ombud, som det kendes

fra Sverige – der kan støtte den enkelte i at få

klarhed over egne hjælpebehov og få den rette

hjælp fra systemet.

Derudover var der selvfølgelig frokost i det grøn-

ne, musik med Rock-Nalle, fodbold på Ombolds

baner, debat og aktivitet i de forskellige boder og

selvfølgelig masser af hygge og socialt samvær

på plænen.

I 2019 afholdes Brugernes Bazar atter engang

– nemlig den 28. august.

RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

DELTAGELSE I FØLGEGRUPPER

OG UDVALG

Rådet for Menneskerettigheder

(Institut for Menneskerettigheder)

Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien

(Udenrigsministeriet)

Dialogforum om gæld

(Den Sociale Retshjælp)

Dialogforum om boligområdet

(Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen)

Overvågningsudvalget for EU-strukturfonds-

målet om investeringer i vækst og beskæfti-

gelse (Erhvervsstyrelsen)

Overvågningsudvalg for det danske program

under den europæiske fond for bistand til de

socialt dårligst stillede – FEAD

(Socialstyrelsen)

Interessentforum for MitID

(Digitaliseringsstyrelsen)

Følgegruppe til projektet

Socialt Udsattes Retssikkerhed (Justitia)

Komité for Socialøkonomi

Følgegruppe om stofindtagelsesrum

(Sundheds- og Ældreministeriet)

Uddannelsesudvalget for socialrådgivere ved

Københavns Professionshøjskole (Metropol)

Følgegruppe vedr. styrkede rammer

for § 110-tilbud

(Børne- og Socialministeriet)

Følgegruppe vedr. lov om helheds-

orienteret indsats (Finansministeriet)

Arbejdsgruppe om juridiske rammer

for prostitution i Danmark

(Børne- og Socialministeriet)

Dialognetværk på stofmisbrugs-

området (Socialstyrelsen)

Arbejdsgrupper om nationale

retningslinjer for hjemløseområdet

(Socialstyrelsen)

Dialog- og inddragelsesforum i

arbejdet med nye rammer for voksen-

tandplejen (Sundhedsministeriet)

Ressourcegruppe til undersøgelse af

hjemløshed blandt kvinder

(VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd)

Ressourcegruppe til undersøgelse af

fællesskaber og social deltagelse

(VIVE - Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd)

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

PUBLIKATIONER OG UDGIVELSER

11. juni 2019

30. april 2019

25. april 2019

19. marts 2019

1. marts 2019

14. januar 2019

11. december 2018

31. oktober 2018

4. juni 2018

Video: Knæk kurven – alle har ret til et hjem. Hvorfor bliver nogle hjemløse?

Rapport: Socialt udsattes møde med sundhedsvæsnet

Analyse: Afvikling af intensiv stofmisbrugsbehandling

Rapport: Socialt udsattes sundhed og trivsel i København og resten af landet

Rapport: Benspænd og god praksis i arbejdet med hjemløse borgere

Rapport: Socialt frikort til socialt udsatte

Rapport: Bisidderordninger for socialt udsatte

Analyse: Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte

Rapport: Årsrapport 2018

RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

HØRINGSSVAR

27. februar 2019

26. februar 2019

11. februar 2019

28. januar 2019

Der er brug for fokus på, at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt

Stærkt kritisabelt at retssikkerheden svækkes

Usikkert hvilken betydning regelforenkling får for socialt udsatte

Pension til modtagere af overførselsindkomster bør ikke finansieres

ved mindreregulering

Nedsættelsen af integrationsydelsen vil fastholde børnefamilier i fattigdom

Forringelse for socialt udsatte, hvis myndigheder må forlange, at al

kommunikation skal være digital

Forbedring af indkomst for pensionistgrupper burde også gælde resterende

overførselsindkomster

Manglende kapacitet til retspsykiatriske patienter skal ikke løses ved aftaler med

privathospitaler

Almene boliger spiller en væsentlig rolle for, at der er betalbare boliger også til

mindrebemidlede borgere

Rådet tilslutter sig ikke forslag om afværgehjælp

Mulighed for anonymitet i stofmisbrugsbehandling er afgørende

Det bør undersøges, hvorfor de 150 særlige pladser i psykiatrien ikke bruges

Rådet støtter ikke reduktion i antallet af familieboliger i den almene

boligsektor

Hjemløse grønlændere m.fl. risikerer at skulle betale for behandling på

sygehus i Danmark

Foreslået lovændring ikke nok til at løse mangel på betalbare boliger

Initiativer mod parallelsamfund hindrer adgang til betalbare boliger

Den udbredte brug af sanktioner i ydelser bør drøftes politisk

Se på tilskudsregler, når forsøg med medicinsk cannabis evalueres

Den Sociale Investeringsfond har potentiale, men også faldgruber

Rådet kritiserer forslag om at fjerne statsrefusion på beskæftigelsesindsatsen

Rådet støtter ikke obligatoriske læringstilbud til 1-årige

Inddrag interessenter, når resultatkriterier for sygehuse skal besluttes

Socialt udsatte patienter bør ikke betale gebyr for tolkebistand

18 januar 2019

18. januar 2019

4. januar 2019

18. december 2018

14. december 2018

7. december 2018

19. november 2018

24. oktober 2018

20. september 2018

22. august 2018

16. august 2018

15. august 2018

13. august 2018

6. august 2018

3. august 2018

30. juli 2018

20. juni 2018

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

DEBATINDLÆG OG KRONIKKER

6. juni 2019

11. april 2019

5. april 2019

27. marts 2019

26. marts 2019

19. marts 2019

18. marts 2019

22. februar 2019

8. februar 2019

5. februar 2019

18. december 2018

Ny regering bør opprioritere den socialpolitiske indsats (Arbejderen)

