Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 34
Offentligt
2080143_0001.png
2019
Intensiv behandling til
mennesker med svær
psykisk lidelse
1
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0002.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 2/23
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
© Sundhedsstyrelsen, 2019.
Publikationen kan frit refereres
med tydelig kildeangivelse.
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300 København S
www.sst.dk
Elektronisk ISBN:
978-87-7014-116-1
Sprog:
Dansk
Versionsdato:
13.09.2019
Format:
pdf
Udgivet af Sundhedsstyrelsen,
September 2019
2
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 3/23
Indholdsfortegnelse
1. Introduktion ..................................................................................................................... 4
1.1. Baggrund ........................................................................................................................ 4
1.2. Formål ............................................................................................................................ 4
1.3. Data ................................................................................................................................ 5
1.4. Lovgivning og regler....................................................................................................... 6
1.5. Definitioner ..................................................................................................................... 6
1.6. Information til patienter og pårørende ........................................................................... 7
2. Resumé ............................................................................................................................ 9
3. Målgruppe og patientvisitation ................................................................................... 11
3.1. Målgruppe .................................................................................................................... 11
3.2. Visitationsprincipper ..................................................................................................... 11
4. Behandlingsindsats ...................................................................................................... 14
5. Kompetencer og bemanding ....................................................................................... 16
6. Fysisk placering og indretning ................................................................................... 18
6.1. Fysisk placering af intensive psykiatriske behandlingssenge .................................... 18
6.2. Indretning af intensive senge....................................................................................... 18
7. Opfølgning på anbefalingerne .................................................................................... 19
Bilagsfortegnelse .............................................................................................................. 20
Bilag 1: Kommissorium ....................................................................................................... 20
Bilag 2: Liste over medlemmer i arbejdsgruppe ................................................................ 22
3
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 4/23
1. Introduktion
1.1. Baggrund
En gruppe af patienter med psykiske lidelser vil under indlæggelse i psykiatrien have be-
hov for en målrettet intensiv behandlingsindsats ud over det, der i dag kan tilbydes i de
nuværende åbne og lukkede sengeafsnit. Denne publikation kommer således med anbe-
falinger til, hvordan man bør tilrettelægge intensiv behandling til mennesker med svær
psykisk lidelse.
Sundhedsstyrelsen er i arbejdet med anbefalingerne blevet rådgivet af en arbejdsgruppe
med repræsentanter fra Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, regionerne,
Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Sygepleje Selskab, Dansk
Selskab for Fysioterapi, Ergoterapifagligt Selskab samt Danske Patienter.
Med finansloven for 2019 blev der ud over igangsættelse af arbejdet med at udvikle an-
befalinger også afsat 70 mio. kr. årligt i alt til regionerne, til udvikling af den intensive be-
handling i voksenpsykiatrien. Midlerne er afsat til en opgradering af eksisterende senge,
således at de kan varetage den intensive behandlingsindsats. Udmøntning af midlerne
skal ske i henhold til nærværende anbefalinger for intensiv behandling. Med de afsatte
midler vil man kunne løfte indsatsen og påbegynde implementering af intensive senge i
den regionale voksenpsykiatri. Da der er tale om en ny behandlingsindsats, er det dog på
nuværende tidspunkt ikke afklaret, hvor stort behovet er for intensiv behandling og man
bør derfor følge implementeringen meget nøje, med henblik på vurdering af behovet.
Udviklingen og implementeringen af intensiv behandling i den regionale voksenpsykiatri
skal i øvrigt ses i sammenhæng med flere andre igangværende initiativer, som skal bi-
drage til at løfte den faglige kvalitet i behandlingen til en gruppe af patienter, som har be-
hov for en mere intensiv behandling, end den der tilbydes i dag. Herunder blandt andet
intensive børne- og ungdomspsykiatriske teams, der ligeledes indgår i finansloven for
2019, samt tværsektorielle teams til nedbringelse af tvang, der er finansieret af satspul-
jen.
1.2. Formål
Formålet med anbefalingerne for den intensive behandling er at styrke og målrette be-
handlingsindsatsen for en særlig gruppe af ofte kendte, alvorligt syge patienter i psyki-
atrien med komplekse problemstillinger, ved at yde en særlig intensiv behandling af høj
faglig kvalitet og med et øget kompetenceniveau.
4
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0005.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 5/23
Anbefalingerne skal således sætte rammerne for denne intensive behandlingsindsats,
herunder komme med anbefalinger til visitation, bemanding, kompetencer, fysisk indret-
ning mv.
Målgruppen for den intensive behandling, er jf. kommissoriet en lille afgrænset gruppe af
patienter med mange indlæggelser, som er svære at behandle tilstrækkeligt, ofte med lav
sygdomsindsigt, og hvoraf mange tidligere har været udsat for tvang. Målgruppen uddy-
bes yderligere i afsnit 3.1.
Anbefalingerne for den intensive behandling henvender sig til de beslutningstagere, le-
dere og planlæggere i psykiatrien, der skal implementere intensiv behandling i den regio-
nale psykiatri.
1.3. Data
I 2017 var der indlagt ca. 23.000 unikke patienter på voksenpsykiatriske sengeafsnit. Det
gennemsnitlige antal indlæggelser pr. patient pr. år var 1,9, og gennemsnitlig indlæggel-
sestid 19,2 dage
1
. Dette svarer til 9 indlæggelser pr. 1.000 borger.
Data fra regionernes benchmarkingrapport viser, at 11% af de udskrevne patienter i 2016
blev indlagt igen indenfor 1-7 dage og 12,8% indenfor 8-30 dage
2
. Her ses også at der
var 2.685 normerede senge i voksenpsykiatrien på landsplan, hvilket svarer til gennem-
snitlig 0,59 senge pr. 1.000 borgere i voksenpsykiatrien (med en regional variation mel-
lem 0,46-0,76). Sengene er fordelt på forskellige typer afsnit, herunder åbne, lukkede og
integrerede afsnit.
En mindre gruppe af patienter i psykiatrien, svarende til 1% af patienterne, har mange
indlæggelser, genindlæggelser og ambulante besøg og står således for 22% af de sam-
lede udgifter til behandling på psykiatriske sygehuse.
3
Erfaringerne viser, at denne pati-
entgruppe typisk har diagnoser som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, paranoide sinds-
lidelser, akutte og forbigående psykotiske tilstande samt skizo-affektive sindslidelser eller
bipolare lidelser. Dertil er de karakteriseret ved at have sparsom sygdomsindsigt, vanske-
ligt ved at opnå behandlingsalliance, ofte også begrænset effekt af medicin samt jævnligt
samtidigt misbrug.
Samtidig viser erfaringer ift. nedbringelse af tvang i psykiatrien, at der fortsat er en lille
gruppe svært syge patienter, som psykiatrien har vanskeligt ved at hjælpe, og som derfor
har behov for en intensiv behandling.
Der er således et stort potentiale i at fokusere på en lille afgrænset gruppe af patienter,
som er vanskelige at behandle tilstrækkeligt, og som følge heraf har mange indlæggelser
og en eventuel historik med tvang.
1
Udvalgte nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2017, Sundhedsdatastyrelsen, 2018
Benchmarking af Psykiatrien, Danske Regioner, 2018
3
Indblik i psykiatrien og sociale indsatser,
Sundheds- og Ældreministeriet, 2018
2
5
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 6/23
1.4. Lovgivning og regler
Den intensive behandlingsindsats indgår som en del af sygehusenes tilbud på hoved-
funktionsniveau. Behandlingen afgrænses i forhold til Sundhedsstyrelsens specialeplan,
der beskriver hvilke sygdomme, der i det offentlige sygehusvæsen skal behandles på et
højere specialiseringsniveau, enten som regionsfunktion eller højt specialiseret funktion,
herunder retspsykiatrien og hvilke sygehuse, der er godkendt til dette.
Behandlingen er desuden omfattet af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. I Psykia-
trilovens bekendtgørelse nr. 1338 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse
angives, at der ved skærmning, hvor afsnittet med intensive senge aflåses, skal være mi-
nimum tre senge samt adgang til spise-, bade- og opholdsfaciliteter.
1.5. Definitioner
Som en del af arbejdet med anbefalingerne for den intensive behandlingsindsats har det
været nødvendigt med en række definitionsafklaringer af de forskellige afsnit i psykiatrien
dels fordi nogle ord uhensigtsmæssigt anvendes som synonymer og dels for at af-
grænse den intensive behandlingsindsats bedst mulig, i forhold til øvrige indsatser i psy-
kiatrien.
Helt overordnet defineres en psykiatrisk afdeling/et psykiatrisk center som en hospitals-
enhed for patienter med psykiske lidelser. De enkelte afsnit har forskellige betegnelser.
Der er forskelle fra region til region og fra center til center. På de fleste psykiatriske afde-
linger indlægges patienterne via en psykiatrisk akutmodtagelse.
I psykiatrien anvendes intensive afsnit og lukkede afsnit flere steder som synonymer.
Med nærværende anbefalinger for en intensiv behandlingsindsats, lægges der op til en
ensretning af betegnelserne på tværs af regionerne, og dermed en fremtidig sondring
mellem den intensive behandling, som skal foregå i de opgraderede sengepladser og
den øvrige indsats i de lukkede afsnit.
