Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, til finansministeren

Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt

Folketingets Finansudvalg

Christiansborg

23. september 2019

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 7 (Aktstykke nr. 162) af

19. september 2019

Spørgsmål

Vil ministeren redegøre for metoden til beregning af delvis sund aldring, og oplyse

betydningen for det demografiske udgiftstræk på delsektorer i hvert af årene 2020-

2025?

Svar

Væksten i det demografiske træk er et beregningsteknisk mål, der opgør, hvor me-

get ressourceanvendelsen til det samlede offentlige forbrug rent mekanisk vil æn-

dre sig, hvis befolkningen ændrer sig, og det forudsættes, at den reale udgift pr.

bruger er fastholdt uændret, dog med en korrektion for delvis sund aldring,

jf. ne-

denfor.

Beregningen af det demografiske træk er opdateret som en del af det

Opdaterede

2025-forløb, august 2019

med DREAM og Danmarks Statistiks Befolkningsprog-

nose 2019 samt seneste nationalregnskabstal for det offentlige forbrug i 2018.

Beregningen af det demografiske træk skal generelt fortolkes varsomt. Beregnin-

gen er baseret på en række forudsætninger og skøn for befolkningsudviklingen

mv., som er omfattet af usikkerhed. Justerede forventninger til befolkningsudvik-

lingen kan således have betydning for væksten i det demografiske træk. Opgørel-

sen tager desuden blandt andet ikke højde for mulige produktivitetsforbedringer i

den offentlige sektor og indgår som ét blandt mange input i den løbende tilrette-

læggelse af finanspolitikken. Det er et politisk valg, hvordan der prioriteres mellem

tilførsel af flere ressourcer til offentlige forbrugsudgifter og fx lavere skat. Således

kan de historiske udgiftsniveauer, som ligger til grund for beregningen af det de-

mografiske træk, være udtryk for en politisk prioritering, god såvel som mindre

god styring, lokale behov og ønsker mv.

Det skal desuden understreges, at der i beregningen af det demografiske træk ikke

tages højde for, at omkostningen ved en ekstra bruger kan adskille sig fra de gen-

nemsnitlige omkostninger pr. bruger. Navnlig hvad angår det kollektive offentlige

forbrug, vil en stigning i befolkningen ikke automatisk afstedkomme en proportio-

nal stigning i udgifterne til forsvar, politi, administration mv.

Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, til finansministeren

Side 2 af 4

Desuden indregnes ikke adfærdsændringer, fx ændret uddannelsestilbøjelighed el-

ler ændret træk på sundhedsvæsenet pga. af nye behandlingsmuligheder.

Det bemærkes, at det demografiske træk er som udgangspunkt ikke sektorfordelt

på kommuner, regioner og stat. Finansministeriet foretager imidlertid med usik-

kerhed en grov fordeling af udgiftsområderne på det individuelle offentlige for-

brug:



Kommuner:

Folkeskole, dagpleje, hjemmehjælp, plejehjem og beskæftigelses-

indsats.



Regioner:

Hospitaler, sygesikring og medicin.



Stat:

Undervisning (bl.a. gymnasier og videregående uddannelse, men ekskl.

folkeskole) og kultur, fritid mv.

Det kollektive offentlige forbrug fordeles med 2/3 til staten og 1/3 til kommu-

nerne. Der indregnes således ikke kollektivt offentligt forbrug til den regionale

sektor. Endeligt er øvrige sociale udgifter og øvrige sundhedsudgifter beregnings-

teknisk fordelt mellem sektorerne.

Det bemærkes i tillæg hertil, at fx kommunernes serviceudgifter vedrører de of-

fentlige udgifter i

budgetmæssig/regnskabsmæssig sammenhæng,

mens det offentlige for-

brug er en udgiftspost i

nationalregnskabsmæssig sammenhæng.

Der er således ikke en

direkte sammenhæng mellem opgørelsen af kommunernes serviceudgifter og op-

gørelsen af det offentlige forbrug

–

og dermed det demografiske træk

–

i natio-

nalregnskabet.

Sund aldring

I Finansministeriets beregning af det demografiske træk indgår en korrektion for

delvis sund aldring.

Baggrunden er, at helbredsrelaterede udgifter til personer på et

givet alderstrin er betydeligt højere for personer, der har få leveår tilbage, i forhold

til personer på samme alderstrin med flere leveår tilbage,

jf. Svar på Finansudvalgets

spørgsmål 639 (alm. del) af 21. september 2018.

Fx er hospitalsudgifterne for de 70-79-

årige, der dør i løbet af ét år, omkring 8 gange højere end for de 70-79-årige, der

har en restlevetid på mere end 3 år. Tilsvarende tendens ses både for andre alders-

grupper samt for øvrige helbredsrelaterede udgiftsområder som plejehjem, hjem-

mehjælp og medicin.

Beregningen af det demografiske træk med korrektion for delvis sund aldring in-

debærer således, at befolkningen opdeles i en gruppe, der befinder sig i den så-

kaldte terminale fase (konkret defineret i Finansministeriets beregninger som de

sidste 3 leveår) og en gruppe, der har mere end 3 leveår tilbage. Når levetiden sti-

ger, svarer det til, at en lavere andel af hver aldersgruppe befinder sig i den termi-

nale fase, hvor sundhedsudgifterne mv. er relativt høje. Når der tages højde for af-

tagende terminaludgifter i hver aldersgruppe, vokser det demografiske træk min-

dre, end hvis der ikke blev taget særskilt højde for terminaludgifterne.

Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, til finansministeren

Side 3 af 4

Korrektionen for

delvis sund aldring

–

hvor den anvendte metode altså hviler på en

observeret sammenhæng mellem alder, restlevetid og udgiftstræk

–

ligger ca. midt

i mellem et scenarie, hvor der forudsættes

ingen sund aldring

(dvs. udgifterne forud-

sættes uændrede på hvert alderstrin i forhold til lønudviklingen), og et scenarie,

hvor der antages

fuld sund aldring

(dvs. udgifterne afhænger af restlevetiden og ikke

alderen som sådan). Et scenarie med fuld sund aldring anslås at undervurdere det

demografisk betingede udgiftspres, mens et scenarie helt uden sund aldring anslås

at overvurdere det demografisk betingede udgiftspres.

De Økonomiske Råd (DØRS) foretager en korrektion for delvis sund aldring på

baggrund af en lignende metode. DØRS indregner en effekt for de sidste seks le-

veår (tre år i Finansministeriets beregninger), dvs. en større korrektion for så vidt

angår sund aldring af det demografiske træk ift. Finansministeriets beregninger.

Tabel 1 indeholder en opgørelse af væksten i det demografiske træk samlet og for-

delt på delsektorer med korrektionen for

delvis sund aldring

og scenariet, hvor der

forudsættes

ingen sund aldring.

Frem mod 2025 udgør væksten i det demografiske

træk

uden

korrektionen for sund aldring ca. 19�½ mia. kr. (2020-priser, målt i for-

hold til 2019), mens korrektionen for

delvis sund aldring

(nuværende) ca. 17�½ mia.

kr.

Med udgangspunkt i forventningen om en fortsat gradvis stigning i levetiden i de

kommende år

–

svarende til et gradvist fald i dødeligheden på hvert alderstrin

–

sker der en ændring af fordelingen af personer i og uden for den terminale fase.

For et givet alderstrin vil en lavere andel nu befinde sig i den terminale fase, hvor

de helbredsrelaterede udgifter er væsentligt højere end for personer, som ikke er i

den terminale fase.

Opdateret 2025-forløb, august 2019

er væksten i det demografiske træk opgjort i for-

hold til niveauet i 2020, dvs. væksten i 2021-2025. I

Opdateret 2025-forløb, august

2019

er væksten således beregnet til ca. 15 mia. kr. (med korrektion for delvis

sund aldring) i 2021-2025. Det skal ses i lyset af, at det finanspolitiske råderum

aktuelt måles fra udgiftsniveauet i 2020, fordi det finanspolitiske råderum i 2020

udmøntes i forbindelse med finanslovforslaget og finansloven for 2020. Forskel-

len mellem væksten i det demografiske træk målt fra hhv. 2019- og 2020-niveauet

på ca. 2�½ mia. kr. skyldes således alene, at der indgår et år mindre i den opgørelse,

som fremgår af det opdaterede 2025-forløb.

Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om metoden til beregning af delvis sund aldring, til finansministeren

Side 4 af 4

Tabel 1

Vækst i det demografiske træk fordelt på sektorer med korrektion for hhv. delvis, ingen og fuld sund

aldring, 2020-2025

2020-2025 2021-2025

(akk.)

Mia. kr. (2020-priser)

2020

2021

2022

2023

2024

2025

Korrektion for delvis sund aldring (anvendt korrektion,

hvor der tages eksplicit højde for terminaludgifter)

Vækst i det samlede demografiske træk

- Kommuner

- Regioner

- Stat

2�½

�½

2�½

�½

1�½

�½

1�½

�½

3�½

�½

17�½

6�½

5�½

1�½

Ingen korrektion for sund aldring

Vækst i det samlede demografiske træk

- Kommuner

- Regioner

- Stat

1�½

�½

1�½

�½

1�½

�½

3�½

1�½

�½

3�½

1�½

�½

19�½

7�½

8�½

6�½

1�½

Fuld korrektion for sund aldring

Vækst i det samlede demografiske træk

- Kommuner

- Regioner

- Stat

�½

2�½

�½

2�½

1�½

�½

2�½

1�½

�½

6�½

5�½

4�½

1�½

Anm.: Væksten i det demografiske træk er opgjort i halve mia. kr. efter vanlig praksis, og derfor kan den beregnede

sum afvige fra totalen.

Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister