§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2018-19 (2. samling)
§71 Alm.del Bilag 11
Offentligt

Folketinget

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71

Christiansborg

1240 København K

Temarapport 2018 om udelukkelse fra

fællesskabet i kriminalforsorgens

institutioner

Til orientering for Folketingets § 71-tilsyn følger vedlagt et eksemplar af om-

budsmandens temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminal-

forsorgens institutioner.

Udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner var temaet for

de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menne-

skerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på vok-

senområdet i 2018.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Der lægges en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Desuden følger vedlagt til orientering en kopi af det brev, som jeg i dag har

sendt til Folketingets Retsudvalg.

23. august 2019

Dok.nr. 18/04855-25/JE

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 18/04855-25

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Folketinget, Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

Temarapport 2018 om udelukkelse fra

fællesskabet i kriminalforsorgens

institutioner

23. august 2019

Til orientering for Folketingets Retsudvalg sender jeg et eksemplar af om-

budsmandens temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminal-

forsorgens institutioner.

Udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner var temaet for

de tilsynsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menne-

skerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på vok-

senområdet i 2018.

I rapporten sammenfattes og formidles de væsentligste resultater af temaet.

Jeg lægger en nyhed på ombudsmandens hjemmeside om temarapporten.

Desuden sender jeg til Retsudvalgets orientering en kopi af det brev, som jeg

i dag har sendt til Folketingets § 71-tilsyn.

Dok.nr. 18/04855-20/EDS

Bedes oplyst ved

henvendelse

+ bilag

Folketingets

Ombudsmand

Gammeltorv 22

1457 København K

33 13 25 12

www.ombudsmanden.dk

[email protected]

Personlig henvendelse:

Man.-fre. 10-14

Telefontid:

Man.-tors. 9-16

Fre. 9-15

Med venlig hilsen

Side 1 | 1

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Skilleark

Dokumentnummer: 18/04855-25

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

23. august 2019

Temarapport 2018

Udelukkelse fra

fællesskabet i

kriminalforsorgens

institutioner

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Indholdsfortegnelse

1. Hvad har temaet ført til?

........................................................................... 3

2. Hvad er udelukkelse fra fællesskabet, og hvad siger reglerne?

.......... 4

3. Baggrunden for temavalget

..................................................................... 7

4. Hvordan gjorde ombudsmanden?...........................................................

4.1. Hvordan blev undersøgelsen tilrettelagt? ................................................ 9

4.2. Hvad undersøgte ombudsmanden? ....................................................... 10

4.3. Hvordan blev forholdene undersøgt? ..................................................... 10

5. Hvad fandt ombudsmanden ud af?

....................................................... 11

5.1. Gennemgang af rapporter ...................................................................... 11

5.1.1. Var grundlaget for at iværksætte udelukkelse i orden? ...................... 12

5.1.2. Var grundlaget for fortsat udelukkelse i orden? .................................. 12

5.1.3. Levede dokumentationen op til kravene? ........................................... 14

5.1.4. Var ledelsens opfølgning tilstrækkelig? .............................................. 16

5.2. Har fængsler og arrester fokus på at undgå, at udelukkelse bliver

nødvendig?.................................................................................................... 16

5.3. Har fængsler og arrester fokus på at gennemføre udelukkelsen på

en måde, der forebygger eventuelle psykiske skader?................................. 17

6. Nelson Mandela Rules

............................................................................ 22

7. Sammenfatning af ombudsmandens anbefalinger og overvejelser

om temaet

.................................................................................................... 23

Bilag .............................................................................................................. 25

23. august 2019

Dok.nr. 18/04855-19/EDS

Side 2 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

1. Hvad har temaet ført til?

Tvungen udelukkelse fra fællesskabet er en type af isolation, som fængsler

og arresthuse anvender over for indsatte. Det sker især som forebyggende

foranstaltning for at forhindre flugt, strafbar virksomhed eller voldsom adfærd

eller for at opretholde sikkerheden.

Indsatte kan også vælge at være frivilligt udelukket fra fællesskabet. Dette

sker som regel, fordi den indsatte føler sin sikkerhed truet af medindsatte.

Det er almindeligt anerkendt, at isolation kan medføre psykiske skadevirknin-

ger. Det er derfor vigtigt, at isolation gennemføres så skånsomt og kortvarigt

som muligt, og at love og regler efterleves.

Udelukkelse fra fællesskab blev på den baggrund valgt som tema for de til-

synsbesøg, som ombudsmanden i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur gennemførte på voksenom-

rådet i 2018.

Temaet var gennemgående for ombudsmandens besøg i fængsler og arrest-

huse. I alt besøgte ombudsmanden 17 institutioner, hvor temaet var relevant.

Af bilag 1 fremgår en oversigt over de besøgte institutioner mv.

Ombudsmandens overordnede vurdering er, at



Udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner som ud-

gangspunkt sker i overensstemmelse med det danske regelgrundlag,

men at dokumentationen bør blive bedre.

Dette førte til, at ombudsmanden i 12 af de 17 besøgte institutioner gav én el-

ler flere anbefalinger om forbedring af dokumentationen og ledelsens opfølg-

ning på kvaliteten heraf.

Ombudsmanden har endvidere bl.a. konstateret, at



Der findes ikke en generel vejledning til personalet i kriminalforsorgens

institutioner om, hvordan de skal håndtere

frivillige

udelukkelser.

Den eksisterende vejledning om

tvungen

udelukkelse fra fællesskabet

omfatter ikke alle relevante emner.

Ombudsmandens besøgshold orienterede ved alle besøg om reglerne om

isolation i FN’s nye fængselsregler (Nelson Mandela Rules), herunder særligt

reglen om dagligt sundhedsmæssigt tilsyn af indsatte, der er isolerede.

Side 3 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

De nævnte forhold vil på baggrund af temarapporten blive drøftet med Direk-

toratet for Kriminalforsorgen med henblik på direktoratets stillingtagen og op-

følgning.

Desuden vil ombudsmanden på fremtidige tilsynsbesøg følge op på de anbe-

falinger, som er afgivet i forbindelse med behandlingen af temaet for 2018.

Resultatet af undersøgelsen af temaet for ombudsmandens tilsynsbesøg er

nærmere uddybet nedenfor under pkt. 5 og 6.

2. Hvad er udelukkelse fra fællesskabet, og hvad siger

reglerne?

Indsatte i fængsler og arresthuse skal efter straffuldbyrdelsesloven så vidt

muligt have adgang til fællesskab med andre indsatte. Det kan dog under

visse omstændigheder besluttes, at en indsat skal udelukkes fra fællesska-

bet, eller den indsatte kan selv ønske at være udelukket fra fællesskab.

UDELUKKELSE FRA FÆLLESSKAB

Udelukkelse fra fællesskabet har følgende former:

Tvungen udelukkelse:



indtil videre



midlertidig udelukkelse (max. 5 dage)



udelukkelse af beskyttelseshensyn (max. 5

dage)

Frivillig udelukkelse:



uden fællesskab



med adgang til begrænset fællesskab

Som det fremgår ovenfor, kan tvungen udelukkelse ske i form af udelukkelse

”indtil videre”, midlertidig udelukkelse eller udelukkelse af beskyttelseshen-

syn.

Tvungen udelukkelse

”indtil videre”

kan anvendes af kriminalforsorgens insti-

tutioner i forebyggende øjemed

–

især for at forhindre flugt, strafbar virksom-

hed, voldsom adfærd eller for at opretholde sikkerheden.

Midlertidig udelukkelse er en kortvarig form for udelukkelse, som kan anven-

des af myndighederne, når det er nødvendigt i forbindelse med behandlingen

af spørgsmål om udelukkelse fra fællesskab eller overførsel af den indsatte til

Side 4 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

et andet fængsel eller en anden arrest. Midlertidig udelukkelse kan højst vare

i 5 dage, medmindre ganske særlige omstændigheder gør sig gældende.

Udelukkelse af beskyttelseshensyn kan anvendes af myndighederne i op til 5

dage, hvis det er nødvendigt for at beskytte den indsatte mod overgreb.

Den indsatte kan som nævnt også selv ønske, at straffen fuldbyrdes uden el-

ler med begrænset fællesskab med andre indsatte. En sådan frivillig udeluk-

kelse sker ofte, fordi den indsatte føler sig truet af medindsatte.

Reglerne for tvungen udelukkelse fra fællesskabet er beskrevet i straffuldbyr-

delseslovens §§ 63 og 64, i bekendtgørelse om udelukkelse af indsatte fra

fællesskab (bekendtgørelse nr. 429 af 9. april 2015) og i vejledning om ude-

lukkelse af indsatte fra fællesskab, herunder anbringelse i observationscelle

m.v., i fængsler og arresthuse (vejledning nr. 9229 af 13. april 2015). Endvi-

dere har Direktoratet for Kriminalforsorgen udsendt en intern vejledning (Vi-

densbog) om tvungen udelukkelse fra fællesskabet og en tjekliste til brug for

medarbejdernes udarbejdelse af rapporter om udelukkelse.

I forhold til frivillig udelukkelse fra fællesskabet følger det af straffuldbyrdel-

seslovens § 33, stk. 3, at fængselsstraf fuldbyrdes uden eller med begrænset

fællesskab, såfremt den indsatte selv ønsker det, og forholdene tillader det.

Der er ikke i bekendtgørelse eller vejledning fastsat nærmere regler om frivil-

lig udelukkelse fra fællesskabet.

Under udelukkelsen kan den indsatte som udgangspunkt udøve sine sæd-

vanlige rettigheder. Udelukkelsen indebærer derfor i sin mildeste form alene,

at den indsatte ikke har samvær med andre indsatte, men i øvrigt bl.a. kan

komme på gårdtur og i motionsrum, kan telefonere, få besøg og arbejde i cel-

len. I fængsler opholder udelukkede indsatte sig som hovedregel i en særlig

celle på ”isolationsgangen”, mens udelukkede i et arresthus

som udgangs-

punkt sidder i egen celle.

Rapport om udelukkelse fra fællesskabet

Ved tvungen udelukkelse fra fællesskab skal personalet skrive en rapport på

1.-dagen for udelukkelsen.

Rapporten skal bl.a. indeholde oplysninger om, hvad der danner grundlag for

udelukkelsen, og hvilken bestemmelse i straffuldbyrdelsesloven afgørelsen er

truffet efter.

Desuden skal rapporten indeholde en begrundelse for afgørelsen, herunder

også partsforklaringer, og oplysninger om, hvilken information personalet har

givet den indsatte om retten til at klage og om tidsfristen herfor. Det skal også

Side 5 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

noteres, om den indsattes ret til at lade sig bistå af andre har været begræn-

set.

Den indsatte har efter forvaltningsloven ikke krav på at få aktindsigt i en sag

om udelukkelse fra fællesskabet, men udgangspunktet er i praksis alligevel,

at den indsatte efter princippet om meroffentlighed kan få aktindsigt i sagen,

herunder i begrundelserne for udelukkelserne, hvis der ikke er sikkerheds-

mæssige forhold eller lignende, som taler imod dette. Kan der ikke gives ind-

sigt i begrundelserne for udelukkelsen, skal grundene hertil anføres i rappor-

ten.

Ugenotat og udslusningsplan

Når der er truffet afgørelse om tvungen udelukkelse fra fællesskabet for en

indsat, har personalet pligt til løbende at vurdere, om grundlaget for udeluk-

kelsen fortsat er til stede, og til aktivt at arbejde for, at udelukkelsen kan brin-

ges til ophør.

Disse forhold skal kriminalforsorgens institutioner dokumentere i såkaldte

ugenotater, som også skal indeholde en udslusningsplan.

Udelukkelsen skal straks bringes til ophør, når betingelserne herfor ikke læn-

gere er opfyldt. Spørgsmålet om helt eller delvist ophør skal overvejes lø-

bende og mindst én gang om ugen, og der skal udarbejdes en udførlig ud-

slusningsplan for, hvordan den indsatte kan bringes tilbage i fællesskabet,

herunder hvordan der kan lempes i udelukkelsen.

Det første ugenotat skal udarbejdes senest på 7.-dagen for udelukkelsen, og

notatet skal også senest denne dag sendes til områdekontoret til godken-

delse.

Ved fortsat udelukkelse fra fællesskab ud over 7 dage skal institutionen for

hver 7. udelukkelsesdag herefter fremsende et nyt ugenotat med en revideret

udslusningsplan til områdekontoret.

Efter 14 dage skal den indsatte vejledes om særlige tilbud om bl.a. øget per-

sonalekontakt, tilsyn af læge/psykiater og mulighed for celle-, arbejds- eller

gårdtursfællesskab med andre indsatte samt aktivitetstilbud. Formålet her-

med er at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af det psy-

kiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fællesskab. Denne vej-

ledning skal afspejles i notaterne.

Ombudsmanden har på baggrund af de nævnte regler og vejledninger udar-

bejdet et tjekskema til gennemgang af rapporter og notater. Skemaet ved-

lægges som bilag 2.

Side 6 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

For frivillig udelukkelse gælder der ikke regler om rapportskrivning og opføl-

gende notater.

3. Baggrunden for temavalget

Typer af isolation og retsgarantier

I kriminalforsorgens institutioner anvendes flere forskellige former for isolation

af de indsatte, herunder strafcelle og udelukkelse fra fællesskabet. For de

indsatte, som er varetægtsfængslet, kan der desuden bl.a. anvendes retlig

bestemt isolation af de grunde, som er angivet i retsplejeloven, mens straffe-

sagen verserer.

De tre nævnte former for isolation gennemføres i praksis på en ensartet

måde. Den indsatte sidder i princippet alene i en celle kun afbrudt af en times

gårdtur hver dag.

Den retlige beskyttelse er imidlertid forskellig.

En indsat strafafsoner, der er ikendt mindst 7 dages strafcelle, kan kræve, at

kriminalforsorgen indbringer sagen for en domstol, så domstolen kan tage

stilling til, om afgørelsen om strafcelle er lovlig. Der er altså en særlig let ad-

gang til at få disse sager prøvet ved domstolene.

Afgørelser om retlig isolation af varetægtsfængslede er altid besluttet af en

domstol og skal løbende efterprøves af en domstol efter retsplejelovens be-

stemmelser.

Derimod er der ikke særlige regler om domstolsprøvelse i sager om udeluk-

kelse fra fællesskabet. Her er der alene administrativ klageadgang

–

dog

med mulighed for i sidste instans at indbringe spørgsmålet for domstolene

ved, at den indsatte selv anlægger sag.

En anden forskel på tvungen udelukkelse fra fællesskabet og de to øvrige

nævnte former for isolation er, at udelukkelse fra fællesskabet sker uden en

på forhånd fastsat afslutningsdato, mens retlig isolation og strafcelle har en

fast afslutningsdato. Der er ganske vist fastsat nærmere regler vedrørende

genvurdering af afgørelser om udelukkelse fra fællesskabet, jf. ovenfor om

ugenotater, men selve afgørelsen om udelukkelse indeholder ikke en afslut-

ningsdato.

Hvis en indsat frivilligt lader sig udelukke fra fællesskabet, er der ikke nogen

klagemulighed og heller ikke en afslutningsdato, da den indsatte principielt

blot kan beslutte at vende tilbage til at have fællesskab med andre indsatte.

Side 7 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Udelukkelser fra fællesskabet er således undergivet en svagere retsbeskyt-

telse end de to øvrige former for isolation, samtidig med at den manglende

afslutningsdato må anses for at være mere psykisk belastende for den ind-

satte.

Risiko for psykisk skadevirkning

Videnskabelige undersøgelser har vist, at isolation har en negativ indvirkning

på menneskers psykiske tilstand. Det fremgår eksempelvis af isolationsun-

dersøgelser fra 1994 og 1997 (Justitsministeriet (1994):

Isolationsundersø-

gelsen. Varetægtsfængsling og psykisk helbred

og Justitsministeriet (1997):

Efterundersøgelsen

–

en opfølgningsundersøgelse af danske varetægtsarre-

stanter).

Danmark er gennem mange år blevet kritiseret både nationalt og internatio-

nalt for sin brug af isolation i dens forskellige former.

Særligt har brugen af retlig isolation påkaldt sig kritik, men også brugen af

udelukkelse fra fællesskabet og frivillig udelukkelse har medført anbefalinger

til Danmark fra FN’s Torturkomité og Den

Europæiske Torturkomité.

Omfanget af udelukkelser fra fællesskabet

I 2015 blev der anvendt tvungen udelukkelse

”indtil videre”

i 382 tilfælde, i

2016 i 484 tilfælde, i 2017 i 437 tilfælde og i 2018 i 391 tilfælde. I perioden fra

2007 til 2015 lå niveauet ret stabilt på omkring ca. 700 tilfælde. Der er såle-

des tale om et fald, som ser ud til at være stabilt.

Kriminalforsorgens opgørelser for 2017 over den tidsmæssige udstrækning af

tvungne udelukkelser viser, at ca. 80 % af udelukkelserne havde en varighed

på op til 14 dage, hvoraf ca. halvdelen havde en varighed på under 7 dage.

Ca. 10 % varede mere end 14 dage, og ca. 10 % varede mere end 28 dage.

På tidspunktet for denne rapport forelå der ikke statistiske oplysninger om va-

righeden af udelukkelserne i 2018.

Med hensyn til frivillige udelukkelser ser antallet ud til at stige. I 2015 blev fri-

villig udelukkelse anvendt i 664 tilfælde, i 2016 i 663 tilfælde, i 2017 i 794 til-

fælde og i 2018 i 774 tilfælde.

Kriminalforsorgens opgørelser for 2017 over den tidsmæssige udstrækning af

frivillige udelukkelser viser, at ca. 27 % havde en varighed på under 7 dage,

ca. 28 % varede mellem 7 og 14 dage, ca. 15 % varede mellem 14 dage og

28 dage, mens ca. 30 % varede mere end 28 dage.

Side 8 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Kriminalforsorgens undersøgelse i 2016

Direktoratet for Kriminalforsorgen foretog i 2. halvår af 2016 en undersøgelse

(en såkaldt forvaltningsrevision) af brugen af tvungen udelukkelse fra fælles-

skabet, hvor det samlet blev konkluderet, at sagsbehandlingen på området

ikke var tilfredsstillende.

Undersøgelsen medførte i foråret 2017 udarbejdelse af bl.a. en tjekliste til

brug for personalet i forbindelse med dokumentation af tvungen udelukkelse

fra fællesskabet.

Direktoratet har ikke udstedt en vejledning vedrørende brugen af frivillig ude-

lukkelse, og der er heller ikke lavet nogen undersøgelser herom.

Indberetninger til ombudsmanden om langvarige udelukkelser

Ombudsmanden har en aftale med Direktoratet for Kriminalforsorgen om at

modtage underretning om de meget langvarige tvungne udelukkelser, dvs.

udelukkelser, der varer mere end 3 måneder.

Ombudsmanden har i perioden fra 2015 til 2017 modtaget 3 underretninger

af denne type.

Endvidere har ombudsmanden ved tilsynsbesøg i årenes løb set tilfælde af

meget langvarige frivillige udelukkelser og set, at midlertidige udelukkelser i

visse tilfælde har overskredet den tidsmæssige grænse på 5 dage.

Valg af tema

Med udgangspunkt i de beskrevne forhold fandt ombudsmanden i samar-

bejde med Institut for Menneskerettigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod

Tortur, at der var grund til nærmere at belyse forholdene for udelukkede ind-

satte ved tilsynsbesøgene på voksenområdet i 2018.

4. Hvordan gjorde ombudsmanden?

4.1. Hvordan blev undersøgelsen tilrettelagt?

Temaet er blevet undersøgt ved 17 besøg i institutioner på kriminalforsor-

gens område: 4 lukkede fængsler, 4 åbne fængsler og 9 arrester.

Ombudsmanden har i sin udvælgelse af de 17 institutioner bl.a. lagt vægt på,

hvilke institutioner der statistisk lå højest med hensyn til antal udelukkelser.

Dog blev nogle institutioner udvalgt, fordi ombudsmanden i længere tid ikke

havde aflagt besøg i disse institutioner.

Side 9 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Tilsynsbesøgene blev gennemført som led i ombudsmandens almindelige til-

synsvirksomhed efter ombudsmandslovens § 18 og som led i ombudsman-

dens arbejde med at forebygge, at personer, der er eller kan blive berøvet

deres frihed, udsættes for f.eks. umenneskelig eller nedværdigende behand-

ling, jf. den valgfri protokol til FN’s Konvention mod Tortur og Anden Grusom,

Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling eller Straf.

Ombudsmandens arbejde med at forebygge nedværdigende behandling mv.

i henhold til protokollen udføres i samarbejde med Institut for Menneskeret-

tigheder og DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur. DIGNITY

–

Dansk Institut

Mod Tortur bidrager i samarbejdet med lægefaglig ekspertise. Institut for

Menneskerettigheder bidrager med særlig menneskeretlig ekspertise. Det be-

tyder blandt andet, at personale med disse ekspertiser fra de to institutter del-

tager i planlægning, gennemførelse af og opfølgning på tilsynsbesøg.

4.2. Hvad undersøgte ombudsmanden?

Under årets tema blev bl.a. følgende forhold undersøgt:



Viser dokumentationen i sagerne om udelukkelse, at udelukkelsen er

sket på et korrekt grundlag?

Viser dokumentationen, at regler i øvrigt er efterlevet?

Hvordan har udviklingen i anvendelse af udelukkelser været over de se-

neste 3 år?

Hvilken information får ledelsen om anvendelsen af udelukkelser, og

hvordan bruger ledelsen informationen, herunder i forebyggende øje-

med?