1.5.1. Lukket afsnit (nogle steder benævnt intensivt afsnit):
Et afsnit, hvor yderdøren er låst hele døgnet. Afgørende for indlæggelse på lukket afsnit
er sværhedsgraden af den psykiske lidelse kombineret med adfærd og behov for øget
sikkerhed. I forhold til åbne afsnit har et lukket afsnit en højere bemanding og et generelt
højere observationsniveau. Patienterne kan være til fare for sig selv, eksempelvis i for-
hold til selvskade og selvmordsrisiko, eller for andre, eksempelvis i forhold til aggressiv
adfærd betinget af den psykiske lidelse og/eller alkohol- og stofpåvirkning. Størstedelen
af patienterne er psykotiske i starten af indlæggelsen. Flere kan være indlagt mod deres
vilje i form af frihedsberøvelse i henhold til Psykiatriloven og enkelte er varetægtsfængs-
lede. Førstnævnte gruppe skal periodisk, sidstnævnte kontinuerligt, opholde sig i et af-
snit, hvor døren er låst.
6
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 7/23
1.5.2. Åbent afsnit:
Et afsnit, hvor yderdørene ikke er låst. Patienter kan blive indlagt direkte fra akutmodta-
gelsen eller blive overflyttet hertil fra lukket afsnit med henblik på viderebehandling og
stabilisering.
1.5.3. Integreret afsnit:
Et afsnit, hvor yderdøren kan være låst eller åbent, dette er afhængig af de indlagte pati-
enters adfærd og sygdomsbillede. Man kan have en mindre enhed inde i afsnittet, hvor
døren kan låses, ligesom yderdøren til hele afsnittet kan være periodisk låst.
1.5.4. Særlige pladser:
Formålet med de særlige pladser er at tilbyde en længerevarende behandlings- og reha-
biliteringsindsats, for at stabilisere patientens helbred og få nedbragt mængden af konflik-
ter og voldsepisoder. Der kan anvendes tvang inden for Psykiatrilovens rammer
dog
med undtagelse af tvangsindlæggelse.
Der kan visiteres til ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, hvis pati-
enten vurderes at være til fare for andre, eller i risiko for at blive til fare for andre, er ufor-
udsigelig i sin adfærd, har eller må formodes at have en svær psykisk lidelse og har sær-
lige sociale problemer. Og hvis
1. patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én længere-
varende indlæggelse i den regionale psykiatri, eller
2. opholdet vurderes at være det bedst egnede for at kunne imødekomme patien-
tens særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder eventuelt
misbrugsbehandling, eller
3. opholdet på baggrund af en begrundet formodning, vurderes at være egnet til at
forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige genstande
eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.
4
1.6. Information til patienter og pårørende
Patienten skal i forbindelse med indlæggelsen
vejledes om formålet med indlæggelsen,
opholdet og dets forventede varighed, behandlingen, samt hvilket forventet resultat
dette vil have på patientens samlede tilstand, jf.
vejledning nr. 9778 om forhåndstilkende-
givelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivning,
m.v. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger
5
.
4
5
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=208228
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218
7
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0008.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 8/23
I forbindelse med udarbejdelsen af behandlingsplanen, skal lægen informere patienten
om formålet med behandlingen og søge patientens samtykke til den påtænkte behand-
ling, herunder overveje og diskutere patientens eventuelle forslag til andre behandlings-
former. Patientens tilkendegivelser og resultatet af drøftelsen skal indføres i journalen.
En kopi af behandlingsplanen og de efterfølgende reviderede behandlingsplaner skal ud-
leveres til patienten, medmindre patienten frabeder sig dette. Det skal fremgå af journa-
len, hvis patienten har frabedt sig kopi af behandlingsplanen.
6
6
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218
8
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 9/23
2. Resumé
Målgruppen
til den intensive behandling er patienter med alvorlig grad af psykisk lidelse,
som er svært behandlelige og ikke har opnået et tilfredsstillende behandlingsresultat i et
almindeligt lukket afsnit, og som med stor sandsynlighed kan profitere af en intensiv be-
handling. Patientgruppen er ofte karakteriseret ved at have en psykisk lidelse af svær
grad, vedvarende høj grad af uro/agitation, og/eller en historik med mange indlæggelser,
tvangsanvendelse og faldende funktionsniveau mellem indlæggelser.
Den
intensive behandling
supplerer, hvad der normalt tilbydes på lukkede afsnit.
Den er karakteriseret ved en øget mulighed for behandling og særligt en højere beman-
ding af plejepersonale, som ved somatisk intensiv behandling, hvilket muliggør et øget
observationsniveau, og deraf mulighed for tættere løbende justering af behandlingen,
herunder øget kvalitet og intensitet i interventionen. Behandlingsmodaliteterne er tilsva-
rende de behandlinger. der i øvrigt anvendes i psykiatrien. Centralt er den intensive psy-
kiatriske sygepleje, øget adgang til speciallæge i psykiatri samt en kontinuerlig inddra-
gelse af andre relevante faggrupper, såsom psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, peer
og andre, således at behandlingen bliver tværfaglig og individuelt tilpasset den enkelte
patient. Dette muliggør, at man kan arbejde med høj faglig kvalitet, inddragelse af patien-
ten og motivation for behandling, erkendelse og medansvar.
Ved modtagelse udarbejdes en foreløbig behandlingsplan, som senest efter 3 døgn bør
afløses af den egentlige behandlingsplan, og der bør derefter dagligt være en tværfaglig
justering af planen, ligesom patienterne dagligt bør tilses af speciallæge i psykiatri eller
læge i slutningen af hoveduddannelsen. Både ved indlæggelse og udskrivelse sikres en
grundig overlevering.
Den intensive psykiatriske sygepleje er central i den ovenfor beskrevne behandlingsind-
sats. Det skal derfor tilstræbes, at der i dag- og aftentimerne er en bemanding med én
sygeplejerske pr. patient, men hvor patienten, hvis dette skønnes relevant, i dele af tiden,
observeres af og behandles af de andre faggrupper, herunder fx fysio- eller ergoterapeut.
Det systematiske tværfaglige samarbejde omkring patienter, som modtager en intensiv
behandlingsindsats, etableres omkring et tværfagligt team, der er sammensat under hen-
syntagen til patientens tilstand og behov og løser opgaven om patienten, som ingen af
faggrupperne kan løse alene. Det tværfaglige team består som minimum af speciallæge i
psykiatri, specialsygeplejersker i psykiatri/sygeplejersker med tilsvarende kompetencer
og specialpsykolog/psykolog med tilsvarende kompetencer og skal efter behov kunne
inddrage fysio- og ergoterapeuter samt socialrådgivere. Den intensive behandling vil
være placeret i et allerede eksisterende afsnit, hvorfor det er muligt, at trække på det til-
knyttede personale til den øvrige del af afdelingen.
9
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 10/23
Implementeringen af den intensive behandling er en opgradering af allerede eksisterende
senge på lukkede afsnit i den regionale psykiatri. Det er essentielt i forbindelse med op-
rettelse af behandlingen, at der sikres en lige tilgængelighed for alle brugerne i psyki-
atrien, også selv om behandlingen ikke vil være oprettet på alle matrikler.
Ved etableringen af den intensive behandlingsindsats anbefales mulighed for aflåsning af
døre til et mindre afsnit, så indsatsen kan tilbydes på skærmede senge, hvis dette skøn-
nes nødvendigt. Ved opgradering til den intensive behandlingsindsats, skal der være fo-
kus på rummets størrelse, adgang til udeareal og sanseterapirum.
10
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0011.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 11/23
3. Målgruppe og patientvisitation
3.1. Målgruppe
Mange af de patienter, der indlægges i den regionale psykiatri, har svær grad af psykisk
lidelse. En mindre del af disse har særligt alvorlig psykisk lidelse og komplekse problem-
stillinger. Det er denne målgruppe, som kan have gavn af en særlig intensiv behandling.
Målgruppen til den intensive behandling defineres således:
1. Patienter med alvorlig grad af psykisk lidelse, som er svært behandlelige og ikke har
opnået et tilfredsstillende behandlingsresultat i et almindeligt lukket afsnit, og som
med stor sandsynlighed kan profitere af en intensiv behandling.
Ovenstående kriterier skal altid være opfyldt og mindst en eller begge af nedenstå-
ende kriterier:
2. Patienter med vedvarende høj grad af uro/agitation
3. Patienter, der har en historik med mange indlæggelser, tvangsanvendelse og fal-
dende funktionsniveau mellem indlæggelser.
Målgruppen er som udgangspunkt ikke patienter i den akutte fase (disse patienter be-
handles i den akutte psykiatri og på almindelige afsnit, herunder lukkede afsnit), men pa-
tienter, hvor den akutte tilstand ikke bedres, og hvor der fortsat er stor grad af uro til trods
for behandling i henhold til almindelige retningslinjer.
3.2. Visitationsprincipper
Visitation af patienter til de intensive senge, skal bygge på fælles grundlag, der sikrer en
ensartet visitation på tværs af personale og henvisende afdeling. Dette afsnit beskriver
de overordnede anbefalinger til indhold i visitationsretningslinjer. Derudover anbefales
med udgangspunkt i ovenstående, at udarbejde regionale visitationsretningslinjer, der er
tilpasset de enkelte regioners struktur, geografi og allerede eksisterende arbejdsgange
for visitation.
3.2.1. Overordnede kriterier for henvisning til den intensive psykiatriske be-
handling
Behandlingen tilbydes patienter beskrevet i afsnittet vedrørende målgruppe, som vurde-
res at profitere af en intensiveret behandlingsindsats, der ikke kan gennemføres på et al-
mindeligt intensivt/lukket afsnit.
11
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 12/23
Henvisning og flytning til den intensive psykiatriske behandling, samt tilbageflytning, skal i
udgangspunktet foregå elektivt og i dagtid.
3.2.2. Modtagelse af patienter
Henvisende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeniveau hen-
vender sig til speciallæge på det intensive tilbud. Sammen vurderes, om patienten for-
ventes at ville have gavn af den intensive behandling. Den modtagende læge har den en-
delige beslutningskompetence. Lægen kan med fordel, i forbindelse med visitation af
henvisninger, inddrage andre fagligheder i teamet, ift. en vurdering af, hvad patienten kan
tilbydes.
Henvisende afdeling skal ved overflytning lave et grundigt resumé med fokus på psyko-
patologi, medicinanamnese (præparat/doser/virkning/bivirkninger) og non-farmakologiske
indsatser.
3.2.3. Overgang til andet tilbud til patienten
Der foregår en kontinuerlig vurdering af patientens tilstand med henblik på at vurdere
hvilke tilbud patienten har brug for efterfølgende, og hvornår patienten er stabiliseret i en
sådan grad, at en tilbageflytning/overflytning ikke vurderes, at kunne destabilisere patien-
ten. Flytningen fra de intensive senge er, i lighed med flytningen til sengene, elektiv og
foregår i dagtid.
Hvis patienten skal overflyttes til anden afdeling i psykiatrien, bør følgende være på
plads:
Kontakt mellem speciallæge med ansvar for den intensive behandling og den
modtagende afdelings ansvarshavende/vagthavende læge på speciallægeni-
veau, med henblik på at planlægge overflytning.
En grundig tværfaglig overlevering, evt. som et netværksmøde.
Overflytning-/afslutningsnotat som beskriver, hvilke farmakologiske og nonfarma-
kologiske tiltag, der er forsøgt og effekten heraf, samt opdatering af forhåndstil-
kendegivelser og medicingennemgang.
Derudover skal der, hvis patienten overflyttes til andet tilbud, fx kommunalt botilbud eller
distriktspsykiatri være fokus på:
Afholdelse af netværksmøder samt
udarbejdelse af koordinationsplan, som bør indeholde relevant information fra
behandlingen samt fra eventuelle forhåndstilkendegivelser og eftersamtaler.
3.2.4. Krav til transport
Den intensive behandling vil være organiseret forskelligt fra region til region, og der er en
forventning om, at de ikke vil være tilstede på alle psykiatriens matrikler. Dette vil med-
føre, at patienter af og til vil skulle transporteres fra en matrikel til en anden.
12
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 13/23
Man bør altid afveje ulemperne ved transport af denne patientgruppe, herunder eventuel
anvendelse af tvang, mod den forventede gavnlige effekt af behandlingen på den modta-
gende afdeling. Derudover bør der foretages en grundig vurdering af, om patienten er
transportabel, eller hvad der kan gøres for at stabilisere, med henblik på transport.
Det anbefales at anvende de eksisterende aftaler ift. overflytning i de enkelte regioner,
herunder kan det også blive aktuelt med anvendelse af tvangstilbageholdelse, hvorved
patienten ledsages af 1-2 plejepersonaler.
13
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0014.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 14/23
4. Behandlingsindsats
Den intensive behandling supplerer, hvad der normalt tilbydes på lukkede afsnit, hvad
angår behandling og dokumentation af indsats fra læge, psykolog, sygeplejerske samt
fysio- og ergoterapeut.
Formålet med at tilbyde intensiv behandlingsindsats er at behandle patienter, der længe-
revarende befinder sig i urolig tilstand og ikke profiterer tilstrækkeligt af den nuværende
behandlingsindsats, som tilbydes på lukkede afsnit. Den intensive behandling kan tilby-
des under længere indlæggelser og ved behov i samarbejde med ambulant behandling
og kommunalt regi, fx bosted og på den måde forsøge at opnå stabilisering, alliance og
højere funktionsniveau hos patienter, der har haft mange indlæggelser, har lav sygdoms-
indsigt og en historik med tvang, og som dermed heller ikke har haft sufficient effekt af
indlæggelser i almindeligt lukket regi.
Den intensive behandling er karakteriseret ved en højere bemanding af plejepersonale,
som muliggør et øget observationsniveau, og deraf mulighed for tættere løbende juste-
ring af behandlingen, i form af øget kvalitet og intensitet i interventionen. Centralt er den
intensive psykiatriske sygepleje og inddragelse af andre relevante faggrupper, såsom
psykolog, fysioterapeut, ergoterapeut, peer og andre, så behandlingen bliver tværfaglig
og individuelt tilpasset den enkelte patient. Den ansvarlige speciallæge i psykiatri for de
intensive senge, er ansvarlig for udredning af patienten samt for udarbejdelsen af den fo-
reløbige behandlingsplan og efterfølgende behandlingsplan, herunder planen for den me-
dicinske behandling. Udarbejdelse og den løbende justering af behandlingsplanen base-
res bl.a. på det høje observationsniveau. Dette giver mulighed for at arbejde i dybden
med motivation, bred inddragelse, erkendelse og medansvar.
Ved modtagelse af patienten, udarbejdes en foreløbig behandlingsplan med en detaljeret
plan for det første døgns behandlingsindsats, herunder både medicinske og ikke-medi-
cinske behandlingsmetoder. Den endelige behandlingsplan bør foreligge indenfor de før-
ste tre døgn, og der bør derefter dagligt være en tværfaglig justering af planen, ligesom
patienterne dagligt bør tilses af speciallæge eller læge på bagvagtsniveau.
