§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 1/7-19 fra Folketingets Ombudsmand om "Temarapport 2018 - Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asylbaggrund"

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 2
Offentligt

Folketinget, Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

Afrapportering af tema for tilsynsbesøg på

børneområdet i 2018

Til Folketingets § 71-tilsyns orientering sender jeg følgende temarapport:

Temarapport 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund

1. juli 2019

Dok.nr. 19/01045-23/GMS

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som jeg i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

I rapporten sammenfatter og formidler jeg de væsentligste resultater af te-

maet.

Jeg lægger en nyhed på min hjemmeside om afrapporteringen.

Desuden sender jeg til § 71-tilsynets orientering en kopi af de breve, som jeg

i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets Social-, Indenrigs- og

Børneudvalg, Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg og Folketin-

gets Sundheds- og Ældreudvalg.

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 2: Henvendelse af 1/7-19 fra Folketingets Ombudsmand om "Temarapport 2018 - Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asylbaggrund"

1. juli 2019

Temarapport 2018

Magtanvendelse og andre

indgreb i børneasylcentre

og private opholdssteder

for bl.a. børn og unge

med asylbaggrund

Indhold

1. Indledning .................................................................................................. 4

1.1. Hvad har temaet ført til? ........................................................................... 4

1.2. Baggrunden for valg af tema .................................................................... 7

1.3. Hvordan gjorde ombudsmanden? ............................................................ 7

1.4. Hvad fandt ombudsmanden ud af? .......................................................... 9

2. Fysisk magtanvendelse .......................................................................... 10

2.1. Reglerne ................................................................................................. 10

2.2. Omfang og dokumentation ..................................................................... 10

2.3. Kendskab til reglerne og udarbejdelse af retningslinjer ......................... 11

2.4. Information om rettigheder ..................................................................... 13

2.5. Brug af privat selskab, herunder til magtanvendelse ............................. 13

3. Underretning af kommuner .................................................................... 14

3.1. Reglerne ................................................................................................. 14

3.2. Omfang................................................................................................... 15

3.3. Tiltag på baggrund af underretning ........................................................ 15

3.4. Underretning om forsvundne eller udeblevne unge ............................... 16

4. Sundhed ................................................................................................... 16

4.1. Reglerne ................................................................................................. 16

4.2. Adgang til sundhedsydelser og medicinhåndtering i opholdssteder ...... 17

4.3. Behandling af misbrug ........................................................................... 17

4.4. Journalføring og udveksling af sundhedsoplysninger ............................ 18

5. Undervisning ........................................................................................... 19

5.1. Skoletilbud og manglende håb ............................................................... 19

5.2. Tilsyn med interne skoler i børneasylcentre .......................................... 20

5.3. Magtanvendelse i interne skoler i børneasylcentre ............................... 20

6. Bilag .......................................................................................................... 21

6.1. Oversigt over steder, der er besøgt som led i temaet ............................ 21

1. juli 2019

Dok.nr. 19/01045-1/RI

Side 2 | 30

6.2. Ombudsmandens arbejde med temaer ................................................. 22

6.3. Folder ..................................................................................................... 24

6.4. Tjekskema om fysisk magtanvendelse i opholdssteder ......................... 25

6.5. Tjekskema om fysisk magtanvendelse i børneasylcentre ..................... 28

Side 3 | 30

1. Indledning

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og

DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

BØRN OG UNGE MED ASYLBAGGRUND

Temaet angik børn og unge med asylbaggrund.

Det omfattede børn og unge,



som enten var asylansøgere eller afviste asylansøgere, eller

som havde fået opholdstilladelse.

Børnene og de unge var normalt uledsagede mindreårige udlændinge.

Børnene og de unge var 10-18 år.

De børn og unge, der var asylansøgere eller afviste asylansøgere, var

som udgangspunkt anbragt i børneasylcentre efter udlændingeloven,

mens de børn og unge, som havde fået opholdstilladelse, typisk var an-

bragt i private opholdssteder efter serviceloven.

1.1. Hvad har temaet ført til?

1.1.1.

Temaet angik som nævnt magtanvendelse og andre indgreb.

Besøgene afdækkede, at hovedparten af de besøgte steder anvender magt i

begrænset omfang over for børnene og de unge, og at der er generel op-

mærksomhed om at sikre, at barnets og den unges bedste kommer i første

række ved brug af magt.

Imidlertid afdækkede besøgene også, at der flere steder mangler kendskab til

lovgivningen om magtanvendelse.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at børneasylcentre og

opholdssteder sikrer, at medarbejderne har kendskab til lovgivningen om

magtanvendelse, og at retningslinjer om magtanvendelse stemmer overens

med lovgivningen. Ombudsmanden anbefaler også generelt, at centrene og

opholdsstederne sikrer, at børn, unge, forældre og personlige repræsentanter

informeres om deres rettigheder i relation til magtanvendelse, når børnene og

de unge tager ophold på stedet.

Side 4 | 30

Læs mere om undersøgelsens resultater om fysisk magtanvendelse i pkt. 2.

Ombudsmanden vil drøfte opfølgningen på disse generelle anbefalinger med

de centrale myndigheder på området. Desuden vil ombudsmanden følge op

på anbefalingerne under sine tilsynsbesøg.

1.1.2.

Ombudsmanden undersøgte under tilsynsbesøgene også, om de be-

søgte steder sørger for at underrette kommunen, når de er bekymrede for et

barns eller en ungs trivsel.

Besøgene viste, at der er generel opmærksomhed om pligten til at underrette

kommunen om børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.

Besøgene viste dog også nogle problemstillinger i forhold til den praksis, der

følges ved underretning.

En problemstilling er, om et tæt samarbejde med kommunen kan indebære

risiko for, at der ikke sendes underretninger om konkrete børn og unge til

kommunen, selv om reglerne om underretningspligt tilsiger dette. Problemstil-

lingen har været fremme i forbindelse med flere tilsynsbesøg i opholdssteder.

Ombudsmanden vil drøfte spørgsmålet med Børne- og Socialministeriet.

I et børneasylcenter var problemstillingen, at centeret ikke sendte underret-

ninger til kommunen, hvis den unge, som der efter centerets opfattelse var

pligt til at underrette om, forsvandt eller udeblev fra centeret, inden underret-

ningen var sendt. Ombudsmanden har af egen drift besluttet at undersøge

denne praksis.

Læs mere om undersøgelsens resultater om underretningspraksis i pkt. 3.

1.1.3.

I forbindelse med besøgene blev ombudsmanden også opmærksom

på andre problemstillinger i børneasylcentre og private opholdssteder.

Bl.a. afdækkede besøgene, at der er problemer med medicinhåndteringen i

opholdsstederne. Derfor anbefaler ombudsmanden generelt, at opholdsste-

der sikrer, at medicinhåndtering foregår i henhold til de gældende regler. Læs

mere om dette i pkt. 4.2.

Ombudsmanden har drøftet opfølgningen på denne anbefaling med Sund-

heds- og Ældreministeriet og vil også drøfte den med Børne- og Socialmini-

steriet. Desuden vil ombudsmanden følge op på anbefalingen under sine til-

synsbesøg.

Side 5 | 30

Derudover har tilsynsbesøg i børneasylcentre ført til, at ombudsmanden af

egen drift har rejst spørgsmål over for Udlændingestyrelsen om tilsynet med

undervisningen i interne skoler i børneasylcentre og om, hvilke regler der

gælder for brug af magt i disse skoler. Læs mere om dette i pkt. 5.2 og 5.3.

Desuden overvejer ombudsmanden, om der er grundlag for af egen drift at

undersøge en privat indkvarteringsoperatørs brug af privat selskab til bl.a.

udøvelse af magt efter udlændingelovens regler på et børneasylcenter. Læs

mere om sagen i pkt. 2.5.

Nogle problemstillinger har ombudsmanden valgt at drøfte på møder med de

centrale myndigheder.

Bl.a. tilbød flere af de besøgte steder misbrugsbehandling til børnene og de

unge. Ombudsmanden har på den baggrund drøftet ret til misbrugsbehand-

ling og behandlingens indhold og effekt med Sundheds- og Ældreministeriet

og vil også drøfte forholdet med Børne- og Socialministeriet og Udlændinge-

styrelsen. Læs mere om misbrugsbehandling i pkt. 4.3.

Under et tilsynsbesøg i et børneasylcenter blev ombudsmanden opmærksom

på, at oplysninger om børnene og de unge og deres sundhed kunne være

journalført forskellige steder. Derfor vil ombudsmanden drøfte journalføring

og udveksling af sundhedsoplysninger mellem asylcentrene med Udlændin-

gestyrelsen. Læs mere om dette i pkt. 4.4.

1.1.4.

Ombudsmanden har sendt denne rapport til alle ansvarlige myndighe-

der på området: Børne- og Socialministeriet, Socialstyrelsen, socialtilsynene,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Sundheds- og

Ældreministeriet og Styrelsen for Patientsikkerhed.

Formålet er at gøre myndighederne opmærksomme på rapporten, så den

kan indgå i deres overvejelser på området.

Rapporten er også sendt til de private opholdssteder og børneasylcentre,

som ombudsmanden besøgte som led i temaet.

Desuden har ombudsmanden orienteret Folketingets Retsudvalg, Folketin-

gets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Folketingets Sundheds- og Ældre-

udvalg, Folketingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Folketingets § 71-

tilsyn, KL og Dansk Flygtningehjælp om rapporten.

Læs mere om ombudsmandens arbejde med temaer i bilaget i pkt. 6.2.

Side 6 | 30

1.2. Baggrunden for valg af tema

1.2.1.

Ombudsmandens tilsyn sigter især på samfundets mest udsatte bor-

gere.

De udsatte borgere er bl.a. kendetegnet ved at have meget få ressourcer, og

at deres rettigheder let kan komme under pres.

Dette kan også gælde for børn og unge med asylbaggrund.

1.2.2.

Med temaet ønskede ombudsmanden at få et øget indblik i forholdene

for børn og unge med asylbaggrund og undersøge disse forhold nærmere.

I forhold til børneasylcentrene var det centralt for ombudsmanden at få et ind-

tryk af, hvordan centrene anvender de nye regler i udlændingeloven om brug

af fysisk magt over for uledsagede mindreårige udlændinge, der trådte i kraft

den 1. september 2017.

Under besøgene i opholdsstederne var det vigtigt for ombudsmanden at få

indblik i, hvordan stederne bruger reglerne om fysisk magtanvendelse i vok-

senansvarsloven.

Både på børneasylcentre og opholdssteder ønskede ombudsmanden at un-

dersøge, om stederne sørger for at underrette kommunen, når de er bekym-

rede for et barn eller en ungs trivsel.

1.2.3.

Temaet tog afsæt i nogle af de generelle fokusområder, som ombuds-

manden har under sine tilsynsbesøg.

Ombudsmanden har f.eks. generelt fokus på magtanvendelse og andre ind-

greb og begrænsninger. Ombudsmanden har også generelt fokus på relatio-

ner, herunder institutionernes information til børnene, de unge, forældre og

personlige repræsentanter om deres rettigheder.

Desuden har ombudsmanden bl.a. generelt fokus på undervisning og

sundhedsmæssige forhold, herunder medicinhåndtering.

1.3. Hvordan gjorde ombudsmanden?

1.3.1.

Ombudsmanden gennemførte ni besøg for at belyse og undersøge te-

maet om magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private op-

holdssteder for bl.a. børn og unge med asylbaggrund.

Der var tale om fem private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund. Endvidere var der tale om fire børneasylcentre for uledsagede

Side 7 | 30

mindreårige udlændinge, herunder to centre for bl.a. mindreårige med gade-

orienteret adfærd, og et særligt indkvarteringssted for uledsagede mindre-

årige udlændinge med en adfærd, som ikke kan rummes i et ordinært asyl-

center for mindreårige. I denne rapport omfatter

betegnelsen ”børneasyl-

centre”

tillige dette særlige indkvarteringssted.

Et besøg var uanmeldt, mens de øvrige besøg var anmeldt på forhånd.

1.3.2.