Sørger institutionens ledelse på systematisk vis for at sikre, at personalet

har viden om korrekt forebyggelse, opfølgning og rapportskrivning?

Hvorledes forebygger og håndterer institutionen frivillige udelukkelser?

Hvilke observationer gør personalet sig om den indsatte under udelukkel-

sen, og hvordan imødegås eventuelle skadelige virkninger af udelukkel-

sen?

Har fængslet haft udelukkelser, der har trukket ud i længere tid end

grundlaget for udelukkelsen har givet anledning til?

Føres der sundhedstilsyn med udelukkede indsatte?



4.3. Hvordan blev forholdene undersøgt?

Forud for hvert besøg har ombudsmanden bedt den enkelte institution om

rapporter og andet relevant materiale, f.eks. ugenotater og udslusningsplan,

for 3 konkrete tvangsmæssige udelukkelser. Den ene af disse udelukkelser

skulle være den, der inden for det seneste år havde varet længst tid, og de 2

andre skulle være de 2 seneste, der havde varet i mere end 5 dage.

Side 10 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Endvidere blev institutionerne bedt om en række statistiske oplysninger ved-

rørende udelukkelser fra fællesskabet og om redegørelser om forebyggelse,

gennemførelse og opfølgning vedrørende udelukkelser.

I bilag 3 findes et eksempel på et åbningsbrev, som viser de oplysninger,

som institutionerne er blevet bedt om at sende forud for ombudsmandens be-

søg.

Under tilsynsbesøgene fik ombudsmandens besøgshold uddybet de skriftlige

oplysninger om temaet ved samtaler med ledelse, medarbejdere, herunder

præst og læge, samt indsatte.

Ledelsen og de ansatte er bl.a. blevet interviewet om efterlevelsen af krimi-

nalforsorgens tjekliste på området og om, hvordan man i praksis håndterer

udelukkelse fra fællesskabet med hensyn til forebyggelse og gennemførelse,

herunder om der sker daglige sundhedstilsyn. Endvidere har ombudsman-

dens besøgshold drøftet resultatet af gennemgangen af de 3 rapporter med

ledelsen og har interviewet ledelsen om ledelsens anvendelse af statistiske

oplysninger og kvalitetssikring af rapportskrivningen.

De indsatte er blevet interviewet om, hvordan udelukkelser forløber i praksis,

da der erfaringsmæssigt kan være forskel på, hvordan ansatte og indsatte

oplever dette. Der er blevet udarbejdet spørgeguide til brug for interviews

med de indsatte. Spørgeguiden vedlægges som bilag 4.

I alt har ombudsmandens besøgshold under årets temabesøg talt med 200

indsatte, heraf 15 indsatte, der var eller havde været tvunget udelukket

”indtil

videre”

fra fællesskabet i den pågældende institution, 15 indsatte, der var el-

ler havde været frivilligt udelukket fra fællesskabet i den pågældende institu-

tion, og 5 indsatte, der var midlertidigt udelukket på dagen for besøget.

5. Hvad fandt ombudsmanden ud af?

5.1. Gennemgang af rapporter

Ombudsmanden besøgte 17 institutioner i løbet af 2018, hvor brugen af ude-

lukkelse blev nærmere undersøgt, jf. pkt. 4.1 ovenfor.

Før besøget havde 11 af institutionerne indsendt 3 rapporter til ombudsman-

dens gennemgang om tvungen udelukkelse fra fællesskabet

”indtil videre”.

De øvrige 6 institutioner havde ikke rapporter om længerevarende udelukkel-

ser af den karakter, som ombudsmanden havde bedt om i sit åbningsbrev.

Én af de 6 institutioner indsendte dog i stedet 2 rapporter om tvungen midler-

tidig udelukkelse, som også blev gennemgået af ombudsmanden.

Side 11 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Ved frivillige udelukkelser er der, jf. pkt. 2 ovenfor, ikke pligt til at skrive en

rapport eller udfærdige ugenotater. Ombudsmanden har derfor kun gennem-

gået statistik over antallet og varigheden af frivillige udelukkelser i de besøgte

institutioner for 2015, 2016 og 2017, men ikke andet skriftligt materiale.

Midlertidige udelukkelser og udelukkelser af beskyttelseshensyn er

–

bortset

fra de 2 ovenfor nævnte rapporter

–

også kun gennemgået ved gennemsyn

af statistik over antallet og varigheden for 2015, 2016 og 2017.

5.1.1. Var grundlaget for at iværksætte udelukkelse i orden?

Ombudsmandens undersøgelse af rapporterne om udelukkelse fra fællesska-

bet og øvrigt materiale, f.eks. forhørsrapporter eller underliggende rapporter

om fund af ulovlige genstande, viste, at alle udelukkelser levede op til lovens

krav for så vidt angik grundlaget for at iværksætte udelukkelserne.

Ombudsmanden har på den baggrund ikke givet anbefalinger med hensyn til

grundlaget for at iværksætte udelukkelser.

5.1.2. Var grundlaget for fortsat udelukkelse i orden?

Ugenotater

Ombudsmandens gennemgang af begrundelserne i ugenotaterne viste gene-

relt, at grundlaget for fortsat at udelukke en indsat fra fællesskabet var til

stede bortset fra de tilfælde, hvor der var tale om kapacitetsproblemer, jf. ne-

denfor.

Ombudsmandens besøgshold konstaterede dog, at beskrivelsen i ugenota-

terne af, hvad der skulle til for, at den indsatte igen kunne komme i fælles-

skab, i nogle tilfælde indskrænkede sig til, at den indsatte skulle ophøre med

den adfærd, som havde givet anledning til udelukkelsen, f.eks. ”ophøre med

truende adfærd”. Der var imidlertid ikke nogen nærmere beskrivelse af, på

hvilken måde den indsatte fortsat var truende eller hvilke adfærdsændringer,

der var påkrævet.

De kortfattede beskrivelser blev ved besøgene uddybet med mundtlige for-

klaringer fra ledelsernes side og i visse tilfælde dokumenteret ved underlig-

gende rapporter. Der var således tale om mangel på skriftlig dokumentation i

ugenotaterne og ikke, at grundlaget for fortsat at udelukke den indsatte ikke

havde været til stede, jf. nedenfor under pkt. 5.1.4 om dokumentationen.

Ombudsmandens besøgshold gav på denne baggrund ikke anbefalinger i for-

hold til spørgsmålet om grundlaget for den fortsatte udelukkelse af de ind-

satte.

Side 12 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Kapacitetsproblemer

ved udelukkelser ”indtil videre”

I åbne fængsler

medførte beslutningen om tvungen udelukkelse ”indtil videre”

i flere tilfælde, at den indsatte skulle overføres til et lukket fængsel eller ar-

rest. I disse tilfælde fandt ombudsmanden, at betingelserne for at udelukke

den indsatte fra fællesskabet

”indtil videre”

havde været opfyldt, da udeluk-

kelsen blev iværksat, men ikke på et senere tidspunkt, hvor den indsatte sta-

dig var udelukket fra fællesskabet. Det fremgik i disse tilfælde af ugenota-

terne, at den indsatte fortsat var udelukket, alene fordi den pågældende

skulle overføres fra et åbent fængsel til et lukket fængsel eller en arrest, og

det åbne fængsel ventede på, at der blev en plads til den indsatte. Den fort-

satte udelukkelse skyldtes altså, at der var kapacitetsproblemer i lukket regi

(lukkede fængsler og arrester).

Afgørelsen om overførsel til lukket regi fulgte i disse tilfælde efter ombuds-

mandens vurdering reglerne, men mangel på kapacitet i lukket regi er ikke ef-

ter regelgrundlaget en tilstrækkelig begrundelse for fortsat at udelukke en

indsat fra fællesskabet. Udelukkelse fra fællesskabet skal straks bringes til

ophør, når betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Ledelserne i de åbne fængsler var enige med ombudsmandens besøgshold i,

at kapacitetsmangel i lukkede fængsler og arrester ikke udgør et tilstrækkeligt

grundlag for at holde en indsat i fortsat udelukkelse. Det bemærkes i den for-

bindelse, at de konkrete udelukkelser i alle tilfælde var afsluttet på tidspunktet

for ombudsmandens besøg, og at overførsel af den indsatte var sket.

Den manglende kapacitet i de lukkede fængsler og i arresthuse er imidlertid

ikke det enkelte åbne fængsels ansvar, og ombudsmanden vil derfor drøfte

den manglende kapacitet og det deraf følgende problem med at overholde

reglerne om udelukkelse fra fællesskabet med Direktoratet for Kriminalforsor-

gen.

Kapacitetsproblemer ved udelukkelse af beskyttelseshensyn

Når en indsat bliver udelukket af beskyttelseshensyn, er løsningen ofte at

flytte den pågældende til en anden institution.

Da der for tiden er meget få ledige pladser i kriminalforsorgens institutioner,

opstår her samme problem som nævnt ovenfor under kapacitetsproblemer

ved udelukkelse ”indtil videre”

med manglende mulighed for overførsel af den

indsatte.

Ombudsmandens besøgshold fandt ved gennemsyn af statistiske oversigter

over udelukkelser fra fællesskab af beskyttelseshensyn, at den gældende

maksimumgrænse på 5 dage i flere tilfælde var overskredet.

Side 13 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Ledelserne angav i de fleste tilfælde, at der var tale om problemer med over-

førsel af den indsatte til en institution, hvor den indsatte kunne være i sikker-

hed i fællesskabet.

Også dette forhold vil ombudsmanden tage op med direktoratet på et møde.

Registreringsproblemer ved midlertidige udelukkelser

I en række tilfælde viste ombudsmandens gennemsyn af statistiske oversig-

ter, at midlertidige udelukkelser fra fællesskabet havde varet længere end de

5 dage, som er maksimumgrænsen.

I disse tilfælde var forklaringen som regel, at der var sket fejl i registreringen.

Den midlertidige udelukkelse skulle have været registreret som afsluttet i kri-

minalforsorgens klientsystem, fordi den indsatte var overgået til udelukkelse

”indtil videre”

eller var blevet ikendt strafcelle.

Enkelte overskridelser af 5-dagesfristen skyldtes dog, at den midlertidige

udelukkelse var sket hen over en weekend, hvilket havde forsinket behandlin-

gen af sagen om den midlertidige udelukkelse. Der var i disse få tilfælde tale

om overskridelser på højst 2 dage.

Da registrerede fristoverskridelser er et generelt problem for de 12 institutio-

ner, vil ombudsmanden tage forholdet op på et møde med Direktoratet for

Kriminalforsorgen.

5.1.3. Levede dokumentationen op til kravene?

Rapporter

I så godt som alle rapporter om udelukkelse fra fællesskabet var der mangler

i dokumentationen i større eller mindre grad.

Alle de 12 institutioner, som før ombudsmandens besøg havde indsendt rap-

porter om udelukkelse fra fællesskabet, blev derfor anbefalet at øge fokus på

præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater.

