Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (2. samling)
BEU Alm.del Bilag 18
Offentligt
Til medlemmerne af Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Aarhus, den 11. august 2019
Syge skal ud af beskæftigelsespolitikken! Det er på høje tid at rehumanisere forholdene
for dem i både lovgivningen og forvaltningen
Først velkommen som (nye) medlemmer af Folketingets Beskæftigelsesudvalg i det nye Folketing!
Nogle af jer har allerede været i politik i nogle år og kender formentlig en del til dette
ressortområde. Andre af jer er helt nye på posten. Der er meget at tage fat på, og det er et stort
ansvar, I dermed har påtaget jer.
Det er formentlig ikke gået jer ram forbi, at forholdene for de syge i social- og
beskæftigelseslovgivningen og i den kommunale forvaltning er meget alvorlige og har været det
igennem de senere år. Mere nøjagtigt skete der et afgørende paradigmeskifte med daværende
beskæftigelsesminister Mette Frederiksens (S) vidtgående reform af førtidspension og fleksjob
med ikrafttrædelse per 1. januar 2013, herunder indførelsen af det meget kritiserede
ressourceforløb, ligesom tendenserne fra den nye reform har været fulgt op af tilsvarende
lovgivninger af kontanthjælp og sygedagpenge af Frederiksen og siden da af endnu en reform af
kontanthjælpen af daværende beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V). Derudover har
der været alvorlige reformer af det sociale klagesystem og af refusionsordningen mellem stat og
kommuner.
Se min kronik fra Weekendavisen den 2. august 2019 om nogle af de samlede konsekvenser:
https://www.weekendavisen.dk/2019-31/samfund/stop-den-strukturelle-vold-over-for-syge
I løbet af disse mange år har vi set titusindvis af eksempler på uværdig og umenneskelig
behandling af mennesker, alene af den grund at de er blevet syge eller på anden vis har fået
funktionsnedsættelser, der nedsætter deres arbejdsevne. Og det er vi mange, der har
dokumenteret og påpeget igennem nu en årrække og kommet med nødråb om, at politikere –
både i Folketinget og i kommunerne – ville komme de syge til hjælp for.
Mange bærer et stort ansvar for den uværdige behandling, som titusindvis af landets syge og
mennesker med handicap har været udsat for. Det gælder ministre, beskæftigelsesordførere og
partier i Folketinget, som var involveret i lovgivningen af de nævnte reformer, eller som har
ignoreret reform- og forvaltningskritik eller forværret lovgivningen.