Temaet fulgte disse spor:



fysisk magtanvendelse

praksis for at underrette kommuner om børn og unge.

1.3.3.

Ombudsmanden bad om bl.a. følgende oplysninger fra de besøgte ste-

der:



retningslinjer for magtanvendelse og oplysning om, hvordan barnet eller

den unge og dennes repræsentant eller forældremyndighedsindehaver

får oplysning om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre

indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder klageadgang

en oversigt over antal magtanvendelser de seneste tre år med kopi af de

fem seneste indberetninger om fysisk magtanvendelse over for børn og

unge på stedet

oplysning om, hvilke børn og unge der går i skole, herunder typen af sko-

letilbud

instruks for medicinhåndtering

en oversigt over underretninger de seneste tre år til kommunen, og hvilke

tiltag underretningen medførte

en kort redegørelse for bl.a., hvordan stedet sikrer, at barnet og den un-

ges bedste kommer i første række i foranstaltninger vedrørende børn og

unge, herunder ved brug af magt.



1.3.4.

I ugen op til de anmeldte tilsynsbesøg orienterede ombudsmanden i et

personligt brev hvert enkelt barn og hver enkelt ung om besøget og mulighe-

den for at få en samtale med besøgsholdet. I en folder, som ombudsmanden

sendte med brevet, var det beskrevet, hvad børnene og de unge f.eks. kunne

tale med besøgsholdet om. Folderen, der findes på dansk og engelsk, er

vedlagt denne rapport.

Ved det uanmeldte besøg orienterede personalet og besøgsholdet mundtligt

de unge om tilsynsbesøget og muligheden for at få en samtale med besøgs-

holdet.

Formålet med denne fremgangsmåde er at få flest mulige børn og unge i

tale, fordi de er en væsentlig og vigtig informationskilde for ombudsmanden.

Side 8 | 30

Under tilsynsbesøgene havde besøgsholdene samtaler med 44 ud af i alt 74

børn og unge. Desuden talte holdene med pårørende, personlige repræsen-

tanter og værger samt personale, herunder lærere, og ledelse.

Samtalerne handlede især om fysisk magtanvendelse og praksis for at un-

derrette kommunen om børn og unge, men også om f.eks. sundhedsmæs-

sige forhold, undervisning og børnenes og de unges relationer.

1.3.5.

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almin-

delige tilsynsvirksomhed efter ombudsmandsloven og som led i ombuds-

mandens arbejde med at forebygge, at mennesker, der er eller kan blive be-

røvet deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende

behandling, jf. den valgfri protokol til FN-Konventionen mod Tortur og Anden

Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

Ombudsmandens arbejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i

henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur.

Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY bidrager i samarbejdet med læ-

gefaglig og menneskeretlig ekspertise. Dette betyder bl.a., at personale med

ekspertise på disse områder deltager på vegne af de to institutter i planlæg-

ning, gennemførelse af og opfølgning på tilsynsbesøg.

Ombudsmanden har et særligt ansvar for at beskytte børns rettigheder efter

bl.a. FN’s Børnekonvention.

En børnesagkyndig deltager i tilsynsbesøg på

børneområdet.

1.4. Hvad fandt ombudsmanden ud af?

På baggrund af de gennemførte besøg konstaterede ombudsmanden bl.a.

følgende:



Der er generel opmærksomhed om at sikre, at barnets og den unges

bedste kommer i første række, også ved brug af magt.

Hovedparten af de besøgte steder anvender magt i begrænset omfang.

Flere steder mangler der kendskab til lovgivningen om magtanvendelse.

En række steder har ikke opdateret, færdiggjort eller udarbejdet retnings-

linjer om magtanvendelse.

Mange steder får børn, unge, forældre og personlige repræsentanter ikke

tilstrækkelig information om deres rettigheder i relation til magtanven-

delse, når børnene og de unge tager ophold på stedet.

Der er generel opmærksomhed om pligten til at underrette kommunen

om børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.



Side 9 | 30



Der er generelt set ikke grundlag for at antage, at der ikke bliver under-

rettet, når der er anledning til det.

Der er problemer med medicinhåndtering i private opholdssteder.

Mange steder er der udfordringer med børn og unge, som har mistet hå-

bet om en fremtid i Danmark som følge af afslag på ophold, som har mis-

brug eller gadeorienteret adfærd, eller som forsvinder.

2. Fysisk magtanvendelse

2.1. Reglerne

Barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører

børn.

Det fremgår af FN’s Børnekonvention.

Personalet i opholdssteder og børneasylcentre kan anvende fysisk magt over

for et barn eller en ung. Det følger af henholdsvis voksenansvarsloven og ud-

lændingeloven.

FYSISK MAGTANVENDELSE

Hvem og hvad

Personalet

kan

fastholde eller føre

et barn eller ung til et andet opholds-

rum.

Hvornår

Der kan anvendes fysisk magt, når barnet eller den unge udviser en ad-

færd, der er til

fare for barnet eller den unge selv eller andre på stedet.

Dokumentation og høring

Stedet skal

registrere og indberette

brug af fysisk magt.

Barnet eller den unge skal gøres bekendt med indberetningen og have

lejlighed til at udtale sig.

Information

Barnet eller den unge og forældre eller en personlig repræsentant skal

oplyses om deres rettigheder i relation til magtanvendelse og andre ind-

greb i selvbestemmelsesretten,

herunder klageadgang, når de tager op-

hold på stedet.

2.2. Omfang og dokumentation

Besøgene viste, at hovedparten af de besøgte steder anvender magt i be-

grænset omfang over for børnene og de unge.

Side 10 | 30

Denne konklusion bygger dels på oplysninger fra stederne om antallet af

magtanvendelser de seneste tre år, dels på de indberetninger, som ombuds-

manden modtog som svar på sin anmodning om, at stederne indsendte de

fem seneste indberetninger om fysisk magtanvendelse.

De ni besøg i opholdssteder og børneasylcentre resulterede samlet i, at om-

budsmanden modtog 18 indberetninger af fysisk magtanvendelse (i alt seks

indberetninger fra de fem opholdssteder og i alt 12 indberetninger fra de fire

børneasylcentre). Det bemærkes, at ombudsmanden for så vidt angår børne-

asylcentrene koncentrerede sig om indberetninger, der angik hændelser, der

fandt sted, efter at de nye regler i udlændingeloven om magtanvendelse

trådte i kraft den 1. september 2017.

