Paragrafområde:
§
7
Finansministeriet
Tiltrådt af Finansudvalget den 24-09-2019 (udvalget med undtagelse af Liberal Alliances medlem, der stemte imod aktstykket).
Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte bloktilskudsaktstykket for 2020, da både bloktilskuddet til kommunerne og regionerne både dækker det rene demografiske træk og indebærer et løft.
Bloktilskudsaktstykket indebærer desværre også, at selvom der er tale om et vist løft ud over det demografiske træk, så vil hverken kommuner eller regioner blive kompenseret fuldt ud for stigende udgifter. Bloktilskuddet til både kommuner og regioner er derfor mangelfuldt. Bloktilskudsaktstykket lever dermed ikke op til de ambitioner for en styrket velfærd, som Enhedslisten arbejder for. Enhedslisten vil i de kommende forhandlinger om finansloven for 2020 bl.a. arbejde for, at der sker den nødvendige styrkelse af velfærden.