Indholdet i Behandlingsplanen er beskrevet i vejledning nr. 9778 om forhåndstilkendegi-
velser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen opfølgning efter udskrivelse m.v.,
for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger
7
, og skal indeholde:
a) psykiatriske og somatiske diagnoser samt beskrivelse af de fænomener, der un-
derbygger diagnoserne
7
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=183218
14
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 15/23
b) plan for de efterfølgende undersøgelser, der er nødvendige af diagnostiske og
behandlingsmæssige grunde
c) plan for den påtænkte behandling, omfattende såvel medicinsk behandling som
psykoterapeutiske, miljøterapeutiske samt sociale foranstaltninger, under hen-
syntagen til eventuelt senere indløbne undersøgelsesresultater
d) de mål, der søges opnået ved behandlingen, og antagelser om behandlingens
varighed
e) tidspunkt for planlagt opfølgning af behandlingsplanen
f)
oplysning om patientens holdning til behandlingsplanen.
Behandlingsplanen skal ajourføres løbende, herunder ved ændringer i patientens tilstand
eller i den overordnede behandlingsstrategi.
Behandlingsplanerne baseres på resuméet fra henvisende afdeling (beskrevet i afsnit om
visitation) og samtale med patient. Herunder tages stilling til, om der mangler relevant so-
matisk eller psykiatrisk udredning. Patienten skal inddrages i behandlingsplanens ind-
hold, og patientens samtykke skal til stadighed søgt opnået. Under hele behandlingsfor-
løbet, bør der i videst muligt omfang, træffes klare aftaler om samarbejdet mellem patient
og behandlere. Disse aftaler skal journalføres.
Behandlingsplanen suppleres med de sygeplejefaglige optegnelser, som beskrevet i vej-
ledning nr. 9019 af 15/01/2013.
Det tværfaglige team bør inddrage relevante specialister med eventuel viden om patien-
ten, samt have opmærksomhed på at Specialeplanen overholdes.
15
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 16/23
5. Kompetencer og bemanding
Den intensive behandlingsindsats til mennesker med psykiske lidelser skal være tværfag-
lig og helhedsorienteret. Dette kræver medvirken fra mange forskellige faggrupper, her-
under læger, sygeplejersker, psykologer, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og
sundhedsassistenter, socialpædagoger samt socialrådgivere. Det er helt afgørende i for-
hold til at sikre en intensiv behandlingsindsats af høj kvalitet, at de rette kompetencer er
til rådighed, at kompetenceniveauet er højt, og at det tværfaglige samarbejde er systema-
tisk og koordineret.
Det systematiske tværfaglige samarbejde omkring patienter, som modtager en intensiv
behandlingsindsats, etableres omkring et tværfagligt team bestående af som minimum
speciallæge i psykiatri, specialsygeplejersker i psykiatri eller sygeplejesker med tilsva-
rende kompetencer samt psykolog, der med fordel kan være uddannet som specialpsy-
kolog. Teamet skal efter behov kunne inddrage fysio- og ergoterapeuter samt socialråd-
givere. Den intensive behandling vil være placeret i et allerede eksisterende afsnit, hvor-
for det er muligt at trække på det tilknyttede personale fra den øvrige del af afdelingen.
Teamet mødes, som beskrevet ovenfor i afsnittet om behandlingsindsats, minimum en
gang i døgnet og drøfter og vurderer patientens behandlingsplan med henblik på eventu-
elle justeringer. Patienterne drøftes således tværfagligt, og de nævnte faggrupper og
kompetencer kan ved behov inddrages i relation til den enkelte patient. Teamet bidrager
samlet til behandlingen og eventuel udredning og diagnosticering.
Den intensive psykiatriske sygepleje er central i den ovenfor beskrevne behandlingsind-
sats. Det skal derfor tilstræbes, at der i dag- og aftentimerne er en bemanding med én
sygeplejerske pr. patient, men hvor patienten, hvis dette skønnes relevant, i dele af tiden,
observeres af og behandles af de andre faggrupper, herunder fx fysio- eller ergoterapeut.
Dette kan gradueres i nattetimerne efter behov. Yderligere omfatter behandlingsindsat-
sen, at patienterne tilses minimum én gang i døgnet (alle dage) af en speciallæge i psyki-
atri eller af en læge sidst i hoveduddannelsen
med mulighed for at blive tilset flere
gange ved behov. Personalet bør desuden have mulighed for telefonisk rådgivning fra en
speciallæge i psykiatri eller læge på bagvagtsniveau døgnet rundt. Med specialuddan-
nede sygeplejersker forventes selvstændig stillingtagen til, planlægning og gennemfø-
relse af sygeplejefaglige interventioner. Som i resten af sundhedsvæsenet, er det en
grundlæggende værdi for den intensive behandling, at patienter og pårørende inddrages,
hvorfor der i teamet skal være særlige sygeplejefaglige kompetencer til at samarbejde
med patient og pårørende.
Udover ovennævnte roller, forventes specialpsykologerne at biddrage med stor indsigt i
konflikthåndtering, deeskalering samt samtale- og miljøterapi.
16
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 17/23
og ergoterapeuter indgår i den tværfaglige vurdering af patientens behov. De kan
på de intensive senge bidrage til at skabe den nødvendige ro hos patienterne ved at ud-
føre beroligende behandling og intervention, herunder kropsterapi, sanseintegration og
dæmpning af arousal. De kan yderligere bidrage med at identificere og udføre menings-
fulde aktiviteter, i det omfang patienterne vil have gavn af, eller har mulighed for at del-
tage i disse.
Patienter indlagt i de intensive senge bør på lige linje med patienter indlagt i de øvrige
senge, have mulighed for støtte fra øvrige personalegrupper ud over medarbejderne i
teamet. Der kan fx være behov for tilknytning af socialrådgiver, musikterapeut eller peers.
Overordnet skal personalet, der er tilknyttet den intensiverede behandlingsindsats, have
særlige kompetencer og længerevarende erfaring med målgruppen af patienter. De bør
være erfarne i konflikthåndtering og deeskalering af konflikter. Det tilstræbes, at en del af
de tilknyttede sygeplejersker er specialuddannede i psykiatri.
Ud over de formelle kompetencer, vil det være centralt i det enkelte tilfælde, at tage hen-
syn til personlige kompetencer ved fagpersonalet samt eksisterende relationer mellem
patient og personale. Det er derfor relevant at inddrage resonansbegrebet, idet der på
tværs af faglighederne kan være individuelle personlige egenskaber hos medlemmer af
teamet, der har betydning for at skabe relation og tillid til patienten
F
ysio-
17
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 18/23
6. Fysisk placering og indretning
6.1. Fysisk placering af intensive psykiatriske behandlingssenge
Sengene er en opgradering af allerede eksisterende senge på lukkede afsnit i den regio-
nale psykiatri. Det er essentielt i forbindelse med oprettelse af behandlingen, at der sikres
en lige tilgængelighed for alle brugerne i psykiatrien, også selv om behandlingen ikke vil
være oprettet på alle matrikler.
6.2. Indretning af intensive senge
Der er ikke særlige behov i denne gruppe patienter ift. forskellige teknologier og udstyr,
men den viden, man har om særlig indretning ift. lukkede sengeafsnit, gør sig også gæl-
dende for denne patientpopulation.
Det anbefales, at der ved etableringen af den intensive behandlingsindsats er mulighed
for aflåsning af døre til et mindre afsnit, så indsatsen kan tilbydes på skærmede senge,
hvis dette skønnes nødvendigt. Ved opgradering til de intensive senge, skal der være fo-
kus på rummets størrelse, adgang til udeareal og sanseterapirum,
Ved etablering af aflåste afsnit, skal der være opmærksomhed på Bekendtgørelse nr.
1338 om anvendelse af anden tvang end frihedsberøvelse på psykiatriske afdelinger
8
,
hvori der er beskrevet, at det som minimum skal indeholde spise-, bade- og opholdsfacili-
teter m.v. Der skal endvidere være mulighed for, at patienter, der befinder sig i disse en-
heder, kan have socialt samvær med medpatienter, der opholder sig i samme enhed; der
skal som minimum være tre senge.
8
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134495
18
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 19/23
7. Opfølgning på anbefalingerne
Arbejdet med at implementere den intensive behandlingsindsats i psykiatrien anbefales
at blive fulgt løbende af Sundhedsstyrelsens Task Force for psykiatri, der senest i 2021
laver en afrapportering på brugen af de intensive senge. Da der er tale om en ny behand-
lingsindsats er det reelle behov for intensiv behandling ikke afklaret, og afrapporteringen
skal derfor fokusere på, om opgradering af eksisterende senge, på baggrund af den eksi-
sterende økonomiske ramme, dækker behovet for intensiv behandling samt om der op-
nås den ønskede bedring for patienterne.
Der udarbejdes i samarbejde med Danske Regioner en fælles beskrivelse af indholdet i
afrapporteringen, som med fordel kan indeholde beskrivelse af målgruppe, herunder an-
tallet af patienter, indlæggelsestid og genindlæggelser.
I afrapporteringen bør ligeledes indgå en vurdering af de fysiske rammer, herunder antal-
let af lokationer i den enkelte region holdt op mod fastholdelse af faglig kvalitet samt øn-
sket om mindst mulig transport af patienterne.
Afrapporteringen kan endvidere indgå i det videre arbejde med planlægningen af den
langsigtede udvikling af psykiatrien og skal derfor også vurderes i forhold til den generelle
kvalitetsudvikling, rekruttering og fastholdelse samt i forhold til forebyggelse af tvang.