Ombudsmanden gennemgik opholdsstedernes indberetninger ved hjælp af

tjekskemaet i bilag 6.4, mens tjekskemaet i bilag 6.5 blev brugt ved gennem-

gang af indberetningerne fra børneasylcentrene. Gennemgangen viste, at der

er generel opmærksomhed om at sikre, at barnet og den unges bedste kom-

mer i første række ved brug af magt.

I relevant omfang dannede gennemgangen grundlag for drøftelser mellem

besøgsholdene og de besøgte steder.

Ombudsmanden gav på baggrund heraf anbefalinger om f.eks. at sikre, at

magtanvendelse bliver registreret og indberettet rettidigt, at indberetningsske-

maer om magtanvendelser bliver udfyldt fyldestgørende, at alle magtanven-

delser bliver indberettet, og at de unge bliver gjort bekendt med registrerin-

gen af magtanvendelse og får lejlighed til at ledsage den med deres egen re-

degørelse.

2.3. Kendskab til reglerne og udarbejdelse af retningslinjer

2.3.1.

Børn og unge, der bor i børneasylcentre og opholdssteder, skal be-

handles værdigt, hensynsfuldt og i overensstemmelse med deres rettigheder.

For at sikre dette er det f.eks. afgørende, at personalet kender de regler, der

gælder for brug af fysisk magt over for børnene og de unge.

Ombudsmanden gav i forbindelse med tilsynsbesøgene en række anbefalin-

ger om, at opholdssteder og asylcentre sikrer sig, at personalet kender reg-

lerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Ombudsmanden gav også denne anbefaling til et opholdssted, der ikke

havde haft fysiske magtanvendelser, idet det er vigtigt, at personalet kender

reglerne, hvis der opstår en situation, hvor magtanvendelse er nødvendig.

Side 11 | 30

På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at børneasylcentre og

opholdssteder sikrer, at medarbejderne har kendskab til lovgivningen om

magtanvendelse.

2.3.2.

Udgangspunktet er, at der ikke skal anvendes magt over for børn og

unge i opholdssteder og børneasylcentre.

Anvendelse af magt kan dog være påkrævet for at sikre børnene og de un-

ges ret til omsorg. Magt kan således kun anvendes som en sidste udvej i for-

søget på at hjælpe et barn eller en ung, efter at alle pædagogiske muligheder

er udtømt.

Det betyder samtidig, at der kan opstå situationer, hvor det af hensyn til bar-

nets eller den unges ret til omsorg er påkrævet, at personalet bruger magt.

Derfor er det vigtigt, at personalet kender reglerne, og at personalet i situatio-

nen af hensyn til barnet eller den unges ret til omsorg faktisk anvender den

fornødne magt.

I et asylcenter kunne samtaler med personalet efterlade det indtryk, at perso-

nalet trak sig tilbage i konkrete situationer i stedet for at overveje at anvende

de muligheder for at bruge magt, der er i udlændingeloven. Derfor gjorde om-

budsmandens besøgshold stedet opmærksom på, at det ikke i alle tilfælde er

hensigtsmæssigt at trække sig tilbage.

Personalet i et andet asylcenter greb ikke ind over for de unge af sikkerheds-

mæssige årsager, men ringede i stedet til politiet. En ung i centeret efter-

spurgte, at personalet fik styr på hashrygningen i centeret. Stedet brugte ikke

de nye regler i udlændingeloven om at undersøge person eller opholdsrum,

men ringede som nævnt i stedet til politiet.

Ombudsmanden anbefalede, at det blev sikret, at de ansatte er opmærk-

somme på deres beføjelser efter udlændingeloven til magtanvendelse og an-

dre indgreb i selvbestemmelsesretten.

2.3.3.

Lokale retningslinjer om magtanvendelse, der på en let forståelig måde

–

f.eks. i oversigtsform

–

forklarer regelgrundlaget, kan bidrage til at sikre, at

personalet har tilstrækkeligt kendskab til reglerne.

Det er naturligvis afgørende, at sådanne retningslinjer stemmer overens med

lovgivningen, herunder ny lovgivning, der har betydning for, hvordan perso-

nalet må bruge magt over for børnene og de unge.

Nye regler i udlændingeloven om brug af magt over for uledsagede mindre-

årige udlændinge, der er indkvarteret i et asylcenter, trådte i kraft den 1. sep-

tember 2017.

Side 12 | 30

Ombudsmanden gav alle de besøgte børneasylcentre anbefalinger om at op-

datere eller færdiggøre retningslinjer om magtanvendelse, så de er i overens-

stemmelse med de nye regler.

I forhold til opholdssteder anbefalede ombudsmanden et opholdssted at fær-

diggøre sine retningslinjer om magtanvendelse og sikre, at de stemmer

overens med lovgivningen, mens et andet opholdssted blev anbefalet at

overveje at udarbejde mere udførlige retningslinjer. Et tredje opholdssted fik

en anbefaling om at overveje at udarbejde retningslinjer.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at børneasylcentre og

opholdssteder sikrer, at retningslinjer om magtanvendelse stemmer overens

med lovgivningen.

2.4. Information om rettigheder

Det er vigtigt, at børn, unge, forældre og repræsentanter er orienteret om de-

res rettigheder.

Når et barn eller en ung tager ophold i et børneasylcenter eller opholdssted,

skal lederen oplyse barnet eller den unge samt forældremyndighedsindeha-

verne eller barnets eller den unges repræsentant om deres rettigheder i rela-

tion til magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, herunder

adgangen til at klage. Det følger af lovgivningen om voksenansvar og udlæn-

dingelovgivningen.

Da det er centralt, at barnet eller den unge samt forældre eller repræsentan-

ter kender deres rettigheder i relation til magtanvendelse, har ombudsman-

den som led i tilsynsbesøgene indhentet oplysninger om, hvordan asylcentre

og opholdssteder giver denne information.

Besøgene afdækkede, at den information, der blev givet, ikke var tilstrække-

lig. Derfor gav ombudsmanden en række anbefalinger.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at børneasylcentre og

opholdssteder sikrer, at børn, unge, forældre og personlige repræsentanter

informeres om deres rettigheder i relation til magtanvendelse, når børnene og

de unge tager ophold på stedet.

2.5. Brug af privat selskab, herunder til magtanvendelse

I forbindelse med tilsynsbesøg i bl.a. to børneasylcentre blev ombudsmanden

bekendt med, at en privat indkvarteringsoperatør bruger personale fra et pri-

vat selskab, og at personale fra selskabet bl.a. kan anvende magt over for

beboerne. En vagt fra selskabet havde således foretaget magtanvendelse

over for en beboer i børnecenteret.

Side 13 | 30

Ombudsmanden overvejer, om der er grundlag for af egen drift at undersøge

indkvarteringsoperatørens brug af det private selskab.

Til brug for sine overvejelser har ombudsmanden bedt Udlændingestyrelsen

om at redegøre for, hvilke opgaver selskabet udfører for operatøren, og for

grundlaget for, at operatøren kan bruge selskabet, herunder til udøvelse af

magt efter udlændingelovens regler.

Desuden har ombudsmanden bedt styrelsen udtale sig om, hvorvidt samar-

bejdsaftalen mellem operatøren og selskabet indeholder de fornødne krav til

selskabet. Sagen er ikke afsluttet.

3. Underretning af kommuner

3.1. Reglerne

Barnets bedste skal komme i første række i alle foranstaltninger, der vedrører

barnet. Det fremgår af FN’s Børnekonvention.

Personalet i opholdssteder og børneasylcentre skal iagttage pligten i service-

loven til at underrette kommunen, når de er bekymrede for et barn eller en

ungs trivsel.

Formålet med underretningspligten er at sikre, at kommunen bliver orienteret

om børn og unge, der kan have behov for særlig støtte.

Når kommunen modtager en underretning, følger det af serviceloven, at kom-

munen senest 24 timer efter skal vurdere, om barnets eller den unges sund-

hed eller udvikling er i fare, og om der derfor er behov for at iværksætte

akutte foranstaltninger over for barnet eller den unge. Kommunen skal desu-

den sikre, at alle underretninger vurderes rettidigt og systematisk for at af-

klare, om barnet eller den unge har behov for særlig støtte.

Derudover skal kommunen centralt registrere underretningerne for at under-

støtte tilrettelæggelsen af indsatsen.

SKÆRPET UNDERRETNINGSPLIGT

Offentligt ansatte og andre med offentlige hverv

har en skærpet underret-

ningspligt.

Disse fagpersoner skal underrette kommunen, hvis de får kendskab til el-

ler grund til at antage, at et barn eller en ung under 18 år kan

have behov

for særlig støtte.

Side 14 | 30

GENEREL UNDERRETNINGSPLIGT

Alle borgere

er omfattet af den generelle underretningspligt.

Enhver, der får kendskab til, at et barn eller ung under 18 år udsættes for

vanrøgt

eller andre forhold, som er til fare for barnet eller den unges ud-

vikling og sundhed, har pligt til at underrette kommunen.

3.2. Omfang

3.2.1.

Besøgene afdækkede, at der generelt er opmærksomhed om pligten til

at underrette kommunen om børn og unge, der kan have behov for særlig

støtte.

De fleste steder havde sendt en eller flere underretninger til kommunen om

konkrete børn eller unge, og flere steder havde sendt mange underretninger.

Der var også eksempler på, at en kommune, som et barn eller en ung flyttede

fra, underrettede den kommune, som barnet eller den unge flyttede til. Tilflyt-

ningskommunen bliver med en sådan mellemkommunal underretning gjort

opmærksom på barnets eller den unges behov og kan således sætte ind med

hjælp til barnet eller den unge så tidligt som muligt.

Besøgene giver på den baggrund ikke grundlag for at antage, at der

–

gene-

relt set

–

ikke bliver underrettet, når der er anledning til det.

3.2.2.

Flere opholdssteder havde et tæt samarbejde med de anbringende

kommuner om de enkelte børn og unge. Et sådant samarbejde kan være af

central betydning for at varetage barnets bedste, men det er fra tilsynsbesø-

gene også indtrykket, at et tæt samarbejde kan indebære risiko for tilbagehol-

denhed med at indgive underretning i situationer, hvor der bør underrettes.

Underretningspligten gælder uanset et tæt samarbejde med kommunen. Un-

derretning om et barn eller en ung kan derfor ikke undlades, selv om op-

holdsstedet samarbejder tæt med kommunen om barnet eller den unge.

Problemstillingen blev drøftet i forbindelse med flere tilsynsbesøg i opholds-

steder.

Ombudsmanden vil drøfte problemstillingen med Børne- og Socialministeriet.

3.3. Tiltag på baggrund af underretning

Ombudsmanden bad stederne om at oplyse, hvilke tiltag underretningerne

havde givet anledning til.

Side 15 | 30

Der var underretninger, der resulterede i f.eks. flytning til et andet asylcenter

eller anbringelse i et opholdssted, ligesom der var underretninger, der ikke

førte til tiltag.

Nogle asylcentre husede børn og unge med gadeorienteret adfærd. Der er

typisk tale om unge mænd, der bevæger sig rundt i Europa, og som opholder

sig kort tid de forskellige steder. De har ofte misbrug og kan være svære at

nå med motivation og eventuel behandling. Alene det at få aftalt en børne-

samtale med et barn eller ung med gadeorienteret adfærd kan efter det oply-

ste være vanskeligt, og gruppen er svær at håndtere i det kommunale sy-

stem, bl.a. fordi de pågældende enten forsvinder eller ikke ønsker kontakt

med myndighederne.

Ombudsmanden har i enkelte tilfælde kontaktet kommunen om konkrete un-

derretninger for at høre, hvad kommunen har foretaget sig i anledning af un-

derretningen. I en sag ville kommunen påbegynde en børnefaglig undersø-

gelse, mens den unge i en anden sag blev flyttet til et andet asylcenter, hvil-

ket kommunen var indforstået med.