Retten til en bolig er et klokkeklart samfundsansvar (Altinget.dk)

Hjemløse har hårdt brug for en helhedsorienteret indsats (Arbejderen)

Kommunerne smøler med de billige boliger (Altinget.dk)

Socialt udsatte har ikke lige adgang til sundhed (Jyllands-Posten)

Disse fire fokuspunkter kan give bedre hjælp til udsatte (Kristeligt Dagblad)

Ressourcerne i psykiatrien er helt utilstrækkelige (Altinget.dk)

Regeringens sociale mål er for uambitiøse (Altinget.dk)

Socialt frikort skal skubbes i gang (Arbejderen)

Fattigdom kan ikke piskes væk (Altinget.dk)

En lappelov, der skulle løse problemer med vold i psykiatrien, søges udbedret

med en ny lap (Jyllands-Posten)

I juletiden er fattigdommen tydelig i Danmark (Kristeligt Dagblad)

Tyveriet fortsætter efter satspuljens afskaffelse (Altinget.dk)

Erstat satspuljen med et helt nyt system (Arbejderen)

Mennesker frem for systemer (Magasinet Hjemløs)

Det er et alvorligt problem, at flere er blevet fattige – det må regeringen tage seri-

øst (Kristeligt Dagblad)

Socialt udsattes dårlige tænder er en skamplet på velfærdsstaten (Politiken)

Utrygt for hvem? (Arbejderen)

Stor ulighed i tandsundhed (Arbejderen)

Lad socialt udsatte være direktør i eget forløb (Information)

Mens vi venter på bedre herberger (Jyllands-Posten)

Kommuner underfinansierer socialt udsatte i økonomiforhandlinger (Altinget.dk)

Investering i samfundets værst stillede bør vække politisk respekt (Altinget.dk)

Socialt udsatte kæmper med sygdom og overgreb (Arbejderen)

13. december 2018

8. november 2018

12. oktober 2018

26. september 2018

24. september 2018

20. september 2018

25. juli 2018

17. juli 2018

15. juni 2018

6. juni 2018

29. maj 2018

24. maj 2018

RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

PRESSEMEDDELELSER

29. april 2019

25. april 2019

1. marts 2019

14. januar 2019

11. december 2018

21. september 2018

27. august 2018

4. juni 2018

18. maj 2018

Socialt udsatte føler sig diskrimineret af sundhedsvæsenet

Kommunerne er ved at afvikle intensiv stofmisbrugsbehandling

Sanktionsregler er med til at forhindre knæk af hjemløsekurven

Ny rapport viser vejen til succes for det sociale frikort

Socialt udsatte har gavn af en bisidder

Giv socialt udsatte gratis tandlægebehandling

Giv socialt udsatte en ”systemtolk”

Socialt udsattes demokratiske stemme er blevet styrket

Socialt udsatte plages af stress, sygdom og overgreb

RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE FORESLÅR, AT:

OVERSIGT OVER

der skal være socialsygeplejersker på alle

akuthospitaler

socialt udsatte skal sikres lægeordineret

medicin – herunder bør der særligt arbej-

des på tilskudsordninger for personer på

kontanthjælp

der skal være bedre hjælp til personer med

dobbeltdiagnoser, fx ved fremskudt stue-

gang

der skal være bedre muligheder for, at ud-

satte kan få gratis tandbehandling.

reglerne i retssikkerhedsloven om opholds-,

handle- og betalingskommune ændres, så

de ikke hindrer eller forsinker hjælpen til

hjemløse

kommuner med flere end 50 hjemløse skal

pålægges at indsende forebyggelsesplaner

til Socialministeriet hvert andet år. Der skal

opstilles målbare krav til kommunernes

indsatser fra centralt hold.

FORSLAG

FRA

KAPITEL 2

FORSLAG

FRA

KAPITEL 3

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

FORSLAG

Folketinget vedtager ambitiøse og binden-

de sociale mål efter en forudgående proces

med inddragelse af relevante sociale aktører

der etableres en udviklings- og civilsam-

fundspulje på udsatteområdet på 1 milliard

kr. årligt med det formål at støtte udvikling

af indsatser til socialt udsatte, støtte til

brugerorganisationer samt frivillige sociale

organisationers arbejde på området.

der centralt afsættes midler til, at frivillige

sociale organisationer kan tilbyde bisidder-

hjælp

forvaltningslovens § 7 om myndighedernes

generelle vejledningspligt ændres, så der

udtrykkeligt indføres en pligt for forvalt-

ningen til at vejlede borgere med særlige

sociale problemer om retten til en bisidder,

og at borgeren, hvor det er muligt, oriente-

res om frivillige sociale organisationer, som

tilbyder kvalificerede bisiddere.

forsøgsperioden med socialt

frikort udvides til fire år.