19
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 20/23
Bilagsfortegnelse
Bilag 1: Kommissorium
Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende udarbejdelse af anbe-
falinger for intensive sengeafsnit i psykiatrien
Baggrund
For at styrke indsatsen til de mest syge patienter i psykiatrien er der i finansloven for
2019 afsat 70 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022 til at udvikle og etablere sengeafsnit til
intensiv behandling i voksenpsykiatrien. I 2019 er der afsat midler til drift til 2. halvår på
30 mio. kr. Det resterende beløb på 40 mio. kr. afsættes i 2019 til etablering af fysiske
rammer.
Der skal etableres et mindre antal små, specialiserede sengeafsnit (for både almene og
retspsykiatriske patienter), hvor der ydes en særlig og intensiveret indsats for mennesker
med alvorlige psykiske lidelser og komplekse problemstillinger med fokus på intensiv be-
handling og pleje samt tvangsforebyggelse.
Målgruppen for de intensive afsnit er en lille afgrænset gruppe af patienter, ofte inden for
psykosespektret, med mange indlæggelser, lav sygdomsindsigt og en historik for tvang.
På den baggrund skal Sundhedsstyrelsen udarbejde anbefalinger for intensive sengeaf-
snit i psykiatrien, som kan lægge til grund for etableringen af afsnittene. Det er forudsat,
at anbefalingerne kan implementeres inden for den økonomiske ramme.
Anbefalingerne skal endvidere udarbejdes med inspiration fra de intensive somatiske af-
delinger, hvor svært syge patienter behandles og plejes.
Arbejdsgruppens opgave
Sundhedsstyrelsen etablerer en arbejdsgruppe med henblik på at rådgive Sundhedssty-
relsen ved at kvalificere og drøfte oplæg i forbindelse med udarbejdelsen af anbefalin-
gerne.
Følgende elementer forventes at indgå i anbefalingerne:
- Personalenormering
- Kompetencer og fagkombination
- Afsnitsstørrelse
- Fysiske rammer
20
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 21/23
- Placering i relation til øvrige sygehustilbud
- Fagligt indhold
- Målgruppe
- Dokumentation
Som forberedelse til arbejdet vil Sundhedsstyrelsen indhente oplysninger om regionernes
nuværende intensivlignende tilbud til voksne i psykiatrien, herunder bl.a. fysiske rammer
samt normering.
Arbejdsgruppens sammensætning
Arbejdsgruppen består af følgende repræsentanter:
- Sundhedsstyrelsen (formandskab og sekretariat)
- Danske Regioner/regioner (1/5)
- Dansk Psykiatrisk Selskab (2)
- Dansk Psykolog Forening (2)
- Dansk Sygepleje Selskab (1)
- Danske Selskab for Fysioterapi (1)
- Ergoterapifaglige Selskaber (1)
- Danske Patienter (1)
- Sundheds- og Ældreministeriet (1)
Arbejdsgruppens møder
Der forventes afholdt to til tre møder i arbejdsgruppen. Mødedatoer fremgår af udpeg-
ningsbrevet.
Sundhedsstyrelsen udarbejder oplæg til møderne, som arbejdsgruppen drøfter og kvalifi-
cerer.
Sundhedsstyrelsen udarbejder dagsorden og beslutningsreferater, som udsendes hhv.
en uge før og efter mødets afholdelse.
21
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 22/23
Bilag 2: Liste over medlemmer i arbejdsgruppe
Birgitte Welcher, Region Sjælland
Claus Graversen, Region Midtjylland
Erik Ravn, Danske Patienter
Henrik Søltoft, Region Hovedstaden
Irene Smith Lassen, Dansk Selskab for fysioterapi
Jeanett Østerby Bauer, Region Hovedstaden
Jesper Bak, Dansk Sygepleje Selskab
Josefina Hindenburg Krausing, Danske Regioner
Jytte Rotbøl, Ergoterapeutfagligt Selskab
Lene Høgh, Dansk Psykiatrisk Selskab
Lykke Pedersen, Dansk Psykiatrisk Selskab
Maja Sørensen, Sundheds- og Ældreministeriet
Mikkel Skytte Larsen, Dansk Psykolog Forening
Sonja Rasmussen, Region Syddanmark
Tina Gram Larsen, Region Nordjylland
Trine Reippuert Knudsen, Dansk Psykolog Forening
Fra Sundhedsstyrelsen
Agnethe Vale Nielsen (formand)
Birgitte Nybo Jensen
Maj Back Nielsen
Morten Bundgaard
Tina Birch (sekretær)
22
§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 34: Orientering om offentliggørelse af Sundhedsstyrelsens publikation "Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse", fra sundheds- og ældreministeren
2080143_0023.png
Intensiv behandling til mennesker med svær psykisk lidelse
Side 23/23
Sundhedsstyrelsen
Islands Brygge 67
2300
København S
www.sst.dk
23