3.4. Underretning om forsvundne eller udeblevne unge

Ombudsmanden blev i forbindelse med besøg på et børneasylcenter op-

mærksom på, at centeret ikke sender underretninger til kommunen, hvis den

unge

–

som der efter centerets opfattelse er pligt til at underrette om

–

for-

svinder eller udebliver fra centeret, inden underretningen er sendt.

I disse tilfælde færdiggør centeret efter det oplyste underretningen, men sen-

der den først til kommunen, når eller hvis den unge vender tilbage til centeret.

Dette betyder, at en del underretninger ikke bliver sendt

Besøgsholdet forstod, at denne praksis er begrundet i, at det ikke er muligt

for kommunen at iværksætte tiltag over for den unge, når den unge er for-

svundet eller udeblevet.

Ombudsmanden har stillet spørgsmål til Udlændingestyrelsen om den be-

skrevne praksis, herunder om det forhold, at en ung er forsvundet eller ude-

blevet, i sig selv kan føre til, at kommunen skal underrettes. Sagen er ikke af-

sluttet.

4. Sundhed

4.1. Reglerne

Barnet har ret til at nyde den højest opnåelige sundhedstilstand, adgang til at

få sygdomsbehandling og genoprettelse

af helbredet. Det følger af FN’s Bør-

nekonvention.

Side 16 | 30

Asylansøgerbørn har som udgangspunkt samme ret til forebyggende sund-

hedsordninger og sundhedsmæssige ydelser som herboende børn.

4.2. Adgang til sundhedsydelser og medicinhåndtering i opholdssteder

Under besøgene i børneasylcentre og opholdssteder undersøgte ombuds-

manden børnenes og de unges adgang til sundhedsydelser og medicinhånd-

teringen, som er af stor betydning for børnenes og de unges patientsikker-

hed.

Ombudsmanden bad alle steder om at få en kopi af instruksen for medicin-

håndtering og om at få en redegørelse for tilrettelæggelsen af børnenes og

de unges adgang til sundhedsbetjening. Under besøgene stillede besøgshol-

dene supplerende spørgsmål, ligesom besøgsholdene typisk også fik forevist

medicinskabet.

Ombudsmanden gav ikke anbefalinger til

børneasylcentrene

om adgang til

sundhedsydelser eller om medicinhåndteringen.

Derimod fik de fleste

opholdssteder

anbefalinger om at sikre, at medicinhånd-

tering foregår i henhold til de gældende regler. Manglerne bestod f.eks. i, at

der ikke var navn og cpr-nummer på den enkelte unges medicinboks, og at

medicininstruksen bl.a. ikke angik medicin, der udleveres efter behov. Et op-

holdssted manglede helt en instruks for medicinhåndtering.

På den baggrund anbefaler ombudsmanden generelt, at opholdssteder sik-

rer, at medicinhåndtering foregår i henhold til de gældende regler.

Ombudsmanden har drøftet medicinhåndtering i opholdssteder med Sund-

heds- og Ældreministeriet.

Desuden vil ombudsmanden drøfte spørgsmålet med Børne- og Socialmini-

steriet.

4.3. Behandling af misbrug

Flere steder er der udfordringer med børn og unge, som har misbrug af f.eks.

alkohol, hash eller andre stoffer.

Ombudsmanden indhentede i forbindelse med tilsynsbesøgene beskrivelser

af den misbrugsbehandling, stederne tilbød.

Misbrugsbehandlingen kunne f.eks. være motiverende, og der kunne være

samtale med f.eks. en misbrugsbehandler eller sundhedspersonale.

Side 17 | 30

På et af stederne blev der målt på effekten af misbrugsbehandlingen, og må-

lingen viste, at stedet havde en høj succesrate. Et andet sted var det uklart,

hvor effektiv misbrugsbehandlingen var.

En kort

–

og typisk ukendt

–

tidshorisont for barnets eller den unges ophold

var en udfordring i forbindelse med misbrugsbehandlingen. Et af stederne var

der således adgang til et misbrugscenter, men ordningen fungerede ikke

særlig godt. Det skyldtes den korte tidshorisont for barnet eller den unges op-

hold på stedet kombineret med, at barnet eller den unge ikke ville medvirke.

På et andet sted bestod det primære problem i, at de unge forsvandt, inden

behandlingen nåede at starte. Det var dog også her en udfordring at motivere

de unge til den frivillige misbrugsbehandling. De unge havde et stort ønske

om behandling, men var ikke stabile nok.

De oplysninger, som besøgsholdet modtog om misbrugsbehandling på de

besøgte steder, var forskellige. Et sted blev der udtrykt tilfredshed med be-

handlingen, der havde fungeret godt, mens besøgsholdet et andet sted fik

oplysninger om, at der blev gjort for lidt i forhold til misbrug, at misbrugsbe-

handling burde iværksættes tidligere, at adgangen til behandling skulle være

lettere, og at de unge skulle have hjælp med det samme.

Misbrug hos børn og unge er et alvorligt og bekymrende problem.

Ombudsmanden har drøftet spørgsmålet om misbrugsbehandlingen med

Sundheds- og Ældreministeriet og vil også drøfte spørgsmålet med Børne-

og Socialministeriet og Udlændingestyrelsen.

4.4. Journalføring og udveksling af sundhedsoplysninger

En patientjournal dokumenterer bl.a. den behandling, som patienten har

modtaget. Dermed sikres dokumentation af relevant information om patien-

ten, ligesom patientjournalen sikrer, at denne information kan udveksles, når

eller hvis der opstår behov for dette. Patientjournalen bidrager på den måde

også til at sikre kontinuitet i behandlingen.

Under et tilsynsbesøg i et børneasylcenter viste det sig, at oplysninger om

børnene og de unge og deres sundhed var journalført fem forskellige steder

(Planner4U, separat lægejournal, LetAsyl, EG Clinia og en fysisk sagsmappe

med sundhedsjournal, som de unge ofte afleverede).

Den fragmentariske struktur af journaloplysningerne bevirkede, at centeret

ikke havde et samlet overblik over de unges baggrund, herunder eventuel

traumatisering samt sundhedsfaglige, asylmæssige og sociale forhold.