De typiske fejl i dokumentationen var følgende:



Grundlaget for udelukkelsen fremgik alene ved henvisning til en underlig-

gende rapport og ikke ved en beskrivelse af forholdet i selve rapporten

om udelukkelse fra fællesskabet.

Henvisning til bestemmelserne om grundlaget for udelukkelsen mang-

lede eller var forkerte.

Begrundelsen var mangelfuld eller manglede helt.



Side 14 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



Rapporten havde forkert angivelse af, om den indsatte kunne få aktind-

sigt i sagen efter princippet om meroffentlighed.

Den indsattes psykiske tilstand var ikke beskrevet i rapporten.

Rapporten manglede oplysninger om den indsattes bemærkninger i for-

bindelse med afgørelsen om at udelukke den pågældende fra fællesska-

bet.

Oplysninger om den indsattes medicin var angivet forskelligt i rapport og

ugenotat eller var slet ikke angivet.

Oplysning om, at klagevejledning var givet, fremgik ikke af rapporten.

Oplysning om, at klagefrist var oplyst, fremgik ikke af rapporten.



Hertil kom andre dokumentationsmangler i varierende omfang, men af min-

dre væsentlig betydning. Det drejer sig f.eks. om skrivefejl eller oplysninger,

der var rubriceret forkert.

Ugenotater

Ombudsmandens undersøgelse viste, at også ugenotaterne i mange tilfælde

ikke var udarbejdet fuldt ud i overensstemmelse med forskrifterne.

De typiske mangler var følgende:



manglende oplysning om, hvorvidt den indsatte havde haft samtale med

præst, læge, psykolog eller andre

manglende oplysninger om

–

og i givet fald hvordan

–

den indsatte blev

motiveret til samtale med præst, læge, psykolog eller andre

manglende oplysning om den indsattes psykiske tilstand

manglende oplysning om (ved udelukkelse over 14 dage), hvorvidt den

indsatte var tilbudt gratis tv

manglende oplysning om (ved udelukkelse over 14 dage), hvorvidt den

indsatte var tilbudt særlig adgang til eneundervisning og arbejde eller an-

den aktivitet.



Ombudsmanden konstaterede også i nogle få tilfælde, at ugenotater ikke var

blevet udfærdiget på ugedagen, og at underretning af direktoratet ikke var

sket efter 14 dages udelukkelse.

Side 15 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

5.1.4. Var ledelsens opfølgning tilstrækkelig?

Kvalitetssikring af rapporter og ugenotater

Generelt var der, som gennemgået ovenfor, fejl i dokumentationen vedrø-

rende udelukkelser i alle de institutioner, hvis rapporter og ugenotater blev

gennemgået.

I 9 af institutionerne vurderede ombudsmandens besøgshold, at den kvali-

tetssikring af rapporterne og ugenotaterne, som ledelsen foretog, ikke var til-

strækkelig eller i visse tilfælde slet ikke etableret.

Ombudsmandens besøgshold anbefalede derfor disse institutioner, at ledel-

sen

–

på den måde, som ledelsen skønnede relevant

–

sørgede for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumentation i forbindelse med udelukkelse

fra fællesskabet og for uddannelse/instruktion af personalet om kravene til

rapporter og ugenotater om udelukkelse fra fællesskabet.

Ledelsens brug af statistik

Ved besøgene i fængsler og de større arresthuse konstaterede ombudsman-

dens besøgshold, at ledelserne havde viden om og med planlagte intervaller

fulgte op på udviklingen i antallet af udelukkelser fra fællesskabet samt fore-

tog analyser af baggrunden for udviklingen. Visse steder havde ledelserne i

sammenlignelige institutioner desuden drøftelser om forskelle mellem disse

institutioner og årsager hertil.

Et enkelt besøg viste, at der ikke var den fornødne indsigt i udviklingen i an-

vendelse af såvel frivillige som tvungne udelukkelser. På den baggrund anbe-

falede ombudsmandens besøgshold, at institutionens ledelse fulgte op på

denne udvikling, bl.a. ved at foretage analyser af årsager til udviklingen og i

relevant omfang sammenligne sig med andre institutioner.

De mindre arrester havde ikke samme systematiske tilgang til opfølgning på

udviklingen. Ombudsmandens besøgshold vurderede, at dette heller ikke var

nødvendigt på grund af de relativt få udelukkelser, som disse institutioner

har, og afgav derfor ikke nogen anbefalinger herom til de mindre arrester.

5.2. Har fængsler og arrester fokus på at undgå, at udelukkelse bliver

nødvendig?

Ombudsmandens besøgshold vurderede ved besøgene i de 17 institutioner,

at ledelse og ansatte generelt har fokus på at undgå, at tvungen eller frivillig

udelukkelse fra fællesskabet bliver nødvendig.

Der blev på den baggrund ved besøgene ikke givet anbefalinger om øget fo-

kus på at undgå udelukkelse.

Side 16 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Ombudsmandens besøgshold konstaterede dog også, at der var nogen for-

skel i kvaliteten af og intensiteten i institutionernes relationsarbejde, hvilket

kan have betydning for arbejdet med at undgå, at udelukkelse bliver nødven-

dig. Forskellene hang imidlertid sammen med institutionernes størrelse og

funktion. I de små arresthuse med 20-25 indsatte og et tilsvarende lavt antal

betjente er relationen til de indsatte således nemmere at etablere end i et

stort lukket fængsel med mange indsatte og mange betjente.

Ombudsmandens besøgsholds vurdering er baseret på oplysninger fra både

ledelse, ansatte og indsatte.

Ledelsen og de ansatte oplyste generelt under besøgene, at der er stor fokus

på relationsarbejdet som det bærende i at skabe et miljø, som gør det trygt at

være i fængslet eller arresthuset. De ansatte pegede særligt på, at kendska-

bet til den enkelte var vigtigt

–

og blev prioriteret

–

så man som ansat kunne

drøfte problemer om for eksempel familie eller andre indsatte med en indsat.

Flere steder gjorde ledelsen og de ansatte dog opmærksom på, at institutio-

nen var i en vanskelig situation, fordi der manglede uniformeret personale.

De pegede også på, at relationerne mellem de ansatte og de indsatte var vig-

tige for den dynamiske sikkerhed, men at relationerne blev presset på grund

af personalemanglen. Desuden var der en stigning i brugen af strafceller og

frivillig udelukkelse fra fællesskabet, hvilket lagde beslag på ekstra persona-

leressourcer til rapportskrivning og tilsyn med de indsatte.

Hovedparten af de indsatte i tvungen udelukkelse, som ombudsmandens be-

søgshold talte med, anerkendte, at de havde været involveret i regelbrud, og

at de ansatte bare fulgte reglerne.

Hovedparten af de frivilligt udelukkede, som ombudsmandens besøgshold

talte med, havde ikke indvendinger mod den måde, som de ansatte havde

forsøgt forudgående at løse problemerne på. Flere indsatte roste visse an-

satte for i særlig grad at have forsøgt at løse problemerne.

De indsatte oplyste generelt på de besøgte institutioner, at relationen til de

ansatte var i orden.

De fleste af de indsatte bemærkede dog også, at de ansatte havde fået me-

get travlt.

5.3. Har fængsler og arrester fokus på at gennemføre udelukkelsen på

en måde, der forebygger eventuelle psykiske skader?

Ombudsmandens besøgshold vurderede, at ledelse og ansatte i de besøgte

institutioner generelt havde relevant viden om, at udelukkelse kan medføre

Side 17 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

psykiske skader, og hvorledes sådanne skader kan forebygges. Det gjaldt

både i forhold til tvungne og frivillige udelukkelser.

Som det fremgår nedenfor, var regimet for indsatte, som var udelukket fra

fællesskabet, og dermed også forebyggelsen af risikoen for psykiske skader,

imidlertid meget varierende i de forskellige typer af institutioner. Besøgshol-

det kunne også konstatere, at der var forskelle i indsatsen i ensartede institu-

tioner, ligesom den enkelte ansattes erfaring med og indsigt i adfærds-

ændringer hos isolerede indsatte spillede en rolle for indsatsen.

Endvidere kunne det konstateres, at institutionerne ikke havde procedurer,

som sikrede, at der skete underretning af f.eks. læge eller præst om indsatte,

der blev udelukket fra fællesskabet, og at muligheden for at indføre sådanne

procedurer ikke blev understøttet af kriminalforsorgens klientsystem. Klient-

systemet gav heller ikke personalet mulighed for at trække oplysninger om

det samlede antal dage, en given indsat havde siddet isoleret i sin celle.

Ombudsmanden vil på et møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen drøfte

mulighederne for generelt at forbedre forebyggelsen af eventuelle psykiske

skader i forhold til både tvungen udelukkelse og frivillig udelukkelse ved ud-

bygning af vejledningen for tvungen udelukkelse og ved udarbejdelse af en

vejledning for frivillig udelukkelse, jf. nærmere nedenfor.

Da både ledelse og ansatte i de besøgte institutioner havde relevant viden

om, at udelukkelse kan medføre psykiske skader, og hvorledes sådanne ska-

der kan forebygges, og da ingen af de udelukkede indsatte, som besøgshol-

dene talte med, angav at være blevet psykisk skadet

–

om end flere angav,

at det havde været psykisk hårdt

–

blev der ved besøgene ikke givet konkrete

anbefalinger om at forbedre forebyggelsen af eventuelle psykiske skader.

Ledelsers og ansattes oplysninger om indsatsen

Det var generelt opfattelsen hos ledelsen og de ansatte, at der bliver passet

godt på de indsatte i forbindelse med udelukkelse fra fællesskab. Hvis der

var problemer med indsatte, som var udelukket fra fællesskab, blev dette

drøftet af de ansatte og ledelsen. Det var dog generelt for alle de besøgte in-

stitutioner, at de tiltag, som personalet iværksatte over for frivilligt udeluk-

kede, ikke blev dokumenteret.

De ansatte oplyste, at de var meget opmærksomme på forandringer i adfær-

den hos indsatte, der er udelukket. Som opmærksomhedspunkter blev bl.a.

nævnt mangel på appetit, mangel på øjenkontakt, manglende lyst til kommu-

nikation, ændring i dagsrytme, ændringer i humør og aggressionsniveau

samt fravalg af gårdtur og brug af kondirum. Forekom sådanne ændringer,

tog de ansatte en samtale med den indsatte for at motivere til aktiviteter. In-

gen af de besøgte institutioners ledelser eller ansatte kunne dog huske nyere

Side 18 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

tilfælde af udelukkelse fra fællesskabet, hvor udelukkelsen var blevet afbrudt

på grund af ændringer i den indsattes adfærd.

De indsattes oplysninger om indsatsen

Ombudsmandens besøgshold talte i alt med 15 indsatte, som havde været

tvunget udelukket fra fællesskabet. De indsatte havde en oplevelse af ude-

lukkelsen, som adskilte sig noget fra ledelsernes og de ansattes vurdering.

