Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
Aktstk. 162
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
23. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 8 (Aktstykke nr. 162) af
19. september 2019
Spørgsmål
Vil ministeren oplyse den årlige stigning i udgifterne
–
i procent og i mia. kr. med
én decimal
–
i hhv. stat, kommuner og regioner såfremt finansministeriets bereg-
ningstekniske principper for fremskrivningen efter den mellemfristede planlæg-
ningshorisont anvendes for perioden 2020-2025?
Svar
Finansministeriets langfristede fremskrivninger baseres på beregningstekniske
principper efter den mellemfristede planlægningshorisont (aktuelt 2025), idet der
efter 2025 ikke er taget stilling til den samlede finanspolitiske prioritering.
De beregningstekniske principper efter 2025 tager udgangspunkt i en række bereg-
ningstekniske antagelser, herunder uændret skattebelastning og kompensationsgra-
der (fx i dagpengesystemet), og at de nominelle offentlige serviceudgifter målt ”pr.
bruger” følger lønudviklingen. Samtidig antages, at befolkningens fordeling på ar-
bejdsmarkedskategorier såsom beskæftigelse, ledighed, førtidspension mv., før
indregning af reformvirkninger, er konstant for de enkelte alders-, køns- og her-
komstgrupper. Herudover indregnes bidrag fra ændringer i efterløns- og folkepen-
sionsalder mv. og fra øget uddannelsesniveau. Ændringer i befolkningens sam-
mensætning på alder, køn, herkomst og uddannelse mv. slår dermed igennem i
fremskrivningen af beskæftigelse og antallet af overførselsmodtagere.
Antagelserne om det offentlige forbrug efter 2025 tager udgangspunkt i et bereg-
ningsprincip om, at det nominelle offentlige forbrug følger det beregnede demo-
grafiske træk og lønudviklingen. Det vil sige dels demografi og dels den generelle
velstandsudvikling. Det svarer til de principper, der også anvendes i holdbarheds-
vurderinger fra DØR, DREAM, EU m.fl. Hvis befolkningssammensætningen på
alder, herkomst mv. var uændret, vil de anvendte principper svare til, at det of-
fentlige forbrug efter 2025 udgør en uændret andel af BNP (nominelt).
Når der er produktivitetsvækst i de private erhverv, der leverer til offentligt for-
brug, vil produktionsomkostningerne og prisen på disse leverancer stige mindre
end lønstigningstakten. Når der er produktivitetsvækst i de private erhverv inde-
bærer de beregningstekniske antagelser dermed, at der indregnes en løbende vækst
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om den årlige stigning i udgifterne i hhv. stat, kommuner og regioner, til finansministeren
Side 2 af 3
i det reale varekøb og derigennem i de samlede reale ressourcer til offentlig service
pr. bruger. Dette bidrag til realvæksten i det offentlige forbrug i de langsigtede
fremskrivninger er
ikke
knyttet til den demografiske udvikling, men derimod til
produktivitetsvækst i den private sektor. Hvis fx produktivitetsvæksten i den pri-
vate sektor var nul, ville den beregnede vækst i det offentlige forbrug pba. bereg-
ningstekniske princip svare til væksten i det demografiske træk. Det bemærkes, at
der ikke tages højde for stigende produktivitet i den offentlige sektor i beregnin-
gen.
Det forudsættes i besvarelsen, at spørgeren ønsker en beregning af, hvad det of-
fentlige forbrug samlet set og for delsektorer ville stige med, hvis det år for år
fulgte den beregnede
gennemsnitlige årlige vækst
i årene 2020-2025 på baggrund af Fi-
nansministeriets beregningstekniske principper for væksten i det offentlige for-
brug efter planlægningshorisonten.
For 2020 er niveauet for de kommunale og regionale service-, og driftsudgifter
fastsat med
Aftale om kommunernes økonomi for 2020 af 6. september 2019 og Aftale om
regionernes økonomi for 2020 af 4. september.
Det bemærkes, at beregninger for enkeltår tilbage i tid af den offentlige forbrugs-
vækst efter Finansministeriets langsigtede fremskrivningsprincipper ikke er me-
ningsfulde. Det langsigtede fremskrivningsprincip efter 2025 anvendes i en nor-
mal konjunktursituation med stabil lønudvikling. Med de konjunkturudsving mv.,
som der har været i den historiske periode, har den faktiske lønstigningstakt imid-
lertid svinget mellem 1¼ og 4¾ pct. om året. Det er ikke meningsfyldt at opgøre
den beregningstekniske realvækst år for år ud fra så store udsving i lønstignings-
takten. I tabel 1 er derfor vist det beregnede gennemsnit for perioden.
Det bemærkes desuden, at der i nationalregnskabet kun findes en samlet deflator
for det offentlige forbrug under ét. Prisudviklingen er teknisk forudsat at være ens
i delsektorerne. De andele af det offentlige forbrug, som består af hhv. lønninger
og varekøb, varierer imidlertid på tværs af delsektorer, hvorfor pris- og lønudvik-
lingen også i praksis kan forventes at variere.
Det bemærkes, at Finansministeriet ikke skønner over udviklingen i det offentlige
forbrug opdelt på kommuner, regioner og den statslige sektor frem mod 2025.
Det er i beregningen forudsat, at delsektorernes andel af det offentlige forbrug i
2019 svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2018.
Det bemærkes, at de beregningstekniske principper anvendt illustrativt i tabel 1
ikke er udtryk for et demografisk træk, men netop som redegjort ovenfor afspejler
langsigtede beregningstekniske principper i holdbarhedsberegningen.
 Aktstk. 162 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om den årlige stigning i udgifterne i hhv. stat, kommuner og regioner, til finansministeren
2078716_0003.png
Side 3 af 3
Tabel 1
Beregnet vækst i det offentlige forbrug på baggrund af Finansministeriets beregningstekniske
fremskrivningsprincip inden for den mellemfristede planlægningshorisont, 2020-2025
2020
2021
2022
2023
2024
2025
Beregnet gennemsnitlig årlig vækst forudsat i beregningerne, 2020-2025
Samlet
- Kommuner
- Regioner
- Stat
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
1,1
1,1
1,4
0,8
Stigning i mia. kr. forudsat i beregningerne, 2020-priser
Samlet
- Kommuner
- Regioner
- Stat
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
6
3
2
1
Anm.: Den gennemsnitlige årlige vækst i det offentlige forbrug er beregnet på baggrund af finansministerets
beregningstekniske principper efter den mellemfristede planlægningshorisont, er en gennemsnitsbetragtning,
som ikke er tiltænkt til beregninger i enkeltår.
Det er i beregningen forudsat, at kommunernes, regionernes og statens andel af det offentlige forbrug i 2019
svarer til den gennemsnitlige andel fra 2007 til 2018 (hhv. ca. 50 pct., 25 pct. og 25 pct.).
Der er i beregningen anvendt en beregnet lønstigningstakt på baggrund af et gennemsnit af lønstignings-
takten i hele økonomien ifølge Nationalregnskabet samt DA’s lønindeks for industrien. For pris-
og
lønstigningstakten for det offentlige forbrug er anvendt Nationalregnskabets deflator for det samlede
offentlige forbrug opgjort ved inputmetoden ekskl. afskrivninger. Det bemærkes, at der i nationalregnskabet
kun findes én samlet deflator for det offentlige forbrug. Prisudviklingen er således teknisk forudsat at være
ens i sektorerne.
Kilde: Danmarks Statistik, Opdateret 2025-forløb, august 2019 og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister