§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 37
Offentligt

Beretning nr.

Folketinget 2018-19 (2. samling)

Beretning afgivet af § 71-tilsynet den 10. september 2019

Beretning

tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19

Indholdsfortegnelse:

§ 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

1.2 Opgaver

1.3 Udtalelser

Indledning

Konkrete sager

Spørgsmål til ministre

4.1 Ventelister til Sikringen i Slagelse

4.2 Revurderinger af tvangsforanstaltninger

4.3 Forhold for tvangsanbragte børn

Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

5.1 Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vordingborg

5.2 Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg

5.3 Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing Sjælland

5.4 Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk Døgnaf-

snit E1

Møder

6.1 Møde med Esbjerg Kommune om sagsbehandling af

tvangsanbringelsessager

6.2 Møde med Folketingets Ombudsmand

6.3 Møde med Det Psykiatriske Patientklagenævn

6.4 Møde med professor, dr.jur. Helle Bødker Madsen

6.5 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Oplysning om tilsynets arbejde

1. § 71-tilsynets virksomhed generelt

1.1 Det retlige grundlag

§ 71-tilsynet er udtrykkeligt nævnt i grundloven.

Grundlovens § 71, stk. 6 og 7, har følgende ordlyd:

»Stk. 6. Uden for strafferetsplejen skal lovligheden af en

frihedsberøvelse, der ikke er besluttet af en dømmende myn-

dighed, og som ikke har hjemmel i lovgivningen om udlæn-

dinge, på begæring af den, der er berøvet sin frihed, eller

den, der handler på hans vegne, forelægges de almindelige

domstole eller anden dømmende myndighed til prøvelse.

Nærmere regler herom fastsættes ved lov.

Stk. 7. Behandlingen af de i stk. 6 nævnte personer un-

dergives et af Folketinget valgt tilsyn, hvortil de pågældende

skal have adgang til at rette henvendelse.«

Bestemmelserne er baggrunden for, at man taler om Til-

synet i henhold til grundlovens § 71 eller i daglig tale § 71-

tilsynet.

Det følger af Forretningsorden for Folketinget § 7, stk. 6,

2. pkt., at der vælges 9 medlemmer til at føre tilsyn med be-

handlingen af personer som er frihedsberøvede, jf. grundlo-

vens § 71, stk. 6 og 7.

1.2 Opgaver

§ 71-tilsynets opgaver adskiller sig fra de opgaver, som

Folketingets stående udvalg varetager. På tilsynets møder

behandles en række generelle og konkrete sager, hvorimod

lov- og beslutningsforslag ikke bliver henvist til behandling

i tilsynet.

Tilsynet modtager henvendelser fra og om enkeltperso-

ner, som administrativt er berøvet deres frihed. En del af

disse henvendelser vedrører spørgsmål, som ligger uden for

tilsynets kompetence, mens andre sager henvises til de ad-

ministrative klage- eller tilsynsmyndigheder på det pågæl-

dende retsområde. Tilbage er et antal sager vedrørende selve

behandlingen under frihedsberøvelsen. Tilsynet behandler

disse sager, som bl.a. giver anledning til at stille spørgsmål

til de ansvarshavende myndigheder og til anmeldte og uan-

meldte besøg på bl.a. psykiatriske afdelinger og opholdsste-

der for tvangsanbragte børn og unge.

§ 71-tilsynets besøg på psykiatriske afdelinger og andre

steder med administrativt frihedsberøvede personer kan væ-

re anmeldte eller uanmeldte. Tilsynsbesøgene er et væsent-

ligt element i tilsynets virksomhed. Som led i de almindelige

bestræbelser på at følge med i, hvad der sker i regioner og

kommuner på tilsynets område, kan tilsynet også besøge

væresteder, skoler m.v.

Ud over ordinære møder holder § 71-tilsynet også møder

med Folketingets Ombudsmand, foreninger, ministerier

m.v., ligesom § 71-tilsynet deltager i konferencer, studieture

AX023692

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

m.v. med henblik på at få belyst emner inden for tilsynets

område.

Både de generelle og de konkrete sager er sammen med

tilsynsbesøg, møder, konferencer m.v. med til at oplyse til-

synet om, hvad der set fra den administrativt frihedsberøve-

de person selv, dennes pårørendes eller personalets synsvin-

kel er af problemstillinger på tilsynets område. Det giver an-

ledning til, at tilsynet retter henvendelse og stiller spørgsmål

til bl.a. ministre, regioner og kommuner.

§ 71-tilsynet bestræber sig i hele sin virksomhed på at fø-

re tilsyn med behandlingen af de personer, som administra-

tivt er berøvet deres frihed, på en sådan måde, at behandlin-

gen af de administrativt frihedsberøvede personer til stadig-

hed forbedres på såvel det konkrete som det generelle plan.

1.3 Udtalelser

§ 71-tilsynet kommer med sin vurdering af forhold, der

vedrører behandlingen af administrativt frihedsberøvede

personer. F.eks. kan tilsynet udtale kritik og komme med an-

befalinger og henstillinger. Typisk sker det enten i forbin-

delse med behandlingen af en konkret sag eller på baggrund

af et tilsynsbesøg på f.eks. en psykiatrisk afdeling eller et

opholdssted, hvor der er administrativt frihedsberøvede per-

soner.

§ 71-tilsynet kan ikke træffe afgørelser i konkrete sager,

behandle en klage eller tage stilling til, om en beslutning om

administrativ frihedsberøvelse er rigtig eller forkert.

2. Indledning

§ 71-tilsynet har i løbet af folketingsåret 2018-19, 1. og

2. samling, holdt 13 møder og været på 4 tilsynsbesøg på

psykiatriske afdelinger.

Tilsynet har i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling,

haft fokus på forholdene for tvangsanbragte børn og unge.

Derudover har tilsynet haft fokus på forholdene på Sikrin-

gen i Slagelse og ønsket at belyse de mulige årsager til ven-

telisterne. Tilsynet har også haft fokus på tvangsanvendelser

i psykiatrien og fokus på, hvorvidt der er de fornødne proce-

durer i forbindelse med revurderinger af tvangsanvendelse.

De generelle og konkrete sager, der løbende har været

behandlet i tilsynet, har sammen med tilsynsbesøgene og

møderne givet anledning til, at tilsynet har rettet henvendel-

se og stillet spørgsmål til flere ministre, regioner, kommu-

ner, opholdssteder, Ankestyrelsen, Folketingets Ombuds-

mand m.fl. om forskellige problemstillinger, som der kan

læses om i det følgende.

3. Konkrete sager

§ 71-tilsynet udfører bl.a. sin kompetence ved at tage

imod og behandle henvendelser om forholdene for admini-

strativt frihedsberøvede personer fra enten den pågældende

person selv, dennes pårørende eller andre personer, der er i

kontakt med den administrativt frihedsberøvede person, og

tilsynet har i løbet af folketingsåret 2018-19, 1. og 2. sam-

ling, behandlet en række af disse henvendelser.

En del af henvendelserne vedrørte spørgsmål, som ligger

uden for tilsynets kompetence, herunder spørgsmål om lov-

ligheden af selve frihedsberøvelsen eller tvangsforanstalt-

ningen. Andre sager har tilsynet fundet det mest hensigts-

mæssigt at henvise til de administrative klage- eller tilsyns-

myndigheder på det pågældende retsområde.

Tilbage er et antal sager, der vedrører forholdene under

frihedsberøvelsen. Tilsynet har i det forgangne folketingsår

både behandlet sager om forholdene for tvangsindlagte psy-

kiatriske patienter og tvangsanbragte børn og unge. Tilsynet

har behandlet disse sager fortroligt.

4. Spørgsmål til ministre

Tilsynet har i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling,

stillet spørgsmål til forskellige ministre. Nedenfor fremgår

et udsnit af de emner, som spørgsmålene har berørt.

4.1 Ventelister til Sikringen i Slagelse

På baggrund af drøftelser i tilsynet bad § 71-tilsynet

sundhedsministeren om at redegøre for, om de patienter, der

står på venteliste til Sikringen i Slagelse, er indlagt ved dom

eller på baggrund af et farlighedsdekret.

Sundhedsministeren svarede hertil bl.a. følgende:

»Sikringsafdelingen er en integreret del af Afdeling for

Retspsykiatri i Slagelse. Afdelingen er landsfunktion for pa-

tienter – med dom til anbringelse på Sikringsafdelingen (i

henhold til straffeloven), – indlagt på farlighedsdekret ud-

stedt af Justitsministeriet (jf. psykiatrilovens § 40), – indlagt

til mentalundersøgelse på Sikringsafdelingen (i henhold til

retsplejeloven), – indlagt med kendelse om varetægtssurro-

gatanbringelse på Sikringsafdelingen (i henhold til retspleje-

loven).

Afdelingen optager således personer, der lider af sinds-

sygdom, og hvor det ved dom, kendelse eller administrativ

resolution er bestemt, at særlige sikkerhedsforanstaltninger

er nødvendige.

Som konkrete eksempler på indlæggelsesgrundlaget hos

patienter, der venter på indlæggelse i Sikringsafdelingen kan

det oplyses, at der i løbet af 2018 var i alt seks patienter, der

ventede på indlæggelse i afdelingen (ikke på samme tid,

men fordelt over hele året). Fire af disse patienter havde et

farlighedsdekret, mens de resterende to patienter skulle ind-

lægges med henblik på mentalundersøgelse.«

Tilsynet spurgte i forlængelse heraf sundhedsministeren,

hvor lang tid personerne med farlighedsdekret har stået på

venteliste, og hvor de opholder sig, indtil de kan få en plads

på Sikringen i Slagelse. Til det svarede sundhedsministeren:

»Om de fire patienter, som i løbet af hele 2018 ventede

på indlæggelse i Sikringsafdelingen i Slagelse, kan Psykia-

trien Region Sjælland oplyse, at én patient blev henvist til

indlæggelse i november 2017, mens de tre øvrige patienter

blev henvist i marts og august 2018.

Af de fire omhandlede patienter er tre patienter blevet

indlagt i Sikringsafdelingen. Disse tre patienter ventede på

indlæggelse i hhv. 294 dage, 222 dage og 341 dage før ind-

læggelse i afdelingen.

Den fjerde patient venter aktuelt på indlæggelse i Sik-

ringsafdelingen, og er p.t. indlagt i en retspsykiatrisk afde-

ling i Region Hovedstaden. Patienten har ventet på indlæg-

gelse i 202 dage (pr. 6.3.2019).

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

Det kan supplerende oplyses, at der løbende – i dialog

med den afgivende afdeling – foretages en prioritering af

patienter, der skal indlægges i Sikringsafdelingen. Patienter-

ne bliver således ikke nødvendigvis indlagt i den rækkeføl-

ge, de er blevet skrevet op til indlæggelse, men efter konkret

vurdering.

Patienterne i Sikringsafdelingen er indlagt i henhold til

farlighedsdekret, på baggrund af en anbringelsesdom, med

henblik på udarbejdelse af mentalobservationserklæring el-

ler som varetægtssurrogatanbragte. Afgørelse om udskriv-

ning fra afdelingen træffes derfor ikke af Psykiatrien Region

Sjælland, men af den relevante myndighed, det vil sige

domstolene eller Justitsministeriet.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 4, 5, 10, 17,

19, 21, 2018-19, 1. samling, og § 71-tilsynet alm. del –

spørgsmål 23, 24, 25, 2018-19, 1. samling. Spørgsmålene er

genstillet i 2. samling som spørgsmål 4-6. Spørgsmålene er

ved beretningens afgivelse ikke besvaret.