Af de i alt 15 indsatte oplyste ca. halvdelen, at de følte, at det var psykisk

hårdt at være udelukket. De var ikke automatisk blevet tilset af sundhedsper-

sonalet, som kun kom efter anmodning, og de oplyste, at de følte sig glemt,

og at tiden føltes meget lang. Tiden gik med at se tv og for visse indsattes

vedkommende med at læse.

Den anden halvdel af de indsatte havde en mindre negativ oplevelse af tiden

som udelukket fra fællesskabet. Disse havde typisk haft noget samvær, nogle

i form af arbejdsfællesskab i cellen eller fælles gårdtur med en anden indsat,

som var isoleret. De havde også haft adgang til motionsrum. Visse af disse

indsatte havde haft undervisning i deres celle eller besøg af præsten.

De 15 indsatte, som havde været eller var frivilligt udelukkede, og som om-

budsmandens besøgshold talte med, var overvejende positive i forhold til

gennemførelsen af deres udelukkelse. Der var således generelt positive vur-

deringer af de ansattes opmærksomhed på at afhjælpe følgerne af ikke at

være i fællesskab. De indsatte angav dog også, at visse dage kunne føles

meget tunge og lange.

Forskelligt regime i institutionerne

Ombudsmandens besøgshold konstaterede ved besøgene, at udelukkelse

fra fællesskabet praktiseres med stor variation på baggrund af institutioner-

nes forskellighed.

Generelt set er der et mere restriktivt regime i de lukkede fængsler

–

med Po-

litigårdens Fængsel som det mest restriktive. De indsatte, der er udelukket

fra fællesskab i de lukkede fængsler, har færrest frihedsgrader og muligheder

for at have meningsfuld social kontakt i løbet af dagen.

I de åbne fængsler er der flere frihedsgrader for de indsatte, der er udelukket

fra fællesskabet, og i de små arrester er det

–

efter en individuel vurdering af

den indsatte

–

kun fællesskabet med de andre indsatte, der er begrænset. I

små arrester kommer den indsatte således

–

ud over gårdtur og motionsrum

–

også ud af cellen, når de andre indsatte er lukket inde i deres celler.

Det mindst restriktive regime blev praktiseret i Herstedvester Fængsel, hvor

de indsatte som udgangspunkt ikke er egentligt udelukket fra fællesskabet

Side 19 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

med andre indsatte, men snarere begrænset i deres bevægelsesfrihed. De

kunne således selv gå ud af deres værelser og i et vist omfang være i fælles-

rum, men havde forbud mod at komme på de andre indsattes værelser. Kun i

tilfælde, hvor denne indskrænkning i bevægelsesfriheden ikke blev respekte-

ret, blev et mere restriktivt regime gennemført.

Tiltag for at modvirke psykiske skadevirkninger

I udelukkelsesbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning er der fastsat

regler om de særlige rettigheder og tilbud, som tilkommer en indsat efter 14

dages tvungen udelukkelse.

Den udelukkede skal have tilbud om øget personalekontakt, tilsyn af læge,

herunder psykiater mv., fællesskab med en eller flere andre indsatte i cellen

eller under gårdtur, mulighed for at arbejde i fællesskab, aktiviteter i fritiden

med en eller flere andre indsatte eller med personalet og tilbud om regel-

mæssige og længerevarende samtaler med f.eks. præst, læge eller psykolog.

Den udelukkede skal også have tv stillet gratis til rådighed og have særlig ad-

gang til eneundervisning og arbejde, herunder anden godkendt aktivitet, som

kan medvirke til at mindske den særlige belastning og risiko for forstyrrelse af

det psykiske helbred, som er forbundet med udelukkelse fra fællesskab.

Noget tilsvarende gælder ikke for indsatte, der er frivilligt udelukket

–

heller

ikke når den indsatte er uden samvær med andre.

Frivillige udelukkelser uden mulighed for samvær kan vare i meget lang tid.

Ved et besøg i en institution konstaterede ombudsmandens besøgshold, at

der i årene 2017 og 2018 havde været 6 frivillige udelukkelser uden mulighed

for samvær, som havde varet over 100 dage. Den længste varede i 579

dage.

Ombudsmandens besøgshold konstaterede endvidere, at ingen af de be-

søgte institutioner havde faste procedurer for at underrette sundhedsperso-

nalet om udelukkelser. Præst, undervisere, misbrugsbehandlere eller social-

rådgiver blev heller ikke underrettet efter faste procedurer.

Desuden havde ingen af institutionerne lokale interne vejledninger om fore-

byggelse af mulige psykiske skader som følge af udelukkelse (eller anden

form for isolation), og opfølgningen i forhold til de udelukkede indsatte bero-

ede derfor i høj grad på de ansattes kendskab til og indblik i den indsattes

psykiske tilstand.

Samlet kan det konstateres,

der er væsentlige forskelle i institutionernes

regime for gennemførelsen af udelukkelser,

der er forskel på de enkelte

Side 20 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

ansattes indsigt i, hvilke ændringer i en indsats adfærd, der skal ses som ad-

varselssignaler om psykisk skadevirkning, og

der er forskel på, hvorledes

der bliver reageret på indsatte, der udviser tegn på ændringer i deres adfærd

under udelukkelsen.

Endvidere er der indsatser, der ikke foretages i dag, herunder systematisk

underretning af sundhedspersonalet, præst, undervisere, misbrugsbehand-

lere og socialrådgiver. En sådan systematisk underretning kunne føre til, at

den viden, disse personer har om de indsatte, der er mindre robuste, kunne

inddrages i forhold til måden, udelukkelsen gennemføres på.

Ombudsmanden anbefaler derfor generelt, at Direktoratet for Kriminalforsor-

gen overvejer at fastlægge retningslinjer for institutionernes forebyggelse af

eventuelle psykiske skader. Den eksisterende vejledning om tvungen udeluk-

kelse kunne med fordel udbygges med retningslinjer herom.

Tilsvarende bør der fastlægges retningslinjer for forebyggelse af eventuelle

psykiske skader ved frivillig udelukkelse.

Anbefalingerne om udbygning af vejledningen for tvungne udelukkelser og

fastlæggelse af retningslinjer for frivillig udelukkelse vil blive drøftet med Di-

rektoratet for Kriminalforsorgen.

Den samlede tid, en indsat tilbringer i isolation

Den tidsmæssige udstrækning af isolation har væsentlig betydning for fore-

komsten af psykiske skadevirkninger. Jo længere tid en person er isoleret, jo

højere er risikoen for psykiske skader. Det er dokumenteret i adskillige viden-

skabelige undersøgelser.

Ombudsmanden har derfor set nærmere på, om den tidsmæssige udstræk-

ning af isolation inddrages ved kriminalforsorgens afgørelser om og gennem-

førelse af udelukkelse fra fællesskabet.

På baggrund af de oversigter om anvendelse af strafcelle, observationscelle

og sikringscelle samt udelukkelser fra fællesskabet, som ombudsmanden

modtog forud for besøgene, kunne det konstateres, at visse indsatte kunne

tilbringe meget lang tid i tvungen isolation. I et enkelt tilfælde var der samlet

tale om 115 dage i et kalenderår.

Det blev oplyst af ledelserne under besøgene, at man ikke i kriminalforsor-

gens klientsystem kan trække oplysninger om det samlede antal dage, en gi-

ven indsat har været isoleret. En fremsøgning af det samlede antal dage i

isolation for en given indsat skulle derfor ske ved en manuel gennemgang af

den enkeltes sager i klientsystemet. Om der var opmærksomhed på den for-

øgede risiko for psykiske skadevirkninger, som mange perioder med isolation

Side 21 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

kan forårsage, og om der ved afgørelsen om udelukkelse af en indsat blev ta-

get hensyn hertil, var derfor afhængig af den enkelte forhørsleders hukom-

melse eller oplysninger fra andre ansatte. I langt hovedparten af de besøgte

institutioner blev forholdet ikke undersøgt, før der blev taget stilling til spørgs-

målet om udelukkelse.

Efter ombudsmandens opfattelse er det

–

når der træffes en afgørelse om

isolation af en indsat

–

vigtigt, at der er overblik over, hvor lang tid den ind-

satte allerede har været i isolation i den forudgående periode, så der kan ta-

ges højde for den forøgede risiko for psykiske skader, som langvarig isolation

kan medføre. Sådanne oplysninger bør i et tidssvarende it-system kunne ge-

nereres ved enkle kommandoer.

Det er derfor ombudsmandens opfattelse, at Direktoratet for Kriminalforsor-

gen ved en kommende opdatering af sit klientsystem eller ved anskaffelsen

af et nyt system bør sikre, at denne facilitet findes og benyttes.

Ombudsmanden vil drøfte dette forhold på et møde med direktoratet.

6. Nelson Mandela Rules

De såkaldte Nelson Mandela Rules er FN’s nye internationale fængselsstan-

darder. Reglerne afspejler den udvikling, der har været i synet på fængsels-

forhold i løbet af de sidste årtier, og giver på en række områder en mere vidt-

gående beskyttelse af indsatte end tidligere fængselsstandarder.

FN’s Nelson Mandela Rules blev vedtaget på FN’s generalforsamling den

17. december 2015. Reglerne er en opdatering af de gamle FN Standard

Minimum Rules for the Treatment of Prisoners fra 1955. Reglerne er ikke bin-

dende for staterne, da der er tale om en såkaldt rekommendation.

De nye regler fastlægger en række minimumsstandarder for behandlingen af

indsatte i fængsler og arresthuse. Af særlig relevans i forhold til udelukkelse

fra fællesskabet kan følgende nye regler, der omhandler isolationsfængsling

og enerumsanbringelse, nævnes:



en definition af isolationsfængsling som indelukning i 22 timer eller mere

om dagen uden meningsfuld social kontakt

et generelt forbud mod isolationsfængsling i mere end 15 sammenhæn-

gende dage, herunder at isolationsfængsling skal være så kort som mu-

ligt og kun anvendes i exceptionelle tilfælde

et krav om, at isolationsfængsling skal være undergivet et uafhængigt til-

syn



Side 22 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



et krav om, at sundhedspersonalet hver dag skal tilse indsatte i isolation,

og at mentalt eller fysisk syge ikke må isolationsfængsles

et krav om, at sundhedspersonalet løbende skal inspicere og indrappor-

tere kritisable og nedværdigende forhold i fængsler og om fornødent an-

befale, at isolationsfængslingen afbrydes eller ændres.

Reglerne findes i nr. 43 til nr. 46 i Nelson Mandela Rules, jf. bilag 5.

Ombudsmandens besøgshold orienterede ved alle besøg om reglerne vedrø-

rende isolation i FN’s Nelson Mandela Rules, herunder særligt kravet om

dagligt tilsyn af sundhedspersonale af indsatte, der er isolerede.

Ved besøgene erfarede ombudsmandens besøgshold dog, at der i mange ar-

rester ikke er ansat sygeplejersker, og at lægebetjeningen på mange instituti-

oner er begrænset til ganske få timer om ugen.