FORSLAG

FRA

KAPITEL 4

FORSLAG

FRA

KAPITEL 5

FORSLAG

FRA

KAPITEL 8

RÅDETS UDADRETTEDE AKTIVITETER

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

KOMMISSORIUM

(Udarbejdet af Børne- og Socialministeriet)

Rådet for Socialt Udsatte skal fungere som talerør for

socialt udsatte. Samfundet har en særlig forpligtelse til

at sørge for, at socialt udsatte kommer til orde, og Rådet

skal sikre, at socialt udsattes synspunkter bliver hørt i den

almindelige samfundsdebat.

Rådet skal følge den sociale indsats for udsatte borgere,

formidle viden om området og stille forslag til, hvordan

indsatsen over for socialt udsatte kan blive bedre, her-

under i forhold til forebyggelse af sociale problemer og

i forhold til udsatte borgeres muligheder for at skabe et

bedre liv for sig selv. Ved socialt udsatte tænkes især på

hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, menne-

sker med sindslidelse, mennesker i prostitution, menne-

sker ramt af fattigdom eller andre store og sammensatte

sociale problemer, der er forbundet med eller kan føre til

social udsathed.

Rådet for Socialt Udsattes

sammensætning og virke

Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt råd under

Børne- og Socialministeriet og bistås af et sekretariat i

samme ministeriums regi. Børne- og socialministeren

udpeger formanden og medlemmerne. Rådet består af

8-12 medlemmer.

Formanden og medlemmerne udpeges personligt i kraft

af deres særlige viden og erfaring inden for områderne

hjemløse, stofmisbrugere, alkoholmisbrugere, men-

nesker med sindslidelse, mennesker i prostitution og

mennesker ramt af fattigdom eller andre store og sam-

mensatte sociale problemer.

Rådet beskikkes for en fireårig periode, som følger perio-

den for kommunal- og regionsrådene.

Rådets opgaver

Rådet for Socialt Udsatte har til opgave at tilrettelægge

sit virke, så det har en tæt og løbende dialog med socialt

udsatte. Derudover skal Rådet indsamle viden på områ-

det og formidle viden til den brede offentlighed.

Rådet skal udarbejde en årlig rapport om socialt udsat-

tes situation og i forbindelse hermed komme med

forslag til en forbedret indsats, herunder forslag til

civilsamfundets inddragelse i opgaveløsningen. Rådet

forventes i denne henseende bl.a. at have fokus på

forebyggelse af sociale problemer og på udsatte bor-

geres muligheder for at skabe sig selv en god tilværelse

som en integreret del af samfundet.

Rådet skal følge indsatsen for socialt udsatte, herunder

i forhold til regeringens særlige initiativer over for mål-

gruppen og de sociale 2020-mål. Regeringen kan efter

behov rådføre sig med Rådet.

Rådet for Socialt Udsattes mødeaktivitet

Rådet for Socialt Udsatte har siden sidste årsrapport

afholdt seks møder og et seminar:

2018:

Rådsmøde den 30. maj

Rådsmøde den 11. september

Rådsmøde den 29. oktober

Rådsmøde den 3. december

2019:

Rådsmøde den 6. februar

Rådsseminar den 28. og 29. marts

Rådmøde den 8. maj

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

MEDARBEJDERE I SEKRETARIATET:

Ole Kjærgaard

Sekretariatschef

E-mail: [email protected]

Laura Kofod

Politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Lars Wermelin Aarestrup

Kommunikationskonsulent

E-mail: [email protected]

Jens Sørensen

Kontorassistent

E-mail: [email protected]

Pernille Loumann

Politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Kirsten Munk

Indtil 30. november 2018

Politisk konsulent

Helena-Maria Hanna Holm

(barselsorlov)

Politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Anne Stine Jørck

Politisk konsulent

E-mail: [email protected]

Peter Bjerre

Indtil 10. maj 2019

Politisk konsulent

KOMMISSORIUM

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

KOLOFON

Redaktion afsluttet den 15. juni 2019.

Oplag: 1.000

Foto:

Helga C. Theilgaard (www.helgatheilgaard.com)

Grafisk produktion og layout:

Line Kirketerp (www.line-k.dk)

ISBN:

978-87-93698-06-2 (trykt)

978-87-93698-07-9 (online)

Årsrapporten kan bestilles gratis eller downloades på www.udsatte.dk

RÅDET FOR SOCIALT UDSATTE

BEU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 24: Rådet for Socialt Udsattes årsrapport: Socialt udsattes situation - årsrapport 2019.

Rådet for Socialt Udsatte

Store Torvegade 26

3700 Rønne

www.udsatte.dk

[email protected]