Side 18 | 30

Journalføringen kunne på den baggrund indebære en risiko for, at stedet

handlede på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag og primært på dag til dag-

begivenheder og således forsømte en indsats over for mere fundamentale

problemer.

Ombudsmanden vil drøfte journalføringen og udvekslingen af sundhedsop-

lysninger mellem asylcentrene med Udlændingestyrelsen. Ombudsmanden

vil i den forbindelse bl.a. drøfte, hvilke oplysninger der skal videregives og

indhentes, når et barn eller en ung flytter fra ét center til et andet, hvilke reg-

ler der gælder for journalføring og udveksling af oplysninger, og hvorvidt der

er behov for at vejlede centrene herom.

I et andet børneasylcenter havde sundhedspersonalet kun kontakt til den re-

præsentant, som den unge får efter udlændingeloven til at varetage sine inte-

resser, hvis repræsentanten selv henvendte sig. Desuden gav repræsentan-

terne på stedet udtryk for at mangle information om de unge.

På den baggrund anbefalede ombudsmanden, at stedet sikrede, at en re-

præsentant efter udlændingeloven

−

i overensstemmelse med operatørkon-

trakten

−

informeres om alle forhold vedrørende den uledsagede mindre-

årige, som forældremyndighedsindehavere normalt informeres om, så repræ-

sentanten har de fornødne oplysninger til at varetage sine opgaver over for

den mindreårige.

Når en repræsentant bliver informeret om bl.a. den unges sundhedsforhold,

kan repræsentanten også være med til at sikre kontinuiteten i behandlingen.

5. Undervisning

5.1. Skoletilbud og manglende håb

Barnet har ret til uddannelse. Det følger af

FN’s Børnekonvention.

Børnene og de unge gik f.eks. i asylskole, intern skole i asylcenteret eller

modtageklasse i folkeskolen. Skolerne var ikke omfattet af tilsynsbesøgene,

men ombudsmanden indhentede oplysninger om børnenes og de unges sko-

letilbud, fordi uddannelse er helt centralt for børns og unges udvikling og mu-

lighed for at komme videre i livet.

Flere steder var der udfordringer med børn og unge, som havde mistet håbet

om og troen på en fremtid i Danmark som følge af afslag på ophold. Dette

bevirkede særlige udfordringer med manglende motivation, fremtidsdrømme,

muligheder og mål for et bedre liv. Besøgsholdene så problemstillingen både

i asylcentre og opholdssteder.

Side 19 | 30

Det mistede håb om en fremtid i Danmark kunne f.eks. gøre det vanskeligt at

oprette en meningsfuld dagligdag for og motivere de unge i forbindelse med

skolegang, netværk og fritidsinteresser i det danske samfund. Et sted var

nogle af disse unge vågne om natten, spiste meget lidt og isolerede sig på

værelserne. Et andet sted var en ung fritaget for undervisning i de første 1,5

timer om morgenen, fordi den unge efter at have fået afslag på opholdstilla-

delse sov meget dårligt om natten og derfor havde svært ved at komme op.

5.2. Tilsyn med interne skoler i børneasylcentre

Under to tilsynsbesøg i børneasylcentrene fik ombudsmanden oplysninger

om de unges skolegang i centrenes interne skoler.

På den baggrund har ombudsmanden af egen drift bedt Udlændingestyrel-

sen om at redegøre for, hvordan og hvor ofte der føres tilsyn med, at under-

visningen bl.a. i de interne skoler lever op til reglerne, og hvornår der senest

er ført tilsyn med skolernes undervisning.

Ombudsmanden har også bedt styrelsen om at redegøre for, om og i givet

fald hvordan styrelsen følger op på tilsyn. Sagen er ikke afsluttet.

5.3. Magtanvendelse i interne skoler i børneasylcentre

Der kan i skoler, herunder interne skoler i asylcentre for uledsagede mindre-

årige udlændinge, opstå situationer, hvor det er nødvendigt at anvende magt

over for eleverne.

På baggrund af tilsynsbesøg i børneasylcentre har ombudsmanden bedt Ud-

lændingestyrelsen om at redegøre for, hvilke regler der gælder for eventuel

udøvelse af magt på interne skoler i børneasylcentre. Sagen er ikke afsluttet.

Side 20 | 30

6. Bilag

6.1. Oversigt over steder, der er besøgt som led i temaet

Hvornår

31/1-1/2

5/2-6/2

Hvor

Børnecenter Tønder

Alhambra, Ballerup

Hvad

Asylcenter for uledsagede

mindreårige udlændinge

Privat opholdssted bl.a. for

børn og unge med asylbag-

grund

Privat opholdssted bl.a. for

børn og unge med asylbag-

grund

Særligt indkvarteringssted

for uledsagede mindreårige

udlændinge med en ad-

færd, som ikke kan rummes

i et ordinært asylcenter for

mindreårige

Asylcenter for uledsagede

mindreårige udlændinge,

herunder for uledsagede

udlændinge under 16 år

med gadeorienteret adfærd

Asylcenter for uledsagede

mindreårige udlændige på

mindst 16 år med gadeori-

enteret adfærd

Privat opholdssted bl.a. for

børn og unge med asylbag-

grund

Privat opholdssted bl.a. for

børn og unge med asylbag-

grund

Privat opholdssted bl.a. for

børn og unge med asylbag-

grund

5/3-6/3

Fonden Hugin og Munin,

Aalestrup

Ask4US ApS, Farsø

5/3+7/3

10/4-11/4

Børnecenter Gribskov,

Græsted

24/4

14/5-15/5

Afdelingen for uledsa-

gede mindreårige ud-

lændinge i Center Sand-

holm, Birkerød

Poseidon, Hurup Thy

15/5-16/5

Mind-move ApS (Bus-

ters Verden), Sabro

Sortemosevej, Hjortshøj

(uvarslet besøg)

30/10-31/10

Side 21 | 30

6.2. Ombudsmandens arbejde med temaer

Temaer for tilsyn

Hvert år vælger ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur et eller flere temaer for

årets tilsynsbesøg.

Valget af tema afhænger især af, hvor der er grund til at gøre en ekstra til-

synsindsats. Ofte vælger ombudsmanden et snævert tema såsom sikrings-

celleanbringelse i kriminalforsorgen. Andre gange vælger ombudsmanden et

bredt tema, eksempelvis børn og unge, som på grund af vidtgående og varigt

nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne opholder sig eller bor i institution.

Temaerne giver ombudsmanden mulighed for at inddrage aktuelle emner i til-

synsvirksomheden og også for at gå i dybden og på tværs med bestemte

problemstillinger og indhøste erfaringer om praksis, herunder bedste praksis.

Et hovedformål med tilsynsbesøgene i det pågældende år er at belyse og un-

dersøge årets temaer. Hovedparten af årets tilsynsbesøg foregår derfor i in-

stitutioner, hvor temaerne er relevante.

Rapporter om temaer

Ved afslutningen af året afrapporterer ombudsmanden sammen med Institut

for Menneskerettigheder og DIGNITY resultaterne af årets tilsynsvirksomhed.

Temaerne bliver navnlig afrapporteret i særskilte rapporter om de enkelte te-

maer. I rapporterne sammenfatter og formidler ombudsmanden de væsentlig-

ste resultater af temaerne.

Generelle anbefalinger

Resultater af temaer kan være generelle anbefalinger til myndighederne. Det

kan eksempelvis være en anbefaling om at udarbejde en politik for forebyg-

gelse af vold og trusler mellem brugerne indbyrdes.

Generelle anbefalinger er baseret på ombudsmandens erfaringer på områ-

det. De vil normalt også være givet som konkrete anbefalinger til bestemte in-

stitutioner under årets tilsynsbesøg.

Side 22 | 30

Typisk vil ombudsmanden drøfte opfølgningen på sine generelle anbefalinger

med de centrale myndigheder. Desuden vil ombudsmanden følge op på dem

under tilsynsbesøg.

De generelle anbefalinger har et forebyggende sigte. Baggrunden for det fo-

rebyggende arbejde på tilsynsområdet er, at ombudsmanden er udpeget som

national forebyggende mekanisme efter

den valgfri protokol til FN’s Konven-

tion mod Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Be-

handling eller Straf.

Temarapporterne bliver offentliggjort på ombudsmandens hjemmeside

www.ombudsmanden.dk.

Desuden sender ombudsmanden rapporterne til de

relevante myndigheder, så myndighederne kan lade dem indgå i deres over-

vejelser på de forskellige områder. Ombudsmanden orienterer også Folketin-

get om rapporterne.

Side 23 | 30

6.3. Folder

Side 24 | 30

6.4. Tjekskema om fysisk magtanvendelse i opholdssteder

Side 25 | 30

Side 26 | 30

Side 27 | 30

6.5. Tjekskema om fysisk magtanvendelse i børneasylcentre

Side 28 | 30

Side 29 | 30

Side 30 | 30

Folketinget, Social-, Indenrigs- og Børneudvalget

Christiansborg

1240 København K

Afrapportering af tema for tilsynsbesøg på

børneområdet i 2018

Til Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets orientering sender jeg følgende te-

marapport:

Temarapport 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund

1. juli 2019

Dok.nr. 19/01045-20/GMS

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som jeg i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

I rapporten sammenfatter og formidler jeg de væsentligste resultater af te-

maet.

Jeg lægger en nyhed på min hjemmeside om afrapporteringen.

Desuden sender jeg til Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets orientering en

kopi af de breve, som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folke-

tingets Sundheds- og Ældreudvalg, Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg og Folketingets § 71-tilsyn.

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget

Christiansborg

1240 København K

Afrapportering af tema for tilsynsbesøg på

børneområdet i 2018

Til Sundheds- og Ældreudvalgets orientering sender jeg følgende temarap-

port:

Temarapport 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som jeg i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

I rapporten sammenfatter og formidler jeg de væsentligste resultater af te-

maet.

Jeg lægger en nyhed på min hjemmeside om afrapporteringen.

Desuden sender jeg til Sundheds- og Ældreudvalgets orientering en kopi af

de breve, som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folketingets

Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Folketingets Udlændinge- og Integrati-

onsudvalg og Folketingets § 71-tilsyn.

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

Folketinget, Udlændinge- og Integrationsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Afrapportering af tema for tilsynsbesøg på

børneområdet i 2018

Til Udlændinge- og Integrationsudvalgets orientering sender jeg følgende te-

marapport:

Temarapport 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund

1. juli 2019

Dok.nr. 19/01045-22/GMS

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som jeg i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

I rapporten sammenfatter og formidler jeg de væsentligste resultater af te-

maet.

Jeg lægger en nyhed på min hjemmeside om afrapporteringen.

Desuden sender jeg til Udlændinge- og Integrationsudvalgets orientering en

kopi af de breve, som jeg i dag har sendt til Folketingets Retsudvalg, Folke-

tingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Folketingets Sundheds- og Æl-

dreudvalg og Folketingets § 71-tilsyn.

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Afrapportering af tema for tilsynsbesøg på

børneområdet i 2018

Til Retsudvalgets orientering sender jeg følgende temarapport:

Temarapport 2018 om magtanvendelse og andre indgreb i børne-

asylcentre og private opholdssteder for bl.a. børn og unge med asyl-

baggrund

1. juli 2019

Dok.nr. 19/01045-9/RI

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Magtanvendelse og andre indgreb i børneasylcentre og private opholdsste-

der for bl.a. børn og unge med asylbaggrund var tema for de tilsynsbesøg,

som jeg i samarbejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på børneområdet i 2018.

I rapporten sammenfatter og formidler jeg de væsentligste resultater af te-

maet.

Jeg lægger en nyhed på min hjemmeside om afrapporteringen.

Desuden sender jeg til Retsudvalgets orientering en kopi af de breve, som

jeg i dag har sendt til Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg, Folke-

tingets Udlændinge- og Integrationsudvalg, Folketingets Sundheds- og Æl-

dreudvalg og Folketingets § 71-tilsyn.

Med venlig hilsen

Side 1 | 1