Ombudsmanden vil ved et møde med Direktoratet for Kriminalforsorgen

drøfte reglernes betydning for personer, der er isolerede i danske fængsler

og arrester.

7. Sammenfatning af ombudsmandens anbefalinger og

overvejelser om temaet



I 12 ud af 17 institutioner anbefalede ombudsmandens besøgshold, at fo-

kus på præcis og dækkende dokumentation i rapporter og ugenotater

blev øget.

I 9 ud af 17 institutioner anbefalede besøgsholdet, at institutionernes le-

delse sørger for løbende kvalitetskontrol af den skriftlige dokumentation

og for uddannelse/instruktion af personalet om kravene til rapporter og

ugenotater om udelukkelse fra fællesskab.



Ombudsmanden vil drøfte følgende forhold og generelle anbefalinger med

Direktoratet for Kriminalforsorgen:



At direktoratet sikrer, at opretholdelse af tvungen udelukkelse fra fælles-

skab alene sker, når reglerne herfor er opfyldt, således at f.eks. indsatte,

der skal overføres fra åbent fængsel til lukket fængsel eller arresthus,

ikke fortsat holdes udelukket fra fællesskabet på grund af mangel på

pladser i lukket regi.

At vejledningen om tvungen udelukkelse udbygges med et afsnit om fo-

rebyggelse af og tidlig indgriben over for eventuelle psykiske skader samt

opfølgning på udelukkelse fra fællesskabet.



Side 23 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



At der udarbejdes en vejledning om frivillig udelukkelse fra fællesskabet

med retningslinjer om forebyggelse af og tidlig indgriben over for eventu-

elle psykiske skader samt opfølgning på udelukkelse fra fællesskabet.

At direktoratet ved en kommende opdatering af sit klientsystem eller ved

anskaffelse af et nyt system sikrer, at der, når der skal træffes beslutning

om, hvorvidt en indsat skal isolationsfængsles, automatisk fremkommer

oplysninger om den enkelte indsattes samlede tid i alle former for isola-

tion under indsættelsesperioden, så dette kan inddrages ved beslutnin-

gen.

Endvidere vil ombudsmanden drøfte betydningen af reglerne i FN’s Nelson

Mandela Rules i forhold til personer, der er isolerede i danske fængsler og

arrester, med Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Side 24 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag

Bilag 1

Hvem talte vi med

Hvor

Indsatte

Samtaler

med

200

Pårø-

rende

og vær-

ger

sam-

tale

Hvem var med

Anbefalinger vedr. temaet

DIGNITY

be-

søg

IMR

be-

søg

Besøg afsluttet med anbefalinger vedrørende temaet:

Besøg afsluttet uden bemærkninger vedr. temaet:

besøg



Herstedve-

ster Fæng-

sel,

Albertslund

(lukket speci-

alfængsel)



√



Sdr. Omme

Fængsel

(åbent fæng-

sel)

√



at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges

at fængslets ledelse

–

på den måde, som

ledelsen skønner relevant

–

sørger for lø-

bende kvalitetskontrol af den skriftlige

dokumentation i forbindelse med udeluk-

kelse fra fællesskabet

at fængslets ledelse på systematisk vis

sikrer, at personalet har viden om korrekt

rapportskrivning

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges, bl.a. i

forhold til oplysninger om, hvilke aktivite-

ter der har været tilbudt henholdsvis gen-

nemført med indsatte, hvilken medicin

indsatte har modtaget i hvilke perioder, at

der er givet klagevejledning, og grundla-

get for udelukkelsen

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet og for uddannelse/instruk-

tion af personalet om kravene til rappor-

ter og ugenotater om udelukkelse fra fæl-

lesskabet (jf. tjeklister mv., som Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen har udsendt)

Side 25 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



Kragskov-

hede Fæng-

sel, Jerup

(åbent fæng-

sel)

√



Nyborg

Fængsel

(lukket fæng-

sel med ar-

restafdeling)



√

Nr. Snede

Fængsel

(åbent fæng-

sel med luk-

kede afdelin-

ger)



√



at fængslets fokus på præcis og dæk-

kende dokumentation i rapporter og uge-

notater om udelukkelse fra fællesskabet

øges. Det gælder bl.a. i forhold til be-

grundelse (der kan ikke kun henvises til

en underliggende rapport), om der er

”vinget af” på korrekt vis

vedrørende

meroffentlighed, hvilke aktiviteter der har

været tilbudt henholdsvis gennemført

med indsatte, og at der gøres notat om

indsattes psykiske tilstand under udeluk-

kelsen

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet og for uddannelse og in-

struktion af personalet om kravene til

rapporter og ugenotater om udelukkelse

fra fællesskabet (jf. tjekliste og Videns-

bog mv., som Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen har udsendt)

at institutionens ledelse/områdekontoret

følger udviklingen i anvendelse af såvel

frivillige som tvungne udelukkelser og fo-

retager analyser af årsager til udviklingen

at den interne regelsamling, hvis den op-

retholdes, opdateres, så den er i over-

ensstemmelse med gældende ret

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter om udelukkelse fra

fællesskabet øges, bl.a. i forhold til oplys-

ninger om, hvilke aktiviteter der har væ-

ret tilbudt henholdsvis gennemført med

indsatte

at motivering af indsatte til at komme ud

af frivillig udelukkelse fra fællesskab do-

kumenteres

at ledelsen analyserer baggrunden for

stigningen i antallet af strafcelleafgørel-

ser

Side 26 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



Enner Mark

Fængsel,

Horsens

(lukket fæng-

sel med ar-

restafdeling)

√



Søbysøgård

Fængsel,

Årslev

(åbent fæng-

sel med luk-

ket afsnit)



√



at de interne retningslinjer, herunder be-

stemmelserne om udelukkelse fra fælles-

skab, ajourføres, hvis de opretholdes

at der er ledelsesmæssigt fokus på den

samlede udvikling i antal udelukkelser,

varigheden af udelukkelserne, og om der

er mulighed for samvær

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter om udelukkelse fra

fællesskab øges, bl.a. i forhold til begrun-

delsen for udelukkelsen og registrering af

oplysninger om, hvorvidt der var tale om

en udelukkelse fra fællesskab, og hvor

længe den varede

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges, bl.a. i

forhold til oplysninger om begrundelsen

for udelukkelsen, herunder i forhold til

hvilken form for udelukkelse der er tale

om, om der er taget stilling til meroffent-

lighed, om der har været tilbudt hen-

holdsvis gennemført aktiviteter med den

indsatte, og oplysninger om den indsat-

tes psykiske tilstand under udelukkelsen

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet og for uddannelse og in-

struktion af personalet om kravene til

rapporter og ugenotater om udelukkelse

fra fællesskabet (jf. tjekliste og Videns-

bog mv., som Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen har udsendt)

at den interne regelsamling opdateres i

forhold til klagefrister, så den er i over-

ensstemmelse med gældende regler

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges, bl.a. i

forhold til oplysninger om begrundelse,

Side 27 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



stillingtagen til meroffentlighed, hvilke ak-

tiviteter der har været tilbudt henholdsvis

gennemført med den indsatte og oplys-

ninger om den indsattes psykiske tilstand

under udelukkelsen

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet og for uddannelse og in-

struktion af personalet om kravene til

rapporter og ugenotater om udelukkelse

fra fællesskabet (jf. tjekliste og Videns-

bog mv., som Direktoratet for Kriminalfor-

sorgen har udsendt)

Københavns

Fængsler,

Politigårdens

Fængsel

(tilsynet an-

gik en kon-

kret vare-

tægtsarre-

stant, som

havde været

langvarigt

udelukket fra

fællesskabet)

0 (den

indsatte

ønskede

ikke at

tale med

besøgs-

holdet)



√

at ledelsen forsøger at udvide den ind-

sattes tid ude af cellen med besøg i træ-

ningslokalet, når det skønnes sikker-

hedsmæssigt forsvarligt



Køge Arrest

√



at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges, bl.a. i

forhold til oplysninger om, hvilke aktivite-

ter der har været tilbudt henholdsvis gen-

nemført med indsatte, hvilken medicin

indsatte har modtaget i hvilke perioder,

og vedrørende indsattes psykiske tilstand

under udelukkelsen

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet og for uddannelse/instruk-

Side 28 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



tion af personalet om kravene til rappor-

ter og ugenotater om udelukkelse fra fæl-

lesskabet (jf. tjeklister mv., som Direkto-

ratet for Kriminalforsorgen har udsendt)

at den lokale retningslinje med overskrif-

ten ”Lokale retningslinjer for tvungen

udelukkelse” omformuleres, hvis den be-

vares

at ledelsen retter henvendelse til områ-

dekontoret med henblik på ændring af

formuleringen om klagefrist i den gæl-

dende normalreaktionsinstruks, så det

anførte er i overensstemmelse med gæl-

dende regler

at det sikres, at alle sikringscellerappor-

ter indeholder dokumentation for, at der

ved iværksættelsen og herefter løbende

er foretaget en vurdering af behovet for

den anvendte fiksering af den anbragte

at nøjagtigheden i forbindelse med regi-

strering i sikringscellerapporter af tids-

punkter for personalets tilsyn og observa-

tioner øges

Kalundborg

Arrest

Holstebro

Arrest

Københavns

Fængsler,

Vestre

Fængsel

Ringkøbing

Arrest

√

Ingen tema-anbefalinger

√

Ingen tema-anbefalinger

√

Ingen tema-anbefalinger



at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter om udelukkelse fra

fællesskabet øges, bl.a. i forhold til oplys-

ninger om begrundelse, sagsfremstilling

og korrekt udfyldelse af feltet om merof-

fentlighed

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for bedre kvali-

tetskontrol af den skriftlige dokumenta-

tion i forbindelse med udelukkelse fra

Esbjerg

Arrest

√



Side 29 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



Helsingør

Arrest



√



Odense

Arrest

√



Aalborg

Arrest

√



fællesskabet og i øvrigt for løbende ud-

dannelse/instruktion af personalet om

kravene til rapporter og ugenotatet om

udelukkelse fra fællesskabet (jf. Direkto-

ratet for Kriminalforsorgens tjekliste på

området)

at det sikres, at personalets tilsyn foregår

så hyppigt, som reglerne foreskriver, og

at tidspunktet for tilsynet noteres i sik-

ringscellerapporterne

at der indføres underretning af sund-

hedspersonalet i forbindelse med nye

udelukkelser i arresten

at ledelsen sikrer, at rapporter om midler-

tidige udelukkelser i tilstrækkeligt omfang

dokumenterer grundlaget for den midler-

tidige udelukkelse, herunder bl.a. hvilke

retsregler afgørelsen er truffet efter, og

om der er givet klagevejledning

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med udelukkelse fra

fællesskabet

at fokus på præcis og dækkende doku-

mentation i rapporter og ugenotater om

udelukkelse fra fællesskabet øges, bl.a. i

forhold til henvisning til korrekte bestem-

melser om udelukkelse fra fællesskabet,

oplysninger om begrundelse, om der er

”vinget af” på korrekt måde vedrørende

meroffentlighed, og hvilken medicin ind-

satte har modtaget i hvilke perioder

at ledelsen sikrer øget fokus på, at doku-

mentationen i rapporter vedrørende tvun-

gen udelukkelse er korrekt, præcis og

dækkende

at ledelsen

–

på den måde, som ledelsen

skønner relevant

–

sørger for løbende

kvalitetskontrol af den skriftlige dokumen-

tation i forbindelse med bl.a. udelukkelse

fra fællesskabet

Side 30 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 2

Tjekskema til gennemgang af rapporter og notater

________________________

Institution

____________________________

Navn på indsatte

Kontrol af afgørelsesnotatet

Nej

Er notatet påført dato for, hvornår afgørelsen er meddelt

Er notatet påført tidspunkt for, hvornår afgørelsen er meddelt

Er der givet orientering om adgang til at lade sig bistå og retten til at udtale sig