4.2 Revurderinger af tvangsforanstaltninger

På baggrund af drøftelser i §71-tilsynet spurgte tilsynet

sundhedsministeren, om initiativer til at sikre revurderinger i

forbindelse med fastholdelse af en tvangsforanstaltning altid

bliver skrevet i patientens journal.

Sundhedsministeren svarede bl.a.:

»Styrelsen for Patientsikkerhed er ikke ved tilsyn med

psykiatriske afdelinger i 2018 eller i øvrigt i form af bekym-

ringshenvendelser eller lignende blevet bekendt med, at der

skulle være behov for generelt at forbedre journalføringen af

revurderinger i forbindelse med fastholdelse af en tvangsfor-

anstaltning i psykiatrien. Styrelsen har endvidere ikke kend-

skab til, at der skulle være iværksat initiativer med henblik

på at forbedre dette.

[…]

Sundhedsstyrelsen skal i den anledning bemærke følgen-

de:

»Det fremgår af § 22 i bekendtgørelse om anvendelse af

anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger

(BEK nr. 1338 af 02/12/2010) at: »Så længe en tvangsfikse-

ring opretholdes, skal der foretages fornyet lægelig vurde-

ring af spørgsmålet om fortsat anvendelse af tvangsfikserin-

gen, så ofte som forholdene tilsiger det, dog mindst 3 gange

i døgnet, jævnt fordelt, efter at beslutningen om anvendelse

af tvangsfiksering er truffet. Overlægens vurdering skal til-

føres journalen.«

Det fremgår yderligere af Sundhedsstyrelsens vejledning

om udfyldelse af tvangsprotokoller (registrering af anven-

delse af tvang i psykiatrien) samt registrering af anvendelse

af udskrivningsaftaler/koordinationsplaner (VEJ nr. 9798 af

16/08/2016) under pkt. 2.3. Fiksering og anvendelse af rem-

me, at: »I forbindelse med den lægelige vurdering 3 gange i

døgnet ved opretholdelse af tvangsfiksering angives tids-

punkt og lægens initialer. Vurderingen skal endvidere frem-

gå af journalen.«

Revurdering af tvangsfikseringen skal løbende gentages

så længe tvangsfikseringen opretholdes. De nærmere detal-

jer om tilsynets form og kadence er beskrevet i bekendtgø-

relsens § 22, stk. 2-4.

Sundhedsstyrelsen har ikke kendskab til hverken eksi-

sterende eller påtænkte initiativer til at sikre, at revurderin-

ger af tvangsfikseringer i højere grad bliver indskrevet i pa-

tientens journal.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 13, 14 og

15, 2018-19, 1. samling.

4.3 Forhold for tvangsanbragte børn

På baggrund af drøftelser i tilsynet om forholdene for

tvangsanbragte børn spurgte tilsynet den daværende børne-

og socialminister, om ministeren fandt det relevant at føre

statistik for, hvor mange skift i anbringelsessteder der sker

for tvangsanbragte børn, samt til reglerne for, om et kom-

munalt anbringelsessted kan fratage et barn sin mobiltelefon

under anbringelsen.

Børne- og socialministeren svarede bl.a.:

»Anbringelsesstatistikken indeholder i dag oplysninger

om skift af anbringelsessted under samme anbringelsesfor-

løb. Det betyder, at hvis et anbragt barn skifter fra et anbrin-

gelsessted til et andet, så har kommunen pligt til at indrap-

portere det til Danmarks Statistik, som efterfølgende regi-

strerer det i anbringelsesstatistikken.

Med afsæt i disse oplysninger har Børne- og Socialmini-

steriet d. 14. november 2018 offentliggjort en analyse om

kontinuitet i anbringelser af børn og unge, der bl.a. bidrager

med ny viden om omfanget af skift i anbringelser af børn og

unge i plejefamilier og på døgninstitutioner mv.

Som spørgeren refererer til, så har Børne- og Socialmini-

steriet tidligere oplyst i det vedlagte svar til udvalget, at der

er indikationer i statistikken på, at kommunerne ikke altid

får indberettet, når anbragte børn og unge skifter anbringel-

sessted. En opgørelse baseret på registrerede skift alene, for-

ventes således i nogen grad at underestimere det reelle om-

fang af skift blandt anbragte børn og unge.

Et godt datagrundlag er en forudsætning for, at der kan

skabes større viden om de sociale indsatser til udsatte borge-

re i Danmark. Derfor har Børne- og Socialministeriet også

lagt en ambitiøs strategi for at sikre bedre data på socialom-

rådet, herunder mere dækkende data.

Som led i dette arbejde blev anbringelsesstatistikken flyt-

tet fra Ankestyrelsen til Danmarks Statistik i 2016, som nu

varetager alle nationale statistikker om udsatte børn og un-

ge. I forbindelse med denne flytning indførte Danmarks Sta-

tistik en ny procedure for valideringen af kommunernes ind-

beretninger, for at sikre en mere retvisende og dækkende an-

bringelsesstatistik. Danmarks Statistik har bl.a. et større fo-

kus på fejlretning af kommunernes indberetninger, herunder

opfølgning på manglende indberetninger. Som noget nyt

sender Danmarks Statistik eksempelvis løbende opgørelser

over indberetningerne tilbage til kommunerne, hvormed

kommunerne bedes forholde sig til og verificere, at deres

oplysninger er korrekte. Der er desuden indført en procedu-

re, hvormed kommunaldirektøren to gange årligt orienteres

om datakvaliteten af kommunens indberetninger.

Endelig følger Børne- og Socialministeriet op på kvalite-

ten af kommunernes indberetninger i Socialpolitisk Redegø-

relse, der årligt publiceres med kommunefordelte landkort,

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

som viser status for kommunernes indberetninger til blandt

andet anbringelsesstatistikken.

Børne- og Socialministeriet har endvidere oplyst i et tid-

ligere svar til udvalget, at det i udgangspunktet ikke er mu-

ligt at foretage en opgørelse over, hvor mange anbringelses-

steder, herunder opholdssteder, plejefamilier og døgninstitu-

tioner, anbragte børn og unge har boet på i den tid, de har

været anbragt uden for hjemmet.

Årsagen er, at anbringelsesstatistikken ikke indeholder

oplysninger, der kan identificere et konkret anbringelses-

sted. Hvis et barn eksempelvis har været anbragt i en pleje-

familie, herefter hjemgivet til forældrene og derefter anbragt

hos en plejefamilie igen, fremgår det ikke af statistikken,

hvorvidt der er tale om den samme plejefamilie eller for-

skellige plejefamilier. Der foreligger heller ikke et nationalt

institutionsregister i dag, hvormed man kan koble en kon-

kret døgninstitution med et anbragt barn.

Det indgår i det aktuelle udviklingsarbejde med Tilbuds-

portalen, at der skal registreres CPR-oplysninger på pleje-

forældrene, hvilket vil give et bedre datagrundlag for at

knytte oplysninger om et anbragt barn til en konkret plejefa-

milie. Dette arbejde forventes fuldt implementeret i 2021.

Børne- og Socialministeriet vil samtidig afdække mulig-

hederne for at udvikle et institutionsregister, der kan koble

et anbragt barn til en konkret døgninstitution eller et social-

pædagogisk opholdssted. Det sker som led i udmøntningen

af ministeriets strategi for at sikre bedre data på socialområ-

det.«

Tilsynet drøftede på baggrund af en konkret sag reglerne

for at fratage et tvangsanbragt barn sin mobiltelefon og stil-

lede på dag baggrund også spørgsmål herom til børne- og

socialministeren, som bl.a. svarede:

»Efter servicelovens § 71 har et anbragt barn eller ung ret

til samvær og kontakt med sine forældre og netværk, herun-

der søskende, bedsteforældre, øvrige familiemedlemmer,

venner mv. under en anbringelse uden for hjemmet.

Kommunalbestyrelsen skal sørge for – under hensynta-

gen til barnets bedste, barnets sundhed og udvikling og be-

skyttelsen af barnet eller den unge mod overgreb – at forbin-

delsen mellem barnet eller den unge og forældrene og net-

værket holdes ved lige. Kommunalbestyrelsen skal dog om

fornødent træffe afgørelse om omfanget og udøvelsen af

samværet og kontakten og kan i den forbindelse fastsætte

nærmere vilkår herfor.

Der kan være situationer, hvor forholdene ved anbringel-

sen er af en sådan karakter eller senere udvikler sig på en så-

dan måde, at det er nødvendigt at begrænse eller helt at af-

bryde samvær og kontakt for en nærmere bestemt periode.

Kommunalbestyrelsen vil i sådanne situationer kunne be-

grænse samværet efter servicelovens § 71, stk. 2. Det er ale-

ne børn og ungeudvalget, der kan træffe afgørelse om at af-

bryde samværet efter servicelovens § 71, stk. 3.

Af eksempler, der kan begrunde afbrydelse af samvær el-

ler brev-, mail- eller telefonkontakt, kan det fra Ankestyrel-

sens praksis nævnes, at barnet eller den unge har brug for at

blive beskyttet mod negativ kontakt fra forældrene eller net-

værket, at forældrene eller netværket mangler evnen til at le-

ve sig ind i barnet eller den unges behov, eller at samvær

med forældrene eller netværket gør barnet eller den unge

utryg. Eksemplerne er dog ikke udtømmende, og det vil al-

tid afhænge af en konkret og individuel vurdering af om-

stændighederne i den enkelte sag. Afbrydelsen af forbindel-

sen kan omfatte alle former for samvær og kontakt samtidig

eller kun visse former for samvær og kontakt.

Afslutningsvist kan jeg oplyse, at barnet eller den unge

og forældremyndighedsindehaveren skal parthøres forud for

en sådan afgørelse, ligesom barnet eller den unge og foræl-

dremyndighedsindehaveren skal have baggrunden for afgø-

relsen forklaret efterfølgende. Afgørelse om samvær og kon-

takt kan påklages til Ankestyrelsen af forældremyndigheds-

indehaveren og en ung, der er fyldt 12 år.«

Se § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 2 og 18,

2018-19, 1. samling.

5. Besøg på psykiatriske afdelinger m.v.

§ 71-tilsynet tager i løbet af et folketingsår på uanmeldte

og/eller anmeldte tilsynsbesøg på f.eks. psykiatriske afdelin-

ger, sikrede afdelinger eller opholdssteder. Efterfølgende

udarbejdes der en faktuel rapport om tilsynets rundgang på

stedet, og tilsynet stiller en række opfølgende spørgsmål til

den region eller afdeling, hvor tilsynsbesøget har fundet

sted. Når spørgsmålene er besvaret, udarbejder § 71-tilsynet

en endelig rapport, hvor tilsynet giver sin vurdering af kon-

krete forhold på afdelingen. De endelige tilsynsrapporter er

offentligt tilgængelige på Folketingets hjemmeside

www.ft.dk.

5.1 Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vordingborg

Den 3. december 2018 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt

tilsynsbesøg på Psykiatrien Syd, afsnit S1 og S3, i Vording-

borg. I den endelige rapport udtalte tilsynet:

»§ 71-tilsynet finder det positivt, at afsnittene har formået

at nedbringe anvendelsen af tvang, og herunder at afsnittene

har nået målet om at nedbringe anvendelsen af bæltefikse-

ringer med 50 pct. inden 2020 samtidig med, at antallet af

fastholdelser og anvendelsen af beroligende medicin også er

nedbragt.

§ 71-tilsynet finder Psykiatri Syd i Vordingborgs rekrut-

teringsproblemer bekymrende, og har på den baggrund stil-

let spørgsmål til sundhedsministeren og Region Sjælland, og

har i den forbindelse fået oplyst hvilke initiativer der vil bli-

ve taget for at imødegå problemet.

Tilsynet fik et godt indtryk af de fysiske rammer for af-

snittene.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 80, 2018-19, 1. samling.

5.2 Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg

Den 3. december 2018 var § 71-tilsynet på et uanmeldt

besøg på Platangårdens Ungdomscenter i Vordingborg. I

den endelige rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet finder det positivt, at medarbejderne virkede

meget imødekommende overfor de forskellige beboeres øn-

sker og behov, og at tilsynet fik en meget kvalificeret mod-

tagelse på et uanmeldt tilsynsbesøg.

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

Tilsynet finder det endvidere positivt, at beboerne var åb-

ne og venlige og virkede glade for at bo på institutionen.

§ 71-tilsynet noterede sig, at Midthuset bar præg af at

være et hjem for teenagere, og at rengøringen kunne være

bedre. § 71-tilsynet har efterfølgende fået oplyst af Region

Sjælland, at de er opmærksomme på, at rengøringen kan for-

bedres, og at der er iværksat en plan for dette.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 78, 2018-19, 1. samling.

5.3 Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing

Sjælland

§ 71-tilsynet aflagde den 14. januar 2019 et anmeldt til-

synsbesøg på Bakkegårdens sikrede afdelinger i Nykøbing

Sjælland. I den endelige rapport udtalte tilsynet:

»Tilsynet bemærker, at det er positivt at de fysiske ram-

mer har fået et løft og virker rene og pæne om end besøgs-

rummet på Gården fremstår en smule trangt.

Tilsynet finder det positivt, at tilsynet under det opføl-

gende tilsynsbesøg fik et langt bedre indtryk af institutio-

nen.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 25, 2018-19, 2. samling.

5.4 Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk

Døgnafsnit E1

Den 4. februar 2019 aflagde § 71-tilsynet et anmeldt til-

synsbesøg på Psykiatrisk Center Amager, Ældrepsykiatrisk

Døgnafsnit E1. I den endelige rapport udtalte tilsynet:

»§ 71-tilsynet finder det særdeles positivt, at tilsynet op-

levede en god patientinformation og kommunikation mellem

personale og patienter.

§ 71-tilsynet finder det positivt, at Region Hovedstaden

Psykiatri og Rigshospitalet har iværksat initiativer til at for-

bedre kostleverancen til de psykiatriske afdelinger med hen-

blik på at imødegå kritikken af maden.

§ 71-tilsynet finder det særdeles tilfredsstillende, af af-

snittet har formået at nedbringe antallet af bæltefikseringer

med 100 pct., og at de dermed mere end opfylder målsæt-

ningen om i 2020 at have halveret antallet af bæltefikserin-

ger. § 71-tilsynet noterer sig, at antallet af episoder med akut

medicin med tvang er steget, og at afsnittet er opmærksom

på forebyggende foranstaltninger inden beslutningen om

akut medicin med tvang anvendes.«

Hele rapporten kan læses på § 71-tilsynet alm. del – bi-

lag 101, 2018-19, 1. samling.

6. Møder

6.1 Møde med Esbjerg Kommune om sagsbehandling af

tvangsanbringelsessager

Den 5. november 2018 holdt § 71-tilsynet møde med Es-

bjerg Kommune vedrørende kommunens praksis og proce-

durer i sager om tvangsanbragte børn og unge.

Esbjerg Kommune orienterede bl.a. om den interne orga-

nisering på familie- og forebyggelsesområdet, herunder at

kommunen har nedsat et børne-unge-team, som tager vare

på alle sager om tvangsanbringelser.

6.2 Møde med Folketingets Ombudsmand

Tilsynet holdt den 15. januar 2019 et møde med Folketin-

gets Ombudsmand, hvor ombudsmanden bl.a. orienterede

tilsynet om, hvordan ombudsmandens tilsynsbesøg og foku-

sområder i 2018 var forløbet, og om fokusområder for 2019.

Tilsynet og ombudsmanden drøftede endvidere sager af fæl-

les interesse og erfaringer med generelle problemstillinger i

sager om tvangsanbragte børn, herunder bl.a. retten til sam-

vær og kontakt til barnets netværk.

6.3 Møde med Det Psykiatriske Patientklagenævn

Den 5. februar 2019 holdt tilsynet et møde med Det Psy-

kiatriske Patientklagenævn. På mødet blev tilsynet orienteret

om nævnets behandling af klagesager fra psykiatriske pa-

tienter.

På baggrund af mødet stillede tilsynet en række spørgs-

mål til sundhedsministeren om tvangsindgreb og klagesager

i psykiatrien.

Se materiale fra mødet på § 71 alm. del – bilag 52,

2018-19, 1. samling, og svar på tilsynets opfølgende spørgs-

mål på § 71-tilsynet alm. del – svar på spørgsmål 14-16,

2018-19, 1. samling.

6.4 Møde med professor, dr. jur. Helle Bødker Madsen

Den 26. februar 2019 holdt tilsynet et møde med profes-

sor, dr. jur. Helle Bødker Madsen vedrørende tilsynets kom-

petence. Tilsynet havde bedt Helle Bødker Madsen om at

udarbejde et responsum med afsæt i et kommissorium, hvor

tilsynet bad om at få belyst en række emner.

På mødet gennemgik Helle Bødker Madsen sit respon-

sum, hvilket tilsynet tog til efterretning, og tilsynet bad Fol-

ketingets Administration om at arbejde med forslag til,

hvordan en fremtidig organisering af § 71-tilsynet eventuelt

kan se ud.

6.5 Møde med Landsforeningen af Patientrådgivere og

Bistandsværger i Danmark

Den 30. april 2019 holdt tilsynet et møde med Landsfor-

eningen af Patientrådgivere og Bistandsværger i Danmark.

På baggrund af mødet besluttede tilsynet at stille sund-

hedsministeren spørgsmål om skærmning til egen stue og

om klagemuligheder for psykiatriske patienter.

Se § 71-tilsynet alm. del – spørgsmål 22, 2018-19, 1.

samling. Spørgsmålet er genstillet i 2. samling som spørgs-

mål 3. Spørgsmålet er ved beretningens afgivelse ikke be-

svaret.

7. Oplysning om tilsynets arbejde

Tilsynet har en folder, som orienterer om tilsynets kom-

petence og arbejde. Målet er, at folderen skal medvirke til at

oplyse om fokus på forholdene for administrativt frihedsbe-

røvede personer og dermed være med til at skabe opmærk-

somhed om, at administrativt frihedsberøvede personer,

hvor end de befinder sig, skal tilbydes rimelige forhold.

Folderen udleveres efter anmodning og i forbindelse med

tilsynsbesøg. Orientering om tilsynets arbejde kan findes på

§ 71-tilsynets hjemmeside under www.ft.dk.

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 37: § 71-tilsynets beretning nr. 1 af almen art om tilsynets virksomhed i folketingsåret 2018-19, 1. og 2. samling

Julie Skovsby (S), formand, Camilla Fabricius (S), Rasmus

Helveg Petersen (RV), Trine Torp (SF), Peder Hvelplund

(EL), Jane Heitmann (V), Marlene Ambo-Rasmussen (V),

Stén Knuth (V) og Liselott Blixt (DF), næstformand.