Har retten til at lade sig bistå været begrænset

Er der blevet foretaget afhøringer



Hvis ja, har indsatte godkendt sin forklaring

Er der givet orientering om klageadgang

Er der givet orientering om klagefrist

Er der givet orientering om, hvilke retsregler afgørelsen er truffet efter

Er det anført, hvilke oplysninger/episoder der danner grundlag for udelukkelsen

Er afgørelsen begrundet



Hvis ja, kan det konkluderes, at betingelserne om

nødvendighed, proportionalitet og indikation er opfyldt

Er begrundelsen meddelt den indsatte

Kontrol af ugenotater

Er der lavet ugenotater for hver påbegyndt uge



Hvis ja, er det overvejet, om udelukkelsen kan bringes

delvist til ophør

Er der lavet udslusningsplan for, hvordan indsatte kan bringes tilbage til fællesskabet

Udelukkelser over 14 dage og op til 3 måneder

Er udelukkelsen indberettet til direktoratet

Er den indsatte vejledt om/tilbudt regelmæssige og længerevarende samtaler med:

præst

læge

eller psykolog

Tilbudt at få gratis TV stillet til rådighed

Tilbudt særlig adgang til eneundervisning og arbejde

anden aktivitet

Er der overvejet lempelser i form af cellefællesskab

fællesskab ved gårdtur

arbejdsfællesskab

eller aktiviteter i fritiden med personalet

Side 31 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Har personalet været opmærksom på, om den udelukkede har særligt behov for:

øget personalekontakt

tilsyn af læge/psykiater

Forventes udelukkelsen at vare over 3 måneder



Hvis ja, er der sendt indstilling til direktoratet efter 10 uger

Nej

Side 32 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 3

Åbningsbrev

Tilsynsbesøg i Søbysøgård Fængsel (temabesøg)

Som aftalt telefonisk med institutionschef Lars Skjødt Vinther finder besøget

sted i Søbysøgård Fængsel

onsdag den 26. september 2018.

Besøget star-

ter kl. 9.00.

Der er ikke specielle forhold ved Søbysøgård Fængsel, der har ført til, at om-

budsmanden ønsker at besøge fængslet. Tilsynsbesøget sker som led i om-

budsmandens almindelige tilsynsvirksomhed og som led i ombudsmandens

OPCAT-virksomhed, jf. nedenfor om baggrund og formål med besøget.

Ombudsmanden har som tema i 2018 valgt at se på forholdene for indsatte,

der er udelukket fra fællesskabet i fængsler og arresthuse. Temaet omfatter

både tvungne udelukkelser, herunder midlertidige udelukkelser efter straffuld-

byrdelseslovens § 63, stk. 2, og frivillige udelukkelser.

Besøget vedrører derfor primært disse indsattes forhold, og en række af de

oplysninger, som ombudsmanden beder om, vedrører således forholdene for

disse indsatte.

Besøget vil herudover kunne omfatte spørgsmålene om magtanvendelse,

indgreb og begrænsninger, relationer, sundhedsmæssige forhold samt be-

skæftigelse, undervisning og fritid.

Besøgsholdet består af direktør Louise Vadheim Guldberg, konsulent Erik

Dorph Sørensen og fuldmægtig Rikke Malkov-Hansen fra ombudsmanden

samt overlæge Jens Modvig fra DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur og se-

niorforsker Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Jeg skal bede om, at der ved besøgets start foreligger en tilladelse til at med-

bringe en bærbar PC’er under besøget til fuldmægtig Rikke

Malkov-Hansen.

Oplysninger på forhånd

Til brug for forberedelsen af besøget beder jeg om at modtage en række op-

lysninger om fængslet

senest tirsdag den 4. september 2018:

Husorden(er)

En oversigt over antal magtanvendelser for de seneste tre år, fordelt på

typer af magt og antal indsatte

En oversigt over antal tvangsmæssige og frivillige udelukkelser fra fæl-

lesskab for de seneste tre år med oplysning om varigheden heraf og for

Side 33 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

10.

11.

12.

13.

14.

15.

så vidt angår de tvangsmæssige udelukkelser også med oplysning om

grundlaget herfor

En oversigt over antal anbringelser i strafcelle for de seneste tre år med

oplysning om varigheden heraf

En oversigt over antal anbringelser i observationscelle og sikringscelle

(hvis sådanne haves) for de seneste tre år med oplysning om det grund-

lag, det er sket på, samt varigheden heraf

En oversigt over antal tilfælde af overgreb, vold og trusler om vold for de

seneste tre år (både mellem indsatte, mod indsatte og mod de ansatte)

Retningslinjer for behandling af sager om vold og overgreb mv. (volds-

politik)

Eventuelle skriftlige interne retningslinjer vedrørende tvungen udeluk-

kelse fra fællesskabet

Eventuelle skriftlige interne retningslinjer vedrørende frivillig udelukkelse

fra fællesskabet

Rapporter og andet relevant materiale, f.eks. ugenotater og udslusnings-

plan, for tre tvungne udelukkelser. Den ene af udelukkelserne skal være

den, der inden for det seneste år har varet længst tid, og de to andre

skal være de to seneste, der har varet i mere end 5 dage.

Oplysning om antal udelukkelser, hvor afgørelserne har været påklaget

med angivelse af antal tilfælde, hvor afgørelsen er blevet underkendt, el-

ler hvor Direktoratet for Kriminalforsorgen har anført, at relevante regler

ikke er blevet overholdt.

Om muligt en oversigt over de 5 indsatte, der fortsat er i fængslet, og

som i det seneste år i længst tid (samlet set) har været tvangsmæssigt

udelukket fra fællesskabet

Om muligt en oversigt over de 5 indsatte, der fortsat er i fængslet, og

som i det seneste år i længst tid (samlet set) har været frivilligt udelukket

fra fællesskabet

En oversigt over de indsatte, der jf. punktet nedenfor ”Opslag og oriente-

ring af indsatte om besøget”, er orienteret om besøget. Oversigten be-

des indeholde oplysning om navn, alder, køn, indsættelsestidspunkt og

eventuelle særlige behov, herunder psykisk sygdom.

En aktuel belægningsoversigt for hele fængslet med oplysning om de

indsattes navn, alder, køn, indsættelsestidspunkt og eventuelle særlige

behov, herunder psykisk sygdom.

Desuden beder jeg fængslet om en redegørelse om følgende:

Hvilke væsentlige, problematiske hændelser fængslet har oplevet i

2017.

En redegørelse for årsagen til udviklingen i anvendelse af udelukkelser,

hvis der har været en udvikling.

Side 34 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

En redegørelse for, hvilken information ledelsen får om anvendelsen af

udelukkelser, og hvordan ledelsen bruger informationen, herunder i fore-

byggende øjemed.

En redegørelse for, hvorledes fængslet håndterer frivillige udelukkelser,

herunder hvordan fængslet forebygger frivillige udelukkelser, hvilke ob-

servationer fængslet gør sig i forløbet vedrørende den indsatte, og hvor-

dan fængslet imødegår eventuelle skadelige virkninger af udelukkelsen.

Ved fremsendelse af materialet beder jeg om, at materialet nummereres med

henvisning til ovenstående punkter. Eventuelle oplysninger af fortrolig karak-

ter kan selvfølgelig sendes til mig med almindelig post, men også gerne med

sikker mail til [email protected].

Program for besøget

Besøget bliver primært gennemført ved samtaler med fængslets ledelse og

medarbejdere og de indsatte i fængslet, der måtte ønske det.

Endvidere vil besøgsholdet gerne tale med fængslets læge og præst.

Samtaler med indsatte vil finde sted både med dem, der har meldt sig på for-

hånd, og ved, at besøgsholdet på besøgsdagen vil spørge en række udvalgte

indsatte, om de ønsker samtale.

Samtaler med medarbejdere kan eventuelt gennemføres som gruppesamta-

ler, hvis medarbejderne ønsker det.

De indsatte, som besøgsholdet i første række ønsker samtale med, er ind-

satte, der er eller har været udelukket fra fællesskabet (både tvunget eller fri-

villigt), og herudover andre indsatte, der måtte være isoleret. Endvidere vil

besøgsholdet gerne tale med eventuelle repræsentanter for de indsatte i

fængslet, herunder eventuelle talsmænd og eventuelle repræsentanter for de

ansatte.

Jeg vil derfor bede fængslet sørge for, at dette bliver muligt.

Jeg beder om, at samtaler bliver afviklet på tidspunkter, der passer ind i

fængslets program for dagen, og at der bliver tidsmæssig mulighed for sam-

taler med indsatte, som ikke på forhånd har meldt sig til samtale. På nuvæ-

rende tidspunkt er det ikke muligt at sige præcis, hvor længe de enkelte sam-

taler vil vare, men som udgangspunkt bliver der tale om ret korte samtaler

med en varighed af ca.15 minutter. Besøgsholdet har mulighed for at dele sig

op i to hold, så det bliver muligt at afvikle to samtaler samtidigt.

Besøget omfatter desuden en forevisning af de fysiske rammer for de ind-

satte i fængslet.

Side 35 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Besøgsholdet ønsker, at besøget indledes og afsluttes med møder med

fængslets ledelse. Besøgsholdet forventer, at det indledende møde varer ca.

2 timer, og at det afsluttende møde varer ca. 1 time. Før det afsluttende

møde holder besøgsholdet et formøde, der varer ca. 45 min.

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at sige, hvornår besøget slutter på

dagen. Det vil bl.a. afhænge af, hvor mange der ønsker en samtale.

På den baggrund beder jeg fængslet om at sende mig et forslag til program

for besøget, herunder de nævnte samtaler. Fængslet er velkommen til at

kontakte undertegnede for en nærmere afklaring af tilrettelæggelsen af besø-

get. Jeg beder om at modtage program og en liste over de indsatte, der øn-

sker at tale med os,

senest torsdag den 20. september 2018.

Hvis der før besøget, men efter at fængslet har udarbejdet et forslag til be-

søgsprogram, opstår flere ønsker blandt de indsatte i fængslet om at tale

med besøgsholdet, beder jeg om, at programmet bliver ændret, så disse

samtaler også kan gennemføres på besøgsdagen, og at fængslet ved besø-

gets start giver mig en kopi af et eventuelt ændret program.

Opslag og orientering af indsatte om besøget

Jeg beder om, at fængslet slår vedlagte meddelelse på dansk og engelsk om

besøget op alene på fængslets isolations- og udelukkelsesafsnit og i øvrigt

på den måde, som fængslet finder mest hensigtsmæssig, orienterer disse

indsatte om besøget.

Jeg vedlægger også en vejledning

”Ombudsmanden på besøg”. Vejlednin-

gen bedes udleveret til de indsatte, som er eller har været undergivet udeluk-

kelse fra fællesskabet inden for de seneste 3 måneder, og som fortsat ophol-

der sig i fængslet, og til de indsatte, som inden for den seneste måned har

været undergivet anden form for isolation i mere end 5 dage, samt til andre,

der i øvrigt ønsker en samtale. Disse indsatte bedes mundtligt orienteret om

ombudsmandens besøg og muligheden for en samtale med ombudsman-

dens besøgshold.

Baggrund og formål med besøget

Folketingets Ombudsmand foretager regelmæssige tilsynsbesøg bl.a. på ste-

der, hvor mennesker er eller kan blive berøvet deres frihed. Tilsynsbesøgene

sker dels som led i Folketingets Ombudsmands almindelige tilsynsvirksom-

hed efter § 18 i ombudsmandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 349 af 22.

marts 2013, dels i henhold til den valgfri protokol til FN’s

Konvention

mod

Tortur og Anden Grusom, Umenneskelig eller Nedværdigende Behandling el-

ler Straf, jf. bekendtgørelse nr. 38 af 27. oktober 2009. Ombudsmandens ar-

Side 36 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

bejde for at forebygge nedværdigende behandling mv. i henhold til protokol-

len udføres i samarbejde med DIGNITY

–

Dansk Institut Mod Tortur og Insti-

tut for Menneskerettigheder.

Ifølge ombudsmandslovens § 21 skal ombudsmanden i forbindelse med sin

virksomhed, herunder tilsynsbesøgene, bedømme, om myndigheder eller

personer, der er omfattet af hans kompetence, handler i strid med ”gældende

ret eller på anden måde gør sig skyldige i fejl eller forsømmelser ved udøvel-

sen af deres opgaver”.

I forbindelse med ombudsmandens tilsynsvirksomhed

gælder desuden bestemmelsen i § 18, 2. pkt. Efter denne bestemmelse kan

ombudsmanden, ud over hvad der følger af lovens § 21, bedømme ”forhold

vedrørende en institutions eller myndigheds indretning og drift samt forhold

vedrørende behandlingen af og aktiviteterne for institutionens eller myndighe-

dens brugere ud fra almenmenneskelige og humanitære synspunkter”.

Hvis fængslet har spørgsmål til tilsynsbesøget, er I velkomne til at kontakte

undertegnede eller Jeanette Hansen på tlf. 33 13 25 12.

Side 37 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 4

Spørgeguider

Spørgeguide til frivilligt udelukkede

Faktuelle oplysninger



Hvor længe har du været udelukket

Hvordan foregik det (konkret episode eller fra starten)?



Kunne det have været undgået?



Hvordan er din dagligdag/beskriv en dag.

Hvem ser du?



Har du kontakt til pårørende/har du mulighed for at

ringe?



Har du kontakt med sundhedspersonale/præst/socialråd-

giver?



Har du mulighed for aktiviteter/beskæftigelse/uddan-

nelse?



Hvad får du ud af det? Ser du frem til det/er det me-

ningsfuldt?

Information



Hvilken information fik du af personalet/hvordan blev informationen gi-

vet?



Blev du informeret om konsekvenserne ved udelukkelse?

Hvordan påvirkede informationen dig?



Oplevede du, at du havde et valg?



Har du fået information om, hvilke tilbud/tiltag personalet kan stille til rå-

dighed under udelukkelsen?



Er der nogen, der har talt med dig om mulighederne for at komme ud af

udelukkelse?

Har du selv overvejet det?

Følger personalet op?

Hvad gør personalet for at støtte dig?

Er der lavet en udslusningsplan for dig?

Velbefindende/sundhed/påvirkninger



Har du været indlagt på hospital?

Hvis ja, i hvilken anledning?



Er det noget, der er opstået under udelukkelsen eller

noget, du har været indlagt med tidligere?



Har du i øvrigt været i kontakt med sundhedspersonalet?

Hvis ja, i hvilken anledning?



Er det noget, der er opstået under udelukkelsen eller

noget, du har været behandlet for tidligere?

Side 38 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand



Vi har hørt andre steder fra, at isolerede kan føle angst og/eller tristhed.

Er det noget, du oplever?

WHO-5 (Ved hvert af de 5 udsagn sættes et kryds i det felt, der kommer

tættest på, hvordan den udelukkede har følt sig i de seneste to uger. Be-

mærk, at et højere tal står for bedre trivsel).

Hele

tiden

Det

me-

ste af

tiden

Lidt

mere

end

halv-

af ti-

den

Lidt

min-

dre

end

halv-

af ti-

den

Lidt

af ti-

den

På in-

tet

tids-

punkt

I de sidste 2

uger …

.. har jeg været

glad og i godt hu-

mør

.. har jeg følt mig

rolig og afslappet

.. har jeg følt mig

aktiv og energisk

.. er jeg vågnet

frisk og udhvilet

.. har min daglig-

dag været fyldt

med ting, der inte-

resserer mig

Mulighed for at lempe/ophør



Har du mulighed for fællesskab med andre indsatte, der er udelukkede?

Hvis ja, benytter du dig af det?



Har du øget adgang til:



arbejde?



udgang?



mulighed for at ringe?



bøger/TV?



Når du nu er udelukket, er der så noget, du kunne tænke dig, der var an-

derledes?

Spørgeguide til tvungne udelukkede

Faktuelle oplysninger



Hvor længe har du været udelukket?

Hvordan var forløbet op til, du blev udelukket?

Side 39 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand





Kunne det have været undgået?

Hvordan er din dagligdag/beskriv en dag.

Hvem ser du?

Har du kontakt med sundhedspersonale/præst/socialrådgiver?

Har du kontakt til pårørende/har du mulighed for at ringe?

Har du mulighed for aktiviteter/beskæftigelse/uddannelse?



Hvad får du ud af det? Ser du frem til det/er det me-

ningsfuldt?

Information



Hvilken information fik du af personalet/hvordan blev informationen gi-

vet?



Blev du informeret om, hvordan du kan komme ud af udelukkelse?

Bliver dette løbende drøftet med dig?

Er der lavet en udslusningsplan for dig?

Velbefindende/sundhed/påvirkninger



Har du været indlagt på hospital?

Hvis ja, i hvilken anledning?



Er det noget, der er opstået under udelukkelsen eller

noget, du har været indlagt med tidligere?



Har du i øvrigt været i kontakt med sundhedspersonalet?

Hvis ja, i hvilken anledning?



Er det noget, der er opstået under udelukkelsen eller

noget, du har været behandlet for tidligere?



Vi har hørt andre steder fra, at isolerede kan føle angst og/eller tristhed.

Er det noget, du oplever?



WHO-5 (Ved hvert af de 5 udsagn sættes et kryds i det felt, der kommer

tættest på, hvordan den udelukkede har følt sig i de seneste to uger. Be-

mærk, at et højere tal står for bedre trivsel).

Hele

tiden

Det

me-

ste

af ti-

den

Lidt

mere

end

halv-

af ti-

den

Lidt

min-

dre

end

halv-

af ti-

den

Lidt

af ti-

den

På in-

tet

tids-

punkt

I de sidste 2 uger …

.. har jeg været glad og

i godt humør

.. har jeg følt mig rolig

og afslappet

.. har jeg følt mig aktiv

og energisk

Side 40 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

.. er jeg vågnet frisk og

udhvilet

.. har min dagligdag

været fyldt med ting,

der interesserer mig

Mulighed for at lempe/ophør



Har du fået information om, hvilke tilbud/tiltag personalet kan stille til rå-

dighed under udelukkelsen?

Har du øget adgang til



arbejde?



udgang?



mulighed for at ringe?



bøger/TV?



Når du nu er isoleret, er der så noget, du kunne tænke dig, der var an-

derledes?

Side 41 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bilag 5

United Nations Standard Minimum Rules for the Treatment of Prisoners

(the Nelson Mandela Rules)

Rule 43

1. In no circumstances may restrictions or disciplinary sanctions amount to

torture or other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment. The

following practices, in particular, shall be prohibited:

(a) Indefinite solitary confinement;

(b) Prolonged solitary confinement;

(d)

Corporal punishment or the reduction of a prisoner’s diet or drinking water

(e) Collective punishment.

2. Instruments of restraint shall never be applied as a sanction for

disciplinary offences.

3. Disciplinary sanctions or restrictive measures shall not include the

prohibition of family contact. The means of family contact may only be

restricted for a limited time period and as strictly required for the main-

tenance of security and order.

Rule 44

For the purpose of these rules, solitary confinement shall refer to the

confinement of prisoners for 22 hours or more a day without meaningful

human contact. Prolonged solitary confinement shall refer to solitary

confinement for a time period in excess of 15 consecutive days.

Rule 45

1. Solitary confinement shall be used only in exceptional cases as a last

resort, for as short a time as possible and subject to independent review,

and only pursuant to the authorization by a competent authority. It shall

not be imposed

by virtue of a prisoner’s sentence.

2. The imposition of solitary confinement should be prohibited in the case of

prisoners with mental or physical disabilities when their conditions would

be exacerbated by such measures. The prohibition of the use of solitary

confinement and similar measures in cases involving women and children,

as referred to in other United Nations standards and norms in crime

prevention and criminal justice, continues to apply.

Rule 46

1. Health-care personnel shall not have any role in the imposition of disci-

plinary sanctions or other restrictive measures. They shall, however, pay

particular attention to the health of prisoners held under any form of invol-

untary separation, including by visiting such prisoners on a daily basis and

Side 42 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

providing prompt medical assistance and treatment at the request of such

prisoners or prison staff.

2. Health-care personnel shall report to the prison director, without delay,

any adverse effect of disciplinary sanctions or other restrictive measures

on the physical or mental health of a prisoner subjected to such sanctions

or measures and shall advise the director if they consider it necessary to

terminate or alter them for physical or mental health reasons.

3. Health-care personnel shall have the authority to review and recommend

changes to the involuntary separation of a prisoner in order to ensure that

such separation does not exacerbate the medical condition or mental or

physical disability of the prisoner.

Side 43 | 43

§71, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 11: Temarapport 2018 om udelukkelse fra fællesskabet i kriminalforsorgens institutioner, fra Folketingets Ombudsmand

Bagside

Antal filer: